Vennekredsen for Dalsmark Plejehjem / Dalsmarks Ugler
Jens Skøtt, Tlf. 22 58 17 44
Børnehuset Rinkenæs
Anders Moseholt, Stenvej 7, Tlf. 22 79 52 09
Rinkenæs Vandværk
Kennet Thorsen, Sejrsvej 23, tlf. 40 55 03 13
SAMSPIL udkommer: 1. september, 15. november, 15. februar og 1. maj. Oplag: 1.350. Sats & tryk: Toptryk Grafisk ApS Deadline for indlevering af stof til næste nummer er den 15. oktober 2025. Sendes til ruthbierbaum@gmail.com. Abonnement på “Samspil” Det er muligt at tegne et abonnement på bladet, hvis man bor uden for Rinkenæs sogn. Pris for årgangens 4 blade inkl. forsendelse er 250 kr. Henvendelse til Kim Hansen, Hvedemarken 13, tlf. 30 26 28 99 Hjemmesideadresse: www.rinkenaes-samspil.dk - Se også www.rinkenaes-portalen.dk
ANNONCE: Priser for 40. årgang 2025/26 – for alle 4 numre: Lille (54x37mm): 500 kr. - Mellem (ca. 54x75mm): 1000 kr. - Stor (ca. 105x75 mm): 1200 kr. ½ side (ca. 165 x 120 mm): 1900 kr. - Hel side (ca. 165x240 mm): 4500 kr.
Tak til Toptryk for deres sponsorering af opsætning og bladre-PDF til SAMSPIL.
Hvis Samspil ikke skulle dukke op i postkassen, kan man henvende sig til Ruth Bierbaum tlf. 21 32 20 19.
Fra redaktionen:
Menighedsrådet og foreningerne, der står bag Samspil, er glade for at lave et blad, som vi selvfølgelig håber I også nyder. Vi har trofaste lokale erhvervsdrivende, som støtter med en annonce og vi vil gerne have flere, der støtter for at undgå at beskære antal sider eller udgaver.
Vil du hjælpe med at bevare bladet så overvej at støtte udgivelsen med et beløb efter eget valg. Indbetales på Samspils konto, reg. nr.: 1551 konto nr.: 5017599. Vi takker og ønsker dig fortsat god fornøjelse med bladet.
Det sker i Rinkenæs
24. september kl. 17.00: Børnekirke – se side 12
26. september: Sogneudflugt – se side 12
04. oktober: Koncert i Korskirken – se side 11
29. oktober kl. 19: Foredrag i Korskirken – se side 13
31. oktober: Halloween – se side 14
02. november: Alle helgen – se side 14
11. november: Lanterneløb – se side 15
Sommerhilsen Rinkenæs!
Endnu en KFUM spejder fra Rinkenæs kunne i år fejre 50 års speider-jubilæum: Torben Schütt. Stort tillykke med de mange års aktivt spejderarbejde i Rinkenæs. Torben fik tildelt 50-års-stjernen af distriktschefen Morten Kjær Jørgensen.
Bævere og Ulve holdt en fin lejr i pinsen ved Aabenraa. Her blev der gynget ved stranden, tændt for bål eller pejs, samt overnattet i telte og i regnvejr. Hvilken indsats fra spejderne og deres ledere!
Juniorerne holdt sommerhike på Store Okseø, som bød på strand, shelter og spejderløb. Man spiste fisk og nød andet mad over bål.
Alle store grene, samt leder og bestyrelsen tog til sommerlejr i Harzen. Der blev besøgt Goslar og bjerget Brocken. Man kunne bo midt i naturnationalparken i en skihytte, som vi fik lov til at leje.
Hvad angår frivilligt indsats, har vi fået flere og nye kræfter i gruppebestyrelsen, hvor vi støtter ledernes og spejdernes aktiviteter og deltager selv i nogle af aktiviteterne i shelter, kanu og fx Harzen. Kom til generalforsamling 3. september kl. 17.30 ved hytten for at høre mere!
Er du interesseret, som barn eller voksen at lære at lede? Har du mod på naturen og lyst til ting, der kan laves i hånden? Så kontakt os for at være med en dag. Mødetider for (næsten) alle aldre findes på vores Facebookside og på https://kfumspejderne.dk/kalender/. Sidst men ikke mindst skal det nævnes at KFUM spejderne Rinkenæs fejrer 75 års jubilæum i 2026!
Mange spejderhilsner Grupperådet
Kontakt os for en gratis salgsvurdering eller en uforpligtende boligsnak.
Ulsnæscentret 6300 Gråsten Tlf. 74 65 43 44
Estate Kjeld Faaborg
Rinkenæs Vandværk
Godt vand - Giver liv
Rørbrud i Rinkenæs
Det kan ikke helt undgås, at vi fra tid til anden oplever, at der kommer et rørbrud. Denne dag ringende en forbruger til os tidligt om morgenen. Sagen var den, at forbrugeren var stået op til en del vand i sin indkørsel -
et medlem af bestyrelsen var hurtigt fremme - vi kunne også se et pludseligt merforbrug på den kreds, der forsyner området - der blev lukket for vandet -
og tilkaldt entreprenør og VVS firma. Som en side bemærkning er det er altid er en god ide at tilmelde sig SMS service, så man får besked, hvis vi får brug for at lukke for vandet i et område. Det gøres på vores hjemmeside. Inden for en time var gravearbejdet igang og inden middag var udgravningen lukket igen.
Takket være et super godt samarbejde internt i bestyrelsen, men også samarbejdespartnere, så lykkedes det at få bruddet repareret hurtigt.
Kennet Thorsen Formand
Lokalblad for Rinkenæs Sogn Lokalblad for Rinkenæs Sogn
Rinkenæs Frivillige Brandværn
Siden sidst
Vi har i løbet af foråret fået øvet i logistik enheden, så vi nu er klar til at rykke ud med vores badevogn, hvis brandværnene har været indsat i et miljø, der gør, at brandmændene skal i bad, før de kører tilbage på brandstationen.
I juni fik vi vores første udkald med vores klimagruppe, der var brug for en indsats i waders i forbindelse med en forurening i vandkanten på Toft. Vi blev indsat til at hjælpe med at suge forureningen op i en slamsuger, hvor vi gik i vandet med sugeslangen.
Nogle af os har været ude at sejle for første gang for lige at øve lidt. Vi fik vores overlevelsesdragter i april / maj og det er en fornøjelse at have dem på under sejlads, dog var det meget varmt lige i solen.
Et par af vores medlemmer deltog i åbent hus på brandstationen i Augustenborg og i Egernsund og vi var med badevognen til den store Blaulicht tag i Flensborg d. 26. juli. Her var rigtig mange forskellige tjenester med blå blink fra Tyskland og Danmark forsamlet. Der var omkring 25.000 besøgende der var forbi udstillingen denne lørdag. Det var meget interessant at tale med de besøgende men også med kollegaer fra nord og syd for grænsen.
Parkunderholdning
29. sæson for fuld musik og på samme måde som vi plejer. Hver aften var vi på plads ved grillen – i år var vejret ikke helt med os, så der var ikke så mange gæster, som vi plejer at have.
Aktiviteter i efteråret
Vi fortsætter med at øve med vores nye opgaver, nogen skal ud på fjorden for at øve med båden, andre skal træne med pumperne, så vi er klar hvis eller når der kommer højvande igen.
Rinkenæs brass band, sommeren 2025.
Den 4.5.: Befrielsen markeres.
Mindehøjtidelighed ved Frihedsstatuen i Gråsten. Der afsluttes altid med, at en trompeter spiller "Last Post", det skete også i år
Den 24.6.: Gartnerslugten.
Som vanligt lagde Rinkenæs brass band for i rækken af koncerter i Gartnerslugten. Det blev en rigtig fin og alsidig koncert. Desværre var vejret ikke med os. Det havde øsregnet hele dagen og fortsatte aftenen med. Der mødte en flok seje tilhørere op i fuld regnbeklædning. tak til dem, der trodsede det dårlige vejr. De fik en god men våd oplevelse med hjem.
Den 17.7.: Gråsten plejecenter.
Som optakt til Gråsten ringridning er det en tradition med en koncert på plejecentret. Det var en rigtig fin sommeraften, så arrangementet foregik i haven. Stemningen var i top, og det var en god oplevelse for alle.
Den 20.7.: Gråsten ringridning.
Marchtur gennem Gråsten fra Felstedvej til ringriderpladsen. Turen startede lidt anderledes i år, men alle både heste, cykler og de 3 orkestre var forbi slottet. Der tog Dronning Margrethe og Prinsesse Benedicte imod, og der blev overrakt mange fine buketter til de kongelige. Det var fint ringridervejr men en varm tur. Da alle var fremme på ringriderpladsen, blev der spillet "Ringridermarch" og dysten kunne begynde.
Senere på eftermiddagen spillede de 3 orkestre koncert i teltet. Det var Lübeck Ungdomsorkester, Vardegarden og til sidst Rinkenæs brass band. Der blev også spillet fanfarer ved medaljeoverrækkelsen til rytterne. En lang dag i musikkens tegn var slut. Fint vejr og god musik og fint pyntede heste og cykler. Det var en god ringridningsdag i Gråsten.
Den 27.7.: Guderup ringridning.
I skrivende stund mangler vi bare Guderup. Der bliver marchtur gennem byen og koncert på pladsen. Så er det ferie.
Tak til vore hjælpere ved de forskellige arrangementer.
Uden dem var det svært at stille et marchhold, da vi alle bliver ældre, og nogle af os ikke går så godt.
Vi håber, du har fået lyst til at deltage i musikken. Vi mangler altid nye medlemmer, der kan spille efter noder. Kontakt til: henrikkarin2gmail.com
God sommer til alle fra Rinkenæs brass band Inge-Lise Rasmussen.
Parkkoncerterne 2025
Endeligt kunne vi byde alle vores gæster velkommen i Gartnerslugten igen.
Fra d. 26. juni og de næste 5 tirsdage var der igen musik af høj klasse i Gartnerslugten.
Første aften var Rinkenæs Brassband på besøg. De havde indøvet nye numre og gav en god koncert.
D. 1. juli fik vi besøg af Bamse og Mogensen. Som navnet antyder musik af de 2 store kendte danske musikere. Fantastisk musik, rigtig mange gæster nød denne aften i fuld solskin.
D. 8. juli besøgte et nyt orkester os, De 3 snitter. Det var en rigtig god aften med god stemning.
D. 15. juli et nyt orkester med medlemmer her fra Rinkenæs, Rinkenæs Herre. Der var godt gang i musikken og publikum kunne også synge med undervejs.
D. 22. juli et gensyn med Genlyd. De medbragte kopier af mange danske sange som publikum kunne synge med på.
Årets koncerter blev afsluttet D. 29. juli var ”Gør det noget” på scenen, et orkester fra Aabenraa med melodier af Gasolin og Kim Larsen. Stemningen var god og der var mange gæster som hyggede sig.
Desværre var der kun en aften, hvor vi kunne se solen hele aftenen. Alle andre aftener regnede det eller havde lige regnet og alt var vådt. Det betyder jo, at der ikke kommer så mange gæster til vores koncerter.
Dette var vores 29. sæson med musik i Gartnerslugten.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vores mange trofaste tilskuere, uden jer var der ingen parkunderholdning.
Også en tak til medarbejderne ved Sønderborg Kommune der sørger for at græsset og omgivelserne i Gartnerslugten er klar til koncerterne.
En tak til vores annoncører på plakaten, til Toptryk og til SuperBrugsen på Ulsnæs for hjælp og støtte.
En særlig tak til Rinkenæs Borger og Familieforening.
Vi siger stort tak for lån af teltet på scenen.
Lige nu, først i august er salgsvognen kørt væk og alt ligner næsten sig selv i parken, dog mangler vi at tage teltet ned, vi håber på et par dage med tørvejr så det kan pakkes tørt sammen.
Vi holder sommerferie og går i løbet af efteråret i gang med at planlægge vores koncerter næste år hvor vi kan fejre 30-års jubilæum. Her håber vi at vi får jer alle at se igen.
Var der en musikart du manglede eller har du et tip til et godt orkester så må du gerne give besked til en af foreningerne, det er jo muligt vi kan gøre brug af dit tip.
På vegne af Rinkenæs Ungdoms og Idrætsforening Rinkenæs Frivillige Brandværn
Bliv frivillig og hjælp udsatte i dit lokalområde, eller støt vores arbejde ved at handle i butikken.
Sammen gør vi lokalsamfundet stærkere!
Røde Kors, Nygade 16, Gråsten. Tlf. 2554 5111
Rinkenæs Kirkeblad
September - oktober 2025 · 153. årgang nr. 1
www.rinkenæskirke.dk
Alting begynder i september
Sognepræst Mette Carlsen
Den 22. september fælder efterårsjævndøgn: tiden hvor nat og dag er lige lange, og derefter tiltager mørket og aftenerne bliver lange.
Snart skal vi gå i knitrende blade og samle kastanjer og snart kan vi lade synet fyldes af varme efterårsfarver.
September er fuld af begyndelser, tiden er knitrende ny, som bladene, der falder.
Studierne begynder for vores unge mennesker og der sættes der blus under foreningsdanmark.
Vi strømmer tilbage i musiklokalerne, gymnastiksalene og værkstederne for at dyrke vores sport, vores interesser og vores hobbyer, for nu begynder alting igen – knitrende og nyt efter den lange sommer.
I kirken glæder vi os også til at begynde igen. Vi har samlet en buket af knitrende efterårsblade, af musik, gudstjenester, kor og foredrag og aktiviteter, som vi virkelig glæder os til at dele med jer!
Lokalblad for Rinkenæs Sogn Lokalblad for Rinkenæs Sogn
U D I N A T U R E N -
I N D I F Æ L L E S S K A B E T
TIRSDAG DEN 2. SEPTEMBER KL. 17-19
TIRSDAG DEN 30. SEPTEMBER KL. 17-19
Babysalmesang
Syng og leg med din baby!
Et tilbud til nybagte forældre og deres spædbørn (0-ca. 10 mdr.).
Vi synger salmer, børnesange og leger sjove sanglege – med vægt på sanseopmærksomhed, musikalske stemninger og nærvær. Bagefter danner kaffe og thé rammerne for hyggeligt samvær.
Tilmeld dig og dit barn til tirsdage (og en opstarts-onsdag) med sang og hygge.
Opstart onsdag, den 3/9 kl. 13.30-14.45 på Dalsmark plejehjem
Tirsdag, den 9/9 kl. 10.30-11.45 i Rinkenæs korskirke
Tirsdag, den 16/9 kl. 10.30-11.45 i Rinkenæs korskirke
Tirsdag, den 23/9 kl. 10.30-11.45 i Rinkenæs korskirke
I er altid velkommen til at melde jer til her:
Organist Antonia Blaser: 9025geb@km.dk, mobil 21 82 29 19 (gerne med mobilnummer, navn (forældre og barn) og barnets alder)
Ungdomskor
Kom og vær med i Rinkenæs kirkes UNGDOMSKOR
Vi synger salmer, sange og sanglege og lærer lidt om noder og rytme.
Prøverne foregår i Rinkenæs korskirke tirsdage fra kl. 15.30-16.30 (dog ikke i skoleferie).
Første prøve er tirsdag, den 2/9-25.
Går du i 4. klasse og opefter og elsker du at synge, er det her måske noget for dig!
Man tjener lidt lommepenge, for at deltage i prøverne og en gang om måneden i søndagens gudstjeneste ;-)
Ved spørgsmål kan jeg kontaktes på telefon: 21 82 29 19 eller mail: 9025GEB@km.dk
Mange hilsner, Antonia
Koncerter
"Vor Gud han er så fast en borg"
Kom og lad dig fortrylle af musik fra Reformationstiden lørdag, den 4/10 kl. 19 i Rinkenæs korskirke!
Gambekonsort "Arte Sizilioso" (2 barokvioliner, gambe og teorbe) og Vokalensemble "Canta Fermata" (fire dygtige sangere) spiller og synger blandt andet musik fra Luther, Telemann, Dowland og Pedersøn. Musikken er måske lidt ældre, men ikke desto mindre medrivende, glad, nogle gange eftertænksom og bliver performed med stor spille- og syngelyst.
I pausen er der mulighed for at komme i kontakt med musikerne og sangere.
Gratis entré!
"Sang og orgelklang"
Koncerten er en del af Sønderborg og omegns orgelfestival.
Tirsdag, den 23/9 kl. 19 i Rinkenæs korskirke synger tenoren Michael Schwarz blandt andet værker af John Rutter, Bob Chilcott og Ralph Vaughan Williams. Koncerten bliver krydret med stykker for orgel solo og fællessang.
Gratis entré!
BØRNEKIRKE I KORSKIRKEN
onsdag den 24. september kl. 17.00
Kom til en festlig og børnevenlig Gudstjeneste med sange og lege om høst og kastanjer.
Efter en hyggelig halv time i kirken går vi over og spiser en virkelig lækker og børnevenlig buffet i konfirmandstuen.
Der er ingen tilmelding og det koster ikke noget at spise med!
SOGNEUDFLUGT TIL SLESVIG
Fredag den 26. september kl. 9.15-17.30
Vi inviterer på sogneudflugt til Slesvig, hvor vi skal se den danske Ansgar Kirke og A. P. Møller skolen.
09.15 Kaffe/te rundstykke uden for Korskirken
09.40 Afgang fra Korskirken med Quorps busser
11.00 Rundvisning og frokost ved Ansgar kirke
13.30 Rundvisning på A.P. Møller skolen
15.30 Kaffe og Lagkage
17.30 Ankomst til Rinkenæs
Det koster 150,- alt inklusive at deltage i udflugten. Betaling ved tilmelding, senest mandag den 8. september til Camilla Riis på mail: cari@km.dk oplys venligst hvis der er allergener, vi skal tage hensyn til.
Betaling kan ske på: kirkens mobilepay: 549782 eller ved overførsel til reg. 8060, konto 1001748.
Skriv ”sogneudflugt” i kommentarfeltet.
Prædikenværksted
Tirsdag den 8. oktober kl. 10-11.30 i konfirmandstuen
Biblen kan være svær at læse og forstå, der er meget at undre sig over og meget at slå sig på.
I prædikenværkstedet læser vi den kommende søndags bibeltekster og reflekterer over deres indhold.
I foråret har vi haft nogle gode formiddage med samtaler om det, der undrer os, det vi støder os på og det, der taler til os. Det har ført os vidt omkring og jeg glæder mig til efterårets samtaler.
Vi er en gruppe på otte, men prædikenværkstedet er åbent for alle.
Det kræver ingen særlig viden om biblen at deltage.
Der kræver heller ikke, at man sidder på kirkebænken hver søndag.
Den eneste forudsætning for at være med er nysgerrighed og lysten til den gode samtale.
Tilmelding er nødvendig: mec@km.dk
FOREDRAG MED CAROLYNE KADDU RASMUSSEN "HOVEDET I HIMLEN OG FØDDERNE PÅ JORDEN"
Onsdag den 29. oktober 2025 kl. 19.00 Rinkenæs Korskirke
Mød Carolyne Kaddu Rasmussen – en kvinde med e stærk og rørende livshistorie.
Født i Uganda i 1970, og flygtede i 1992 til Danmark med to små børn efter en dramatisk flugt fra politisk uro. Hendes mand var allerede flygtet, og Carolyne undslap selv med nød og næppe – højgravid og alene. Livet i Danmark blev ikke nemmere. Ægteskabet bristede, og hun stod alene tilbage med fire børn, et nyt sprog og en fremmed kultur.
I dag har Carolyne fem børn, er dansk gift og holder foredrag om sin livsrejse – om at overleve, kæmpe og holde fast i håb og værdighed, når livet gør allermest ondt.
Hun fortæller åbent og varmt om modgang og mod, og om at holde fast i troen og menneskeligheden, når livet er allersværest.
Carolyne er også mor til komiker og tv-vært Melvin Kakooza, og har medvirket i flere tv-programmer, bl.a. Sunday, Helt sort og Michèle LIVE.
Gratis entré – men af hensyn til pladserne, er det nødvendigt at booke en gratis billet: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/6icuh
Lokalblad for Rinkenæs Sogn Lokalblad for Rinkenæs Sogn
Halloween
Englevagt i korskirken fredag den 31. oktober kl. 17-18
Til Halloween er uhyggen sluppet løs, den mørke vintertid venter og i Rinkenæs bliver gaderne fyldte af spøgelser, hekse og zombier, der banker på dørene og vil have slik! Men selv i mørket er der lys, til halloween er kirken oplyst og kommer du forbi mellem kl. 17-18 så kan du møde to engle, der deler slik ud selv til de uhyggeligste monstre!
MINDEGUDSTJENESTE ALLE HELGEN
SØNDAG DEN 2. NOVEMBER
Alle helgens dag er fyldt med kærlighed og minder om alle de mennesker, der er gået forud for os, og mange er fyldt til randen med minderne om de mennesker, der har fyldt vores liv, men ikke er her mere.
Korskirken vil være åben og oplyst fra kl. 10-17.30 Her er der mulighed for en stille stund, og for at tænde et lys i lyskransen ved døbefonten.
I Rinkenæs Gamle kirke begynder vi med kransenedlæggelse på kirkegården for de faldne fra Rinkenæs Sogn i 1. verdenskrig.
Vi mødes ved mindekredsen, hvor der vil være en kort tale, kransenedlæggelse og tid til stilhed.
Herefter er der Alle Helgens gudstjeneste i Rinkenæs Gamle Kirke kl. 14.30
Til Alle Helgen lader vi både sorgen og kærligheden fylde i kirken.
Vi kommer hver især med vores tab og sorg, og der er plads til alle -uanset om sorgen er ny eller gammel.
Til Gudstjenesten læser vi navnene på de mennesker, vi har mistet i sognet siden Alle Helgen sidste år, og vi tænder lys for de døde.
XX LANTERNELØB XX
Sæt allerede nu et kryds i kalenderen! Tirsdag den 11. november kl.16.30 -18.00 lanterneløb fra Rinkenæs korskirke.
Vi begynder i kirken, hvor vi lærer lanternesangene og hører om Skt. Martin sammen med Cornelia, Antonia, Camilla og Mette.
Herefter vandrer vi syngende med vores lanterner til Dalsmark plejehjem inden vi vender tilbage til Æblehaven ved Korskirken, hvor Andreas står parat med aftensmad ved bålet.
Kirkebetjeningens navne og telefonnumre:
Menighedsrådsformand: Hans Seekjær, tlf. 21 24 16 96 Mail: kamma-hans@stofanet.dk
Kirkeværge: Peter Rehhoff Stewart, Mail: peter@stewarts.dk
Kirke og kulturmedarbejder: Camilla Riis, tlf. 20 17 03 00 Mail: cari@km.dk Se også kirkens hjemmeside: www.rinkenæskirke.dk
Lokalblad for Rinkenæs Sogn Lokalblad for Rinkenæs Sogn
SEPTEMBER
GUDSTJENESTER OG AKTIVITETER I KIRKEN
SEPTEMBER – NOVEMBER 2025
2. september Æblehaven ved Korskirken kl. 19.00 Bålaften
3. september Dalsmark Plejehjem 13.30 Babysalmesang
6. september Kirken til byfest
7. september 12. s.e. trin Korskirken 11.00 Gudstjeneste med dåb (Mette Carlsen)
9. september Korskirken 10.30 Babysalmesang
11. september Konfirmandstuen kl. 18.30 MR-møde
14. september 13. s.e. trin Gl. Kirke 11. 00 Gudstjeneste med dåb (Mette Carlsen)
16. september Korskirken kl. 16.00 Kirkegårdsvandring
17. september Korskirken 7.30 Konfirmandopstart
16. september Korskirken 10.30 Babysalmesang
19. september Korskirken 10.30 Høstgudstjeneste med Dalsmark plejehjem
21. september 14. s.e. trin Korskirken 11.00 Høstgudstjeneste med kirkekaffe kl. 10.30 (Mette Carlsen)
23. september Korskirken 10.30 Babysalmesang
23. september Korskirken 19.00 koncert med Antonia Blaser og Michael Schwarz
24. september Korskirken 17.00 Børnekirke
26. september Sogneudflugt med tilmelding til cari@km.dk
28. september 15. s.e. trin Korskirken 11.00 Lægmandsgudstjeneste ved Birthe Hørlyck
30. september Æblehaven ved Korskirken 19.00 Bålaften
OKTOBER
1.oktober Dalsmark Plejehjem 13.30 Gudstjeneste ved Mette Carlsen
4. oktober Korskirken 19.00 koncert Gambekonsort og vokalensemble
5. oktober 16.s.e. trin Korskirken 11.00 Gudstjeneste (Mette Carlsen)
7. oktober Konfirmandstuen 18.30 menighedsrådsmøde
7. oktober
Konfirmandstuen 10.00 Prædikenværksted
12. oktober 17.s.e. trin Gl. Kirke 11.00 Gudstjeneste (Mette Carlsen)
12. oktober Korskirken 16.00 Tysk Gudstjeneste ( Cornelia Simon)
19. oktober 18.s.e. trin Korskirken 9.30 Gudstjeneste (Hanne Beierholm Christensen)
26. oktober 19.s.e. trin
Korskirken 11.00 Gudstjeneste (Mette Carlsen)
29. oktober Korskirken 19.00 Foredrag med Carolyne Kaddu Rasmussen
31. oktober Korskirken 17-18 Engle i Korskirken til Halloween
NOVEMBER
2. november Alle helgens dag Gl. kirke 14.30 Mindegudstjeneste (Mette Carlsen)
5. november Dalsmark Plejehjem 13.30 Allehelgen Gudstjeneste
5. november
Konfirmandstuen 18.30 menighedsrådsmøde
9. november 21. s.e.trin Korskirken 11.00 Gudstjeneste (Mette Carlsen)
11. november Korskirken 16.30 Lanterneløb
16. november 22. s.e.trin. Korskirken 9.30 Gudstjeneste (Hanne Beierholm Christensen)
Står du og skal have anlagt ny have, indkørsel, gangstier, adgangsveje eller nedbrydning, så tag fat på JT-maskiner.
du selv at udføre arbejdet, kan du også leje maskinerne hos os.
Kørsel med busser fra 19 til 55 personer i både ind- og udland Lift i de mindre busser
Kontakt os for at få et godt tilbud
Stenvej 15, Rinkenæs, 6300 Gråsten • Telefon +45 74 65 08 50 www.quorpsbusser.dk • mail@quorpsbusser.dk • Rejsegarantifonden nr. 2799
Rinkenæs Børneunivers
Rinkenæs Børneunivers har nu været en realitet siden 1. januar 2025, og her er en lille orientering om, hvor vi står lige nu. Børnehave/vuggen og skole/SFO er fortsat på 2 matrikler, men det skulle gerne ændres inden for nogle år.
For-projekt
Hvis man har fulgt med på Børn- og uddannelsesudvalgets dagsordener, så har man kunnet se, at vores for-projekt omkring en fysisk sammenlægning har været behandlet d. 12. juni.
Resultatet er blevet, at de 3 scenarier, der er foreslået, skal danne grundlag for det videre arbejde, hvor bestyrelse og medarbejdere kommer på banen i forhold til muligheder og ønsker for en fysisk placering på skolens område.
Vores projekt kommer forhåbentlig med i efterårets budgetforhandlinger, og når det er på plads, trækker vi atter og for alvor i arbejdstøjet. En spændende og tidskrævende proces venter, men den bliver også spændende.
Traditioner
Personale og bestyrelse har alle kigget ind i nuværende traditioner i hhv. børnehus og skole, og vi har set på, om der skal ske nyt/ændringer. Men indtil vi er fysisk sammen, vil mange arrangementer ligge i børnehave og på skolen som nu.
Dog har bestyrelsen besluttet, at de vil hjælpe hinanden ved at passe boder med salg af bl.a. drikkevarer og is, når der er fest i børnehave/skole. På den måde kan forældrene selv deltage i eget barns arrangement, og de vil være synlige i det andet hus. Så når skolen holder sensommerfest d. 21.august, vil det være forældre fra børnehaven, der står og sælger drikkevarer og is.
Set herfra er det en super beslutning, så vi stille og roligt kommer i gang med at gøre ting sammen.
Universbestyrelsen
Arbejdet i bestyrelsen er kommet rigtig godt fra start, og engagementet fejler absolut ikke noget – det er virkelig dejligt. Formand er Martin Lund, og næstformand er Louise Clausen.
Referater fra møderne kan læses på skolens hjemmeside https://rinkenaesskole.aula.dk
Mødekalenderen for det næste halve år er blevet besluttet.
Med venlig hilsen Ulla K. Brommann og HellePetersen
Lokalblad for Rinkenæs Sogn Lokalblad for Rinkenæs Sogn
Rinkenæs
Ungdoms- og Idrætsforening
Ny træner på Løveungerne.
Det er med stor glæde, at vi kan byde Malene Gram Lassen velkommen, som vores nye træner på Løveungerne 3-5 år.
Malene er gift med Rune og de har Arthur på 5 og Agnes på 3. Malene er uddannet fodplejer og har sin egne klinik her i Rinkenæs. De har boet i Rinkenæs i 5 år og elsker at bo i vores lille samfund.
Løveungerne - sjov, bevægelse og fællesskab
Er dit barn fuld af energi og nysgerrighed? Så er Løveungerne for de 3-5-årige, det perfekte sted at bruge kroppen og have det sjovt.
På Løveungerne leger vi os til stærke muskler, god balance og en masse grin. Vi hopper, løber, kravler og ruller - alt sammen gennem fantasifulde lege og redskabsbaner, der passer til børnenes alder og udvikling.
Kom og vær med – jeg glæder mig til at se jer alle.
Mange hilsen
Malene
Nyt gymnastikhold uden opvisning –Sammen i bevægelse +18
Vi er så glade for at kunne sige velkommen tilbage i RUIF til Betina Deutschbein. Betina har tidligere været træner på Gajol-holdet og siddet i RUIF’s bestyrelse i flere år, sidder lige nu som suppleant og vandrer med Gå-holdet hver tirsdag. Betina bor her i Rinkenæs med Klaus og har tre voksne sønner, Jonas, Rasmus og Sofus.
Hej alle sammen.
Savner du at bevæge dig til musik? Så er du velkommen hver tirsdag kl. 20-21 i gymnastiksalen på Rinkenæs Skole
Jeg tænder for musikken og skruer op…. og så må vi s,e hvad der kommer ud af det.
Vi skal grine – fjolle -svede og bevæge os.
Jeg tror det bliver sjovt – ALLE er velkommen.
De bedste hilsner
Betina Deutschbein
R I N KE NØS
Program for Rinkenæs Ungdoms- og
Idrætsforening 2025/2026
Opstart i uge 38.
I finder os på Facebook (Rinkenæs UIF) og på vores hjemmeside: www.rinkenæs-uif.dk
!! Alle tilmeldinger sker via QR-kode på vores hjemmeside fra 1. sep 2025
Mandag:
Kl. 16.30 – 17.15 Forældre/barn fra 1 – 3 år NYT NYT NYT v/ Inga Kalk Jespersen og Rikke Kisendal Bang
Vennekredsen har været i gang hele sommeren med deres aktiviteter, godt nok med lidt reduceret vennekreds- medlemmer og reduceret personale på Dalsmark, men med gode ferieafløsere, har vi kunnet gennemføre vores aktiviteter.
Vi har endda udvidet med kortspil mandag & onsdag.
Så nu er vi 4 dage på Dalsmark om ugen hele året, kun afbrudt af helligdage.
Den 4. juni gik Dalsmark Plejehjems sommerfest i gang. Start kl. 10:00 og slut kl. 16:00.
Som sædvanlig en fantastisk dag i flot vejr, god mad og underholdning, afsluttet med det Sønderjysk kaffebord bestående af ca. 20 forskellige slags kager.
Dagen før sommerfesten deltog nogle af vennekredsens medlemmer med klargøring af Dalskrogen. Rengøring af borde og stole, lidt havearbejde, så alt var klar til sommerfesten den 4. juni.
Fredag den 13. juni blev den årlige ringridning afviklet i to galger. En i Dalskrogen og en ved spisestuen, igen en flot dag med sol og sommer.
Nu går vi ind i de sidste 4 mdr. af 2025. Vennekredsen får travlt, der kommer mange nye aktiviteter de næste 4. mdr.
Mortensaften, Lysfest. Dec. med mange aktiviteter.
Sidder lige og læser Ældre Sagens blad.
Medlemsblad august 2025, hvor Dalsmark plejehjem i Rinkenæs blev fremhævet som det gode liv på Dalsmark, med deres fantastiske udelivs Aktivitet, fredagsbål mm.
Dalsmark Plejehjems trivselsundersøgelse er helt i top for beboere & personaler.
Formand for Vennekredsen Dalsmark Jens Skøtt.
Lokalblad for Rinkenæs Sogn Lokalblad for Rinkenæs Sogn
Buskmosevej 4 · 6300 Gråsten · Tlf. 7465 0101
Lokalblad for Rinkenæs Sogn Lokalblad for Rinkenæs Sogn