42. ÅRG · NR 1 · 2023 · DECEMBER · JANUAR · FEBRUAR
Lys i mørket Vinteren i år føles måske særlig mørk. Ikke kun i det åbenlyst synlige, hvor en del centre og butikker har måtte droppe julebelysningen. Nej, den slags pynt undværer vi nok alle gerne, hvis bare vi ikke skulle lide andre og langt sværere afsavn, som mange i år desværre må. Ja, mørket føles omsiggribende i denne tid. Og måske derfor har jeg en sådan lyst til at dele et metaforisk lys i mørket med jer. Et lys, der vender sit skin mod den velsignelse, det er at have kirke her på Klitten. Jeg fik en mail fra en tysk kirkegænger og den rørte mig dybt. Jeg har lyst til - og fået lov til - at oversætte og dele et forkortet stykke af denne mail med jer: »Jeg skriver til dig i dag, fordi jeg måske for første gang i mit liv oplevede en virkelig rørende og bevægende evangelisk gudstjeneste med en nadverfejring, som virkelig fik mig til at føle mig velkommen og en del af det kristne fællesskab. Jeg følte mig forbundet med Gud. Jeg var dybt imponeret af
menigheden, der sang så højt og fuld af inderlighed. Da præsten sagde: »Alle er inviteret til nadver« fik jeg tårer i øjnene, da jeg ventede i køen. Jeg følte fred og sammenhold og taknemmelighed. Så jeg ville bare sige tak. Tak Gud for at »bringe« mig til jeres kirke præcis den dag - og tak til jer alle for denne dejlige gudstjeneste. Børnekoret var en fornøjelse at overvære, og jeg nød at lytte til bønner og salmer på dansk. Jeg ser frem til at deltage i gudstjenesten igen, når vi holder ferie her næste gang.« De opmuntrende ord minder mig om, hvorfor vi holder gudstjeneste søndag efter søndag. Fordi Gud vil os også i mørket. Især i mørket. Når vi mindst venter det, og når vi endda har afskrevet ham. Den minder mig
om, hvorfor vi er mange, der holder sådan af kirken. Fordi vi her skal vise hinanden, at vi vil hinanden - også i mørket. Men vi klarer ikke den opgave uden det håb og den glæde, som julen bringer. Julen fortæller os, at Jesus kom til jord for, at der aldrig skal spredes et mørke, vi ikke kan undslippe. At der venter en fremtid uden bekymringer, nød og pine, som julesalmens, »En rose så jeg skyde«, tredje vers så smukt beskriver det: Den rose fin og lille har dejlig duft og skær; den lyse for os ville og sprede mørket her; i sandhed mand og Gud; af syndens nød og pine han nådig hjalp os ud. Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår Sognepræst, Andreas Sahlholdt
1