Skip to main content

Kirkeblad for Rindum & Ringkøbing sogne - Nr. 3-2026

Page 1


KIRKEBLADET

FÆLLES KIRKEKONTOR

Kirkepladsen 1, 6950 Ringkøbing · tlf. 6120 1314 · ringkoebing.sogn@km.dk · Åbent tirs., ons. & fre. kl. 9.00 - 13.00.

Kordegn Chamilla F. Østergaard

Hvis det ikke er muligt at få kontakt til kirkekontoret i tilfælde af strøm- eller it-nedbrud kan præsterne kontaktes i forbindelse med registrering af fødsler og dødsfald.

FÆLLES KIRKEGÅRDSKONTOR

Enghavevej 48, 6950 Ringkøbing · tlf. 5155 9755 · rk-kirkegaarden@mail.dk · Åbent mandag-fredag kl. 10.00 - 11.30.

Kirkegårdsleder Kim Hunskjær.

Sognepræst (kbf.) Mogens Thams, Isagervej 8, Rindum · tlf. 9732 0629 / 2329 0639 · moth@km.dk

Sognepræst Maj-Brit Hvid Christensen · tlf. 2929 2804 · mbhc@km.dk

Organist Tetiana Larsson · tlf. 2320 2515 · organist@rindumkirke.dk

Kirke- og kulturmedarbejder Stilling vakant

Kirketjener Vibeke D. Skytte · tlf. 4018 7481 · vibekeds@gmail.com

Rindum Kirkehus Rindumvej 2.

RINGKØBING SOGN · www.ringkobingkirke.dk

Sognepræst (kbf.) Jørgen Moeslund · tlf. 5040 6557 · jpm@km.dk

Sognepræst Gitte Ishøy · tlf. 6168 1131 · gi@km.dk

Provst Margrethe Koch · tlf. 4013 6432 · mdk@km.dk

Organist Klaus V. Jensen · tlf. 2032 4340 · kvj@youmail.dk

Kirketjenere Per Jacobsen, Rikke Graulund, Janni Andersen · tlf. 4020 0883 og 4020 5533

Ringkøbing Kirkehus Kirkepladsen 1.

MENIGHEDSRÅDSMØDER

Ringkøbing Sogn: 9. juni • 18. august

Begge dage kl. 19.00 i Ringkøbing Kirkehus. Dagsorden kan ses på ringkøbingkirke.dk

Rindum Sogn: 19. august kl. 16.30 i Rindum Kirkehus Dagsorden og referater kan ses på Rindum kirkes hjemmeside.

KIRKEBIL

Ringkøbing Kirke: Hvis du har behov for transport til gudstjeneste i Ringkøbing Kirke, vil vi gerne forsøge at finde en løsning. Kontakt da kirkekontoret på 6120 1314.

Rindum Kirke: Ved ønske om kirkebil kontaktes sognepræst Mogens Thams.

KIRKEBLADET

Udgivere: Rindum og

Ringkøbing Menighedsråd

Forsidefoto: Jørgen Moeslund

Redaktion: Mogens Thams, Jørgen Moeslund, Margrethe Koch, Karin Hørup Mortensen

Næste blad: Dækker september-november 2026

Stof til næste kirkeblad modtages af Mogens Thams på moth@km.dk senest 12. juni 2026.

Layout og produktion: kirkebladet.nu · 9717 3408

Præsten har ordet

At være offer eller selvopofrende

Mens jeg skriver dette, er der alt andet end fred i verden.

Sådan har det været et stykke tid, og usikkerheden kommer let til at præge os alle. Hvad er vi ofre for?

Gennem Danmission er jeg med i en »Landekreds til støtte for Den protestantiske Kirke i Pakistan«. Kirken, der er ikke én kirke, men en samling af fire protestantiske kirkesamfund. I vores arbejde støtter vi kirken i Peshawar Stift i det nordvestlige Pakistan.

Pakistan er et stort land med omkring 231 millioner mennesker, og kirken er en minoritet. Men vel at mærke en kirke, der har været en del Pakistans historie fra før selvstændigheden. Danmission har siden 1901 arbejdet sammen med kirken i Peshawar.

Umiddelbart synes det utænkeligt at være kristen og kirke i et islamisk land, hvor den nordlige del, som i Peshawar, er under Talibans ledelse. En blasfemilov gør det meget let at anklage kristne for bespottelse af Islam. Der er da også forfølgelse af kristne og andre minoriteter i samfundet.

Alligevel fastholder biskop Humphrey Peters, som jeg har haft fornøjelsen af at møde flere gange, at kirken og kristne ikke er ofre. Han vil fastholde kirkens ret til at være en del af samfundet,

og gennem bl.a. »Faith Friends«, som vi i Landekredsen støtter, mødes muslimer og kristne ledere. En samtale mellem kristne og muslimske ledere, som netop medvirker til sameksistens. Og ved gudstjenester holder muslimer således vagt mod angreb fra yderliggående, der vil de kristne til livs.

Alt er ikke godt i Peshawar, men hvad jeg mindes om, når jeg er sammen med Humphrey Peters og gennem arbejdet med kirken i Pakistan er, at hvor der er vilje, er der vej. Eller snarere, hvor der er en tro på forsoning og medmenneskelighed, er der en vej. Det er ellers ikke det, vi normalt hører i denne konfliktfulde og urolige verden.

I et interview siger Humphrey Peters: »Kirken skal kunne være i fjendtlige miljøer, hvad end denne fjendtlighed kan være, for kirken rummer nåden til at omfavne alle slags udfordringer og tørre tårerne hos alle dem, du kender«. Han fortsætter: »Trods al modstand må kirken blive ved med at bygge broer; ja, kirken må forskønne verden omkring sig«.

Modet og begrundelsen til dette finder H. Peters i troen på Kristus. »Målet er ikke at ofre sig for Kristus, men at være selvopofrende ud fra troen på Kristus, ham der gav sig selv for andre«. Fokus flyttes altså fra mig selv, fra mig som offer og mine kvaler, til at være i verden med andre og for andre, funderet i troen på den selvopofrende Kristus.

Mogens Thams Sognepræst i Rindum

Foto: Mogens Thams

Nye ansigter i Ringkøbing Kirke og Kirkehus

I 2026 er der sket ændringer på personalefronten i Ringkøbing Kirke og Kirkehus. På kirkekontoret er det nu Chamilla F. Østergaard, der varetager personregistreringen som kordegn. Chamilla har været ansat gennem flere år, men har pr. 1. januar 2026 overtaget hele kordegnestillingen, da Hanne Raabjerg gik på pension.

Blandt kirketjenerne er der også kommet nye kræfter til, da Per Jacobsen pr. 1. februar blev ansat i den stilling, som havde været ledig siden 1. januar. Endelig vikarierer Rikke Graulund indtil videre for Janni Andersen i den anden kirketjener-stilling.

Konfirmationsforberedelse

begynder igen

I det kommende skoleår 2026/2027 står præsterne Ole Lange, Jørgen Moeslund, Mogens Thams og Maj-Brit Hvid Christensen for undervisning af konfirmanderne fra Ringkøbing Skole.

Konfirmanderne undervises ud fra deres hidtidige 6. klasser.

Konfirmationsforberedelsen er fortrinsvis om onsdagen fra kl. 13.05 - 14.45.

For de kommende konfirmander ved Rindum Kirke er der opstartsmøde med indskrivning den 20. august kl. 19.00 i Rindum Kirke. For konfirmanderne ved Ringkøbing Kirke er opstarten søndag den 30. august med gudstjeneste kl. 10.30 og efterfølgende information og indskrivning.

Vi håber, alle vil være med til at tage godt imod de nye konfirmander i vores kirker og kirkehuse.

Sange med vestjyske rødder

Torsdag den 4. juni kl. 19.00 i Ringkøbing Kapel

Vokalensemblet Vokal Vest giver koncert i Ringkøbing Kirkegårdskapel, Enghavevej 48.

Koret synger sange med melodier af bl.a. Erik Sommer, Marianne Søgaard, Niels Bjerg og Marie Gorm Jakobsen. Derudover synger koret svenske sommerog kærligheds-sange.

Der er gratis adgang.

Sang og solnedgang

Traditionen tro afholdes der også i år aftenandagter på stranden i Søndervig hen over sommeren.

Det foregår følgende onsdage: 1. juli. 8. juli, 15. juli, 22. juli og 29. juli.

Hver gang kl. 21.00.

Alle er velkomne til »Sang og solnedgang«.

26 AUG

Sogneudflugt for Rindum og Ringkøbing Sogne

Onsdag den 26. august kl. 8.00 -18.00

Årets sogneudflugt går til Haderslev og Sdr. Jylland.

Vi kører mod Haderslev, og der vil være kaffe og et rundstykke. I Haderslev starter vi i Domkirken, hvor vi skal på en guidet tur. Herefter er middag på Hotel Norden. Efter middagen skal vi på en rundtur sammen med vægterne, der fortæller om byens historie, og vi ser de gamle huse og Damparken.

Fra Haderslev kører vi nordpå og gør stop ved Skamlingsbanken, hvor vi går rundt med Mogens som guide. Inden vi kører hjem, er der eftermiddagskaffebord ved bussen.

Afgang fra Museumspladsen i Ringkøbing kl. 8.00. Hjemkomst samme sted cirka kl. 18.00.

Pris: 300 kr. pr. deltager. Prisen inkluderer transport, entre og bespisning - dog betaler man selv egne drikkevarer. Tilmelding senest den 6. august til Ringkøbing Kirkekontor på mail: ringkoebing.sogn@km.dk, tlf. 6120 1314 eller ved fremmøde.

Rejseledere Anette Noer og Mogens Thams

Sommerkoncerter i Ringkøbing Kirke

Jazzkoncert

Tirsdag den 30. juni kl. 17.00: Den lokalt forankrede HolmDuo formidler jazz på alsidig vis og med nordisk stil. Derudover kan publikum høre kvartetten fremføre salmer af Iben Krogsdal, som Lukas Hansen har arrangeret. Opdag gruppens spændende rytmiske fortolkninger samt deres påfaldende optræden i det åndelige kirkerum.

Entré: 100 kr. (unge under 25 år gratis).

Medvirkende: HolmDuo + venner ved Ketil Holm Lange, trommer • Lukas Holm Hansen, klaver • Maria Vestersager, sang • Mikkel Henriksen, bas.

Flauto Con Amore

Foto: Kai Stensgaard

Tirsdag den 21. juli kl. 17.00: Blokfløjtekvartetten Flauto Con Amore spiller en afvekslende koncert med lys, luft og sommerglæde. De spiller musik fra flere århundreder og i forskellige stilarter på blokfløjter samt også gemsehorn og krumhorn.

Entré: 100 kr. (unge under 25 år gratis).

Medvirkende: Flauti Con Amore v/ Kirsten Buskbjerg Lübker • Elisabeth Koch • Jeanett Søfelde Thimm • Tine K. Skau.

Orgelsafari

Tirsdag den 4. august kl. 17.00: Oplev klangen fra tre meget forskellige orgler inden for en time; fra barokkens klare og farverige univers over romantikkens mørke og varme klange til efterkrigstidens mere nøgterne og brusende ideal. Det er kun få steder i Danmark dette kan opleves inden for samme sogn. Koncerten begynder i kirken og slutter i kirkegårdskapellet.

Entré: 60 kr. (unge under 25 år gratis). Medvirkende: Klaus V. Jensen, orgel.

18 AUG

Foto: Enne Hempen

Snedronningen

Tirsdag den 18. august kl. 17.00: H.C. Andersens eventyr med temaerne om kærlighedens kraft og kampen mellem det gode og det onde evigt relevante.

Sideløbende med fortællingen bliver eventyret vakt til live gennem bevægende og eventyrlig musik af bl.a. Beethoven, Kodály, Schubert og et værk af Britta Byström, særligt komponeret til trioen.

Entré: 100 kr. (unge under 25 år gratis).

Medvirkende: Strygetrioen Trio col Basso ved Freja Guldberg Larsen, violin • Silke Kirstine Ekmann Kidholm, bratsch • Ida Guldberg Larsen, cello.

Foto: Knud Fuusgaard
Foto: Maria Vestersager

Orgelkoncert

Tirsdag den 25. august kl. 17.00

En af Aarhus Domkirkes anmelderroste organister gæster Ringkøbing. Han har fundet spændende ældre og nyere musik, som klinger særligt smukt på kirkens to orgler. Hør bl.a. musik af Paul Hofhaymer fra renæssancen, Joh. Seb. Bach fra barokken og Mikkel Andreassen fra vor tid.

Entré: 60 kr. (unge under 25 år gratis).

Medvirkende: Thomas Obeth.

