Skip to main content

Staby - Madum kirkeblad - Nr. 1 - 2025

Page 1

kirkebladet.nu

NR. 1 • DECEMBER 2024 - JANUAR - FEBRUAR 2025

Livskraften »Hold ud – Sørine« Der kan være en glæde forbundet med at tænke på usynlige ting, der findes. Ting, som ikke kan ses med det blotte øje, men som findes alligevel. Man kan for eksempel ikke se elektrisk strøm. Vores øjne kan heller ikke se den kraft, som får kornet, gulerødderne og æblerne til at vokse. Men vi kan se skaberværket, naturen. Vi kan se planterne og dyrene og vi kan måske fornemme den skaberkraft eller livskraft, der ligger bag naturen. Det skal handle om livskraft i nærværende artikel. Hvad er definitionen på livskraft? I den danske ordbog er livskraft beskrevet som: »den indre kraft, der giver mennesker lyst til at leve og udfolde sig«. Det er sikkert en udmærket definition, men der findes også livskraft i dyrenes verden. Ganske vist har dyrene ikke nogen eksistentiel bevidsthed ligesom mennesker – men dyr har en kraft i sig, der bevirker, at de in-

stinktivt forsøger at klare sig – uanset hvad der sker. Måske er livskraft ikke alene en indre kraft, men i dybere forstand selve urkraften bag alt, hvad der er skabt. Den er en urkraft, som mennesket participerer i og henter sin livskraft fra. Det er i hvert fald en grundlæggende teologisk tanke, at den guddommelige kraft opretholder alt det værende. Den guddommelige livskraft vil først og fremmest, at der skal være noget. Alternativet er intetheden. Grundtvig og livskraften Salmedigteren N.F.S. Grundtvig var meget interesseret i hvordan livskraften kommer til syne i vores liv. Han mente, at kvinden står i et særligt forhold til livskraften -og han blev kraftig påvirket af de kvinder, som han mødte i sit liv. Efter Grundtvigs opfattelse står kvinden på en mere inderlig måde i ledtog med livet selv – og derfor ærede han kvindekønnet højt. Kvinden er nærmere livets –


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Staby - Madum kirkeblad - Nr. 1 - 2025 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu