
Marts - April - Maj 2026

Påske og pinse
Åh, så sker det! det bliver påske. De sovende påskeliljer vågner, og Kristus står op fra de døde, og Ånden kommer og væver Guds kærlighed ind i alting. Sikke nogle vilde måneder, vi går i møde. Og dertil er der både konfirmationer og Sene Stunder, Kreativt Værksted og Fredagscafé. En kærlig takkebøn til Gud ville virkelig ikke være helt ved siden af. Måtte alt det, der sker i og omkring Ferslev og Vellerup kirker være til velsignelse for alle, så vi bliver gladere, mere håbefulde og generøse og gæstfrie og kærlige.
Lad os alle styrte os hovedkulds ind denne herlige forårstid, og lad blomsterne springe ud i alle farver!
Konfirmationer
Lørdag 18. april konfirmeres Rasmus Olsen i Ferslev Kirke kl. 11.00. Vi håber på en rigtig god dag for Rasmus. Søndag 29. april konfirmeres Iben Agnethe Dedichen i Vellerup Kirke kl. 10.30. Vi håber, at Iben får den bedste dag og kan føle sig velsignet resten af sit liv.
Sene Stunder i Vellerup Kirke
kl. 20.30
Torsdag 16. april er der Sene Stunder i Vellerup Kirke. Det er en særlig ædelsten i perlekæden af gudstjenester. Der er stilhed og musik. Der er ord og der er lystænding. Sene Stunder er åndehul og pusterum og hjertested for enhver, der ikke vil være kold og kynisk.
Det Kreative Værksted i Birksøhuset kl. 14.00-17.00
Kreativitet er vigtig. Kreativitet er sund. Derfor har Lissi Braae sat det Kreative Værksted i gang. Det sker hver den første onsdag i måneden.
Det er gratis og man skal bare huske at tilmelde sig, og så dukke op.
Eftermiddagen rundes af med en let anretning, inden vi siger på gensyn til hinanden.
HUSK! Tilmelding til Lissi Braae på SMS / 40 20 75 44 fredag ugen før
VEJVISER
Sognepræst Mikkel Højholt
Mejerivej 1 A, Ferslev, 4050 Skibby
Tlf. 47 52 90 29 - miho@km.dk.
Træffes bedst hverdage kl. 10-11, undtagen mandag.
Menighedsrådsformand
Karen Brogaard Jensen
Anemonevej 12, 4050 Skibby
Tlf. 47 52 85 92 - karen12@tdcadsl.dk
Kirkeværge
Jens Brogaard-Jensen
Tlf. 47 52 99 18 - jensbjensen@privat.dk
Graver Carina Jacobsen
Tlf. 22 43 14 37. Fri mandag.
www.ferslevkirke.dk

Følg Ferslev og Vellerup kirker på facebook
Ferslev-Vellerup sognes diakoniudvalg
Diakoni er en vigtig opgave for den kristne kirke. Kun hvis vi tager af dem, der har brug for hjælp og omsorg. Lige nu har vi et større lager af tøj, legetøj og dukker, som vi vil forsøge at formidle videre til flygtninge på Ferslev Skole og på flygtningecenteret i Skibby.
På Ferslev Skole bor der ca. 65 ukrainske flygtninge. I skrivende stund (februar) er der mørkt i Kyiev og der er koldt og utrygheden er stor. Her hos os i Ferslev er der både lys og varme i rørene, men vi vil meget gerne hjælp dem både til krop og ånd. Derfor åbner vi lykkeligt dørene for en ukrainsk ortodoks præst, som kan komme her og holde gudstjeneste for dem. Vi er så taknemmelige for, at vores lille danske landsbykirke må være med til at give trøst og håb til ukrainere.
Herunder er der et billede af M og M: Mikkel (præst i Ferslev-Vellerup) og Michaelo, præst i Michael klosteret i Urkaine.

Musik for de mindste i Ferslev Kirke
Der er babysalmesang hver tirsdag kl. 10.00 i Ferslev Kirke under ledelse af kirkesanger Birthe Bridgeman. Ingen tilmelding nødvendig.
Fredagscafé i Birksøhuset
kl. 14.00-15.30
Sidste fredag i måneden mødes vi kl. 14.00 til en rar eftermiddag med kaffe, te og kage og foredrag.
Vi slutter hver sæson af med en god solid gang bingo med rigtigt gode små præmier.
Datoer:
27. marts: Vicki Letharius Frederiksen fortæller om at være møbelsnedker.
24. april: Kathrine Holme Johannesen kommer og fortæller »Håb! - et opmuntrende indspark i tidens dommedagstone«.
Seniorklub
Ukuelige og flittige hænder
strikker til børn i Rumænien i præstegården hver anden tirsdag kl. 13.00-15.00.
Kom og vær med.
Menighedsrådsmøder
Foregår i Birksøhuset, Mejerivej 1 C, 4050 Skibby kl. 19.00. Datoer: 17. marts, 29. april, 28. maj.
Kirkebilen
henter og bringer gratis i forbindelse med gudstjenester og arrangementer i sognene.
Kontakt Frederikssund Mini-handibusser, tlf. 47 38 99 03, senest kl. 12.00 tre hverdage før.

