Hos Okholm Lighting er kirkebelysning ikke bare et speciale – det er en del af vores sjæl. I mere end 1.700 kirker – fra Danmark og Færøerne til Sverige, Norge og Tyskland – har vi gennem de sidste 50 år bidraget til at forme lyset i nogle af vores mest fantastiske rum.
Kirkebelysning er en streng i vores DNA.
I tæt samspil med menighedsråd, arkitekter og lysdesignere, der – ligesom os – har blik for det sakrale rum, har vi arbejdet med belysning i alle arkitektoniske stilarter – fra middelalderens klangrum til det moderne kirkebyggeri.
Vores viden er formet af erfaring og forfinet af de mange samarbejder, hvor respekt, præcision og en forståelse for, hvordan lys forstærker stedets karakter, har været det bærende.
Kirken er for mange et livsanker. Det forpligter. Og det har vi arbejdet dedikeret med i et halvt århundrede.
Her viser vi et varieret udvalg af projekter, vi med stolthed har været en del af.
INDHOLD
VENØ KIRKE / VENØ, DANMARK 4 12
KIRKEBELYSNING HANDLER OM
MERE END LYS
/ ARTIKEL OM KIRKEBELYSNING AF
PETER OKHOLM
LØGUMKLOSTER KIRKE / LØGUMKLOSTER, DANMARK
HØRSHOLM KIRKE / HØRSHOLM, DANMARK
ENGHAVE KIRKE / VESTERBRO, KØBENHAVN, DANMARK
FAABORG KIRKE / FAABORG, DANMARK
ERFARING – SKABT IGENNEM PROJEKTER
Gennem samarbejde med arkitekter, lysdesignere og menighedsråd over hele landet har vi opbygget en viden, der rækker ud over teknikken.
Vores erfaring er skabt i dialog – med menighedsråd, rådgivere, Slots- og Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og andre, der værner om vores fælles kulturarv.
Med respekt for historien og blik for fremtiden forener vi vision og pietet – og tilfører atmosfæreskabende moderne teknologi med omtanke for både arkitektur, mennesker og miljø.
KIRKEBELYSNING HANDLER OM MERE END LYS
I løbet af de seneste 20–30 år har kirkerne gennemgået en markant udvikling. I dag anvendes kirkerummene til langt mere end de klassiske kirkelige handlinger, og det stiller nye krav til belysningen. Kirken fungerer ikke alene som arbejdsplads for præster, organister og kirketjenere – den bærer også en arkitektonisk og kulturel historie, og mange steder åbnes rummet op for koncerter, samtalesaloner og andre fællesskaber.
“Det særlige ved belysningsprojekter i kirker er, at de i modsætning til private hjem eller virksomheder skal holde i rigtig mange år. Vi taler ikke bare om 5-10 år men nærmere 30-50 år. Derudover skal der tages hensyn til lysniveau og stemning. Det sikrer vi med lysberegninger og mulighed for lysdæmpning, så lyset kan tilpasses eksempelvis aften eller formiddag, sommer eller jul,” forklarer direktør Peter Okholm.
Hos Okholm Lighting foretages lysberegninger med afsæt i rummets geometri og materialernes refleksionsevne – eksempelvis giver hvidkalkede vægge en høj grad af refleksion. Udgangspunktet er altid et scenarie med fuldstændigt mørke; dagslyset betragtes som et dynamisk supplement, der via dæmpning integreres i den samlede løsning.
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
DET MULIGES KUNST
Kirkebelysning kræver en særlig tilgang – ikke blot teknisk præcision, men også evnen til at forstå arkitekturens vilkår og rummets funktion.
“At arbejde med belysning i en kirke er det muliges kunst. Man kan eksempelvis ikke altid bare lige fræse nye ledninger ind i muren eller lignende. Så skal der tænkes i alternative løsninger. I nogle tilfælde skal Nationalmuseet endda ud og give grønt lys, før installationen kan gå i gang,”fortæller direktør Peter Okholm og tilføjer:
“Vores mangeårige erfaring med belysnings- og restaureringsprojekter i mere end 1700 kirker betyder, at vi ikke blot rådgiver ud fra lysberegninger – vi har også et godt blik for æstetikken. Det er også vigtigt for os, at den nye belysning er tro mod historien, stilen og det rum, som skal lyses op.”
