Sorgenfri Kirkeblad Høst 2025

Page 1


SORGENFRI KIRKE HØST 2025

september - november

Sorgenfri Kirke

Hummeltoften 1, 2830 Virum www.sorgenfrikirke.dk

Kordegne

Ditte Andersen og Børge Vestergaard

Tlf. 45 85 23 72, sorgenfri.sogn@km.dk

Kirkekontorets åbningstider: mandag-fredag 10-14, torsdag tillige 15-17

Kirketjenere

Gitte Thiel

Tlf. 24 94 10 88, gitte.sorgenfrikirke@gmail.com

Ruben Odgaard

Tlf. 20 22 24 72, ruben.sorgenfrikirke@gmail.com

Organist

Anne-Kari Ferenczi

Tlf. 24 52 72 07, ankf@km.dk

Korleder

Vibeke Sahner Ockelmann

Tlf. 29 42 16 69, v_s_ockelmann@hotmail.com

Præster

Kathrine Holme Johannesen

Tlf. 21 74 00 44, kach@km.dk

Ane Sofie Lindegaard

Tlf. 52 69 69 26, ansli@km.dk

Anne Katrine Berthou Sylvest

Tlf. 23 37 50 11, aks@km.dk

Præsterne træffes efter aftale

Menighedsrådet

Email: 7122@sogn.dk

Sorgenfri Kirke er redigeret af Anne Katrine Berthou Sylvest (ansv.)

Næste nummer udkommer november 2025

JULEMARKED 2025

JULEMARKEDET BEGYNDER AT RØRE PÅ SIG

Efteråret står for døren, og inden vi ser os om, er det tid til årets julemarked.

Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen lørdag d. 29. november 2025, hvor vi slår dørene op kl. 10.30.

Ud over forskellige boder mm., vil der også være mulighed for at høre kirkens kor, som i løbet af dagen afholder koncerter.

Traditionen tro slutter vi kl. 16.00 med luciaoptog ved korene og besøg af julemanden.

Mens vi venter så tag og gå en tur i gemmerne, for vi har brug for:

• Gode sager til salgsboden

• Vin til rødvinsboden

• Legetøj, spil og børnebøger til legetøjsboden

• Hjemmelavet håndarbejde eller julepynt til Håndarbejdsboden (f.eks. sokker til voksne, halstørklæder, sjaler og vanter mm.) Læs mere om Håndarbejdsboden på s. 5

• Gode bøger til bogboden

• Hjemmebagte boller, konfekt og kager, samt syltetøj til Delikatessen

Vi kan af pladsmæssige årsager desværre ikke modtage tøj og møbler.

Alt, hvad du måtte have at give, kan afleveres fra d. 06. oktober til kirketjenerne på hverdage mellem kl. 10.00 og 14.00.

Overskud fra Julemarked 2024

Sidste år samlede vi ind til et hus til Naybale Kellen og hendes otte børn. Huset stod færdigt i maj 2025. Der kom derudover nok penge ind til også at støtte andre projekter ved Børn i Afrika, nemlig afholdelsen af deres nyopstartede camp her i efteråret. På campen vil der være forskellige workshops, hvor børnene vil kunne lære om hygiejne, håndværk og meget andet.

Det er fantastisk at se, hvor stor en forskel overskuddet fra julemarkedet gør.

Julemarkedsmøde

ONSDAG D. 01/10 KL. 19.00-21.00

Julemarkedet bæres af frivillige. Er du én af dem, der er med til at stable julemarkedet på benene, eller kunne du tænke dig at blive det? Så kom til julemarkedsmøde onsdag d. 1. oktober! Der serveres pølse, ost og vin og kage i løbet af aftenen – du må derfor meget gerne tilmelde dig på forhånd på kirkekontoret (sorgenfri. sogn@km.dk) og ellers så kontakt Kathrine Holme Johannesen (kach@km.dk/21740044) for at høre mere – vi kan altid bruge et par ekstra hænder på dagen eller i tiden op til.

Kreagruppen

Her mødes sognets kreative sjæle og

laver ting, der skal sælges på vores årlige julemarked. Der bliver strikket, hæklet, broderet og meget mere - og så er der altid også tid til en kop kaffe og en snak.

Kreagruppen mødes sidste mandag i måneden i august, september og oktober fra kl. 16.00- 18.00.

Kontakt Dorrit Jespersen (30308123), hvis du vil vide mere.

Filmklub

Kan du lide at se gode film med andre og spise i fællesskab, så meld dig til vores filmklub.

Vi starter kl. 18.00, hvor vi spiser aftensmad sammen. Bagefter ser vi aftenens film og taler om den over en kop kaffe med chokolade til. Det hele slutter ca. 21.30.

Dette efterår mødes vi d. 18. september og d. 10. oktober – man tilmelder sig de enkelte aftner på hjemmesiden. Det koster 80 kr. pr. gang.

Har du lyst til ar være med på madholdet, så kontakt Ane Sofie Lindegaard: 52696926 /ansli@km.dk

Herreklub

Herreklubben er der, hvor sognets mænd mødes og deler løst og fast. Vi begynder hvert møde med at spise sammen, og derefter vil der være et foredrag eller vi tager et emne op, og diskuterer det i mindre grupper. Og så slutter vi af med en kop kaffe og lidt sødt.

Vi mødes sidste onsdag i måneden kl. 11.30 - 14.00.

Man melder sig til de enkelte onsdage senest en uge før på mail til Niels-Ebbe Damgaard (ned@dadlnet.dk). Det er gratis at deltage men kræver at man er medlem af selve Herreklubben – et års medlemskab koster 250 kr. (man kan melde sig ind på hjemmesiden).

Drop-in fællessang

Hver tirsdag aften fra 19.00-20.15 er fællessangen i højsædet, når organist Anne-Kari Ferenczi inviterer indenfor til drop-in fællessang.

En aften i selskab med de bedste salmer og sange fra både salmebogen og højskolesangbogen.

Her handler det ikke om, hvor godt du kan synge, men om lysten til at være med i et syngende fællesskab.

Vi mødes til drop-in fællessang fra tirsdag d. 2. september til tirsdag d. 18. november dog ikke i uge 42 (der holder vi efterårsferie)

Sorgenfri Kirkes Kantori

Vil du synge i kirkens frivillige kantori om søndagen?

Så kontakt organist Anne-Kari Ferenczi på ankf@km.dk

HØST for voksne

”Marken er mejet, og høet er høstet, og nu går det hjemad med det allersidste læs....”

– selvom de fleste af os ikke længere har vores daglige gang på markerne, så er efteråret alligevel lig med høsttid. Og det fejrer vi med en festlig høstgudstjeneste for voksne søndag d. 28. september kl. 10.00. Kathrine Holme Johannesen prædiker, og kirkens kvindekor er med.

Kunne du tænke dig at blive frivillig?

Kirken i Sorgenfri er et hus fuld af liv og stor aktivitet. Det kræver mange hænder, og heldigvis har vi mange frivillige. Men vi kunne godt bruge flere!

Har du mod på og tid til at hjælpe til – enten i forbindelse med fællesspisninger, ved foredrag, børnegudstjenester, spaghettigudstjenester eller ved vores store julemarked?

Så kontakt Kathrine Holme Johannesen på KACH@km.dk

Familieforedrag

’Verdens Bedste Nyheder’

onsdag d. 24. september kl. 19.00 – 21.00

Verden er bedre, end du tror!

Tænd for TV-avisen eller kig i en avis, og du bliver med stor garanti mødt af nyheder om krige, fattigdoms- og naturkatastrofer. Det er alt sammen vigtige historier, som medierne selvfølgelig skal dække.

Men målinger viser, at når vi kun hører om alt det, der går den gale vej, tror vi, verden er i langt værre tilstand, end den i virkeligheden er.

Sophie Rytter Skjoldager

er chefredaktør på nyhedsmediet ’Verdens Bedste

Nyheder’. Hun vil fortælle om, hvorfor mediet har sat sig for at fortælle om alle de løsninger og fremskridt, som du måske ikke har hørt om i andre medier.

Der er et begrænset antal pladser til dette foredrag!

Pris: 80 kr. Tilmelding via hjemmesiden.

Sorgenfri Fredag

Det er godt at spise sammen. Og det er godt, at kende hinanden på tværs af husnumre og generationer. Sorgenfri Fredag er to gode ting slået sammen til en aften. Vi mødes i kirken til aftensang kl. 17.45. Klokken 18 står middagen på bordet. Bagefter er der bio og fredagsslik til børnene, mens de voksne får en kop kaffe. Tag vennerne og naboen under armen og kom til Sorgenfri Fredag!

Tilmelding på hjemmesiden. Pris: 80 kr. for voksne. 30 kr. for børn under 12 år.

Vi mødes i efteråret fredag d. 29. august og d. 24. oktober

Vil du hjælpe med maden til Sorgenfri Fredagene?

Så kontakt Kathrine Holme Johannesen på KACH@km.dk

KAN DIT BARN

LIDE AT SYNGE?

Så er der stadig pladser på flere af vores forskellige børnekor – se mere på hjemmesiden under musik.

Børnekirke

Søndagens højmesse kan godt blive lang for børnene. Derfor står et par friske unge mennesker klar med gode bibelhistorier og sjove aktiviteter i underetagen de fleste søndage, mens præsten prædiker.

Spaghettigudstjenester

Søndag morgen er bare ikke altid det bedste gudstjenestetidspunkt for børnefamilien – men det er torsdag kl. 17.00. Især når der bagefter venter en lækker omgang spaghetti bolognese, som falder i alles smag.

Spaghettigudstjeneste er for hele familien – men især de 3 til 10-årige har stor glæde af aftenen. Vi mødes kl. 17.00 i kirken, og efter en halv times gudstjeneste, går vi over i Paradissalen og spiser lækker mad og hygger os.

Det koster 30 kr. pr. voksen. Børn er gratis. Tilmelding ikke nødvendig.

Babysalmesang

Kom og vær med til en musikalsk stund for de mindste, hvor vi med sang og rekvisitter skaber en musikalsk oplevelse. Her bliver kirkens smukke rum ramme om en tryg og rolig oplevelse, der stimulerer alle de smås sanser, og hvor nærværet mellem baby og forældre er i centrum.

Og bare rolig, du behøver ikke være god til at synge – dit barn synes nemlig, at netop din stemme er den dejligste i verden.

Efter en halv times tid trækker vi ind i kirkesalen ved siden af og får noget at spise og drikke (maden koster 20 kr.). Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Vi starter tirsdag d. 26. august og mødes tirsdag i ulige uger kl. 10.00 indtil d. 2. december.

HØST for børn

Søndag d. 21. september kl. 10.00 er der igen høstgudstjeneste for hele familien. Vi starter i kirken, hvor alle tre præster holder gudstjeneste sammen med kirkens spire-, børne- og ungdomskor.

Bagefter er der stort høstmarked med forskellige aktiviteter for hele familien, samt vores traditionelle høstauktion.

18

19

O 20 19.00 Informationsmøde om valg til Provstiudvalg og Stiftråd

T 21 19.00 Menighedsrådsmøde F 22

L 23

S 24 10.00 Højmesse v. Anne Katrine Berthou Sylvest

M 25 16.00 Kreagruppen

T 26 10.00 Babysalmesang

O 27 11.30 Herreklub

T 28 19.00 Infoaften for kommende konfirmander F 29 17.45 Sorgenfri Fredag (Tilmelding) L 30

S 31 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen

M 1 14.00 OK-Klubben

T 2 12.00 Frokostforedrag: ”Overvægt” (Tilmelding)

S 7 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen 11.30

L 13

S 14 10.00 Højmesse v. Ane Sofie Lindegaard M 15 14.00 OK-Klubben

T 16 19.00 Drop-in fællessang O 17

T 18 18.00 Filmklub (Tilmelding)

F 19

L 20

S 21 10.00 Høstgudstjeneste for hele familien v. alle tre præster

M 22

T 23 10.00 Babysalmesang 19.00 Drop-in fællessang

O 24 11.30 Herreklub 19.00 Familieforedrag: ”Verdens bedste Nyheder” (Tilmelding)

T 25 20.00 Aftenforedrag: ”Med troen i krig” (Tilmelding)

F 26

L 27

S 28 10.00 Høstgudstjeneste for voksne v. Kathrine Holme Johannesen 16.00 Koncert med Arco

M 29 16.00 Kreagruppen

T 30 19.00 Drop-in fællessang

OKTOBER

O 1 19.00 Julemarkedsmøde

T 2 14.00 Plejehjemsgudstjeneste 17.00 Spaghettigudstjeneste

F 3

L 4

S 5 10.00 Højmesse v. Ane Sofie Lindegaard

M 6 14.00 OK-Klubben

T 7 10.00 Babysalmesang

12.00 Frokostforedrag: ”Vi glæder os til at møde dig…” ( Tilmelding)

19.00 Drop-in fællessang

O 8

Gudstjeneste Højmesse

T 9 19.00 Menighedsrådsmøde

F 10 18.00 Filmklub (Tilmelding)

S 12 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen M 13

14

16

17 L 18

S 19 10.00 Højmesse v. Ane Sofie Lindegaard

M 20 14.00 OK-Klubben

T 23 20.00 Aftenforedrag: ”Fred i en verden af opbrud” (Tilmelding) F 24 17.45 Sorgenfri Fredag (Tilmelding) L 25

S 26 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen M 27 16.00 Kreagruppen

T 28 19.00 Drop-in fællessang O 29 11.30 Herreklub

Foredrag / Koncert

O 5

Koncert med Nordsjællands Sinfonia M 3 14.00 OK-Klubben T 4 10.00 Babysalmesang 12.00 Frokostforedrag: ”Trivsel og forpligtende fællesskaber i Folkeskolen (Tilmelding)

19.00 Drop-in fællessang

Familie aktiviteter Andre aktiviteter

T 6 14.00 Plejehjemsgudstjeneste på Virumgård 17.00 Spaghettigudstjeneste

F 7

L 8

S 9 10.00 Højmesse v. Anne Katrine Berthou Sylvest, samt kirkens kor

M 10

T 11 19.00 Drop-in fællessang

O 12

T 13 19.00 Menighedsrådsmøde

F 14

L 15

S 16 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen 16.00 Flygelindvielseskoncert nr 4. med Anne-Kari Ferenczi

M 17 14.00 OK-Klubben

19.30 Koncert med Dissing Las og Cross Band

T 18 10.00 Babysalmesang

19.00 Drop-in fællessang

O 19

T 20 20.00 Aftenforedrag: ”Inden året er omme” (Tilmelding)

F 21

L 22

S 23 10.00 Højmesse v. Ane Sofie Lindegaard

M 24

T 25

O 26 11.30 Herreklub

T 27

F 28

L 29 10.30 Julemarked

S 30 10.00 Højmesse v. Kathrine Holme Johannesen med eftersalg fra julemarkedet

Frokostforedrag

Sundhed

Sundhed er mange ting og er blevet opfattet forskelligt af forskellige mennesker til forskellige tider. I den græske mytologi er navnet på sundhedens gudinde Hygieia. Hun er datter af Asklepios, lægekunstens gud. Når der tales sundhed i dag, lægger mange vægt på et godt helbred; vægt, motion og kost. Men andre tænker, at det også handler om at have det godt i en bredere betydning.

Dette efterårs række af frokostforedrag handler om sundhed!

2. september: Overvægt

Frokostforedrag hver 1. tirsdag i måneden september-november kl. 12.00-14.00

Der serveres suppe og øl/vand.

Tilmelding via hjemmesiden. Man tilmelder sig hele sæsonen.

Pris: 200 kr. i alt for alle tre foredrag.

Christoffer Clemmensen

forsker i, hvordan vores appetit styres, og hvorfor så mange i dag kæmper med overvægt. Vores krop og hjerne er skabt til en verden, hvor mad var en knap ressource – men i dag er vi omgivet af fristelser overalt: søde sager, snacks og store portioner.

Hvordan reagerer hjernen på disse omgivelser? Hvorfor kan nogle spise lidt og være mætte, mens andre kæmper med sult hele tiden? Og hvad kan vi gøre – både med medicin og med samfundets indretning – for at forebygge overvægt og de sygdomme, der følger med?

Denne aften gør Clemmesen forskningen forståelig, og giver os noget at tænke over – og måske tage med hjem.

7. oktober:

’Vi glæder os til at møde dig!’

… sådan står der med fed skrift på ’Headspace Lyngbys’ hjemmeside. Måske har du lagt mærke til en hvid bygning overfor indgangen til Lyngby Bibliotek. Den huser ’Headspace’, som er et åbent, anonymt og gratis rådgivningstilbud til unge mellem 12-25 år.

Denne dag vil headspace fortælle om arbejdet med børn og unge. Hvad vil det sige at arbejde ’på de unges præmisser’? Hvilke tendenser ser de blandt børn og unge netop nu?

Mange unge har brug for et kærligt skub, før de søger hjælp til det, der tynger dem. Her spiller forældre, bedsteforældre og andre voksne en afgørende rolle.

4. november:

Trivsel og forpligtende fællesskaber

i Folkeskolen

”Et godt og stærkt fællesskab er en beskyttelsesfaktor i et skolebarns liv. Derfor er vi i skolen optaget af at skabe læringsmiljøer, som imødekommer børns behov for at være en del af gruppen, for at opleve autonomi og ikke mindst en oplevelse af at føle sig kompetent”.

Således siger Joan Friis Jensen, der er lærer og trivselsvejleder, om trivselsarbejdet på vores egen lokale folkeskole – Hummeltfotenskolen. Og dette arbejde vil hun fortælle mere om denne tirsdag.

Aftenforedrag FRED TIL LANDS

31. januar 2020 trådte briterne ud af EU.

Stort set samtidig spredte en global epidemi sig fra et vådmarked i Kina. Så kom der krig i Ukraine, dén i Mellemøsten blussede op igen, og Donald Trump blev genvalgt som præsident i USA. De sidste fem år har ændret vores verdensbillede. Verden er ikke så forudsigelig, som den var. Hvilken rolle spiller vi i dette – som enkeltpersoner og som nation? Tør vi håbe på, at der fortsat vil være fred til lands?

25. september:

Med troen i krig

Aftenforedragene ligger på torsdage i september til november måned kl. 20.00-22.00.

Der serveres kaffe og kage.

Tilmelding via hjemmesiden. Man tilmelder sig hele sæsonen.

Pris: 200 kr. i alt for alle tre foredrag.

Tidligere chef for Livgarden, Lasse Harkjær og tidligere feltpræst ved Livgarden, Kim Jacobsen, mødes til et causeri om krig og tro. Lasse var den første danske chef i Kabul, Afghanistan i ´02 og Kim var feltpræst under de første svære kampe i Helmand, Afghanistan i ´07. De har sammen modtaget faldne soldater i Danmark. De har begge haft troen med på opgaveløsningen ude i verden og herhjemme. I årene 2006 til 2012 mistede Livgarden 19 gardere i Irak og Afghanistan.

Denne aften vil de give os et indblik i livet som udsendt. Et spørgsmål denne aften vil være: ”Hvad betyder det, at have troen med i krig? Kan tro trods krig give en form for indre fred?”

23. oktober:

Fred i en verden af opbrud?

Journalist og forfatter Samuel Rachlin vil denne aften give os et øjebliksbillede af en verden i opbrud – med storkrig i Ukraine på fjerde år, med Trump i i USA og med den evige konflikt i Mellemøsten i et nyt udbrud. Som oplæg til denne aften siger Samuel Rachlin selv: ”Vi står i en dynamisk og dramatisk geopolitisk situation. Vi har definitivt vinket farvel til det 20. århundrede, og kvartvejs inde i det 21. århundrede ser vi os om efter pejlemærker og retningslinjer i en ny verdensorden, der er er ved at tage form. Vi prøver at forstå, hvad der sker og er underkastet de samme vilkår som altid: vi er blinde for vores for samtid og ude stand til at lære noget af fortiden”.

Spørgsmålet denne aften kunne være: ”Kan vi gøre os forhåbninger om, at der fortsat vil være fred til lands?”

20. november:

Inden året er omme….

I vintermørket på årets første dag satte chefredaktør på det digitale medie Zetland.dk, Lea Korsgaard, sig for at se alle danske sommerfuglearter på et år.

Listen med sommerfuglene førte hende ud i landskaber, hun ikke anede eksisterede.

Hun gik på ældgammel havbund og i bakkedrag lavet af algeskeletter. Jagten førte også ind i bøgerne, filosofien og mytologiens verden. For lige siden mennesker begyndte at tænke over meningen med livet og døden, har sommerfuglen symboliseret håbet om genfødsel –og konfronteret os med tilværelsens største spørgsmål: ”Hvorfor lever vi? Og hvad lever vi for?”

Lea Korsgaard, der er forfatter til flere bøger, udkom denne sommer med bogen ’Inden året er omme’, som vil danne baggrund for dette foredrag. Aftenen vil byde på en anderledes vinkel på temaet ’fred til lands’.

Menighedsrådet orienterer

For at styrke samarbejdet mellem det nye menighedsråd og de ansatte i kirken var alle på inspirationstur d. 3. maj, hvor vi besøgte Lindehøj Kirke i Herlev og Dyssegårdskirken i Gentofte. Den 4. oktober samles alle igen, denne gang kommer en ekstern oplægsholder, som faciliterer det videre arbejde med idéer og ønsker for kirkens fremtid.

Menighedsrådet er blevet bedt om at tage stilling til afprøvelse af tre nye forslag til nyt dåbsritual fra Dåbskommissionen. Kirkens præster vil udarbejde et forslag, som skal godkendes af de valgte medlemmer af menighedsrådet inden afprøvning af forslaget ved dåb.

Provstiudvalget indbyder til offentligt informationsmøde om valg til Provstiudvalg og Stiftsråd onsdag den 20. august 2025 kl. 19.00-21. Mødet afholdes i Sorgenfri Kirkes kirkesal.

Menighedsrådet modtager fortsat løbende anonyme donationer til trykning af kirkebladet. Det er menighedsrådet meget taknemmelig for.

DET NYE MENIGHEDSRÅD

Ved valget til Menighedrådet i september sidste år blev 5 nye medlemmer valgt ind – i sidste blad præsenterede vi de tre første, og denne gang skal vi høre fra de sidste to, nemlig Axel og Tommy.

Tommy Wedel

Multi frivillig

Hvad er kirke for dig?

Den fineste form for kultur vi har i Danmark

Hvad er din yndlingssalme?

”Du som har tændt millioner af stjerner” af Johannes Johansen (DDS 787)

Hvis du kunne spørge Gud om en ting – hvad skulle det så være? Hvorfor?

Axel Pfeiffer

Førtidspensionist

Hvad er kirke for dig?

Når jeg træder ind i en kirke, falder der en ro over mig, tid til eftertanke, bare være i mig selv. Kirken her i Sorgenfri betyder for mig et kæmpe stort og dejligt fællesskab. Et fællesskab på mange måder, som jeg gerne vil være med til at bevare og endog forstærke.

Hvad er din yndlingssalme?

Den er svær. Der findes så mange gode salmer både de gamle, men også blandt nyere salmer. En salme som ”Du spør mig om håbet” af Lisbeth Smedegård Andersen gør stort indtryk på mig – så tænker jeg: Det skal nok gå alt sammen.

Hvis du kunne spørge Gud om en ting – hvad skulle det så være?

Heldigvis kan vi ikke spørge Gud om noget og forvente et svar. Vi kan bede og håbe, vores bønner går i opfyldelse og bliver hørt. Skulle der alligevel være et spørgsmål, så ville det være: Hvorfor bekriger vi hinanden i verden?

FLYGELINDVIELSESKONCERTER 2025

I juni 2024 blev kirkens Steinway

D-274 koncertflygel fra 1961 sendt ud på en lang rejse. Først til Polen, hvor det blev om lakeret, dernæst til Århus, hvor flyglet gennemgik en gennemgribende hovedrenovering.

Det er Juhl Sørensens klavertekniker

Elias Nilsson, som har stået for renoveringen. I december 2024 kom flyglet retur, næsten som et nyt og særdeles velklingende instrument.

Takket være finansiering fra A.P

Møller fonden, Johannes Fog fonden

og Lyngby Tårbæk provsti har dette kunnet lade sig gøre. Det markeres ved en række af 4 indvielseskoncerter

i 2025, hvor man kan opleve klaveret udfolde sig i forskellige sammenhænge - som soloinstrument og kammermusikinstrument, primært klassisk men også i en jazz trio. Der er gratis entré til alle koncerterne, og efter hver koncert vil der være et glas bobler eller vin. De første to indvielseskoncerter blev afholdt i foråret, og de to sidste i efteråret 2025.

KONCERT NR. 3:

Søndag d. 7. september kl. 16. Jazzkoncert

Med trioen: Henrik Gunde, klaver, Jesper Bodilsen, bas, Morten Lund, trommer

Henrik Gunde er en af de mest efterspurgte danske jazzmusikere med sit nærværende og virtuose spil ved klaveret.

Trioen lyder som en samlet enhed – en organisme der ånder sammen og former musikken i nuet. Melodiske temaer leges med, vendes og drejes og små historier skabes med musikalske indspark fra hver enkelt af trioens medlemmer. Deres musik har flere lag i sig. Den umiddelbare oplevelse vil være indbydende og nem at gå til, men når man kradser i overfladen og lytter på de samtaler, der er mellem instrumenterne, så åbner musikken sig for alvor.

KONCERT NR. 4: Søndag d. 16. november kl. 16. Solokoncert

Anne-Kari Ferenczi, klaver

Anne-Kari Ferenczi er Sorgenfri kirkes organist siden 2022. Hun har udover sin organistuddannelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium desuden en pianistuddannelse fra samme sted, hvorfra hun debuterede i 2005. Hun har givet koncerter rundt om i Danmark samt i udlandet. Anne-Kari sætter med denne koncert et punktum for dette års flygelindvielses koncerter.

Programmet ved denne koncert byder på værker af Beethoven, Béla Bartok og Chopin.

KUNSTTUR

Søndag d. 31. august holder den

østrigsk-danske kunstner Adi Holzer, som har malet vores andagtsbillede i kirken, åben have og det skal vi opleve. Turen er for dem, der har lyst. Vi kører i egne biler. Evt. mulighed for samkørsel.

Vil du med ?

Så kontakt Kathrine Holme Johannesen (kach@km.dk/21740044)

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.