44. ÅRG · NR 2 · 2025 · MARTS · APRIL · MA J
Hvorfor fortalte Jesus historier? Vi er i det spæde forår, det fortæller kalenderen os i hvert fald. Forårets komme minder mig om Jesu historie om sædemanden, som kaster frø på jorden, for at det skal gro. Frøene lander forskellige steder med tilsvarende forskellig succes; meget bliver kvalt af tidsler, svedet af solen eller spist af fuglene, men en del vokser op i sund, næringsrig jord og giver endnu flere frø, der kan bruges næste år - både til mel og til at så med igen.
bibeloversættelser - den er særligt populær i USA, for den er en oversættelse og fortolkning, der lægger sig tæt op ad grundsprogene, altså de sprog, som bibelen oprindeligt blev skrevet på, men er tilført et moderne og letforståeligt sprog, som samtidig har et poetisk udtryk. En stor anbefaling fra præstens bord skal lyde her!
Jesus fortæller altså, at historierne er med til at åbne hjerter, ører og øjne hos mennesker, der endnu ikke har grebet Jesu ord, mennesker, der endnu ikke har forstået, hvad budskabet om omvendelse og frelse helt består i. Som der står: »Men hvis der ikke er nogen parathed, forsvinder ethvert spor af modtagelighed hurtigt.«
Svaret Jesus giver lyder sådan her i en danske oversættelse fra »the Message«:
Som så mange andre af Jesu historier er sædemandens frø en lignelse om, hvordan Guds ord modtages af mennesker. En allegori, om man vil. Et billede på, hvordan vi hører Bibelens og Guds ord, når det forkyndes. Nogle kommer til tro, der forandrer deres liv for bestandigt - andre afviser ordene, inden det overhovedet slår rødder som frø.
Han svarede: »I har fået indsigt i Guds rige. I ved, hvordan det fungerer. Ikke alle har denne gave, denne indsigt; den er ikke givet dem. Når nogen har et åbent hjerte for dette, flyder indsigt og forståelse frit. Men hvis der ikke er nogen parathed, forsvinder ethvert spor af modtagelighed hurtigt. Derfor fortæller jeg historier: for at skabe parathed, for at hjælpe folk til at vågne op. I deres nuværende tilstand kan de stirre til dommedag og stadig ikke se det, lytte indtil de bliver blå i ansigtet og stadig ikke forstå det. Jeg vil ikke have, at Esajas' profeti gentages gang på gang:
Dengang som i dag er Jesu’ budskaber radikale: »tilgiv jeres fjender«, »omvend jer fra jeres synder og modtag frelsen«, »himmeriget er kommer nær, »jeg er Guds søn«. Listen kan fortsætte længe. Jesus provokerede i sin samtid og gør det også i dag, bare på nogle andre fronter måske. Der er brug for at nære en parathed i os til at tage imod hans budskaber – også hos os, der sidder på kirkebænken søndag efter søndag.
Men hvorfor siger Jesus ikke bare dette direkte? Hvorfor bruge krudt på at opfinde gode sammenlignelige historier? Den undren har Jesu disciple også haft: vi læser, at de spørger ham i Matthæusevangeliet kap. 10, hvorfor han fortæller folk historier frem for at sige tingene lidt mere ligeud. Som troende i 2025 er det egentlig befriende at læse om mennesker på Jesu tid, der spørger ham så åbent og ærligt om noget, som også kan strejfe os i dag. Hvorfor er det, at Jesus ikke bare altid siger tingene, som de er frem for ofte at pakke det ind i lignelser? Jesus har et svar til disciplene, som jeg har læst på en ny måde. Jeg er nemlig i det nye år begyndt at læse Bibelen i en engelsk udgave kaldet »The Message«, som jeg fik anbefalet af en kollega. »The Message« er en nyklassiker inden for
Dine ører er åbne, men du hører ikke en lyd. Dine øjne er vågne, men du ser ikke noget. Folket er dumt! De stopper deres ører til, så de ikke behøver at lytte; De lukker deres øjne, så de ikke behøver at se, så de ikke behøver at konfrontere mig ansigt til ansigt og lade mig helbrede dem. Men I har Guds velsignede øjne - øjne der ser! Og Guds velsignede ører - ører der hører! Mange mennesker, profeter og ydmyge troende iblandt dem, ville have givet alt for at se det, I ser, for at høre det, I hører, men de havde aldrig chancen.« (Matt 13, 11-17)
Derfor bruger vi også så ofte Jesu lignelser som prædikentekster i dag i kirken. Burde vi ikke have forstået det nu efter 2000 år med forkyndelse, protesterer du måske. Jo, sikkert. Det kunne i hvert fald være ønskværdigt! Men Jesu ord lander i dag også blandt tidsler, på klippen og på vejen, hvor det ikke får grobund. Vi har igen og igen brug for at høre nye ord og vinkler på himlen, frelsen, kristenlivet og troen for at gribe troen atter en dag. Derfor går vi i kirke, og derfor hører vi lignelserne søndag efter søndag og år efter år: for at få ører, der hører og øjne, der ser. Og for at give nye mennesker mulighed for at høre og se, hvad Gud har at fortælle os alle. Vel mødt i Kirkerne på Klitten! Sognepræst Andreas Sahlholdt
1