Skip to main content

Oldtimerbladet 2026

Page 1


Velkommen til Oldtimerløbet 34 x

Hvert eneste år strømmer de stolte ejere af motorhistoriske køretøjer til Oldtimerløbet i Gråsten, for at vise og blive set af et meget stort og interesseret publikum. Et publikum som først og fremmest fylder Oldtimerpladsen, men som også står langs løbsstrækningen, der går langs Flensborg Fjord, hvor de vinker med flag og hygger sig. Mange har sat bord og stole ud langs vejen for at nyde Oldtimerløbet.

Oldtimerløbet tiltrækker hvert år langt over 1000 køretøjer til en fest på hjul.

Alt fra "røvskubbere", veloer, kabinescootere, knallerter og motorcykler samt biler, traktorer og lastbiler fra alverdens lande pryder Oldtimer-pladsen og Gråsten og omegns gader til denne motorhistoriske begivenhed.

i 2026

at få et projekt gjort køreklart, så det kan køre med i Oldtimerløbet.

Heldigvis er det ikke et race, hvor det gælder om at komme først over målstregen, men mere et motionsløb for både Ford T, Fiat 500, Velo Solex, brandbiler og Jaguar E.

Der er dog rift om startplaceringerne hvert år når webshoppen åbner d. 1. marts kl. 12, hvor deltagerne kan købe deres startnummer.

Mange publikummer vil nikke genkendende til køretøjer de kan huske fra barndommen, men også undres og beundre modeller man kun har hørt om eller slet ikke vidste eksisterede.

Hvert år kommer der nye til, men mange har også gjort det til en tradition at deltage.

Ofte bruges Oldtimerløbet som en oplagt grund til

Årets temaer er: LAND-ROVER

VICTORIA

Det er en fornøjelse at se og høre de mange forskelligartede køretøjer, når startskuddet går, og interessant at overvære præmieoverrækkelsen, når køretøjerne vender tilbage igen. Der er flere slags præmier og pokaler i alle klassementer, som f.eks. omfatter bedst restaurerede eller mest originale køretøj. Pokaloverrækkelsen foregår på scenen midt på Oldtimer Pit Torvet kl. 16:30.

Kom, og tag hele familien med, og oplev stemningen og bliv klogere på Danmarks motorhistoriske udvikling.

Årets løbsstarter er Erik Lauritsen

Borgmester

Sønderborg Kommune

HUSK vi fejre vinderne på podiet POKALOVERRÆKKELSE

Kl. 16:30

Præmier i alle klassementer!

Oldtimerløbet er en folkefest

Derfor tilbydes der naturligvis mad og drikkevarer for enhver smag.

I det store spisetelt serveres der friskbagte kringler, kaffe samt øl og vand.

Isboden byder på et bredt udvalg af lækre is, der som regel går som varmt brød :-) Sandwich, pizza slice og helstegt pattegris med kartoffelsalat, samt ringridderpølser med brød sælges i boderne.

Priserne er overkommelige, og husk overskuddet går ubeskåret til LIONS humanitære hjælpearbejde.

Velkommen, god fornøjelse og velbekomme.

Entré for publikum

Entré billetter købes ved indgangene til Oldtimerpladsen for kun 50,- kr. pr. person. Børn under 12 år har gratis adgang.

Startnummer for løbsdeltagere

Køretøjer op til 1991 deltager i år. Kvittering for køb af startnummer medbringes og skal vises, for at du kan komme ind på Oldtimerpladsen. Kvitteringen vises også i informationen, hvor du får startpakken udleveret. Startnummerskiltet skal monteres et synligt sted på køretøjet, og du er klar til start.

Arrangør: LIONS Broager-Gråsten

Oldtimerbladet

Oplag: 4.000 eks.

Layout, grafisk arbejde, tekster & fotografi: Form & Grafik tlf.: 74 65 11 45 e-mail: inform@form-grafik.dk www.form-grafik.dk

Tryk: Toptryk, Gråsten

INDHOLD

Om Oldtimerløbet

Indledning og indhold

Kom & se de skønneste køretøjer

Kort over byen og Oldtimerpladsen

Præmiering i alle 12 klassementer

Når startskuddet lyder, rutekort

Startnummer 1, alle gode gange 3

Victoria, årets MC tema

Kærlighed ved første blik

Land Rover - når vejen bliver et eventyr

Hvor vejen ender...

Med formanden på afveje

En gylden MGA

50 Land Rovere

Mini STURGIS med Harley-Davidson

Skagen-Gråsten MC Oldtimerløbet

Girls & boys get out on your toys

De ubestikkelige dommere og pokalerne

Vi samles på Oldtimer Pit Torvet

Hold ferie i Gråsten

Oldtimer Street stumper & gadgets

Om LIONS og Oldtimerløbet

Pole Position til Henrik Side 11

SØLE I SØGÅRD Side 28-33

VICTORIA MC TEMA

Kærlighed ved første blik Daniels Victoria Side 15

Velkommen til alle mærker

Oldtimerløbet er en motorhistorisk fest for alt, hvad der med (hjælpe) motor kan køre på land. Det er det største løb af sin art i Danmark og et tilløbsstykke fra både nær og fjern.

Vi ses så det kan høres!

Svend Erik Holm med Christa i deres Morgan 3 Wheeler Super Sports fra 1935

Velkommen til

ÅBENT HELE DAGEN

Kom og oplev stemningen og nyd mangfoldigheden af de spændende og motorhistoriske køretøjer som kommer til Gråsten Alle i live og fuld funktion til Oldtimerløbet

Oldtimerløbet i hjertet af Gråsten

Hvert år, den sidste lørdag i maj måned, løber Oldtimerløbet af stablen. Efterhånden har Oldtimerløbet en lang historie bag sig, og er den vel nok største årlige begivenhed i Gråsten. I år køres Oldtimerløbet for 34. gang, og vi håber det bliver en rigtig god oplevelse for både løbsdeltagere og publikummer.

På kortet herunder kan du orientere dig i forhold til, hvor du kan komme ind på pladsen, hvor du parkerer, og hvilke områder du først vil se mv.

Kortet overfor viser mere specifikt, hvorfra de forskellige klassementer er stillet op til start.

Hvor årets biltema og MC tema befinder sig, og hvor præmieoverrækkelsen foregår.

Spørgsmål og oplysning samt udlevering af startpakken i informationsteltet midt på pladsen.

Den smukke løbsstrækning går gennem hyggelige Gråsten, med et smut forbi Gråsten Slot, så videre på Fjordvejen langs naturskønne Flensborg Fjord og til Kruså. Feltet kører retur ad Fjordvejen til præmiering.

Ind- og udkørselsveje og overordnet opstilling til start.

Bemærk at knallert og MC kører ind fra nord, og biler kører ind fra syd på Oldtimerpladsen. Se løbsdistancen og traktor ruten på www.oldtimerlobet.dk/oldtimerpladsen/kort

Camping for løbsdeltagere

Ved Gråsten Skole er der indrettet camping-område ved siden af sportspladsen til h.h.v. telt camping og biler med campingvogn og autocampere.

Camping-området er først åbent fra fredag kl. 16.00 og området skal være ryddet igen senest søndag kl. 14.00.

Camping-el kan bestilles til 100,- kr. i informationen, eller købes i webshoppen. Vis hensyn når du/I færdes i telt- og campingområdet. Skolegården ved Gråsten Skole må ikke benyttes som P-plads!

Der må ikke køres med hverken bil, motorcykler eller knallerter på Gråsten Stadion / baneanlæg. Camping ved Gråsten Skole er kun for deltagere med Startnummer til Oldtimerløbet!

Programmet - Lørdag den 30. maj 2026

Kl. 08.00 Oldtimerpladsen åbner for publikum og for registrering af løbsdeltagere. Startnummer monteres.

Kl. 08.00 Oldtimer Pit Torvet åbner for mad og drikke. Oldtimer Pit Torvet har åbent hele dagen.

Kl. 10.00 Dommerne bedømmer køretøjerne. - Husk at blive ved køretøjet, hvis du ønsker det bedømt.

Kl. 12.30 Oldtimerprisen overrækkes på sejerspodiet.

Kl. 13.00Startskuddet lyder for Oldtimerløbet Gråsten tur-retur.

Kl. 13.15 - 16.15 Bandet »ACTIVATED« spiller på ny scene ved Oldtimer Pit Torvet

Kl. 14.00 Harley-Davidson på Oldtimerpladsen.

Kl. 16.30 Præmie- og Pokaloverrækkelse på ny scene.

Kl. 17.30 Oldtimer Buffet i Oldtimer Pit teltet for løbsdeltagere og de frivillige medhjælpere. Løbsdeltagere og publikummer kan købe adgang til Oldtimer Buffet i webshoppen, op til få dage før.

Kl. 20.00 Oldtimer Pit Torvet lukker når gæsterne går.

12 Klassementer

Kl. 1 - Cykler med hjælpemotor, til og med årgang 1991

Kl. 2 - Knallerter med tilhørende stel, til og med årgang 1991

Kl. 3 - Scootere og kabinescootere, til og med årgang 1991

Kl. 4 - Motorcykler, til og med årgang 1945

Kl. 5 - Motorcykler fra årg. 1946 til og med årgang 1991 til og med 250 cc

Kl. 6 - Motorcykler fra årg. 1946 til og med årgang 1991 over 250 cc

Kl. 7 - Japanske motorcykler til og med årgang 1991 til og med 250 cc

Kl. 8 - Japanske motorcykler til og med årgang 1991 over 250 cc

Kl. 9 - Biler til og med årgang 1945

Kl.10 - Biler fra årg. 1946 til og med årgang 1991

Kl.11 - Veterantraktorer og -landbrugsmotorer til og med årgang 1991

Kl.12 - Lastvogne og busser over 3500 kg, max. 9 m, til og med årgang 1991

Præmiering i alle 12 klassementer

Deltagerene i Oldtimerløbet kan blive præmieret for deres indsats med restaureringen af deres køretøj eller for at have et historisk køretøj i velholdt og original stand.

Deltagerne skal selv tilvælge om de ønsker at blive berdømt af dommerpanelet, som går rundt på Oldtimerpladsen inden Oldtimerløbet skydes i gang kl. 13:00.

Præmieringen og pokaloverrækkelsen starter ca. kl. 16:30 og foregår fra scenen på Oldtimer Pit Torvet, og det er noget af en oplevelse i sig selv at være med til. Med præmier i alle klassementer, er der gode chancer for, at få noget med hjem til hylden ;-) Måske er der også en præmie, pokal eller flaske til dig.

Deltagerlisten er gået online i år

Scan QR koden her til højre, for at tilgå Deltagerlisten, kort over løbsdistancen og Oldtimerpladsen, samt praktiske oplysninger. www.otinfo.dk

POKALOVERRÆKKELSE Kl. 16:30

Det er altid noget ganske særligt at modtage en pokal.

ACTIVATED

ACTIVATED i 2026

Oldtimer Pit Torvet

Ca. 13:15 - 16:15

Bandet ACTIVATED optræder fra scenen på Oldtimer Pit Torvet, og gir den gas med forrygende pop, rock og western numre, primært fra 8o’erne. Hits’ene leveres med nerve og sjæl, og lægger sig så tæt på de originale numre som muligt. Der gøres ikke brug af andre tekniske moduleringer end den rå musik der kommer ud af højtalerne.

ACTIIVATED blev stiftet i 2015 og har hjemsted i Gråsten og tæller 6 musikere som kommer fra Aabenraa, Sønderborg og Gråsten. ACTIVATED har spillet både i Danmark og Tyskland til festivaller, arrangementer, byfester og private fester mm.

Når startskuddet lyder

Startskuddet lyder kl. 13:00. Vær beredt til starten, men start ikke motoren for tidligt.

Kør roligt af pladsen så alle publikummer kan nå at se dig, og følg i øvrigt anvisningerne fra vores officials. Vink gerne til oldtimer fotografen ;-)

Der startes ca. 20 køretøjer ad gangen med et interval på ca. 1½ minut mellem hver gruppe.

Der vil være skiltning, beachflag og officials på alle strategisk vigtige steder langs løbsstrækningen, for at vise vej.

Startrækkefølgen er som så: Startnummer 1 - knallerterscootere - motorcykler - bilerlast- & brandbiler - traktorer.

Den flotteste tur Oldtimerløbet har en smuk løbsdistance, som først går gennem byen, forbi Gråsten Slot og videre langs Flensborg Fjord.

Det er en af Danmarks smukkeste veje, der snor sig i et meget flot kuperet terræn, med fjorden på den ene side og storslået østkystlandskab på den anden.

Turen til målstregen vender synsvinklen :-)

Fra Grænsehallerne i Kruså, hvorfra Oldtimerløbet går til Gråsten igen, er det muligt med et pit stop. Der også gode toiletfaciliteter.

Når du kommer i mål holder du igen under dit klassement, men det behøves ikke at være på præcis samme plads.

Præmie- og Pokaloverrækkelse

Starter kl. 16:30, - og måske er der også en pokal til dig.

Oldtimer Pit festen med Buffet Kl. 17:30. Køb madbillet online.

Oldtimerløbet er heldigvis ikke et race, hvor det gælder om at komme først over målstregen i en susende fart, men mere et hyggeligt motionsløb, hvor alle kan køre med, underordnet hestekræfter, motorstørrelse eller form og figur. Velkommen og god fornøjelse, og god tur/retur med Oldtimerløbet!

Når du har købt dit startnummer

Når du er ankommet til Oldtimerpladsen, og du holder parkeret under det rigtige klassement, og du har afhentet din startpakke i Informationen, bør du begynde med at montere dit startnummer på et godt og synligt sted på dit køretøj, så alle tydeligt kan se det. Dommerne har brug for at kunne identificere dit køretøj, når de går rundt på pladsen. Bliv ved dit køretøj, hvis du har bedt om, at få det bedømt af dommerne. Dommerne begynder deres besigtigelse kl.10:00.

Så er det ellers tid til hygge, tage klapstolen frem og sparke dæk mv. og tage et smut i Oldtimer Pit.

Alle gode gange tre - så blev det pole position

Garelli, 1974, 50 kubik, den kører rechtig godt

Når startskuddet går til Oldtimerløbet 2026, er det ikke kun de klassiske biler, der tiltrækker opmærksomhed. Forrest – på pole position –finder vi Henrik. Ikke i en bil, men på en knallert, en Garelli der i sig selv fortæller en historie om passion, stædighed og kærlighed til det lidt anderledes.

Henrik er en del af knallertklubben fra Kværs, “Æ drengeræv”, og for ham begyndte det hele som 16-årig. Dengang var knallerten frihed. I dag er den blevet en livslang interesse – og en passion, der rækker langt ud over det sædvanlige. “Puch Maxi er fin nok,” siger han med et smil. “Men den er også blevet lidt for almindelig, lidt for mainstream.”

I stedet faldt valget på noget mere sjældent: en Garelli. Det italienske mærke er for længst blevet en sjælden gæst på danske veje, og netop det tiltaler Henrik. Men det er ikke uden udfordringer at gå sine egne veje.

Hans Garelli er nemlig bygget op fra bunden. Et projekt, der tog omkring et halvt år – ikke mindst fordi reservedele er svære at skaffe. “Det sværeste var faktisk ikke arbejdet,” fortæller han. “Det var at finde delene. Man ender hurtigt på udenlandske sider som eBay, og så må man vente – og håbe.” Originale dele er en mangelvare, og kompromiser er ofte nødvendige. Men for Henrik er det en del af charmen. Hans Garelli er ikke en fabriksny kopi, men en personlig fortolkning. Med blandt andet en anden forgaffel og kortere støddæmpere har den fået et mere kompakt og råt udtryk. “Den skal have sit eget præg. Ellers kunne man lige så godt købe noget standard.”

Det sociale fylder mindst lige så meget som mekanikken. I “Æ drengeræv” handler det ikke kun om at skrue – men om at køre. Og gerne langt. Klubben arrangerer flerdagsture, hvor tempoet er lavt og oplevelserne mange. Turene går blandt andet til Odense, hvor knallerterne triller gennem landskabet med oppakning og godt humør. “Man oplever tingene anderledes, når man ikke bare suser forbi,” siger Henrik. “Og så er det fællesskabet – det betyder rigtig meget.”

Når turene ikke kalder, samles klubben i deres klubhus – et tidligere snedkeri, som de selv har indrettet. Her er sofaer, køkken, bar og et fælles

Foto & Tekst: Rune Søndergaard

Henrik starter for tredje gang i Oldtimerløbet

Henrik knæler her for sin elskede italienske Garelli

værksted, hvor der skrues og udveksles erfaringer. Bygningen er ældre og kræver løbende vedligeholdelse, men det tager de med. “Det er ikke noget prangende sted,” siger Henrik. “Men det er vores.”

Den tilgang går igen i hele knallertmiljøet. Det handler ikke om perfektion, men om engagement – om at holde noget i live, som ellers let kunne forsvinde. At Henrik nu indtager pole position til Oldtimerløbet 2026, i tredje forsøg, er derfor ikke bare en personlig anerkendelse. Det er også et vink til knallertkulturen – og til dem, der vælger det skæve frem for det oplagte.“Det handler jo bare om glæden ved at køre.”

Og måske netop derfor passer han så godt forrest i feltet.

275,Fredag d. 29. maj 2026

Der kan reserveres bord fra kl. 18:00

Husk også vores lækre morgenbuffet inden løbet lørdag d. 30. maj 2026 fra kl. 07:30 - 10:30:

Husk bordreservation!

Børn under 12 år: altid halv pris Stor forrets- og hovedretsbuffet:

VICTORIA motorcykler er årets MC-tema

Nehrkorn kommer

sin

Victoria Klub Danmark stiller op som MC-Tema til Oldtimerløbet i 2026.

Som noget særligt kan du i år opleve et udvalg af herlige og sjældne veteraner fra Victoria fabrikken i Tyskland.

VICTORIA Klub Danmark får tildelt en stjerneplacering til Oldtimerløbet.

Som MC-Tema gør Oldtimerløbet plads til Victoria Klub Danmark i forreste række af MC, scooter og knallert området.

Der er plads til klubbens pavillon og en 15-20 MC. I alt er der plads til ca. 500 MC, scootere og knallerter.

Victoria Klub Danmark - et dansk hjem for klassikere

Den danske Victoria motorcykelklub samler entusiaster, der hylder og bevarer mærkets unikke arv herhjemme.

Klubben blev stiftet den 2. oktober 2004 i Randers og fungerer som et socialt og fagligt fællesskab for ejere, samlere og venner af Victoria motorcykler, hvor viden om restaurering, teknik og historisk dokumentation deles på tværs af generationer.

Gennem køreture, træf og fælles aktiviteter holdes de sjældne tyske motorcykler kørende og synlige i det danske veteranmiljø – til glæde for både medlemmer og publikum.

Den danske Victoria-scene er lille, men levende –det er en klub der med stor entusiasme værner om de tilbageblevne danske Victoria motorcykler, som stadigt rullende vidner om et svundet kapitel i motorcykelhistorien.

Der er stærke bånd til de tyske Victoria klubber, hvor man udveksler viden og finder reservedele og deltager i træf og stævner.

Victoria Klub Danmark

Formand Jens-Henrik Hansen

Mobil: 40 78 79 05

Victoria Capri, 1955, 2 cyl. 250 cm3, 2 cyl. Foto & tekst: Rune Søndergaard
Daniel
med
gennemrestaurerede VICTORIA fra 1955

Kærlighed ved første blik – Daniels Victoria

Der er mennesker, der samler på ting. Og så er der mennesker, der forelsker sig i dem. Daniel Nehrkorn tilhører den sidste kategori. Da han i 2012 første gang satte øjnene på en Victoria motorcykel, var der ingen vej tilbage. Det var kærlighed ved første blik – og den kærlighed har siden fyldt både værksted og weekender.

I dag møder vi Daniel i anledning af Oldtimerløbet i Gråsten, hvor Victoria-mærket i år er årets motorcykeltema. Han stiller op med sin egen omhyggeligt restaurerede maskine, og det er ikke svært at se, at der er lagt sjæl i hvert eneste skrue.

Det startede tidligt – meget tidligt Passionen for motorer og maskiner er ikke noget, Daniel har erhvervet sig som voksen. Den sad i blodet fra starten. Som syvårig fik han sin første knallert – en Puch Maxi – og den blev startskuddet til en lang række køb og salg. Knallert efter knallert passerede gennem hans hænder, og hver enkelt lærte ham noget nyt om motorer, mekanik og det at få tingene til at spille. Som 12-årig tog det et gear op. En Volvo 240 –købt til markræs – blev hans første bil.

Ikke ligefrem det, de fleste 12-årige leger med, men for Daniel var det helt naturligt. Maskiner har altid talt til ham på et sprog, han forstår instinktivt.

Præcision er ikke et valg – det er en livsstil Spørger man Daniel om hans tilgang til restaurering, er svaret kontant: "Jeg er bedst til ting, der spiller." Det er ikke tomme ord. I hans værksted er sjusk en fremmed størrelse. Tingene skal laves ordentligt første gang, så man ikke behøver at vende tilbage og gøre det om. Det er en filosofi, der gennemsyrer alt, hvad han rører ved – fra de mindste detaljer på motoren til den endelige finish på lakken.

Han uddannede sig til lastbilmekaniker og arbejdede i faget i 20 år. Men passionen for gamle køretøjer tog aldrig pause. En Honda Dax var et af de første store restaureringsprojekter – totalrenoveret til perfektion og siden præmieret ved Oldtimerløbet.

I dag har han ud over Victoria'en også en Triumph 500 cm3 fra 1966 og en Norton fra 1968 i sin samling, alle lavet med samme omhyggelighed.

Victoria Capri, 1955, 2 cyl. 250 cm3 35 hk. Foto: Daniel Nehrkorn Tekst & foto: Rune Søndergaard
Victoria og Daniel tager ud i det blå, til steder, der ofte er lidt fra alfarvej

En far, en Puch og 1.400 kilometer

Daniel er ikke kun manden i værkstedet. Han er også manden, der en dag ringede til sin far Bruno –en herre, der selv er tosset med gamle to-hjulede maskiner – og fortalte ham, at de skulle ud og køre "et par dage." Bruno tog et liggeunderlag og en taske med og stillede troligt op. Og inden de var hjemme igen, havde de kørt 1.400 kilometer rundt i Jylland – hele Jylland tynd, som Daniel siger med et grin. Bruno kørte på en gammel Puch VZ-50 –samme model som Børge fra Olsenbanden brugte i filmene. Far og søn kørte side om side gennem det danske landskab, og der er noget særligt ved at dele motorlyden og vejene med én, der gav dig kimen til passionen. Bruno er nu gået på pension efter et langt arbejdsliv – langt om længe, som Daniel siger med et kærligt smil. Men på to hjul er han stadig med, når lejligheden byder sig.

Passion uden udløbsdato

Daniel er kun 39 år og har absolut ingen planer om at bremse op. Restaurering er ikke et job for ham –det er en livsstil. Han arbejder med oldtimere med den samme grundige tilgang, som han altid har haft: Precision og perfektion i mindste detalje. Men et fuldent projekt skal også ud at køre, for det har det bedst af, og med alle de køretøjer Daniel har, bliver det til mange oplevelsesrige ture.

Daniel Nehrkorn kommer med sin gennemrestaurerede VICTORIA fra 1955

En tur til Berlin på Victoria’en blev gennemført, fordi Daniel ville modbevise en vens påstand om, at det kunne man ikke på sådan en gammel MC. Tanken blev fyldt op, de fornødne rejsepakkenelliker blev samlet, og koordinaterne plugget ind på GPSén. Dann ging es ab nach Berlin. Det blev en rigtig god og helt problemfri udflugt, og den gode ven måtte bøje sig støvet og indså, at han havde taget gevaldigt fejl.

Daniel ynder at køre specielle steder hen.

Til start i Gråsten

Stjernen i samlingen er og bliver Victoria'en – en totakter på 250 cm³, der er restaureret, så den fremstår som den dag, den rullede ud fra fabrikken. "Den kører bedst ved 80-90 km/t. Der har den sit sweet spot, hvor alt bare kører som smurt," fortæller Daniel med et glimt i øjet.

Siden købet i 2012 har han kørt mellem 2.000 og 5.000 kilometer på den hver sommer – og motorcyklen har ikke stået stille. Daniel er medlem af både Victoria Klubben og Dansk Veteran Motorcykel Klub, hvor fællesskabet med ligesindede entusiaster er en vigtig del af glæden. Victoria Klubben tæller omkring 20-30 medlemmer i Danmark, men har et stærkt netværk i Tyskland, hvor mærket har dybe rødder. Daniel er ikke den type, der holder sin viden for sig selv – han hjælper gerne til ved arrangementer og deler ud af sin erfaring med restaurering og vedligeholdelse til dem, der har brug for det.

I år tager han Victoria'en med til Gråsten, hvor Oldtimerløbet samler entusiaster fra hele landet. En ung mand med gammelt blod i årerne og en motorcykel, der er restaureret til perfektion. Det er præcis den slags historier, Oldtimerløbet er skabt til.

LAND-ROVER - når vejen bliver et eventyr

Historien om bilen der aldrig giver op. Land Rover er ikke blot en bil. Den er et løfte om fremdrift, et stykke bevægelig historie bukket i aluminium, stål, olie og eventyrlyst. Den blev født i efterkrigstidens Storbritannien, hvor verden lå i ruiner, men håbet stadig havde fire hjul og lav gearing. Med inspiration fra militære køretøjer og landbrugets slid blev Land Rover skabt til at arbejde, ikke til at pynte – og netop derfor blev den ikonisk.

Da den første Land Rover Series I blev præsenteret i 1948, var den tænkt som et redskab i en tid, hvor alt handlede om genopbygning. Bag idéen stod Maurice Wilks og Spencer Wilks fra Rover Company. Inspireret af Willys Jeep skabte de en enkel og robust firehjulstrækker, der kunne klare både markarbejde og ufremkommeligt terræn.

Materialevalget var dikteret af nødvendighed. Aluminium erstattede stål, ikke for skønhedens skyld, men fordi stål var en mangelvare. Resultatet blev et design, der var kantet og ærligt, næsten brutalt i sin funktionalitet. Hver linje havde et formål. Hver detalje var til for at fungere. Hvor vejen ender, begynder Land Rovers fortælling. I takt med at British Empire langsomt opløstes, fulgte bilen med ud i verden – til Afrika, Asien og Australien. Her blev den et uundværligt redskab i områder, hvor infrastrukturen var sparsom, og naturen satte dagsordenen. Den krydsede savanner og jungler, besteg bjergpas og vadede gennem floder, som andre biler kun turde betragte på afstand.

Den blev køretøjet for bønder, redningsfolk, missionærer og opdagelsesrejsende. Kort sagt for mennesker, der havde brug for noget, der bare virkede – uanset vejr, terræn og omstændigheder. I

mange egne blev Land Rover et symbol på både fremskridt og en fortsat britisk tilstedeværelse i en verden under forandring.

I 1950’erne og 60’erne udviklede modellen sig gennem Land Rover Series II og senere Series III. Teknikken blev løbende forbedret, men grundformen forblev stort set uændret. Det var stadig en bil, man kunne reparere med en skruenøgle og en god portion snilde.

Det var heller ikke en bil, man voksede fra – det var en, man voksede sammen med. Hver bule og hver ridse blev et vidnesbyrd om levet liv. I kabinen lugtede der af lærred, læder og diesel, og motorens rolige banken lød som et løfte om, at den nok skulle bringe dig hjem igen.

Series III. 1971-1984. Forlygterne, nu på forskræmene. Synkroniseret gearkasse. 1972 introduceres V8 motor.

Den første Land Rover vises i Amsterdam i 1948.
Land Rover Series II, Station Wagon. 1958 - 1960.

Militæret spillede en væsentlig rolle i Land Rovers historie, og i slutningen af 1960’erne udviklede man den særlige Land Rover Lightweight. Denne såkaldte “Air Portable” version var konstrueret til at kunne transporteres med fly og helikopter. For at opfylde kravene kunne bilen delvist adskilles, og vægten blev holdt nede gennem en endnu mere spartansk opbygning. Det var funktionalitet i sin reneste form – en bil, der kunne indsættes næsten hvor som helst i verden, og som hurtigt kunne bringes i drift.

I 1970 kom et markant nybrud med Range Rover. Her blev robustheden kombineret med komfort og permanent firehjulstræk. Range Rover lagde grunden til det moderne SUV-begreb, men ændrede ikke ved, at de klassiske arbejdsmodeller fortsat var rygraden i mærket.

1980’erne bragte yderligere modernisering. Med introduktionen af Land Rover Ninety og One Ten i 1983 blev undervogn og køreegenskaber forbedret, man gik fra bladfjedre til skruefjedre i undervogn ( i lighed med Range Rover), men uden

at man gav køb på det karakteristiske design. Defenderen som på mange måder blev kulminationen på den idé, der blev født i 1948. Defenderen var i produktion til 2016. Frem til 1991 – skæringsåret for deltagelse i mange veteranløb – står Land-Rover som noget ganske særligt i bilhistorien. Det er ikke blot en modelrække, men et redskab, der blev til en kultur. Fra danske hedeegne til fjerne kontinenter har den sat sine spor, og dens enkle konstruktion gør, at mange stadig holdes kørende den dag i dag. Med tiden forfinedes Land Rover. Komfort og luksus fandt vej ind, og mærket bevægede sig i retning af et mere eksklusivt publikum. Men sjælen forblev den samme: evnen til at komme frem, når alt andet må give op. I dag står de tidlige modeller som rullende vidnesbyrd om en anden tid. En tid, hvor funktion kom før form, og hvor verden stadig skulle køres i gang.

Hvor vejen slutter, begynder Land Rovers eventyr.

Foto* & Tekst: Rune Søndergaard

PÅ NÆSTEN ALT * MEDLEMSTIL BUD

Borggade 2 | 6300 Gråsten | www.imerco.dk

*Ved køb af 2 stk for ImercoPlus medlemmer - gælder fra fredag den 29. maj til og med lørdag den 30. maj 2026 dog IKKE i forvejen nedsatte varer og medlemstilbud, SuperPris, bestillingsvarer, Royal Copenhagen nyheder 2026 samt Blå Elements og Musselmalet Riflet, Kay Bojesen nyheder 2026, Klarborg årsnissepar 2026, JURA, Dreame, Teddy, alkohol, gavekort, ombytningspatroner og bæreposer.

Hos GMS Innovation kombinerer vi stolte håndværkstraditioner med den nyeste teknologi for at levere præcisionsløsninger i verdensklasse. Vores passion for innovation, kvalitet og præcision gør os til en foretrukken partner – både lokalt og internationalt.

Med 30 års erfaring og nye, moderne faciliteter i Broager er vi i konstant udvikling. Og vi har brug for dygtige folk, der vil være med til at forme fremtiden.

Vil du være en del af et stærkt team med et globalt udsyn? Vi søger medarbejdere!

Smedevænget 4

DK-6310 Broager Telefon: +45 7365 1912 www.gms.as

Hvor vejen ender - begynder sammenholdet

Land Rover-klubben indtager terrænet og bliver årets biltema i Gråsten Der er noget magisk ved at sidde bag rattet i en Land Rover – især når asfalten slipper op, og naturen tager over. For medlemmerne af Dansk Land Rover Klub er det ikke bare en køretur; det er en rejse tilbage i tiden, hvor robusthed og eventyrlyst går hånd i hånd.

Klubben, der i år bidrager med årets biltema til Oldtimerløbet i Gråsten, samler entusiaster fra hele landet – og endda nabolande – til fælles oplevelser på tværs af regioner og grænser.

Med sine omkring 800 medlemmer og 12 regioner er klubben landsdækkende, og en af de største i landet, men fællesskabet er lokalt forankret. Arrangementerne er åbne for alle medlemmer, uanset hvor i landet de kommer fra, og deltagelsen foregår på lige vilkår. Det skaber en kultur, hvor man bevæger sig frit og deltager i arrangementerne mellem regionerne og hvor tilhørsforholdet er mere socialt end geografisk.

I militærets store øvelsesterræn i Søgård Billederne fra Land Rover Klubbens seneste træf i Søgård fortæller en historie om mod, robusthed og en dyb kærlighed til det automobile ikon. Her, i det militære øvelsesterræn, bliver bilerne sat på prøve i et landskab, der udfordrer selv de mest erfarne førere. Stejle bakker, mudrede veje og snævre passager mellem træer og krat er ikke for sarte sjæle – men for Land Rover-entusiaster er det netop dét, der gør det sjovt.

En lang række af klassiske Land Rovere bevægede sig ind i landskabet. Ikke som en fastlagt kolonne, men som en levende strøm af biler, der hver især fandt deres egen vej gennem terrænet. Forrest kørte en af de erfarne deltagere, men uden en egentlig rute. Retningen blev til undervejs. Under kørslen opstod der pludselig ophobning i skovbunden. En gren spærrede passagen, og bilerne måtte holde tilbage. Flere steg ud, vurderede situationen og fandt i fællesskab en løsning. Det er en del af præmissen: man hjælper hinanden videre.

Mudrede spor og blødt underlag er præcis det, Land Roveren er skabt til. Det er de mest utrolige strabadser maskineriet kan kravle sig igennem.

Patina og brugsspor fortæller historien: Det her er ikke museumskøretøjer – det er biler, der bliver udfordret og brugt.

Her kravler Poul List op over bakketoppen i sin stærke Oneten 2,5 turbo disel med 113 hk. Årgang 1984.

Smat, søle og sammenhold

Kommunikationen foregår ofte via walkie talkie, og der udveksles løbende erfaringer om sporvalg og underlag. Det er ikke organiseret som en traditionel køretur, men snarere som en fælles udforskning af terrænet, som forceres i mudret og fedtet føre.

Søgårdlejren, med militærets store øvelsesterræn, udgør i alt 654 ha, hvoraf 510 ha er beskyttet natur.

