

SORGENFRI KIRKE HØST 2026
september - november
Sorgenfri Kirke
Hummeltoften 1, 2830 Virum www.sorgenfrikirke.dk
Kordegne
Ditte Andersen og Børge Vestergaard
Tlf. 45 85 23 72, sorgenfri.sogn@km.dk
Kirkekontorets åbningstider: mandag-fredag 10-14, torsdag tillige 15-17
Kirketjenere
Gitte Thiel
Tlf. 24 94 10 88, gitte.sorgenfrikirke@gmail.com
Ruben Odgaard
Tlf. 20 22 24 72, ruben.sorgenfrikirke@gmail.com
Korleder og organist
Vibeke Sahner Ockelmann
Tlf. 29 42 16 69, v_s_ockelmann@hotmail.com
Præster
Kathrine Holme Johannesen
Tlf. 21 74 00 44, kach@km.dk
Anne Katrine Berthou Sylvest
Tlf. 23 37 50 11, aks@km.dk
Præsterne træffes efter aftale
Menighedsrådet
Email: 7122@sogn.dk
Sorgenfri Kirke er redigeret af Anne Katrine Berthou Sylvest (ansv.)
Forsidebillede: Bjerget Ararat, hvor Noahs ark landede, fra præsternes studietur til Armenien.
Næste nummer udkommer november 2026

JULEMARKED 2026
JULEMARKEDET BEGYNDER AT RØRE PÅ SIG
Efteråret står for døren, og inden vi ser os om, er det tid til årets julemarked.
Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen lørdag d. 28. november 2026, hvor vi slår dørene op kl. 10.30.
Ud over forskellige boder mm. vil der også være mulighed for at høre kirkens kor, som i løbet af dagen afholder koncerter.
Traditionen tro slutter vi kl. 16.00 med luciaoptog ved korene og besøg af julemanden.
Mens vi venter på så gå en tur i gemmerne, for vi har brug for:
• Gode sager til salgsboden
• Vin til rødvinsboden
• Legetøj, spil og børnebøger i god stand til legetøjsboden
• Hjemmelavet håndarbejde eller julepynt til Håndarbejdsboden (f.eks. sokker til voksne, halstør- klæder, sjaler og vanter mm.) Læs mere om Håndværksboden på s. 5
• Gode bøger til bogboden
Vi kan af pladsmæssige årsager desværre ikke modtage tøj og møbler.
Alt, hvad du måtte have at give, kan afleveres fra d. 06. oktober til kirketjenerne på hverdage mellem kl. 10.00 og 14.00.

Overdragelse af sidste
års hus
Ved sidste års julemarked var en del af de indsamlede penge øremærket et hus til Isirael og hans familie. Huset står nu færdigt og er overdraget til familien.
Desværre døde Isirael lige inden den officielle overdragelse, så det er nu hans datter og børnebørn der bor i huset – et hus som ikke bare er mursten, men også et symbol på fornyet værdighed, sikkerhed og håb.

Familieforedrag: ’Verdens Bedste Nyheder’
ONSDAG D. 30. SEPTEMBER KL. 19.00 – 21.00
Verden er bedre, end du tror. Tænd for TV-avisen eller kig i en avis, og du bliver med stor garanti mødt af nyheder om krige, fattigdoms- og naturkatastrofer. Det er alt sammen vigtige historier, som medierne selvfølgelig skal dække.

Men målinger viser, at når vi kun hører om alt det, der går den gale vej, tror vi, verden er i langt værre tilstand, end den i virkeligheden er.
Sophie Rytter Skjoldager er chefredaktør på nyhedsmediet ’Verdens Bedste Nyheder’. Denne aften vil hun fortælle om, hvorfor mediet har sat sig for at fortælle om alle de løsninger og fremskridt, som du måske ikke har hørt om i andre medier.
Der er et begrænset antal pladser til dette foredrag!
Pris: 80,-. Tilmelding via hjemmesiden.
Nightingale String Quartet og Berit Johansen Tange i Sorgenfri Kirke

Søndag d. 4. oktober kl. 16.00 inviterer Sorgenfri Kirke til en eftermiddag med kammermusik på højeste niveau. Den internationalt anerkendte Nightingale String Quartet gæster kirken sammen med pianisten Berit Johansen Tange, som er en af Danmarks mest efterspurgte kammermusikere.
Nightingale String Quartet består af Gunvor Sihm og Josefine Dalsgaard på violiner, Marie Louise Broholt Jensen på bratsch og Louisa Schwab på cello.
Koncerten byder på musik af både danske og internationale mestre.
Publikum kan opleve værker af Rued Langgaard samt den nulevende danske komponist Thomas Agerfeldt Olesen, og så vil koncerten
kulminere med Robert Schumanns elskede og storslåede klaverkvintet – et af kammermusiklitteraturens absolutte hovedværker.
Nightingale String Quartet har gennem en årrække begejstret
publikum i Danmark og udlandet med sit intense samspil og sine prisbelønnede indspilninger, mens
Berit Johansen Tange er særligt anerkendt for sine fortolkninger af dansk musik og sit omfattende virke som kammermusiker.
Der er gratis entré til koncerten.
Mandag d. 2. november kl. 19.00
Denne aften spiller unge cellister fra Sankt Annæ Gymnasium koncert i kirken. Der vil blive spillet musik for 5 celloer af bl.a. Schostakovich og Piazzolla.
Priser: 60 kr. for voksne, 30 kr. for unge under 26, børn under 15 gratis.

Onsdag d. 9. december
kl. 17.30
Gratis adgang
EFTERÅRETS UDSTILLING
i Sognegården
Dette efterår byder vi naturen indenfor i sognegården, når fotograf Steen Rasmussen udstiller sine værker.
Udstillingen ”Tæt på” ønsker at gøre oplevelsen af vores fantastiske natur synlig for dig, som ser billedet, med en ny og forandret tilgang.
Steen skriver om sin egen rejse ind i fotografiets verden og sine billeder:
Siden jeg som 14 årig konfirmand fik mit første kamera, har arbejdet med fotografiet haft stor betydning både som hobby og professionelt i relation til mit arbejde. Mine fotografier er anvendt som dokumentation og formidling i mit arbejde med børn og unge og som frivillig i sociale organisationer. Kameraet har altid fulgt mig. Sådan også i mine mange vandringer i naturen. Her er interessen for naturens mangfoldige motiver blevet styrket gennem årene. De mange udtryk jeg oplever, når jeg vandrer i naturen, kommer tæt på i kameraets objektiv. Billedet bliver abstrakt og får et konkret udtryk med sjæl.
Tiden med eksperimenter i mørkekammeret er ovre. Muligheden for bearbejdning via de digitale værktøjer har overtaget og er i dag afgørende for, at jeg i dag kan kalde mig kunstfotograf. De billeder, jeg præsenterer, kommer tæt på og fanger et konkret motiv. Et udtryk kommer frem på en ny brydning i granitten på Bornholm, på barken af et træ eller i ny is efter nattens frost. Det er ikke længere dokumentation, men alene bearbejdning af de syn jeg får i mine vandringer i et stadigt samspil med min fantasi.
Naturen fortæller, den er i konstant forandring. Lyset og årstiderne giver stadigt nye oplevelser. Fotografiet gengiver et landskab eller et konkret udtryk. Billedet får sjælen med, men udgør alene i sit udtryk et fragment af den helhed, der omgiver den virkelighed, billedet er en del af. Billedet lyver over for beskueren, og giver i stedet et øjebliks dragende oplevelse. Til inspiration og overraskelse.
Udstillingen ”Tæt på” kan ses alle hverdage fra 10-14 i Sognegården, eller hvis kirken er åben, fra d. 6. september til 19. november og der vil være fernisering efter højmessen søndag d. 6. september.


Sorgenfri Fredag
Fredag d. 25. september kl. 17.45
Det er godt at spise sammen. Og det er godt, at kende hinanden på tværs af husnumre og generationer.
Sorgenfri Fredag er to gode ting slået sammen til en aften. Vi mødes i kirken til aftensang kl. 17.45. Klokken
18 står middagen på bordet. Bagefter er der bio og fredagsslik til børnene, mens de voksne får en kop kaffe. Tag vennerne og naboen under armen og kom til Sorgenfri Fredag!
Tilmelding på hjemmesiden.
Pris: 90 kr. for voksne. 30 kr. for børn under 12 år.
Vil du hjælpe med maden til Sorgenfri Fredagene?
Så kontakt Kathrine Holme Johannesen på KACH@km.dk

SPAGHETTIGUDSTJENESTER
Søndag morgen er bare ikke altid det bedste gudstjenestetidspunkt for børnefamilien – men det er torsdag kl. 17.00. Især når der bagefter venter en lækker omgang spaghetti bolognese, som falder i alles smag.
Spaghettigudstjeneste er for hele familien – men især de 3 til 10-årige har stor glæde af aftenen. Vi mødes kl. 17.00 i kirken, og efter en halv times gudstjeneste, går vi over i Paradissalen og spiser lækker mad og hygger os.
Det koster 35 kr. pr. voksen. Børn er gratis. Tilmelding ikke nødvendig.
Vi ses d. 3. september, 1. oktober, 5. november og 3. december.
HØST for børn
Søndag d. 27. september kl. 10.00 er der igen høstgudstjeneste for hele familien. Vi starter i kirken, hvor præsterne holder gudstjeneste sammen med kirkens spire-, børne- og ungdomskor.
Bagefter er der stort høstmarked med forskellige aktiviteter for hele familien, samt vores traditionelle høstauktion.
Børnekirke
Søndagens højmesse kan godt blive lang for børnene.
Derfor står et par friske unge klar med gode bibelhistorier og sjove aktiviteter i underetagen de fleste søndage, mens præsten prædiker.


BABYSALMESANG
Kom og vær med til en musikalsk stund for de mindste, hvor vi med sang og rekvisitter skaber en musikalsk oplevelse. Her bliver kirkens smukke rum ramme om en tryg og rolig oplevelse, der stimulerer alle sanser, og hvor nærværet mellem baby og forældre er i centrum.
Og bare rolig, du behøver ikke være god til at synge – dit barn synes nemlig, at netop din stemme er den dejligste i verden. I kan starte når baby er ca. 3 måneder.
Efter en halv times tid trækker vi ind i kirkesalen ved siden af og får noget at spise og drikke (maden koster 20 kr.). Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.
Der er babysalmesang mødes tirsdage i ulige uger fra d. 11. august til og med d. 1. december
Sorgenfri
T 18 19.00 Menighedsrådsmøde O 19 T 20 F 21 L 22
S 23 10.00 Højmesse v. Anne Katrine Berthou Sylvest
M 24 16.00 Kreaklub
T 25 10.00 Babysalmesang 17.30 Samtalekreds
19.00 Info aften for konfirmander og deres forældre
O 26 11.30 Herreklub T 27
F 28 L 29
S 30 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen M 31 SEPTEMBER
T 1 12.00 Frokostforedrag: ”Armenien, en personlig fortælling om at flygte og høre til” NB. Tilmelding
O 2
T 3 14.30 Plejehjemsgudstjeneste
17.30 Spaghettigudstjeneste
F 4
L 5
S 6 10.00 Højmesse v. Anne Katrine Berthou Sylvest 11.30 Fernisering af Steen Rasmussens værker
M 7 14.00 OK-Klubben 16.00 Kreaklubben
T 8 10.00 Babysalmesang

S 13 10.00 Højmesse v. Susanne Vadsholt
M 14 19.30 Koncert med Lyngby-Taarbæk Musikforening
T 15 19.00 Drop-in Fællessang
O 16
T 17
F 18
L 19
S 20 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen
M 21 14.00 OK-Klubben 16.00 Kreaklubben
T 22 10.00 Babysalmesang
19.00 Drop-in fællessang
O 23 19.00 Julemarkedsmøde for de frivillige
T 24 20.00 Aftenforedrag: ”Jesus – den første socialist”. NB. Tilmelding
F 25 17.45 Sorgenfri Fredag
L 26
S 27 10.00 Høst for børn v. alle præster og kirkens kor 16.00 Koncert med Arco
M 28
T 29 19.00 Drop-in fællessang
O 30 11.30 Herreklubben
19.00 Familieforedrag: ”Verdens bedste nyheder”. NB. Tilmelding
OKTOBER
T 1 14.30 Plejehjemsgudstjeneste
17.30 Spaghettigudstjeneste
F 2 16.00 Drop in-dåb i Christianskirken
L 3
S 4 10.00 Høst for voksne v. Kathrine Holme Johannesen
16.00 Koncert med Nightingale String Quartet
M 5 14.00 OK-Klubben
16.00 Kreaklubben
T 6 10.00 Babysalmesang
12.00 Frokostforedrag: ”Min far er født i ’Betlehem’”. NB. Tilmelding
19.00 Drop-in fællessang
19.00 Menighedsrådsmøde
8

13
14
15
16
S 18 10.00 Højmesse
M 19 14.00 OK-Klubben
16.00 Kreaklubben
T 20 10.00 Babysalmesang 19.00 Drop-in fællessang
T 22 20.00 Aftenforedrag: ”På sporet af apostlene”. NB. Tilmelding
23 18.00 Frivilligfest
24 S 25 10.00 Højmesse 16.00 Koncert m. Lyngby Kammerkor
fællessang
Koncert m. Cellokvintet og Klarinet trio
T 3 10.00 Babysalmesang
12.00 Frokostforedrag: ”Pilgrimsvandring – at give troen krop” NB. Tilmelding
19.00 Drop-in fællessang
O 4 19.00 Menighedsrådsmøde
T 5 14.30 Plejehjemsgudstjeneste
17.30 Spaghettigudstjeneste
F 6
L 7 S 8 10.00 Højmesse M 9 T 10 19.00 Drop-in fællessang
11
12
13
14
S 15 10.00 Højmesse M 16 14.00 OK-Kubben
19.30 Koncert m. Gladsaxe Kammerkor
T 17 10.00 Babysalmesang
19.00 Drop-in fællessang
O 18
T 19 20.00 Aftenforedrag: ”Hvis intet er helligt…” NB. Tilmelding
F 20
L 21
S 22 10.00 Højmesse M 23 T 24
25
26
27
L 28 10.30 Julemarked
S 29 10.00 Højmesse M 30
24. september:
KÆMPE FOR?
Jesus – den første socialist Aftenforedrag ER DET VÆRD AT
– kristendom dengang og nu
”Aldrig, aldrig, aldrig spørge om det nytter – kun om det er sandt,” sagde digterpræsten Kaj Munk, som blev likvideret på tysk befaling for godt 80 år siden.
I dag lever vi i et konsensus- og samtalesamfund.
Et samfund, hvor alt er til debat, hvor alle værdier kan diskuteres. Relativismen hersker og klæder sig i begreber, som tolerance og mangfoldighed.
Og hvad så, hvis vi skal samles i en fælles kamp i dag?
Findes der en sandhed i kristendommen, som stadig er værd at kæmpe for?
I denne foredragsrække kaster vi et blik på den tidligste kristendom – ser eksempler på dens virkningshistorie kulturelt og politisk i Danmark frem til i dag – og får et bud på, om den kan spille en rolle i en fælles kamp i fremtiden.
Aftenforedragene ligger på torsdage i september til november måned kl. 20.00-22.00. Der serveres kaffe og kage.
Tilmelding via hjemmesiden. Man tilmelder sig hele sæsonen.
Pris: 200 kr. i alt for alle tre foredrag.

Jørn Henrik Petersen er ph.d. i økonomi og dr.phil. (historie). Han er født i 1944 – og kalder sig selv ’en bedaget herre’. Han var først ansat på Aarhus Universitet, senere (1974) udnævnt som professor i socialvidenskab ved Syddansk Universitet. Han er aktiv i den offentlige debat, har siddet i adskillige regeringskommissioner og har skrevet et hav af bøger.
I 2025 udgav han bogen ”Jesus – den første socialist”, der handler om den gryende arbejderbevægelses forhold til kristendommen og kirken. Han arbejder p.t. på en bog ”Fra frelse til frigørelse”, der analyserer digte og artikler trykt i Social-Demokraten i perioden fra 1870 til 1921.
Denne aften vil han fortælle om den tidlige arbejderbevægelses syn på kristendommen, og sige et par ord om Social-Demokratiets holdninger til kristendom og velfærdsstat.
22. oktober:
På sporet af apostlene -
en rejse ind i den tidligste kristendom
Hvad betød de 12 apostle for kristendommens udbredelse? Og hvad betyder apostlene i dag religiøst, kulturelt og politisk? Det vil Erik Bjerager, chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad, gøre os klogere på i dette foredrag.
I bogen ”På sporet af apostlene” fra 2024 beretter han om sine rejser til apostlenes grave i otte lande og beskriver apostlenes virkningshistorie frem til i dag.
I sit foredrag denne aften vil han tage tilhørerne med på en rejse ind i den tidligste kristendom.

