ENGPARKEN
December
2014
Nr. 3
Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7
Spørgsmål og svar
om renoveringen Spørgelysten har været stor hos de beboere, der har deltaget i de fælles beboermøder eller på de tre åbent hus-arrangementer i den seneste måned om renoveringsprojektet. Senest har åbent hus-arrangementerne trukket mange til, som ikke tidligere har hørt om renoveringsplanerne. Og samlet i løbet af de tre dage, var mellem 100 og 150 beboere forbi. Mange har fået konkrete svar på spørgsmål om deres kommende husleje, om indretningen af deres lejlighed eller om de praktiske ting i forbindelse med genhusning. Vi har i dette tredje nyhedsbrev om renoveringsprojektet i Engparken forsøgt at samle de spørgsmål og svar, der har generel interesse. Målet er fortsat, at alle føler sig velinformerede, når vi mødes til ekstraordinært afdelingsmøde, tirsdag den 16. december kl. 19.00 i fælleshuset. Det er her, beboerne skal godkende helhedsplanen (se tidsplanen på bagsiden). Husk, du kan fortsat se de tidligere nyhedsbreve samt referater fra afdelingsmøder på vores hjemmeside: www.sundby-hvorupboligselskab.dk.
Læs inde i bladet Generel information om ombygningen Hvad sker der med boligerne? Genhusningen fylder meget Økonomien i projektet Invitation til afstemning
side 2 side 3 side 6 side 7 side 8
Generel information om helhedsplanen
Gode dage
i fælleshuset Efter et meget velbesøgt beboermøde den 4. november, har beboerne i Engparken i de seneste uger haft mulighed for at komme forbi fælleshuset og få sig en snak med boligselskabets folk, teknikere og afdelingsbestyrelsen. Ejendomsmester Fritz Christiansen har budt på friskbrygget kaffe alle dage, og stemningen har været rigtig god. Der har
været tid til at fordybe sig i detaljer. Også de personlige, som af gode grunde ikke passer ind på de store fællesmøder. Der har været mulighed for at gå helt tæt på og snakke om, hvad der sker med netop ’min’ lejlighed. Hvordan og hvornår arbejdet vil påvirke hverdagen. Og i et rum for sig har beboerrådgiver Ann Dorte Harbo hjulpet beboere med at beregne
den kommende husleje efter fradrag af øget boligstøtte. Målet med dagene har været, at alle kunne få svar på deres spørgsmål, så alle føler sig klædt på til at træffe en afgørelse om projektet i næste uge, når der afholdes ekstraordinært afdelingsmøde i fælleshuset (se bagsiden).
Projekt i 2 etaper Den samlede helhedsplan for Engparken er opdelt i to etaper. Den første etape dækker alle blokke, hvor vinduer, facade og altaner skal skiftes. Hovedformålet er at forbedre indeklimaet i alle lejligheder. Et ønske, der har stået højt på ønskelisten længe. Og som – hvis projektet bliver godkendt af beboerne – kan sættes i gang næste år. Etape 2 omfatter to blokke (Abildgaardsvej 21-29 og 42-48), hvor boligerne skal gøres tilgængelige for kørestolsbrugere. Det betyder, at der etableres elevatorer, og at lejlighederne totalrenoveres med blandt andet nye køkkener og badeværelser.
ETAPE 1: ALLE BLOKKE
Helhedsplanen er beskrevet i detaljer i de to foregående nyhedsbreve, der også er husstandsomdelt og som fortsat kan ses på www.sundby-hvorupboligselskab.dk
ETAPE 2: KUN ABILDGAARDSVEJ 21-29 OG 42-48
Bedre indeklima
Bedre tilgængelighed
Start: 2015
Start: Afventer Landsbyggefonden
– Nye vinduer – Facader skiftes – Altaner skiftes
2
Det er Landsbyggefonden, der stiller krav om, at flere boliger gøres tilgængelige, hvis den skal støtte renoveringen. Fonden har accepteret, at renoveringen opdeles i to etaper, men opfatter projektet som en sammenhængende plan.
– Følger efter etape 1 – Elevatorer etableres – Lejlighederne totalrenoveres
Denne beboerinformation er udarbejdet af Sundby-Hvorup Boligselskab. Ansv. red.: Jens Erik Grøn. Redaktionel tilrettelæggelse: Tuen-media as. Trykt og omdelt til alle beboere i Afdeling 7/Engparken, december 2014.
Hvad sker der med boligerne?
Hvad sker der
med boligerne? Selv om man på nuværende tidspunkt kun har udarbejdet et skitseoplæg på de opgaver, der skal laves (for at kunne beregne priser), så er der naturligt nok mange, der gerne vil høre lidt mere om valg af materialer, tekniske løsninger mm. Mange ting ligger ikke fast endnu. Og det bliver i et tæt samarbejde mellem de tekniske rådgivere, boligselskabets folk og afdelingsbestyrelsen, at de endelige beslutninger skal træffes. På åbent hus-dagene blev der også talt om løsninger. Her er nogle af spørgsmålene, der blev vendt: Når I siger, at tilgængelighedslejlighederne bliver totalrenoverede. Hvad betyder det så? De lejligheder som får elevatorer får også nye køkkener, nye badeværelser med gulvvarme, maling af lofter, vægge og træværk mm. (Se mere under afsnittet ’Elevatorblokkene’.) Hvordan er sikkerheden under renoveringen af facaden og vinduerne? Her tænker jeg ikke mindst på, hvad der skete i Frederikshavn, hvor nogle etager styrtede sammen i en boligblok, der var under renovering? De røde blokke i Engparken er for det første ikke bygget på samme måde som dem i Frederikshavn: Den kollapsede bygning i
Frederikshavn er en såkaldt elementbygning, altså byggeklodser over på hinanden, hvor sammenhængen mellem de enkelte klodser er meget vigtig. Engparken er en helt anden konstruktion, hvor hvert etagedæk er en stor sammenhængende plade, udstøbt direkte ovenpå teglstensbagmuren. Der er altså en meget stor sammenhængskraft, og vi ”piller” ikke ved den bærende bagmur, men alene formuren (de yderste teglmursten).
vil det være for kort. Projektet dækker ikke udgifter til et nyt gulvtæppe. Hvad med bredbånd- og YouSee-kabler, der i dag sidder på væggene? Vi omplacerer disse kabler, så de kommer ind i hulmuren. Der vil også være signal, mens renoveringen står på.
Men akkurat som alle andre, vil vi selvfølgelig være ekstra opmærksomme på sikkerheden ovenpå ulykken i Frederikshavn. Og i Engparken vil der være et rådgivende ingeniørfirma, som får ansvaret for at sikre den tilstrækkelige stabilitet, styrke og sammenhængskraft under hele processen. Vi har varmevægge. Hvad sker der nu med vores gulvtæppe? Vi fjerner varmevæggene for at være sikre på, at eventuel skimmelsvamp fjernes. Væggen afrenses og males, der hvor varmevæggen har siddet. Rummet bliver altså lidt større, og har du et væg til væg gulvtæppe,
3
Hvad sker der med boligerne?
De nye altaner Hvilket gulv lægger man på den nye altan? Gulvet på altanerne bliver et vejrbestandigt trægulv – høvlet og med imprægnerede brædder. Kommer der vinduesbundstykke på altanen? Ja, det vil vi se, om vi kan få med. Hvor store bliver altanerne på gavlene? Altanerne er jo endnu ikke tegnet i detaljen. Men de bliver ikke mindre end i dag – og de skal have en størrelse, så man kan komme omkring et bord, ligesom på de andre nye altaner.
4
Hvordan bliver de nye altanlukninger? Der bliver tale om termoglas med aluminiumrammer, og de skal være mindst lige så gode, som dem I har i dag. De nye altanlukninger åbner glasset indad og kan dermed umiddelbart pudses inde på altanen. De kan samtidig skubbes til den ene side, og altanen bliver således helt åben, hvis dette ønskes en varm sommerdag.
FAKTA: NYE ALTANER – Nye termoruder – Vejrbestandigt trægulv – Vinduer åbner indad – Nemmere vinduespudsning
/Stue e
Værels
Hvad sker der med boligerne?
relse
Badevæ
ldsstue
Opho
Entré
So
Entré
Køkken
relse
Badevæ
relse
relse
Sovevæ
Badevæ
r
Elevato
Køkken
Hvad sker der specielt i
’Elevator-blokkene’? Der kommer til at ske store forandringer i blokkene på Abildgaardsvej 21-29 og 42-48. Det er disse boliger der bliver gjort tilgængelige med kørestol. Det betyder – foruden etableringen af elevatorer – at lejlighederne bliver totalrenoverede med nye køkkener og badeværelser med gulvvarme. En del lejligheder får imidlertid også ny indretning, og det gav anledning til en del spørgsmål fra beboere i disse blokke. Kan jeg vælge at beholde den nuværende indretning i min ’midt-for’-lejlighed? Nej. Du kan ikke beholde den nuværende indretning. ’Midt-for’-lejlighederne skal ombygges, så der bliver plads til en kørestol eller rollator i lejligheden. Landsbyggefonden kræver desuden, at ombyggede lejligheder skal fremtidssikres. Og det betyder i praksis, at de skal indrettes som 2-rumsboliger med separat soverum. Hvorfor skal elevatoren lige tage en del af min lejlighed og ikke naboens i stedet? I blok 1 (Abildgaardsvej 21-259) er det lejlighederne til højre, der ændres, og i blok 4
(Abildgaardsvej 42-48) er det lejlighederne til venstre. Disse er valgt for – i de fleste tilfælde – at tage areal fra den største lejlighed på etagen. Men også for at kunne flytte entredøren til ’midt-for’-lejligheden, som ellers ikke kan indrettes med nyt badeværelse. Hvordan indrettes de nye køkkener i opgangene med elevatorer? Vi vil lave så optimal en køkkenindretning som muligt. Blandt andet med en skabsplads, der svarer til i dag.
Hvad med entreskabene som forsvinder i elevator opgangene, hvor placeres de? De placeres i et indhak til det nye badeværelse. Skal væggen fjernes mellem stue og værelse som vist på skitsen for Abildgaardsvej 21-29? Nej, det er frivilligt. Kan skabe på badeværelse i tilgængelighedsblokke genmonteres? Det vil vi undersøge, når vi har de endelige arkitekttegninger.
Beboerne får mulighed for selv at vælge inden for et passende udvalg af låger, bordplader, fliser og gulvbelægning (på samme måde, som I kender fra den nuværende ordning om frivillig køkkenudskiftning). Hvad med mit skab i det værelse som fjernes i ’til-højre’-lejlighederne på Abildgårdsvej 21-29? Vi vil undersøge, om det ikke kan placeres i soveværelset.
5
Genhusningen fylder meget
Genhusningen
fylder meget
Genhusning var et tema på fællesmødet, og mange har igen på åbent hus-dagene spurgt ind til, hvordan genhusning foregår. Det er vigtigt at understrege, at genhusning kun bliver aktuelt for de beboere, der bor i en blok der skal have elevatorer. Det vil sige på Abildgaardsvej 21-29 og 42-48. Og der kan gå lang tid, før genhusningen bliver aktuel, da arbejdet med elevatorer og tilgængelighed først igangsættes i etape 2.
Hvornår får man mere at vide om genhusningen? De beboere, der bliver berørt af genhusning, får et varsel 3-5 måneder tidligere. Boligselskabets egen genhusningskonsulent aftaler et personligt møde med hver enkelt husstand, hvor alle ønsker, særlige behov og spørgsmål bliver drøftet.
Etape 1, der omfatter isolering af murværk, nye vinduer og nye altaner, og som er planlagt til andet halvår 2015, kommer til at foregå udenfor, og håndværkerne skal kun ind i lejligheden de få dage, hvor vinduerne skal skiftes. Derfor er der ingen genhusning i forbindelse med dette arbejde.
Hvad skal jeg betale i husleje, mens jeg er genhuset? Under genhusningen betaler man sin normale husleje, ligesom boligstøtten ikke ændres.
Hvilken hjælp kan jeg få, når jeg skal genhuses? Det er boligselskabet der har ansvaret og forpligtelsen til at skaffe en bolig til genhusning. Boligselskabet betaler alle rimelige udgifter i forbindelse med genhusningen. Det vil sige selve flytningen, flyttekasser samt udgifter til flytning af telefon- og netforbindelse. Du skal heller ikke betale for opmagasineringen af de ejendele, der ikke skal med i genhusningslejligheden. Som udgangspunkt skal du selv stå for nedpakning af dine ejendele.
