8622479_Puls_Februar 2026_ISSUU

PULS

PROJEKT ULANDSHJÆLP TIL SELVHJÆLP

Metalkassen i forgrunden indeholder gruppens opsparing og medlemmernes bankbøger

Nyhedsbrev – Februar 2026

Kære

medlem af PULS

Tak for jeres indbetalinger til PULS i 2025.

Vi tager med glæde imod hver en krone, og behovet er ikke blevet mindre.

Vi er glade for, at vi stadig får fine indbetalinger, selv om vi ikke har genvundet retten til skattefradrag for indbetalinger.

Vi vil naturligvis fortsætte kam pen for at opnå fradragsretten.

Derfor har jeg en lille bøn til nye medlemmer. Det er vigtigt, at vi får oplysninger om cpr-nr. og en post- eller mailadresse.

Vi har brug for cpr-nr. til SKAT ved bidrag på 300 kr. (kontin gent + bidrag). Indberetninger for at få fradrag, foregår nemlig ikke på personnavne – men på personnumre.

Mailadressen bruger vi, så vi har mulighed for at holde kon takten med jer fremover.

I de snart mange år PULS har eksisteret, har vi haft mange medlemmer, som har støttet os

år efter år. Det er desværre blevet sværere at få medlemmer, som holder fast i interessen for PULS. Det kan vi godt beklage, når vi tænker på, hvor vigtigt det er at få gode projekter i gang, som gør folk i Tanzania i stand til at klare sig selv fremover.

Når vi ser på værdien af at lære folk at spare op, så de efterfølgende kan låne små beløb til at starte en lille virksomhed eller købe kvæg, og hvor godt de klarer sig, selv på en minimal investering, så er det netop et sted, hvor det er muligt at se en varig værdi i at hjælpe.

Landbrugsprojekterne er uvurderlige, når man tænker på at ved at få lidt hjælp til projekterne, får familier en indkomst, så

de kan sende børnene i skole og hele familien kan leve sundere, samtidig med at de afdrager lånene.

Alle projekterne i Tanzania bliver bygget op med Elly og Reinhardts Vestersagers grundidé om »Hjælp til Selvhjælp.« Det er vel også det, som alle mennesker i bund og grund ønsker – at kunne klare sig selv.

/Edel

PULS medlemskontingent 2026:

Kr. 100 – kontingent

(husk at oplyse navne på medlemmer)

Kr. 300 – kontingent og bidrag (oplys cpr-nummer og mail)

MobilePay: 910486

Bank: 9070 1640728813

Telefon: 25 70 17 42

Et diamantbryllup

mellem to lande

Danmark og Tanzania har haft diamantbryllup – og PULS har været med på rejsen. Tanzania er stadig et af verdens fattigste lande og samtidig en af de hurtigst voksende økonomier. Det lyder som en modsætning, men begge dele er sande. I 2025 udgiver Verdens Bedste Nyheder dokumentarudsendelser og artikler om den forandring, Danmark har været med til at skabe i Tanzania.

60 års samarbejde kan ses Sundhedsklinikker og skoler skyder op over hele landet og giver adgang til gratis undervisning. Flere børn fortsætter i overbygningen, flere familier får råd til skoleuniformer og notesbøger, og landmænd får via netværk bedre kendskab til markedspriser og en stærkere forhandlingsposition. »Men det er nu, prøven for alvor begynder,« påpeger journalist

Knud Viby. »I dag er muligheden jo netop den, at hjælpen får den rolle, den altid skulle have haft. At man i et land, som er på vej frem og på mange måder klarer sig fornuftigt, er i stand til at understøtte områder, hvor der stadig er nogle mangler.« Siger han.

I 2023 beslutter Danmark at fastholde ambassaden i Tanzania, og i 2025 bliver Mama Samia genvalgt som landets præsident. Et centralt mål er at styrke erhvervslivet, fortæller Danmarks ambassadør i Tanzania, Jesper Kammersgaard. Lykkes det, vurderer han, at Tanzania klarer sig selv om 15–20 år – også selvom den demokratiske udvikling går langsommere.

Et stærkt og tillidsfuldt partnerskab

Kommer vi dertil, får Tanzania ikke bare et stærkere funda -

ment, men Danmark får en attraktiv partner i en tid, hvor samarbejde og tillidsfulde partnerskaber betyder mere end nogensinde.

PULS bærer med.

Gennem fire solide partnerskaber bygger vi videre på mulig-

heder og tackler udfordringer.

Målet er at skabe bedre liv for børn, kvinder og småbønder. Alt sammen med fokus på ligeværdighed, næstekærlighed og tillid til, at Gud holder hånden over os.

/Miriam (tekster fra verdensbedstenyheder.dk)

Spare-lånegrupper

Skaber demokrati og selvstændighed nedefra

Kristine, vores forperson, deler en rejseoplevelse fra sin tur til PULS’ partnere i januar.

Longidos bakker er fyldt med giraffernes livret: stikkende akacietræer, der strækker sig mod himlen. Vi kører knap to timer nordpå fra Arusha ad landevejen mod Kenya, til den nye mineby Engera Naibor. Byen har benzintanke, der måler sig med dem, man kan finde på en svensk landevej og byder på rubiner og minegange i bedste Klondyke-stil.

Endnu en time længere ude ad stejle og meget stenede veje møder vi FAYOWODOs projektmedarbejder og en spare-lånegruppe – Nanyorai-gruppen –som består af masai-kvinder.

Kvinderne går op til en time for at mødes ugentligt og spare penge op, så de har en økonomisk reserve, de selv bestemmer over. Gruppen startede med 25 medlemmer og er nu 23. »Før spare-lånegruppen brugte vi penge uden at tænke os om. Efter et år kan vi købe geder, og det kan mændene

se,« fortæller en af kvinderne med stolthed.

Fra opsparing til investering

Lånene bruges til skolepenge, husbygning, køb af geder, udvidelse af forretninger samt handel med sukker, benzin og korn. Beslutningerne om investeringerne tages sammen med ægtemændene for at holde fred derhjemme – et vigtigt hensyn. Jeg spørger, om investeringerne har ændret kvindernes muligheder for at træffe egne beslutninger. Kvinderne svarer, at deres bidrag til husholdningen skaber respekt omkring dem.

Projektet involverer også ngaribaer, som er kvinder, der omskærer piger. Gennem spar-lånegrupperne får ngaribaerne nye indtægtsmuligheder og dermed en ny status. »Vi har lært at spare op og driver små forretninger og har lagt knivene væk« fortæller de. Gruppens langsigtede drømme handler blandt andet om at købe tagplader til husene – et

tegn på, at fattigdommen er fortid. Fælles indkøb af geder er også på ønskelisten.

Det er tydeligt, at spare-lånegruppen giver mulighed for at øve fælles beslutningstagning, støtte hinandens forretninger og investeringer i skole og hjem og efterhånden også foretage investeringer sammen. Næppe kan man forestille sig en mere krævende form for samarbejde end at garantere for hinandens lån med egne penge og stå inde for hinandens investeringer.

Sparegruppen som demokratisk øverum

Spare-lånegrupperne fungerer som en organisatorisk legeplads, hvor deltagerne opbygger vigtige erfaringer. Projektleder Catherina Maguzu betegner det som »ligestillere«, fordi medlemmerne – uanset baggrund – trænes i praktisk demokratisk samarbejde. Man må give plads til hinandens drømme og have hinandens ryg.

Alinda er formand for Nanyorai-gruppen. Efter de første ni måneder uddelte gruppen overskud til medlemmerne. Alinda investerede sine penge i en kiosk med bliktag. Hendes kiosk er nu det lokale samlingspunkt, hvor man køber drikkevand, sodavand, snacks, kuglepenne m.m. Det er tydeligt, at butikken giver status i en verden, hvor kvinderne primært har ansvar for hjemmet under ægtemandens opsyn. Butikken er Alindas. Her er hun vært og sætter dagsordenen.

Kultur, fællesskab og forandring

Andre steder i Longido drømmer kvinderne om at skabe kulturelle centre eller etablere mejeridrift. På den måde viderefører de deres kulturelle identitet, træffer beslutninger i fællesskab, tjener penge og bryder samtidig med skadelige praksisser, som har lemlæstet piger og kvinder. /Kristine

Indkaldelse til generalforsamling

Den 4. marts kl. 15.30

i Frivillighuset, Fredensgade 14 stuen, 7400 Herning

1. Valg af dirigent

2. Fremlæggelse af beretning

3. Fremlæggelse af revideret regnskab

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer

5. Valg af suppleanter

6. Valg af revisor

7. Indkomne forslag

8. Evt.

Vi vil gerne byde alle medlemmer velkommen til generalforsamlingen. Ligeledes er medlemmer velkomne til at opstille til bestyrelsen.

Bestyrelsesarbejde

Jeg gik på pension i 2011. På det tidspunkt kendte jeg Elly

Vestersager, som var formand for PULS. Jeg engagerede mig frivilligt i tre foreninger – heriblandt PULS – og det har jeg aldrig fortrudt.

Med 19 andre pensionister og Uldum Højskole besøgte jeg Tanzania. Vi besøgte også HSH-skolen. Efter 14 dage i en landsby med primitive forhold oplevede vi skolen som et lille stykke Danmark med orden, struktur – og et rigtigt toilet. Besøget gjorde et stort indtryk og gav et klart billede af skolens betydning.

Min første opgave i PULS var at registrere donorindbetalinger og indberette dem til SKAT. Jeg fik også ansvaret for medlemsbladet. Jeg samlede tekster og billeder, stod for opsætning og udsendelse til 400 medlemmer. I dag sendes bladet primært via mail. Senere overtog et andet

bestyrelsesmedlem bladet, mens jeg fortsatte med indbetalinger og udsendelser. Derudover har jeg deltaget i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger sammen med engagerede og dejlige mennesker. PULS har en velfungerende bestyrelse, men der er fortsat brug for nye medlemmer. Foreningen er værdifuld og fortjener at blive ført videre. Jeg har haft mange opgaver og endnu flere gode oplevelser – og har aldrig fortrudt, at jeg sagde ja. Jeg kan kun opfordre andre til at gøre det samme.

/Edel

Hakuna Matata: Swahili ordsprog »intet problem« slogan vi kender fra musicalen Løvernes Konge

En høne som kultur og symbol

Hos masaierne er det tradition, at kvinden i huset har en høne. Den går frit, men alle ved, hvem den tilhører. Hønen finder selv sin føde, lægger æg, hvor det passer den, og går ind og ud af huset efter behov. Det er en helt anden måde at holde høns på end den indhegnede hønsegård, vi kender fra Danmark.

Kvinderne har bygget et hønsehus. De opdrætter høns til salg til hoteller og til salg af æg.

For en dansk læser kan hønen forstås som et symbol – lidt som flagstangen i haven. Den står frit og synligt og bruges ved mærkedage - ikke for sin nytteværdi, men for det, den betyder. På samme måde er hønen et kulturelt og identitetsskabende element i masaiernes hverdag.

Når

hønen bliver

en forretning

Derfor er det bemærkelsesværdigt, når en gruppe kvinder i Labota, en forstad til Arusha, vælger at tænke høns anderledes. De er medlemmer af en spar-lånegruppe og har sammen etableret en lille hønsefarm. Her er hønsene ikke længere blot symboler eller husdyr, men en konkret forretning.

Kvinderne har bygget et hønsehus og sat foderstationer op. De samler æg til salg på markedet og sælger høns til turisthoteller – levende eller færdigplukkede.

En mental og

kulturel omstilling

Ved første øjekast virker hønsehuset som en enkel og god idé. Først senere står det klart, hvor stor en mental omstilling der ligger bag. Kvinderne har bevæget sig fra at se hønen som et kulturelt symbol til at se den som en indtægtskilde. Det

er en dyb forandring.

Kvinderne i Labota har taget skridtet. Det har givet dem anerkendelse og respekt, og når de taler om vigtige emner som børns uddannelse og afskaffelse af omskæring af piger og kvinder, bliver der lyttet.

/Miriam

Kvinderne har sat hegn om hønsegården og har vagt på om natten, så hønsene ikke bliver stjålet.

PULS

Kontor:

Pernillevej 7 · 2400 KBH NV Tlf. 25 70 17 42 cvr. 15448601

PULS

PROJEKT ULANDSHJÆLP TIL SELVHJÆLP

Hjemmeside: www.ulandshjaelp.dk

Mail: stoette@ulandshjaelp.dk

Kontor: Skråningen 5 , 7620 Lemvig, tlf. 25701 742 cvr. 15448601

Hjemmeside : www.ulandshjaelp.dk

Mail: stoette@ulandshjaelp.dk

MobilePay: 910486 (husk at skrive dit navn i beskedfeltet)

MobilePay: 910486

(husk at skrive dit navn i beskedfeltet)

Bank: Reg. 9570 kontonr. 3866149

Giro: Giro 386 -6149 ISSN: 1901 -0729

Bank: Sparekassen Danmark Reg. 9070 kontonr. 1640728813

Tryk: Videbæk Bogtrykkeri

Ombrydning: Tine Bock, medlem PULS bestyrelse Try k: Videbæk Bogtryk