45. ÅRG · NR 1 · 2026 · DECEMBER · JANUAR · FEBRUAR
En blind vinkel? – om at være single Forestil dig en reklame, hvor vi ser en kvinde åbne den helt perfekte julegave, som manden har brugt lang tid på at finde. Eller en gammel mand, der giver sin kone et kærligt klem som tak for julekalenderen. Kan du se det for dig? Reklamer - især op mod juletid – vil gerne fortælle os, at vi er lykkelige, når vi giver gaver til den ægtefælle, vi naturligvis har. Det ligger implicit i reklamerne og samfundet generelt, at det kun bliver rigtig, ægte, lykkelig jul, når vi kan holde højtiden sammen med en partner. Men måske har vi et skævt syn på, hvor lykken virkelig ligger. Måske er der mere at sige om vores værdi og lykke end en partner, som det forventes, vi har? Jeg blev for nylig færdig med bogen Kærlighedskrig af David Bennett. En fremragende bog om hans vej til at blive kristen, som han aldrig havde set komme, for han startede med at være indædt imod kirken og Jesus. En virkelig god bog og en klar anbefaling herfra! Undervejs blev jeg mindet om noget, jeg måske havde glemt. Noget, man ikke så tit hører i kirken. David Bennett reflekterer over sit liv som single – et aktivt valg! – og skriver sådan her: »Jeg havde aldrig hørt en prædiken om venskab og singleliv. Hvorfor? Jeg overvejede, om vi havde misset pointen. Jesus kalder os til at sætte ham over alt andet – inklusiv seksuelle lyster og ægteskabet. Ja, ægteskabet er indviet af Gud, og Gud har sagt, at det ikke var godt for mennesket at være alene. Men Gud – ikke ægteskabet – var endemålet. Det var hos ham, at vores længsler skulle opfyldes. Punktum.« (side 175 i Kærlighedskrig).
Det blev lidt af en aha-oplevelse for mig. Jeg er lykkeligt gift og glad for at være i et ægteskab, men jeg kan også huske en tid før, jeg fandt sammen med min kone, hvor det blev det ultimative mål at finde en partner, måske fordi det var, hvad jeg havde lært i kirken og i min omgangskreds. Men det er langt fra alle, der lever i et ægteskab. Nogle har aldrig gjort det og kommer måske aldrig til det. Og andre er måske blevet skilt eller har mistet deres ægtefælle. Er man så kun halv, ukomplet? Der findes mange steder i vores samtid i dag, hvor det lyder, at lykken ligger i at have en partner at dele livet med, og at man ofte bliver identificeret ud fra sit ægteskab, job og børn... Men det er faktisk ikke her, lykken ligger, hvis vi ser efter i Bibelen. Det er ikke fordi, ægteskabet ikke er godt. Det er det, og det er villet af Gud, derfor har vi også vielser i kirken. Men der er noget, der er større. Bibelen har nemlig disse radikale udsagn: »Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre.« Filipperbrevet 3,8 – Paulus taler om, at det største er at kende Jesus; intet kommer op på siden af det. »Men at være Gud nær er min lykke, jeg tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan fortælle om alle dine gerninger.« Salmernes Bog 73,28 – den dybeste lykke findes kun hos Gud. Det kan intet menneske opfylde. Jesus bekræfter, at ægteskabet er godt, men han havde intet ideal om, at det var her, den ultimative lykke skulle findes. For der findes kun én, der kan opfylde alle vore behov, og det er ham selv. Ja, i himlen er der slet ikke ægteskaber, ifølge Jesus (Mattæusevangeliet 22,30).
Så hvad er min pointe? Jeg tror, at David Bennett har ret i, at vi som kirke nogle gange hopper med på samfundets ideal om, at ægteskabet er det ypperste, og at leve uden den intimitet, en partner kan give, er fattigt. Men det er ikke sandt. Relationen med Jesus er større. Og det er jo i sig selv et radikalt udsagn, som sætter tingene lidt i perspektiv. Og hvis man ikke kender Jesus, er det svært at forholde sig til, det er jeg helt med på. Men Jesus mener netop selv, at vi bør søge ham før noget andet (Mattæusevangeliet 6,33). Jesus ønsker at tilbyde os en relation, som overgår alt andet. Det er der én i Bibelen, der på en særlig måde havde grebet. Det er disciplen Johannes, som skrev Johannesevangeliet i Bibelen. Når han skal omtale sig selv i sit eget evangelium, skriver han gerne sådan her: »Den discipel, Jesus elskede« (Johannesevangeliet 13,23). Jeg tror ikke, det er fordi, han mente, at Jesus elskede ham højere end de andre disciple. Jeg tror derimod, det handler om, at Johannes virkelig havde forstået, hvordan Jesus så på ham. Han havde oplevet, hvad det vil sige at kunne kalde Jesus for sin ven og frelser. De havde et særligt bånd. Et bånd, Jesus ønsker at få med enhver af os. Ægteskabet er ikke målet med vores liv. Det er godt, og det er smukt, men det er samtidig et billede på målet. Jesus bliver nemlig i Bibelen gerne omtalt som brudgommen og kirken som hans brud (Efeserbrevet 5,21-33). Ægteskabet er derfor et billede på den tætte relation, Jesus ønsker med os, og som vil stå helt klart den dag, han kommer igen. Jesus kom til jord netop for at bane vej for den tætte relation, og det fejrer vi igen til jul. Jeg vil ønske for os alle en glædelig jul og et velsignet nytår, når vi kommer dertil! Sognepræst, Andreas Sahlholdt
1