Skip to main content

Holmsland kirkeblad - Nr. 3 - 2025

Page 1

44. ÅRG · NR 3 · 2025 · JUNI · JULI · AUGUST

Som fuglene flyver vi i flok En dag kørte vi til havet Havet var gråt og skyerne var grå Men sandet råhvidt Sammen var de magiske På himlen kom højt over os fugletræk i formationer små træk, store træk, Højt på himlen kom de svævende Over havet og stranden

flyver sammen. Du er ikke alene. Dels har vi hinanden, og det giver fællesskab og mod, og dels har vi Gud i det høje med. Himlens høje uendelige hvælving minder os om, at vi ikke kan være kirke uden Gud. For i jordbundetheden har vi brug for også at være himmelsvævende. Vi har brug for at modtage nyt mod og nye kræfter til opgaverne fra det himmelske, fra Gud selv.

Kirken er kaldet til at flyve sammen, i formationer, på samme vej, højere op og længere ind i Guds perspektiv. På én og samme tid jordbunden og himmelsvævende. Jordbundne er vi som kirke, som havets og skyernes grå farve, med hjerte og hænder involveret i menneskers liv og lidelse. Her er vi sat til at afhjælpe nød og være Guds salt og lys i verden.

Som det råhvide sand lyser op på en gråvejrsdag, sådan lyser Guds Ord og Helligåndens nærhed os op, og det giver nye perspektiver på livet, nyt mod og nye kræfter fra Gud og fra hinanden, til at overvinde forhindringerne.

I fugleformationerne flyver der mange og få. Her i Kirkerne på Klitten flyver vi mange, for vi er mange, der er engagerede i kirkens arbejde. Vi er forskellige, og vi har forskellige opgaver, men vi

Der er ingen styrke, som den, vi kan give hinanden gennem det kristne fællesskab. Prøv at tænke på kræfterne i at få at vide; »Jeg beder for dig« eller »Må Gud hjælpe dig i disse svære dage.« Prøv at tænke på forskellen mellem at være overladt til et liv uden håb og uden Gud i verden, og på et liv som på en eller anden måde er omsluttet af fællesskab omkring Guds rige. I kirke, missionshus, FDF, sømandscafeen,

skolen med morgensalmer og fadervor, Radio Klitholms Kirke og Sogn-program, bibelkredse, fællesspisninger, besøg i hjemmene, tidebønner, børnekor og meget mere. Når vi står i store livsudfordringer eller livsforandringer, kan vi godt komme til at fokusere på alt det usikre i fremtiden, men med Guds perspektiv kan vi hjælpe hinanden til at spørge; hvad er invitationen, hvad gives til mig? Vi har alle et ansvar for at hjælpe hinanden med at søge det himmelske. Det himmelske går godt i spænd med det jordbundne, for evangeliet er at Jesus blev menneske som os, og derfor kender han til alle udfordringer og vanskelige situationer, som vi kan stå i. Kirken skal leve og trives i forskellige tider, og derfor bliver det også på nye måder, for vi vil have vores børn og unge med. Uanset forskellige opgaver og forskellige måder at formidle Guds rige på, fortsætter vi med at flyve i formation, samme vej. Må Gud velsigne Kirkerne på Klitten. Christina Elisabeth Leinum

1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Holmsland kirkeblad - Nr. 3 - 2025 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu