Skip to main content

Holmsland kirkeblad - Nr. 2 - 2023

Page 1

42. ÅRG · NR 2 · 2023 · MARTS · APRIL · MA J

SORG Måske sidder I, kære læsere af kirkebladet, en gang imellem med Alberte Windings digt og sang »Lyse nætter« i jeres tanker: Nu kommer fuglene igen og lyset vælter pludselig ind det kommer gennem alle sprækker lyse nætter er tilbage ... og så skriver jeg om noget så tungt som »sorg«. Ja, det gør jeg, for tiden, vi går ind i nu i kirken, handler om svigt, død, sorg. Det er påsken, jeg tænker på. Men egentlig også Pinsen, idet den også handler om tab, frygt og angst. Sådan bliver det altså i denne omgang! Lad mig en anden gang skrive om påskesol og dansende pinsesol, om glæde, håb og opstandelse ... For en del år siden besøgte min mand og jeg Arne Haugen Sørensen Museet i Videbæk. Det blev en fantastisk oplevelse – især for mig! Jeg er vild med Sørensens ekspressive malerier! Især hans billede »Sorg«. Den vendte jeg tilbage til flere gange. Det er det maleri, I ser her på forsiden af kirkebladet. Arne

Haugen Sørensen har brugt enkle penselstrøg og ganske få farver: Blå, turkise nuancer og sort. Vi ser et menneske krummet sammen i sorg. Helt væk. Alene. Så forfærdelig alene. Næsten ikke til at nå, endsige nå ind til. Urørlig, utrøstelig. Vi ved ikke, hvorfor mennesket på billedet sørger. Dødsfald? Skilsmisse? Gjort en anden fortræd? Været udsat for ondskab og sladder? Sådan ser sorgen ud, når den skal males på et lærred.

fremragende, må I tage til Ringkøbing kirke og se alterbilledet dér. Her har Arne Haugen Sørensen, i sin vanlige stil og farvepalet, overbevisende malet opstandelsen og opstandelsestro. Glædelig Påske og Pinse ønskes I alle! – Og tag nu og nyd, at fuglene og de lyse nætter er kommet tilbage! Pastor Gitte Ishøy

Tør vi gå ind i sorgens rum? Hvad skal vi sige? Skal vi række et lommetørklæde? Skal vi lægge en hånd på skulderen? Skal vi bare sætte os ved siden af og bare være hos den sørgende uden ord eller gerninger. Ikke sandt: Sådan tager sorgen sig ud. Jeg kender ganske enkelt ikke et bedre malerisk udtryk end Arne Haugen Sørensens »Sorg«. PS: Vil I gerne se opstandelsen malet lige så

1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Holmsland kirkeblad - Nr. 2 - 2023 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu