Skip to main content

Jystrup & Valsølille sogneblad - Højdepunktet - Nr. 1 - 2026

Page 1


9/3 2025 Postnord dropper brevuddeling fra næste årsskifte.

POST MORTEM

JYSTRUP · VALSØLILLE · SOGNEBLAD

højdepunktet

KLOAKSEPARERINGSPROJEKT I JYSTRUP

Ringsted kommune og Ringsted Forsyning skal gennemføre et stort kloaksepareringsprojekt i Jystrup. Formålet er at adskille regnvand og spildevand i separate rør, så regnvand ledes til lokale recipienter og ikke til rensningsanlægget.

TIDSPLAN OG OMFANG

• Projektet opdeles i 4 etaper over 4 år (2026-2029).

• Etape 1 forventes at starte marts/april 2026 ved trekanten og ned ad Bygaden.

• Arbejdet foregår primært i sommerhalvåret for at undgå lange åbne udgravninger.

• Veje vil være spærret i mindre strækninger (ca. 50 m ad gangen), men adgang til boliger til fods sikres altid.

SENESTE STATUS

(JANUAR 2026)

• Projektet udbydes ikke samlet, men kun etape 1 her til foråret.

• Licitation forventes i februar, og entreprenør tilknyttes derefter.

• Trafikplaner er under udarbejdelse i samarbejde med Ringsted Kommune og Movia.

• Borgermøde planlægges i februar, muligvis efter licitation, så entreprenør kan deltage.

HVAD BETYDER DET FOR DIG?

• Adgang til Brugsen: Butikken bliver berørt i to etaper. Adgang sikres, men kan være besværlig. Det er vigtigt at vi stadig støtter Brugsen.

• Økonomi: Du skal selv betale for separering på egen grund. Der kommer ingen tilslutningsafgift.

• Affald: Midlertidige affaldsøer etableres. Hjælp kan aftales for borgere med behov.

• Trafik og busruter: Der arbejdes på løsninger for at opretholde busdrift og adgangsveje.

KOMMUNIKATION

• Der afholdes ’stikplaceringsmøder’ med de enkelte berørte borgere etapevis.

• Forsyningen informerer via Eboks, e-mail, sms, Facebook og nyhedsbreve.

• Status og tegninger ophænges i Brugsen.

• Borgermøde i februar - dato meldes ud snarest.

BAGGRUND OG DELTAGELSE

Repræsentanter fra Jystrup Sølaug, Dagli’ Brugsen og Landsbyforeningen deltog sidst i november 2025 i et møde med Ringsted

Jystrup Valsølille Sogneblad højdepunktet ejes og udgives fire gange årligt (ugerne 10, 23, 36 og 49) af foreninger og menighedsråd i fællesskab i Jystrup og Valsølille sogne. Udgives i papirformat og på www.jystrup.dk. Ønsker du at modtage højdepunktet så send en mail til evase@km.dk

Redaktion dette nummer: Eva Smedegaard Eland (Ansvarshavende), tlf. 51 57 81 45, mail evase@km.dk; Alison Norminton (Jystrup IF); Lisbeth Due Andersen (Lokalhistorisk Forening); Edith Jensen, Annette Neumann Nielsen (kasserer), tlf. 61 39 10 91, mail annetteneumannnielsen@yahoo.dk.

Annoncer: 1/6 side 700 kr., 1/3 side 1.350 kr. og 2/3 side 2.575 kr. (Annoncer betales forud, dvs for 4 blade = 1 år).

Indlæg til Højdepunktet sendes til Eva Smedegaard Eland. Deadline næste nummer: 13. april 2026. Der omdeles fra slutningen af maj 2026.

Forsidefoto: Julius (Jens Julius Hansen). Tilladelse er hentet

bynyt

KLOAKSEPARERINGSPROJEKT I JYSTRUP

Forsyning og Vejafdelingen i kommunen ved kloakeringen.

Vi ønskede mere information om arbejdet, som bliver omfattende, da informationen indtil videre har været begrænset. Forsyningen vil informere nærmere om projektet fra start 2026.

Vi anerkender fuldt ud diverse udfordringer ifm. projektet, men vi ønsker samtidig at være en konstruktiv partner, så vi kommer bedst mulig igennem de næste 4 år.

Vi er i løbende dialog med Forsyningen og kommunen og vil forsøge at informere løbende på www.jystrup.dk, Facebook, Aula, i Brugsen og i Højdepunktet.

Evt. spørgsmål kan rettes til e-mail: post@jystrup.dk, så vil vi forsøge at hjælpe med at finde svar.

Vi opfordrer alle til at holde sig orienterede og støtte op om Brugsen i hele perioden.

Med venlig hilsen Landsbyforeningen for Jystrup og Omegn.

GENERALFORSAMLING I BRUGSEN I KR. STILLINGE

Tirsdag den 28. april 2026 kl. 19.00.

Medlemmer af Brugsen i Jystrup kan selvfølgelig deltage. Der vil blive annonceret på et senere tidspunkt ang. deltagerbilletter, adresse mv.

bynyt

FORÅRSNYHEDER FRA JYSTRUP IF (JIF)

HVAD SKER DER I JYSTRUP IF Uanset årstiden, så er der ALTID mulighed for at få motion i Jystrup.

Glæden ved at få bevæget musklerne, om det så er armmusklerne, lattermusklerne eller hjernen man får aktiveret, er en stor del af det at dyrke idræt i en idrætsforening.

Vi har masser af forskellige idrætsgrene at byde på. Det nyeste vi har er Backgammon hver onsdag. Husk at tjekke vores hjemmeside ud: www.jystrupif.dk/ sportsgrene og find lige det du vil gå til.

CYKLING

Vidste du, at Jystrup IF har en cykel-klub, der er for alle, der bruger cyklen som motion. Vores motto er »plads til alle«, så om du er ung eller knap så ung, så er du velkommen.

Vi cykler i sæsonen (midt martsoktober) tirsdage kl. 17 fra aktivitetshuset. Som det er nu, cykler de fleste i skoven på de brede skovveje, ca 1,5 times tid - men er du til landevej, så finder vi en løsning på det.

Vi vægter det sociale højt og lørdag d. 14. marts har vi værkstedsdag, hvor du kan komme og fikse cyklen. Se mere på vores Facebook-gruppe ‘Jystrup IF cykelklub’ hvor der også postes andet relevant information.

ÅRSMØDE

- SÆT X I KALENDEREN

Vil du vide mere om, hvad der rører sig i Jystrup IF? Kunne du måske godt tænke dig på den ene eller anden måde at bidrage til at Jystrup bliver ved med at have mulighed for at tilbyde idræt til byens borgere? Er du nysgerrig på hvem der driver Jystrup IF eller vil du bare gerne være med til vores årsmøde? Så har du muligheden for at være med, når vi mødes til årsmødet for 2026. Det er dag den 21. marts kl. 10.0013.00 og det foregår i Aktivitets huset i Jystrup lige ved siden af fodbold-tennis & padelbanerne. Adressen er Skjoldenæsvej 65, 4174 Jystrup. Vi sætter lidt kaffe samt formiddagskage på bordet.

Der vil jf. vores vedtægter senest 14 dage før årsmødet blive indkaldt samt fremsendt dagsorden via mail til vores medlemmer.

Har du forslag som skal drøftes til årsmødet, skal disse modtages på mail info@jystrupif.dk - senest 8 dage før årsmødets afholdelse.

Vi glæder os til at se dig. Forårshilsner fra Kurt, Kit og Alison

bynyt

Lokalhistorisk forening

BRØNDEN OG POSTEN

HAVFRUEBRØNDEN

Efter at en del buske og træer er blevet fjernet har man nu fra vejen udsigt til et gammelt kunstværk i bymidten: Havfruebrønden i haven til Skjoldenæsvej 17.

Læge Hans Tvedegaard flyttede i 1894 ind i lægeboligen Skjoldenæsvej 7 og købte i 1899 også Skjoldenæsvej 17. Udover at være læge havde Tvedegaard kreative evner, og dem førte han ud i livet ved at male og ved at bygge skulpturer i beton; en nedlagt brønd i haven til nr. 17 blev således centrum for et haveanlæg med bede og betonkantede gange. Brønden blev bygget op med en tårnagtig overbygning prydet med årstallet 1914, det år hvor anlægget stod færdigt. Stødende op til selve brønden byggede Hans Tvedegaard et ovalt bed, hvor kanterne på hver side blev prydet med havfruer, som trækker afsted med

delfiner. I dette bed stod en vippebrønd, som hentede vand til havevanding op fra brønden.

POSTEN I JYSTRUP

I Ringstedbogen 2022 kan man læse: »nu om dage er det så som så med brevskrivning og ekspedition - man skriver sit brev selv, køber frimærke i Brugsen og poster det i den røde postkasse, som dog findes endnu«. Det gik så hen og blev historie - i efteråret 2025 blev postkassen fjernet, og fra 1/1-26 er Post Nords håndtering af brevpost i Danmark en saga blot.

POST I JYSTRUP

(1898-2025)

Den 1. november 1898 åbnede Det Kongelige Danske Postvæsen et brevsamlingssted i Jystrup by; hver morgen ankom posten med hestetrukket køretøj fra Ringsted Posthus, og breve og andet post blev omdelt af gående landpostbude - Niels Olsen var en af dem. Siden fik postbuddet cykel, knallert og omsider bil. Legendariske Jens Peter Jensen, også kaldet Jens Post, omdelte post i 41 år fra 19391980.

Postomdelingen tog sin begyndelse på Skjoldenæsvej 3, og mange gange siden holdt tjenesten flyttedag - til stationsbygningen på Skjoldenæsvej 31, Jungsøvej 4, Jystrup Bygade 15, Skjoldenæsvej 34 for at ende i et hjørne af Dagli’ Brugsen. Jystrups mest kendte og idylliske posthus er det gule bindingsværkshus med stråtaget i Jystrup Bygade 15; mange vil huske Postlise - Lise Hansen, Jystrups postmester i 18 år fra 1965-1983.

Heldigvis findes DAO stadigvæk!

(Kilder: Ringstedbogen 2022, ”To lægegenerationer i Jystrup” udgivet af Lokalhistorisk Forening)

Lokalhistorisk Forening for Jystrup og Valsølille Sogne.

Haves: Gul mur. Savnes: Rød postkasse.

Brønden 2026.
Brønden 1914.

kirkenyt

DET SKER I KIRKERNE

KIRKENS HISTORISKE INVENTAR OG NYE UDSMYKNING

Kirkerummet i Jystrup kirke indeholder flere store historiske inventardele. Den store katekismus altertavle og prædikestolen fylder meget i rummet omkring apsis. Efter renoveringen og den kunstneriske udsmykning af kirken er disse inventardele forsat markante skulpturelle objekter i rummet. De er derfor medtænkt i de ny udsmykninger i tårnrummet og farvesætningen af kirkerummet. Det teologiske indhold i altertavlen ses i dag via den forgyldte tekst i altertavlen samt det lille maleri med Jesu gravlæggelse i altertavlens topstykke. På prædikestolen er der afbildninger af de fire evangelister. Katekismus altertavlen indeholder en tekst med indstiftelsesordene ved nadveren.

Den nye udsmykning i tårnrummet tager sit udgangspunkt i påskens fortælling og bygger dermed videre på teksten i altertavlen med den sidste nadver. Jystrup kirke indeholdt tidligere ikke noget kors eller billede der peger på Jesu opstandelse, lyset og håbet påskemorgen. Det er dette der er udgangspunktet for den nye kirkeudsmykning i tårnrummet.

UDSMYKNING I TÅRNRUMMET

Udsmykningen består af to dele:

• Et krucifiks der henviser til historien om Golgata og langfredag.

• Et glasmaleri med et abstrakt billede af Jesus som vejen og »Verdens lys«.

Maleriet peger på opstandelsen påskemorgen og lysets brydning med mørket.

DELVIST FORGYLDT BRONZEKORS I FIRE DELE PÅ NORDVÆGGEN I TÅRNRUMMET

»DET ER FULDBRAGT«

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skulle frelses ved ham.

(Johannes 3, 16-17)

DE KUNSTNE-

RISKE OG

TEOLOGISKE

TANKER BAG

BRONZE-

KORSET

Et håndforgyldt bronzekrucifiks i 4 dele. 2 dele symboliserer naglemærkerne i Jesu hænder. 1 del symboliserer naglemærket i Jesu fødder. 1 del symboliserer tornekronen på Jesu hoved, der samtidig peger på »Duen«, som symbol på Helligånden.

De fire dele hænger på væggen i korsform med 160 cm mellem de 2 håndnaglemærker i vandret linje. 180 cm mellem fodnaglemærket og tornekronen i lodret linje. En afstand der passer til et menneskes anatomi i størrelsen 1-1.

Korsformen opstår via de 4 punkter der har en indbyrdes sammenhæng. Jesu krop og korset kan ikke ses fysisk i rummet, men opleves alligevel som værende tilstede. En oplevelse af det sete i det usete. Troen på trods af det uforklarlige, det svært forståelige, men følte og erfaret.

kirkenyt

DET SKER I KIRKERNE

GLASMALERI I SYDVINDUET I TÅRNRUMMET

»JEG ER VERDENS LYS«

Påskemorgen og Helligåndens komme i Pinsen.

»Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørke, men have livets lys«

(Johannes 8, 12-13)

»Jeg er vejen og sandheden og livet«

(Johannes 14, 6)

Glasmaleriet er arbejdet op i gule og røde toner.

DE KUNSTNERISKE OG

TEOLOGISKE TANKER BAG

GLASMALERIET

Billedsproget i glasmaleriet er i et felt mellem det konkrete og det abstrakte, hvor det hvirvlende hvide lys er en central del. Et opstandelsesbillede stiller spørgsmål om det synlige over for det usynlige: Hvordan kan man synliggøre det, som ikke umiddelbart er synligt? Opstandelsen, troen, det guddommelige? I dette værk er det illustreret ved at balancere mellem et abstrakt og et konkret udtryk, hvor det abstrakte symboliserer opstandelsen, det guddommelige, og det konkrete det jordiske.

Mørke og lys brydes i maleriet. En antydning af en vej fører beskuerens blik op gennem billedfla-den, gennem et landskab, et liv, og ind mod lyset i horisonten.

Simon Aaen og glasmaleriet.

Vejen er konkret, genkendelig, men ikke stedsbestemt. Det er enhvers vej og den er samtidig symbol på Jesus som vejen. Over horisonten stråler himlen som i en solopgang, påskegul og opstandelsesgul. En kile af hvidt lys åbner den gule himmel og skaber en sprække af lys i glasmaleriets midte. Lyset hvirvler rundt i den gule himmel, og laver en for-

bindelse mellem toppen af glasmaleriet og horisonten. På denne måde opstår der et møde »i lyset« i horisonten imellem en jordisk vej der fører gennem landskabet, og en himmelske vej, der åbner sig som en lyskile i den gule himmel.

Billedkunstner

Simon Aaen

set & sket

BLIV KLOG – LÆS EN BOG

I Jystrup og Valsølille har vi gode muligheder for at få fat på bøger af alle slags til både små og store - og til ingen penge!

Kig forbi Jystrup Bogskab i Dagli’ Brugsens gård; skabet er åbent i Brugsens åbningstid. Tag en bog, sæt en bog, boggenbrug af bedste slags.

Besøg Mobibben - dit mobile bibliotek, Ringsted Biblioteks mobile bogcontainer. Den holder på p-pladsen ved Mejeriet hver fjerde uge - i første halvdel af 2026 i uge 5, 9, 13, 17, 21 og 25.

Besøg Ringsted Bibliotek på Tværallé 1-3 i Ringsted.

GAVSTRIKKERNES EFTERÅRSTUR

Gavstrikkernes efterårstur gik i november til Arken - Museum for Samtidskunst for at se Lærke Baggers enorme udstilling af »Inner Child« sweatre strikket efter hendes opskrift.

Også Gavstrikkerne havde sammen med ca 1500 andre indleveret en sweater. Det var et imponerende syn med alle disse sweatre ophængt på wire i loftet på Arken.

Kenneth Rasmussens udstilling »For helvede mand« med strikkede skulpturer af plastposer og hans linoleumstryk »Fra tankemylder til helende kunst« blev også beundret.

Gavstrikkerne er i Stalden mandag eftermiddag i lige uger - kom gerne !

vidste du at...

DER FOREGÅR EN MÆNGDE AKTIVITETER I STALDEN?

MANDAG PÅ LIGE UGER - GAVSTRIKKERNE

Gavstrikkerne i Jystrup holder til i Stalden, hvor vi hygger os med at fremstille alle mulige strikvarer: tæpper, sjaler, huer, strømper mm. Alt hvad vi frembringer bliver solgt til fordel for »Verdens børn«, Mødrehjælpen mv. Varerne bliver solgt i Stalden, på Julemarked i Gaudi eller Fru Hansens Haves forårsmarked. Hvis du har lyst til at være sammen med os strikkende, kaffedrikkende og snakkende mennesker er du meget velkommen mandage i lige uger kl. 14.30-16.30. Vi modtager meget gerne garn.

Spørgsmål så ring Ebba Hansen tlf. 21 92 49 42 eller Bente Østergaard tlf. 20 94 87 70.

TIRSDAG I VINTEREN

Jystrup koret synger hver tirsdag formiddag. Kontakt Gurli Jakobsen på mail: gurli.jakobsen@mail.dk for flere informationer.

ONSDAG

Formiddag er der babysalmesang i kirken kl. 11.00 og efterfølgende kaffe og te i Stalden. Eftermiddag er der konfirmationsforberedelse.

TORSDAG

Der er madklub hver torsdag kl. 12.30 i Stalden. Man kan tilmelde sig i Dagli’Brugsen i Jystrup og ved sms til Bente Østergaard: 20948770. Unge fra Østagergaard serverer mad og kirken lægger lokaler til. Om eftermiddagen i vintermånederne er der minikonfirmander.

FREDAG

er der åbent for gravøl … og begravelseskaffe.

LØRDAGSDÅB I JYSTRUP OG VALSØLILLE KIRKER

Der er tilbud om dåb i Jystrup og Valsølille kirker. Dåben finder i udgangspunktet sted i højmessen, altså i søndagens gudstjeneste kl. 10.30.

Normalt er der lørdagsdåb en gang hvert kvartal i en af kirkerne efter behov. Således er lørdagsdåb en mulighed den 18. april i en af pastoratets kirker Kontakt sognepræsten for flere oplysninger.

KIRKEBILEN KØRER

Er du gangbesværet og kunne du tænke dig at komme til gudstjeneste i Jystrup eller Valsølille Kirke eller et arrangement i Stalden, så tøv ikke med at kontakte Eva Smedegaard Eland på tlf. 51 57 81 45.

HVAD GØR MAN VED

Dåb, navngivelse og faderskab: Navngivelse ved erklæring eller dåb skal finde sted senest 6 måneder efter barnets fødsel og foretages på: www.personregistrering.dk

Faderskab skal ligeledes registreres på: www.personregistrering.dk inden 1 måned efter et barns fødsel, hvis forældrene er ugifte.

Dødsfald: Anmeldes senest efter 2 dage på: www.personregistrering.dk

Ofte er bedemanden behjælpelig hermed.

Arrangementer i byen

- SE ALLE GUDSTJENESTER PÅ BAGSIDEN

AF HØJDEPUNKTET

Dato Tid Arrangement Sted

22/3 14.00 Gudstjeneste og afslutning for minikonfirmander. Jystrup Kirke/Stalden

29/3 -5/4 Påsken i kirkerne. Kirkerne

28/4 19.00 Generalforsamling i Brugsen. Kirke Stillinge

30/4 19.00 Bededagsaften. Andagt og varme hveder. Jystrup Kirke/Stalden

2/5 - 3/5 Konfirmationer. Kirkerne

24/5 14.00 Morgenmad i det fri og pinsegudstjeneste. Jystrup Præstegård/Kirke

30/5 13.00 Koncert ved forårsfesten i Jystrup. Jystrup Kirke

14/6 17.00 Friluftsgudstjeneste. Skjoldenæsholm

MINIKONFIRMANDAFSLUTNING

Mariæ Bebudelse, søndag den 22. marts kl. 14.00 er der familiegudstjeneste i Jystrup Kirke

Familien og andre børnefamilier inviteres til at deltage i gudstjenesten, som afslutter hele forløbet.

Bagefter går vi over i Stalden og hygger os. Vi sætter alle sejl til for at skabe en festlig afslutning for årets minikonfirmander.

Alle er velkomne og arrangementet i Stalden er uden tilmelding.

BEDEDAGSAFTEN

Torsdag den 30. april fejrer vi bededag med en andagt i Jystrup Kirke kl. 19.00, hvor temaet er bøn og hvor vi skal synge forårssange.

Efterfølgende er der varme hveder i Stalden. Pris: 35 kr.

KONFIRMATIONER 2026 I JYSTRUP OG VALSØLILLE

Årets konfirmationer finder sted lørdag den 2. maj kl. 10.30 i Valsølille Kirke og søndag den 3. maj kl. 10.00 og 12.00 i Jystrup Kirke.

Alle er velkomne i kirkerne også disse to dage for at fejre de unge mennesker. De forreste bænkerækker vil være reserveret til konfirmander og familie.

KONCERT SOM OPSTART PÅ FORÅRSFEST FOR HELE JYSTRUP OG VALSØLILLE

Traditionen tro begynder forårsfesten med en koncert i Jystrup Kirke lørdag den 30. maj kl. 13.00

Vi har endnu ikke musikken på plads, men arbejder på flere spændende muligheder. Musikken annonceres på kirkernes Facebookside: Jystrup-Valsølille kirker, når vi nærmer os.

NB: Der er et begrænset antal pladser i kirken, hvor der er gratis adgang.

PÅSKEN I KIRKERNE

PALMESØNDAG: Gudstjeneste med konfirmanderne som medvirkende.

Den 29. marts kl. 10.30 i Valsølille Kirke afslutter konfirmandernes overnatningsweekend i kirken. En festlig optakt til påsken for alle i sognet.

SKÆRTORSDAG: Gudstjeneste og fællesspisning.

Den 2. april kl.17.00 er der gudstjeneste i Jystrup kirke, hvor vi fejrer nadverens indstiftelse. Nadveren er et fællesmåltid og det markerer vi med fællesspisning i Stalden. Tilmelding ikke nødvendig. Maden er gratis og drikkevarer kan tilkøbes.

LANGFREDAG: Musikgudstjeneste.

Den 3. april kl. 10.30 i Valsølille Kirke. Gennem læsninger, meditationer, musik og fællessalmer føres vi igennem denne dags mørke mod lyset påskemorgen.

PÅSKEDAG: Festgudstjenester i begge kirker. Påskemorgen fejrer vi Jesu opstandelse og livets sejr over døden. Den 5. april kl. 9 i Jystrup Kirke og kl. 10.30 i Valsølille Kirke. Vi skal synge de store påskesalmer. Kom og vær med til at fejre opstandelsen.

PINSE, FUGLESANG OG MORGENMAD I DET FRI

Søndag den 24. maj kl. 7.00 serveres morgenmad i præstegårdens have. Denne indtages til fuglesang og forhåbentlig pinsesol.

Efterfølgende fejrer vi pinsen i Jystrup kirke kl. 9.00.

Tilmelding til morgenmaden til Bente Østergaard på tlf. 20 94 87 70.

FRILUFTSGUDSTJENESTE FOR BØRN OG VOKSNE

Søndag den 14. juni er der friluftsgudstjeneste kl. 17.00 ved Skjoldenæsholm.

Sammen med dygtige musikere, et friluftsalter og med ’højt til loftet’ er der mulighed for at deltage i en unik gudstjeneste i smukke omgivelser.

Efter gudstjenesten er der mulighed for at spise sammen.

Vi vil gerne have en forudbestilling af mad til Bente Østergaard på tlf. 20 94 87 70.

- Dame - Herre - Børn

- Klip - Farve

- Reflekser/striber

- Permanent - evt. hjemme hos dig (gangbesværede)

i Gaudi

Tidsbestilling 20 28 77 87

Åben efter aftale M Mandag - Onsdag - Fredag v/ Marianne Saltoft Ålbækvej 1 4174 Jystrup

Østagergaard er en økologisk og social virksomhed, hvor vi dyrker og forarbejder landbrugsprodukter. Vi står for helhed, mening og kvalitet, for den enkelte og fællesskabet. Et bæredygtigt og værdigt liv for alle. Østagergaard dyrker korn og sælger stenmalet mel og brød fra eget bageri og gårdmølleri. Mel og brød kan købes i Dagli´ Brugsen i Jystrup eller bestilles.

1 kg sigtet spelt, øland eller dacke •1 kg groft spelt, øland, eller dacke • 1 kg fuldkorns Purpur hvede •1 kg fuldkorns Rugmel • 1 kg Midsommerrug • 1 kg knækket rug eller Purpurhvede • Honningsaltbrød • Rugbrød • Ugens brød Brød bages torsdag og kan købes i Dagli´ Brugsen i Jystrup.

SKJOLDENÆSHOLM

SLOTSHOTEL & KONFERENCECENTER

Skjoldenæsholm Slot – Stedet til fest og møder

På Skjoldenæsholm kan der holdes mindre arrangementer i vores hyggelige historiske stuer, der kan festes til den lyse morgen, der kan afholdes møder og konferencer, man kan komme på ophold eller bare nyde en romantisk middag for 2 – også i hverdagene.

Ring til os på 57 52 81 04 eller send en mail til hotel@skj.dk.

Vi glæder os til at byde Jer velkommen!

SKJOLDENÆSVEJ 106 · 4174 JYSTRUP · TLF. 57 52 81 04 · WWW.SKJ.DK

Skoventreprenør

Bo Larsen

Specialopgaver hver dag

Skoventreprenør Bo Larsen

Roskildevej 471 · Ortved · 4100 Ringsted · Tlf. 20 71 16 79

Langelinierevisionen

Henning Christiansen

Registreret revisor

Langelinie 11 • Snekkerup • 4140 Borup Tlf. 57 52 83 55 eller 40 15 83 55

Langelinie11@mail.dk

kontakt

KIRKELIG VEJVISER

KIRKEKONTORET – PRÆSTEGÅRDEN

Sognepræst (kbf) Eva Smedegaard Eland, Jystrup Bygade 14, 4174 Jystrup Midtsj. Tlf. 51 57 81 45, e-mail: evase@km.dk

Træffes bedst formiddag (fri mandag).

Sognepræst Hans Jørgen Kronsgaard Tlf. 51 51 81 45, e-mail: hajk@km.dk

Fridag mandag

JYSTRUP OG VALSØLILLE KIRKER OG KIRKEGÅRDE

Menighedsrådsformand

Thomas Nygård Mikkelsen tlf. 23 21 01 19

Kirkeværge Jens Østergaard tlf. 40 64 87 71

Graver og kirketjener Jystrup

Sofie Baltzer Nielsen tlf. 40 43 81 45

Graver og kirketjener Valsølille

Kim Bonde tlf. 40 33 14 81

STALDEN JYSTRUP/VALSØLILLE

SOGNEGÅRD - JYSTRUP BYGADE 14

Udlejning (kun til foreningsmøder, sammenkomster efter begravelser/bisættelser, korog orkesterprøver og koncerter):

Henvendelse til: Elsebeth Nielsen tlf. 27 20 83 47

Læs mere om Jystrup og Valsølille under »kirker« på www.jystrup.dk og hold øje med facebook: Jystrup Valsølille kirker, hvor du finder mere information om de kommende begivenheder, når vi nærmer os.

SAMTALE MED PRÆSTEN

Sjælesorg betyder at sørge for sjælen. I en kirkelig sammenhæng betyder det en samtale om de ting, der virkelig har betydning for mennesket om vores inderste sorger og glæder: Om livet, døden, troen og tvivlen. Man kan altid anmode præsten om en samtale, og det kan foregå i præstegården, hjemme eller på sygehus eller pr. mail til evase@km.dk

MARTS

Gudstjenester & det sker i kirkerne

1. 2. s. i fasten Gudstjeneste kl. 10.30 i Jystrup (EE)

5. Torsdag Gudstj. kl. 10:30 Plejecenter Ortved / Fyraftensandagt kl. 17.00 i Jystrup Kirke

8. 3. s. i fasten Gudstj. kl. 9.00 i Jystrup Kirke (HAJK). Fra stalden i Jystrup kl. 10.30 afholdes lokal »Landsindsamling for Folkekirkens Nødhjælp« og uddeling af Højdepunktet (EE)

15. Midfaste Gudstjeneste kl. 10.30 i Valsølille Kirke (HAJK)

19. Torsdag Gudstj. kl. 10.30 på Plejec. Ortved / Fyraftensandagt kl. 17.00 i Jystrup

22. Mariæ Bebudelse Familiegudstj. kl. 14.00 i Jystrup m. minikonf. (se omtale). Efterflg. reception i Stalden (HAJK)

29. Palmesøndag Gudstjeneste kl. 10.30 i Valsølille Kirke (EE)

2. Skærtorsdag Gudstj. kl. 10.30 på Plejecenter Ortved / Gudstj. kl. 17 i Jystrup m. spisning (EE)

3. Langfredag Musikgudstjeneste kl. 10.30 i Valsølille Kirke (EE)

5. Påskedag Gudstjeneste kl. 9.00 i Jystrup Kirke og kl. 10.30 i Valsølille Kirke (HAJK)

6. 2. påskedag Gudstjeneste kl. 9.00 i Valsølille Kirke

APRIL

12. 1. s. e. påske Gudstjeneste kl. 10.30 i Jystrup Kirke (HAJK)

16 Torsdag Gudstj. kl. 10.30 på Plejec. Ortved / Fyraftensandagt kl. 17.00 i Jystrup (HAJK)

18. Lørdag Mulighed for lørdagsdåb

19 2. s. e. påske Gudstjeneste kl. 10.30 i Valsølille Kirke (EE)

26. 3. s. e. påske Gudstjeneste kl. 10.30 i Jystrup Kirke (HAJK)

30. Bededagsaften Aftenandagt kl. 19.00 i Jystrup m. servering af varme hveder i Stalden (EE)

2. Lørdag Konfirmation i Valsølille Kirke kl. 10.30 (EE)

3. 4. s. e. påske Konfirmation i Jystrup Kirke kl. 10.00 og kl. 12.00 (EE)

7. Torsdag Gudstjeneste på Plejecenter Ortved kl. 10.30

10. 5. s. e. påske Gudstjeneste kl. 10.30 i Valsølille Kirke (HAJK)

14. Kr. himmelfart Gudstjeneste kl. 10.30 i Jystrup Kirke (EE)

17. 6. s. e. påske Gudstjeneste kl. 10.30 i Valsølille Kirke (HAJK)

21. Torsdag Gudstj. på Plejec. Ortved kl. 10.30 / Fyraftensandagt kl. 17 i Jystrup Kirke (HAJK)

24. Pinsedag Gudstjeneste kl. 9.00 i Jystrup Kirke (EE) efter morgenmad i det fri

25. 2. pinsedag Gudstjeneste i det fri (Sorø). Eva medvirker dér, men ingen gudstj. i vores pastorat. Menigheden henvises dertil

30. Lørdag Koncert ved forårsfest kl. 13.00 i Jystrup Kirke

31 Trinitatis Gudstjeneste kl. 10.30 i Valsølille Kirke (EE)

4. Torsdag Gudstj. kl. 10.30 på Plejecenter Ortved / Fyraftensandagt kl. 17 i Jystrup (HAJK)

7. 1. s. e. trin. Gudstjeneste kl. 10.30 i Jystrup Kirke (HAJK)

14. 2. s. e. trin. Gudstjeneste kl. 17.00 Friluftsgudstjeneste v. Skjoldenæsholm (EE)

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook