100mm
142 mm
23mm
142 mm
100mm
❞
Områderne Donetsk og Luhansk ved Ukraines grænse mod Rusland har været præget af krig og uroligheder, så længe nogen kan huske. Så mange har gjort krav på jorden, at selv de, der bor der, har svært ved at afgøre, hvem der er den retmæssige ejer. Aleksandra er en storslået fortælling om en slægt, som i alle led har måttet tåle krigens hærgen: fra sovjetiske brigadister til tyske nazister og pro-russiske separatister. Det er en smertelig og gribende beretning om fornedrelse, undertrykkelse, frarøvelse af jord og ejendele, sult, korruption og dyb fattigdom. Men også om at huske, hvem man er og var, når så meget er ødelagt og gået til grunde. I 2018 er Lisa rejst fra Holland til det annekterede Luhansk for at lede efter sin familie. Med sig har hun et ganske særligt klæde fra sin bedstemor Aleksandra. Et klæde, som er broderet med slægtens brogede linjer. I et forunderligt møde med Lisas afdøde tipoldefar udfolder sig en samtale på tværs af generationer, som vækker slægten til live igen, levende og døde. Aleksandra sætter et menneskeligt ansigt på krigens ofre og giver stemme til et folk, som alt for længe har måtte tie.
9 788740 689082 >
210mm
Vi bor på et lunefuldt og humørsygt stykke land, men det er i hvert fald vores land, sagde hun ofte. Alle vores historier ligger begravet her, og alle historier finder i sidste ende hjem her, på disse marker. Linjerne i dette klæde er alle smukke og dystre historier, og der kommer stadig flere til. Ved du, hvad min Baba Mari sagde, Lisa? Dette stykke jord er ikke til at få ud af os, det er i vores blod.
Lisa Weeda (f. 1989) er ukrainskhollandsk forfatter og arbejder også som instruktør og dramatiker. Hendes moderland, Ukraine, er ofte omdrejningspunkt for hendes arbejde. Aleksandra er hendes debutroman.
Omslag: Mikkel Henssel Forfatterfoto: Geert Snoeijer