Skip to main content

Grønnevang Nyt - Nr. 1 - 2026

Page 1


Grønnevang

MAGASIN | GRØNNEVANG KIRKE | APRIL - OKTOBER 2026

KIRKEHØJEN MED BUDSKAB OM HÅB

Side 3

HVAD SYNES DU, ER

KIRKENS VIGTIGSTE

BUDSKAB?

Side 6

KLUMME: VIGTIGT BUDSKAB TIL ALLE

Side 16

BØRNEKLUB VISTE MAJA VEJEN TIL GUD

Side 8

ET GLÆDELIGT BUDSKAB

Hver søndag i kirken læses en bibeltekst, der er et uddrag af Jesu liv på jorden. Det kan enten være en beretning om noget, som skete omkring Jesus eller nogle af hans egne ord. Inden teksten læses op, svarer menigheden med tak for det glædelige budskab.

»Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket«.

Tak, fordi det var sandt, som englene bekendtgjorde til hyrderne, da Jesus blev født. Budskabet om, at Gud havde sendt Jesus til jorden var ’en stor glæde’! Sådan er hele budskabet i Bibelen en stor glæde.

I juletiden fejrer vi, at Jesus blev født. I påsketiden mindes vi de hjerteskærende lidelser, som han gennemgik i kærlighed til mennesker. Vi fejrer også en stor glæde, nemlig at han gjorde det, som i menneskeøjne er utænkeligt: Han genopstod fra de døde!

Selv om disse beretninger foregik tusindvis af kilometer herfra, for tusindvis af år siden, så er de stadig den største glæde,

der nogensinde er blevet forkyndt: Gud blev menneske og overvandt døden for mennesker. Derfor er de ord, som Jesus talte og de gerninger, som han gjorde ikke forældede eller glemte, men relevante og livgivende. For når englene sagde at glæden var ›for hele folket‹, så kunne de lige så godt have sagt ›for hele menneskeheden‹!

Derfor lyder det glædelige budskab hver søndag i kirken. Et budskab om håb, tilgivelse, sejr og utænkelig kærlighed.

Bergur Johannesen, cand. theol og tidligere praktikant i Grønnevang Kirke

Vingeslag med budskab om håb

En solvarm sommerdag går jeg sammen med et par andre over højen foran Grønnevang Kirke. Pludselig letter Lille ildfugl, en af de mindste sommerfugle i Danmark. Vi trasker videre med snuden i jorden og se: En almindelig blåfugl på et græsstrå, stråler med sin lyseblå farve. Måske en dag er de væk for evigt.

Gud skaber himmel og jord, han gør jorden grøn og frugtbar med et væld af skabninger, vores medskabninger.

GRØN KIRKE

Grønnevang Kirke er med i Grøn Kirke – et netværk af kirker, der arbejder med emner som klima, biodiversitet, miljø og bæredygtighed ud fra en kirkelig og teologisk vinkel.

Siden 2019 har græsset på kirkehøjen fået lov til at vokse for at skabe en blomstereng til glæde for insekter, bier og sommerfugle. Græsset bliver slået med le en til to gange om året, så der bliver plads til luft og lys. Læs mere på kirkens hjemmeside gronnevang.dk.

Få øjeblikke senere giver Gud mennesket et ansvar: at stå for den daglige drift af Guds skaberværk, altså alt det levende i naturen. Det går ikke så godt.

Naturen står i flammer, arter forsvinder, den bliver fattig og kedelig.

Engang var kirkehøjen en græsplæne, men da den fik lov at være vild, fandt naturen tilbage til et væld af forskellige urter, græsser, svampe, insekter, myrer, svirrefluer, humlebier og sommerfugle, over 60 forskellige.

Sommerfuglene Lille ildfugl og Blåfugl kan kun eksistere, hvis planterne Rødknæ og Kællingetand vokser. De er mad til æg og larver.

Sommerfuglevinger bringer et budskab: vi kan gøre en forskel. Der er håb til vores efterkommere, at de også kan få lov at opleve Guds smukke og mangfoldige skabninger.

Dette budskab bringer kirkehøjen ud til alle, der slår vejen forbi, om det er til kirke, til bussen, eller under en gåtur med hunden.

Birgitte Sølvkjær, koordinator for Grøn Kirke i Grønnevang Kirke

GRØNNEVANG KIRKE VIL

VÆRE NÆRVÆRENDE

- OGSÅ ONLINE

Jeg tror, vi lever i en tid, hvor samtalen ofte begynder på en skærm.

Det kan virke fjernt fra kirkens rum, men jeg oplever, at troen ikke er bundet til mursten. Den lever i mødet mellem mennesker – også når mødet sker digitalt.

Som næstformand i menighedsrådet har jeg et ønske om at forme kirken til fremtiden. Derfor foreslog jeg, at vi i Grønnevang Kirke skulle arbejde mere bevidst med sociale medier. Det blev starten på et nyt udvalg, der har som opgave at styrke kirkens digitale tilstedeværelse og dele evangeliet dér, hvor mennesker allerede er.

Ikke for at erstatte fællesskabet i kirken, men for at række hånden ud og dele ord,

Følg Grønnevang Kirke på de sociale medier.

billeder og fortællinger, der kan vække håb og nysgerrighed midt i hverdagen.

Vi har oprettet en profil på Instagram og styrker vores tilstedeværelse på YouTube. Bag arbejdet ligger en enkel tanke: At være nærværende og ansvarlige i den digitale samtale. Vi spørger os selv, hvordan vi kan tale sandt og godt i et medie, der ofte er hurtigt og flygtigt.

Hvis du har idéer eller vil være med, så skriv til some.gronnevangkirke@gmail.com. Sammen kan vi finde nye veje til at dele det, der bærer.

Mads René Pedersen, studerende og næstformand i menighedsrådet

Pinsens budskab: Gud er ikke væk

Foråret er fyldt med gode små helligdagsferier. Vi går netop nu ind i påsken, og snart kommer pinsen, hvor vi fejrer, at Helligånden blev sendt ned til os her på jorden.

Det skete 10 dage efter Jesus var taget op til Gud igen efter sin død og opstandelse. Jesus’ venner, som ofte bliver kaldt disciple, var samlet i Jerusalem. De var bange og gemte sig, for hvad ville der nu ske dem, når de ikke længere havde Jesus hos sig? Ville de også lide en grufuld død, sådan som han havde gjort? Jesus havde godt nok lovet dem, at hans ånd ville komme for at give dem kraft til at fortælle om ham. Men hvad betød det lige?

Pludselig fyldtes huset af en lyd, der lød som et stormvejr. Alle disciplene fik en lille

ildflamme over hovedet og blev fyldt af Helligånden. Da de begyndte at sige noget, kunne de pludselig tale alle mulige sprog.

Helligånden var kommet og gav dem evnen til at kunne tale til alle mennesker. Sådan giver Helligånden stadig et fælles sprog til mennesker, der tror på Jesus. Et fælles sprog blandt andet til at tro, læse i Bibelen, tale om sin tro og se et personligt behov for Jesus. Det er pinsens budskab: At godt nok tog Jesus tilbage til Gud i himlen, men han gav os i stedet sin Helligånd.

Helligånden kan være lidt svær at forstå, men måske hjælper det at tænke på den som vores usynlige kraft? En kraft, der giver os tro og viser os, at Jesus bekæmpede alt det ondeste onde i sin død af kærlighed til os.

HVAD SYNES DU ER KIRKENS

VIGTIGSTE BUDSKAB?

TEMA »BUDSKABER«

»At kirken skal donere til og hjælpe dem, der mangler hjælp.«

Asta, konfirmand

»Næstekærlighed. Det hand ler om at være omsorgsfuld, respektere andre mennesker uanset, hvem det er, og at man skal behandle andre mennesker, som man selv vil behandles.«

»Kirkens vigtigste budskab er at Jesus døde og opstod for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«

Halfdan Legarth, studerende

Dhannhea, konfirmand

HVAD MED DIG?