SKRÆDDERSYET TIL RUM OG BEHOV
Uanset om opgaven handler om restaurering, renovering eller nyetablering, er ingen kirker ens. Hver løsning bliver til i samspil med arkitektur, brug og stedets historie. Gennem årene har Okholm Lighting tilegnet sig en dyb forståelse for både arkitektoniske og funktionelle hensyn – og for de skiftende behov, der følger med kirkens nye anvendelser.
Med øget fokus på ergonomi, visuel komfort og oplevelsen af selve rummet er fleksibilitet blevet et nøgleord.
I Faaborg Kirke er der fx installeret farvestyret lys i nicherne, som kan oplyse hvælvingerne i alle regnbuens farver – en funktion der forstærker stemningen under koncerter og korarrangementer. Enghave Kirke er et andet eksempel på en løsning, der understøtter mangeartede aktiviteter. I Løgumkloster Kirke var farvegengivelse et centralt krav i det historiske rum, mens Garnisonskirken i København fik en løsning, der både løste et praktisk problem og skabte æstetisk kvalitet – i stedet for de tidligere nøgne pærer i simple loftfatninger.
Ved kirkebelysning arbejdes der generelt med farvetemperaturer imellem 2200-2700 Kelvin. Der prioriteres en høj farvegengivelse af hensyn til både arkitektur og inventar. Kirkers anvendelse i dag er væsentlig mere nuanceret end tidligere, hvilket også stiller øgede krav til at indrette belysningen i forhold til begivenhederne, alt fra højmesser til koncerter og korarrangementer installeres der også mere avancerede lysstyringssystemer.
“Lyset skal både være funktionelt, komfortabelt og atmosfæreskabende, og de arkitekter og lysdesignere vi arbejder sammen med har de samme præferencer for at skabe god og langtidsholdbar kirkebelysning,”slutter Peter Okholm.
LYS - I FORMIDLERENS ROLLE
Løgumkloster Kirke, opført som en del af det tidligere cistercienserkloster i Løgum, kan føres tilbage til slutningen af 1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet. Den lange opførelsesperiode har givet kirken en særlig arkitektonisk dualitet – med både romanske og gotiske træk – og ikke mindst de karakteristiske røde munkesten, der giver kirkerummet sin varme stoflighed og tyngde. Kirken med sin høje rejsning og symmetriske opbygning med hensyn til murværk, materialer, gavle, vinduer og tage, regnes for et arkitektonisk mesterværk.
Netop denne stoflighed blev et centralt omdrejningspunkt for belysningsløsningen. Farvegengivelsen i lyskilderne var afgørende for at bevare og forstærke det varme, rødlige skær fra murværket. Derfor blev alle LED’er specialfremstillet med særlig høj farvegengivelse.
I tæt samarbejde med Jørgen Overbys Tegnestue udviklede Okholm Lighting et belysningskoncept, hvor ringkronerne skulle spejle kirkens øvrige inventar i udtryk og stof.
Valget faldt på forsølvet messing – ubehandlet, så tiden får lov til at sætte sit præg og skabe den samme patina som de øvrige sølvelementer i kirken. Inspirationen kom fra noget så enkelt som et sølvfad – vist frem af arkitekten som pejlemærke for materialets aldring og æstetik.