19. november: Hvis intet er helligt…
Fra kristendommens begyndelse var den en undergrundsbevægelse, en oprørsbevægelse, en modkultur. Siden allierede den sig med magten og blev én af samfundets ledende magtspillere.
Men hvordan forholder det sig i dag? Er kirkerne i lidt for høj grad blevet en del af etablissementet, som hyggeklubber for velstillede kulturforbrugere fordelt jævnt ud over det ganske land?
Eller har den fortsat en kritisk stemme, i en verden hvor ellers intet regnes for helligt?
Sådan spørger fængselspræst og skribent om tro og samfund i dagbladet Information Kamille Nygård i dette foredrag. Hun vil med baggrund i den politisk engagerede befrielsesteolog Dorothee Sölles tanker fra som 70’erne stille spørgsmålet: ”Har kirkerne også i dag har et befrielsesbudskab, og i så fald et befrielsesbudskab fra hvad? Og til hvad?”

Frokostforedrag
Indblik og udsyn!
Denne foredragsrække tager os med på tre forskellige rejser. Rejser, der fører os ud i verden og ind i historien – både den store historie og den lille personlige.
Vi skal til Armenien, vestindien og så skal vi på pilgrimsvandring!
1. september:
Armenien
– en personlig fortælling om at flygte og at høre til
Denne dag kommer ét af kirkens sognebørn gennem mange år, Araxie Petersen, og fortæller sin families historie. Hendes fars familie flygtede under det armenske folkemord, som fandt sted i årene 1915-18. Familien overlevede i Syrien under det franske mandat. Selv er hun opvokset op på børnehjemmet ’Fuglereden’ stiftet af danskeren Marie Jacobsen fra Kristen Armensk forening i Libanon.
Frokostforedrag er hver 1. tirsdag i måneden september til november kl. 12.00-14.00.
Der serveres suppe og øl/vand.
Tilmelding via hjemmesiden. Man tilmelder sig hele sæsonen.
Pris: 200 kr. i alt for alle tre foredrag.
Kirkens to præster, Anne Katrine Berthou Sylvest og Kathrine Holme Johannesen, som har været på studierejse i Armenien i forsommeren, vil supplere med indtryk fra et lille land midt i en yderst aktuel historisk og politisk situation.

6.
oktober:
Min far er født i ”Betlehem”

En kolonihistorie om medgang og modgang for ”Sukkerplantagen Betlehem” på St. Croix, Dansk Vestindien 1903-1934.
I dette foredrag ser
Per Lachman, tidligere
chefjurist i EU-ret ved
Udenrigsministeriet og seniorrådgiver i Tænketanken på, hvordan uhæmmet rovdrift i sukkerdyrkningen på St. Croix fra 1700 til 1900 skabte store vanskeligheder for genrejsningen af øen i begyndelsen af det 20.århundrede, trods store investeringer i at modernisere sukkerdriften. Vi skal se det hele gennem hans farfar, Karls Lachmanns briller. Han var administrator af plantagen og den tilhørende topmoderne sukkerfabrik, som han fik bygget i 1903-05.
3. november: Pilgrimsvandring – at give troen krop
Allerede i den tidlige kirke blev de kristne kaldt dem, der hørte til Vejen, og gennem historien har pilgrimsvandring og valfart været tegn på en levende kirke.
Nu oplever pilgrimsvandring en markant fornyet interesse. Pilgrimsvandringen taler på en særlig måde til mennesker i en tid præget af højt tempo og konstante indtryk. Føddernes rolige gang kan blive en meditativ rytme, hvor troen leves med alle sanser.

I dette foredrag giver pilgrimspræst Elisabeth Lidell en teologisk og praktisk indføring i pilgrimsvandringens kristne rødder og betydning.
Hvad sker der, når man begynder at “bede med fødderne”? Og hvordan kan man selv tage de første skridt – for eksempel på den gamle danske pilgrimsrute Hærvejen, hvor kirker og rastepladser stadig ligger som naturlige stop på vejen?

Kreagruppen
Her mødes sognets kreative sjæle og laver ting, der skal sælges på vores årlige julemarked. Der bliver strikket, hæklet, broderet og meget mere - og så er der altid også tid til en kop kaffe og en snak.
Kreagruppen mødes hver anden mandage i ulige uger fra august til oktober fra kl. 16.00- 18.00.
Kontakt Dorrit Jespersen (30308123), hvis du vil vide mere.

Filmklub
Kan du lide at se gode film med andre og spise i fællesskab, så meld dig til vores filmklub.
Vi starter kl. 18.00, hvor vi spiser aftensmad sammen. Bagefter ser vi aftenens film og taler om den over en kop kaffe med chokolade til. Det hele slutter ca. 21.30.
Dette efterår mødes vi d. 10. september, d. 29. oktober og d. 10. december –man tilmelder sig de enkelte aftner på hjemmesiden. Det koster 80 kr. pr. gang.
Herreklub
Herreklubben er der hvor sognets mænd mødes og deler løst og fast. Vi begynder hvert møde med at spise sammen, og derefter vil der være et foredrag, eller vi tager et emne op og diskuterer det i mindre grupper. Og så slutter vi af med en kop kaffe og lidt sødt.
Vi mødes sidste onsdag i måneden kl. 11.30 - 14.00.
Man melder sig til de enkelte onsdage senest en uge før på mail til Niels-Ebbe Damgaard (ned@dadlnet.dk). Det er gratis at deltage men det kræver at man er medlem af selve Herreklubben – et års medlemskab koster 250 (man kan melde sig ind på hjemmesiden).
Julemarkedsmøde
Onsdag d. 23. september kl. 19.00-21.00
Sorgenfri Kirkes store julemarked finder sted lørdag den 28. november. Julemarkedet bæres af frivillige. Er du én af dem, der er med til at stable julemarkedet på benene, eller kunne du tænke dig at blive det? Så kom til julemarkedsmøde onsdag den 23. september! Der serveres kaffe/te og kage i løbet af aftenen – du må derfor meget gerne tilmelde dig på forhånd på kirkekontoret.
Drop-in fællessang
Hver tirsdag aften fra 19.00-20.15 er fællessangen i højsædet, når kirkens organister inviterer indenfor til drop-in fællessang.
En aften i selskab med de bedste salmer og sange fra både salmebogen og højskolesangbogen.
Her handler det ikke om, hvor godt du kan synge, men om lysten til at være med i et syngende fællesskab.
Vi mødes til drop-in fællessang fra tirsdag d. 8. september til tirsdag d. 17. november dog ikke i uge 42 (der holder vi efterårsferie)

Høstgudstjeneste for voksne
”Marken er mejet, og høet er høstet, og nu går det hjemad med det allersidste læs....”
– selvom de fleste af os ikke længere har vores daglige gang på markerne, så er efteråret alligevel lig med høsttid. Og det fejrer vi med en festlig høstgudstjeneste for voksne søndag d. 4. oktober kl. 10.00. Kathrine Holme Johannesen prædiker, og kirkens kvindekor er med.
Kunne du tænke dig at blive frivillig?

Kirken i Sorgenfri er et hus fuld af liv og stor aktivitet. Udover kirkens ansatte er der mange frivillige kræfter, der er med til at skabe liv i kirken. Kunne du tænke dig at være med i dette fællesskab fx. ved at hjælpe til enten i forbindelse med fællesspisninger, ved foredrag, børnegudstjenester, spaghettigudstjenester eller ved vores store julemarked? Så kontakt Kathrine Holme Johannesen på KACH@km.dk
Og er du allerede frivillig i kirken – så HUSK at vi afholder fest for alle de frivllige fredag d. 23. oktober!





Nåede du ikke at blive døbt sidst vi havde drop in-dåb?
Så fortvivl ikke - vi gør det igen