Hvad synes DU er kirkens vigtigste budskab?

Gå ind på kirkens Facebookgruppe –Grønnevang Kirke Hillerød Øst – og giv din mening til kende.

»At Gud elsker sin skabning ud over al forstand, som han viste det gennem Jesu liv, død og opstandelse – og at det er noget, vi især kan få lov at opleve i fællesskabet i menigheden.«

Ole Tornvig-Christensen, pensionist og tidligere menighedsrådsformand

»For mig er kirkens vigtigste budskab, at det skabte er godt. Det betyder både, at vi skal være taknemmelige, og at vi skal passe godt på verden og på hinanden.«

Monika Skadborg, projektleder og byrådsmedlem

Kirke i fællesskab

Madboksen med uddeling af overskudsmad, ASSIST hver sommer i uge 27, gårdsangerne ved Skovhuset, Kirke Care med nærvær i lokalområdet hver uge året rundt, fællesskabet med alle omkring Østfestivalen i sommerferien, Fælles Rundbold ved Brohuset, Kulturgruppen og Fællesspisning.

Grønnevang Kirke har mange aktiviteter. Jeg mærkede det allerede, da jeg kom hertil som ung præst i 1991: Grønnevang Kirke er ikke bare en »ord-kirke«. Kirken var helt fra begyndelsen i 1987 og er stadig inspireret af Bibelens ånd. Ordet om Jesus og om

Guds kærlighed og håb for mennesker inspirerer, så kristentroen i Grønnevang Kirke ikke bare bliver ved snakken.

Grønnevang Kirkes sociale engagement er noget vi gør og er fælles om. Ansatte og masser af frivillige fra kirken og lokalområdet – en meget blandet flok – bærer sammen ansvaret for det sociale engagement i sognet – i ønsket om at styrke fællesskab og håb gennem nærvær og omsorg.

Vi bliver alle berørt af at være i dette rummelige fællesskab. For mit eget vedkommende styrker fællesskabet min tro på Gud, mit håb for lokalområdet og for verden – og min erfaring af at Guds kærlighed altid er til deling – med andre mennesker.

Hjerte-budskabet om Jesus kalder os til at omsætte troen, håbet og kærligheden til liv og virkelighed. Jesus inspirerer og kalder os til som kirke at følge efter – nærværende, kærlige og engagerede. Han kalder os til at være kirke i fællesskab.

Thyge Enevoldsen, diakonikonsulent, socialarbejder, frivillig - og tidligere sognepræst

BØRNEKLUB VISTE MAJA VEJ TIL GUD

»Det er latterligt at være kristen,« lød det fra Majas forældre. Hjemmet på Østerbro var præget af skilsmisse og uro, men som barn fandt hun tilflugt hos naboen Tove, der havde en kristen børneklub. Det gav Maja en længsel efter noget mere.

Maja Frederiksen og hendes mand, Nicky, kommer ofte til gudstjeneste i Grønnevang Kirke. Deres yngste, Ava, er med i børnekirken, og de to ældste, Nomi og Noelle, synger i kirkens kor og er med i ungdomsklubben.

Maja har egentlig altid troet på, at der er en Gud – også da hun var barn. Men det var ikke noget, hun blev støttet i af sine forældre.

Moderen var rundet af 68’er-generationen og meget imod alt det borgerlige, og fade-

Det

var meget befriende at opleve et sådant fællesskab...

ren kom fra Montenegro, et kommunistisk land, hvor alle religiøse traditioner var slettet. Deres holdning var, at det at være kristen var latterligt.

ET TILFLUGTSSTED

Det var ikke nemt for Maja at vokse op med en far, der var psykisk belastet efter krigen i sit hjemland. Forældrene blev skilt, og Majas mor blev alene med fire børn i en lejlighed på Østerbro. Maja fandt trøst hos nabokonen Tove, som havde en kristen børneklub. Hendes hjem blev et tilflugtssted fra det dramatiske liv derhjemme.

