Skip to main content

Kirke & Sogn - Vivild/Vejlby - Nr. 4 - 2026

Page 1


KIRKE SOGN &

SYND

Af sognepræst Ida Kirstine Kristoffersen

Ordet synd bruges på danske på flere måder. Synd kan betyde en handling, som er i strid med Guds vilje; det kan være et tillægsord, hvor det betyder noget i retning af at ærgre sig eller at man føler medlidenhed med noget; og sidst men ikke mindst kan synd være et udsagnsord, hvor man gør noget, der er mod Guds vilje.

I den kristne tro er synd ikke kun enkelte fejltrin. Synd er noget, der ligger dybere end det. Mennesket gør ikke kun syndige ting; mennesket er også en synder. Det betyder, at mennesket ikke har den tillid til Gud, som det er skabt til. Martin Luther sagde, at mennesket er indkroget i sig selv, eller incurvatus in se, som han kaldte det. Det betyder, at mennesket vender sig bort fra Gud, og mest kommer til at tænke på dets egne behov og ønsker. Det kan ske, når mennesket gerne vil have styr på livet og klare sig selv uden Gud. Og netop der viser synden sig, som en brudt relation til Gud. Synd kan derfor forstås som hovmodighed, selvoptagethed, stolthed og mistillid. Det kan være ønsket om at sætte sig selv i centrum. Men synd kan også vise sig på andre måder. Den kan nemlig også komme til udtryk ved, at et menneske gør sit eget selv for lille. Nogle mennesker lærer at tilsidesætte egne behov til fordel for andres, og derfor sætter de altid andre først. De ønsker at være gode og hjælpsomme, og i den proces kan de miste sig selv. Det kan også ses som synd, fordi mennesket ikke levet frit og helt, som Gud har skabt det til.

Vi skal huske på, at synd ikke er noget, vi skal bruge til at dømme hinanden med. Hvis vi kun bruger ordet til at pege fingre af hinanden, så mister det sin dybde. Synd er noget, alle mennesker lever med. Ordet synd er også med til at åbne evangeliet. Gud opgiver ikke mennesket. Han møder os igen og igen med tilgivelse og nåde. Hos Martin Luther hører de to ting sammen: mennesket er både en synder og samtidig er mennesket retfærdiggjort af Gud. Det betyder, at mennesket ikke skal gøre sig fortjent til Guds kærlighed ved at præstere. Guds kærlighed gives af ren barmhjertighed.

SOGN, SKIKKE OG

SOGNEBØRN GENNEM 150 ÅR

Gudstjeneste i Vejlby Kirke onsdag d. 28. oktober kl. 19.00

I kirken sker store livsbegivenheder. Her er børn blevet døbt, unge er blevet konfirmeret, brudepar har sagt ja til hinanden, og vi har taget afsked med dem, vi savner. Kirken følger os gennem hele livet – fra vugge til grav.

Ved denne særlige gudstjeneste standser op ved nogle af livets store mærkedage og de bibelord, der knytter sig til dem. Vi vil høre udvalgte bibeltekster og synge kendte salmer, som mange forbinder med dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Undervejs serveres der små smagsprøver på mad, som på forskellig vis knytter sig til de kirkelige handlinger og de traditioner, der følger med.

Gudstjenesten begynder på kirkegården, hvor vi samles blandt gravene. Kirkegården er på mange måder vores fælles erindringssted, hvor historierne om dem, der gik forud for os, stadig lever iblandt os.

Vi vil også gerne samle små glimt af kirkens liv gennem årene. Derfor opfordrer vi alle til at dele billeder fra kirkelige handlinger i Vejlby kirke – måske fra en dåb, konfirmation, vielse eller en anden særlig dag. Send dem gerne til os via Facebook eller til Ida på idkk@km.dk. Sammen kan billederne fortælle historien om kirkens betydning i vores fællesskab gennem generationer.

Vi håber, mange har lyst til at være med.

Det er sognepræst Ida Kirstine Kristoffersen og museumsinspektør og madhistorikser Bettina Buhl fra Det Grønne Museum, som står bag denne unikke gudstjeneste.

VEJLBY KIRKE

VIVILD SOGNEGÅRD

AT TAGE IMOD ET BARN

- OG GIVE SLIP IGEN

Sogneaften med Helle Haslund onsdag d. 9. september kl.19.00

I mange tilfælde må en baby anbringes allerede få timer efter fødslen.

Christian og Helle har været midlertidig plejefamilie for spædbørn i 7

år, og har i gennem årene haft 11 babyer anbragt.

Kom til det her foredrag og bliv klogere på:

• Hvad indebærer det som familie at modtage et plejebarn i en periode?

• Samarbejdet med forældrene.

• Arbejdet med at få babyen i trivsel trods de vanskeligheder de kan have med sig.

• Om det at være en brik i en tvangsadoptionssag.

• Processen når barnet skal flytte.

• Om de svære følelser der er ved at skulle sige farvel til barnet.

• Om tiden efter barnet er flyttet.

Det er et foredrag hvor alle følelser kommer i spil.

VEJLBY KIRKE

GOSPEL D’LIGHT

I VEJLBY KIRKE

Søndag d. 13. september kl. 16.00

Kom til en fantastisk gospel-koncert med Gospel D’Light søndag de. 13. september kl. 16.00 i Vejlby Kirke. Koret ledes af den prisbelønnede sanger og dirigent Ole Jørgensen, og det har modtaget stor ros for dets engagement, energi og tilstedeværelse. Så se frem til en stor oplevelse med glæde og varme til den mørke vintertid, vi ser frem imod. Fri entré.

DET SKER

ØRSTED BIOGRAF

FILMAFTEN: »HJEM KÆRE HJEM«

Mandag d. 14. september kl.19.00

Den 32-årige fraskilte Sofie vil starte på en frisk og begynder som hjemmehjælper i et sønderjysk lokalsamfund, hvor hun bor sammen med sin datter Clara på 10 år.

Sofie er hurtig til at skabe relationer til både de ældre og sine kolleger, og mærker glæden ved at gøre en forskel. Men snart opdager Sofie, hvor presset hverdagen er for de ansatte i hjemmeplejen, og da hun modtager en ubegrundet kage fra en pårørende til en ældre borger, bliver det starten på en udfordrende tid, hvor Sofies omsorg for både de ældre og sin datter sættes alvorligt på prøve. Billetpris kr. 50 inkl. et glas vin og chips efter filmen.

DET SKER

HØST-

GUDSTJENESTER

Søndag d. 20. september

Søndag den 20. september mødes vi i både Vivild og Vejlby kirker til høstgudstjenester, hvor vi vil sige tak for årets afgrøder.

I Vivild bliver det kl. 9.30 med efterfølgende kirkekaffe, og i Vejlby er det kl. 11.00, hvor spejderne begynder med at bære nogle af årets afgrøder ind i kirken.

Efter gudstjenesten er der høstfrokost i sognegården, hvor også spejderne vil sælge årets afgrøder til fordel for spejderhjælpen.

FORTÆLLECAFÉ

Igen i efteråret har Henning Rasmussen fundet spændende mennesker til at fortælle i fortællecafeen

Det bliver

Mandag d. 28. september

Torben Jensen, Hevring »Om hevringlejren«

Mandag d. 26. oktober

Oluf Madsen St. Sjørup »Dele af en livsfortælling«

Mandag d. 23. november

John Såby, Allingåbro

»Fra 7 klasse til ridderkors hos Dronningen«

Vi mødes til kaffe kl.10.00, pris 30 kr., bagefter er der en spændende fortæller på.

LÆGEARBEJDE I MELLEMØSTEN

GENNEM MERE END 25 ÅR

Mød Jens Peder Bagger onsdag d. 30. september kl. 19.00

Mennesker af forskellige nationaliteter og religioner lever og arbejder i op til 50 graders varme og får det hele til at virke trods gidseltagning, krig og kriser. Det er aldrig kedeligt.

Der er tale om en fortælling om folk, og hvordan man lever der. Jeg har f.eks behandlet Saddam Hussein's onkel og min efterfølger i Bagdad, blev sammen med andre danskere inkl. den danske ambassadør taget som gidsler inden golkkrigen. Jeg har arbjdet i Israel, Libanon, Iraq, Saudi Arabien og de forenede Arabiske Emirater (Abu Dhabi og Dubai). Som student arbejdede jeg kort tid i Kong Salomons kobberminer, det vil jeg naturligvis også komme ind på.

I ISLAMISK STATS

VARETÆGT I 398 DAGE

Pastoratsarrangement foredrag med Daniel Rye torsdag d. 22. oktober kl.19.00

Hør den dramatiske og gruopvækkende historie af den danske fotograf Daniel Rye, der var gidsel hos ISIS i 13 måneder, og i sit foredrag giver et åbenhjertigt indblk i, hvad det vil sige at være gidsel hos ISIS.

Daniel Rye fortæller hudløst ærligt, levende og detaljerer om sit fangenskab og det mareridt han gennemlevede i de 13 måneder, og ikke mindst om, hvor svært det er at vende tilbage til en helt almindelig hverdag igen.

Hør i fordraget Daniels rammende fortælling om, hvordan mennesker overlever tortur og fangenskab, skaber venskaber og bevarer håbet, når det ser allermest sort ud. En historie hvor virkeligheden overgår fatasien.

MINIKONFIRMANDER

Fra tirsdag d. 27. okt. til tirsdag d. 1. dec.

er det igen tid til minikonfirmandeftermiddage i Vivild sognehus (altså 6 på hinanden følgende tirsdage, lige efter skole, hvor en bus vil hente børnene på skolen og køre dem til sognehuset.

Det er 3. kl. fra Langhøjskolen der er inviteret.

Til minikonfirmand laver vi mange forskellige aktiviteter. Vi begynder med lidt mad, hvorefter vi går over i kirken, og har dagens tema, det kan f.eks være dåb, bagefter tager vi måske en leg og slutter af med en kreativ aktivitet.

De sidste 2 gange øver vi krybbespil, som opføres ved afslutningsgudstjenesten i Vivild kirke lørdag d. 5. december kl.14.00.

Det er gratis at deltage, og man kan tilmelde børnene hos Minikonfirmandlærer Charlotte Neumann på tlf 40 93 52 54 eller mail: c.toftneumann@gmail.com VIVILD SOGNEHUS

VIVILD KIRKE

SMUK SOLOKONCERT

Onsdag d. 4. november kl. 19.30

VEJLBY SOGNEGÅRD

Vidste du, at Vejlby Sognegård udlejes til:

Begravelseskaffe • Barnedåb • Konfirmationer • Kurser • Ældre- og pensionistsammenslutninger • Humanitære foreninger

Henvendelse til Kathrine Østergård-Jensen, tlf. 2173 5407.

SANGAFTEN

Onsdag d. 11. november kl. 19.00

Vi har fået nye højskolesangbøger, så nu skal vi have lært nogle af de nye sange.

Henning Rasmussen og Per Møller har sat et program sammen med nogle af de nye sange, og der vil også være mulighed for forslag fra forsamlingen.

JULETRÆET TÆNDES

Torsdag d. 26. november fra kl. 16.15

Kirkeligt arrangement i Vivild Kirke, efterfulgt af tænding af juletræ og hygge mv. på Dagli’Brugsens parkeringsplads

Måske har du hørt Laura Maries smukke sangstemme i løbet af de 11-12 år, hun var en del af Ørsted Kirkes kor, under Henrik Høj Madsens ledelse. Mens hun var en del af koret har hun også sunget solo. Nu får du mulighed for at høre hendes smukke stemme igen. Henrik Høj Madsen vil akkompagnere hende og vil også synge med på nogle af sangene, der overvejende vil være af forskellige komponister fra de seneste årtier.

Torsdag før 1. søndag i advent tændes Vivilds fine juletræ. Det markeres med et fint arrangement i kirken, hvor der blandt andet vil være luciaoptog med de kommende konfirmander. Sognets og valgmenighedens præster sørger for et hyggeligt arrangement i kirken. Derefter går vi over til brugsens parkeringsplads, hvor juletræet står klar til at blive tændt. Julemanden og nissemor vil ankomme standsmæssigt i hestekøretøj, og vil stå for tænding af træet samt sang og underholdning for børnene. Der vil være godteposer til børnene og gløgg og æbleskiver til de voksne. Når tiden nærmer sig vil yderligere information og eventuelle ændringer blive slået op.

Arrangementet er et samarbejde mellem borgerforeningen, Dagli’Brugsen, Norddjurslands Valgmenighed og Vivild sognemenighed.

VIVILD KIRKE

PÅ VEJ SAMMEN

– EN HILSEN FRA DEN NYE BISKOP

Mit navn er Esben Thusgård, og jeg har for nylig mødt den store tillid blandt menighedsråd og præster i Aarhus Stift at blive valgt til biskop. Når jeg bliver spurgt om, hvad der har formet mig som menneske og præst, er det sjældent enkelte og store afgørende øjeblikke,

Jeg er vokset op vest for Vildbjerg i en familie, hvor døren stod åben, og hvor samtalen havde stor betydning. Her lærte jeg tidligt, at vi kan være dybt uenige om både tro og politik og alligevel høre sammen. Det har givet mig en livslang respekt for forskellighed og en tro på, at det vigtigste er sammen at søge det, der forener os.

Som ung aftjente jeg min værnepligt som militærnægter ved Kirkens Korshær i Aarhus. Her mødte jeg mennesker, som levede på kanten af samfundet. Jeg troede måske, at jeg skulle komme og gøre en forskel for andre, men erfarede hurtigt, at jeg selv havde mindst lige så meget at lære. Mødet med hjemløse, misbrugere og mennesker i svære livssituationer lærte mig noget afgørende om værdighed. At et menneskes værdi ikke afhænger af succes, status eller det, vi kan præstere. Vi er mere end summen af det, der kan måles og vejes.

Den erfaring har fulgt mig siden – som præst, provst og nu som biskop. Folkekirken har et særligt ansvar for at holde fast i menneskets ukrænkelige værdi og være et sted, hvor alle kan finde plads, uanset livssituation.

Gudstjenesten har også fulgt mig siden barndommen. Jeg forstod ikke altid, hvad der foregik, men jeg oplevede, at det var godt at være der. Rummet med højt til loftet og ord, der peger på en virkelighed, der er så meget større, end vi kan forestille os. Senere har jeg erfaret,

hvordan gudstjenesten samler os på tværs af erfaring og livshistorie. Vi mødes ikke, fordi vi har styr på det hele, men fordi vi deler det, vi ikke selv er herrer over – livets glæder, sorger, håb og spørgsmål. Og her lader os belyse og gennemlyse af Guds nåde.

Gennem årene har jeg mødt utallige engagerede menighedsrådsmedlemmer, medarbejdere og frivillige. Deres kærlighed til kirken og deres ansvarsfølelse gør stort indtryk på mig. Folkekirken bæres af mennesker, som bare kommer forbi et øjeblik eller som hver dag gør en forskel i deres lokalsamfund og samtidig forstår, at vi kun er et led i en lang kæde af generationer.

Jeg har, som antydet i indledningen, aldrig mødt Gud i den store og dramatiske åbenbaring. Til gengæld tror jeg, at Guds nærvær viser sig i de mennesker, vi møder, i fællesskabet, i håbet og i de nye muligheder, der åbner sig undervejs. Og naturligvis også i fortællingerne og forkyndelsen. Derfor ser jeg også mod fremtiden med forventning. Ikke fordi vi ved, hvad der kommer, men fordi evangeliet lærer os, at fremtiden vil møde os med mere håb end frygt og mere liv end afslutning.

Jeg glæder mig til at være biskop i et stift med stærke traditioner, stort engagement og mange levende menigheder. Først og fremmest glæder jeg mig til mødet med mennesker og til den fælles opgave, vi står i.

Døbt i Vejlby Kirke 20. juni
Mateo Carøe Ringø
Konfirmation i Vivild Kirke 3. maj
Konfirmation i Vejlby Kirke 10. maj
Døbt i Vejlby Kirke 23. maj
Vibe Bak Hansen
Døbt i Vivild Kirke 21. juni
Magnus Elgaard Jensen
Viet i Vivild Kirke 20. juni
Joan og Per Møller
Døbt i Vejlby Kirke 20. juni
Anker Rytter Berthelsen
Døbt i Vivild Kirke 18. april
Johannes Højrup Buchtrup
Døbt i Vejlby Kirke 26. april
Oliver Thorsø Carlsen

SYND

»Det er synd for drengen, at han faldt og slog sig«. Ordet »synd« bruges ofte til at udtrykke medfølelse med et andet menneske som for eksempel drengen, der har slået sig. Det kan også være medfølelse med forældre, der har mistet et barn eller mange andre triste eller sørgelige forhold, som livet kan bringe. Medfølelse er ofte en form for kærlighedserklæring over for ens nære relationer. Der udtrykkes dog også ofte medfølelse med fjernere relationer eller mennesker, man slet ikke har direkte relation til. Jeg tror de fleste danskere føler med ukrainere, som bliver udsat for krigens gru, eller som har måttet forlade deres land for at kunne leve i sikkerhed.

Synd er også andet end udtryk for medfølelse. Vi begår synd når vi siger eller gør noget, som vi ikke burde gøre. Bibelens 10 bud fortæller noget om synder, som vi burde undgå, men som nok de fleste ikke altid undgår. Der er mange gode grunde til at undgå at synde. Et eksempel er at afholde sig fra løgne. For år tilbage var jeg på et kursus, hvor instruktøren fortalte, at hvis en forhandlingspartner én gang havde opdaget, at man løj, ville vedkommendes tillid formentlig

være tabt for altid. Generelt er det svært at få udbytte af en samtale med et andet menneske, hvis man ikke ved om vedkommende fortæller sandheden. De synder, der omtales i de 10 bud, skal man ikke kun undgå for at undgå fortabelse efter døden. Der er mange gode eksempler på, at livet før døden også bliver bedre ved at begrænse eller undgå synderne. Selv har jeg blandt flere synder begået den synd, at jeg ikke har levet op til det løfte, jeg overfor Gud gav i kirken, da jeg blev gift. Ved vielsen lover man at elske hinanden indtil døden. Ordet »at elske« er et udsagnsord. Løftet omhandler altså at elske – en handling, og ikke en følelse som at være forelsket. Det er ikke godt for ens børn – og én selv – at børnene ikke kan besøge deres mor og far samtidig. Heldigvis kan man bede om tilgivelse for sine synder.

Kirken og sognet

Efter kirken og præsteboligen er renoveret og vi i foråret fik ansat vores nye præst, er det igen blevet mere dagligdag for menighedsrådet. Indenfor stiftet er der dog sket en stor forandring, idet vores nye biskop, Esben Thusgård, efter bispevielsen den 31. maj i Aarhus Domkirke, nu er tiltrådt som vores nye biskop.

Vi byder Esben Thusgård velkommen til opgaverne. Det er vort ønske, håb og forventning, at vi får et godt samarbejde med ham.

Kirkegårdsmuren ud mod Langgade er, mens dette skrives, endnu ikke repareret, men forventes at være det i løbet af sommeren.

I løbet af efteråret byder vi som vanligt, udover gudstjenesterne, på forskellige tilbud som foredrag og koncerter mv. Vi håber du kan finde tilbud, der interesserer dig. Læs mere om det andet steds i bladet samt på hjemmeside, Facebook og i den lokale ugeavis.

MENIGHEDSRÅDSMØDER I VIVILD SOGNEHUS

Tirsdag d. 22. september kl. 9.00

Tirsdag d. 20. oktober kl. 9.00

Tirsdag d. 24. november kl. 9.00

SYND

Vi kender alle udtrykket: »Det er synd for ham/ hende«, og bruger det sikkert ofte selv. D.v.s. vi har medfølelse eller medlidenhed med vedkommende – det har noget med følelser at gøre.

Når vi taler om synd i forhold til Gud har det intet med følelser at gøre, men derimod handlinger, vi gør noget forkert, vi handler på trods af Guds bud, nogen gange bevidst andre gange ubevidst! Nogen gange er meget gode til at neglisere synden, det er nok ikke så alvorligt, det er der så mange andre der også gør. Hvad betyder det om vi kører lidt for stærkt? Eller vi udfører eller får udført sort arbejde? Osv. Sådanne småsynder er mange rigtig gode til at se igennem fingre med, og når vi mennesker kan se igennem fingre med det, kan Gud vel også, tænker vi nogen gange fejlagtigt! Men det er galt. Enhver overtrædelse af Guds bud eller overtrædelse af landets love er synd. Gud kan ikke tåle synd i sin

Redaktion:

Aase Højlund Nielsen, Aksel Nielsen, Knud Christensen, Kathrine Øster gaard-Jensen Ida Kirstine Kristoffersen og Grethe Friberg (ansvh.) Hovedgaden 124, Allingåbro, tlf. 2174 2261. Mail: grethe.friberg@gmail.com

nærhed, og det er uanset om det er de småsynder vi mennesker ser lidt igennem fingre med, eller det er mere alvorligere synder, som f.eks at slå ihjel, for Gud er enhver overtrædelse synd, ja selv uvenskab er synd!!

Vi husker måske beretningen om Adam og Eva, der spiste af den forbudte frugt i Paradisets have, og derfor blev smidt ud af haven, og ikke længere havde den tætte kontakt med Gud. Så kan vi godt tænke, en bid af et stykke frugt, er vel ikke så alvorligt? Jo for det var netop frugten fra det træ Gud havde sagt de ikke måtte spise af

Synd kommer af ordet sund, som betegner en adskillelse mellem 2 landområder! Skal vi fra Sjælland til Sverige skal vi passere Øresund, det kan vi gøre ved enten at sejle, eller køre over broen. Det sund der adskiller os mennesker fra Gud, har Gud sørget for en »bro« over, og broen hedder Jesus. Gud lod Jesus dø på Golgatas kors, som vi blev mindet om i påsken for at sone din og min synd, for at give dig og mig adgang til Gud, så når vi lever sammen med Jesus, får vi lov at være inde i Guds nærhed.

Allingåbros 150 års jubilæum

OBS!!

I kirken er vi med til at fejre byens jubilæum! I juni havde vi en friluftsgudstjeneste i lunden, den 26. august har vi koncert med Black Birds, og den 13. september er der gospelkoncert med Gospel D’Light.

Onsdag d. 16. sept kl. 18.30

Onsdag d. 7. oktober kl. 19.00 Fælles

Onsdag d. 21. oktober kl. 18.30

Onsdag d. 18. november kl. 18.30

VEJLBY KIRKES KLOKKESPIL SPILLER AUTOMATISK

September:

09.00 Lysets engel går med glans 12.00 Du kom med alt hvad der var dig 15.00 Det lysner over agres felt 18.00 Nu går solen sin vej

Oktober: 09.00 Nu rinder solen op af østerlide 12.00 Sensommervise

15.00 Marken er mejet 18.00 Den lyse dag forgangen er

November: 09.00 I østen stiger solen op 12.00 Troen er ikke en klippe 15.00 Regnvejrsdag i november 18.00 November går tungt gennem byen

Stof til bladet afleveres senest den 18. sept. 2026 til Grethe Friberg MENIGHEDSRÅDSMØDER I VEJLBY SOGNEGÅRD

Og endelig har vi et arrangement d. 28. oktober i Vejlby Kirke om »Sogn, skikke og og sognebørn gennem 150 år«.

DIVERSE VIVILD

KFUM-SPEJDERNE & DE GRØNNE PIGESPEJDERE

VIVILD

KFUM-SPEJDERNE, VIVILD GRUPPE

Dækker hele Langhøjskolens skoledistrikt. Møde en gang om ugen.

Se Facebook: KFUM Spejderne - Vivild gruppe vedrørende mødesteder, møder, arrangementer m.v.

GRUPPELEDELSE

Kasserer: Heidi Nonbo.

Gruppeleder: Tim Skuldbøl. Tlf. 4248 4888.

Spejderleder: Denis Kristensen. Tlf. 4050 5550.

MØDER

Bævere og Ulve, 0.-3. kl.: Onsdage kl. 16.30-18.00

Spejdere fra 4. kl.: Onsdage kl. 16.30-18.00

Spejdergården, Århusvej 41A, Vivild

VEJLBY

DE GRØNNE PIGESPEJDERE Allingåbro Gruppen.

SMUTTER: Piger i 0.-3. kl. Møder torsdage kl. 16.30-18.00.

SPEJDERE: Fra 4. klasse og opefter.

Møder torsdage kl. 18.00-19.30.

Møderne holdes i Spejderhuset, Ådalsvej 3, 8961 Allingåbro. Evt. spørgsmål kan rettes til gruppeleder Estrid, e-mail: estridhansen@outlook.dk - tlf. 2083 1459.

KFUM-SPEJDERNE I ALLINGÅBRO

KFUM spejderne Allingåbro-gruppe har grundet mangel på medlemmer valgt at lægge Bæver- og Ulveenhederne i midlertidig dvale.

BÆVER 0.-1. klasse - ULVE 2.-3. klasse

Hvis du og dine venner kan tælle til 7 eller flere, og kunne du/I tænke jer at blive spejdere, kan du/I kontakte:

Bæver og Ulveleder: Amalie-Janni Kjerside Sletterhage 5193 0596 - amalie.spejdermail@gmail.com

Gruppeleder: Lissa Pedersen 3190 1952land.skov@vestdjursnet.dk

INDRE MISSION

Møderne afholdes i Vivild Missionshus kl. 19.00, hvor ikke andet er angivet. Alle er meget velkomne.

SEPTEMBER

Torsdag d. 3. Møde v/Grethe Friberg, Allingåbro.

Torsdag d. 10. Tema: »Troen sidder i hænderne« med Sprint.

Torsdag d. 17. Høstfest v/Joachim Berthelsen, Rønde. Mandag d. 21. Cafêaften.

Torsdag d. 24. Møde v/Egild Kildeholm Jensen, Rønde.

OKTOBER

Torsdag d. 1. Oktobermøde i Vivild Kirke og missionshus

Taler: Johnny Tidemann, Søhøjlandet.

Torsdag d. 8. Møde v/Jørgen Bloch, Randers.

Torsdag d. 15. Efterårsferie – intet møde.

Onsdag d. 21. Kl. 14.30 Pigefridag i Genesis, Eriksvej 13, 8960 Randers SØ

Torsdag d. 22. Møde v/Morten Vartdal fra Ordet og Israel.

Torsdag d. 29. Kl. 18. Fællesspisning.

»Bygge Guds rige« v/Tina Skipper, Vivild.

NOVEMBER

Torsdag d. 5. Tema: »Ord og skovbrande« med Sprint.

Torsdag d. 12. Kredsens efterårsmøde i Fjellerup. Taler: Birthe Kirstine Mikkelsen, Hobro.

Torsdag d. 19. Møde v/Ingolf Henoch Pedersen, Romalt.

Torsdag d. 26. Møde v/Jørgen Knudsen, Mårslet.

Bestilling af dåb / vielse

sker ved henv. til kordegn Lisa Boye Knudsen Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning. Tlf. 8648 1312 eller e-mail: lbk@km.dk

KIRKELIGE ADRESSER

ARRANGEMENTSKALENDER

SEPTEMBER

Mandag d. 7. kl. 19.00 Filmaften Ørsted Biograf

Tirsdag d. 8. kl. 9.30-11.30 Vi strikker dåbsklude Vejlby Sognegård

Onsdag d. 9. kl. 19.00 Sogneaften Vejlby Sognegård

Søndag d. 13. kl. 16.00 Gospel koncert Vejlby Kirke

Mandag d. 28. kl. 10.00 Fortællecafé Vejlby Sognegård

Onsdag d. 30. kl. 19.00 Sogneaften Vejlby Sognehus

OKTOBER

Tirsdag d. 13. kl. 9.30-11.30 Vi strikker dåbsklude Vejlby Sognegård

Torsdag d. 22. kl. 19.00 Pastoratarrangement Vivild Idrætsefterskole

Mandag d. 26. kl. 10.00 Fortællecafé Vejlby Sognegård

Tirsdag d. 27. Opstart af minikonf. Vivild Sognehus

Onsdag d. 28. kl. 19.00 Gudstj. m. smagsprøver Vejlby Kirke

NOVEMBER

Onsdag d. 4. kl. 19.30 Koncert Vivild Kirke

Tirsdag d. 10. kl. 9.30-11.30 Vi strikker dåbsklude Vejlby Sognegård

Torsdag d. 26. kl. 16.15 Juletræstænding og luciaoptog Vivild Kirke

Se mere om de enkelte arrangementer inde i bladet, på hjemmesiden og Facebook

ATTESTER

Attester udskrives ikke længere automatisk, medmindre der er tale om dåb eller vielse i folkekirken. Får du brug for fødselsattest eller attest efter en navneændring af dit barn, kan du rekvirere den med NemID på www.borger.dk. For borgere uden NemID eller borgere, der af en eller anden grund ikke er i stand til at fremsende digitale anmeldelser, kan blanketter hentes via siden www.personregistrering.dk eller ved at rette henvendelse til kordegn Lisa Boye Knudsen, Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning, tlf. 8648 1312 eller e-mail: lbk@ km.dk. Træffetid tirsdag til fredag kl. 9-14.

Vedr. leje af

Vejlby Sognegård: Kathrine Østergaard-Jensen, tlf. 2173 5407

Vivild Sognehus: Peter de Place Ahrndt, tlf. 6171 5192

Præster:

Ida Kirstine Kristoffersen – tlf. 4011 3593. Præstegårdsvej 5, Vivild 8961 Allingåbro E-mail: idkk@km.dk

Katrine Hebsgaard Knudsen – tlf. 4253 8263. E-mail: kahk@km.dk – Træffes ikke om mandagen

Lise Edelberg Andersen – tlf. 8648 1302. E-mail: Lea@km.dk

Charlotte B. Johansen – tlf. 8648 3308. E-mail: cbjo@km.dk

Pia Zinkernagel Sørensen – tlf. 2290 8872. E-mail: pisa@km.dk

Kordegn Lisa Boye Knudsen, tlf. 8648 1312. Sognehuset, Kirkevej 15, 8963 Auning. E-mail: lbk@km.dk.

Træffes tirsdag til fredag kl. 9.00-14.00

Organist Per Møller, tlf. 8639 4048. E-mail: prm@km.dk

Kirkesanger Henning Rasmussen, tlf. 2061 9934. E-mail: gl.kirkevej6@mail.dk

Kirkens hjemmeside: www.vivild-vejlby.dk – www.sogn.dk

VIVILD

Menighedsrådsformand Knud Egon Christensen, Søndermarksvej 3, Vivild, 8961 Allingåbro Tlf. 2170 3144. E-mail: knudegon@post1.tele.dk

Graver Ruben Verner Feldborg Larsen.

Graverkontor Præstegårdsvej 3, Vivild, 8961 Allingåbro. Tlf. 8648 6804. E-mail: vivildkirkegaard@mail.dk

Træffetid: 12.30-13.00 undtagen mandag.

Kirkeværge Hans Dideriksen, Auningvej 62, Vivild, 8961 Allingåbro. Tlf 2946 2068. Email: isakslund@gmail.com

Sognehuset Præstegårdsvej 1, Vivild

Kirkebil Vivild Taxi, 8648 6477.

VEJLBY

Menighedsrådsformand Grethe Friberg, Hovedgaden 124, 8961 Allingåbro, tlf. 2174 2261. E-mail: grethe.friberg@gmail.com

Graver Karina Poulsen

Graverkontor Gl. Kirkevej 14, 8961 Allingåbro Tlf. 8648 0360 / 5186 0369. E-mail: vejlby-kirkegaard@mail.dk

Træffes bedst tirsdag til torsdag kl. 12.30-13.00.

Kirkeværge Aase Højlund Nielsen, Nordkystvejen 29, 8961 Allingåbro. Tlf. 3161 6709. Email: ahoejlundnielsen@gmail.com

Sognegården Kirkestien 7, 8961 Allingåbro Kirkebil Vivild Taxi, 8648 6477.

GUDSTJENESTER

DAG KIRKEÅRET

SEPTEMBER

VIVILD KIRKE VEJLBY KIRKE

Søndag d. 6. 14. s. e. trinitatis (Se Vejlby) 11.00 KH

Søndag d. 13. 15. s. e. trinitatis 11.00 IKK (Se Vivilld)

Søndag d. 20. 16. s. e. trinitatis 09.30 IK Kirkekaffe. Høstgudstjeneste 11.00 IK Frokost. Høstgudstjeneste

Søndag d. 27. 17. s. e. trinitatis 11.00 IK 09.30 IK

OKTOBER

Søndag d. 4. 18. s. e. trinitatis 09.30 IK 11.00 IK

Søndag d. 11. 19. s. e. trinitatis 11.00 KH (Se Vivild)

Søndag d. 18. 20. s. e. trinitatis (Se Vejlby) 09.30 PZS Kirkekaffe

Søndag d. 25. 21. s. e. trinitatis 09.30 KH Kirkekaffe (Se Vivild)

Onsdag d. 28. Gudstjeneste om livets højdepunkter inkl. smagsprøver 19.00 IK

NOVEMBER

Søndag d. 1. Alle Helgen 15.30 IK 17.00 IK

Søndag d. 8. 23. s. e. trinitatis 09.30 IK 11.00 IK

Søndag d. 15. 24. s. e. trinitatis 11.00 CBJ (Se Vivild)

Søndag d. 22. Sidste s. i kirkeåret 09.30 IK 11.00 IK

Søndag d. 29. 1. s. i advent 09.30 IK Kirkekaffe 11.00 IK Kirkekaffe

Præst: IK = Ida Kirstine Kristoffersen · KH = Kathrine Hebsgård Knudsen CBJ = Charlotte Bjarning Johansen · PZS = Pia Zinkernagel Sørensen

GUDSTJENESTER PÅ FARSØHTHUS

Onsdag d. 2. sept. kl. 14.30 Signe Helbo

Onsdag d. 7. okt. kl. 14.30 Ida Kristoffersen

Onsdag d. 4. nov. kl. 14.30 Signe Helbo

Kan benyttes til gudstjeneserne i Vivild og Vejlby kir ker. Ring senest kl. 18.00 dagen før til Vivild Taxi 8648 6477.

PARKERING VED VEJLBY KIRKE

Er du dårlig gående, rollator- eller kørestolsbruger, er det muligt at parkere på begge sider af våbenhuset.

KIRKEBIL

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook