45. ÅRG · NR 2 · 2026 · MARTS · APRIL · MA J
Den gamle kirke på klippen Vi lever i en tid, hvor mange holdninger og værdier forandres. Det gælder i vores familiemønstre, det gælder i børneopdragelse, i skole og på arbejdspladser i hele samfundet. Samtidig er der uro på det internationale plan med fortsatte konflikter til følge. Når de indre værdier, de, der skal lede os som et indre kompas på rette vej, bliver angrebet, samtidig med at de ydre omstændigheder er mere urolige, så øges fornemmelsen af ustabilitet og utryghed for mange. Det gælder både børn, unge og voksne. Også i kirken har vi mærket et markant skred fra de grundlæggende bibelske holdninger og værdier, som klassisk kristendom altid har stået for. Den internationalt anerkendte Nobelprisvindende norske forfatter, Sigrid Undset erfarede allerede i sin tid, i begyndelsen af 1900-tallet, en vaklen i samfundet. En vaklen, som hun også kunne se, kirken blev påvirket af. Hun beskrev det således: »Jeg har en fornemmelse af, at jeg sætter mine fødder på havbunden helt alene i en verden af »strømninger« og leder efter et referencepunkt,
der ikke giver efter for at bøje og udvikle sig. Jeg længes efter den gamle kirke på klippen, der aldrig har sagt, at en ting er god, fordi den er ny, eller god, fordi den er gammel, men derimod har vinen som sakramente, som er bedst, når den er gammel, og brødet, som er bedst, når det er nyt.« Jeg synes Undset her rammer kirkens kald i verden som det sted, der ikke skal give efter for at bøje sig eller udvikle sig. Kirken er et helligt hus, som gennem generationer har kaldet det omkringliggende samfund ind for at høre det gode gamle budskab. Det budskab, som er blevet forkyndt siden apostlenes tid; ja, siden oldtiden, hvor det jødiske folk, blev kaldt ud af Gud, for igennem dem, at give verden de 10 bud. At Gud har skabt verden, og også frelst den gennem sin søn Jesus af Nazareth. Den gode gamle kirke skal ikke forstås som en kirke, der er god, blot fordi den er gammel, men god fordi den bygger på det, som har liv i sig. Som Undset beskriver både vinen som bedst, når den er gammel, og brødet bedst, når det er nyt. Den gamle vin er god, fordi den er lagret igennem lang tid. Det
nybagte brød er godt, fordi det er friskt. Sådan skal kirken både være som en god, gammel vin, der fastholder det gamle budskab, igennem alle tider, rolige som urolige. Uden at gå på kompromis med de bibelske værdier i familie og samfundsliv. Sådan skal kirken være som friskt brød, fordi evangeliet er friskt i enhver generation, og er givet for at blive til nyt liv for os, hver gang vi kommer til kirken. Midt i en verden som synker, fordi den har glemt på hvilken klippegrund, den er grundet, har Gud lovet at bevare sin gamle kirke på klippen, som vi kan navigere og stille vores indre kompas efter. Sognepræst, Christina Elisabeth Leinum
1