Gråsten Landbrugsskole Årsskrift 2025

Page 1


2025 ÅRSSKRIFT FOR FORENINGEN GRÅSTEN ELEVER

Elevmøde og jubilarsammenkomst 2026

Alle tidligere elever og ansatte indbydes til elevmøde, der afholdes:

Torsdag d. 4. juni 2026 kl. 15.00

Samtidig indkaldes til generalforsamling i foreningen ”Gråsten Elever”. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Program for elevmødet og jubilarsammenkomst:

Kl. 15.00: Velkomst v. forstander Bjarne Ebbesen

Kl. 15.10: Generalforsamling i ”Gråsten Elever”

Kl. 15.30: Kaffe og jubilarsammenkomst for de enkelte årgange

Kl. 17.30: Jubilarmiddag

Følgende årgange har jubilæum i 2026:

1960-61, 1965-66, 1970-71, 1975-76, 1980-81, 1985-86, 1990-91, 1996, 2001, 2006, 2011, 2016 og 2021.

Ca. en måned inden sammenkomsten udsendes indbydelse til de forskellige jubilarårgange. Foreningen har ikke adresser på alle, så spred gerne budskabet om dagen.

Årsskrift for Gråsten elever

Udgives af Elevforeningen Gråsten Elever. Elevforeningens formål er at virke som en forbindelse mellem Gråsten Landbrugsskole og tidligere elever og lærere samt at støtte Gråsten Landbrugsskole og dens virksomhed.

Redaktion:

Bent E. Nielsen, Gråsten Landbrugsskole, bn@gl.dk

Martin Hornsleth, Gråsten Landbrugsskole, mh@gl.dk

Forside:

Idrætslærer Nicklas Jepsen dirigerer elever i farmer-crossfit.

Medlemskab:

Medlemskab koster 125 kr. årligt, som opkræves i december.

Layout og tryk:

Toptryk Grafisk, Buskmosevej 4, 6300 Gråsten – www.toptryk.dk

Fortsat elevfremgang og nye grønne investeringer

Her i skrivende stund er det et år siden, vi fejrede Gråsten Landbrugsskoles 100-års jubilæum. Det blev en dag, som vi stadig tænker tilbage på med både glæde og taknemmelighed. For os, der har vores dagligdag på skolen, var det fantastisk at mærke både historiens vingesus og den store opbakning, der er til skolen.

Vi kan også se tilbage på et år, hvor vi igen har haft et rekordstort optag af elever. På landsplan er tilgangen til landbrugsuddannelsen steget med 30 % over de sidste fem år, og lige nu er omkring 4.000 elever i gang med en landbrugsuddannelse. Det store elevoptag skal også ses i lyset af, at antallet af unge falder, og at stort set alle andre ungdomsuddannelser melder om tilbagegang.

Vi bliver ofte spurgt, hvad der ligger bag den store interesse og søgning til landbrugsuddannelsen – og når vi spørger eleverne selv, er svarene mange. Her er nogle af de forklaringer, de selv fremhæver:

1. Oplæringsgaranti: Landbrugserhvervet har udstedt en såkaldt ”oplæringsgaranti”. Det betyder, at elever, der vælger en landbrugsuddannelse, er garanteret en oplæringsplads ude hos en landmand. Derfor findes ”skoleoplæring” slet ikke i vores uddannelse.

2. Et erhverv i forandring: Landbruget fremstår i dag som en branche, der tager ansvar og søger løsninger. Det er langt sjovere at være en del af løsningen end en del af problemet.

t Udviklingen i antal årselever på Gråsten Landbrugsskole fra 2015 til 2025.
Af Bjarne Ebbesen

t Mange bliver faglærte, men kun få læser videre. Her nogle af de få – AØ-holdet anno 2025.

3. En uddannelsesform, der fungerer: På både EUX og EUD fremhæver eleverne, at vekseluddannelsen mellem skole og praktisk oplæring fungerer rigtig godt for dem.

4. Trivsel og fællesskab: Vi har en meget høj gennemførelsesprocent og flotte elevtrivselsmålinger. En mulig forklaring er, at landbrugsuddannelsen som den eneste ungdomsuddannelse giver alle elever ret til at bo på kostskole – og det benytter næsten alle sig af.

5. Tilfredsstillelsen ved synlige resultater: Mange elever fortæller, at de finder stor glæde i et erhverv, hvor man fysisk kan se resultatet af sit arbejde.

Rekordmange bliver faglærte – men alt for få læser videre

Det er fantastisk, at så mange vælger at blive faglærte landmænd. Alligevel er vi bekymrede for erhvervets fremtid. For hver gang 100 elever bliver færdige som faglærte land-

mænd, er der kun 20, der læser videre til produktionsleder – og under halvdelen af dem fortsætter som agrarøkonomer. I år er der i hele landet kun 57 studerende på agrarøkonomuddannelsen.

Her på Gråsten Landbrugsskole har vi typisk 7-10 agrarøkonomstuderende, og de fleste drømmer om at blive selvstændige. Men vejen til selvstændighed er ofte lang og besværlig, medmindre man kan indgå i et generationsskifte. Skal man købe en gård i fri handel, står den unge agrarøkonom med dårlige kort på hånden sammenlignet med den veletablerede nabo, udenlandske investorer eller kapitalfonde.

Det er hårdt at se skuffelsen i øjnene på den unge, som troede, at drømmen om selvstændighed var ved at blive virkelighed – blot for at opleve, at gården blev solgt for næsen af ham til en kapitalstærk nabo, der i forvejen ejer fem.

Hvis vi ønsker at bevare selvejet i Danmark, må de etablerede landmænd tage ansvar for, at næste generation får en reel mulighed for at overtage. Det er ikke kun vigtigt for landbruget – det er vigtigt for hele Danmark. Jo flere selvstændige vi har, jo stærkere står vi som nation.

Energi og klima – landbrugets næste store mulighed

Bønder har til alle tider været nytænkende, forandringsparate og innovative. Det gælder heldigvis også de unge i dag. Mange ser klima- og energiudfordringerne som en mulighed – ikke som en trussel. Det er netop i landbruget, at mange af de mest konkrete og praktiske løsninger på den grønne omstilling bliver udviklet og afprøvet.

Biogas, solceller, lavemissionsdyrkning og kulstofbinding i jorden er blot nogle eksempler på områder, hvor landbruget kan levere reelle klimaløsninger – og samtidig skabe værdi og arbejdspladser i landdistrikterne.

Vi har nu haft solceller i seks år, og de har i gennemsnit produceret 170.000 kWh årligt. Biogasanlægget har været i drift i to et halvt år, og her ligger den årlige produktion på 400.000 kWh el og 750.000 kWh varme

I sommer tog vi et 215 kW batteri i brug. Det fungerer sådan, at det oplades, når strømprisen er lav, eller når vi producerer mere strøm, end vi forbruger. Omvendt aflades batteriet, når strømprisen er høj, og vi ikke selv producerer nok.

t Mange elever påskønner synlige resultater.

t Går el-nettet ned, kan skolen med det nye 215 kW-batteri gå i såkaldt ø-drift.

Batteriet indgår også som en del af vores beredskabsplan. Hvis elnettet skulle gå ned, kan vi køre i såkaldt ø-drift – det vil sige, at vi bliver koblet af elnettet, og batteriet opretholder en stabil spænding, så vi kan klare os med solcellerne, biogasanlægget og nødgeneratoren.

Prisen på batteriet var 500.000 kr., og vi forventer en tilbagebetalingstid på omkring fire år

En skole og et erhverv i bevægelse

Gråsten Landbrugsskole står stærkt, fordi vi står på skuldrene af 100 års historie – men vi står også midt i en tid, hvor forandringerne aldrig har gået hurtigere. Vores opgave er at ruste de unge til at tage ansvar, gribe mulighederne og finde deres egen vej i et erhverv, som stadig har en afgørende betydning for Danmark.

Vi glæder os over, at så mange unge vælger landbruget til. Og vi ser frem til at følge dem – som faglærte, som ledere og som de næste generationer af selvstændige landmænd.

Fremtiden for dansk landbrug begynder her – sammen med de unge, der hver dag lærer, arbejder og drømmer på Gråsten Landbrugsskole.

Da Gråsten Landbrugsskole fejrede sine første 100 år

Vi skruer tiden et år tilbage. Fredag d. 1. november 2024 var skolen klædt på til markering af det længe ventede 100-års jubilæum. Forude var gået mange timers forberedelse af den store dag. På dagen mødte et imponerende antal mennesker frem til eftermiddagsreceptionen – selvfølgelig først og fremmest gamle (også nuværende) elever og ansatte, men også mange andre gæster fra nær og fjern strømmede til.

Der var en sitrende og forventningsfuld stemning, da skolens formand, Esben Lauridsen, bød velkommen i skolens idrætshal til de mere end 400 fremmødte om eftermiddagen. Herefter fik forstander Bjarne Ebbesen ordet, inden den første sang blev sunget. Det var Grundtvigs ”Hvad solskin er for det sorte muld” – en sang, der handler om de frie skolers betydning for livsoplysning.

