TEMA: Søskende
5 | Min fortælling om at være søster
| Min fortælling om min bror og jeg
8 | En helt naturlig rolle
10 | Jeg kan ikke overtage mors rolle
11 | Lillesøster får storesøsterrolle
13 | Lodsedler
14
Landskontoret
16 | Nyt tilbud til unge med særlige behov
17 | Vinder af tegnekonkurrecen er fundet
20 | Andagt
Medlemsblad for Kristelig Handicapforening
Forside: Viktoria Rønne-Rasmussen
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S
Ansvarshavende redaktør: Tove Søgaard
Redaktør: Miriam Randi Bjerg Gregersen
Næste nummer udkommer: Maj 2025
Jeg mindes min barndom uden søskende som en dejlig tid med mange muligheder. Når vi var sammen i familien, var det bare mine forældre og mig. Først da jeg kommer i skole bliver jeg rigtig opmærksom på, hvor heldige mine kammerater, som har søskende er. De havde altid nogen at lege med, nogen at være sammen med – og nogen at være uenige med og skændes med.
Jeg oplevede, at søskende ofte havde et særligt bånd og passede godt på hinanden, ja ligefrem beskyttede hinanden. Blodets bånd er stærkt, og det kan vi også læse om på side 4 til 12, hvor fem mennesker fortæller om det helt særlige, ved at have søskende med et handicap. Jeg læser disse fortællinger og tænker, at her har familier fået opgaver og gaver, som har beriget deres liv med mange forskellige erfaringer.
Min erfaring fra opvæksten er meget anderledes end dem som kommer frem i fortællingerne, men i mit møde med Kristelig Handicapforening og alle de skønne mennesker, som har sin tilknytning hertil, har jeg fået en flig af den erfaring, om det er jeg taknemmelig for.
Vi har alle brug for fællesskaber og relationer. Også for relationer af forskellig karakter, og derfor ser jeg meget frem til at følge det kollektiv-lignende fællesskab, som skal etableres i det nybyggede JB71. Læs mere og det, og mød boligudvalget på side 16.
En anden ting, jeg ser frem til i den nærmere fremtid, er vores årsmøde i Vejle den 8. marts.
Jeg glæder mig til generalforsamlingen, til at møde en stor del af foreningens bagland og til at lytte til Helle Hein, som du kunne læse om i sidste nummer af KH-bladet. Tilmeldingen er åben, og jeg håber, vi ses.
Tove Søgaard, Landsleder i Kristelig Handicapforening
9.30 Formiddagskaffe.
9.50 Sang og indledning.
10.00 Generalforsamling.
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.
2. Bestyrelsens beretning om arbejdet i det forløbne år.
3. Kassererens beretning, herunder fremlæggelse af det reviderede regnskab.
4. Drøftelse og godkendelse af beretningerne og regnskab.
5. Valg til bestyrelsen.
6. Valg af registreret eller statsautoriseret revisor.
7. Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent.
8. Eventuelt.
12.00 Frokost.
13.00 ”Værdier med mening”. Foredrag ved Helle Hein – Selvstændig forsker, foredragsholder, ledelseskonsulent og forfatter.
13.45 Kaffe.
14.15 ”Værdier med mening” - del 2. Derefter mulighed for spørgsmål.
15.30 Afslutning af årsmødet.
Vedtægter og indkomne forslag kan læses på www.k-h.dk
Find tilmeldingen på k-h.dk eller via QR-koden
Dette nummer af KH-bladet er dedikeret til dem, som har en søskende med særlige behov.
Vi har fået lov at låne lidt af Annas, Davids, Arnes, Miriams og Viktorias historier og fortællinger om, hvordan livet har beriget og udfordret dem på en lidt anderledes måde, fordi de har en søskende med særlige behov.
Hver familie og hvert menneske har sine egne fortællinger og sine egne livsbegivenheder, og derfor er vores søskenderelationer også meget forskellige. Det samme er de følelser, som relationerne skaber. Alligevel kan vi lære noget om os selv og de søskenderelationer, vi står i, når vi hører andres fortællingerr.
Forskning
90% af os har søskende
Der er lavet meget forskning om søskende, muligvis fordi 90% af os har søskende, og derfor er interessen for resultaterne stor. Og forskningen tager mange forskellige afsæt. Alt fra, hvordan en øget skilsmisserate gør, at mange har andre søskenderelationer end blot biologiske, til undersøgelser af, om der er forskel på de ældstes og yngstes intelligens. Du kan muligvis selv nævne flere, hvis du har beskæftiget dig med søskenderelationer tidligere.
Søskenderelationer kan skifte form gennem livet, både fordi man sjældent bor sammen hele livet, men også fordi vi ændrer os som mennesker. Men uanset hvor tætte relationer vi har til vores søskende, så er det som oftest de længstvarende relationer, vi har, og derfor påvirker de også vores liv.
