kirkebladet.nu
NR. 3 • JUNI - JULI - AUGUST 2023
»Jeg kan godt lide at gå en tur dér« - om kirkegården De fleste mennesker overvejer nok en gang imellem, hvad der skal ske, når de dør. Hvor vil jeg begraves? Vil jeg have min aske strøet ud i havet? I Danmark bliver de fleste mennesker stedt til hvile på en kirkegård. Generelt har vi nogle fine og velholdte kirkegårde i Danmark, men bruger vi dem på den rigtige måde? Idéen med en kirkegård er ikke alene at være et opbevaringssted for de døde, men også at være et kollektivt mindested, et erindringsrum for de levende! Kirkegården skulle nødigt blive et glemselssted. Man kunne også tale om kirkegården som et værdifuldt sorg-rum, hvor det bliver tydeligt, at de døde er væk og alligevel har en plads i menneskers fællesskab. Et sted, hvor man kan komme med sin sorg og taknemmelighed, og hvor man kan gå en tur eller sætte sig på en bænk. Til glæde og inspiration Kirkegårdene er et af de få steder i vores moderne samfund, der unddrager sig den hastighed, med hvilken mennesker farer omkring i verden. Kirkegården er et roligt sted
præget af grøn natur og konkrete spor af levet liv og forgangne tider. På kirkegården bliver jeg både mindet om, at jeg skal dø en dag, men jeg kan også inspireres til det liv, der fortsat skal leves. Jeg synes at det er forunderligt, at man faktisk kan blive opmuntret af at gå en tur på kirkegården. Det er i hvert fald min erfaring. Eller som jeg hørte en ung kvinde fra Staby sige: »Jeg kan godt lide at gå en tur på kirkegården.« Fortsættes på næste side