Stort set alle bilerne er veteraner, men deres køreegenskaber er fortsat imponerende. De arbejder sig op ad bakkerne, finder greb i mudderet og klarer passager, som mange moderne biler på ingen måde ville kunne håndtere eller klare. Det er her, man forstår bilernes egentlige formål.

Øvelseskørsel i terræn

Klubben råder over et antal dygtige instruktører og off road specialister, som underviser dig i hvordan du håndterer din bil i terrænet og lærer dens begrænsninger at kende, så hverken bil eller andet kommer til skade.

Tekst & Foto: Rune Søndergaard

Land Rover klubbens logo, med den eksotiske palme, blev til fordi klubben blev stiftet på palmesøndag i 1976.

Snævre passager mellem træer og krat kræver både overblik og samarbejde. Ruten opstår undervejs.

Et fællesskab i ustandselig bevægelse Bag kørslen ligger et stærkt fællesskab. Selvom klubben er opdelt i regioner, fungerer den i praksis som én samlet enhed.

Medlemmer deltager på tværs af landsdele, og det er ikke usædvanligt, at også udenlandske gæster dukker op til arrangementerne. Det vidner om en åben klubkultur, hvor interessen for bilerne od det man kan lave med dem er det samlende element.

Alligevel spiller geografien en rolle. Nogle regioner har lettere adgang til terræn, mens andre må arbejde mere for at finde egnede områder. Det giver forskelle i aktivitetsniveauet – men ikke i engagement. Der er også en særlig bevidsthed om, at firhjulstrækkere ikke altid nyder ubetinget opbakning. Alligevel giver de mening i det rette miljø. I terrænet handler det ikke om image, men om funktion – og om oplevelsen af at komme steder, man ellers aldrig ville nå.

Man kan både rejse og bo i en Land Rover. Patina og rå brugsspor efter hard core offroad.

Land Rover folket er udpræget DIY mennesker, som sætter ders eget præg med utallige varianter.

Mudrede spor og blødt føre er det, Land Roveren er skabt til – også mange år efter den forlod fabrikken.

Fremtiden for fællesskabet

Selvom Land Rover-klubben allerede står stærkt, arbejdes der fortsat på at udvikle aktiviteterne og tiltrække nye medlemmer. Målet er at fastholde bredden – både for dem, der interesserer sig for terrænkørsel, green laning, restaurering og det sociale samvær der opstår ved arrangementerne. Green laning er en klubspecialitet, hvor ruten bliver lagt på mindre grus- og markveje. Arrangementer som træffet i Søgård og deltagelsen

i Oldtimerløbet i Gråsten er med til at vise, hvad klubben rummer: et åbent fællesskab, hvor både nye og erfarne kan finde sig tilrette. For bag rattet i en Land Rover sidder ikke bare en bilist, men en entusiast – og en del af et fællesskab, der fortsætter, også når vejen slutter.

I Søgård handlede det ikke om at vise bilerne frem, men om at bruge dem. Lade dem arbejde. Lade dem finde vej.

Med formanden på afveje i den dybe skov

Med tov og trisser på flot skovtur

Da ekspeditionen i det interessante og meget flotte skovområde ved Bjergskov, var ved at finde en slutning, spejdede formanden Jimmi Povlsen nysgerrigt rundt i området. Undertegnede var codriver i dagens anledning og som en formand bør, dannede vi bagtrop i Land Rover karavanen. Alle var nu på vej hjem til Stevninghus spejderlejer, hvor klubben havde camp. Pludseligt fik Jimmi øje på et svagt hjulspor, som gik til højre op af en stejl skovbeklædt bakke. Han spurgte om jeg ikke havde lyst til at køre en anden vej hjem, og den var jeg med på med det samme. Resolut kørte vi op ad bakken og Land Roveren åd sig op gennem skoven. Da vi nåede toppen syntes Jimmi det så lidt ufremkommeligt ud, hvorpå han sprang ud af bilen for at rekonosere den videre rute. Kort efter hoppede han ind og mente der var en ok chance for at vi kunne fortsætte, selv om det var tæt af træer. Forsigtigt listede vi os igennem, og det så meget lovende ud, lige indtil det blev nødvendigt at køre lidt ned af bakken, for straks at dreje op for at komme oven om et stort træ. Bilen havde måske en hælding på 35 grader, men sneglede sig alligevel frem. Træet kom nu meget tæt på og Jimmi måtte bakke og prøve igen, men nu

begyndte det at blive lige lovligt spændende for hjulene lavede hjulspin i den bløde jord. Frem og tilbage et par gange mere, - men nu gravede hjulene sig ned og bilen kunne ikke komme op. Med kommunikationsudstyret i orden blev der tilkaldt hjælp over walkie-talkie systemet med den ekstra lange rækkevidde. Koordinaterne for findestedet blev kodet ind, og sendt til et par klubmedlemmer som dannede et hjælpehold. Inden længe dukkede der to Land Rovere op, hvor den ene have et træk spil med meget langt tov.

Med Jimmi i bilen og fuld firehjulstræk, kom bilen forbi træet med små 2 cm afstand til tagrælingen. Det var snert.

Tovholderne trak snøren ind og kørte tilbage, samme vej som de kom, for ikke at risikere at ryge i den samme fælde/udfordring som Jimmi. Nu kunne special ekspeditionen fortsætte i zig-zagkurs ned af den høje skovbakke.

For enden af bakken kom vi ud af skoven, lige der hvor der står et mindesmærke for de faldne danske soldater, der i 1940 trodsede de tyske troppers indmarch i Danmark. Den gang var der ingen hjælp at hente.

Oplevelserne er mange, når Land Rover klubben sammen er undervejs.

Tekst & Foto: Rune Søndergaard
Land Rover Defender 1987, 4 cyl. 2500 cm3 tdi, 130 hk.

Det er op af bakke med en hældning på 35 grader + +Den sikre terrænkører Jimmi får hjælp af tovholdet :-)

Her snegler vi os ned af skovbakken og kommer ud, hvor mindestenen for de faldne danske soldater der trodsede de tyske tropper i 1940, står i vejsiden.

Jimmi Povlsen – fra Toyota til Land Rover For region Midtjylland er Jimmi Povlsen en central figur. Som formand har han været med til at skabe rammerne for arrangementet i Søgård.

Hans vej ind i Land Rover-verdenen begyndte i 2006, da en kammerat introducerede ham til mærket – efter år med Toyota og et offroad-miljø, der var ved at forsvinde. Interessen tog fat, og siden er det blevet til flere projekter og mange arbejdstimer.

At genopbygge en ældre Land Rover er en omfattende proces, der let løber op i flere hundrede timer. Men det er netop processen, der skaber tilknytningen. Når bilen står færdig, er det resultatet af vedholdenhed og godt håndværk.

I dag bærer hans formandsrolle præg af stærkt engagement blandt medlemmerne, hvor opgaver løses i fællesskab. Arrangementet i Søgård er et godt eksempel – selvom Midtjylland stod bag, deltog medlemmer fra hele landet. Fællesskabet rækker længere end geografien.For hvor vejen slutter, begynder noget andet. Noget, der stadig samler mennesker.

BREAKING

Amerikanerne kommer til Oldtimerløbet

Igen i år laver vi en base på Oldtimerpladsen, hvor flyderne kan lægge til og line op.

Vi kalder området for ROUTE 66, opkaldt efter den legendariske 4.000 km lange Highway, der går fra Chicago til Los Angeles i USA, og som er blevet et symbol på den amerikanske drøm om frihed og mobilitet.

Kom med til ogOldtimerløbet nyd synet af en hel stribe amerikanerbiler

Tekst & Foto: Rune Søndergaard

En gylden MGA – står skarp skåret som med skalpel

For nogle er en oldtimer mere end bare en bil –det er en passion, et stykke levende historie og et håndværksmæssigt mesterværk.

Sådan er det også for Michael, der ejer en helt særlig MGA, som han har restaureret fra bunden. Hans bil er ikke blot en smuk engelsk sportsvogn, men også et unikt kunstværk, hvor mange af motordelene er blevet forgyldt med ægte guld.

Michael havde egentlig drømt om en amerikansk bil, men fik istedet denne MGA, som kom fra USA til Danmark omkring år 2000. I seks år har bilen været i hans eje, og i den tid har han forvandlet den fra en klassisk oldtimer til et sandt mesterværk. Restaureringen har været et omfattende projekt, hvor selv de mindste detaljer er blevet behandlet med den største omhu og kærlighed.

En restaurering med guldkant

Restaureringen af Michaels MGA begyndte med, at bilen blev skilt helt ad i hans egen carport. Hver enkelt del blev nøje gennemgået, renset og vurderet. Heldigvis var bilen helt rustfri, hvilket gjorde det muligt at bevare mange af de originale dele. De dele, der ikke kunne reddes, blev erstattet eller omhyggeligt restaureret.

Det mest spektakulære ved restaureringen er uden tvivl forgyldningen af motordelene. Michael valgte at få forgyldt en række centrale dele, herunder karburatoren, ventildækslet og topstykket, med 14-karat guld. Han siger at bilen aldrig gået bedre, efter kaburastoren blev forgyldt. Processen blev udført af en specialist i Aarhus, og selvom det var en både tidskrævende og dyr affære, var resultatet det hele værd.

Guld er dog ikke uden sine udfordringer – det er et blødt metal, der nemt kan blive beskadiget af fingeraftryk eller slid, og det kræver derfor særlig pleje for at bevare sin glans. Men for Michael var det vigtigt, at bilen ikke blot var teknisk perfekt, men også et unikt kunstværk.

Udvendigt er MGA’en bevaret i sin originale tilstand, så den fremstår som en ægte klassiker fra 1950’erne. Men når motorhjelmen åbnes, afsløres en overraskelse: et gyldent motorrum, der lyser op og afspejler Michaels passion og omhu.

Restaureringen har ikke blot givet bilen en ny glans, men også en særlig værdi – både som et håndværksmæssigt mesterværk og som et følelsesmæssigt projekt, der fortæller en historie om kærligheden til den gamle helt specielle bil.

Fra Oldtimerløbet til ferieeventyr

Sidste år deltog Michael og Jane i Oldtimerløbet, hvor deres flotte MGA tiltrak sig stor opmærksomhed. Desværre kan de ikke være med i år, da de i stedet har planer om at bruge bilen som feriebil på en længere tur til Normandiet og England. Det bliver ikke en hvilken som helst ferie – bilen skal vise, hvad den duer til på de lange strækninger, og Michael glæder sig til at opleve den historiske atmosfære i Normandiet, med et besøg ved D-dagmindesmærkerne og invasionskysten.

Selvom bilen er restaureret med en luksuriøs finish, er den ikke blot til pynt. Michael og Jane vil

Kronjuvelen er forgyldt med 14-karat guld, på alle vitale dele i motorrummet, og bilen har aldrig gået bedre end efter karburatoren blev forgyldt. Guldlaget har tætnet bøsningerne og gør at benzinen kun flyder hvor den skal.

bruge den som den var tænkt – til at køre langt og opleve verden. Og hvem ved, måske dukker de op igen til Oldtimerløbet næste år med nye historier og oplevelser fra vejen.

En inspiration for os alle

Michael har vist, at en oldtimer kan være både et passioneret projekt og en pålidelig følgesvend. Hans MGA er et bevis på, at når håndværk, kærlighed og lidt guld mødes, opstår der noget helt særligt. Måske kan Michaels historie inspirere dig til selv at kaste dig ud i et oldtimerprojekt – for når man følger sin passion, kan selv de mest ambitiøse drømme blive til virkelighed.

Michaels MGA står som skåret med skalpel. Han har arbejdet som elektriker på sygehuset i 34 år, og har der kunnet bruge smedeværkstedet til sin nærmest kirurgisk gennemgribende og ekstremt flotte restaurering.

MGA Roaster, 1959, 4

DereraltidenmasseatsnakkeomtilOldtimerløet

HVOR GODTFOLK ER KOMMER GODTFOLK TIL

50 Land Rovere – og ere nye eventyr i kikkerten

Citatboks:

“Det var min egen idé, at jeg skulle have en Land Rover –og det var et godt valg.”

Det var en Serie 3 fra 1976, selv er han fra 75.

Land Rover 90 tommer ,V8, 3500 cc. Årgang 1986.

For nogle er en bil bare et transportmiddel, men for Gert Grønvold er en Land Rover en livsstil, en passion og en uendelig kilde til glæde, udfordringer og uforglemmelige minder. Gennem mere end fire årtier har han ejet ikke færre end 50 Land Rovere, hver med sin egen historie, sjæl og personlighed. Disse ikoniske køretøjer har ikke bare transporteret ham fra A til B – de har formet hans liv, hans relationer og hans identitet.

Den første Land Rover blev starten på det hele. Som 18-årig købte han sin første bil – en lysegrøn Serie 3 Hardtop. Det var hans egen beslutning, og den kom til at sætte retningen for resten af livet. Han restaurerede selv bilen, og siden da har glæden været at skrue, vedligeholde og holde bilerne kørende med egne hænder. Interessen har aldrig handlet om det perfekte – men om det ægte. Siden den første bil er det blevet til en lang række modeller: fra en tidlig Serie 1 fra 1951 til mere specielle køretøjer som en ombygget Tvind-bus med sekscylindret benzinmotor. Nogle biler er kommet og gået hurtigt, andre har sat dybere spor.

Tekst & Foto: Rune Søndergaard

En af de mere usædvanlige var en 109 tommer Station Wagon Safari, som Gert købte af prins Joachim. Den kongelige Land Rover var en særlig gave fra prinsens soldaterkammerater på kasernen. Den var sammensat af dele fra både en Land Rover og en brandbil, så den så lidt sjov ud i farverne.

Den gule var en drømme bil han købte i starten af det ny år tusind, den havde den rigtige tdi motor og gik bare fantastisk på landevejen og i terrænetden startede sit liv som hard-top, blev senere truck-cab, så soft-top og sidst truck-cab-soft-top

En anden bil gik tabt, da et træ væltede ned over den – en episode, Gert stadig husker. Og så er der de biler, man aldrig helt slipper.

“Den flotteste, jeg nogensinde har haft, var en 110 V8, som jeg undtagelsesvis ikke selv byggede op,” fortæller han. “Den har jeg fortrudt, at jeg solgte lige siden.” Bilerne bliver ikke bare brugt – de bliver en del af ens liv.

Denne 110 tommer camouflage bemalede Land Rover, blev renoveret efter alle kunstens regler.

Flere projekter i støbeskeen

Det skorter ikke på foretagsomhed i Gerts liv.

De nyeste projekter er en total genopbygning af en legendarisk Lightweight og et nyt fint køkken til sin elskede kone ;-)

Bilen kommer fra det danske militær, men ifølge et type skilt blev den samlet i Holland.

Det seneste projekt skal med til Oldtimerløbet I år deltager Gert for første gang i Oldtimerløbet Gråsten med en Land Rover, som han har brugt utallige timer på at renovere. Det er en Defender, som han har givet nyt liv med en V8-motor og automatgear. Motoren er så afbalanceret, og går så rent, at vi kunne sætte en tikrone på højkant på motoren, uden at tikronen faldt.

Motoren går så rent, at man kan stille en tikrone på højkant på motoren, uden at den falder.

Gert har igen sat sit personlige præg på endnu en flot Land Rover, som står i gårdspladsen og skinner i forårssolen, som var den sprit ny.

For Gert betyder deltagelsen i Oldtimerløbet mere end bare at køre en tur. Det er et statement at stille op til årets biltema, og med sin klub vise og dele sin passion med omverdenen og andre bilentusiaster. Det handler om at være en del af et fællesskab og om at vise, hvad man kan opnå med passion, håndværk og gode biler – og nu får han endelig selv muligheden for at opleve Oldtimerløbet fra førersædet.

I land Rover klubben har man et stærkt sammenhold, og der afholdes mange spændende arrangementer i årets løb, i både ind- og udland. Fænomenet Green Lanes er en særlig specialitet, der byder på mange særlige destinationer rundt omkring i hele Danmark. Seneste var en vadehavstur til Mandø, godt nok i lavvande.

Foto: Gert
Foto: Gert

Green Lanes – når Land Roveren bruges, som den er skabt til

En vigtig del af Gerts liv med Land Rover foregår væk fra asfalten. Gennem klubmiljøet deltager han i det, der kaldes Green Lanes. “I Land Roverklubben kører vi noget, man kalder Green Lanes, og det er en helt særlig oplevelse,” fortæller han. Det er kørsel på små, ofte ufremkommelige veje og spor, hvor både bil og fører bliver udfordret. Her handler det ikke om fart, men om teknik, samarbejde og oplevelsen af naturen. “Det er som oftest med mange deltagere, og det er en aktiv og fantastisk måde at møde andre Land Rover-ejere på fra hele landet.”

En passion, der deles med familien

Land Rover-livet har aldrig været en enmandsinteresse. Familien har været med hele vejen. “Jeg har tre børn, og de har alle sammen kørt i mine

Land Rovere,” fortæller Gert. Ferierne er ofte blevet holdt bag rattet i en Land Rover, hvor turen i sig selv er en del af oplevelsen. Ikke nødvendigvis den hurtigste vej – men den mest oplevelsesrige. Selv hverdagen bærer præg af interessen, og bilerne er en naturlig del af familiens liv. “Det er

ikke bare biler for mig – det er en måde at skabe minder sammen med dem, jeg holder af.”

Et liv på fire hjul – og stadig i gang

Når Gert ser tilbage på de mange år med Land Rover, er det ikke antallet af biler, der betyder mest – men det, de har ført med sig. “Den eneste gang, jeg har givet en bil væk, var til en god ven.

Det er nok min bedste investering,” siger han med et smil. “For han kører Land Rover endnu.”

Det siger måske det hele. For Gert handler det ikke kun om biler, men om at dele glæden, erfaringerne og fællesskabet.

Om at give noget videre.

Og selv om han har rundet de 50 Land Rovere, er det langt fra slut. Nye projekter venter, nye ture ligger foran – og nye historier er allerede på vej.

Når han i år stiller op til Oldtimerløbet for første gang, er det derfor ikke bare endnu en tur. Det er begyndelsen på et nyt kapitel i et liv, hvor vejen aldrig rigtig slutter – den fortsætter bare i nye spor.

Se bilen til Oldtimerløbet, og lyt når starten går.

Faktaboks:

50 Land Rovere gennem tiden

Første bil: Serie 3 Hardtop

Flotteste: 110 V8, 1991

Speciel model:

109 Station Wagon, 1984

fra prins Joachim

Sjov oplevelse: Tvind-bus med sekscylindret motor, 1971

Mini STURGIS

Stort Harley Davidson træf i Gråsten

I forbindelse med OLDTIMERLØBET 2026 er HARLEY DAVIDSON CLUB OF DENMARK inviteret til HARLEY-DAVIDSON STÆVNE. Motorcyklerne stiller op på torvet foran det gamle rådhus midt i byen, hvor handelsstanden beværter de fremmødte motorcyklister med morgenkaffe.

Traditionen tro plejer der at dukke omkring 300 Harleyer op på torvet i Gråsten, hvor de bliver hyldet at de mange tilskuerere i byen.

Med bulder og brag går starten kl. 12 for en fællestur for alle deltagerne.

Kl. 08.00 - Ankomst på Torvet i Gråsten.

Kl. 08.30 - Morgenkaffe

Kl. 09.00 - Bedømmelse ved Peter Juhler.

Kl. 12.00 - Start på fællesturen.

Kl. 14.15 - Ankomst til Oldtimerpladsen.

Kl. 14.30 - Overrækkelse af pokaler for Best Custom Bike, Best Classic, Best Rearend samt Best Painted.

Foto: Rune Søndergaard

Glade

børn leger bedst

På Enjoy Resorts Marina Fiskenæs er der noget at komme efter for alle. Bare en enkelt dag, et par dage eller en uge væk fra hverdagen, men alligevel ikke langt væk. Og hvorfor egentlig vente på ferierne og højtiderne? Der er jo altid en anledning til at tage afsted og nyde livet. Her finder du forkælelse til både krop og sjæl med mange aktiviteter, som f.eks. badeland, wellness, spa, fitness, aktivitetsrum for børnene, restaurant og marina. Enjoy Resorts Marina Fiskenæs ligger midt i naturen, tæt på vandet og med højt til himlen. Så der er god plads til masser af samvær med dine nærmeste.

Der er altid en anledning....

Fiskenæsvej 2

DK-6300 Gråsten Tlf. +45 7365 0033

Miniferie

i GRÅSTEN

2 NÆTTER

I bor i 100 m feriebolig indrettet med køkken, brændeovn, 4 soveværelser, opholdsstue med TV og WiFi, 2x toilet, spa & sauna..

3.895* kr.

Gælder 4 personer i sæson B i 2026: 27/3-6/4 + 1/5-3/5 + 14/5-17/5 + 22/5-25/5 + 4/6-7/6 + 19/6-25/6 + 10/8-16/8 + 9/10-18/10

FRI ADGANG

* MINIFERIE :2 NÆTTER (fredag-søndag), Opholdsprisen inkl.leje af feriebolig og slutrengøring.Fri adgang til badeland,fitness,wellness afdeling (børn har adgang ifølge med voksne i udvalgte perioder) samt legerum.Fri adgang til internet i ferieboligen. El- og vandforbrug afregnes efter forbrug ved afrejse

Allan Stendrup fra Viborg, tog turen

Skagen-Gråsten på sin flotte Harley Davidson.

Tekst & Foto: Rune Søndergaard

De kalder ham SHERIFFEN i "Den hårde kerne" som på deres veteran motorcykler, tager turen fra Skagen til Oldtimerløbet i Gråsten.

Dagen inden Oldtimerløbet i Gråsten, går starten fra Grenen til det lange flotte løb SKAGEN-GRÅSTEN MC Oldtimerløbet.

I år hænger deres legendariske smykke, en møtrik, i et blåt halsbånd. Møtrikken er som en amulet der skal bringe dem held og lykke på færden.

SKAGEN-GRÅSTEN MC Oldtimerløbet køres om fredagen før selve Oldtimerløbet i Gråsten om lørdagen.

Mogens Jensen, også kaldet Scheriffen, har kørt med siden 2002, hvor han tog halsbånd med en møtrik på. Nu er han front runner og tovholder for SKAGEN-GRÅSTEN MC Oldtimerløbet, og halsbåndet, som deltagerne tager på i år, er blåt. Traditionen byder på en ny farve hvert år.

"Den hårde kerne" mødes allerede om torsdagen. Afgang fra Grenen fredag kl. 8 om morgenen med ankomst i Gråsten ca. kl. 18.00, hvor spisning på Den Gamle Kro er en fast tradition.

Startnumre til oldtimerløbene kan kun bestilles af Skagen-Gråsten deltagere hos Mogens Jensen. Bemærk, kun få ledige pladser tilbage.

Traditionen tro, tager den hårde kerne igen del i SKAGEN-GRÅSTEN MC OLDTIMERLØBET og fortsætter dagen derpå med Oldtimerløbet. Kom og hils på de gæve gutter og gudinder.

SKAGEN-GRÅSTEN MC Oldtimerløbet har en særlig plads i vore hjerter, og får derfor tildelt en samlet opstilling til start ved Oldtimerløbet.

Kontakt Mogens Jensen på: mje66@hotmail.com eller på: telefon 28 89 63 74

Se Facebook: Skagen-Gråsten DHK

MAX 40 deltagere

HESTEKRÆFTER TIL STORT OG SMÅT

Til start ved Oldtimerløbet stiller der en bred vifte af motorhistoriske og klassiske køretøjer op, som alle har det til fælles at de drives af hestekræfter.

Om det er en Velo Solex, en muskuløs Mustang, en 2CV med taget rullet op, en brandbil, traktor eller en Harley Davidson med det vildeste bagdæk, ja så drejer hjulene rundt drevet af hestekræfter. Ved Oldtimerløbet i Gråsten, er der noget for enhver smag, og minderne om alle mulige køretøjer kan genoplives og nydes på nært hold på Oldtimerpladsen, inden starten går, og når de kommer i mål. Kom og vær med, kom tæt på drenge- og pigedrømmene, og nyd starten af de herlige maskinerier ved Oldtimerløbet 2026.

Vi ses så det høres!

KØR SELV MED

TIL NÆSTE ÅR

Har du et køretøj som er fra før 1992 kan du til næste år deltage i Oldtimerløbet sammen med alle de andre klassiske køretøjer.

Fra 1. Marts 2027 åbner salget af startnumre på www.oldtimerlobet.dk

Det er en god idé at være tidligt ude hvis du vil sikre dig en startplads.

ÅBENT HELE DAGEN

KØRER IGEN KNALLERT FESTEN

VELKOMMEN TIL OLDTIMERLØBET

Oldtimerløbet hilser alle MC og knallerister velkomne.

Det er skønt at se den mega store opbagning, som både ungdommelige gamle og nostalgiske unge dyrker, med deres knallerter og motorcykler i alle mulige afskygninger.

Det er fedt at rode med rigtig teknik og være sammen om det.

Vi glæder os til at se jer allesammen!

Så er starten gået for Lea Munk på sin røde PUCH med gedebukkestyr

Foto: Rune Søndergaard

De retfærdige dommere ved Oldtimerløbet

Dommerpanelet ved Oldtimerløbet er sammensat af vidende og entusiastiske frivillige, der alle har baggrund i det mekaniske. De har øje for detaljerne og dømmer naturligvis retfærdigt på alle måder. Her sidste års dommerpanel.

Tak til dommerne

LIONS Broager-Gråsten vil gerne udtrykke en STOR tak til dommerne, som stiller deres ekspertise til rådighed. De skal på meget kort tid bedømme de mange køretøjer, hvilket i sig selv er en udfordring – og hertil kommer, at mangfoldigheden blandt køretøjerne i Gråsten er enorm. Det gør det til en opgave ud over det sædvanlige at foretage det vanskelige valg af, hvem der skal præmieres og hvorfor.

Vi er glade for, at vi også i år har fået tilsagn fra et højt kvalificeret dommerpanel med teknisk viden og historisk indsigt som ballast. De har et godt øje for både detaljerne og helhedsindtrykket, og dømmer naturligvis retfærdigt på alle måder.

KlassementNavn

By

Knallert 1+2Poul PetersenNordborg

Knallert 1+2Per JørgensenÅbenrå

Scootere 3Tobias B. MertensenÅbenrå

Scootere 3Per JørgensenÅbenrå

MC 4 Jøren G. NielsenHinnerup

MC 4 Leif Degn Brabrand

MC 5 Bjarne JørgensenÅbenrå

MC 5 Ole PedersenÅbenrå

MC 6 Flemming S. JensenEgtved

MC 6 Peter RudolphGråsten

Jap. Mc 7+8Kim AndersenGalten

Jap. Mc 7+8Teddy SztukÅbenrå

Biler Brian CallesenGråsten

Biler Ronnie FransonGråsten

Biler Jesper Schuber Gråsten

Biler Jens Skøtt Gråsten

Biler Ebbe Ross Felsted

Traktor/LV/BusErnst Kold Sønderborg

Traktor/LV/BusBart LansinkKruså

Præmieret flot flyder i 25

Hvert år kommer der mange herlige køretøjer til Oldtimerløbet, og mange af dem er så flotte og imponerende at de bliver præmieret.

Her ser du den stolte ejer Steve Belting, med sin ekstraordinært strålende og gennemrestaurerede BUICK WILDCAT årgang 1967 med startnummer 1037. Bare lakeringen er en helt historie for sig. Steve med sin Wildcat blev præmieret i kategorien for bedst restaurerede køretøj og modtog en meget velfortjent pokal.

Dommerne glæder sig igen i år, til at se hvilke perler der stiller op til start ved Oldtimerløbet.

Alt til din daglige økonomi

AL Sydbank giver dig adgang til produkter og serviceydelser til din daglige økonomi.

Som kunde får du en personlig rådgiver, der kender dig og din økonomi og derfor kan hjælpe dig med både små og store økonomiske beslutninger.

Book et møde og hør om dine fordele ved at skifte til AL Sydbank.

Birgitte Holm Sprogø

Privatrådgiver Tlf. 74 37 73 86 birgitte.sprogoe @sydbank.dk

Cathrine Gustenhoff Iversen

Privatrådgiver Tlf. 74 37 73 83 cathrine.iversen @sydbank.dk

Torvet 2 • 6300 Gråsten Tlf. 74 37 73 70 • al-sydbank.dk

Oldtimer Pit for alle, er i det store telt på Oldtimer Pit Torvet. Her er Grillbod, pizzaovn, ølvogne og informationen til startnumrene mv.

Præmieringen og den musikalske underholdning er fra scenen på torvet

Oldtimerløbet bæres af de utrættelige frivillige

De indledende øvelser til at arrangere Oldtimerløbet, starter som regel 7 måneder før løbet. Det er Lions Broager Gråsten der står for hele setuppet, og når det endeligt kommer til Oldtimerløbet er der rigtig mange frivillige der bærer det hele igennem. Motivationen er høj og

arbejdslysten til at sørge for både løbsdeltagere og det store publikum, er stor. Det vigtigste er gode oplevelser i en hyggelig atmosfære, hvor der virkeligt sker noget og er noget at tale og være sammen om. Bærer arbejdet frugt, går hele overskuddet direkte til velgørenhedsformål.

Tag nogle dage ud af kalenderen og kom til Gråsten

Hele byen står på hovedet til Oldtimerløbet og mange spisesteder byder på klassikere og kulinariske oplevelser.

Du kan overnatte på mange bekvemme måder, enten på hotel, ferielejlighed, campingplads med hytter og i sommerhus på Fiskenæs, som også byder på badeland og skønne naturomgivelser.

Du kan også tage en tur på golfbanen, eller køre ad smukke veje i det sønderjyske, for så at deltage i Oldtimerløbet om lørdagen.

Gråsten byder på en bred vifte af spændende og interessante seværdigheder og oplevelser. Her findes utallige udflugtsmuligheder både for naturelskere, børnefamilier og for kunst- og kulturinteresserede. Naturen i området byder på både skov og strand. Prøv en gåtur ad Gendarmstien, der bugter sig langs Flensborg Fjord.

Den Kongelige Køkkenhave

Gråsten Slot fik i 2022 etableret en helt ny køkkenhave, for et tocifret millionbeløb. Dronning Ingrids køkkenhave er åben for offentligheden og rummer nu både gårdbutik og café.

Besøg også den smukke slotshave og se slotskirken der er rigt udsmykket.

Kong Frederik og Dronning Mary viderefører traditionen fra Dronning Margrethe II og holder ferie med familien hver sommer på Gråsten Slot.

Træt af høje værkstedsregninger

Undgå uforudsete udgifter med en serviceaftale

Din bil skal stå model til lidt af hvert

Med en serviceaftale skal du ikke bekymre dig om uforudsete værkstedsregninger.

Her betaler du et fast beløb pr. måned i stedet for. Vi skræddersyr aftalen i samarbejde med dig, så den passer til dig og dine behov.

SPAR 50%

I egen vogn

D. 29-31 Maj 2026

FirstCampFrigård Oldtimerløbet Overnatning

Oplevelser

Kom og se hvad du kan finde af gadgets og stumper til MC og bil på Oldtimer Street Du finder alt muligt fra legetøjsbiler til halve motorcykler, samt tøj og ting der på den ene eller anden måde har noget med livet omkring køretøjer at gøre.

Stil selv op på oldtimer markedspladsen på Oldtimer Street

Mød frem og deltag i det hyggelige gadgets & stumpemarked, som er centralt placeret og meget publikumsvenligt med asfalteret vej, og med indgang fra 3 sider kommer der rigtig mange publikummer forbi. Her er plads til alle, der har noget at sælge eller bytte og som er køretøjsrelateret. Mærkeklubber og reservedelsforhandlere til biler, knallerter og MC’er, er naturligvis også meget velkomne.

Stumpemarked stand pr. lb. m. facade kun kr. 50,-."Køb din ønskede standplads i webshoppen: www.oldtimerlobet.dk

Tag hele familien med til Oldtimerløbet, oplev stemningen, nyd livet og sug indtrykkene til dig - vi ses

Kom og stil op med din stand og bliv set af et stort publikum

Danmarks største Første løb 1991

Oldtimerløbet skydes igang, her af Søren fra Læborg...... og her af komikeren, Lars Thiesgaard.

KORT OM LIONS

Lions er en humanitær hjælpeorganisation der hjælper i det lokale, nationale og internationale samfund. Stiftet i 1917 i USA og nu med mere end 1,4 millioner medlemmer i ca. 180 lande. I 1950 blev den første Lions klub stiftet i København. I dag er der godt 300 klubber med omkring 7.000 medlemmer i Danmark.

Lions klubberne indsamler penge ved mange former for arrangementer, som bogsalg, koncerter og på markedspladser men også virksomheder donerer midler. Oldtimerløbet Gråsten er et godt aktiv, der gennem årene har vokset sig stort.

Oldtimerprisen uddeles årligt til en eller flere. Se om Oldtimerprisen på www.oldtimerlobet.dk Hvorfor støtte LIONS

Det er vigtigt, at understrege, at al den støtte, der gives og indsamles ubeskåret går til humanitært hjælpearbejde.

Hvem er medlem af LIONS

Lions er ikke en loge, det er en forening af mennesker, der bruger fritid på at hjælpe andre. Lions medlemmer interesserer sig aktivt for sine medmenneskers ve og vel og for samfundets værdier.

OLDTIMERLØBET

Oldtimerløbet er et Lions Broager-Gråsten initiativ, som har vokset sig til et meget stort, spændende og folkeligt arrangement.

Arrangementet har formået at donere midler til rigtig mange velgørenhedsformål i ind- og udland. Løbet organiseres af Lions Broager-Gråsten med hjælp fra Lions Als, Lions Sønderborg og Lions Sønderborg-Alssund samt en meget stor gruppe frivillige hjælpere. Vi siger tak for hjælpen, så vi alle er i stand til, at hjælpe andre der har behov eller er i nød.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Oldtimerbladet 2026 by Trykpartner - Issuu