Ifølge Databasen Børns Sundhed kan man finde en sammenhæng mellem søskenderelationer og børns og unges trivsel og sundhed. Det kan man, fordi man finder en øget forekomst af bemærkninger til sundhed og trivsel hos enebørn, sidstfødte og børn med seks år eller mere til nærmeste søskende. Så det er vigtigt, hvem vi vokser op med!
Selvom alle søskende har brug for hinanden og for hinandens ubetingede kærlighed, så sker der noget særligt, når den ene søskende har et handicap i større eller mindre grad.
Socialstyrelsens Vidensportalen satte i 2017 fokus på, hvordan børn og unge, som har en søster eller bror med han-
dicap eller anden kronisk lidelse, bliver påvirket i sin udvikling af selvfølelse, sociale evner og identitet. Det gjorde de med udgangspunkt i, hvordan børnene selv oplevede at have en bror eller søster med særlige behov, for at forældre og fagfolk får muligheden for at være opmærksomme på, hvordan de kan støtte barnets trivsel og mentale sundhed. Noget af det, de fremhæver som et vigtigt redskab, er, at den ”raske” søskende skal hjælpes til at forstå sine tanker og følelser og bakkes op i, at de er normale og ikke forkerte. Samtidig kan et redskab være at hjælpe med at skabe relationer til børn, som står i samme situation. Forskning viser desuden, at søskende til en med et handicap ofte udvikler stærke omsorgsevner og empati. Det gør de, fordi de får lært tidligt, at tage hensyn til deres søskendes behov. Det betyder også, at de ofte påtager sig en hjælperrolle i familien og bliver mere ansvarlige og hurtigere modne.
Covey, en amerikansk handicaporganisation, fremhæver modenhed og omsorgsevne som to af fem karaktertræk, som ofte fremtræder hos mennesker, som har en bror eller søster med et handicap. Tålmodighed, selvstændighed og lederskab er tre andre evner, som i særlig høj grad opstår, fordi de er nødvendige, når man lever med en med handicap. For mange smitter det positivt af på deres sociale liv. Generelt viser forskning, at søskende til personer med handicap ofte har veludviklede mestringsevner og er dygtige til at finde nye og innovative løsninger på udfordringer.
Der er dog også nogle kampe, som ofte findes hos gruppen.
Det er ikke unormalt, at de i særlig grad udfordres af oplevelsen af at stå i skyggen af søster eller bror. Det kan skabe jalousi, isolation, usikkerhed, angst og skyld. Samtidig kan stress over følelsen af at blive overset også være kombineret med bekymringer for fremtiden - hvordan kommer det til at gå bror eller søster, og hvem skal tage ansvar i fremtiden?
Flere rapporter fortæller også om, at der kan opstå en helt særlig og tæt relation mellem søskende, hvor den ene har et handicap – også som voksen. Fordi afhængighedsforholdet er så tydeligt.
Forskning siger meget, men det handler om mennesker, så derfor fortæller historier ofte mere. De kommer på de næste sider.
God læselyst!
Relationer er også ofte et tema vi snakker med søskende om, idet flere oplever at de tilsidesætter deres egne behov til fordel for deres ven, hvilket kan gøre relationen usund og uligevægtig. Som søskendepårørende kan man for eksempel let havne i relationer, hvor den anden kræver mest, og næsten udnytter ens loyalitet, omsorg og vilje til altid at være der.
Når vi i SØF holder oplæg for forældre, fortæller vi dem altid at de naturligvis gør alt det, de kan, for alle deres børn. Men hvis de har muligheden, så kan de overveje følgende (med udgangspunkt i barnets alder):
• Alene-tid med forældrene - som kan give søskendebarnet følelsen af at blive set og hørt
• Giv plads til at det kan være svært - altså skab et rum, hvor det er okay både for forældre og søskendebarn at sige, at man synes noget er svært eller irriterende.
• Inddrage søskendebarnet i snakkende ang. barnet med diagnose - rigtig mange søskendebørn bekymrer sig nemlig også for barnet med diagnose. At blive inddraget, eller spurgt til hvordan man vil inddrages, er godt. Det kan være i barnets trivsel, hvordan eventuelle hospitalsbesøg er gået.
Min fremtid er en anden end mine brødres. Jeg kan drømme om hus, mand og karriere, mens de kan drømme om deres yndlingsret, en bestemt begivenhed/fest eller besøg. Jeg har taget det valg, at min fremtid skal formes af dem. Så eksempelvis har jeg en drøm om ikke at bo alt for langt fra dem, så jeg nemt kan besøge dem. Det giver mig en ro, at jeg på den måde har mulighed for at tilfredsstille mit behov for at sørge for, at de har det godt og er glade. De vil altid have brug for en værge, så den rolle vil være en del af min fremtid. Ikke fordi mine forældre siger jeg skal, men fordi jeg selv gerne vil.
Det er fra min synsvinkel altafgørende, at jeg har nogen at spejle mig i. At mine forældre har haft venner, som også har haft børn med diagnoser, har vist mig, at der findes familier som os, og dermed gjort følelsen af ensomhed mindre. Eksempelvis har jeg været i hjem, hvor piktogrammer også var en naturlig del af hverdagen, og holdt nytårsaften med et fast program lavet af piktogrammer. At jeg den dag i dag har SØF er med til, at jeg hele tiden udvikler et sprog for at være søskendepårørende. Det er uvurderligt, som søskendepårørende at kunne udtrykke en bekymring, en tanke med et andet menneske, som forstår det fuldt ud fra egne erfaringer.
Viktoria og Miriam holer oplæg til Forældrenetværket Autisme og Tro.
Vidste du, at der findes en forening for søskendepårørende til personer med handicap? SØF vil forbinde søskende og skabe netværk, hvor de kan mødes og dele erfaringer og oplevelser i fællesskab. Du kan læse mere om foreningen på www.soeskendeforeningen.dk
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
”Når man har en i familien med særlige udfordringer, så lærer man noget, som jeg tror alle bør lære; Den familie man nu har fået, giver velsignelser og begrænsninger - man lever sit liv ud fra den familie man har. Og jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg egentlig at det er rart, at det er en del af mit liv, at jeg har den form for familiesituation, som jeg skal tage ansvar ind i”, siger David Ingemansen (30), som er nummer 2 i en flok brødre på 4.
Og for at beskrive det særlige ved sin familie, siger han: ”Vi er jo skøre, ligesom alle andre familier - men den er også anderledes, fordi vi har Tobias, min storebror, som har forskellige udfordringer – er handicappet, har vi altid kaldt det, selvom vi godt ved, at det ikke er politisk korrekt.”
Tobias har primært Asperger syndrom, og bor i dag på et af Kristelig Handicapforenings hjem, ”og det er rigtig godt for ham”, siger David.
David fortæller også, at de mere konkret havde pædagogiske skilte på dørene i huset, hvor der stod, om Tobias måtte gå ind eller ej. Helt lavpraktisk.
Det er nærmest et ritual, når vi er sammen
”Vi havde en del regler som børn, og flere af dem var uudtalte, for man fornemmer meget som søskende til en, der har særlige udfordringer”, fortæller han. De blev på den måde hurtigt trænet i, hvornår man skulle holde lav profil, hvis der var en konflikt. De lærte også hurtigt at vælge de rigtige ord og at vurdere, hvilke ting man skulle undgå at tale om, når alle var samlet.
Selvom brødrene har haft særlige regler og udviklede en særlig antenne for at undgå konflikter, så har der samtidig altid været plads til følelser i familien. ”Vores forældre har været gode til at lade følelser fylde, og har taget samtalerne med os, så jeg tidligt i livet har været i proces med at arbejde med, hvad det har gjort ved mig at have en bror med særlige udfordringer,” fortæller han.
Barndommen har både haft gode og hårde konsekvenser for David. En af konsekvenserne er, at de i deres familier har meget stærke relationer, og det er vigtigt for brødrene at dele liv med hinanden, fortæller han. Alle brødre har forskellige relationer imellem hinanden, men et fælles ansvar for at være der for Tobias gælder for alle de tre yngste brød-
re. David understreger, at han godt ved, at det ikke er en selvfølge, at der opstår tætte søskenderelationer, når en i flokken har udfordringer, men er taknemlig for, at det er blevet sådan for ham og brødrene.
”Der har også været nogle hårde lektier, som har formet min måde at være i verden på, som ikke nødvendigvis har været sundt for mig, selvom jeg ikke udelukkende ser det som noget negativt i dag,” siger David, mens han fortæller om, at livet i en familie, hvor én havde særlige behov, har påvirket ham til ofte at sætte andre før sig selv, og tilsidesætte egne behov og grænser.
tale sagde: ”Jeg beder lige en bøn for jer”. Så han lærer mig helt vildt meget om den der grundlæggende tillid til Gud,” fortæller David. ”Hans tro lærer mig virkelig meget om hvad tro er.”
Derfor er Davids måde at være teolog og bibelhøjskolelære også påvirket af Tobias. ”En læresætning for mig som teolog er, at jeg aldrig må præsentere en kristendom for nogen, som Tobias ikke kan være med i, og jeg må ikke præsentere en forståelse af tro på Gud som har et ideal, som Tobias ikke kan leve op til. Det er et godt pejlemærke for mig, at kristendommen skal være noget, Tobias kan være en helt naturlig del af ligesom mig.”
Derudover har Tobias inspireret David med sin umiddelbarhed. ”Han kan godt bare sige, ”Jeg har brug for et knus”, og det er en befrielse, at han bare siger det – også at han elsker mig.” Tobias begyndte også selv tidligt at sige til David ”Du er jo både min storebror og min lillebror”, og det har været med til at sætte tydelige rammer om deres relation.
Tobias står fadder til Davids ældste barn og den rolle tager han meget seriøst. ”Han er den bedste fadder,” siger David og fortæller, at udover at have gaver med til alle, når han er på besøg, så har han også tit en andagt med, som han holder for dem. ”Og til en familiefest var det Tobias, der i sin
David og hans familie og brødre er jævnligt på besøg hos Tobias og får også ham på besøg. ”Det er nærmest et helt ritual, når vi er sammen - det er superhyggeligt - der er klare linjer for, hvad vi plejer at gøre.” I familien er de gode til at tage de svære samtaler og forventningsafstemme, hvordan de skal være sammen. Det er der behov for, fordi brødrene har fået egne familier, så det er en ny tid med behov for nye aftaler. David har ofte tænkt over, at han havde et særligt ansvar, og (forhåbentlig først om lang tid) er David også klar til at tage det særlige ansvar for Tobias sammen med sine brødre. ”Det falder mig naturligt at skulle tage det ansvar en dag”, siger han.
Ifølge en undersøgelse fra 2014, lavet af YouGov for Kristelig Dagblad blandt 1438 danskere over 18 år, holder søskende i Danmark sammen.
En ud af tre bor tæt på en eller flere af sine søskende.
Og en fjerdedel ser deres søskende mindst én gang om måneden.
Ifølge forsker i barndommens historie ved Aarhus Universitet, Ning de Coninick-Smith, er det et udtryk for, at selvom globalisering og internettet har åbnet for hele verden og alverdens muligheder og relationer for os, så søger vi det lokale og de relationer, hvor vi forventer at møde betingelsesløs kærlighed. Og søskendeforholdet forventes for de fleste at have den slags kærlighed.
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Arne på 55 år voksede op med sin fem år ældre søster, Birte, som altid har været sød og kærlig, men anderledes, fordi hendes handicap gør, at hun har dårligt sprog og også har motoriske udfordringer.
Deres mor er i dag 94, og udlever stadig en aktiv morrolle. Birthe bor på et af Kristelig Handicapforening bofællesskaber, hvor hun har boet i mange år og trives. Selvom Arne har overtaget en stor del af det administrative ansvar for Birthe, så fylder det for ham, at han en dag vil være søsterens allernærmeste pårørende.
ikke tænker på sin barndom som begrænset af, at have en søster med handicap.
Den med handicap får
også brug for sine søskende senere i livet, så det er vigtigt at være opmærksom på deres trivsel.
”Vi var, som man jo er som søskende”, fortæller Arne, mens han beskriver sin og søsterens relation, da de var børn. ”Jeg drillede og vi legede, og det har vores forældre håndteret, som man jo gør ved søskende,” siger han og fortsætter ”og så havde hun sådan en trehjulet cykel, og vi cyklede ture sammen.” Generelt husker Arne sin barndom som tryg og han husker heller ikke Birthe som en byrde for familien. Han har altid oplevet sig villet af hende, og har en oplevelse af, at hendes selvværd også altid har været stort.
Arne og Birthes forældre var gode til at gøre den lille familie til et godt team, og de var gode til at have et barn med et handicap og et uden. Der var hensyn der skulle tages, men Arne blev aldrig holdt udenfor. Det fik stor betydning for, hvordan Arne kom til at opleve at være bror til Birthe. Det var forældrene, der tog ansvaret, men han blev involveret i de udfordringer som opstod, og derfor fik han ikke oplevelsen af, at stå i skyggen af storesøster. Alt det gør, at Arne
Noget af det, som Arne har lært at af være bror til Birthe er tålmodighed. ”Når man er tæt på en med handicap, så bliver man vist bare trænet i tålmodighed,” fortæller han.
Selvom barndommen mest var præget af en positiv oplevelse af at være et team og var fyldt med gode oplevelser, så savnede Arne at have nogle søskende uden handicap. Deres mor var rigtig god til at kæmpe for et trygt netværk omkring Arne, men alligevel fyldte længslen efter flere søskende meget, og særligt på én måde har han stadig længslen som voksen: ”Jeg er jo den eneste, og det er svært at stå alene med ansvaret for at finde den bedste løsning for Birthe i fremtiden.”
Der er blevet gjort mange tanker om, hvordan deres relation skal være fremover, og Arnes kone er heldigvis meget deltagende, men særlig én erkendelse fylder: ”Jeg kommer ikke til at kunne udfylde den plads mor har, og det hun gør for Birthe i dag, når hun ikke er her mere”, siger Arne, og fortsætter, ”men jeg øver mig i at sige til mig selv, at jeg kun kan gøre det så godt, jeg kan, for jeg skal jo også være der for min egen nærmeste familie.”
Er du interesseret i flere fortællinger, om at være søskende til en med særlige behov, så har LEV en række podcast med fortællinger om søskende.
De har også flere artikler, en klumme og arrangerer weekendophold for unge voksne søskendepar.
Find alt om indsatsen ”MIN SØSTER – MIN BROR” på LEVs hjemmeside.
Arne fortæller, at hans mor var rigtig god til at involvere sig i foreningsliv og tilegne sig viden og redskaber til at håndtere familiens udfordringer. Samtidig var hun god til at omsætte det, hun lærte, til praksis i hjemmet, og det nød de alle stor glæde af, så det er en klar anbefaling.
En af de praksisser, som Arne stadig ser tilbage på som en stor ressource for ham og familien var, at Birthe hver sommer kom på lejre, og imens kunne de tre andre tage af sted på ferie som andre familier. ”Det var et godt valg, synes jeg, for det gjorde, at vi kunne få en ukompliceret og dejlig tur, og det var både godt for hende og for os. Vi glædede os alle fire til det, vi nu skulle, så det var ikke fordi, hun blev sat af på lejr,” fortæller Arne, og anbefaler alle forældre til et barn med særlige behov at tage det seriøst at få et pusterum i ny og næ. ”Den med handicap får også brug for sine søskende senere i livet, så det er vigtigt at være opmærksom på deres trivsel også, og det er der stor mulighed for, hvis man finder mod frem til at tage på weekend eller ferie, mens barnet med handicap er i aflastning,” siger han.
Og sidst men ikke mindst, så gav det Arne en masse godt, at de som familie var et team, hvor der blev givet udtryk for, at der var lige meget brug for alle, og det kan han klart anbefale til andre familier at gøre en indsats for.
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Anna har ikke i udsigt at skulle være værge for sin storebror en gang i fremtiden, og den tidlige barndom var heller ikke mere konfliktfyldt end andres. Alligevel er Anna som lillesøster til en bror med en autismediagnose meget bevidst om, hvilke konsekvenser det har for hende, og de tanker får du et indblik i her.
I dag studerer Anna arkitektur og design i Aalborg, en times tid væk fra forældrene. Annas to yngre søskende bor ikke længere hjemme, og det samme gælder storebror, som også bor i Aalborg i egen lejlighed. Anna er 23 og storebror er et par år ældre. Egentlig var deres familie ikke anderledes
Det er blevet mig, der sørger for fællesgaver og planlægningsting
end andres, da de var børn, men i teenageårene forandrede tingene sig. Anna og de yngre søskende udviklede sig hurtigere mentalt end storebror, og omkring de 15 år blev han diagnosticeret med autisme.
Anna og hendes søskende gik på en lille skole, hvor klassetrin til tider blev slået sammen, og derfor gik Anna i en årrække i samme klasse som sin bror. ”Jeg havde forventet, at det havde givet os et tættere bånd til hinanden”, siger hun. I stedet var det også allerede i disse år, Anna opdagede, at hendes bror var anderledes, og ikke en typisk storebror. ”De autistiske træk er ikke så tydelige, så derhjemme fyldte hans udfordringer ikke ret meget, men når jeg så ham i kontekst med andre børn, kunne jeg godt se, at han var anderledes, og en gang imellem var jeg endda flov over ham”.
De psykologiske mekanismer, som kan opstå, når man har en søskende med særlige behov, er det samme for søskende til en med autisme og en med et fysisk/psykisk handicap, men mens det ofte er afklaret, hvad en med et handicap kan, så kan det være meget sværere at gennemskue hos en med autisme. Og mens det ikke er relevant at fokusere meget på fremtidigt ansvar, så kan selve relationen til gengæld kræve meget fokus for at navigere bedst muligt i konflikter.
Jeg kunne godt tænke mig at få redskaber, som kan gøre vores relation mindre kompliceret
En anden følelse, Anna sidder tilbage med fra skoletiden, er følelsen af at skulle beskytte sin storebror, selvom man ville forvente, at det er den ældste, der beskytter den yngre. Men for Anna og broren blev det omvendt. ” Jeg husker tydeligt, at når nogle af de andre drenge fandt på at drille ham, så havde jeg så meget lyst til at beskytte ham og sige de skulle stoppe – han kunne jo ikke selv sige fra,” fortæller Anna.
”Åh, ja - og så er det blevet mig, der sørger for fællesgaver og andre planlægningsting”, siger Anna, da hun er i gang med at forklare, hvordan hun oplever at rollen som den ældste i søskendeflokken er faldet hendes vej. ”Min bror bliver meget let en pleaser, og især når vi er ude blandt andre, så er han tydeligt utilpas, og det er jo ikke det, man forbinder med den, der er den ældste”.
Anna var i efteråret 2024 med til en samling i forældrenetværket Autisme og Tro, hvor Viktoria og Miriam holdt oplæg om at være søskende til en med et udviklingshandicap (som du kan læse om på side 5-7). ”Det var enormt spændende, men jeg kunne også mærke, at det er noget andet at have en bror med et usynligt handicap”, fortæller hun.