»Tove var virkelig sød og meget nærværende. Og jeg måtte komme og gå, som jeg ville – nærmest som en del af familien,« fortæller Maja, der også husker, at hun kørte med i deres bil på vej til børnelejr.

»Jeg sad på bagsædet sammen med nogle af deres børn og kiggede ud ad vinduet, og der var der en regnbue, der var med hele vejen. Det føltes helt magisk.«

Oplevelsen af kristendommen som noget trygt og nærværende fulgte Maja gennem hendes opvækst og en meget vanskelig ungdomstid, hvor hash kom til at fungere som selvmedicinering for at finde ro. Det brød hun dog med, og gennem storebroderens kæreste, som var kristen, mødte hun andre kristne. Det var også her, hun mødte sin mand, Nicky.

GUD PASSER PÅ MIG

»Det var meget befriende at opleve et sådant fællesskab, hvor man kunne være åben og blive bedt for, hvis man havde det svært. Og det var der ikke nogen, der syntes, var mærkeligt,« siger hun.

»For mig er det et udtryk for, at Gud er meget nærværende, og han passer på mig –og har i virkeligheden passet på mig, lige siden jeg blev født. Jeg oplevede også, at han gerne vil være en del af mit liv, og det betød, at jeg blev nødt til at vælge en vej, der var anderledes end den, mine forældre havde valgt.«

For mig er det et udtryk for, at Gud er meget nærværende, og han passer på mig...

I september 2023 blev Maja og Nickys tre døtre døbt samtidigt i Grønnevang Kirke. De to ældste var blevet barnevelsignet som helt små, men da den yngste skulle døbes, ønskede familien en samlet dåb for at markere, at det her var den menighed, de gerne ville tilhøre.

»Det jeg godt kan lide ved Grønnevang Kirke er, at det er en stille og rolig kristendom uden en masse pres og forventninger. Det er et sted, hvor man kan komme og være, som man er. Og der er folk fra kvarteret, som kommer, fordi der er nogen i kirken, der har inviteret dem og har lært dem at kende. Det er dejligt.«

ÆGTE RELATIONER

Maja fokuserer da også på at skabe et fredfyldt, trygt og stabilt hjem for sine tre døtre og præsentere dem for troen uden pres om, at de skal blive kristne.

»Det er enormt vigtigt for mig. Man kan godt leve på en filosofi eller en overbevisning, men hvis det ikke er noget, man også lever ud i hverdagen, kan det være svært for børnene at se værdien i,« pointerer hun. »Jeg sætter rigtig meget pris på at mærke, at mine børn oplever nogle ægte relationer. At der er voksne i kirken, som interesserer sig for at tale med dem og fortælle om, hvem de er – ligesom jeg selv oplevede, da jeg var barn.«

Påskens arrangementer

Påsken er en stor højtid i den kristne kirke. Her kan du se nogle af de arrangementer, der foregår i Grønnevang Kirke i påsken. Alt er gratis og uden tilmelding. Man møder ganske enkelt bare op. VELKOMMEN I DIN KIRKE!

Skærtorsdag den 2. april kl. 18.00: Fællesspisning med suppe i menighedslokalet. Kl. 19.30 er der gudstjeneste i kirken.

Langfredag den 3. april kl. 10.00: Langfredags-gudstjeneste med plads til ro og fordybelse.

Påskedag den 5. april fra kl. 9.40 spiller saxofonist Filip Skjerning påskemusik på højen uden for kirken – til glæde for enhver, der kommer forbi kirken. Ved jazzmessen kl. 10.00 fortsætter han musikken sammen med bandet.

2. Påskedag den 6. april kl. 10.00: Gudstjeneste.

Bøn og varme hveder

Torsdag den 30. april kl. 19.30

Selv om Store Bededag ikke længere er en helligdag i Danmark, markerer vi det alligevel i kirken aftenen før.

Efter en kort andagt og bøn i kirken inviteres alle til hygge og varme hveder i menighedslokalet.

Hillerød Øst spiser sammen

Onsdag den 15. april kl. 17.00

Vi spiser igen sammen på tværs af organisationerne i Østbyen og værner om fællesskabet i vores dejlige bydel. Denne gang foregår det i Grønnevang Kirke. Så kom og slut op om det gode initiativ – måske lærer du et nyt menneske at kende, som du ikke har mødt før.

Arrangører: Plejehjemmet Skovhuset, Brohuset, Grønnevang Skole, Bydelsmødre, Venskabsforeningen Faloga, Hillerød Kommune og Grønnevang Kirke.

FDF for hele familien

FDF er som noget nyt startet op i Grønnevang Kirke – og du kan være med!

Onsdage fra 16.30 – 18.00 (med fællesspisning).

Vi kalder det Familie-FDF, og det er for hele familien med oplevelser og aktiviteter, så alle kan være med.

Programmet er målrettet børn fra 3-10 år. Frivillige voksne styrer løjerne, og vi vil sammen udforske naturen, være kreative, blive beskidte og have det sjovt. Vi begynder med en times ude-aktiviteter, leg, sang og andagt – og slutter af med at spise sammen. Kom og se, om det er noget for jer.

Har du spørgsmål, så kontakt gerne initiativtager Benjamin Sloth Jensen på mail bsje@km.dk

Ung i Grønnevang

For dig, der er ung (fra konfirmationsalderen og til og med gymnasiet), er der flere muligheder for at hænge ud i kirken og møde andre unge.

Hver torsdag aften fra kl. 19.0021.00 er vores ungdomsklub åben. Her kan du komme og hygge, spille spil eller hvad vi nu ellers finder på i fællesskab.

En gang imellem holder vi Ung Kir kefest. Det foregår fredage fra kl. 17.30-21.00. I foråret 2026 er da toerne 17. april og 12. juni

Hør mere hos kirke- og kulturmedarbejder Birgitte Sølvkjær på tlf. 6070 7328 eller kk@gronnevang.dk

Babysalmesang

Til mor eller far: Går du hjemme med din baby, så er her et tilbud for dig.

Tirsdage kl. 10.30 er der babysalmesang i kirken - et musikalsk og rytmisk tilbud for babyer fra ca. 3-12 måneder og deres forældre. Sang og musik stimulerer barnets udvikling, mens du samtidig kan opleve kirkerummet på en uformel måde.

Efter ca. 45-50 minutter er det tid til hyggelig snak og pludren over kaffe og te i et af kirkens andre lokaler. Tilmelding til organist Inger Merete Tuxen via formular på gronnevang.dk

DATO KIRKEÅRET

2. Skærtorsdag

3. Langfredag 10.00 BS

5. Påskedag 10.00 BS, Jazzmesse

6. 2. påskedag 10.00 PB

8. Onsdag 17.30 Pastagudstjeneste

12. 1. søndag efter påske 10.00 BS

19. 2. søndag efter påske 10.00 BS

26. 3. søndag efter påske 10.00 PB

2. Lørdag 11.00 BS, Konfirmation

3. 4. søndag efter påske 10.00 PB

6. Onsdag 17.30 Pastagudstjeneste

9. Lørdag 10.00 PB, Konfirmation

10. 5. søndag efter påske 10.00 BS

14. Kristi himmelfart 10.00 BS

17. 6. søndag efter påske 10.00 BS

24. Pinsedag 10.00 BS

25. 2. pinsedag 10.00 PB, Konfirmation

31. Trinitatis søndag 10.00 BS, Lovsangsgudstjeneste

TRANSPORT TIL KIRKEN TIL GUDSTJENESTERNE

Har du behov for at blive hentet og bragt hjem - så giv kirketjeneren besked, tlf. 4824 0010. Ring fredag mellem 10.00 - 12.00.

Hold øje med kirkens hjemmeside og Facebook for eventuelle ændringer.

BS - Benjamin Sloth Jensen

PB - Per Bohlbro

DATO

7. 1. søndag efter trinitatis 10.00 BS

JUNI

14. 2. søndag efter trinitatis 10.00 BS, Jazzmesse

21. 3. søndag efter trinitatis 10.00 PB

28. 4. søndag efter trinitatis 10.00 PB

5. 5. søndag efter trinitatis 10.00 BS

JULI

AUGUST

12. 6. søndag efter trinitatis 10.30 PB

19. 7. søndag efter trinitatis 10.30 PB

26. 8. søndag efter trinitatis 10.00 PB

2. 9. søndag efter trinitatis 10.00

9. 10. søndag efter trinitatis 10.00

16. 11. søndag efter trinitatis 10.00

23. 12. søndag efter trinitatis 10.00 Jazzmesse

30. 13. søndag efter trinitatis 10.00 Høstgudstjeneste

6. 14. søndag efter trinitatis 10.00

SEPTEMBER

9. Onsdag 17.30 Pastagudstjeneste

13. 15. søndag efter trinitatis 10.00

20. 16. søndag efter trinitatis 10.00

27. 17. søndag efter trinitatis 10.00 Lovsangsgudstjeneste

Morgenmøde:

Hvordan rækker vi ud til nydanskere og flygtninge?

Søndag den 31. maj kl. 8.309.45 v/ netværkskoordinator

i Tværkulturelt Center, Birthe Munck-Fairwood

Kom og bliv klogere på, hvad kirken gør for at vise gæstfrihed mod fremmede, der kommer til vores land, og give dem et nyt håb midt i håbløsheden.

Der serveres morgenkaffe og brød fra kl. 8.30. Pris 20 kr.

Sommerfest i Grønnevang

Søndag den 14. juni

Festen starter med en udendørs jazzmesse på plænen foran kirken.

Derefter kan man købe frokost, og der vil være aktiviteter for børnene og koncert ved kirkens kor.

Følg med på kirkens hjemmeside, hvor programmet vil blive lagt op.

Assist uge 27

Fra den 29. juni til 5. juli mødes en flok unge mennesker i Grønnevang Kirke til fællesskab og frivilligt arbejde. Som tidligere år kommer de rundt i Østbyen og giver en hånd med praktiske opgaver.

Har du lyst til at være med i meningsfyldt fællesskab – så læs mere på kfs. dk og meld dig som frivillig.

Har du et plankeværk, du slet ikke kan overskue at få malet? Har hækken vokset sig alt for stor? Eller har du andre opgaver, som du kunne bruge hjælp til? Så kontakt sognepræst Benjamin Sloth Jensen, bsje@km.dk, eller boligsocial medarbejder Thyge Enevoldsen på ten@km.dk.

Arr.: Grønnevang Kirke, Brohuset og Kristeligt Forbund for Studerende

Østfestival

I dagene 5. - 8. august er der igen Østfestival. En kultur- og sportsfestival med masser af gratis aktiviteter for børn, unge og familier i Hillerød Øst i den sidste uge af skolernes sommerferie.

Festivalen foregår i området omkring Brohuset – boligforeningen Kongevængets fælleshus, Østervang 103.

Grønnevang

Udgives af Grønnevang

Menighedsråd

REDAKTION

Karin Ravnborg (KBR) (karinravnborg@ gmail.com), Maria Legarth (ML) (maria.l@ indremission.dk), Hanna Birkmose Jakobsen (birkmose@os.dk) og Finn Hansen, fotograf (finn@finnjette.dk).

FORSIDEBILLEDE

Signe Kathrine Engel Tornvig

NÆSTE KIRKEBLAD udkommer cirka 1. oktober 2026

Deadline for stof til næste blad er 1. august 2026 og sendes til redaktionen på e-mail til kirkeblad@gronnevang.dk

LAYOUT & TRYK:

Videbæk Bogtrykkeri · Trykkerivej 2 6900 Skjern · tlf. 9717 3408

HUSK

DU KAN OGSÅ

FINDE KIRKEN PÅ

Hjemmeside: www.gronnevang.dk Facebook: Grønnevang Kirke (Gruppe: Grønnevang kirke Hillerød Øst) Instagram: gronnevangkirke YouTube: Grønnevang Kirke

NYHEDER

Få nyheder fra kirken direkte på mail - tilmeld dig nyhedsbrev fra Grønnevang Kirke på gronnevang.dk/nyhedsmails

GRØNNEVANG KIRKE

Tolvkarlevej 76 · tlf. 4824 0010 3400 Hillerød · kirke@gronnevang.dk

PRÆSTER

Benjamin Sloth Jensen tlf. 5115 5349 · bsje@km.dk

Per Bohlbro tlf. 2370 7867 · pb@km.dk

Træffes bedst tirsdag-torsdag kl. 11.30-12.30

KORDEGNEKONTOR

Roskildevej 12A, 1.th. · 3400 Hillerød tlf. 7023 0393 Åbningstid mandag-fredag kl. 9.00-12.30 samt efter aftale.

KIRKETJENERE

Julie Javaherian Witt og Charlotte Thorsen tlf. 4824 0010 · kirketjener@gronnevang.dk

Træffes i kirken tirsdag-fredag kl. 10.00-12.00

ORGANIST

Inger Merete Tuxen · tlf. 4089 5308 organist@gronnevang.dk

KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDERE

Birgitte Jensen · tlf. 2152 2247 sognemed@gronnevang.dk

Birgitte Sølvkjær · tlf. 6070 7328 kk@gronnevang.dk

KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER

Karin Ravnborg · karinravnborg@gmail.com

MENIGHEDSRÅDSFORMAND

Poul Mejlvang Astrup · formand@gronnevang.dk

TEMA »BUDSKABER«

Vigtigt budskab til alle

Engang hørte jeg en vittighed, som jeg syntes på den ene side var meget morsom, men samtidig dybt tragisk, fordi den måske bar på et lille gran

En mand kommer op til himmelens port og møder Sankt Peder, der tager imod ham med åbne arme og lukker ham ind. Her får han en rundvisning af alle herlighederne, og manden jubler højt af glæde, fordi det er så dejligt at være der.

På et tidspunkt kommer de forbi en lukket dør, og Sankt Peder beder manden om at være helt stille. »Hvorfor det?,« spørger manden forundret. »Jo, nu skal du høre,« svarer Sankt Peder: »Inde bag døren sidder der nogle folk fra kirken, og de tror, de er de eneste, der er kommet i himlen.«

I Grønnevang Kirke ønsker vi ikke at tro, at vi er de eneste, der har mulighed for at få et evigt liv efter døden. Faktisk er vi overbevist om, at det budskab om Guds kærlighed, som vi kan læse om i Bibelen, er tilgængeligt for alle, og at det er så vigtigt, at alle mennesker i vores sogn skal have mulighed for at høre det.

Det kan man læse om i Johannesevangeliet kapitel 3, vers 16, hvor der står: »For således

elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver (= alle), som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«

Derfor gør vi meget for at invitere til kirkens mange aktiviteter, hvor man kan høre mere om og selv opleve den kærlighed, som Gud har til alle mennesker.

Et af de steder, vi fortæller om kirken, er i det kirkeblad, som du sidder med i hånden lige nu. Bladet bliver husstandsomdelt en gang hvert halve år til alle hjem i sognet, og for at vi kan gøre det endnu bedre, har vi brug for din hjælp til at svare på et par spørgsmål.

Det tager kun et par minutter. Via denne QR-kode kommer du ind på et spørgeskema, som er hurtigt at udfylde. Hvis du svarer, har vi mulighed for at gøre kirkebladet endnu mere brugbart og relevant for de mennesker, der bor her i Hillerød Øst.

På forhånd tak for hjælpen.

Find spørgeskemaet her:

Karin Borup Ravnborg, kommunikationsmedarbejder

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Grønnevang Nyt - Nr. 1 - 2026 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu