Skip to main content

Gierslev, Ørslev og Solbjerg kirkeblad - Nr. 3-2023

Page 1

kirkebladet.nu

Kirkeblad Juni - August

2023 105 · 31. årgang

GIERSLEV, ØRSLEV og SOLBJERG SOGNE OM TRO, TVIVL & PINSE

Vester Løve Kirke

Gierslev Kirke

Det er maj måned, og forude venter pinsen. Pinsen falder altid 50 dage efter påske. Det er faktisk herfra, at selve navnet stammer, da pinse på græsk hedder pentekoste, som betyder halvtreds. Og halvtreds dage efter, at Jesus døde og opstod, kommer vi altså til festen for den del af Guds treenighed, som nok er sværest at få hold på. Vi kender Gud som Skaber og som Søn, og i pinsen åbenbares Han da som Helligånd. Det sker, mens disciplene er forsamlet i Jerusalem. De er formentlig temmelig usikre og rådvilje ovenpå på alt det, der er gået forud, men da sker der ting og sager. Præsten Ingrid Schrøder-Hansen har en fin genfortælling af begivenheden i sin bog Bibelens Historier, og et uddrag heraf lyder således:

Der lød med ét en susen og brusen som af et mægtigt stormvejr.

Solbjerg Kirke

Ørslev Kirke

»Gud ånder på os!« kom det i et gisp fra Johannes, da et vindstød fyldte salen. De mærkede hårene rejse sig, luften blev fyldt af gnistrende kraft. Det føltes skønt! De åndede ind, og det var, som flydende, mangefarvet ild fyldte deres årer, dansede rundt i kroppen, buldrede i brystet, prikkede i fingre og tæer. Man fik en ubændig lyst til at springe op, råbe, synge og sige utrolige ting. Maria Magdalene opdagede, at hun var sprunget op; og alle de andre var også. De fik således tro, styrke og kraft til at gå ud i verden og fortælle om Jesus og hans liv. De fik åbnet deres hjerter og følte, at Gud var med dem. Og de fik evnen til at dele og fortælle det glædelige budskab, så alle kunne forstå det, ja de gik ud i verden med troen i deres bryst, og så måtte det briste eller bære. (fortsættes næste side)


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Gierslev, Ørslev og Solbjerg kirkeblad - Nr. 3-2023 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu