Udgives af Herning Kirke og redigeres af et redaktionsudvalg. Sognepræst Bo Knudsen er ansvarshavende redaktør. Stof til bladet for juniaugust 2026 indleveres senest den 14. april 2026.
VELKOMMEN TIL TINA BJERREGAARD
1. november tiltrådte Tina Bjerregaard som kirketjener ved Herning Kirke. Vi har bedt Tina præsentere sig selv:
At træde ind i Herning Kirkes store kirkerum, kan være overvældende. Vejen fra de store, tunge trædøre ved kirkens indgang og op til den lille buede dør ind til kirketjenernes lokale, kan synes ganske lang.
Men ret hurtigt er denne afstand blevet kortere og kortere. Sådan er det med veje, man går ofte.
Nu er retningen den anden; den går fra den lille buede dør og ind i kirkerummet.
At møde ind på en stille vintermorgen og starte dagen med at gå ind i kirkerummet, som kun er oplyst af det lys der kommer udefra, giver en helt særlig stille ro. Det levende lys vi hver morgen tænder i globen, bidrager til en god start på dagen.
Jeg er den senest tilkomne kirketjener ved Herning Kirke og har nu været i gang et par måneder.
Jeg kom til Herning fra Mors, i starten af 90´erne, for at uddanne mig indenfor tekstilbranchen, først som beklædningshåndværker og efterfølgende som pattern-designer. Jeg har arbejdet i branchen siden og har været ansat i både små og store virksomheder her i området og fulgt udviklinger her på tætteste hold.
Jeg startede min læretid på en systue for at lære at sy og senest har jeg lært hvordan man konstruerer og syr digitalt i 3D-programmer.
Dette er et karriereskifte i mit arbejdsliv, som jeg var spændt på, og som jeg er glad for.
Det er dejligt at møde alle jer der kommer i kirken og i kirkehuset.
Smilet er den korteste vej mellem mennesker.
STEDFORTRÆDEREN
En ny lærer skulle have sin klasse den første skoledag og fortalte eleverne, at hvis det skulle være en god skole at være på, var det nødvendigt med nogle regler, der skulle overholdes. Jeg vil gerne have jer til at hjælpe mig med at fastsætte de regler, som vi skal have i vores klasse, sagde læreren, og så bad han om forslag til regler. Straks var der en, der rakte hånden op, og flere fulgte efter. »Man må ikke stjæle«, foreslog den første. »Ikke noget med at bande«, lød det fra den næste. »Det er forbudt at mobbe«, foreslog en tredje, og i løbet af kort tid havde læreren fået skrevet ti regler op på tavlen. Nu er det fint, sagde læreren. Nu har vi et sæt regler, men hvis regler skal have nogen mening, må der også være en straf for dem, som ikke overholder reglerne.
Læreren vidste, at reglerne måtte følges, og derfor kaldte han Arne op foran i klassen og forklarede ham, at han havde overtrådt reglerne, og at han derfor måtte tage sin straf, som han selv havde været med til at fastsætte. »Jeg må bede dig om at tage din jakke af, Arne«, sagde læreren.
Arne græd, men der var ikke nogen vej uden om. Reglerne var fastsat, og de var selvfølgelig nødt til at blive overholdt, så Arne tog jakken af, og så gav det et sug i både elever og lærer, for under jakken havde Arne kun en laset T-shirt, som dårligt kunne hænge sammen.
Kan man tage en andens plads i afstraffelsen?
»Ti slag på ryggen uden jakke på,« lød et forslag (Det var dengang der var noget der hed spanskrør, og det var tilladt for læreren at slå eleverne). »Det var en hård straf«, sagde læreren, »er I sikre på, at det er det, I ønsker«. »Ja«, de var alle enige. Nu havde de deres regler og en fastsat straf for at overtræde dem.
Der gik ikke mere end en uge, så manglede klassens bølle - Store Tom - sin madpakke.
Der var nogen, der havde taget den. Så måtte der iværksættes en undersøgelse for at finde tyven, og i den forbindelse blev Arne afhørt. Arne, som var en lille og forsagt dreng, der kom fra et fattigt hjem. Arne tilstod overfor læreren, at det var ham, der havde taget den, og så fortalte han også læreren, at det var fordi, han ikke havde fået noget at spise i tre dage.
Hvordan kan jeg straffe denne stakkels dreng så hårdt, han har ikke noget at spise og han har dårligt nok tøj, han kan få på, alligevel har han jo fortjent straffen, tænkte læreren. Da var det, at Store Tom rakte hånden op og spurgte: »Hr. lærer, kan man tage en andens plads i afstraffelsen?« »Ja, det kan man godt«, sagde læreren. Så rejste Tom sig op, tog sin jakke af og sagde: »Så tager jeg Arnes slag.«
Her slutter historien, men den fortæller os noget om, hvorfor vi igen skal fejre påske, for det var sådan Jesus gjorde for os. Han trådte i mit sted og tog min plads. Derfor blev han ramt af Guds vrede - Guds vrede over synden. Vreden ramte ikke mig, men Jesus. Derfor går jeg fri.
Påske handler om mig. Det handler om min synd. Det handler om, at Jesus har taget straffen for den. Det handler om, hvordan Jesus ved sin død har vundet evig frelse for mig.
VISIONSARBEJDE VED HERNING KIRKE
AF ELIN HØYER HANSEN, NÆSTFORMAND I MENIGHEDSRÅDET
Menighedsrådet har i efteråret 2025 påbegyndte et visionsarbejde, som skal være med til at danne et fælles grundlag for det fokus og den retning, som vi ønsker der skal være i og omkring arbejdet ved kirken. Det er centralt, at vi ikke ændrer kirkens formål - som fortsat er at formidle evangelisk-luthersk kristendom gennem f.eks. gudstjenester, undervisning, fællesskaber og diakoni. En vision skal være med til at sætte retning - og forhåbentlig også engagement omkring kirkens overordnede formål, samt være med til, at vi har fælles fokus og afsæt, selv om vi har forskellige opgaver i kirkens arbejde.
PROCESSEN FOR VISIONSARBEJDET
I september var menighedsrådet samlet for at påbegynde visionsdrøftelsen. Det foregik med en ekstern facilitator. Her arbejdede vi f.eks. med den lokale sognerapport, de opgaver som menighedsrådet skal varetage, de aktiviteter og det arbejde der allerede foregår ved Herning Kirke - samt de ønsker og drømme, som vi også kan have for fremtiden. En spændende dag med mange og givende drøftelser for menighedsrådet - og forhåbentlig også for Herning Kirke.
Derefter fik en lille arbejdsgruppe til opgave at samle de mange input og forslag, med henblik på at få udarbejdet en konkret vision, hvorefter visionen blev færdiggjort og besluttet af det samlede menighedsråd i oktober 2025.
Det har været vigtigt for MR, at medarbejdere ved Herning Kirke også skal inddrages og have ejerskab for visionen, når den skal omsættes i konkret handling, for en vision i sig selv - det er »bare« ord. Det allervigtigste for visionen, det er, at den kommer til at leve i det arbejde, som udgår fra kirken.
I januar har medarbejdere og en del af menighedsrådet været samlet og påbegyndt dette konkrete arbejde. Det er ikke noget, der lige afsluttes, - der blev drøftet, hvor og hvordan lever visionen allerede, hvor kan visionen kalde på øget opmærksomhed, er der brug for justeringer og evt. nye tiltag. Dette arbejde glæder vi os til at fortsætte i fællesskab, - og forhåbentlig vil menigheden også opleve og bidrage til, at visionen bliver en del af vores fælles kirke.
VISIONEN
Hvad står der så i visionen? Jo, den lyder på følgende måde:
Vi møder byen i øjenhøjde - i nutid, nærhed og evighed.
Det gør vi gennem gudstjenester, musik og fællesskaber, der forbinder, udfordrer og favner.
Vi vil være et åbent fællesskab, hvor den enkelte bliver set og værdsat.
Det er menighedsrådets ønske, at visionen skal »leve« i al kirkens arbejde, og derfor er visionsprocessen ikke slut, vi arbejder videre med at implementere den.
DU KAN GØRE NOGET!
Søndag 8. marts går frivillige traditionen tro på gaden i Herning sogn for Folke kirkens Nødhjælp for at samle ind til mennesker ramt af krige og katastrofer. Midt i en tid med bekymring, uro og oprustning, har befolkningerne i verdens fattigste lande i den grad brug for hjælp og støtte. I år går pengene blandt andet til men nesker i nød i Ukraine, Gaza og Sydsudan.
• Læs mere og tilmeld dig på nødhjælp.dk/indsamling
• Du kan også tilmelde dig ved at kontakte indsamlingsleder Janni Rasmussen direkte på vernstroem69@gmail.com
• Du kan også bare møde op 8. marts i Kirkehuset, Østre Kirkevej 1 fra kl. 10.00.
KONFIRMANDER 2026
SØNDAG DEN 12. APRIL
KL. 10.00 VED JENS
MOESGÅRD NIELSEN
- PARKSKOLEN M. FL.
• Gustav Emil Ravn Hansen
• David Madsen
• Emma Lise Ludvigsen
• Gustav Duus Madsen
• Signe Oehlenschläger Hessel
• Lili Andrea Lykke
• Josephine Erlandsen-Klahsen
• Isabel Kallestrup Poulsen
• Kamma Marie Nielsen
• Emily Brouw Salling
• Björk Flora Christensen
• Leonora Sophia Hede Thalund
• Bastian Lykkegaard Petersen
• Victor Lund Kristiansen
• Hjalte i Dali Neupart Simonsen
• Daniel Hansen Ell
SØNDAG DEN 26. APRIL
KL. 10.00 VED JENS
MOESGÅRD NIELSEN
- BIFROST
• Alberte Bilberg Riemer Helsbøl
• My Olivia Kempel Gnap
• Frida Viola Ørum Haurum
• August Skovgaard Kvarning
• Alma Søe Plesner
• Andreas Dahl Blichfeldt
• Ann-Sophie Steenberg
• Dicte Vigga Møller Siddle
• Valdemar Mariegaard Bøgh
• Agnes Hasselflug Nielsen
• Mads Velbæk Fiedler
• Karla Birkild Langhoff
• Joachim Røn
• Theodor Brøchner Bondrop Graversen
• Noa Filippa Sandgaard
• Regitze Parsberg Kristensen
• Asta Marie Dürr Toft-Jensen
LØRDAG DEN 2. MAJ KL. 10.00 VED BO KNUDSEN
- MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE
• Clara Sofie Harboe Holt
• Ingrid Eg de Boyett
• Luna Mai Hedelund
• Maria Uno
• Simone Henning Bækgaard
• Sofia Thornvig Mikkelsen
• Viola Elisabeth Vang Villemoes
• Benjamin Frydendal Færch
• Daniel Elmholdt Christensen
• Denis Bilyk
• Frederik Møller Hansen
• Frederik Mark Vendelbo
• Liam Lodberg Laursen
• Liam Tangsholm Krog
• Mads Kølbæk Østergaard
• Maximillian Gus Schalinski
• Noah Degn Møller
• Noah Vilhelm Simonsen
• Norr Oscar Kühl
• Storm Anton Kühl
• Villy Vestergaard Krabbe
• Teo Filip Østergaard Lauridsen
• Vilhelm Breum Jakobsen
SØNDAG DEN 3. MAJ KL.
10.00 VED BO KNUDSEN
- MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE
• Cecilie Amtrup Nielsen
• Esther Lee Adelin Jørgensen
• Isabella Villum Poulsgaard Andersen
• Lea Hagelskjær Koch
• Lærke Sohn Christensen
• Mille Juul Bach
• Miriam Søndergård Krægpøth
• Anton Møller Bertelsen
• Axel Kvols Hvidbjerg
• Bertram Hans Kirkegaard
• Gustav Nørgaard Berthelsen
• Lasse Qiu Wen Arestin
• Lucas Spanggaard Helms
• Sebastian Egemose Henriksen
OPSLAGSTAVLEN
KIRKECAFÉEN
Kirkecaféen byder hver onsdag på et interessant og indholdsrigt program, gerne med fokus på et bestemt emne, som fx musik og sang, livshistorier, litteratur, billeder, kreativt værksted, dagens gæst m.m.
Kirkecaféen åbner sine døre hver onsdag fra kl.
10.00 - 12.00 i kirkehuset og er åben for alle.
Kaffebord 25 kr.
PÅSKEFROKOST
I KIRKECAFÉEN
Onsdag 1. april kl. 10.00 - 12.30
Tilmelding og betaling 100 kr. til kirke-og kulturmedarbejder, Ulla Bjerg Thomsen.
Mobilpay: 10843.
Tilmelding senest torsdag 26. marts.
TAIZÉ-GUDSTJENESTER
Tirsdag den 17. marts kl. 17.00
Torsdag den 9. april kl. 17.00
Onsdag den 20. maj kl. 17.00
Taizé gudstjenester er gudstjenester med tid til eftertanke, meditation og sang inspireret af stilen og traditionen fra det fælleskirkelige kloster i Taizé i Frankrig.
Arrangeret af en arbejdsgruppe sammen med sognepræst Jens Moesgård Nielsen. Kirkens organist medvirker.
Alle er velkomne.
Søndag den 8. marts og 12. april kl. 16.30
FRImesse er en ny form for gudstjenester, som kombinerer det kendte fra højmessen med nye former.
Efter gudstjenesten spiser vi pizza i kirkehuset (pizza bestilles inden gudstjenesten ved indgangen).
Alle er velkomne.
BØN I KIRKEN
I en kristen menighed er bøn til Gud helt afgørende. Vi inviterer til bøn for kirken og menigheden, og mødes den første onsdag i måneden kl. 17.00 i Sakristiet. Dvs. 1. april og 6. maj.
Vi vil bede for kirkens arbejde, for menigheden, præster og ansatte, aktiviteter i menigheden, for byen og for vores land.
Alle er velkomne.
KAN MAN GLÆDE
SIG TIL DOMMEDAG?
Sogneaften den 11. marts kl. 19.30
Denne aften får vi besøg af biskop emeritus Steen Skovsgaard.
Dommedag er normalt omgærdet med frygt og stort ubehag. Ikke alene tænker man på jordens undergang; dommen betyder også, at alle ens gerninger skal dømmes. Og hvem kan glæde sig til det?
Steen Skovsgaard vil i sit foredrag komme ind på nogle af de vigtigste begreber, der knytter sig til dommedag - herunder spørgsmålet om alles frelse. Frem for alt vil han redegøre for en vigtig teologisk begrundelse for, at kristne har lov til at se frem til dommedag uden frygt, men med fortrøstning, forventning og glæde. Velkommen til denne spændende sogneaften onsdag den 11. marts kl. 19.30 i Kirkehuset
Entre inkl. kaffe og brød: 50 kr.
Alle er velkomne.
BIBELUNDERVISNING
Bibelundervisningen i Hebræerbrevet fortsætter i foråret med undervisning følgende dage: onsdag den 25. marts og 22. april. Underviser er sognepræst Bo Knudsen.
Alle er velkomne.
HERNING KIRKEHØJSKOLE
Lørdag den 7. marts kl. 9.30 i Gullestrup Kirke: Når håb bliver en strategi v. teolog og forfatter Christian Balslev-Olesen.
Lørdag den 11. april på Herning Friskole: Forsoning - på den anden side af krig og konflikter ved lektor Hans Vium Mikkelsen.
Se programmet for 2026 på www.herningkirkehøjskole.dk eller hent et program i i kirken.
PÅSKEMÅLTID I KIRKEHUSET
Skærtorsdag aften den 2. april kl. 16.30
Vi spiser sammen ligesom Jesus og disciplene gjorde skærtorsdag aften. Et måltid, der er bygget op på samme måde som det jødiske påskemåltid (med bitre urter, brød, kød, frugt og vin), men fokuseret på den kristne påskefejring. Velmødt til et festligt og tankevækkende påskemåltid - også med plads til samvær og fællesskab.
Efter måltidet går vi sammen til gudstjeneste i kirken kl. 19.00.
Pris: Voksne 100 kr. Børn 50 kr. Max 300 kr. pr. familie.
Tilmelding: Senest mandag den 30. marts til Jens Moesgård Nielsen, 29 60 12 56 / jcmn@km.dk
DÅBSKLUDEKLUB
Har du lyst til at være med til at hækle eller strikke dåbsklude, er du velkommen i dåbskludeklubben, som mødes en mandag i måneden i Kirkehuset.
Der er andagt, kaffe og hyggeligt samvær over hækle- og strikkepindene. Følgende mandage er fastlagt resten i foråret: 16. marts, 13. april, 18. maj og 15. juni (sommerafslutning på Storåvej 16 Herning).
Kontaktperson: Anna Marie Christensen tlf. 29 47 48 01.
PALMESØNDAG
Søndag den 29. marts kl. 10.00
Kalder alle børnefamilier! Vi indleder påsken med en festlig familiegudstjeneste. Mon ikke æslet er med? Minikonfirmander fra Bifrost og Parkskolen medvirker sammen med kirke- og kulturmedarbejder Lene Yde og sognepræst Jens Moesgård Nielsen. Ved kirkekaffen får minikonfirmanderne overrakt medaljer og kors.
EVENSONG
Tirsdag den 14. april kl. 19.00
Kom og vær med til en smuk EVENSONG - en musikgudstjeneste, hvor det verdensberømte drengekor fra Cambridge synger sammen med Herning Kirkes Drengekor og præster fra Cambridge og Herning medvirker.
BEDEDAG
Fredag den 1. maj kl. 19.00
Bededag er blevet afskaffet som helligdag, men det forhindrer os ikke i at holde gudstjeneste, for sagen er stadig vigtig. Velkommen til gudstjeneste bededag.
Vi vil holde en gudstjeneste med fokus på forskellige former for bøn og bod og syndsbekendelse. Der vil være mulighed for personlig forbøn ligesom skriftemål og nadver vil indgå i gudstjenesten.
Efter gudstjenesten inviteres der på varme hveder i kirkehuset.
I HERNING KIRKE
MUSIK
KONCERTER
KARMEN RÕIVASSEPP - JAZZ
Tirsdag den 3. marts kl. 19.00: Koncert med den estiske jazzsangerinde Karmen
Rõivassepp akkompagneret af Kristian Marius Andersen på klaver og Adrian
Christensen på bas.
Entré 100 kr, billetter købes i døren.
FROKOSTKONCERT, JESPER THIMSEN, ORGEL
Onsdag den 18. marts kl. 12.12: ½ times frokostkoncert med orgelmusik spillet af kirkens organist Jesper Thimsen. Fri entré.
KONCERT MED ANDERS OG BENT BRO
STEMMEGAFLEN
FÆLLESSANG VED MIDDAGSTID
Torsdag den 19. marts kl. 20.00 Billetter købes via FOF-Herning.
KONCERT MED TINA WIBERG
Torsdag den 5. marts kl. 19.00. Billetter købes via FOF-Herning.
EVENSONG MED CHOIR OF ST. JOHN'S OG HERNING KIRKES DRENGEKOR
Tirsdag den 14. april kl. 19.00: Det internationalt anerkendte drengekor fra Cambridge gæster Herning Kirkes Drengekor, og de kan sammen høres ved denne aftenmusikgudstjeneste, hvor der er fri entré.
KONCERT MED CHOIR OF ST. JOHN'S OG HERNING KIRKES DRENGEKOR
Onsdag den 15. april kl. 19.00: Choir of St. John's og Herning Kirkes Drengekor opfører bl.a. det storslåede værk Duruflés Requiem. Entré 100 kr, billetter købes i døren eller via drengekorets hjemmeside.
VÆRKSTEDSKONCERT
Fredag den 17. april kl. 17.00: Den Jyske Sangskoles talentfulde elever giver koncert. Fri entré
FROKOSTKONCERT, KRISTIAN MARIUS ANDERSEN, ORGEL
Onsdag den 22. april kl. 12.12: ½ times frokostkoncert med orgelmusik spillet af kirkens organist Kristian Marius Andersen. Fri entré
KONCERT MED MORTEN KARGAARD SEPTET
Tirsdag den 19. maj kl. 19.30: Den internationalt anerkendte danske gruppe - »Morten Kargaard septet« - gæster Herning Kirke denne aften. De syv musikere spiller iørefaldende, vellydende og spændende musik. Kom og hør det! Entré 100 kr. Billetter købes ved døren.
Når intet andet er anført, er Herning Kirke arrangør af koncerten.
Følgende tirsdage kl. 11.0013.00 i Kirkehuset: 10. og 24. marts, 7. og 21. april, 5. og 19. maj
Vi inviterer til musikalske formiddage i fællessangens tegn i selskab med Torsten Østerby og Ulla Bjerg Thomsen som værter. Efter at vi har sunget ca. 1 times tid, vil der blive serveret en middagsret. Derfor er tilmelding nødvendig til Torsten Østerby senest dagen før kl. 12.00 på mobil: 30 24 73 17. Pris: 70 kr. Alle er velkomne!
KIRKENS
DAGLIGSTUE
Hver fredag i Kirkehuset mellem kl. 10.00 og 11.30
Kom og drik en kop kaffe, mød andre og få en hyggelig snak. Kirkens Dagligstue er et uformelt mødested, som er åben for alle. Der er ikke noget fastlagt program ud over samværet, snak og kaffe.
Ingen tilmelding - man kommer bare!
FORENINGER
MED TILKNYTNING
TIL HERNING KIRKE
MISSIONSHUSET
BETHANIA
Torvet 9, Herning
www.imherning.dk
»Et hus med en mission«
KFUM & KFUK
I HERNING
Brændgårdvej 18, Herning www.herning.kfum-kfuk.dk
BLÅ KORS VARMESTUE
Bethaniagade 30 tlf. 96 28 54 30 Åben hele døgnet.
ANONYME ALKOHOLIKERE
AA Herning holder møde i kirkehuset:
Mandag og torsdag kl. 19.00 og lørdag kl. 14.00. Onsdag kl. 17.00 for »Nykommere« i kirkens Krypt. www.anonyme-alkoholikere.dk
BABYSALMESANG
BØRNEGUDSTJENESTER: GUD & GLADE DAGE
Her i foråret har vi børnegudstjenester tirsdag den 10. marts og torsdag den 28. maj. Vi kalder formen »Gud og glade dage«, da omdrejningspunktet naturligvis er Gud, og da vi også ønsker at lede tankerne hen på »fest og glade dage«. Vi håber, at menigheden vil hjælpe med at udbrede kendskabet til gudstjenesterne, der særligt retter sig mod børn mellem 2 og 10 årsamt deres forældre, bedsteforældre eller gode venner.
Tidspunktet er kl. 17.00-19.00, og på de to timer når vi altid: minigudstjeneste, værksteder/ lege/ aktiviteter og ikke mindst fællesspisning, som søde frivillige står for.
På kirkens opslag, hjemmeside og facebookside kan man læse om tema og tilmelding et par uger før børnegudstjenesterne.
HERNING KIRKES LEGESTUE
Vi vil varmt anbefale at komme til legestue, hvis I kan lide: leg, kreativitet, sang, historiefortælling og samvær med andre børnefamilier/ børnegrupper.
Vi mødes onsdage kl. ca. 10.00-11.30, og det er en god idé at have en lille madpakke med. Vores mødested er Kirkehuset, sal 2 og 3. Alle trosretninger er hjerteligt velkomne.
Det er kirke- og kulturmedarbejder Lene Yde, som står for legestuen. Programmet tager hensyn til årstiden, kristendom i børnehøjde - og at hele kroppen aktiveres. Send en sms til 2023 1313, hvis du er ny og vil prøve at deltage. Målgruppen er børn ml. 0 og 6 år, i flg. med en voksen.
Nærvær, børnevenlige salmer, sanseaktiviteter og kirkens rum går op i en højere enhed. Send fluks en sms til 2023 1313, hvis du vil prøve babysalmesang med din baby. Du kan også deltage som bedsteforælder eller ven af familien. Om der kommer én eller flere voksne med det lille vidunder er frivilligt. Du behøver ikke bo i Herning Sogn for at måtte deltage, og du kan synge lige så stille og lige så højt, du vil.
Vi mødes torsdage kl. 10.15 og en time frem. Når vi går hver til sit, har vi styrket børnenes udvikling og fællesskab, og vi har fået formiddagsmad plus en god snak.
I kan nå at komme med på dette forårshold: 16. april, 23. april, 30. april, 7. maj, 21. maj. Hvis der er interesse for det, kan man fortsætte på et hold i juni - juli.
RUM TIL TANKER?
Professionel og grundig bygherrerådgivning er fundamentet for succes i ethvert byggeprojekt.
RUM TIL TANKER?
PLADS
Professionel og grundig bygherrerådgivning er fundamentet for succes i ethvert byggeprojekt.
28. Torsdag 17.00 Gud & glade dage (Børnegudstj.) BK/JMN
31. Trinitatis søndag Misionsselskabet Promissio 8.30 9.40 10.00 Gudstjeneste Skriftemål Gudstjeneste BK BK BK
Gudstjenester kl. 8.30 foregår i Sakristiet.
BØRNEKIRKE: Der er børnekirke ved udvalgte gudstjenester. Det holdes i kirkehuset, mens der er prædiken i kirken. Børnekirke er planlagt, så børn mellem 3 og 11 år kan få meget ud af det.
KIRKEKAFFE: Efter højmesser er der gratis kirkekaffe i Kirkehuset. Dog ikke i skoleferier.
CD-SERVICE FRA GUDSTJENESTEN: Ønsker du at modtage en CD-optagelse af gudstjenesten i din sognekirke, fordi du ikke selv kan komme i kirken, så kontakt kirketjener Helene Devantie eller en af præsterne.
PRÆDIKEN PÅ NETTET: Lyt til ugens prædiken på www. herningkirke.dk eller på Podcast eller SoundCloud. De fleste søndag streames gudstjenesten også på Herning Kirkes facebookside.
GUDSTJENESTER I RADIOEN: Gudstjenester fra lokale kirker transmitteres i Radio Midtjylland Classic søndag eftermiddag kl. 17.00-18.00 og mandag formiddag kl. 11.00-12.00 på FM frekvens 96,2 mHz.
HERNING KIRKE PÅ FACEBOOK: Find Herning Kirke på facebook og klik på »synes godt om«, så får du automatisk orientering om gudstjenester og arrangementer.
HURTIGE TIL GITTE HORNSHØJ 5
HVAD ER DIT FORHOLD TIL KIRKEN?
Det første der kommer mig i hu, når vi taler om kirker generelt og mit forhold til kirker, er ro. Jeg er født og gift i Aulum kirke. Aulum kirke vil livslangt have en plads i mit hjerte. Det samme gælder helt klart også Herning kirke. Her har både vores søn og min mand sunget i Herning Kirkes Drengekor. Min mand har også, af et par omgange, siddet i menighedsrådet. Jeg sidder i dag i »Kristian Marius venners« bestyrelse. Jeg holder uhyre meget af at være i kirkerummet. Vi besøger ofte kirker, når vi er i andre byer eller på rejser. Jeg nyder roen og stilheden.
Det er som om man for en stund glemmer hverdagens travlhed.
HVAD ER DET BEDSTE VED DEN DANSKE FOLKEKIRKE? OG HVOR HAR DEN SIN STYRKE?
Jeg tænker det bedste ved den danske folkekirke er, at den har været med mig hele livet. Jeg har følt en glæde ved at se kirker bare stå der i landskabet. Det er en rar følelse, at kunne gå ind i en kirke og mærke roen og storheden. Styrken er jo, at vi i kirken samles til livets store stunder. Vi samles i glæde og sorg. Vi er der til højtiderne. Vi møder alle generationer. Man får en følelse af samhørighed. En kulturel forankring. Folkekirken bidrager i min optik også med et stort socialt ansvar. Troen giver en fællesskabs følelse. Det er en stor styrke at mærke oprigtig omsorg.
HVAD ER DET BEDSTE VED EN GUDSTJENESTE?
Det bedste er gudstjenesten, og det inkluderende fællesskab. Det at der er ritualer giver en indre ro, tid til refleksion og fordybelse. Hvis præsten tager hverdagen og
verdens udfordringer ind i sin prædiken, er det for mig også en god følelse. Så må jeg også nævne salmerne. Jeg er vokset op med en troende forældre og bedsteforældre. Alle inklusiv min egen familie, har holdt utrolig meget af at synge. Jeg bliver så ked af at opleve, når unge ikke synger med. Det er stort at høre orglet bruse og mærke storheden. Det kan røre mig dybt. Det er som om man for en stund glemmer hverdagens travlhed.
HAR DU EN YNDLINGSSALME?
Åhhhh, jeg har rigtig mange, specielt fordi min mor og bedstemor ofte nynnede smukke salmer. Det var så trygt. For nylig gik jeg i Hernings gågade og nynnede med på klokkespillet. Imod mig kom en af mine kor-veninder. Hun nynnede videre sammen med mig. Herlig varm oplevelse. Men må jeg nævne to, så har jeg et helt specielt forhold til »Dejlig er jorden«, og så holder jeg af Hans Anker Jørgensens »Du som gir os liv og gør os glade«. Den giver en glæde i mit hjerte og troen på alt nok skal gå på trods af livets udfordringer, men igen… nu vrimler det med gode yndlingssalmer i mit hoved.
KAN DU HUSKE DIT KONFIRMATIONSORD?
Ja, jeg husker mit konfirmationsord. Min far holdte faktisk en meget smuk og rørende tale over præcis de ord til vores bryllup. Så de er med mig hele livet. »Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.« Vi lovede at holde sammen i medgang og modgang. Så kærligheden kan noget. Vi er sammen endnu.