Foreløbig høstinformation

Page 1


Esbjerg, den 29. september 2025

Foreløbig høstinformation 2025

Kære kunde

Vi er nu godt i gang med indkøring af den nye høst af både rug og hvede.

Dette års høst har som bekendt været kendetegnet ved store udbytter. Det omskiftelige vejr under høsten, har gjort at der er store regionale forskelle på kvaliteten af især hvede.

Rug

Dette års rugudbytter har været gode, og med pæne kerner til følge. Vi ser at faldtallet på rugen, er en smule lavere end sidste års faldtal. Vi forventer dog fortsat at ligge inde for de normer som vi havde ved sidste års høst.

Vi forventer at vi om 1-2 uger har implementeret den nye høst 100% i vores rugmel og rugprodukter.

Vores analyser og testbagninger viser på nuværende tidspunkt intet behov for tilpasning i opskrifter/fremgang, herunder mængden af surdej i rugbrødsopskrifter. Vi anbefaler dog altid at man holder et vågent øje med dejtemperatur, dejkonsistens og hævetid.

Hvede

Dette års hvedeudbytter har været fornuftige. Overordnet set er kvaliteten af det høstede korn overvejende god.

Selvom dejstabiliteten er en smule lavere, ser vi at strækbarheden er rigtig god i år. Den gode strækbarhed kan med fordel understøttes ved at ælte dejene ½-1 minut mindre ved lav hastighed, og ælte tilsvarende længere ved høj hastighed. Vandoptagelsen er højere end sidste år, hvilket kan give lidt fastere deje. Vi anbefaler derfor, at man holder et vågent øje med dejkonsistensen og evt. tilsætter yderligt vand til de enkelte opskrifter.

Som altid er det vigtigt at dejene ikke bliver for varme, da dette vil kunne give klistrede deje. Ligeledes er det vigtigt at dejene køres skær, da dejen ellers vil kunne krympe under bagningen –udfør derfor ”glutenstræk” på dejene.

Vi har på nuværende tidspunkt implementeret ca. 50 – 80% ny høst i vores hvedemelsvarianter og vi forventer at være overgået til 100% ny høst indenfor 3-4 uger.

Når vi er på 100% ny høst, vender vi tilbage med en endelig høstinformation.

Skulle du have spørgsmål til dette års høst, skal du ikke tøve med at kontakte os.

Venlig hilsen

Valsemøllen A/S

Lars Eriksen

Udviklingschef

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.