6
Kan vi flytte i sommerhuset, når vi skal genhuses? Ja – du kan godt selv finde en genhusningsbolig. Det aftaler du med genhusningskonsulenten. Men som udgangspunkt bliver det lejligheder i Engparken, der bliver brugt til genhusning, så I ikke skal tænke på transport til job, skole mv. Hvor lang tid skal vi være genhuset? Vi kender endnu ikke den endelige tidsplan, men vi forventer, at genhusningen vil vare 5-6 måneder.
Økonomien i projektet
Hvordan hænger
økonomien i projektet sammen? Det er en omfattende renovering, vi står overfor i Engparken. Helhedsplanen har et budget på cirka 240 mio. kroner. Alene renoveringen af klimaskærmen (Etape 1: facader og vinduer) løber op i cirka 130 mio. kroner. Beløb som afdelingen – og dermed beboerne – aldrig vil kunne finansiere alene.
SÅDAN FINANSIERES RENOVERINGEN AF ENGPARKEN, ETAPE 1 OG 2 67 mio. kr.
23 mio. kr.
dækkes af nye lån, som beboerne betaler med huslejestigningen på 98 kr/kvm/år
dækkes af afdelingens henlæggelser
Det er derfor, at Landsbyggefonden er på banen. Fonden stiller imidlertid krav om, at hele planen gennemføres. Vi får altså ikke støtte, hvis vi ikke laver tilgængelighed i et antal boliger. Selv om afdelingen har sparet godt 23 mio kr. op, og Landsbyggefonden som nævnt støtter renoveringen, vil der blive tale om en gennemsnitlig huslejestigning på 98 kr. pr. kvadratmeter pr. år.
150 mio. kr.
Landsbyggefondens støtte kan komme dels i form at støtte til afdrag af såkaldt støttede lån, dels som egentlig huslejetilskud. Den endelige fordeling falder først på plads senere, men det er sikkert, at afdelingen selv skal optage lån for at regnestykket går op. Og det er afdragene på disse lån, som huslejestigningen skal betale.
dækkes af støttede lån mv. fra Landsbyggefonden
Hvornår skal jeg betale den nye, højere husleje? Når din blok er færdigrenoveret udenfor. (etape 1).
Skal jeg betale for de kvadratmeter, der nu tages fra min lejlighed til den nye elevator? Nej, det skal du ikke, men der sker en mindre arealomfordeling i elevatoropgangene. Og de tre boliger på hver etage skal deles om det areal, der udgør trapperum og elevatorrum. Sådan er det også i dag, men fællesarealet bliver bare større nu, da der også kommer en elevator til.
Skal vi fortsat betale af på vores nye køkkener, selv om vi får nyt køkken i tilgængelighedsblokkene? Ja, da der er optaget et lån under den frivillige ordning om udskiftning af køkken.
Lånets løbetid er 10 år, og du skal betale så lang tid, der er tilbage på lånet (administrationen kan oplyse de tilbageværende år).
Samlet budget:
240 mio. kr. Jeg bor i en blok der skal have elevator. Skal jeg betale for driften af den? Ja, de totalrenoverede lejligheder, som får elevator, skal betale 200 kr. om måneden, der går til strøm, lovpligtig service og vedligeholdelse af elevatoren.
7
ALLE ER MED! I indkaldelsen til det ekstraordinære afdelingsmøde 16. dec. er Abildgaardsvej 50-64 røget ud af dagsordenens pkt. 3 ved en fejl. Som tidligere både nævnt og skrevet, så er disse boliger naturligvis også med i helhedsplanen. Vi beklager.
SÅ ER
DET NU Mød op til afdelingsmødet Tirsdag d. 16. december kl. 19.00 i Fælleshuset. Officiel dagsorden er omdelt. På mødet skal beboerne stemme om renoveringsprojektet.
Jeg synes, det er vigtigt, at alle møder op den 16. december til afdelingsmødet. Hvad med hjælp til dårligt gående? Mødet bliver holdt som alle andre beboermøder, så naboerne må være flinke til at hjælpe hinanden.
MERE INFORMATION Du kan fortsat finde alle nyhedsbreve og referater om renoveringen i Engparken på www.sundby-hvorupboligselskab.dk
HUSK! Løvvangen holder åbent hus – lørdag den 13. december. Her er der mulighed for at se løsninger med nye lukkede altaner.