Vægterandagter

Syv torsdage i juli og august slutter Ringkøbings vægtere deres byrundtur ved Ringkøbing Kirke.

Her er der en kort andagt med fællessang, musik, bibellæsning og bøn.

Datoer fremgår af gudstjenestelisten.

Sanggudstjeneste

i Rindum Kirke

Onsdag den 10. juni kl. 9.45

Onsdag den 12. august kl. 9.45

Morgensang og læsninger til refleksion i Rindum Kirke. Efterfølgende kaffebord i Rindum Kirkehus.

Kaffe og brød 30 kr.

Alle er velkomne!

Foto: Jonas Ahlstrøm
Foto: Per Rasmussen

Foreningskalender

Juni

Tors. d. 4. 19.30 Sognepræst Per Ladekjær, Vorgod.

Tors. d. 4. 19.30 Møde ved Martin Haahr, Herning.

Tors. d. 11. 19.30 Pensioneret sognepræst Flemming Baatz Kristensen, Aarhus.

Tors. d. 18. 19.30 Møde ved Ole Pedersen, Herning.

Tirs. d. 23. 19.00 Skt. Hans-fejring. Missionær Henrik Søgaard Jørgensen, Erslev. Fællesspisning kl. 18.00.

Tors. d. 25. 19.30 Møde ved Andreas Ipsen, Tarm.

Juli

Tors. d. 2. 18.00 Grill- og mødeaften ved Lars Chr. Birkmose, Løgumkloster.

August

Tors. d. 6. 19.30

Pensioneret missionær Bjarne Hvidbjerg, Hodde.

Brogårdsvej 4 Indre Mission

Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Brogårdsvej 4 Indre Mission

Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Brogårdsvej 4 Indre Mission

Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Gudrun og Poul B. Jensen, Flytkær 16, Ølstrup

Mission

Brogårdsvej 4 Indre Mission

Tors. d. 6. 19.30 Møde ved Jon Poulsen, Ølgod. Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Søn. d. 16. Udflugt/cykeltur. Program følger. Luthersk Mission

Tors. d. 20. 19.30

Pensioneret missionær Henri Alex Jensen, Silkeborg.

Brogårdsvej 4 Indre Mission

Tors. d. 20. 19.30 Møde ved Thorkild Lundberg, Struer. Ringkøbing Kirkehus Luthersk Mission

Tirs. d. 25. 10.00 Seniorbibelkreds.

Tors. d. 27. 19.30 Sognepræst Bo Knudsen, Herning.

Brogårdsvej 4 Indre Mission

Brogårdsvej 4 Indre Mission

Tors. d. 27. 19.30 Møde ved Dan Hessellund, Herborg. Rindum Kirkehus Luthersk Mission

Foreningskalender

Luthersk Missionsforening - LM

Mødested: Kirkehuset, Rindumvej 2, hvor andet ikke nævnes.

Kontaktperson: Henrik Baun Jeppesen tlf. 2970 0770.

Luthersk Missionsforening - Seniormøder

Kontaktpersoner: Ellen og Kurt Andersen, tlf. 6015 8027 og Åse og Martin Larsen, tlf. 2628 4027

Luthersk Missions Ungdom – LMU

Mødested: Rindum Kirkehus.

Kontaktperson: Henrik Baun Jeppesen tlf. 2970 0770.

Indre Mission - IM www.ringkoebing.indremission.dk

Mødested: Missionshuset, Brogårdsvej 4.

Kontaktperson: Margit Kloster, tlf. 2991 9927.

Indre Missions Unge – IMU

Mødested: Missionshuset, Brogårdsvej 4. Der henvises til Indre Missions hjemmeside.

Formiddagscaféen www.ringkoebing.indremission.dk

Mødested: Menighedscentret, Brogårdsvej 4.

Kontaktperson: Poul Sørensen, tlf. 3022 6712.

Grundtvigsk Forum

Mødested: Ringkøbing Kirkehus, Kirkepladsen 1.

Kontaktperson: Ole Lange, tlf. 9733 7011, hokl@km.dk.

Ved foredragene i Ringkøbing Kirkehus: Tilmelding sker til Margit Buur tlf./sms/e-mail 2228 0161 eller margitbuur@gmail.com

KFUM Spejderne www.spejder6950.dk

Familiespejder 3-6 år: Morten Andersen, tlf. 3023 5382.

Ulve 0.-3. klasse: Daniel Jensen, tlf. 2493 8087. Junior/Tropspejder 4.-8. klasse: Daniel Jensen, tlf. 2493 8087. Gruppeleder Jens Pedersen, tlf. 2275 2002.

Y’s Men

Kontaktperson: Peter Villadsen, tlf. 3087 7466.

LITTERATURKREDSE I RINGKØBING KIRKEHUS Litteraturkreds 1

Møderne begynder kl. 19.30. Yderligere information: Ruth Villadsen tlf. 6178 0355.

Møderne begynder kl. 9.30, og deltagerne medbringer selv kaffe. Yderligere information: Karen Rindom tlf. 6093 0849.

Møderne er kl. 9.30 - 12.00. Yderligere information: Ole Busch Madsen tlf. 2924 3244. Litteraturkredsene 1 og 3 er pt. fuldt besat

NØRKLEKLUB I RINGKØBING KIRKEHUS

Hver anden tirsdag kl. 14.00. For nærmere information kontakt Lis Jessen på tlf. 3022 3596.

Se ringkobingkirke.dk og rindumkirke.dk for mere information om ovennævnte arrangementer eller kontakt kirkekontoret på tlf. 6120 1314.

Menighedsplejen Rindum & Ringkøbing

Aflastningstjenesten

I hjem, hvor en ægtefælle er alvorligt syg eller dement, er der mulighed for at få en aflaster ud i cirka 3 timer om ugen i de gamle Ringkøbing og Holmsland kommuner.

Kontakt: Ruth Grysbæk · tlf. 2346 9263 · rk-gry@webspeed.dk

Besøgstjeneste

I besøgstjenesten er der mulighed for at få besøg en times tid om ugen hos ældre i eget hjem og på plejehjem samt handicappede på institutioner.

Kontakt:

Rindum Sogn: Meta Storgaard Christensen · tlf. 2174 5391 · metaogkristen@gmail.com

Ringkøbing Sogn: Vera Proustgaard · tlf. 4038 3161 · verap@webspeed.dk

Ringkøbing Plejehjem: Marie Nørby · tlf. 5195 6950 · knud@volvonet.dk

Kontakt til flygtningefamilier: Anne Grethe Vang Nielsen · tlf. 2177 8948 · annegret@post.tele.dk

Plejehjemsgudstjenester

Ringkøbing Plejehjem

Følgende tirsdage sangandagt kl. 10.30: 7. juli og 4. august

Følgende tirsdage gudstjeneste med altergang kl. 14.30: 23. juni, 21. juli og 18. august

Ældrecentret Fjordparken i Rindum

Følgende onsdage sangandagt kl. 10.30: 1. juli, 5, august, og 2. september

Følgende onsdage gudstjeneste med altergang kl. 14.30: 15. juli og 19. august

Holmehusene i Rindum

Følgende tirsdage gudstjeneste kl. 16.00: 2. juni, 21. juli og 11. august

Kirke & kaffe

Tirsdag den 9. juni kl. 14.30

Vi begynder med gudstjeneste i Rindum Kirke ved Mogens Thams. Efter gudstjenesten er der kaffe og hyggeligt samvær i Rindum Kirkehus.

Gudstjenesteliste

Maj

31. Trinitatis 10.30 J. Moeslund 10.30 M. Thams

Juni

7. 1. s. e. trin. 10.30 M. Koch Børnekirke og Morgenkaffe i kirkehuset fra kl. 9.30 10.30 M. Thams Kirkekaffe

9. Tirsdag 14.30 Kirke og Kaffe i Rindum Kirke og Kirkehus – fælles for begge sogne

14. 2. s. e. trin. 09.00 O. Lange 10.30 M. Thams

21. 3. s. e. trin. 10.30 J. Moeslund Kirkekaffe 09.00 M. Thams

28. 4. s. e. trin. 09.00 G. Ishøy 10.30 M. Christensen

Juli

2. Torsdag 21.00 Vægterandagt *

5. 5. s. e. trin. 10.30 J. Moeslund Kirkekaffe 09.00 M. Thams

9. Torsdag 21.00 Vægterandagt *

12. 6. s. e. trin. 09.00 O. Lange 10.30 M. Thams

16. Torsdag 21.00 Vægterandagt *

19. 7. s. e. trin. 10.30 O. Lange Kirkekaffe 09.00 M. Thams

23. Torsdag 21.00 Vægterandagt *

26. 8. s. e. trin. 10.30 M. Koch 10.30 M. Christensen

30. Torsdag 21.00 Vægterandagt *

August

2. 9. s. e. trin. 10.30 M. Koch Kirkekaffe 09.00 M. Christensen

6. Tordag 21.00 Vægterandagt *

9. 10. s. e. trin. 09.00 J. Moeslund 10.30 M. Christensen

13. Torsdag 21.00 Vægterandagt *

16. 11. s. e. trin. 10.30 M. Koch Kirkekaffe 10.30 M. Thams Kirkefrokost i Kirkehuset

20. Torsdag 19.00 M. Thams & M. Christensen Konfirmandgudstjeneste og opstart *

23. 12. s. e. trin. 09.00 J. Moeslund 10.30 M. Thams Kirkekaffe

30. 13. s. e. trin. 10.30 J. Moeslund Med Konfirmandopstart, Børnekirke og Morgenkaffe i kirkehuset fra kl. 9.30 * 10.30 M. Thams

September

• M. Koch = Margrethe Koch

• J. Moeslund = Jørgen Moeslund

6. 14. s. e. trin. 10.30 M. Koch 09.00 M. Thams M. Thams = Mogens Thams

• G. Ishøy = Gitte Ishøy

• V. Linnebjerg = Vivian Linnebjerg

• O. Lange: Ole Lange • M. Christensen = Maj-Brit Hvid Christensen

Meta Storgaard Christensen ser ofte på billeder med sin besøgsvært på Fjordparken.

Foto: Annette Holm

Opfordring: Bliv besøgsven nu

»Har du tænkt på at blive besøgsven, så gør noget ved det og meld dig nu - hellere i dag end i morgen«, lyder opfordringen fra Meta Storgaard Christensen, der har 14 på venteliste til en besøgsven.

Hun er formand for Ringkøbing og Rindum sognes Menighedspleje og leder af besøgstjenesten i Rindum, ligesom hun formidler elever fra Det kristne Gymnasium som besøgsvenner til institutioner som Holmelunden, Brohuset, Satellitten, Holmehusene og Ringkøbing Plejehjem.

»I øjeblikket er der 12 unge fra KG som besøgsvenner, og de gør et stort arbejde«, siger Meta Storgaard Christensen.

Hun gør nemlig for alle et stort arbejde, før de bliver matchet med en besøgsvært. Hun har samtaler med dem, så de får at vide, hvad det indebærer at være besøgsven, ligesom hun afstemmer interesser og forventninger, så hun sikrer sig, at besøgsvært og besøgsven har de bedste muligheder for et godt fællesskab på besøgsværtens præmisser.

»Det forpligter at melde sig som besøgsven, for det kræver en times tid hver uge året rundt. Man skal have overskud og være villig til at gøre en indsats, men det er en stor og vigtig opgave, man påtager sig, og det giver stor glæde begge veje«, siger Meta Storgaard Christensen.

For de unge besøgsvenner gør Menighedsplejen lidt ekstra, for de samles til pizzaaftner, og ved snakken rundt om bordet, er det for Meta rørende at høre om, hvad de lærer om sig selv ved at være besøgsvenner for handicappede, for det er en helt ny verden, der åbner sig. Når de holder op som besøgsvenner, får de et frivilligbevis, der på et CV senere kan åbne døre for dem.

»Det er ikke kun unge, vi søger som besøgsvenner, men alle fra 16 år og opefter. For de unge vil jeg anbefale, at de melder sig to og to, for så kan de skiftes, og det sikrer, at besøgsværten får besøg hver uge,« siger Meta Storgaard Christensen.

Menighedsplejen i Ringkøbing og Rindum blev oprettet i 2001. Meta har været med i arbejdet siden 2005, da hun gik på pension, og i 2017 blev hun formand, så hun ved, hvad det betyder, at der melder sig besøgsvenner til alle, der gerne vil have besøg. Derfor tager hun med glæde imod din tilmelding på telefon 2174 5391, ligesom de to andre kontaktpersoner er klar ved telefonen: Vera Proustgaard for Ringkøbing sogn på 4038 3161 og Marie Nørby for Ringkøbing Plejehjem på 5195 6950.

Annette Holm

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirkeblad for Rindum & Ringkøbing sogne - Nr. 3-2026 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu