Skip to main content

Kirkemagasin - Ringive Sogn - Nr. 2 - 2026

Page 1


Ringive Sogn

Ringive / Lindeballe / Langelund

PRÆSTEN HAR ORDET

SÅ SYNG DA, DANMARK, LAD HJERTET TALE

Overskriften er en linje fra Kai Hoffmanns »Den danske sang«, som nok vil være mange bekendt, men som jeg først for alvor fik øje på, da en professor tilbage i 2018 følte sig krænket over dens indhold. Det var ikke passende, mente man, at den danske sangskat blev sammenlignet med en ung, blond pige. Nuvel, mange manede heldigvis til besindighed og påpegede, at der ikke var tale om en snæver, etnisk afgrænsning af det danske, men at sammenligningen derimod var en hyldest til den danske sangtradition som noget ophøjet og smukt.

...

jeg oplever virkelig, at der noget opløftende og styrkende i at synge sammen ...

Men Hoffmann siger videre: »thi hjertesproget er vers og sang«. Det rimer fuldstændig på Grundtvig der i sin skønne salme »Alt hvad som fuglevinger fik« påstår at vores åndedrag er friest, når »dybt du/vi drager det i sang«. Vi skal pleje vores evne til at synge, fordi sangen sætter os i forbindelse med vores hjerte og ånd. Derfor er det en stor glæde, at vi dette efterår kan invitere dig, kære læser, til at tage del i det midlertidige, men festlige adventskor, som skal synge ved Adventsfesten i Lindeballe den 29. november Det kan du læse meget mere om på side 3.

Jeg har det privilegie at synge med en god flok skønne mennesker uge efter uge i kirkerne.

Det nyder jeg meget, for jeg oplever virkelig, at der noget opløftende og styrkende i at synge sammen. Oppe ved alteret er jeg endda så afsondret fra resten af flokken, at jeg ubekymret kan synge af mine lungers fulde kraft. Forudsat dog, at jeg husker at slukke for mikrofonen.

Det er dog samtidig min fornemmelse, at der med tiden er opstået en stor blufærdighed omkring fællessangen bredt set. Ofte skyldes det, at vi har vænnet os af med det. Man holder sig tilbage. Måske fordi man ikke kender så mange salmer og sange, eller fordi man ganske enkelt er kommet ud af træning.

Men uanset om du skal være med i koret eller ej, så husk at tale hjertets sprog; vers og sang. I skole og hjem, på arbejdspladser og til familiesammenkomster. Det kan muligvis føles en anelse akavet at være den der rejser sig og foreslår en fællessang. Men i en tid, hvor vi lytter, ser og oplever verden meget individuelt, er der brug for noget der samler.

Samles gør vi også hver søndag, hvor vi, med Grundtvigs ord, kappes med fuglene om at prise og takke den Gud, der er al ære værd og har givet os det fantastiske instrument som stemmen er.

Sognepræst Jesper Møberg Sundgaard

TRO, HÅB OG KAFFE

Måske tænker du indimellem: »Der er nok mere mellem himmel og jord«. Men har du nogle at tale med de ting om?

Til Tro, håb og kaffe åbner vi for en samtale om det der stikker dybere i livet. Samlingerne er for dig der er nysgerrig på troen og livets store spørgsmål. Gennem fem aftener vil vi ud fra forskellige video-oplæg tale om tro, håb, tilgivelse, kærlighed og afsked. Der kræves ingen forudsætninger for at være med, men vi forventer at man deltager ved alle fem samlinger så vidt muligt.

Vi mødes konfirmandstuem i i Ringive fem torsdage på følgende datoer: 10. september, 17. september, 24. september, 1. oktober og 8. oktober

Tilmelding er nødvendig til Jesper Møberg Sundgaard på jems@ km.dk eller 61145588 senest den 6. september.

ADVENTSKORET KALDER

Endelig opstår, for en stund, det du selvfølgelig har ventet på med længsel; et festligt kirkekor under ledelse af organist, Mette Kristensen.

Alle kan være med: unge og ældre, mænd og kvinder. Jo flere, jo bedre. Vi mødes seks onsdage for at forberede os til at synge ved den årlige, traditionsrige adventsfest i Lindeballe Kirke og Forsamlingshus søndag den 29. november kl. 19.00.

Øvegangene bliver onsdage kl. 19.00 - 21.00 i ugerne 43-48 i konfirmandstuen i Ringive.

Glæd dig til en bred vifte af musik: vi skal synge smukke, klassiske og rytmiske, danske og engelske sange, flerstemmigt og unisont.

Sæt et stort kryds onsdag den 21. oktober og de efterfølgende onsdage, og husk at få tilmeldt dig til Mette Kristensen på mj.kristensen@gmail.com eller tlf. 2140 6967. Gerne hurtigst muligt, men senest den 28. september.

Der er sker mange gode ting i vores kirker, også mere end hvad vi får taget billeder. Fx har vi i foråret haft en bibelstudiegruppe for folk der er nysgerrige på troen. Og så har vi haft en sorggruppe med fem rigtig gode samlinger. I efterårssæsonen giver vi stafetten videre til Thyregod-Vester sogne, hvor præst, Morten Seindal Krabbe, vil lede den kommende sorggruppe. Herunder kan du se noget af alt det der blev taget billeder af.

KONFIRMANDIKONER

OG HJEMMEBESØG

Forandring fryder. Også når det kommer til konfirmandundervisningen. Derfor inviterede vi kunstner, Helle Noer, til at sætte gang i kreativiteten og hjælpe konfirmanderne med at male ikoner over deres konfirmations-bibelvers.

En anden forårsdag blev de kære unge mennesker sendt på hjemmebesøg hos værter fra menigheden. Det blev til gode snakke om, hvilken rolle troen og kirken kan spille i menneskers liv.

Alle konfirmander nåede deres 10 gudstjenestekrydser, men disse tre piger, Emma, Emiline og Agnes, fik tilsammen 61 krydser. Det blev fejret!

ÅST KIRKERUIN

En søndag i juni fejrede vi gudstjeneste ved Åst Kirkeruin. Vejret var ikke med os, så vi blev i laden, men havde en dejlig formiddag sammen.

KONFIRMATIONER

Vanen tro blev der holdt konfirmation i st. bededagsweekenden. Denne gang blev der prædiket over Gud som en klippe, man altid kan læne sig op ad. Som bekendt husker man bedst, når man får noget at se på og røre ved, og derfor fik alle konfirmander en Toblerone med det klassiske bjerg/ klippe-logo.

ULVETIME

Fire gange om året holder vi fyraftensgudstjenester i børnehøjde. I foråret satte vi fokus på beretningen om Lazarus og opstandelsen. Alle børn fik et »snyde«-lys med hjem, som tænder selvom man forsøger at slukke det, som et symbol på håbet der overvinder døden.

SIDEN SIDST

TILLYKKE & PÅ GENSYN

DØBTE

08.03.26 Ester Johanne Jakobsen  i Ringive Kirke

05.04.26 Marinus Schjøth Nielsen i Lindeballe Kirke

24.05.26 Hanne Nørmark Paetau i Langelund Kirke

31.05.26 Arthur Felix Friis Jensen i Ringive Kirke

Ester Johanne Jakobsen
Hanne Nørmark Paetau
Marinus Schjøth Nielsen

TILLYKKE & PÅ GENSYN

VIEDE/VELSIGNEDE

30.05.26 Malene og Jesper Kjærgård Konradsen

BEGRAVEDE/BISATTE

11.03.26 Ole Sølund Kristensen fra Langelund Kirke

21.04.26 Børge Vindbjerg fra Ringive Kirke

08.05.26 Tage Nygård Hansen fra Lindeballe Kirke

27.06.26 Børge Hansen fra Langelund Kirke

Malene og Jesper Kjærgård Konradsen

FRILUFTSGUDSTJENESTE

Søndag den 9. august satser vi på godt vejr, når vi kl. 14.00 åbner havelågen og holder gudstjeneste i præstegårdshaven.

AUG

Efter gudstjenesten er der mulighed for hyggeligt samvær og snak. Medbring selv stol + kaffe/kage.

BABYSALMESANG I RINGIVE KIRKE

Til babysalmesang skaber vi i kirken et roligt rum med tid til nærvær, salmer og musik.

12 AUG

Vi mødes syv onsdage kl. 10.30 i Ringive Kirke. Første gang er 12. august. Vores organist har ca. en halv times program, og herefter er der tid til snak og kaffe. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at bo i sognet.

Tilmelding til Mette Grønhøj Kristensen med navne, tlf. nr. samt babys alder på mj.kristensen@gmail.com eller tlf. 2140 6967.

KONCERT MED ZENOBIA

Søndag den 13. september inviterer menighedsrådet i samarbejde med Lindeballe og Omegns borgerforening til fællesspisning og koncert med Zenobia. Trioen er kendt for at bygge bro mellem det traditionelle og det nutidige i den danske sangskat. De tre kvinder har spillet i omegnen af 900 koncerter i ind- og udland siden 2007, og har tilsammen vundet flere Danish Music Awards. Trioen består af Louise Støjberg (sang og guitar), rigsspillemand Mette Kathrine Jensen Stærk (harmonika) og Charlotte Støjberg (klaver).

Borgerforeningen byder på frokost og kaffe kl. 13.00 i Lindeballe Forsamlingshus (tilmelding til maher@filfre.net, pris 100 kr.), mens koncerten begynder kl. 16.00 i Lindeballe Kirke. (Entré 75 kr., ingen tilmelding). Man er velkommen til at være med hele dagen eller blot til et af arrangementerne.

13 SEP

HØSTGUDSTJENESTE MED KIRKEFROKOST I LINDEBALLE

OKT

Vi fejrer gudstjeneste og takker for Guds gode gaver. Søndag den 4. oktober i Lindeballe Kirke kl. 10.30. Efter gudstjenesten spiser vi kirkefrokost sammen i forsamlingshuset. Tilmelding er ikke nødvendig. Der er også almindelig høstgudstjeneste i Langelund Kirke den 27. september. 27 OKT

FOREDRAG - HVEM VAR DE STÆRKE JYDER?

Omkring år 1800 gik en række jævne folk på Vejle-egnen op imod præst, biskop og ministerium. Målet var at bevare deres gamle lutherske kristendom midt i oplysningstidens forandringer. Mange hjem blev på godt og ondt præget af ’De Gammelstærke’ – men også Danmarkshistorien blev præget af dem, for der går linjer fra deres kampe til grundlovens frihedsrettigheder og dansk tradition for frie skoler.

Tirsdag den 27. oktober kl. 19.30 i konfirmandstuen ved Kurt Ettrup Larsen der er dr. theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus.

Gratis entré, 25 kr. for kaffe og kage.

KIRKE I BØRNEHØJDE:

SJOVT, TRYGT OG LÆRERIGT AT GÅ TIL BØRNESALMESANG

Mens blomster og bøgehække åbnede sig for forårssolens varme, slog organist, Mette Kristensen, dørene op for børnesalmesang i Lindeballe Kirke for børn mellem 1-4 år.

Et par håndfulde børn tog sammen med deres forældre imod invitationen og tilbragte otte tirsdage eftermiddage med fællesskab, musik, leg og salmer. Vi har bedt en af deltagerne i forløbet, Helle Nygaard Schacht, om at sætte ord på sin oplevelse af samlinger:

»Børnesalmesang har været en rigtig hyggelig ting at være med til. Det er et lille fællesskab, hvor der er plads til alle, og hvor børnene føler sig velkomne.

Sådan så det ud, da Kai og Mette gjorde klar til Børnesalmesang i Lindeballe Kirke

Mette og dukken »Kai« styrer slagets gang, og børnene synes, Kai er ret sjov, fordi han allerede har øvet sangene hjemmefra. Gennem sang, leg og bevægelse lærer børnene salmerne på en måde, der både er sjov og nærværende. Man behøver ikke kunne noget på forhånd – alle kan være med.

Vi har oplevet, hvordan sangene stille og roligt er kommet med hjem, og børnene har efterhånden lært flere af dem. Det er hyggeligt, når de pludselig synger en salme derhjemme.

Det har også givet børnene et naturligt kendskab til kirken. De er blevet trygge i kirkerummet og forbinder det med noget rart og genkendeligt.

Det bedste har været den gode stemning og rummelighed. Både børn og voksne har glædet sig til at komme og har samtidig lært både salmer og hinanden at kende undervejs.

Vi håber meget, at der kommer en ny sæson, for det har været til stor glæde for børnene og et hyggeligt fællesskab, de har set frem til uge efter uge.«

Tak til alle der var med til at gøre det til et godt forløb. Vi laver børnesalmesang igen i foråret 2027.

KIRKELIG VEJVISER

Sognepræst Jesper Møberg Sundgaard

Ringivevej 113, 7323 Give tlf. 6114 5588 / jems@km.dk

Menighedsrådsformand

Torben Møller / tlf. 2030 8127 / torben-karlskov@hotmail.com

Kirkeværge Gretha Engsig Jensen tlf. 2423 0928 / grethaengsig@gmail.com

Kirkesanger Johan Andersen tlf. 2211 0416 / johanandersen@xbrev.dk

Organist Mette Kristensen tlf. 2140 6967 / mj.kristensen@gmail.com

Graver Ringive & Lindeballe Kirker

Robin Thielen / tlf. 2183 9119 / lindeballekirkegaard@gmail.com

Graver Langelund Kirke

Torben Lunde / tlf. 2127 2360 / langelundkirkegaard@gmail.com

Gravermedhjælper

Gitte Lambertsen

HVAD GØR MAN VED...

Fødsler / Ca. 14 dage efter fødslen modtager forældrene en fødselsattest. Ugifte par får fælles forældremyndighed ved at udfylde en ›Omsorgs- og ansvarserklæring‹. Dette gøres på www.borger.dk under »Familie og børn«.

Dåb/navngivning / Et barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Navngivningen kan enten foregå ved elektronisk at ansøge om navngivning via www.borger.dk under »Familie og børn« eller ved at barnet bliver døbt. Datoen for dåben aftales med sognepræsten.

Vielse / Tid og dato aftales med sognepræsten. Før vielsen skaffes en prøvelsesattest hos Borgerservice i bopælskommunen. Den må max. være 4 måneder gammel ved vielsen.

Dødsfald / Meddeles til sognepræsten. Bedemanden er gerne behjælpelig med dette samt andet vedrørende dødsfaldet.

Tidspunkt for begravelse/bisættelse aftales med sognepræsten, evt. via bedemanden.

MENIGHEDSRÅDSMØDER

Alle møderne holdes i konfirmandstuen

Onsdag den 26. august kl. 19.00

Onsdag den 7. oktober kl. 19.00

Onsdag den 18. november kl. 19.00

KIRKEBLADET

Næste kirkeblad udkommer uge 47, 2026.

Bor man udenfor sognet, kan kirkebladet blive tilsendt ved henvendelse til sognepræsten.

Udgiver: Menighedsrådet

Redaktion: Jesper Møberg Sundgaard (ansv.), Martin Rytter og Torben Møller

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri

Kirkefotos: Kristen Kousgaard

GUDSTJENESTER

DATO KIRKEÅRET

2. 9. s. e. trinitatis

AUGUST

SEPTEMBER

OKTOBER

9. 10. s. e. trinitatis

16. 11. s. e. trinitatis

23. 12. s. e. trinitatis

30. 13. s. e. trinitatis

6. 14. s. e. trinitatis

9. Onsdag

13. 15. s. e. trinitatis

20. 16. s. e. trinitatis

27. 17. s. e. trinitatis

4. 18. s. e. trinitatis

Lindeballe 10.30

Ringive 14.00 Friluftsgudstjeneste i Præstegårdshaven

Langelund 10.30

Ringive 11.00 Frimesse

Ringive 09.00 ved Henriette Jørgensen

Lindeballe 10.30

Ringive 17.00 Ulvetime

Ringive 10.30 med konfirmandindskrivning

Langelund 09.00 ved Johannes Nederby

Langelund 10.30 Høstgudstjeneste

Lindeballe 10.30 Høstgudstjeneste med efterfølgende kirkefrokost

11. 19. s. e. trinitatis Ringive 10.30

18. 20. s. e. trinitatis Langelund 11.00 Frimesse

25. 21. s. e. trinitatis Ringive 10.30 Børnekoret medvirker

NOVEMBER

1. Alle helgen Lindeballe 09.30 Ringive 11.00 Lindeballe 13.30

8. 23. s. e. trinitatis Ringive 10.30

11. Onsdag Ringive 17.00 Ulvetime

15. 24. s. e. trinitatis Langelund 10.30

22. S. s. i kirkeåret Ringive 10.30

29. 1. s. i advent Lindeballe 19.00 Adventsfest med deltagelse af eget adventskor

2. Onsdag Ringive 17.30 Blå time

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook