Kirkebladet ØSTSALLING PASTORAT
Salmestafetten
I Østsallings kor har jeg to gange været med til at synge
Lisbeth Smedegaards
tekst: Du spør mig om håbet ved allehelgensgudstjenesten.
Sangen er rørende og der er en særlig stemning i kirkerummet ved netop denne højtid. Der er rum for at mindes - og for at finde håb.
Teksten stiller skarp på, om der ingenting erintet håb. En følelse, som kan være nærliggende, når man har mistet og er i sorg. Det kan være svært at finde håbet, at finde mening, når man mister.
Når det ser allersværest ud, og der ingenting er så findes, lyser, vokser, lever og synger håbet. Det er meget smukt, synes jeg.
Det vers der rører mig allermest, er vers 3: det skinner i mørket, vil gribes, og blive til hjælp, der når frem
Til steder hvor mennesker håber at nogen vil håbe for dem og bedst som du tænker der ingenting er Så vokser det, håbet, så vokser det der
Der er et håb, som vil gribes og vokser der, hvor man tænker, der ingenting er. Der er mennesker jeg håber for og håber, der er nogen, som vil håbe for mig og finde håbet, få det til at lyse og vokse - leve og synge, når jeg har allermest brug for det. Det er en del af det, der rør mig til allehelgen.
Der er et håb, som vil gribes og vokser der, hvor man tænker, der ingenting er.
Smedegaard stiller mange spørgsmål gennem versene. Hvad er håbet? En længsel, en stemning, en storm eller er det en lysstribe ud over havet, en skygge som tager sin form.
Jeg bliver ramt af hendes fine billeder på håb. Er håbet givet fra Gud, findes det på alterne i kirkerne eller når vi deler det daglige brød med nogen. Teksten peger på flere svar og det kan jeg godt lide.
Sangen er ikke som sådan en »allehelgens« tekst, sådan som jeg først opfattende den.
Den er skrevet til en konkurrence om en fællessang om håb og handling til Folkekirkens Nødhjælps 100-års Jubilæum i 2022.
Det er ikke længe siden jeg blev opmærksom på netop det og det åbner op for andre billeder og betydninger. Sprogbillederne ændrede karakter, da jeg blev bekendt med, at digtet er skrevet til Folkekirkens Nødhjælp - ofre for krig og katastrofer, sult og fattigdom, udsatte i Danmark og ude i verden.
Med det afsæt er sangen stadig vedkommende og desværre relevant - og lige smuk for mig.
Det slog mig her mod slutningen af mit arbejde med dette indlæg, at måske burde jeg lige tjekke op på sang og salme. Er det en salme jeg har fået valgt? Du spør mig om håbet nævnes flere steder, som en salme. Har set salmer defineret, som en vigtig del af gudstjenesten og har til formål at udtrykke tro, trøst og fællesskab.
Tro, trøst og fællesskab kan jeg finde i Du spør mig om håbet både når jeg tænker den ind i allehelgensgudstjenesten og ind i Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
Melodien understreger også fint »det at lede efter« håbet, synes jeg.
Du spør mig om håbet er helt klart på min liste af favoritter, når det gælder salmer.
Jeg giver stafetten videre til Annette Laugesen, medlem af Østsalling Koret.
Mette Musgaard
Du spør mig om håbet
Lisbeth Smedegaard Andersen, 2021
Melodi: Mads Granum, 2021
1. Du spør mig om håbet - hvad er det en længsel en stemning en storm? en lysstribe ud over havet en skygge der søger sin form? men bedst som du tænker der ingenting er så findes det håbet
så findes det der.
2. Det sættes på altre i kirker og står med sin sitrende glød på bordet og her hvor vi samles og deler det daglige brød og bedst som du tænker der ingenting er så lyser det håbet så lyser det der
3. det skinner i mørket, vil gribes og blive til hjælp der når frem til steder hvor mennesker håber at nogen vil håbe for dem og bedst som du tænker der ingenting er så vokser det håbet
så vokser det der
4. så mættes de sultne, så rejses der huse, så bygges der bro, så grønnes de stenede marker og skove begynder at gro og bedst som du tænker der ingenting er så lever det håbet
så lever det der.
5. Du spør mig om håbet - hvad ved jeg? fra Gud er det kommet engang en længsel i solmørke hjerter mod handling og tale og sang og bedst som du tænker der ingenting er så synger det håbet så synger det her.
Brevenes glemte natur
Engang var breve den korteste kommunikationsvej mellem mennesker der ellers var adskilt af geografiske afstande. De bragte ord, tanker og budskaber med sig, som hjalp med at holde mennesker forbundet, og kunne lede til meningsudvekslinger, overvejelser og handling på tværs af afstande i en tid før moderne transportmidler. Dengang var 50 km til fods en dagsrejse! Derfor var breve broer.
Breve var også et af de redskaber Paulus flittigt brugte da han i årene omkring år 50 e.Kr. rejste rundt for at udbrede budskabet om Jesus Kristus til ikke-jøderne i den østlige middelhavsregion. Som Paulus rejste fra sted til sted, var breve også hans vej til at holde forbindelsen med alle de unge kristne menigheder der var opstået i kølvandet på hans besøg ved lige. En del af disse breve har sågar opnået at skabe forbindelse på tværs af tiden, da de nu er at finde i Det Nye Testamente, og viser os hvad Paulus havde på hjerte.
DE PAULINSKE BREVE
som brev den anden vej. Det er meget tydeligt i 1. Thessalonikerbrev, Galaterbrevet og 1. og 2. Korintherbrev, at Paulus her skriver for at løse et eller andet problem, eller for at besvare spørgsmål som er opstået efter at han rejste videre. Og spørgsmål må der have været nok af i de tidlige år hvor kristendommen stadig var så ny, og alle disse nye menigheder skulle lære en helt ny forståelse uden rigtigt at kende den jødiske tradition, hvor den var begyndt.
En gammel opfattelse siger at Paulus skrev sine breve mens han sad fængslet i Rom, men det har vist sig ikke at passe. Det ældste af brevene, og dermed den ældste kristne tekst, er 1. Thessalonikerbrev som er blevet dateret til omkring år 51 e.Kr.
Paulus havde næppe forestillet sig at de stadig ville blive læst den dag i dag...
En pudsig detalje man her kan bemærke, er at det ikke er det brev, i Det Nye Testamente, der står først blandt de andre breve. Grunden til det er at man efter gammel tradition ikke stiller brevene kronologisk op, men efter hvilke breve der er længst, og så ned til det korteste.
De paulinske breve er de 13 tekster som er tilskrevet Paulus som afsender. Da disse tekster fra tidlig tid har været omdelt blandt de tidlige menigheder, også før de fik følgeskab af bl.a. evangelierne, så har særligt disse breve fået en særlig status, blandt andre breve og tekster, blot fordi de er med i bibelen. Til syvende og sidst er de dog ›bare‹ breve, som blev sendt, ganske ligesom alle andre breve, og Paulus havde næppe forestillet sig at de stadig ville blive læst den dag i dag.
I de fleste breve skrev Paulus for at fortælle hvordan det gik ham og hans rejsefæller hvor de var, men primært for at besvare spørgsmål, som han højst sandsynligt havde modtaget
De fleste af de resterende breve menes dateret mellem februar år 54 og februar år 55 e.Kr. og er skrevet imens Paulus var i den vestlige del af det nuværende Tyrkiet og i Grækenland.
Med til historien om de 13 breve hører også at forskerne er i tvivl om ægtheden. Man er meget sikker på syv af dem, og så debatteres det om 2. Thessalonikerbrev, Efeserbrevet og Kolossenserbrevet er ægte Paulus-breve, og originale, eller blot har dele der er skrevet af Paulus, men det er i hvert fald sandsynligt (hvilket gælder for alle Paulus-brevene), at der er blevet redigeret i dem af senere redaktører. Særligt ved 1. og 2. Timotheusbrev og Titusbrevet er der tvivl om ægtheden. Men hvorfor? Kort sagt så virker de breve til at adskille sig mere fra de syv ægte Paulus-
breve i sit sprog og i sine budskaber. Brevene er dog stadig opstået i den tidlige kristne verden, så de er altså ikke ude i kulden af den grund, man taler blot om ægte og uægte Paulus-breve.
Uanset hvilke breve Paulus skrev, så er det et vidnesbyrd om at de første af kristendommens kernebudskaber ikke kun blev spredt via det talte ord, men også det skrevne. De Paulus-breve som er bevaret i dag, blev modtaget af mennesker der forsøgte at forstå, og Paulus´ forklaringer i brevform, blev skattede genstande, og de blev læst højt igen og igen, kopieret og bevaret for eftertiden. De er et glimrende eksempel på brevenes evne til at være den hurtigste kommunikationsvej til andre mennesker, og værdsættelsen af det velovervejede og skrevne ord der skulle fordre omtanke hos modtagerne.
et andet menneskes stemme, ganske som stod vi i samme rum. Skønt breve stadig havde værdi hvad overvejelser, fortælling og tanker angik, så kunne vi nu også dele dem ved blot et enkelt opkald, og lige så vigtigt skulle du nu ikke vente længe på et svar.
For de fleste af os må ideen om brevet som en hurtig og direkte kommunikationsform syntes arkaisk. Brevgenren er blevet udkonkurreret, og langsomt bliver det skubbet ud af vores bevidsthed og forståelsesverden.
... et vidnesbyrd om at de første af kristendommens kernebudskaber ikke kun blev spredt via det talte ord, men også det skrevne.
ENGANG DEN HURTIGE VEJ, MEN HVAD NU?
I skrivende stund er det 2026, Postnord håndterer ikke længere breve, og forud for et folketingsvalg taler man om brevene med valgkortene kan nå frem? Ja verden har sandelig ændret sig, og brevet og vores forståelse af det har sandelig ændret sig. Klart er det at brevet ikke længere er den korteste kommunikationsvej imellem mennesker… ja den er ikke engang i en top-10.
Ingen af os der lever i dag, har aldrig ikke haft adgang til en telefon. Telefonerne har selvfølgelig gennemgået en udvikling også, hvor vi nu nærmest altid har en telefon på os, men selv da det ikke var sådan, havde vi adgang til en i hjemmene, ved købmanden, i en telefonboks osv. Vi havde dem, og igennem dem kan vi høre
Det betyder også at vores forståelse af Paulus brevenes sande natur udfordres, når vores ide om et brev ændrer sig så meget. En dag vil komme hvor de nye generationer aldrig har sendt eller modtaget et brev, som ikke var en regning eller en anden offentlig skrivelse. Som 33-årig har jeg det privilegie af, både at have sendt og modtaget hvad jeg vil kalde et rigtigt brev, jeg genkender hvad det kan, skønt et jeg betragter brevet som en sjældenhed og noget fjernt. Jeg gætter dog på at denne oplevelse ikke overgår de generationer der nu følger mig, og for dem vil syntes fjernere og fjernere.
Når vi skriver til hinanden i dag, er det via e-mail, sociale medie apps eller bare en sms. Breve indgår ikke rigtig længere i vores daglige referenceramme. Jeg skriver ikke dette som en opfordring til at skrive flere breve, nej udviklingen går som den går på dette punkt, og meget godt kan siges om at vi nu er tættere på hinanden i kraft af vores kommunikationsmuligheder. Alt dette har dog noget at sige i forhold til Paulus-brevene.
(fortsættes næste side)
Brevenes glemte natur (fortsat)
Brevene fra Paulus hjælper os til at forstå, hvordan de tidlige kristne menigheder opstod, og hvilket brud kristendommen har været for de mennesker, som kom til tro på Kristus. De giver os indsigt i hvad der var på spil, og de er vores tidmæssige tætteste led til det der blev gjort, talt og tænkt i tiden efter Jesus gik på jorden. De er en grundsten for kirken i dag, men deres sande natur som breve og udveksling mellem mennesker bliver på en måde fremmedgjort for os. Vi kan ikke længere sige ordet ›brev‹ til den næste generation, og forvente at de vil forstå alt hvad der hører med til det ord og dets betydning, menneske til menneske.
Når vi taler om paulusbrevene i dag vil vi ikke automatisk forstå dem som det de var, men blot som nogle lange tekster fra den der gamle bog. Det kræver faktisk noget af os, og vores evne til at oversætte brevenes kontekst og betydning for os selv. Vi må minde os selv om hvad et brev betød, og vi må oversætte det til noget de nye generationer kan forstå, så vi alle har muligheden for at huske at disse tekster er skrevet med den bedste intention, nøje velovervejet, men i bund og grund skattede ord sendt til mennesker for at vi kunne blive klogere og tage noget positivt ind fra budskabet om Jesus.
Erik Støvring Preussler
Sogneudflugt 2026
Sæt kryds i kalenderen den 19. august, for der vil vi endnu engang invitere jer med på en hyggelig sogneudflugt.
Forrige år rejste vi mod nordøst, og sidste år rejste vi mod sydøst… så i år er tiden kommet til at rejse vestpå - og det på sædvanlig glædelige facon, med kirkebesøg, lidt kultur og god mad i godt Østsalling-selskab.
Når sommeren kommer, giver vi nærmere besked om destination og aktiviteter for dagen. Indtil da må I glæde jer.
»Påsken« - dramaserie der udspiller sig
i Jerusalem samt i Østsalling Pastorat
PALMESØNDAG
Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel fulgt af en masse mennesker. Han bliver hyldet af menneskemængden, der fryder sig over, at »en af deres egne« skal have magten. Gudstjeneste i Lyby Kirke kl. 10.30.
PÅSKELØRDAG
SKÆRTORSDAG
Jesus spiser det, der bliver hans sidste festmåltid med disciplene, også kaldet den sidste nadver. Judas smutter ud under måltidet i et hemmeligt ærinde. Peter lover højt og helligt aldrig at fornægte Jesus.
Gudstjeneste i Grønning Kirke kl. 10.30.
LANGFREDAG
Det bliver den længste dag i Jesu liv. Han tages til fange og piskes, bliver iført kappe og tornekrone og stilles for folkets domstol. Nu har tonen fået en anden lyd end den dag, han red ind i byen. Jesus ved, hvad der venter ham, men havde ikke forestillet sig, at det skulle blive så pinefuldt og råber i nød til sin far. Efter hans smertelige død på korset begraver en af hans hemmelige beundrere ham i en hule og vælter en stor sten for indgangen. Gudstjeneste i Thise Kirke kl. 10.30.
Der sker ikke noget i Jerusalem. Alle Jesu disciple og tilhængere er i chok. I kirkerne i Østsalling Pastorat sker der heller ikke noget.
PÅSKEDAG
Nogle af Jesu kvindelige disciple går ud til graven for at gøre Jesu døde krop i stand. De opdager til deres skræk og forbløffelse, at han er borte. Der er engle ved graven, der forsøger at berolige dem. De fortæller, at han er opstået og gået i forvejen for dem.
Gudstjenester i Jebjerg Kirke kl. 10.30 og i Jebjerg Kirke kl. 14.00.
ANDEN PÅSKEDAG
Disciplene fortæller hinanden igen og igen, hvad de har oplevet. De forsøger at forstå det, der er sket. Nogle af dem begiver sig hjem fra Jerusalem. Påskefesten er slut, og de har en hverdag, de skal haev til at hænge sammen derhjemme.
Gudstjeneste i Jebjerg Kirke kl. 10.30.
Toni Irgens Møller
Gudstjenester & aktiviteter
APRIL
On 1. Læseklubben
14.00-16.00 Sognehuset i Jebjerg
To 2. Skærtorsdag 10.30 Grønning Kirke
Fre 3. Langfredag 10.30 Thise Kirke
Sø 5. Påskedag 10.30 Grinderslev Kirke 14.00 Jebjerg Kirke
Ma 6. Anden Påskedag 10.30 Jebjerg Kirke
Ti 7. Sognecafé
14.00-16.00 Breum Præstegård
To 9. Syng Søndagens Salmer 17.00 Thise Forsamlingshus
Lø 11. Konfirmation 10.00 Thise Kirke
Sø 12. 1. s. e. Påske 10:30 Thise Kirke
Ti 14. Gudstjeneste på Breumgård 10.30 Breumgård
On 15. Tanker og Toner med Mette Gautier 19.00 Grinderslev Kirke
To 16. Syng Søndagens Salmer 17.00 Breum Præstegård
Sø 19. 2. s. e. Påske 10.30 Grønning Kirke
Ti 21. Sognecafé 14.00-16.00 Breum Præstegård
On 22. Dybt Godnat 17.30 Grinderslev Kirke
To 23. Syng Søndagens Salmer 17.00 Breum Præstegård
Lø 25. Konfirmation 10.00 Grinderslev Kirke
Sø 26. 3. s. e. Påske 10.30 Grinderslev Kirke
To 30. Gudstjeneste på Ældrecentret 14.30 Jebjerg Ældrecenter
To 30. Syng Søndagens Salmer 17.00 Sognehuset i Jebjerg
MAJ
Fr 1. Store Bededag 19.00 Grønning Kirke
Lø 2. Konfirmation 10.00 Jebjerg Kirke
Sø 3. 4. s. e. Påske 10.30 Jebjerg Kirke
Ti 5. Sognecafé 14.00-16.00 Breum Præstegård
On 6. Læseklubben 14.00-16.00 Sognehuset i Jebjer
To 7. Syng Søndagens Salmer 17.00 Thise Forsamlingshus
Sø 10. 5. s. e. Påske 10.30 Thise Kirke
Ti 12. Gudstjeneste på Breumgård 10.30 Breumgård
To 14. Kristi Himmelfartsdag 10.30 Lyby Kirke
To 14. Koncert med BRAGR 19.00 Jebjerg Kirke En del af Jebjerg Byfest
Sø 17. 6. s. e. Påske 10.30 Grønning Kirke
Ti 19. Sognecafé 14.00-16.00 Breum Præstegård
On 20. Dybt Godnat 17.30 Thise Kirke
To 21. Syng Søndagens Salmer 17.00 Breum Præstegård
Sø 24. Pinsedag 10.30 Grinderslev Kirke 14.00 Grinderslev Kirke Børnepinsegudstjeneste
Ma 25. Anden Pinsedag 11.00 Museumsringen i Skive
Ti 26. Gudstjeneste på Ældrecentret 14.30 Jebjerg Ældrecenter
To 28. Syng Søndagens Salmer 17.00 Sognehuset i Jebjerg
Sø 31. Trinitatis søndag 10.30 Jebjerg Kirke
JUNI
Ti 2. Sognecafé 14.00-16.00 Breum Præstegård
On 3. Læseklubben 14.00-16.00 Sognehuset i Jebjerg
To 4. Syng Søndagens Salmer 17.00 Breum Præstegård
Sø 7. Friluftsgudstjeneste 10.30 Grinderslev Kirke
Ti 9. Gudstjeneste på Breumgård 10.30 Breumgård
On 10. Dybt Godnat 17.30 Grønning Kirke
To 11. Syng Søndagens Salmer 17.00 Sognehuset i Jebjerg
Sø 14. 2. s. e. Trinitatis 10.30 Thise Kirke
Sø 21. 3. s. e. Trinitatis 10.30 Lyby Kirke
Ti 23. Gudstjeneste på Ældrecentret 14.30 Jebjerg Ældrecenter
Sø 28. Friluftsgudstjeneste
10.30 Mindelunden ved Jebjerg Kirke
Kirkebil
Hvis man vil gøre brug af ordningen til søndagens gudstjeneste, skal man ringe direkte til:
Breum Turistbusser senest kl. 18.00 fredag aften på tlf. 22 90 00 58
Ordningen gælder for hele Østsalling Pastorat.
Venlig hilsen
Menighedsrådene i Grønning, Thise, Jebjerg-Lyby og Grinderslev
JULI
Sø 5. 5. s. e. Trinitatis 10.30 Grønning Kirke
Sø 12. 6. s. e. Trinitatis 10.30 Grinderslev Kirke
Sø 19. 7. s. e. Trinitatis 10.30 Thise Kirke
Sø 26. 8. s. e. Trinitatis 10.30 Jebjerg Kirke
Kirkekaffe
De fem kirker i Østsalling Pastorat har kirkekaffe efter alle gudstjenester.
Jebjerg læseklub
En god bog - et hyggeligt fællesskab - en god snak
Har du tid til overs, og en stor læselyst?
Så er »Jebjerg LÆSEKLUB« måske noget for dig?
Vi mødes den første onsdag i måneden i Sognehuset i Jebjerg. Her er menighedsrådet vært for en kop kaffe/brød.
De planlagte datoer er: 1. april, 6. maj og 3. juni kl. 14.00 - 16.00
Er du interesseret - så kontakt: Emma
Mortensen på tlf. 99 15 73 10 (kl. 8-9).
Vi glæder os til at se dig!
»Jebjerg Læseklub« er et samarbejde mellem
Menighedsrådet i Jebjerg-Lyby Sogn og de Forebyggende medarbejdere Sundhedscenter Skive.
Korsangere søges til lejlighedsgospelkor ledet af Ole Jørgensen
Vi øver kl. 19.00 - 21.00 følgende 3 mandage og en onsdag: 20. april, 27. april, 13. maj og 18. maj i Egeris Kirkes mødelokale, og deltager i »Håb under himlen« friluftsgudstjeneste 2. pinsedag den 25. maj kl. 11.00. Du behøver ikke været trænet korsanger for at deltage.
Tilmelding og spørgsmål til kirke- og kulturmedarbejder Heidi R. Rasmussen på mail: hrr@km.dk · tlf. 2128 3650.
Tilmelding senest 1. april - oplys evt. stenmegruppe.
Koncert med BRAGR - i anledning af Jebjerg byfest
Torsdag den 14. maj kl. 19.00 i Jebjerg Kirke
Brage var i den nordiske mytologi guden for skjaldekunst, musik og poesi. Og for de fire musikere handler det om at skabe stemninger, som bevæger publikum, både følelsesmæssigt og fysisk.
Denne musik er langtfra støvet: Vi kommer til at høre smukke melodier og »akustisk heav metal fra 1600- og 1700-tallet«, suppleret med gruppens egne kompositioner i traditionens stil.
Instrumenteringen er akustisk og traditionel: nyckelharpa, båndløs akustisk bas, klaver, trommer, percussion, guitar, sang, jødeharpe m.m.
Kristian Bisgaard på tangenter, Jesper Bylling på bas, og så ikke mindst Christine Dueholm på trommer og Perry Stenbäck på nyckelharpe, guitar og vokal. De har dannet band gennem 30 år, også musikalsk i Bragr og bandet Dekadans.
De modtager i år Den Danske Folkemusikpris ved årets Skagen Festival, Perry modtog i 2009 0g 2019 Danish Music Awards som Årets musiker.
Udover koncerter på spillesteder, ved festivaler og som her i kirker, spiller de hvert år et meget stort antal skolekoncerter og giver hermed en ny generation et møde med traditionel musik og rigtige akustiske instrumenter.
»Sitrende stille, bevægende medrivende, vildt oplivende, kraftfuldt, elegant rytmisk og dynamisk foldede musikerne al deres kunnen og kraft ud« (Helge Engelbrecht efter en koncert i Mariehaven).
Alle er velkomne denne torsdag aften, til en festlig koncert! Fri entré
Tanker og Toner med Mette Gautier
Onsdag den 15. april kl. 19.00 Grinderslev Kirke
Igen inviterer vi til den skønne kombination af musik fra orgel som spejles af tanker fra et levende tænkende menneske. Denne gang har Mette Gautier takket ja til at levere tanker.
Mette har tidligere været præst her i pastoratet og er nu præst ved Skive kirke, hvor hun også for nylig har været på studieorlov fra. I studiet har hun undersøgt hvordan kirken kan blive bedre til samtaler med demensramte, blandet med via kunst og musik som meningsbærende samtalemedium.
Tonerne leveres troværdigt af vores organister Anne-Lisbeth og Wojtek som I kender så godt.
Vel mødt til Tanker og Toner!
Dybt Godnat
Aftensmad, samvær og godnathistorie
Onsdag den 22. april kl. 17.30 i Grinderslev Kirke
Onsdag den 20. maj kl. 17.30 i Thise Kirke
Onsdag den 10. juni kl. 17.30 i Grønning Kirke
I alt sin enkelthed består konceptet i, at vi mødes og spiser aftensmad sammen. Kirken sørger for maden. Herefter sætter vi os med tæpper et sted i kirken. Så tænder vi sammen et lys, og synger en sang med akkompagnement af vores skønne organister. Derpå læser Erik, vores kirke- og kulturmedarbejder en godnathistorie, og det er med forskellige stemmer. Til sidst synger vi en godnatsang og så siger vi tak for i dag.
Det hele varer ca. en time, er GRATIS og kræver kun at man forinden tilmelder sig på vores hjemmeside, så vi ved hvor meget mad vi skal fremskaffe.
Datoerne kan allerede nu ses i kalenderen, og tilmeldingen kommer op ca. to uger før.
Alle børn, historieglade sjæle og deres familier er velkomne.
Smukke vinterbilleder fra egenen taget af Ole Sørensen.
SOGNEPRÆSTER
ØSTSALLING PASTORAT
Katja Tilsted Jul Withen · Aakjærsvej 2, Breum · 7870 Roslev | Tlf. 61 15 15 82 | Mail: kjw@km.dk
Mandag er fast fridag. Telefonsvarer angiver vagthavende præst.
ORGANISTER
Organist Anne-Lisbeth Olsen | Tlf. 97 59 73 10 / 28 96 13 60 | Mail: Trilom@gmail.com
Organist Wojtek Sciborowski | Tlf. 25 36 92 21 | Mail: roslev2512@gmail.com
KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER
Erik Støvring Preussler | Tlf. 28 60 50 82 | Mail: ersp@km.dk
GRINDERSLEV KIRKE - Kirken er åben alle hverdage kl. 8.00 - 16.00 (8.30 - 15.30 i vinterhalvåret)
Graver Dorte Dammark | Tlf. 27 13 09 80 | Mail: 8585dod@km.dk
Menighedsråd: Formand Jørgen Holøv | Tlf. 40 10 66 20 | Mail: Jho@fiberpost.dk
Kirkeværge Poul Jensen | Tlf. 40 18 56 62 | Mail: poul@poul-jensen.dk
Breum Præstegård | Aakjærsvej 2 · Breum · 7870 Roslev
GRØNNING KIRKE - Kirken er åben kl. 9.00 - 17.00
Graver Dorte Dammark | Tlf. 27 13 09 80 | Mail: 8585dod@km.dk
Kirketjener Kirsten Skytte | Tlf. 97 58 41 88 / 23 36 36 68 | Mail: kirstenskytte.dk@gmail.com
Menighedsråd: Formand Else-Marie Hansen | Tlf. 61 28 76 64 | Mail: naesbyhansen@gmail.com
Kirkeværge Fritz Skytte | Tlf. 97 58 41 88 / 23 29 53 03 | Mail: kirstenskytte.dk@gmail.com
THISE KIRKE - Kirken er åben tirsdag-torsdag kl. 8.00 - 13.00, fredag kl 8.00 - 12.00
Graver Morten Thoustrup Sørensen | Tlf. 40 11 37 71 | Mail: 8587mos@km.dk
Menighedsrådsformand Lars Prier Andreasen | Tlf. 23 11 12 02 | Mail: prierandreasen@mail.dk
Kirkeværge Margit Thorsen | Tlf. 40 94 82 86 | Mail: thorsenmargit@gmail.com
JEBJERG KIRKE - Kirken er åben kl. 8.00 - 16.00
Graver Margit Kjær | Tlf. 30 66 98 94 | Mail: 8588mak@km.dk
Menighedsråd Jebjerg-Lyby Sogn: Formand Inge Lis Sørensen | Tlf. 61 75 57 48 | Mail: ils@fibermail.dk Kirkeværge Jens Peter Ladefoged | Tlf. 22 76 03 94 | Mail: jebjerggaard@mail.dk
Jebjerg-Lyby Sognehus | Kirkegade 4a · Jebjerg · 7870 Roslev
LYBY KIRKE - Kirken er åben kl. 8.00 - 16.00
Graver Margit Kjær | Tlf. 30 66 98 94 | Mail: 8588mak@km.dk
Menighedsråd: Se Jebjerg Kirke
Fælles hjemmeside: oestsallingpasorat.dk
5041 0826
C016433
Ansvarshavende redaktør: Katja Tilsted Jul Withen
Redaktion: Margrethe Kristoffersen og Erik Støvring Preussler
DEADLINE: Idéer, indlæg og forslag modtages gerne, senest 2. juni 2026
Layout & tryk : Kirkebladet.nu | Videbæk Bogtrykkeri
BLIV
OPDATERET
Bliv opdateret på hjemmesiden og Facebook. Find nyheder, oplysninger og opdag vores forskellige aktivieter.
Oestsalling pastorat.dk
»Østsalling Pastorat« er vores facebookside.
TIRSDAGSHYGGE I SOGNECAFÉEN
Sognecaféen er åben og vi håber, at man igen bakker op om cafeen.
Caféen er for alle, på tværs af alder og vi holder åbent mellem kl. 14.00-16.00. Man kan komme og gå, som man har lyst. Vi begynder med eftermiddagskaffe - (som kan fås i hele åbningstiden) og så er der højtlæsning, fortælling, håndarbejde - hvis man har lyst, spil og snak.
KIRKEBIL
Hvis man vil gøre brug af ordningen til søndagens gudstjeneste, skal man ringe direkte til:
Breum Turistbusser senest kl. 18.00 fredag aften på tlf. 22 90 00 58
Ordningen gælder for hele Østsalling Pastorat.
Venlig hilsen
Menighedsrådene i Grønning, Thise, Jebjerg-Lyby og Grinderslev
Som tidligere år kan man blive hentet ved at henvende sig til Margrethe Kristoffersen på tlf. 26 31 24 28 senest dagen før.
Se datoerne i oversigten for Gudstjeneste & Aktiviteter.
KAFFE I TÅRNRUMMET
Hver fredag kl. 09.30-11.30 i Grinderslev Kirke
Hvis du ser skiltet uden for kirken, så kig inden for til en kop kaffe/the og lidt hygge i tårnrummet inde i kirken.
Det er gratis og et uforpligtende tilbud til enhver der kigger forbi kirken eller kirkegården.