43. ÅRG · NR 4 · 2024 · SEPTEMBER · OK TOBER · NOVEMBER
I, som stræber efter Retfærdigheden Hamas har siden 1996 stået bag terrorangreb mod Israel. Hvordan skal vi som kristne forholde os til den radikale islam, som er ideologien bag Hamas? Hvis kristne og jøder skal finde et fælles fodslag med muslimer, må vi gå tilbage til én figur, som er afgørende. Det er Abraham. Abraham er troens fader for både jøder og kristne, og for muslimer.
sværd for at stoppe den onde ideologi, som nazismen var.
og dermed give os hedningefolk et lys, som oplyser os til frelse.
Samtidig med viden om nødvendigheden af at måtte gribe til sværd for en retfærdig sag, er vi også kede af og forfærdede over krig og dens ødelæggende konsekvenser for uskyldige. Derfor beder alle, der vil efterligne Abraham, for en afslutning på krig.
Når Hamas prøver at ødelægge Israels eksistens, går de ikke i Abrahams fodspor. Det kan vi minde muslimer om. At vil de ligne deres fader Abraham, skal de sige fra overfor radikal islam. Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed. Han er altså et forbillede for troen, også for muslimer. Vi kan, ved at efterligne Abrahams tro, holde hinanden fast på, både jøder og kristne, og muslimer, at vi bør efterligne ham i tro og ikke i vold. Kun én gang greb Abraham til sværd, og det var, da hans brorsøn Lot og familie blev kidnappet, og han drager ud med sværd for at redde dem. Det kan vi læse om i 1. Mosebog kap. 14, v. 12-16. Det viser, at der kan være retfærdig årsag til at ty til sværd. Sådan som krigen i Gaza er.
Profeten Esajas i kap. 51, vers 1-2, taler til os, der søger fred og retfærdighed: »Hør mig, I, som stræber efter retfærdigheden, I, som søger Herren; Se hen til den klippe, I blev hugget løs fra, og til den grube, I blev boret ud af. Se hen til Abraham, jeres fader, og til Sara, som fødte jer. For han var kun én, da jeg kaldte ham, men jeg velsignede ham og gjorde ham talrig.« Igennem Abrahams søn Isak og igennem Isaks søn Jakobs 12 sønner, dannede Gud Herren et stammefolk, det jødiske folk, for i dem at velsigne alle nationer. Det kan vi læse i 1. Mosebog kap. 12, vers 3.
Det jødiske folk har siden oprettelsen af Staten Israel i 1948 kæmpet for deres land, et land som Gud gav dem. Det kan vi læse om første gang i 1. Mosebog 13, 15. Landløftet til det jødiske folk bliver stadfæstet gennem hele det bibelske materiale. Jødernes tilstedeværelse i det land, Gud gav dem, baner vejen for, at Jesus af Nazareth kan komme igen til jorden. For de skal sige »Velsignet være han som kommer i Herrens navn« profeterer Jesus i Matthæus 23, 39. Derfor er der kamp om landet Israel.
En radikal islam i Hamas’ klæder tager israelske gidsler til fange, og Israel tyr til sværd for at befri gidslerne og slå den onde ideologi ned. På samme måde som Ddagen, som vi i år har mindet 80 året for, blev de allierede nødt til at bruge
Den ultimative velsignelse, som det jødiske folk har givet nationerne, er frelsen i Guds søn, Jesus af Nazareth. Denne frelse gennem Jesus af Nazareths død og opstandelse i Jerusalem, og himmelfart og Helligåndens komme, har været forkyndt i Danmark i de sidste 1200 år. Vi kan takke Gud for det jødiske folk, at de, igennem udvælgelsen fra Gud, er blevet kaldet til at bringe den jødiske Messias, Jesus af Nazareth, til verden,
Lad os se hen til Abraham, troens fader, og tro Gud for Hans ord, at alle profetier og løfter i Bibelen taler sandt og vil nå sin opfyldelse. Må det få os til at frygte Gud mere end mennesker. At have sand ærefrygt for Ham og vide, at vi alle, uanset om vi er jøder og kristne eller muslimer, skal stå til regnskab for vores liv, om vi stræber efter retfærdighed, overfor ham. Amen. Christina Elisabeth Leinum
1