FAKTA:
Arkitekt:
Jørgen Overbys Tegnestue Fonde:
A.P. Møller og Hustru
Chastine McKinneyMøllers Fond til AlmeneFormål
Augustinus fonden
Ny Carlsberg Fondet / New Carlsberg Foundation
Glasmosaik: Per Kirkeby
Belysning og metalarbejde: Okholm Lighting A/S
Kilder:
Nyt lys i Løgumkloster Kirke – Artikel af Gunver Hansen, lysarkitekt M.A.A., Gunver Hansens
Tegnestue. LYS 03.2016
Løgumkloster Kirke –Velkommen (Den danske Folkekirkes informationsbrochure)
I kirkens hovedskib og kor mødes man af tre store ringkroner i kegleform, ophængt med respekt for rummet og dets proportioner. Hver krone består af fire koncentriske ringe – den største med en diameter på 120 cm, den mindste på 79,2 cm, og en samlet højde på 231,5 cm.
Alle ringe er udstyret med integrerede LED-bånd, som lyser både opad og nedad. Lyset er afskærmet med mikroprismatiske akrylplader, som tilfører en diskret og raffineret brillans – næsten som glimt fra en krystallysekrone, men med en langt mere moderne afsætning i både funktion og udtryk.
Belysningen kan dæmpes og styres individuelt – opad og nedad – hvilket giver en fin fleksibilitet i anvendelsen.
Man kan vælge at lade rummet bades i indirekte lys, hvor hvælvinger og lofter står som bløde reflekser, eller man kan aktivere det nedadrettede lys for at skabe læselys og funktionelt nærvær. De forsølvede ringe giver en flot spejlning af omgivelsernes materialer og struktur.
Den særlige mikroprismatiske afskærmning bidrager også til at sprede lyset næsten vandret. Det betyder, at både lofter og vægge får en jævn og rolig belysning, som trækker struktur og materialitet frem i kirkerummets arkitektur. Nedadrettet giver lyset det nødvendige brugsniveau til eksempelvis salmesang og liturgisk læsning – uden at kompromittere stemningen.
I kirkens sideskibe er mindre versioner af lysekronen ophængt, hver med én enkelt ring. De bidrager smukt og præcist til at fremhæve nicher og hvælvinger – og understøtter også her de daglige funktioner med et afbalanceret og behageligt lys
Projektet blev afsluttet i for ca. 10 år siden, og resultatet demonstrerer, hvordan moderne lysteknik og klassisk kirkearkitektur kan mødes i et harmonisk og respektfuldt samspil. Belysningsløsningen viser også at den er langtidsholdbar.
Hos Okholm Lighting har man ikke blot leveret belysning, men også andet metalarbejde i kirken – herunder prædikestolsgelænder og lysestager – fremstillet af virksomhedens egen gørtler, et job som i dag er meget sjældent, men et bevis på Okholm Lighting håndværksmæssige kunnen og traditioner.
HØRSHOLM KIRKE
– EN NÆNSOM TILBAGEVENDEN
TIL DET OPRINDELIGE
Hørsholm Kirke blev indviet den 5. februar 1824 og kunne i 2024 fejre sit 200-års jubilæum. I den anledning blev kirkerummet gennemgribende istandsat under kyndig ledelse af ERIK Arkitekter, som er specialister i restaurering af historiske bygninger – særligt kirker – med stor vægt på æstetik, funktion og kulturarv.
Med udgangspunkt i arkitekt C.F. Hansens oprindelige nyklassicistiske idéer blev senere tiders tilføjelser fjernet.
ERIK Arkitekter har ført rummet tilbage til sin arkitektoniske kerne og samtidig tilført brugsmæssige forbedringer med stor omhu og pietetsfølelse.
FAKTA: Arkitekt: ERIK Arkitekter Belysning: Okholm Lighting A/S
MATERIALER OG FARVER
Farveholdningen på vægge og prædikestol er ført tilbage til det oprindelige, med afdæmpede og rolige nuancer.
Nye kirkebænke i hovedskibet er udført som nøjagtige kopier af de originale, som i dag står i pulpituret. For øget fleksibilitet er der indført løse stole i sideskibene og på de forreste rækker i midterskibet.
BELYSNING SOM ARKITEKTONISK GREB
Også belysningen er tænkt som en aktiv del af det arkitektoniske udtryk. De oprindelige pendler er udskiftet med Marianne Tuxens Tulip Ø360 mm, som med opalt glas skaber en behagelig, diffus belysning.
Sideskibene belyses af diskrete, hvide Dybbøl loftversion, mens pulpituret, hovedindgangen og trappegangene er udstyret med specialdesignede væglamper i messing fra Okholm Lighting – inspireret af fakler, og skabt til at være både dekorative og funktionelle.
En frise med justerbar LED-belysning løber langs kirkeskibet og oplyser det kuppelformede loft i et blødt, gradueret lys, der fremhæver
rummets arkitektoniske enkelthed og klarhed. Ved alter og orgel danner to tøndehvælv med antikt kassettemønster en symmetrisk afslutning på rummet, med integreret belysning, der fremhæver deres form.
EN HELHEDSOPLEVELSE
MED FAGLIG TYNGDE
Belysningsløsningen – og hele transformationen – er udtryk for en æstetisk og funktionel helhedstænkning, hvor ERIK Arkitekters ekspertise, respekt for historien og sikre arkitektoniske blik skaber et flot helhedsindtryk.
ENGHAVE KIRKE.
EN RESPEKTFULD TRANSFORMATION AF RUM, LYS OG ARKITEKTUR
Enghave Kirke ligger i et kvarter præget af røde murstensbygninger fra 1910–1940, hvor funktionalitet og stoflig kvalitet gik hånd i hånd. Arkitektonisk befinder vi os i overgangen mellem nyklassicisme og funktionalisme, ofte med referencer til Bedre Byggeskik: rød tegl, solide proportioner og enkle detaljer.
Kirken, opført i 1929 og tegnet af arkitekt F. Jensen, er nænsomt integreret i disse omgivelser. Hvor mange kirker i dag står ubenyttede hen, er Enghave Kirke transformeret til et åbent og alsidigt rum, hvor tradition og samtid smelter sammen. Arkitekterne Frank Maali og Gemma Lalanda (MLAS) har med stor pietetsfølelse redefineret kirkerummet med respekt for dets oprindelige ånd.
Man mærker straks rummets imødekommenhed, når man træder ind gennem det lille våbenhus. De nye indgreb arbejder med kontraster og volumen.
Kirkerummet er lyst og åbent, forstærket af trappeformationer i bambus, der rejser sig som siddeplateauer over våbenhuset og langs højre væg. De skaber en ny rytme og forbedrer samtidig akustikken. Bambus og læder giver varme, mens sortelokserede stålgelændere tilfører grafisk præcision. Selv salmetavlen og opbevaringen af salmebøger er genfortolket med omhu.
Rummet fungerer i dag både som kirke, koncertsal og teaterscene. Der er opført et trappemøbel til ca. 160 personer, hæve-/sænkescene på 28 m2, ovenlys, nye installationer, inventar og udendørs anlæg.
Belysningen er nøje iscenesat som en aktiv del af arkitekturen. En ny pendel – inspireret af faklens form – lyser både opad og nedad og kan tændes separat eller samlet. Ophængt i buer over rummet i rækker af wire, følger pendlernes linjeføring rummet og fremhæver dets volumen.
Til nat- og aftengudstjenester kan det øverste lys aktiveres og kaster et varmt, stemningsfuldt skær fra kobberrøret.
Langs tagfladerne er placeret 20 meter lange LED-skinner, der reflekterer lyset op i loftet og interagerer med dags- og himmellyset fra store tagvinduer og det markante gavlvindue, hvor et bevægeligt gardin åbner rummet mod omgivelserne.
venligst udlånt af arkitekterne
Frank Maali og Gemma Lalanda, MLS/S Arkikter MAA
Fotos
Altertavlen, udført i samarbejde med billedkunstner Margrethe Sørensen, er en 7 x 4 meter stor jernstruktur fyldt med symbolik og rytmiske felter, der kalder på refleksion. Belysningen har været afgørende i transformationen. Lys og arkitektur arbejder her som ligeværdige partnere i at forme stemningen og rummet.
Som Peter Okholm, direktør i Okholm Lighting, udtaler: "Enghave Kirke var et meget inspirerende projekt at være en del af. Arkitekterne har arbejdet i dybden med hver detalje. Selvom vi har været involveret i over 1.000 kirkebelysninger gennem årene, dukker der stadig nye, visionære måder op at forstå rummet og lysets betydning. Enghave Kirke er et af de steder, hvor lys og materialer går op i en større helhed.”
Enghave Kirke er ikke blot renoveret – den er gentænkt. Et nutidigt kirkerum, hvor funktion, arkitektur og lys er smeltet sammen i en helhed, der rækker ind i fremtiden.
FAKTA:
Arkitekt: Frank Maali & Gemma Lalanda
MLA/S arkitekter MAA
Bygherre: Københavns Stiftsøvrighed og Vesterbro Sogn
Ingeniører: BeregnerGruppen og Consel el-ingeniører
Belysning: Okholm Lighting
Kunstnerisk udsmykning: Margrete Sørensen (altertavle, alterbord, døbefond og prædikestol). Frank Maali (lamper)
Kilde: Arkitekten 03/19
Foto: Okholm Lighting
RESPEKTULD RESTAURERING MED SANS FOR LYS OG HISTORIE
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Faaborg Kirke har i en periode tiltrukket stor opmærksomhed, ikke mindst i forbindelse med Jim Lyngvilds udstilling af monumentale fotocollager over bibelske temaer. Udstillingen markerede en midlertidig lukning af kirken og trak over 50.000 besøgende indenfor – et tydeligt tegn på, at kirkerummet stadig har potentiale som levende og relevant ramme for kultur og fortælling.
Kirken blev herefter lukket og en omfattende restaurering igangsat, der i dag får kirken til at fremtræde som en balanceret og arkitektonisk respektfuld fornyelse. Udvendigt er der sket få synlige forandringer, men i det indre er kirken blevet transformeret med løsninger, der spænder fra det teknisk nødvendige til det æstetisk forfinede.
Kirkens nye gulv danner et stofligt modspil til de kalkede hvide mure og tilfører rummet en rolig tyngde. Sideskibene er blevet frigjort for faste bænke og møbleret med Kaare Klints ikoniske kirkestol i en dyb blå nuance – genbrugte og nyistandsatte, så stolene både rummer historie og nutidig funktionalitet.
Lysdesignet er gentænkt med stor respekt for kirkens arkitektoniske karakter. De oprindelige lysekroner er blevet restaureret og flyttet til sideskibene, hvor der tidligere ikke var belysning. I hovedskibet og korpartiet er opsat stilrene Grenlysekroner, designet af VMB Arkitekter, der også har ledet restaureringsarbejdet. Resultatet er et belysningskoncept, der kombinerer funktionalitet og æstetik i et enkelt formsprog, som egner sig til mange forskellige typer kirkearkitektur.
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Billederne er gengivet med venlig tilladelse fra Faaborg Kirke og Stefan Grau.
Et af de mest markante lysgreb er den diskrete oplysning af nicherne i hovedskibets øverste del. Her er integreret et fuldspektret LEDlys i nichebunden, der kan styres i hele spektret fra varme 1.600 K til kølige 16.000 K langs Planck-kurven, altid med høj farvegengivelse. Det giver mulighed for at tilpasse stemningen fra det intime og glødende til det klart dagslysagtige.
Derudover rummer lyset RGB, hvor især mættede røde og blå toner kan realiseres med høj intensitet. Grøn gengives i en mere afdæmpet nuance, hvilket er et kendt karaktertræk ved den anvendte LED teknologi.
På denne måde bliver nicherne transformeret til et poetisk og fleksibelt element, der både i hverdagen og ved særlige lejligheder fremstår som en naturlig del af kirkens visuelle helhed. Ved fuld styrke kan belysningen farvelægge hele hvælvingen og skabe en overraskende og sanselig lyshimmel over menigheden – en nyskabelse i dansk kirkerum.
Yderligere er denne belysning også lagt oven på munkestolene i koret, således korhvælvet kan oplyses i alle farver, dette kan styres sammen med eller separeret fra nicherne i hovedskibet.
Okholm Lighting har bidraget med ekspertise i lysplanlægning og armaturvalg, og belysningen fremtræder i dag som en aktiv og integreret del af kirkens arkitektoniske fortælling.
Faaborg Kirkes restaurering demonstrerer, hvordan selv fredede rum kan bringes op til nutidens krav uden at miste deres historiske identitet. Her er der tænkt i helheder, materialer og stemning – og ikke mindst i lysets betydning for rummet, arkitekturen og oplevelsen.
FAKTA:
Bygherre: Faaborg Menighedsråd
Arkitekt: VMB Arkitekter, Aarhus
Belysning: Okholm Lighting A/S
Kilder: Diverse avisartikler fra Det rigtige Faaborg, Randers Amtsavis, samt Google.
VENØ KIRKE – EN NÆNSOM FORENKLING AF DANMARKS MINDSTE KIRKE
Venø Kirke, med sine beskedne indvendige mål på blot 4,2 x 9,8 meter, regnes for Danmarks mindste. Kirken, der stammer fra senmiddelalderen kort efter reformationen, har gennemgået flere ombygninger, hvoraf den seneste markerede et stilistisk opgør med tidligere tiders lag-på-lag forbedringer.
Renoveringen blev forestået af Dan Ljungar, BONDE LJUNGAR Arkitekter, som – trods manglende erfaring med kirker – gik til opgaven med stor lydhørhed og arkitektonisk indlevelse. Med et blik for både stedet og historien ønskede han at føre kirken tilbage til et asketisk og lyst udtryk – inspireret af reformationens enkle æstetik og de karakteristiske hvidkalkede mure i kløvede marksten. Resultatet er et roligt og klart rum, der hylder både tradition og funktion.
Foto: Tommy Hansen/PDFnet/Wikimedia Commons
Foto: Christian Mortensen
Foto: Christian Mortensen
Belysningen spiller en central rolle i rummets nye udtryk. Den eksisterende lysekrone er nænsomt restaureret og genplaceret ved døbefonten. Den generelle rumbelysning er skabt med 27 Trinitatis-pendler, designet af Inge og Johannes Exner. Pendlen kombinerer funktion og æstetik med sit blændfri, nedad-
rettede lys og sin reflektorvirkning op mod loftet – og bringer det lille kirkerums lave lofthøjde aktivt i spil. Armaturet, produceret af Okholm Lighting, er ofte anvendt i kirker og tilfører også her en rolig og velafstemt belysning.
Alt inventar er nytegnet til kirken og fremstillet med fokus på traditionelle håndværksteknikker – udført af lokale håndværkere. Det nye gulv udjævner tidligere niveauforskelle og skaber en glidende og værdig adgang gennem kirkerummet.
Renoveringen af Venø Kirke er et fint eksempel på, hvordan arkitektonisk reduktion – i tæt samarbejde med lokalmiljø og menighedsråd –kan bringe et rum tilbage til sin essens: ro, funktionalitet og skønhed.
Læs hele historien i Arkitekten: https://arkitektforeningen.dk/ arkitekten/venoe-kirke/
FAKTA
Bygherre: Venø Menighedsråd Kunstrådgiver: Mag. art, kunsthistoriker, tidligere formand for Ny Carlsbergfondets direktion, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen Arkitekt: Bonde Ljungar arkitekter MAA, ved arkitekt MAA Dan Ljungar
Fonde: Ny Carlsbergfondet A.P. Møller og Hustru
Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal, Kirsten og Peter Bangs Fond, Familien Biilmann
Håndværkere - nyt inventar: Tømrermester Anders Hunsballe, Venø (bænke, indgangsdør mm.)