Anna fortæller, at hun ville ønske, hun havde nogen at spejle sig i, som også har en søskende med autisme, eller nogen som kan vejlede i de svære situationer. ”Jeg kunne godt tænke mig at få redskaber, som kan gøre vores relation mindre kompliceret”, fortæller Anna. Noget af det, hun oplever som udfordrende i deres relation, er, at det er uforudsigeligt hvilket humør han er i, når hun møder ham. ”Han er heldigvis oftest i et godt og behageligt humør, men han har også det karakteristiske autistiske træk, at han til tider er helt i kulkælderen og i sådan en situation, kan man ikke tale ham ’til fornuft’, og det vil jeg gerne have redskaber til at kunne håndtere.”
Anna og familien er godt kendte med brorens type af autisme, men hun opsøger alligevel at blive endnu klogere på baggrunde for hans udfordringer.
Storebroren er hele tiden i udvikling, og har personer tilknyttet til det, han skal have hjælp til, så Anna forventer, at han i fremtiden kan klare sig selv. ”Vores forældre er også gode til at tage al ansvaret på sig, så der er ingen forventninger om, at vi søskende har særligt ansvar for ham”. Det forhindrer dog ikke Anna i at overveje, om hun en dag er den, der skal tage et særligt ansvar for sin bror. ”Det er svært for ham selv at tage initiativ, og det er der, mine forældre stepper ind og hjælper ham til at få taget kontakt til de rigtige mennesker, så tanken har strejfet mig, at jeg en gang skal overtage den rolle.” Anna ved, at der er grunde til, at hendes forhold til broren ikke er lige så tæt som til de to andre søskende i flokken, og selvom nogle af de ting han gør, udfordrer hende rigtig meget, så håber hun, at deres relation med tiden bliver bedre og kan blive lettere for dem begge.
Hvordan er dine relationer til dine søskende?
Hvad er du taknemlig for?
Er der noget fra fortællingerne, du kan spejle dig i?
Den 15. marts starter årets lodseddelsalg, og vi er taknemmelige for enhver, der vil gå med og sælge lodsedler for os. Når du sælger lodsedler for os eller køber vores lodsedler, støtter du både Kristelig Handicapforening og bofællesskaberne, der er tilknyttet
Kristelig Handicapforening.
Du kan stadig nå at melde dig som sælger - enten som privatperson eller hvis du er en del af en forening, menighed, klub, skoleklasse eller lignende. For både privatpersoner, skoleklasser, foreninger osv. gælder det, at det er muligt at opnå, en bonus på 10 kr. pr. solgt lodseddel.
Gør det hyggeligt at sælge lodsedler
• Gå flere sammen
• Start eller slut evt. med at spise sammen eller gør noget andet hyggeligt sammen
• Måske skal I blot sælge til et enkelt arrangement, hvor det er oplagt?
• Tal om, hvad I kunne tænke jer at bruge jeres bonus på
• Er I mange der sælger, kan I evt. lave en konkurrence om, hvem der kan sælge flest
Kontakt os eller læs mere på vores hjemmeside, hvis du vil vide mere.
Få besøg af Kristelig Handicapforening
Er man en skoleklasse, forening, menighed eller lignende, som har besluttet sig for at sælge lodsedler for Kristelig Handicapforening, er det muligt at få besøg af os.
I 2024 gav lodseddelsalget et overskud til Kristelig Handicapforening på godt 200.000 kr. Det er kun muligt pga. de mange, der går ud og sælger lodsedler for os – TAK!
Vi kommer gerne ud og fortæller om, hvem vi er. Derved får alle de, der skal sælge lodsedler, en god fornemmelse af, hvem de er med til at samle penge ind til.
Når du tilmelder dig selv som sælger eller en gruppe som sælgere, vil I få tildelt en koordinator, som I kan kontakte i forbindelse med spørgsmål, eller hvis I for eksempel skulle løbe tør for lodsedler.
Salgsperioden er: 15. marts - 15. juni 2025
OBS: Ønsker du at købe lodsedler, men møder du ikke en sælger, så kontakt mig: hanne@k-h.dk / 23 74 01 38 eller kontakt det lokale KH-bofællesskab.
Hanne Damtoft Sangill, event- og sekretariatskoordinator, Kristelig Handicapforening
Salg af lodsedler er en økonomisk grundpille i Kristelig Handicapforening
I Kristelig Handicapforening er vi hvert år helt afhængige af lodseddelsalget for at kunne opretholde vores aktivitet. Ikke nok med at overskuddet udgør en bærende post i budgettet. Det offentlige tilskud, som også er afgørende for, at de økonomiske ender når sammen, fastsættes hver år efter, hvor meget vi i foreningen selv kan samle ind.
Derfor: En kæmpestor tak til alle lodseddel-sælgere og koordinatorer. Uden jer ville en stor del af Kristelig Handicapforenings aktiviteter og tilbud ikke findes!
Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Kristelig Handicapforening
FØDSELSDAGSSANG
I efteråret 2024 var vi allesammen så heldige, at Kristelig Handicapforening fik skænket en fødselsdagssang, og vi er henrykte! Alice og Daniel havde som flere andre opdaget, at ”I dag er det Sørens fødselsdag” er meget for skolebørn, så de besluttede sig for at skrive en ny.
Fødselsdagssangen er skrevet med tanke på Kristelig Handicapforenings værdigrundlag, så ELSKET, VÆRDI og UNIK spiller en stor rolle i sangen.
Og så er den aldersneutral og i simpelt sprog!
Vi sang den et par gange på Frøfestival i oktober, så flere kender den allerede.
Vi håber, at I vil tage den til jer og bruge den - både på bofællesskaber og i andre hjem rundt omkring i foreningens netværk.
Du kan finde noder og links til indspilninger af sangen (med og uden sang) på vores hjemme-
side. Scan QR-koden eller søg efter FØDSELSDAGSSANG på k-h.dk.
Vi vil gerne sige et stort og hjerteligt TAK til Alice Norup Mogensen og Daniel Hansen som står bag hele gaven med tekst, melodi og indspilninger!
Vi lavede en tegnekonkurrence i slutningen af 2024 for at finde et godt motiv til en kommende mulepose, der vil blive solgt af Kristelig Handicapforening.
Vi har modtaget mange flotte tegninger som bud på et motiv på muleposen - STOR TAK til alle, som har indsendt tegninger!
Vinderen af tegnekonkurrencen blev Hannah Langelund Damm med den flotte tegning af et hjerte, som får et hjerteligt kram.
Vi på landskontoret blev fascinerede af den ubrudte streg der i al sin enkelhed udtrykker noget så stort: at vi hver især er elsket og værdifuld og altid i Guds hænder. Tak til Hannah for tegningen – vi glæder os til at se den på vores mulepose.
Om Hannah: Hannah er 16 år gammel og går på Frøstruphave Efterskole, hvor hun har Mennesker og Samfund som linjefag.
Hannahs udtaler om sine tanker bag tegningen:
”Jeg ville gerne vise hvordan jeg synes man bedst viser kærlighed - nemlig med et kram. Det har jeg prøvet at vise det med et hjerte der får et kram. Krammer gør en glad.”
Vi lancerer muleposen i løbet af 2025 - så hold øje med vores sociale medier og hjemmesiden, hvor vi nok skal give lyd, så snart den er klar til salg.
Er du en del af et fællesskab, hvor I kunne have interesse i at få besøg af en fra Kristelig Handicapforening til enten at stå for forkyndelse/undervisning eller til at fortælle om foreningen?
Så tøv ikke med at kontakte os. Se hvordan du booker os på hjemmesiden (QR-kode) eller skriv en mail til info@k-h.dk
FondenS/I
Stubbekøbing-etsærligtstedtilsærligebehov
STU-uddannelseogbeskyttetbeskæftigelsemedbotilbudtil ungemellem17og30 år.Derer16pladseroghandicaptilgængelighedoveralt.Hverdagenvekslermellemteoretiske ogpraktiskefag,praktikker,arbejdeoglokaltengagement. LivogJobFondeneroprettetafLutherskMission.
KontaktLivogJobpåtlf54441705 mail@livogjob.dk•www.livogjob.dk
1. marts Den røde tråd i Bibelen
8. marts Årsmøde
20. maj “Forråelse” ved Dorthe Birkmose
30. maj Foredrag ved Karsten Auerbach, Himmelske Dage
12. juni Store Workshopdag
28. juli1. august
Bibelcamping med hjerte, mund og hænder
3. - 5. okt. Frøfestival
6. nov. Kursus: Tidlige sår og traumer hos mennesker med et udviklingshandicap Modtager
Vi gør os umage for at dele de vigtigste nyheder fra Kristelig Handicapforening én gang om måneden, og drømmer om, at vi kommer i kontakt med alle vores medlemmer den vej. Får du den ikke, så tilmeld dig Kristelig Handicapforenings nyhedsmail via QR-koden eller på www.k-h.dk
Formål:
Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund:
• at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende.
• at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser.
• at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier.
Landskontor
Katrinebjergvej 75 | 8200 Århus N tlf. 8741 0138 | mail: info@k-h.dk | web: www.k-h.dk
Formand Thomas Bjerg Mikkelsen tlf. 6010 7880 | mail: formand@k-h.dk
Landsleder Tove Søgaard tlf. 3066 4084 | mail: tove@k-h.dk
Event- og materialeansvarlig
Hanne Damtoft Sangill tlf. 2374 0138 | mail: hanne@k-h.dk
Kommunikations- og sekretariatskoordinator
Miriam Randi Bjerg Gregersen tlf. 2934 0138 | mail: miriam@k-h.dk
Husk at melde flytning eller andre ændrede kontaktoplysninger til landskontoret
• Valmuen
Bliv medlem | Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret.
Kontingent | 250 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året.
Muligheder for at støtte økonomisk | Kristelig Handicapforening er afhængig af andres gavmildhed. Du kan støtte foreningens arbejde økonomisk med enkelte bidrag, betænkning i arv og som fastgiver med automatiske betalinger i selvvalgt interval. Læs mere på k-h.dk/ stoet-kh/
Giv en gave i dag | via MobilePay ved at scanne QR-koden eller skriv 86834 i modtagerfeltet.
Er du pårørende til et menneske med udviklingshandicap, som ønsker en lejlighed i et af bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Kontakt da Tove Søgaard på tove@k-h.dk eller tlf. 30 66 40 84 for en plads på interesselisten – den centrale oversigt over potentielt kommende beboere.
Bofællesskaber
Elmebo
Elmevej 4 B | 4293 Dianalund | tlf. 5828 6890 |web: elmebo.dk
Frøjkgården
Thorsvej 71 | 7500 Holstebro | tlf. 9611 6790 | web: www.frojkgaarden.dk
Ganerbo
Klostervej 108 | 6900 Skjern | tlf. 9736 1929 | web: ganerbo.dk
Heragården
Koustrup Allé 15 B, Lind | 7400 Herning tlf. 9627 3100 | web: heragaarden.dk
Hjertebo
Hvamvej 105 | 9620 Aalestrup | tlf. 8776 9000 | web: hjertebo.dk
Kernehuset
Rugvænget 60 | 8643 Ans | tlf. 8688 8628 | web: kernehuset-ans.dk
Skærvebo og Annekset
Haremarksvej 76 | 8723 Løsning | tlf. 7565 0990 | web: skaervebo.dk
Solglimt
Nørrevænget 1 | 7480 Vildbjerg | tlf. 2469 7800 | web: solglimt-vildbjerg.dk
Sydhjørnet
Grønnegade 3 | 6580 Vamdrup | tlf. 2452 8998 | web: sydhjornet.dk
TreHusE
Frødalen 5 | 2630 Høje-Taastrup | tlf. 4330 0070 | web: trehuse.dk
Valmuen
Kannikevangen 12 | 3720 Aakirkeby | tlf. 5697 0717 | web: valmuen-aakirkeby.dk
Østbækhjemmet
Industrivej 19 | 6870 Ølgod | tlf. 7524 5947 | web: ostbaekhjemmet.dk
PÅ VALMUEN
Et sprog er mange ting. Når vi taler om sprog, er det umiddelbart og oftest det talte sprog, vi tænker på og taler om. Et sprog kan være vidunderligt, for gennem det talte og skrevne sprog, kan vi dele tanker, ideer, ønsker, forhåbninger og meget mere. Det skrevne og talte ord kan også være farlig, ondskabsfuld og ødelæggende.
Sproget bliver også brugt, når vi læser Guds ord i bibelen. I fordums tid blev historier videregivet via det talte sprog. På et tidspunkt blev det også til det skrevne sprog. Bibelen - Guds ord - var forbeholdt de lærde, som kunne læse og forstå oldhebraisk, latin eller oldgræsk. Bibelen er siden blevet oversat til hundredvis af forskellige sprog, så folk kan læse Guds ord på deres eget sprog og ad den vej komme tættere på Gud/lære mere om Gud.
På mit arbejde i Bofællesskabet Valmuen, er jeg blevet bevidst om en anden dimension af sprog - hjerternes sprog. Jo mindre det talte og skrevne sprog mestres, jo større er evnen til at tale hjertets sprog. Et sprog, der udtrykker tillid og tålmodighed. Et sprog, der ikke beskæftiger sig med, hvordan jeg tager mig ud, eller hvad de andre tænker om mig, om jeg er god nok til at blive holdt af, bekymringer om hvordan jeg får mad og tøj på kroppen.
Der er især én beboer, som er en stor kilde til læring for mig på bostedet. Når jeg er sammen med ham, kræver det min fulde opmærksomhed og tilstedeværelse (- hvis vi skal tale sammen). Hvis jeg vil forstå ham og følge ham, kræver det, at jeg lægger mine mestringsstrategier og forforståelser til side og øver mig i at tage imod hans hjertesprog. Jeg må øve mig i at finde og bruge mit hjertesprog. Følge blikke - bevægelser - lyde eller være stille sammen. Vi er optagede af, om vi er værd at elske. Han ved, at han er værd at elske. Han lærer mig at blive som et barn. At vide at man er elsket, bare fordi man er til - fordi man smiler - fordi man rækker ud som et barn. At modtage kærlighed - Guds kærlighed som en ren og fri gave.
Jesus siger: ”Den der ikke tager imod Guds rige på samme måde som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det” Markus 10,15 (Bibelen på Hverdagsdansk)
Hurra for alle dem, der kan lære os hjertets sprog.