Skip to main content

Kirkebladet nr. 177 - 2025

Page 1

KIRKEBLADET Lintrup, Hjerting og Sdr. Hygum sogne

Nr. 177

Maj - august 2026

Årg. 57

Hvem er den nye præst i Frøs? Præstens hjørne

Mit navn er Sara Yun Søgaard, og jeg blev adopteret fra Korea, da jeg var næsten tre år. Mit mellemnavn Yun er fra mine koreanske rødder og betyder vist melodi eller rytme. Navnet Sara fik jeg, da jeg kom til Danmark, hvor jeg voksede op på et husmandssted ved Gribskov. Jeg elsker livet på Koreansk baby klar til Danmark! landet, den store himmelbue og fornemmelsen af ren luft og liv. Man kan derfor risikere at møde mig i skoven med mine to dansk-svenske gårdhunde.

Som barn opsøgte jeg den lokale kirke i Alsønderup. Jeg var med i børnekoret og nød bare kirkens rum. Her blev jeg også døbt. Da jeg kom i gymnasiet, faldt jeg tilfældigt ind i et rum, hvor Kristen Fællesskab for Studerende var samlet. Det blev min vej ind i kristent fællesskab, til Luthersk Missions Højskole og til studiet af teologi i København. I 2008 blev jeg præst i Ugerløse, en lille by på Midtvestsjælland. Her fik jeg frihed til at vokse op som præst. Min tilgang var at skabe en rummelig kirke, og min nysgerrighed fik mig til at prøve alt muligt af med en barnlig begejstring. Jeg lavede en del aktiviteter for børn, som gerne involverede drama og hele byens engagement – som for eksempel Halloween. Men jeg arbejdede også med forskellige gudstjenesteformer og måder at have dåb, konfirmander, vielser og bisættelser på. Det blev også til kirke og coaching, ikonskrivning samt kristen meditation og retræter. For mig bør en kirke rumme både næstekærligheden i praksis – som diakonien – og sjælesorgen, som møder os i livets svære kriser. (fortsættes næste side)


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirkebladet nr. 177 - 2025 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu