Skip to main content

Gørding, Vemb & Bur kirkeblad - Nr. 1 - 2026

Page 1


GØRDING · VEMB · BUR

KIRKEBLAD

Nr. 1-2026 | April · Maj · Juni · Juli

Konfirmandtur til Ribe. Se mere side 4.

Påske, forår - og et nyt kirkeblad

Udenfor spirer det frem alle vegne: lyset tager til, dagene bliver længere, fuglene synger, og de første blomster bryder igennem den kolde jord.

Hvert eneste forår minder os om, at livet ikke lader sig holde nede. Det, der så dødt og gråt ud i januar, viser sig nu at have haft liv gemt under overfladen hele tiden. Sådan taler naturen sit eget stille påskesprog. For påsken er netop Guds store »forår« ind i verden:

- Langfredagens mørke, hvor alt synes tabt. - Påskemorgen, hvor stenen er væltet fra, og Kristus er opstanden.

Midt i det, der ser endegyldigt ud - død, nederlag, opbrud - lader Gud en ny begyndelse bryde frem, for døden skal ikke have det sidste ord. Heller ikke over vores liv.

Derfor har kirken altid set foråret som et tegn, vi kan spejle påsken i. Ikke fordi naturen er opstandelsen, men fordi den hjælper os til at ane, hvad Gud gør:

Der, hvor vi kun ser vinter, er der allerede liv på vej. Der, hvor vi kun ser afslutning, har Gud allerede begyndt noget nyt.

I en periode har vi været uden kirkeblad i sognene. Men i menighedsrådet har vi mærket, at vi faktisk ikke kan undvære det.

Derfor glæder det os meget, at vi nu igen kan sende et kirkeblad ud til alle i sognet.

Det ser lidt anderledes ud end sidst, og denne gang får vi hjælp af spejderne til at omdele det, hvilket vi er meget glade for! Det er dejligt med en hjælpende hånd.

Derfor vil jeg også slutte med en invitation: Kirkebladet er alles blad i de 3 sogne.

Så har du en kort fortælling fra livet i sognet? En oplevelse fra kirken eller kirkegården? En salme, et bibelvers eller en bøn, der betyder noget for dig?

En tanke om tro, tvivl, fællesskab eller hverdagsliv, som kunne være til glæde for andre? Eller noget helt femte, du gerne vil dele?

Så er du hjerteligt velkommen til at skrive til kirkebladet.

På den måde kan bladet blive et sted, hvor flere stemmer høres, og hvor vi sammen sætter ord på det, der rører sig hos os. Vi hører meget gerne fra jer.

Glædelig påske og god sommer.

Sognepræst Margrethe Bendtsen

Skærtorsdagsgudstjeneste

Torsdag den 2. april kl. 17.00 i Vemb Kirke Traditionen tro afholder menighedsrådet i forlængelse af gudstjenesten i Vemb Kirke den 2. april, spis sammen i Vemb Forsamlingshus.

Skærtorsdag fejrer vi nadveren, hvor Jesus deler brødet og vinen med sine diciple. Med måltidet viser han, at han giver sig selv - ligesom han dagen efter giver sit liv for menneskenes skyld. Lige siden er måltidet blevet gentaget ved nadveren i gudstjenesten.

Tilmelding til Else Husted Kjær på mail: else@husted-kjaer.dk eller tlf. 51 90 40 66 senest den 26. marts.

Forårets komme i fællessang

Torsdag den 23. april kl. 19.00 i Bur Klubhus, Burvej 56A

Ved organist Britta og Jørn Kristensen. Der serveres kaffe og kage. Alle er velkomne!

Ved manglende kørselslejlighed kan Ritha Møllegaard kontaktes på tlf. 23 29 96 88.

Gratis adgang

Folkeligt skal alt nu være…

Koncert med Christian Risgaard og Søren Christensen

Onsdag den 10. juni kl. 19.30 i Bur Kirke

Christian Risgaard har flere gange gæstet sognene, både i koncertsammenhæng og som organistvikar, og Søren Christensen var indtil for tre år siden ansat som fast organist. Begge de medvirkende er kendte ansigter i Gørding, Bur, Vemb Pastorat.

Ved koncerten i Bur Kirke tager de Grundtvig på ordet og spiller folke(lig)musik for folk i folkekirken.

Fri entré

Koncerten er arrangeret af Gørding-Bur-Vemb Menighedsråd

HUSK

Sogneudflugt - 12. juni 2026

En dag med fællesskab, kunst og vestjysk natur

Menighedsrådet inviterer igen i år til sogneudflugt - og vi har sammensat et program, der byder på både åndelige, kulturelle og kulinariske oplevelser i det vestjyske.

Vi kører fra Vemb Kirke kl. 10.00 og lægger ud med et besøg i Nørre Nissum Kirke, hvor vi skal opleve Peter Brandes’ smukke og særlige værk »Den gyldne Alter«. Her bliver der mulighed for både at se, lytte og lade sig inspirere af kunstens fortolkning af troens fortællinger.

Herefter går turen mod Thyborøn, hvor vi spiser vores medbragte sandwich ved Madpakkehuset. Efter frokost besøger vi museet Havets Hemmeligheder i Thyborøn - et fascinerende sted skabt af Gert Normann med fokus på havets liv og lokale fortællinger.

Vi fortsætter med færgen fra Thyborøn til Agger og nyder turen over vandet, inden vi kører til eftermiddagskaffe på Thinghuskroen i Vestervig. Senere besøger vi Doverodde Købmandsgård, hvor der bliver tid til at gå på opdagelse i de historiske rammer.

Dagen rundes af med aftensmad på Værftet i Struer, og vi forventer at være hjemme igen omkring kl. 20.00.

Prisen er 350 kr. pr. person og inkluderer buskørsel, entréer, sandwich til frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad. Drikkevarer til frokost og aftensmad er for egen regning. Drikkevarer kan købes i bussen. Husk at oplyse ved tilmelding, hvis du har særlige kostbehov - vi vil gerne sikre, at alle får noget lækkert at spise.

Tilmelding senest tirsdag den 2. juni til

Else Husted Kjær på 51 90 40 66 / else@husted-kjaer.dk eller

Ritha Møllegaard på 23 29 96 88 / Burvej35@mail.dk

Vi håber, at mange har lyst til at tage med - sogneudflugten er en skøn mulighed for at styrke fællesskabet og opleve vores egn med nye øjne.

Med venlig hilsen

Menighedsrådet i Gørding-Vemb-Bur Pastorat

På tur til Ribe Domkirke med konfirmanderne

Fredag den 23. januar 2026

Vel ankommet ved Domkirken mødtes vi med præst Torben Bramming, der bor i Tårnborg.

Salmedigteren Brorson boede i Tårnborg, da han var biskop i Ribe. Han levede fra 1694-1764 og vi hørte om hans liv med opog nedture. Brorson fik bl.a. 16 børn, hvoraf 8 døde. Vi sang 2 af Brorsons salmer. Nr. 15 i Salmebogen »Op al den ting som Gud har gjort« og 557 »Her vil ties, her vil bies«.

Herefter gik vi over til Museet »De første kristne«.

Ved udgravninger i 2008-2013 fandt arkæologer Danmarks ældste kristne gravplads fra år 855, i alt 83 grave.

Herfra gik vi i Domkirken, hvor Torben Bramming fortalte om det store relief, der sidder over én af dørene til kirken. Det forestiller Valdemar Sejr og Dronning Dagmar ved Jomfru Marias fødder.

Vi bevægede os videre til »De 1001 jomfruers kapel« og op under taget på Domkirken til Rytterspiret, for til sidst at bestige trapperne til det 50 m. høje vartegn for Ribe, Borgertårnet.

Endelig spiste vi på Backhaus, inden vi tog bussen tilbage til Vemb Skole.

Det blev en rigtig dejlig tur!

Sognepræst Margrethe Bendtsen

Døbte 2026

Bur Kirke

• Kalle Sixhøj Nyborg

Gørding Kirke

• Alma Allexci Vendelbo

• Leonora Asta Berendt Fogh

Vemb Kirke

• Clara Thunbo Nørremark

• Emma May Hyldgaard

Døde & begravede

siden sidste Alle helgen

Vemb Sogn

• Allan Jakobsen

• Karl Gustav Schultz

• Hermann Friedrich Bittendorfer

• Vagn Nørgaard

• Anna Trankjær

• Jens Erling Handberg

• Peder Svenning Hansen

• Kamma Vang Vandborg

• Henriette Bjerre Holmgaard

• Ejgil Jørgensen

• Gravers Bjerg

• Søren Jensen

• Karen Margrethe Lisby Kristensen

• Kurt Thomas Jensen

• Inger Marie Risom Jensen

• Lisbeth Lauridsen

Konfirmation 2026

Gørding Kirke

Lørdag den 2. maj kl. 09.30

• Ann Kastberg

• Karla Hede Bennedsgaard

• Kristine Mallin Andersen

• Felix Gadegaard Thøgersen

• Liam Gadgaard Petersen

• Mads Hede Bennedsgaard

• Mathias Nielsen

• Peter Hede Bennedsgaard

Bur Kirke

Lørdag den 2. maj kl. 11.00

• Camilla Bjerregaard Christiansen

• Ida Gram Nielsen

• Ejgil Bjerre Andersen

Vemb Kirke

Søndag den 3. maj kl. 11.00

• Emma Nyborg Klausen

• Emmali Bøge Semrau

• Sofie Holst Urup

• Valentin Holm Skov Christensen

Konfirmation 2027

• Lørdag den 24. april i Vemb Kirke

• Søndag den 25. april i Bur og Gørding Kirke

Sognepræst

Sognepræst Margrethe Bendtsen

Præstegårdsvej 20 · 7570 Vemb Tlf. 23 66 16 25 · maw@km.dk

Træffes i præstegården eller på telefon og mail. Mandag er fridag.

Organist og kirkesangere

Organist Britta Kristensen · tlf. 61 35 20 01

Kirkesangere

Esther Fabricius Rasmussen · tlf. 51 32 54 12

Ida Winther · tlf 21 80 95 24

Gravere og medhjælpere

Graver Heidi Nielsen · tlf. 23 93 44 09

Ugentlig fridag: Mandag

Gravermedhjælpere

Lars Østergaard

Trine Kynde Forbæk

Kordegn

Kordegn Steen Jakobsen

Tlf. 27 57 97 48 · stja@km.dk

Udgiver: Menighedsrådet

Antal: 1.200 stk.

Redaktion: Steen Jakobsen (ansv.), Ritha Møllegaard, Jane Thorsen og Margrethe Bendtsen

Layout og tryk: kirkebladet.nu

Distribution: Wosborg Gruppen/spejderne

Deadline for stof til næste kirkeblad er den 1. juni. Sendes til stja@km.dk

Menighedsrådet

Formand for menighedsrådet

Knud Erik Hedegaard

Tlf. 40 21 11 39 · knud.erik.h@jubii.dk

Kasserer Ritha Møllegaard

Tlf. 23 29 96 88 · burvej35@mail.dk

Kirkeværger

Ejvind Christiansen

Tlf. 24 98 39 71 · laarkeshaab@mail.dk

Theodor Bjerg Galsgaard

Tlf. 97 48 16 65 · kirstenharbo@tdcadsl.dk

Hjemmeside

www.gørdingvembburkirker.dk

På grund af udskiftning af varmeanlæg holdes der i en periode ikke gudstjenester i Bur Kirke.

Beredskabsplan for Gørding, Vemb og Bur kirker

I tilfælde af længere tids strømafbrydelse kan det ske, at indberetninger af fødsler og dødsanmeldelser/begravelsesanmodninger ikke kan foretages online via de digitale løsninger.

For at sikre at indberetningerne stadig bliver behandlet rettidigt i en sådan situation, skal man møde op på et kirkekontor og lave indberetningen på papir.

I Gørding, Vemb og Bur Sogne foregår alle indberetninger på kirkekontoret, Præstegårdsvej 20,Vemb. Ovenstående fremgangsmøde med fysisk fremmøde benyttes kun i tilfælde af, at de digitale løsninger ikke er tilgængelige.

GUDSTJENESTER

DATO KIRKEÅRET GØRDING VEMB

2. april Skærtorsdag 17.00 MB

3. april Langfredag 10.30 MB

5. april Påskedag 09.00 MB 10.30 MB

6. april 2. påskedag 09.00 NV

12. april 1. s. e. påske 10.30 MB

19. april 2. s. e. påske 09.00 NV

26. april 3. s. e. påske 09.00 MB 10.30 MB

2. maj Konfirmation 09.30 MB 11.00 MB

3. maj Konfirmation 11.00 MB

10. maj 5. s. e. påske 10.30 MB 09.00 MB

14. maj Kr. himmelfart 09.00 MB 10.30 MB

17. maj 6. s. e. påske 10.30 MB

24. maj Pinsedag 10.30 MB 09.00 MB

25. maj 2. pinsedag 10.30 MB

Gl. Kapel

31. maj Trinitatis søndag 09.00 NV

7. juni 1. s. e. trin. 09.00 NV

14. juni 2. s. e. trin. 09.00 NV

21. juni 3. s. e. trin. 10.30 MB 09.00 MB

25. juni Torsdag 16.00 MB

Gl. Kapel

28. juni 4. s. e. trin. 09.00 MB Vemb Sportsplads

5. juli 5. s. e. trin. 09.00 NV

12. juli 6. s. e. trin. 09.00 NV

19. juli 7. s. e. trin. 09.00 MB 10.30 MB

26. juli 8. s. e. trin. 10.30 MB

29. juli Onsdag 16.00 MB

Gl. Kapel

2. august 9. s. e. trin. 10.30 MB

9. august 10. s. e. trin. 09.00

16. august 11. s. e. trin. 09.00 NV

23. august 12. s. e. trin. 10.30 MB

30. august 13. s. e. trin. 10.30 MB

Indskrivning af konfirmander

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook