kirkebladet.nu
NR. 4 • SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2023
Heltekongen David - med de menneskelige træk
Historien om David fra Biblen er en god historie at kende, fordi historien om ham indeholder nogle menneskelige træk, som vi kan spejle os i. Hvem var David? David er heltekongen fra Det Gamle Testamente. Det er ham, der begynder som en lille hyrdedreng, der med sin slynge dræber den kæmpestore soldat, filisteren Goliat, til alles forundring. Mod alle odds lykkedes det David at kaste en sten lige i panden på Goliat, så han faldt om og døde. David var én af de bedste konger efter jødisk opfattelse. Han holdt sammen på Israel. Men David var også en konge, der ikke gik af vejen for, at bruge sin magt, når der var noget, som han ville have. En dag, hvor Kong David stod på taget af sit palads, og kiggede ud, blev hans blik fanget af noget, der skete i en gård, nær paladset. En underskøn kvinde stod og tog bad. Hun hed Batseba. David blev meget betaget af hende. Han ville have den kvinde. Eller rettere: Han tog hende. Skønt Batseba var en gift kvinde, inviterede David hende ind på paladset. Da forholdet
fik følger, Batseba blev gravid, forsøgte David at skjule sin andel i den sag ved at kalde hendes mand, Urias, hjem fra slagmanden. Så ville ingen vel tro andet end at Urias var far til Batsebas barn. Men planen lykkedes ikke, for Urias ville ikke gå hjem til sin kone og være sammen hende. Som den loyale soldat han var, ville han ikke svigte sit mandskab, der var i krig. For de var helligede til kamp og det betød, at man ikke kunne have omgang med kvinder. Så begyndte sagen at blive vanskelig for Kong David. Han måtte bringe Urias af vejen. Fortsættes på næste side