43. ÅRG · NR 3 · 2024 · JUNI · JULI · AUGUST
At leve to gange I begyndelsen af sommeren er jeg på barsel med mit andet barn. Denne periode af mit liv, som ikke kommer igen, fik mig til at tænke på ordene fra Prædikerens Bog: »Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.« (Prædikerens Bog 3,1). Den tid med min datter og min familie kan føles uigenkaldelig, og det er den jo på mange måder også - hun bliver jo ikke ved med at være lille - men det minder mig også om, hvor travlt, vi mennesker har med at nå en masse her i livet. Vi så kontrasten til det liv under corona, hvor verden gik i stå, og alt blev lukket ned. Rejser, arrangementer, ja, sågar gudstjenester blev aflyst. Jeg hørte nogle børnefamilier give udtryk for, at det egentlig var rart ikke at skulle stæse af sted til 117 ting hver uge. Det var så nok også det eneste positive, der var at sige om Covid-19. Mange spekulerede på, hvordan livet ville se ud igen efter corona. Ville vi fortsætte med det mere rolige liv, eller ville alting se ud som før igen? Svaret blev det sidste, i hvert fald hvad angår travlheden. Vi kan simpelthen ikke lade være med at fylde kalenderen op. Nogle af pligt, andre af nødvendighed og forhåbentligt også andre igen af lyst. Min egen generation er måske i nogen grad opflasket med, at vi bør nå al-
ting her i livet og helst på en gang for at leve et såkaldt fuldt liv. Vi skal både have en god karriere, tjene en masse penge, stifte familie, komme i vores livs form, have en sjov hobby, købe en masse lækre ting, se vores venner og rejse til fjerne kyster. Vi er måske også blevet fodret med, at vi naturligvis kan få alle disse ting uden de store strabadser. Der er ikke rigtig noget, der kan vente. Men tænk, hvis noget af det ikke kommer til at ske! For virkeligheden er jo nok, at de færreste af os faktisk kan følge med til det liv og samtidig sige, at vi virkelig trives. For nogen giver det enorm god mening at have meget at give sig til, for andre bliver det måske en byrde, hvor de største behov for refleksion, nærvær og hvile bliver undertrykt, fordi man jo skal »følge med«. Vi mennesker har ofte tanken: »Der er så meget, jeg vil nå!«. Måske er du et sted i livet, hvor tankerne snarere lyder med ærgrelse, ja, måske endda sorg: »der er så meget, jeg ikke nåede«. Måske er det så fordi, vi glemmer, at vi har det bedste til gode. Sat på spidsen lever vi måske livet nogle gange, som om det var det eneste, vi fik. Som om der umuligt kunne vente os noget bedre. I så fald har jeg gode nyheder til dig og mig: som kristne har vi en tro på, at vi ikke kun lever én gang. Nej, vi lever to gange. Der venter en evighed med Gud, der kommer til at slå alt, vi kender her på jorden.
Hjemme hos min svigermor hænger der et væld af citater. Et af dem er: »You can do anything, but not everything«. Det er svært at oversætte præcist, men et bud kunne være »Du kan gøre enhver ting, men ikke alting«. Du må vælge. Det er vi mennesker ikke specielt gode til. Måske er det her, vi skal tage et blik på Jesus. Jesus var god til alt - især sine prioriteringer! Han ejede ingenting og karrieren hed »Guds søn«. Det var der ikke mange penge i! I stedet brugte han sin tid på og med mennesker, og når han var træt, hvilede han. Der kan kun være én Jesus, men tænk, hvis vi var lige så gode til at fokusere vores kræfter som han: at bruge dem på at tjene hinanden og derefter hvile og lade op. Hvordan ville verden så se ud? Hvordan ville vores liv så være? Lige nu nyder vi den danske sommer med alle dens luner, men engang skal vi opleve en evig sommer, som 7. vers af »Nu falmer skoven trindt om land« fortæller om: Og når engang på Herrens bud vort timeglas udrinder, en evig sommer hos vor Gud i Paradis vi finder. Tænk at have det bedste i vente! Glade sommerhilsener, Sognepræst Andreas Sahlholdt
1