Næste indslag var en videooptagelse med museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen fra Museum Sønderjylland, som desværre ikke kunne være til stede. Som forfatter til jubilæumsbogen ”En skole og et hjem gennem hundrede år” leverede han på skærmen et knivskarpt rids af Gråsten Landbrugsskoles historie fra 1924-2024.

Ordet blev nu givet videre til forstander Simon Lægsgaard, Brandbjerg Højskole, som på en sjov og underholdende måde fortalte om sit arbejde med sangen ”Med hænder skaber vi håb”. Sangen er skrevet til netop denne festlige lejlighed i et samarbejde med komponisten Rasmus Skov Borring. Den nye sang fik herefter premiere, idet GL-koret (et

udsnit af de ansatte) blev akkompagneret af pianisten Karen Hanne Munk og to musikere (henholdsvis trompet og bas).

Scenen blev herefter overladt til de to festtaler. Den første var med tidl. undervisningsminister mm., Bertel Haarder, som fortalte om skolens betydning i det grænseland, hvor han selv er vokset op. Anden festtale var borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune, som både har været elev og lærer på skolen.

Et storslået sønderjysk kaffebord ventede herefter de mange gæster, men først skulle indvielsessangen fra 1924 synges. Den er skrevet af en lærer Andersen fra Gråsten og gik på melodien til ”I østen stiger solen op”. Over hele skolen summede det nu af liv og samtaler. Der var udlevering og salg af jubilæumsbogen, og mange benyttede nu tiden til at skifte til festtøjet, da der jo også var en aftenfest i vente.

Det, som startede som en ceremoniel fejring af skolen om dagen, blev til en regulær fest om aftenen. Ved langborde udfoldede middagen og festen sig på bedste vis, komplet med lejlighedstaler fra bl.a. bestyrelsesmedlem Christian Lund, fællessange og desuden fremvisning af en kort film om skolens historie. Festlighederne nåede sit klimaks, da livebandet gik på, og dansegulvet blev åbnet til stor glæde for deltagerne. Alt sammen oplevedes som en markant fejring af skolen. Det hører sig jo også til, da det trods alt hører til sjældenhederne, at skoler fylder 100 år.

Så er der velkomstdrinks til alle.

Skolens formand, Esben Lauridsen, bød velkommen.

Museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen var forhindret i at deltage, men fortalte i en videooptagelse om skolen. Et af gavebordene.

Borgmester Erik Lauritzen.

Bertel Haarder på talerstolen.

Sangskriveren Simon Lægsgaard, forstander på Brandbjerg Højskole.

Da jubilæumsbogen kunne afhentes.

Bjarne Ebbesen indleder aftenens løjer i maskinhallen.

Jubilæumssangen

M e d væ l d a f l ys s t r i d E‹ væ k f o r k e s m e dve r m ø d E‹/D d e n r et i l o g l i

m a r p l o v C k e r , s k æ rd e r o g d a m s a n G „ ˆˆ9 /B p e r g ea f b l e v g å r d s l a n d A ‹7

M

æ vu n C ‹/E¨

d e t ,m o d o g s k o n o D ve g e to g g i k h e g n , t a b t C /D m e n s V i p l a n t ø j G t e r l e d 'n e d e t - s t r æ vi l b e r d em o d vi h i m e f G ^ m e t e r- l o d l e n sb l å a r Je g Je g s t å r s t å r C ^ h

b u n b u n A ‹

d e t d e tm e d m e d jo r t i A ‹/C d e n d e no g o g l a n l a n D d e t d

san C ge- i mit blod, D fæl G les - skab - gø

der - mit sind

Hvor for

dom- mens - mod D blæ G ser -

ti - den - mø

des- med ung

Med hænder skaber vi håb

Jubilæumssang til Gråsten Landbrugsskoles 100 års-jubilæum 2024

Tekst: Simon Lægsgaard / Melodi: Rasmus Skov Borring

1. Med væld af lys vækkes verden til live i tusind nuancer af grøn.

På marker, der damper af gårsdagens regn, går rådyr og ræve mod skove og hegn, mens planterne stræber mod himmelens blå.

Jeg står her og smiler - og ser bare på.

Forbundet med jorden og landet – mit hjem.

2. Med slid og strid formed’ mødre og fædre de stenede jorder og sind.

Med plovskær og sange blev landskaber skabt, hvor noget blev vundet, og noget gik tabt.

Vi tøjled’ det vilde – vi efterlod ar.

Jeg står her og grunder – på nutidens svar.

Forbundet med tiden og landet – min arv

Høstenbrusersomsangeimitblod, fællesskabgødermitsind.

Hvorfortidenmødesmedungdommensmod blæserforandringensvind.

Vidyrkerenarv,viføderetfolk, vistårhermedoprejstpande.

Viv¾rnerenJord,viÞnder en vej, påtværsafgrænseroglande.

Med hænderskabervihåb!

3. Med ord og magt graves grænser og grøfter. De kalder på broer og fred.

Fra byernes barer til landlivets bord, bli’r afstanden mindre, hvor samtalen gror.

Min eftertid kræver et fælles mål

Jeg går her og lytter - og slukker et bål

Forbundet med folket og landet – mit håb.

4. Som gyldent hav bølger kornet i brisen og spreder et duftspor af høst.

Jeg elsker min frihed og dyr i min stald

Jeg favner mit ansvar, - jeg kender mit kald: at tæmme naturen med nænsom hånd

Jeg går her og synger – det løfter min ånd

Forbundet med fremtid og verden - min drøm

Høstenbrusersomsange i mit blod, fællesskabgødermitsind.

Hvor fortiden mødesmedungdommensmod blæserforandringensvind.

Vidyrker en arv, vi føder et folk, vistårhermedoprejstpande.

Vi værner en Jord, vi Þnder en vej, påtværsafgrænseroglande.

Med hænderskabervihåb!

Af Henriette Ebbesen

Personalia 2025

Det er altid en spændende opgave at kigge et år tilbage og se, hvad der er sket på personalefronten. Vi har igen i 2025 ansat nye og ekstra kræfter, og vi har taget afsked med medarbejdere, som har søgt nye udfordringer eller er gået på efterløn.

Skolen har fortsat vokseværk – både når det gælder elevtilgang og personale. Alt i alt er der nu godt 90 ansatte på lønningslisten på Gråsten Landbrugsskole. Det er samlet set seks flere end sidste år.

Undervisere

Der er nu ansat 34 lærere på Gråsten Landbrugsskole. Derudover har vi tre timelærere tilknyttet skolen:

• Anders Ugelvig fra Velas, som underviser i bygninger på 2HF og PL.

• Niels Lund Andersen fra IBA Erhvervsakademi Kolding, som underviser på AØ i projektledelse.

• Herle Lorenzen Nielsen, som varetager al undervisning i førstehjælp for både elever og ansatte.

Anne Mette Thomsen Andersen stoppede som lærer i foråret 2024 og begyndte efterfølgende i gartnerafdelingen, hvor hun afsluttede i slutningen september 2024.

Christian Skov Pedersen og Ken Roager Paulsen stoppede omkring årsskiftet. Christian underviser nu på JU i Aarhus, mens Ken igen skulle ud at have mekanikken i fingrene.

Jacob Hollender hjalp i en kort periode med griseundervisningen, men heldigvis ønskede Rikke Sommer Larsen at gå fra timelærer til fastansat.

Vi har sagt velkommen til Niek Aafjes som tekniklærer. Niek har taget første del af sin uddannelse på GL og resten i Aarhus. Desuden har vi ansat Andreas Carstensen som ny plantelærer på deltid. Han driver ved siden af VetEmbryo i Rødekro sammen med sin kone.

Line Winther Jørgensen stoppede som lærer op til sommerferien og underviser nu på Det Blå Gymnasium i Sønderborg. Hendes afløser blev et gensyn med Birgit Nina Paulsen, som kommer fra en stilling på Handelsskolen i Aabenraa. Birgit har tidligere været økonomilærer på Gråsten Landbrugsskole og er nu vendt tilbage for at varetage både undervisnings- og administrative opgaver.

Udover skolens landbrugs- og gymnasielærere har vi også ansat to SPS-medarbejdere, der fungerer som hjælpere i klasserne. På den måde kan vi både tilgodese de dygtigste elever og dem, der har brug for ekstra støtte. De nye SPS-medarbejdere er Marianne Berggreen Schondelmeier og Susanne Hartung Thomsen

Nattevagt og pedelmedhjælper

I takt med det stigende elevtal har vi måtte erkende, at der var behov for en nattevagt på skolen, som også kunne udføre praktiske opgaver i løbet af natten.

Siden januar har vi haft glæden af Charlotte Zachariassen Daabeck i denne stilling. Char-

lotte er uddannet faglært landmand fra GL i 2022.

Køkken og rengøring

Efter 34 år på Gråsten Landbrugsskole ønskede Birgit Skræp Hansen at prøve kræfter med nye udfordringer. Skolen holdt en flot afskedsreception for Birgit, hvor både elever og ansatte fik sagt mange tak for både mad og mange år som skolens madmor.

Anitta Blaabjerg Jakobsen tiltrådte som ny køkkenleder den 1. marts. Hun kommer fra Vejle og har stor erfaring fra både kostskolemiljøet, kursusvirksomhed og Forsvaret.

Senere stoppede Hanne Paulsen, som også søgte nye udfordringer, og op til sommerferien gik Heidi Gylling Jensen på efterløn.

I stedet har vi ansat Helene Lausten og Thomas Bo Beck, som henholdsvis er uddannet ernæringsassistent og kok.

David Marx, som har været barselsvikar for Trine, stoppede med udgangen af oktober, og Trine vender tilbage i januar.

Køkkenet har nu en velfungerende turnusordning, hvor 2–3 unge hjælpere er tilknyttet i et halvt eller helt år, inden de drager videre ud i livet med enten studier, højskoleophold eller rejser. I foråret sagde vi først farvel Henriette Kremer Schmidt og op til sommerferien sagde vi farvel Dagmar Dorthea Libak Good, Oscar Kragh Franson og Caroline Kragh Franson. Tak for jeres indsats i køkkenet og held og lykke på jeres videre rejse i livet.

Konceptet er nu ændret en smule, så de unge hjælpere også er meget på til de mange aktiviteter, der finder sted om aftenen og i weekenderne.

De nye unge hjælpere er Ditte-Marie Weber Bentzen, Karen Elisabeth Lausten og Jakob Lorenzen

Rengøringen

Rengøringen er nu blevet en selvstændig afdeling med Dorthe Beblein som rengøringsleder.

Lesly Vernyuy Yufenyuy måtte desværre stoppe i jobbet efter en hofteoperation. Thorkild Paulsen har overtaget stillingen og er en erfaren rengøringsassistent.

Karina Rasmussen stoppede 1. oktober, og Aafke Botma Hansen startede 1. december.

Administrationen

Det fortsatte vokseværk betyder også øget brug for kommunikationsmedarbejdere på kontoret. Derfor ansatte vi Mie Bergijot Bunde Bukhave d. 1. januar til at varetage en stor del af skolens eksterne kommunikation.

Skolens bogholder har også fået brug for ekstra hænder, og Line Skodsborg tiltrådte 1. februar i en deltidsstilling.

Projektleder

I takt med at flere midler skal søges via projekter, ansatte vi den 1. januar Camilla Neuper Kjeldal som projektleder på Gråsten Landbrugsskole. Hun kommer fra en lignende stilling i Sønderborg Kommune.

Pedelafdelingen

Også her er der vokseværk. Vi har ansat en ekstra pedelmedhjælper, Per Schjerning, som er uddannet produktionsleder fra GL og nu er vendt tilbage til Sønderjylland efter nogle år på Tåsinge. Her i efteråret har vi desuden ansat Martin Prinds, en erfaren maler, der pri-

mært skal stå for alt malerarbejde på skolens område.

Gården

Magnus Bo Lundsgaard stoppede som fodermester i kostalden efter godt et år på posten. Jørn Friis Møller overtog stillingen 1. januar og en måned før kunne fik vi igen besætte stilling som driftsleder for marken. Det blev Hans Jacob Thaysen, som også har mange års erfaring i landbruget og i løbet af foråret kunne Morten Christensen trække sig mere og mere tilbage til sit eget landbrug, som også var vokset.

Der skal lyde en stor tak til Morten for hans indsats som mentor for de unge i landbruget og for at have drevet markdriften i perioden, hvor vi stod uden markansvarlig.

I grisestalden har vi ansat Louise Tora Hjort Christensen, som er faglært landmand. Vi har desværre i øjeblikket ingen lærlinge i grisestalden.

Praktikelever

I kvægstalden afsluttede Klara Thaysen Simonsen og Anja Have for at tage sidste del på skolebænken på henholdsvis på 2 HF EUD og 2 HF EUX. De er nu begge blevet faglærte landmænd – stort tillykke med det!

Clara Neuper Kjeldal afsluttede sin første praktikperiode i august og fortsatte derefter på 1HF EUX. De to nye lærlinge i kostalden er Katja Petersen, som fortsætter på 2HF EUX til foråret, og Caroline Kolmos, som skal videre på 1HF EUX i august 2026.

Til alle jer, som har søgt nye udfordringer, skal der lyde en stor tak for jeres indsats på Gråsten Landbrugsskole. I har været med til at gøre en forskel!

Til alle nyansatte skal der lyde en varm velkomst – vi glæder os til samarbejdet.

t Idræt er en fast del af skoleskemaet, men mange benytter også fritiden på f.eks. beachvolley-banen.

t Også i 2025 har der været farmercamp. Her samler interessen sig om en kælvning.

Medarbejdere pr. 30. oktober 2025

Ledelsen:

Bjarne Ebbesen

Henriette Ebbesen

Uddannelsesleder:

Kirsten B. Nielsen

Skolen:

Andreas Carstensen

Anita M. Rasmussen

Annika Dam Engebjerg

Asbjørn Hornbæk H. Jensen

Asger Feddersen

Bent Kloster

Bent Nielsen

Birgit N. Paulsen

Carsten Fredsted

Christian Hofman

Christoph Hommelhoff

Dorthe Kreiberg

Frits Detlefsen

Gitte Uttrup

Inger Schultz

Jim Christensen

Johanne M. Mathiasen

Kathrine Engdal Nielsen

Lene Frimer Jørgensen

Lotte Ottzen Andersen

Majbritt Bonefeld Petersen

Martin Hornsleth

Morten Alnor-Bonefeld

Morten Pustelnik

Nicklas Jepsen

Niek Aafjes

Niels Gunnar Fritzner Klitø

Nis Mathiesen

Peter O. Danielsen

Rikke Sommer Larsen

Serena Albeck Jonas

Siff Vanghøj Faudel

Stinne Thomsen

Thorkild Nissen

SPS-medarbejder:

Marianne B. Schondelmeier

Susanne H. Thomsen

Pianist:

Anne Marie Henriksen

Asbjørn Hornbæk H. Jensen

Projektleder:

Camilla N. Kjeldal

Kontor:

Anette Dalgas Ehlert (Vejleder)

Christine Fly Christensen (Vejleder)

Jeanette Wind

Laila Christensen Jessen

Line Skodsborg

Ute Asmussen

Koordinator:

Morten Paasch Hansen

Kommunikation:

Mie B. B. Bukhave

Køkken:

Anitta Blaabjerg Jakobsen

Anja Petersen

Helene Lausten

Katerina Sophy Linnea

Panna Malene Schneefeldt

Signe Gaul Jensen

Svenja Schneider

Thomas B. Beck

Trine Boye Jensen

Faste afløsere i køkkenet:

Ditte M. Bentzen

Karen Lausten

Jakob K Lorenzen

Thea Hansen

Tilde Hansen

Nattevagt:

Charlotte Z. Daabeck

Teknik

Brian Hansen

Christian Nørgaard Carlsen

Evan Johansen Damm

Hans Christian Skov

John Mau

Lars H Lorenzen

Lars Kjelde

Martin Prinds

Per Schjerning

Peter Bonde Christensen

Stine Lenger

Rengøring:

Dorte Petersen

Dorthe Beblein

Thorkild Paulsen

Gården:

Hans Jacob Thaysen (mark)

Jørn F. Møller (kvæg)

Malene Z. Schou (gris)

Louise T. H. Christensen (gris)

Signe T Hansen (høns)

Caroline Kolmos (lærling)

Clara N. Kjeldal (lærling)

Julie F. T. Nørbæk (lærling)

Katja Petersen (lærling)

Laura M. H. Tønder (lærling)

Timelærere:

Anders Ugelvig, Velas

Herle Lorenzen Nielsen

Niels Lund Andersen

Årets gang på Fiskbæk:

Markbruget

Markarbejdet var i vækstsæsonen 2024-25 ikke, som i de foregående år, generet af for store nedbørsmængder. Endelig kunne det planlagte markarbejde udføres planmæssigt uden at blive forsinket og besværliggjort af store nedbørsmængder.

Vintersæden blev rigtigt fint etableret i efteråret 2024 og overvintrede godt i den milde vinter. Et varmt og solrigt forår sikrede en god og rettidig etablering af vårbyg og majs.

Grovfoder

Kløvergræsset, blanding 40, kom godt i gang i det lune forår og 1. slæt blev taget 16. maj med et godt udbytte og god fordøjelighed.

Af Thorkild Nissen

Passende regnmængder gennem vækstsæson resulterede i gode slæt med høje udbytter sommeren over, så vi kunne sælge 5. slæt.

Det forholdsvis tørre forår sikrede en god etablering af majsen på den tunge jord på Fiskbæk. Sensommerens mange solskinstimer og forholdsvis høje temperaturer sikrede et rekordhøjt majsudbytte i år. Alle siloer er fulde, og vi har måttet lave en markstak ved gylletankene, selvom vi sidste år byggede en 4. og større plansilo ved siden af de tre eksisterende. Udbyttet er endnu ikke gjort op, men udbyttet vurderes til ca. 13.000 FEN /ha i gennemsnit på de 83 ha majshelsæd.

† Inde godt, ude bedst. Eleverne følger altid ivrigt med i markarbejdet på skolen. Her 4. slæt i august.

Salgsafgrøder

Lige som majsen har vårbyggen været meget vellykket i år. Hele byghøsten sælges til malt og ligger på planlageret i det gamle maskinhus ved stuehuset. Udbyttet vurderes til at ligge mellem 75 og 80 hkg/ha.

Den veletablerede vinterhvede kom også fint i gang i foråret. De tørre forhold i april og maj forebyggede angreb af septoria, og markerne udviklede sig godt og fik senere den nødvendige mængde regn til kernefyldningen. Hveden er som byggen endnu ikke leveret, og udbyttet forventes at ligge omkring 90 hkg/ha.

Minivådområde ved Paradis

Som på alle andre landbrug er vi spændte på udfaldet af ”Den grønne trepart”. Det gælder nu om at tilmelde så mange kollektive virke -

midler som muligt, herunder etablering af minivådområder, så det ikke bliver nødvendigt med så mange dyrkningsmæssige begrænsninger med henblik på at opnå reduktionsmålet for nitratudvaskning i de enkelte vandoplande.

Vi har i september fået etableret et minivådområde ved Fiskbækkens løb mod ”Paradis”. Minivådområdet modtager drænvand fra ca. 40 ha og forventes at kunne reducere drænvandets indhold af nitrat med ca. 30-40 % inden udløbet til Fiskbæk. I løbet af 14 dage blev der i september gravet bassiner og det overskydende lerjord blev udlagt i lavningen op mod Fiskbækvej. Desværre havde entreprenøren ikke tid til at færdiggøre jordarbejdet i lavningen i den stabile og tørre periode i september, så det må vente til foråret.

t Majsen gav rekordhøje udbytter i år.

Vi glæder os til at kunne anvende minivådområdet fremover i undervisningen ved måling af indholdet af nitrat ved hhv. indløb og udløb af vådområdet og lade eleverne beskrive de biologiske processer i kvælstofkredsløbet, som bevirker reduktionen af nitratindholdet.

Afgrødefordeling 2025

Grovfoderlageret var i bund efter de beskedne majsudbytter i 2024, så der blev udlagt større arealer med majs og kløvergræs til 2025 på bekostning af arealet med vinterraps og en del af vinterhvedearealet. Afgrøde

† Minivådområdet bliver med tiden en fint naturområde samtidigt med, at det bidrager med at reducere nitratudvaskningen til Nybøl Nor.

Afgrødefordeling 2026 og andet nyt i markbruget

I august har Varnæsløkke Maskinstation etableret 14,3 ha vinterraps med deres Horsch Focus, som samtidigt løsnede pløjesålen. Vinterapsen er meget veletableret og tegner godt. I september blev der etableret 15 ha vinterhvede i Kobberholm og primo oktober blev der sået 33 ha vinterhvede efter majs bag Herregårdsdiget.

Efter en periode med skiftende ansvarlige for markbruget på Fiskbæk har vi fået Hans Jacob Thaysen ansat. Han kender Fiskbæks

markbrug fra tidligere som elev i markbruget og har stor erfaring fra ansættelser ved maskinstationer og på forskellige marbrug og er allerede godt i gang med optimeringer. Som noget af det første, har han fået digitaliseret alle gamle drænskort, så de er lette at finde ved reparationer og tilslutninger fremover.

Desuden er der etableret en RTK-antenne på Fiskbæk, så vi fremover kan spare dyre abonnementer for hver traktor tilsluttet RTK.

Endelig er der tildelt gradueret gødning ved hjælp af CropSat billeder i vinterhveden.

t 1. slæt skårlægges 14. maj.

Årets gang på Fiskbæk: Kvægbesætningen

2025 har været et år præget af stabilitet og fremgang i kvægstalden på Gråsten Landbrugsskole. Det er nu mere end to år siden, vi fik nye malke- og foderrobotter i kvægstalden. Robotterne har kørt stabilt med kun få nedbrud, hvilket har været en forudsætning for at skabe den gode rytme i kvægstalden. Dagsydelsen pr. malkende ko ligger i skrivende stund på 42 kg EKM, og celletallet ligger stabilt omkring 100.000. I foråret overtog Jørn Friis Møller ansvaret for kvægstalden. Sammen med to lærlinge har han sat rammerne for, hvordan vi får køerne til at trives og producere bedst muligt.

Fodring og sundhed

En stabil fodring er afgørende for køernes mælkeydelse og sundhed. Grovfoderet har haft en lidt lavere fordøjelighed end normalt, og derfor er kraftfoderandelen blevet øget til 50 % af tørstof for at opretholde energioptaget. Dette er delvist sket ved at tildele mere kraftfoder i malkerobotterne, som samtidigt har medvirket til at få køerne til at besøge malkerobotterne noget mere. Denne justering har givet ro i stalden, ensartet foderoptag og en mere stabil ydelse hen over året. Effekten på sundheden er ligeledes til at se, idet antal yverbetændelser er reduceret mærkbart i indeværende år.

I tabel 1 ses sammensætningen af den nuværende foderration til malkekøerne. Som noget nyt er vi begyndt at fodre med hjemmeavlet hvede. Hveden er blevet crimpet og behandlet med propionsyre for herefter at blive lagt i plansilo. Erfaringerne er rigtig gode i praksis, hvor det også har bidraget til et højere restbeløb pr. ko. Den sidste foderkontrol viste en høj energiudnyttelse på 109 % samt et restbeløb på 122 kr. pr. ko. I 2025 blev det et lovkrav, at alle konventionelle besætninger med mere end 50 årskøer skal fodre med Bovaer i minimum 80 dage. Bovaer er tidligere blevet testet her på skolen med en reduktion på over 30 % i metan. Vi begyndte at fodre med Bovaer d. 1. oktober 2025, og køerne har tilsyneladende ikke opdaget det, da de ufortrødent er fortsat med den høje mælkeydelse. Malkekøerne får 60 mg 3-NOP pr. kg TS svarende til 1,5 gram pr. ko dagligt. Det kræver stor præcision i fodringen og derfor har vi valgt at få Bovaer tilsat i mineralblandingen.

Alle malkende køer klovbeskæres nu to gange årligt i besætningen i stedet for en løbende beskæring, som tidligere har givet flere forstyrrelser i stalden. Vi bruger desuden et klovplejemiddel i malkerobotterne, som virker forebyggende mod digital dermatitis. I sengene strør vi to gange dagligt med varmebehandlet strøelse og rigeligt med kridt. Små justeringer der bidrager til en god rytme og sundhed i stalden.

Grovfoder og vildtpleje

Både græs- og majshøsten er forløbet godt i år med høje udbytter af god kvalitet, som vi glæder os til at fodre med det kommende år. For første gang har vi brugt varmesøgende drone til at afsøge græsmarkerne, inden skårlæggeren kørte ud. Dronen fandt en rå tæt på at sætte lam, hvilket understreger, hvor vigtigt det er at tjekke markerne både for vildtets og køernes skyld. Det er uden tvivl en indsats, vi vil fortsætte med i de kommende år.

Vaccination, goldkøer og ny kælvningsafdeling

Foråret bød på en stor vaccinationsrunde, hvor alle køer og kvier blev vaccineret mod Blue tongue. Det har tilsyneladende haft den

ønskede effekt, da vi ikke haft nogle sygdomstilfælde i år.

Sommeren bød på rekordmange goldkøer, og de kom på græs igen i år. Det har fungeret over al forventning, og køerne har kvitteret med fornuftig opstart i laktationen. Samtidig er kælvningsafdelingen blevet bygget om, så den nu giver bedre plads og sikkerhed for både dyr og personale. De mange kalve var kortvarigt i besætningen, da størstedelen var krydsningskalve der hurtigt skulle videre til slagtekalveproducenten.

Ferdinand og rekordnotering

Tyrekalven Ferdinand er kvægstaldens nye maskot. Den lille kalv er kun født en uge for

† Mange kælvninger har udfordret kælvningsafdelingen, men goldkøer på græs har givet den nødvendige plads.

t Ferdinand er født d. 22. august en uge før forventet kælvning. Kalven er nem at flytte som det ses på billedet.

tidligt, og aldrig har vi haft så lille en tyrekalv i besætningen! Ferdinand er en krydsningskalv, og faren hedder VB Rikko – en tyr af racen Dansk Blåkvæg. Kalven trives i stor stil, trods sin status som dværg, men med lidt forkælelse kommer man langt. Det er planen, at Ferdinand bliver i besætningen vinteren over og bliver en del af afgræsningsholdet til foråret.

Året 2025 vil blive husket for året med rekordhøje priser på oksekød. En enkelt ko sendt til slagt kunne bidrage med hele 19.000 kr. Med en stabil mælkepris indtil september har forholdene været gode til at skabe en sund økonomi i mælkeproduktionen. Det giver muligheder for nye investeringer i dyrevelfærd og udvikling af produktionen det kommende år.

Årets gang på Fiskbæk: Griseproduktionen

Søerne på Fiskbæk har tidligere været 50 % DanBred og 50 % TN70-søer. Men i år 2023 valgte vi at øge andelen af TN70-søer, så so-holdet udelukkende kom til at bestå TN70’ere. Små to år senere er 95 % af besætningen TN70’ere, mens de resterende 5 % er DanBred, hvilket betyder at vi nu praktisk talt har et rent TN so-hold.

TN70-soen får færre levendefødte grise, men grisene er til gengæld større og mere livskraftige ved faring. Derudover har soen flere patter, hvilket betyder at hun kan passe flere pattegrise og dermed opnå en høj egen fra-

vænning, som mindsker behovet for ammesøer. Det betyder, at vi på Fiskbæk ikke længere laver ammesøer, fordi søerne selv passer grisene, hvilket gør at vi har plads til 50 søer ekstra, så vi nu har 400 årssøer. En stor gris ved faring er også en stor gris ved fravænning, hvilket vi ser hver anden torsdag, når vi fravænner grise, der i gennemsnit vejer 8 kg og desuden er en fornøjelse at passe i smågrisestalden. Vi oplever desuden at TN’erne er stærke søer, der er meget holdbare generelt og især i forhold til ben og klove, hvor vi kun sjældent har søer, der må udsættes på grund af ben og klove.

t 2. hf på avlsbesøg.
Af Kathrine Engdal Nielsen

Ny løbeafdeling

Løbeafdelingen på Fiskbæk har været indrettet med 28 insemineringsbokse med et tilhørende areal, hvor soen kan være fritgående. Derudover har der været 14 stier med plads til to dyr pr boks samt to ornestier. Men da der i et ugehold er 28 søer samt 10 polte, må vi erkende at antallet insemineringsbokse simpelthen har været for få. Hidtil har arbejdsgangen været således at søerne er blevet fravænnet hver anden torsdag, insemineret mandag og tirsdag ugen efter og indsat i drægtighedsstalden umiddelbart lige efter. Først herefter er polte og overstående søer blevet insemineret, hvilket har gjort at faringerne i ugeholdene har været enormt spredt.

Derfor valgte vi at renovere og gentænke den eksisterende løbestald således at en del af stierne blev nedlagt mod, at der nu er plads til 21 insemineringsbokse ekstra. Totalt er der derfor 49 insemineringsbokse, 2 orne stier og 4 aflastningsstier med plads til 2 dyr pr sti. Første skridt i denne proces startede i uge 41, hvor stierne blev brækket ned. Derefter kunne de nye foderkrybber støbes i uge 42 og det nye inventar sættes op i uge 43, således at den nyrenoveret løbestald var klar til brug i slutningen af uge 43.

Med den nye løbestald har vi plads til fravænnede søer, polte og overstående søer på en gang, hvilket gerne skulle resultere i at søer og polte løbes på samme tid og dermed kan vi samle faringerne omkring nogle få dage hver anden weekend, hvilket vil sikre en god kuldudjævning af alle hold.

Ny ansættelser i grisestalden

I starten af året bød vi velkommen til Louise Tora Hjort Christensen, som farestaldsansvarlig på Fiskbæk. Louise blev faglært landmand med speciale kvæg i 2011 fra Dalum Landbrugsskole. Siden da har hun arbejdet 2 år som landbrugsvikar i Landbrugsvikarsyd og har derforuden 10 års erfaring med griseproduktion. Grisegruppen vil gerne byde Louise velkommen i stalden og glæder os til et godt samarbejde.

I det forgangne år har vi i grisestalden desuden haft stor glæde af vores elev Laura, som startede i oplæring i grisestalden efter at hun havde afsluttet Grundforløb 2 på Gråsten Landbrugsskole i sommeren 2024. Laura startede på 1. hovedforløb på Gråsten Landbrugsskole i september 2025. Derfor vil grisegruppen gerne sige tak for samarbejdet og held og lykke!

Drægtighedsstalden på Fiskbæk

Et andet renoveringsprojekt på Fiskbæk er drægtighedsstalden, hvor indmaden, undtagen transponderne, er det oprindelige fra dengang da stalden blev bygget i år 2000. Det betyder, at inventaret og især liggevæggene er nedslidte. Derudover opstaldes søerne i to dynamiske grupper, hvor der i hver gruppe er to transpondere. Dette er et system, hvor især gylte, 1. lægssøer og tynde søer får nogle knubs. Det er derfor meningen at liggevæggene skal fornyes, og derudover bliver der sat en ekstra transponder op, hvor

der er plads til ca. 70 søer. Her er det meningen at gylte, 1 lægssøer og tynde søer skal gå i et mere nænsomt miljø.

Et nyt tiltag i griseundervisningen

Det er ikke en hemmelighed at antallet af elever, der interesserer sig for griseproduktion, er lavt, alt for lavt. For at vække de unges interesse for griseproduktionen har vi på Gråsten Landbrugsskole i samarbejde med en række lokale griseproducenter stablet Grisekorps Sønderjylland på benene. Det betyder, at alle elever der går på Grundforløb 1 (EUD

t Grundforløbseleverne i staldpraktik.

og EUX) foruden den vanlige staldpraktik på Fiskbæk skal ud til en lokal griseproducent i to til tre dage, hvor de skal arbejde og følge hverdagen på en griseejendom. Vi mener at det er vigtigt for at vække elevernes interesse for grise, at de ser forskellige besætninger med grise og møder landmænd, der til hverdag arbejder med grise. Generelt må vi sige at tilbagemeldingerne har været gode fra både griseproducenter og elever. Så derfor vil vi gerne takke de medvirkende griseproducenter.

Forventninger til 2026

I 2026 vil vi i grisestalden fortsat have fokus på at opretholde en stabil griseproduktion med gode resultater. Derudover vil vi fortsat lave et godt og lærerigt undervisningsmiljø for de elever, der har deres gang i staldene samt de mange brobyggere, der er inde og snuse til erhvervet. Vi vil gerne takke alle leverandører og samarbejdspartner for det gode samarbejde i 2025, vi ser frem til det næste år.

Nye tider i køkkenet

Med en ny leder og flere nye i teamet har det været et begivenhedsrigt år på Gråsten Landbrugsskole. I 2025 bød skolens køkken velkommen til en del nye medarbejdere, bl.a. en ny køkkenleder i skikkelse af Anitta Blaabjerg Jakobsen, som afløste tidligere køkkenleder Birgit Skræp Hansen. Desuden er der kommet flere nye faglærte køkkenfolk og ungarbejdere til.

Køkkenleder med erfaring fra efterskoler og Forsvaret

I Anitta Blaabjerg Jakobsen har skolen fået en ny erfaren køkkenleder. Anitta har en professionsbachelor i kost og ernæring. Desuden har hun taget en ledelsesoverbygning og har en fortid med flere køkkenlederstillinger bag sig. Fokus i karrieren har været at drive storkøkkener. Blandt andet har hun ledet

køkkenet på Vejle Idrætsefterskole, Højskole og Kursuscenter gennem 10 år og senest arbejdet som køkkenleder inden for Forsvaret, på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab.

I stillingen i Forsvaret havde Anitta opgaver, hvor hun skulle mætte op til 1000 munde ad gangen. Men selvom vi trods alt ”kun” er godt 250 elever og 90 ansatte på Gråsten Landbrugsskole, er det alligevel sin sag at lave mad til de store forsamlinger, der møder op til dagens tre større måltider, mellemmåltiderne og skolens mange øvrige arrangementer. Det handler om meget mere end at lave velsmagende mad. Køkkenet tager også hensyn til, at maden skal være sund og nærende, at det hele skal hænge økonomisk sammen, og til overvejelser om klima, miljø og etiske spørgsmål.

Fokus på lokale råvarer og etik

Vi satte os ned med Anitta ved ét af kantinens borde en mandag eftermiddag. Interviewet fokuserede på retningen for køkkenet på Gråsten Landbrugsskole og skolens kostpolitik, som blev udformet i 2025.

Hvad kan du fortælle os om den måde, du som ny køkkenleder præger den mad, vi spiser på skolen?

- Jeg er selvfølgelig kommet med mine idéer, og nogle ting er da også ændret i forhold til, før jeg kom til. Jeg har bl.a. fokuseret på fortrinsvist at servere danske råvarer og varer, der er i sæson, fortæller Anitta Blaabjerg Jakobsen.

Hvad skyldes dit fokus på danske råvarer og sæsonvarer?

- Det handler selvfølgelig om klima- og miljø, men også, at vi skal støtte de danske producenter. F.eks. kan det være svært at være frugt- og grøntsagsproducent her i landet, og jeg mener, at det er

oplagt, at vi som dansk landbrugsskole kigger mod danske producenter. Det gælder selvfølgelig også, når det handler om kød- og mejeriprodukter.

Det giver vel også nogle udfordringer, for alt gror og spirer jo ikke hele året rundt her i landet?

- Der er nogle perioder, hvor det vil være sværere, især til vinter, hvor vi selvfølgelig også vil være nødt til at supplere med udenlandske varer. Men grundlæggende har de danske råvarer forrang. Vi gør både brug af konventionelle og økologiske råvarer, men står valget mellem noget konventionelt fra Danmark og et økologisk produkt fra udlandet, vælger vi det danske.

Kan du fortælle mere om køkkenets fokus på råvarer?

- Vi går op i, at kvaliteten af råvarer skal være god. Vi har lavet nogle aftaler med gode leverandører af bl.a. æbler, pærer

og kartofler. Bl.a. er jeg glad for vores aftale med en lokal producent af kartofler, som leverer uforarbejdede kartofler. Han opbevarer kartoflerne i vand for at styrke holdbarheden. Mange kartofler på markedet får tilsat askorbinsyre for at kunne holde sig, hvilke jeg gerne vil undgå.

Det lyder, som om du gør dig mange overvejelser om, hvor maden kommer fra?

- Ja, det gør jeg helt sikkert. Der indgår mange etiske overvejelser i driften af køkkenet. Bl.a. er vi meget opmærksomme på, at de bananer, vi køber ind, kommer fra økologiske producenter, da det reducerer risikoen for, at børnearbejde har indgået i produktionen. Desuden arbejder vi også på at undgå indhold af palmeolie i fødevarer, og det er af hensyn til biodiversitet. Derfor serverer vi f.eks. også økologisk jordnøddesmør uden palmeolie.

Hvad var der på menuen?

Her er et eksempel på frokostmenuer fra efteråret 2025 (fra uge 45):

Mandag: Glaseret hamburgerryg med flødekartofler med rå løg og paprika

Tirsdag: Forret: Grøntsagstærte med broccoli-chiliost

Hovedret: Millionbøf med kartofler og rødberder

Onsdag: Forret: Kartoffelsuppe med ostebrød

Hovedret: Kyllingebryst, spanske grøntsager, ris og karrysovs

Torsdag: Forloren hare med kartofler

Fredag: Rejsegilde: Pølser og brød

Skolen har fået en kostpolitik

Når Anitta fortæller om fokus på brug af lokale og danske varer, udspringer det ikke kun af egne ideer og holdninger. Det afspejler også skolens kostpolitik, som blev vedtaget i 2025.

Kostpolitikken har Anitta Blaabjerg Jakobsen være med til at udvikle og formulere sammen med forstander Bjarne Ebbesen og viceforstander Henriette Ebbesen.

Kostpolitikken fortæller bl.a., at køkkenets mad sigter mod at følge de officielle kostråd, som anbefaler øget forbrug af bælgfrugter og nedsat forbrug af kød.

- Vi har fokus på at bruge flere grøntsager i retterne, men det er klart, at vi også skal gøre maden spiselig for eleverne. Det er ikke alle, der bryder sig om, at vi ”blander” maden meget. Derfor er ”keep it simple” også et motto, fortæller Anitta Blaabjerg Jakobsen.

Hvis vi ser over en længere årrække, har det grønne virkelig gjort sit indtog i skolens køkken. Gennem de seneste 20 år har udviklingen da også været, at skolens køkken har lavet flere og flere salater. Enhver, der obser-

verer en frokost på Gråsten Landbrugsskole, vil lægge mærke til, at der er fart på, når startskuddet til at gå til salatbuffeterne lyder. Elever og ansatte stimler sammen i køer og nyder godt af alt det grønne. Skolens kostpolitik nævner da også, at det bl.a. handler om ”fremme gode spisevaner og madkultur”. For at fremme elevernes nysgerrighed tilbyder skolen desuden hver dag en vegetarret, som er tilgængelig på salatbordet.

- Vi vil også gerne præge eleverne i en god retning, samtidig med at vi lytter til deres ønsker til maden. Det handler om at give dem mad, som vi ved, de kan lide, men også om at udfordre dem. Jeg kan godt lide, når eleverne vil snakke med mig om maden og f.eks. spørger mig på gangen, hvad dagens ret er. Jeg ser det også som et udtryk for tillid, at de gerne henvender sig til mig, fortæller Anitta Blaabjerg Jakobsen

Nye projekter inden for fødevareproduktion

Et andet fokusområde på skolen såvel som i køkkenet er produktion af egne fødevarepro-

dukter. Gennem dyrehold producerer skolen som bekendt både komælk, æg, honning og grisekød. Især komælken og æggene bruges også af køkkenet i madlavningen. Derudover råder skolens matrikel også over et stort antal æbletræer.

- Vi har mange spændende projekter i gang, og jeg ser det også som et naturligt tiltag, at vi som landbrugsskole gerne vil producere så mange af de gode råvarer som muligt. Et af de tiltag, vi allerede har etableret, er, at køkkenet dyrker sin egne krydderurter i plantekasser. Vi har desuden allerede projekt om anvendelse af eget oksekød, som selvfølgelig slagtes eksternt. Skolen vil gøre mere ud af ”jord til bord”-tankegangen i fremtiden, fortæller Anitta Blaabjerg Jakobsen.

Blandt projekterne på tegnebrættet er bl.a. produktion af korn til det brød, som køkkenet bager, og dyrkning af egne grøntsager til brug i køkkenet. Graden af selvforsyning er altså ikke kun opadgående inden for energiproduktion – det gælder også for maden, vi spiser.

Studietur 1. hf EUD: Endnu en berigende tur til Sverige

Vi er efterhånden nået til besøg nummer 6 hos vores svenske broderfolk med forskellige variationer. De første 5 år var vi omkring både Tyskland, Polen og Bornholm på vejen til det svenske. I år har vi koncentreret os om Sverige, hvilket har reduceret tiden i bussen markant. Sverige er et stort land, så vi har typisk opholdt os i Skåne omkring Ystad, som vi plejer og som noget nyt nu med et mere kulturelt islæt i Malmø (Sveriges 3. største by). I Sverige har vi utrolig god hjælp af Peter Korsbæk Andersen, som er en tidligere GLelev etableret i Sverige med planteavl.

Første stop: Sjælland

Vi tog afsted mandag den 15. september med 53 elever i en fyldt bus fra VTS (Vojens Taxi- og Servicetrafik), som var behjælpelig med at ar-

† Ved

Af Carsten Fredsted og Nicklas Jepsen

rangere noget af turen. Den 1. dag foregik på Østsjælland, en egn med 55 godser ifølge Google. Vi kørte forbi og informerede om godserne Bregentved og Gisselfeld og endte på Assendrup Hovedgaard for at se på røde køer. Driftslederen Kjeld fortalte levende om, hvorfor den røde ko i dag er en overset race, som burde få større opmærksomhed i fremtiden. Viking Genetics er i øvrigt den fremtidige ejer af Assendrups køer. Mandagens kulturelle, men også landbrugsfaglige indslag var Faxe Kalkbrud, et 150 hektar stort hul i jorden, som er 45 meter dybt. I dette 63 millioner år gamle kalklag har man hentet kalk til landbrug og industri i omkring 1000 år. Aftenen sluttede i Malmø, som eleverne udforskede på egen hånd, hvor de fandt både mad og drikke.

Faxe Kalkbrud.

Skånske kulturindslag og

landbrugsbesøg

Efter et overdådigt morgenmåltid var formiddagens program en times gåtur rundt i Malmø centrum, hvorefter vi delte os i to hold. Det ene hold var på Teknikken og Sjöfartens Hus for at kigge på ubåde og en anden teknisk udstilling. Det andet hold var på Disgusting Food Museum for at kigge på ”ulækker mad”. Det er måske ikke det korrekte at skrive, men man blev klogere på hvad forskellige folkeslag rundt om i verden dog kunne finde på at spise. Museumsturen sluttede med smagsprøver, og ja, det var sørme en ”oplevelse”, som flere elever gennemførte og andre gav op på. Om eftermiddagen tog vi bussen til Bjornstorp Gods nord for Malmø, et flot drevet planteavlsbrug med 3400 hektar og Sveriges største mark på over 200 ha. Fokus her var på dyrkning af korn, kartofler,

roer samt et halmværk. Driftsleder Martin viste vores spørgelystne elever rundt på bedriften. Sidst på eftermiddagen blev nogle elever sat af ved Emporia Malmø, som er et af Skandinaviens største shoppingcentre. Aftenen blev igen tilbragt på egen hånd i Malmø City.

Visit på landbrugsskole og rapsolieproducent

Efter endnu et morgenmåltid i luksus tog onsdagens program os østover mod Ystad. Vi har i en årrække besøgt Bollerup Naturbruksgymnasium, hvor svenske landbrugselever viser vores elever rundt, og de kan udveksle erfaringer. Uddannelsen i Sverige er markant anderledes, idet eleverne i løbet af en 4-årig periode er ganske få uger i praktik. De praktiske færdigheder lærer eleverne på skolen, som har et stort landbrug, der fordeler sig på flere grene. Efter en god madpakke i Bol-

t Røde køer på Assendrup Hovedgaard.
t På torvet i Malmö.

lerups park gik turen videre til Gunnarshögs

Gård, en ejendom på 80 hektar, der havde 17 ansatte, der pressede og forarbejdede rapsolie. De havde op til 200 leverandører af raps fra Skåne. Som noget nyt i år handlede vi ind til aftensmad og fik da også kreeret et festmåltid, som blev indtaget i hyggelige omgivelser på Ystad Camping.

Rundvisning af tidligere GL-elev

Morgenmaden om torsdagen var måske mindre luxuriøs, men ikke desto mindre var kreativiteten stor, da eleverne i de 12 campinghytter selv havde handlet ind og lavet morgenmad. På fyldte maver startede dagens program med at besøge forhandlerne

OP Maskiner og AgroMaskiner i Tommelilla, der sælger henholdsvis maskiner fra John Deere og New Holland. Som altid var der god handel i deres souvenirbutikker. Middagsmaden spiste vi, som vi plejer, på Tommelilla Golf, hvor vi mødte eftermiddagens værter Peter Korsbæk Andersen og et hollandsk par, Jeanett og Sander, der har en kvægejendom i området. I år lavede vi et nyt tiltag og delte eleverne i 2 hold, da 53 elever er mange på et besøg. Det ene hold besøgte Jeanett og Sander, som også har vist deres landbrug frem i mange år. De har 140 køer og 2 Lely-robotter og er et rigtigt veldrevet familielandbrug. Det andet hold besøgte naboen, hvor der er 800 køer og 800 hektar og en veludstyret ma-

Hyggeligt samvær på Ystad Camping.

skinpark. Det var dejligt, at praktikværten fik interesse for vores elever og spurgte nysgerrigt ind til dem som arbejdskraft. De fik fluks vores kontaktoplysninger, og nu må vi se om, der er mulighed for lidt svensk praktik. Dagen sluttede af hos vores altid velvillige planlægger Peter Korsbæk Andersen, som fortalte om sin vej til svensk landbrug og de ca. 500 ha, som han driver sammen med sin svoger og svigerfar. Peter er som mange andre gået i gang med kartoffeldyrkningen, og glædeligvis var nogle af kartoffeleleverne ikke til at drive ind i bussen igen midt i en dyb samtale om forskelligt kartoffeludstyr. Aftenen foregik på O’Learys i Ystad Arena med burgere og bowling. Vi kørte tidligt tilbage til Ystad Cam-

ping af respekt for chaufførens kørehviletid. Vi skulle jo gerne hjem i morgen.

Turen hjem

Den sidste dag, fredag, gik med en hurtig morgenmad, rengøring og så at vende snuden hjem mod Danmark. Dog tog vi et holdt på Vissenbjerg Storkro for chaufføren kunne hvile og få lidt mad, inden vi ramte Gråsten ved kl. 14.30.

Alt i alt var det en dejlig tur, hvor mange ting klappede. Besøgsværterne var nysgerrige på eleverne, vores buschauffør var fleksibel, og vores elever havde ja-hatten godt trukket ned om ørene. Ja, så kan det kun gå godt.

t Eleverne, der besøgte Jeanett og Sander.

Studietur Studenterforløb:

Af Studenterholdet

Vestjylland – grisekongres og jerseykøer

Da vi trådte ind i Herning Kongrescenter til Grisekongres 2025, kunne man mærke, at dansk griseproduktion står midt i en spændende tid. Der blev talt om bæredygtighed, dyrevelfærd og teknologi.

Et højdepunkt var uddelingen af priserne. Blandt nomineringerne til Årets Elev var Agnes Johannsen fra Gråsten Landbrugsskole. Det var en stor glæde at se en lokal elev blandt kandidaterne. Desværre løb prisen med rette til Lars Kristian Højrup Grøn fra Dalum Landbrugsskole, som blev hædret for sin faglige dygtighed og store engagement.

Over middag hørte vi om dansk politik, hvor Lars Trier Mogensen fra DR P1-programmet Guld og grønne skove holdt et skarpt og underholdende foredrag om dansk politik lige nu.

Efterfølgende deltog vi i et spændende fagligt oplæg om, hvordan man kan skære ned på antallet af søer uden at få færre pattegrise. Senere hørte vi et inspirerende oplæg med titlen “Hvorfor har jeg et gårdråd?”. Her fortalte grise- og kalveproducent Svend Amstrup om sin motivation for at have et gårdråd, og hvordan det bidrager til beslutninger og virksomhedens udvikling. Torben fra Velas, der

† Studenterholdet foran Adelgaard Jersey.

t Formel 1-racerne Dorthe, Jim og Nicolai på podiet i Herning Gokart Center.

har over 15 års erfaring med gårdråd, delte også sine erfaringer med, hvordan de kan styrke samarbejdet mellem ejer, rådgivere og medarbejdere.

Vi sluttede dagen af med oplægget “Status på dansk økonomi”, som satte fokus på, hvordan verden er under forandring med krig, handelskonflikter og større usikkerhed. Her fik vi indsigt i de vigtigste globale ændringer og udfordringer – og hvordan de påvirker Danmark og landbrugets økonomi.

Gokart

Om aftenen var alle studenter, og størstedelen af PL’erne ude at spise på Café Cozy. Herefter var vi ude at køre gokart i Herning Gokart Center. Her kørte vi Formel 1 med præmieoverrækkelse. Der blev kørt Warm-up, Qualifying og Finals. Der blev kæmpet om, hvem der kørte banen på den hurtigste tid,

for at komme i finalen. I finalen, løb Jim Christensen med sejren, efterfulgt af Dorthe Elina Andresen og Nicolai Collins. Tillykke til Jim!

Adelgaard kvægbesøg

Onsdag var vi på gårdbesøg hos Adelgaard Jersey i Skjern. Gården er drevet af Christian Giskov Petersen, som har overtaget gården i 2025, efter hans far Vagn Lindy Petersen og mor Gitte. Peter har drevet gården siden 1995. De driver et konventionelt landbrug. På gården arbejder Christians lillebror, som primært er ham der står for dyrene.

På gården er der ca. 330 jerseykøer + opdræt på gården. Køerne giver i gennemsnit 27 liter mælk om dagen og en årsydelse på 11.900 kg EKM pr. ko. De har en ko, der giver helt op til 68 kg mælk om dagen. Køerne bliver malket i en malkekarrusel. De leverer mælk til Arla. Ved siden af køerne, driver de 175 hektar jord,

hvor de ejer 100 hektar og lejer 75 hektar af en anden gård. Der bliver primært dyrket majs, græs og korn, som de bruger til foder til deres dyr.

Christian og hans far bruger en del tid på at gå til dyrskue med deres køer. Den rette ko bliver fundet få dage inden de taget afsted til dyrskuet. De har vundet op til flere gange, der er bl.a. vundet i bedste 1. kalvs ko, bedste ældre ko, bedste fremtidsko, bedste besætningsgruppe med 5 køer og master breeder. På gården avler de selv deres tyre, og dem de ikke kan bruge sælger de til andre landmænd med Jersey, både i Danmark og i udlandet.

Tilbage i foråret kunne de fejre at have hele fire køer med 10.000 kg værdistof. Det er den første jerseybesætning i Danmark, der har formået dette.

Mejeribesøg

Når man træder ind på et mejeri, bliver det hurtigt tydeligt, at hygiejne spiller en helt central rolle. Det blev vi hurtigt opmærksomme på, da vi besøgte Arla Mejeri i Kruså, hvor der bliver lagt stor vægt på hygiejne og sikkerhed. Allerede ved ankomsten blev vi mødt med en varm velkomst og en grundig introduktion til de procedurer, der er en vigtig del af deres daglige drift. For at sikre et sikkert

t På Adelgaard er der ca. 330 jerseykøer + opdræt.

og hygiejnisk arbejdsmiljø måtte vi iføre os overtrækstøj, sikkerhedsbriller og høreværn, inden vi fik lov til at tage en rundvisning på mejeriet.

Mejeriet i Kruså producerer og pakker primært hvid ost/salatost, som sælges i fem forskellige varianter: deep drawn, cubes in brine, cubes in oil, snack og drained cubes. Deres største marked er Tyskland, som står for hele 43,2 % af salget. Den mest populære produktvariant er deep drawn (51 % af produktionen), fordi mange store butikskæder bruger den type ost i deres færdiglavede salater, som derefter pakkes under kædernes egne mærker.

Mejeriet beskæftiger mere end 200 medarbejdere, og det er tydeligt, at arbejdspladsen er et sted, hvor folk trives. Der er især mange

mænd ansat, hvilket skyldes samfundets opbygning, hvor kvinder i højere grad er ansvarlige for hjemmet og børnene. Det betyder, at det er svært for kvinder at arbejde om natten, når mejeriet kører døgndrift og har brug for nattevagter.

Under rundvisningen var det tydeligt, at arbejdspladsen har et godt arbejdsmiljø. De ansatte var venlige og imødekommende, og man kunne mærke, at de var stolte af deres arbejde. Alle bar et smil på læben og hilste venligt på os, hvilket gjorde besøget både behageligt og lærerigt.

Alt i alt var det en utrolig positiv oplevelse at besøge Arla Mejeri i Kruså, og vi blev klogere på både produktionen af ost og på, hvordan en arbejdsplads kan være både effektiv og samtidig trives med et godt fællesskab.

Studietur 1. hf og 2. hf:

Italien – kulinariske specialiteter og kulturelle oplevelser

Det lille hold på i alt 16 deltagere mødtes i Billund tidligt om morgenen til checkin med godt humør. Rejsemålet var Linarte-lufthavnen nær Milano. Her blev vi samlet op af vores dansk-italiensk talende guide, Sandy, som var til god hjælp hele vejen. Det sidste stykke vej til vores bosted var 130 kilometer med bus, før vi nåede Gasparina Village ved Gardasøens bred. Stedet er dejligt, indrettet med små lejligheder og udendørs swimmingpool og en fin restaurant til logerende. Her fik vi et godt ophold, hvor vi desuden nød godt af muligheden for dukkerter med god

udsigt til Dolomit-bjergene i den anden ende af Gardasøen.

Allerede på den første dag var der mange gode oplevelser, bl.a. turistbesøg på den lille Sirmione-halvø med tur i speedbåd og sightseeing i skønne omgivelser, og god italiensk is i det lune vejr.

Malkekøer, mejeri, ris og spændende landsted

På dag to var der besøg på en kvæggård med 200 malkekøer, hvor vi fik en god sam-

t Ved Borgetto sul Mincio.
Af Niels Gunnar Fritzner Klitø og Carsten Fredsted

tale med ejeren. Derefter turen gik videre til besøg på et mejeri (Caseificio San Giralamo), som producerer virkelig lækker parmesanost, Grana Padano. Fra frokost og frem var der fokus på ris, idet frokosten foregik på et landsted med treretters menu - forret (antipasti), risotto (hovedret, to typer, med og uden carne, kød) og tiramisu til dessert. Gården har specialiseret sig i familiebesøg, Agritorismo San Grabiele, hvor man kan booke sig ind. Herefter var vi på guidet rundvisning hos firmaet Melotti der bl.a. fremstiller risottoris, også til de danske forbrugere.

Heldagstur til Venedig

På tredjedagen lå den store heldagstur med tog til Venedig. Her fik vi en introduktion til byen og rundvisning i Venedigs smalle bilfri

gader. Derefter kunne vi gå opdagelse på egen hånd, tage på gondolture og besøge diverse lokaliteter, museer, markeder, kendte bygninger mv. Vi kunne slet ikke nå at se alt, hvad Venedig havde at byde på.

Pasta og rundvisning hos kødkvægsproducent

Den tredje dag indledtes med bus til en lille landsby med en historisk fæstning og en køn bro over floden Mincio. Vi befandt os i en dejlig dal ved landsbyen Borgetto sul Mincio, hvor vi alle fik lov til at prøve kræfter med pastafremstilling på en hyggelig restaurant, Gardini de Borgetto. Køkkenet lavede til sidst en skøn middag af vores pasta. Dernæst var der afsat tid til at undersøge området lidt på egen hånd og tage fælles gåtur til et borgom-

t Fremstilling af fyldte pastaer (tortellini) på italiensk restaurant.
t Her er vi på vej over broen Ponte Scaligero i Verona.

råde på toppen af et mindre bjerg, før vi besøgte en større kødkvægsproducent og blev vist rundt.

Byvandring i Verona

Den sidste dag besøgte vi først en fabrik, som fremstiller olivenolie (Redoro Frantio Veneti). Herefter gik turen til Verona med bus, en spændende historisk by med et stort Colosseum (Arena di Verona), som blev bygget i tiden omkring år nul! Efterfølgende var der gåtur, sightseeing og herefter frokost på egen hånd. Dagen blev afrundet med et hyggeligt og informativt vingårdsbesøg i Valpolicella-området. På Gamba vingården fremstilles Amarone vine. Der var indlagt vinsmagning.

Stemningen var god, og der blev købt godt ind! Hjemme igen var der om aftenen arrangeret fællesspisning. Kokken på restauranten i Gasparina Village lavede pizzaer efter ønske fra vores elever. Vi havde en god minderig dag, præget – som altid – af italiensk gæstfrihed.

Turen hjem til Danmark forløb uden dramatik – dog med lidt omfordeling af kuffertindhold.

Det er vist ikke sidste gang, skolen har taget turen til Italien.

t På Redoro Frantio Veneti fik vi olivenolie.

t I vinkælderen på Gamba-vingården lagres vinen på fade, som er en blanding af amerikansk og fransk eg.

t På Arena di Verona, som blev bygget i tiden omkring år nul.

Studietur 1. hf og 2. hf: Californien – store landbrug, store oplevelser og minder for livet

Tilbage i maj satte 50 forventningsfulde elever kursen mod San Francisco i Californien. Allerede første dag fik vi mange nye indtryk i den charmerende storby i godt selskab med Charlie, som igennem mange år har været trofast rejseguide på denne studietur. De bakkede og snørklede gader med sporvogne virkede lettere kaotiske, hvilket gav udfordrende kørsel for vores buschauffør Leticia og mange grin i bussen. På toppen af Twin Peaks nød vi udsigten over byen - en oplevelse, der bestemt ikke er en selvfølge i en by, som ofte er dækket af tåge, der dannes når varm og fugtig luft ude fra Stillehavet møder køligere havstrøm ved kysten.

Vigtig eksporthavn til Stillehavet

San Francisco er kendt for sine tech-virksomheder, men de færreste ved måske at byen også spiller en central rolle for californisk landbrug med havnen Oakland Harbor. Havnen er en af de største containerhavne på vestkysten og den fungerer som en vigtig eksportport til Stillehavet. Her fortalte Charlie om konsekvenserne af handelskrigen mellem USA og omverdenen. Mange af de varer, der eksporteres fra Oakland Harbor, er blevet mødt af gengældelsestold, hvilket har ramt landbrugseksporten hårdt, da omkring halvdelen af al eksport fra havnen udgøres af landbrugsvarer. Han fortalte også mange finurlige historier og interessante facts om

† Besøg midt i ensileringen af hvedehelsæd.

byen, blandt andet at der faktisk bor flere hunde end børn i San Francisco. Herefter gik turen til fængselsøen Alcatraz, inden vi afsluttede dagen med en vandretur over Golden Gate Bridge.

Farmbesøg hos familie med hollandsk oprindelse

Fra San Francisco gik turen sydpå, hvor vi besøgte flere spændende bedrifter. Hos Diamond J Custom Chopping fik vi rundvisning i både stald og mark. Familien på farmen stammer oprindeligt fra Holland og etablerede sig her for 24 år siden. I dag driver de en Jersey-besætning med 1.200 køer plus opdræt samt en maskinstation. Vi fik indblik i fodring med bomuld og sorghum, målrettet avl med genomisk selektion og separation af gylle. I det åbne staldsystem med lav luftfugtighed anvendes gyllefibre som strøelse, en løsning som er meget udbredt i Californien. Familiens 12-årige søn deltog i rundvisningen og fortal-

te engageret om maskinerne og deres kapacitet. Et besøg, der gjorde stort indtryk og satte gang i mange sammenligninger med danske forhold.

Hos Cobblestone Fruit fik vi et fascinerende indblik i, hvordan citrusfrugter sorteres, pakkes og sendes videre ud i verden, en logistik der vidner om høj effektivitet. Det var imponerende at se, hvordan kunstig intelligens anvendes til sorteringen af frugterne.

Fokus på udfordringer

Dagen efter stod i kvægets tegn med besøg på JR Dairy, en mælkeproduktion med omkring 3.500 Holsteinkøer, hvor vi så en malkestald i fuld drift. Ejeren John fortalte om udfordringer med sygdomme og høje omkostninger i mælkeproduktionen. Særligt fugleinfluenzaen havde ramt hårdt med mange syge køer og et større fald i mælkeydelsen i en periode. Vi hørte om hvordan vandman-

† Finsnitning af hvede.

gel kan præge driften, og hvordan landmændene er afhængige af kunstvanding. Besøget blev rundet af med ægte amerikansk gæstfrihed og grillmad på amerikansk maner. Et højdepunkt både fagligt og socialt på turen.

Baseball, rodeo og verdens største træer

Der var selvfølgelig også tid til at opleve seværdigheder og den amerikanske landbrugskultur. Vi besøgte Sequoia National Park med verdens største træer, oplevede en ægte baseballkamp i Visalia og rodeo i Riverdale, hvor støv, sol og countrymusik gik op i en højere enhed. Afslutningsvis på den traditionelle rodeo, fik næste generation af cowboys mulighed for at ride rodeo på får. En disciplin de færreste elever havde set eller hørt om før. Oplevelserne gav et godt indblik i amerikansk kultur og deres stolte traditioner på landet.

t Bomuldsfrø bliver studeret - de giver en god fedtprocent i mælken.
t Rundvisning på farm med 1.200 jerseykøer.

Turen sluttede i Las Vegas, hvor de store menneskemængder stod i skarp kontrast til det grønne landbrugsland vi havde lagt bag os. Herfra tog vi på dagstur til Grand Canyon og Hoover Dam, hvor vi så natur og et bygningsværk i verdensklasse.

Efter ti intense dage kunne vi vende hjem, trætte, nogle solbrændte og en smule overvældede, men med rygsækken fuld af oplevelser og faglig inspiration. Vi fik set store landbrug, mærket den amerikanske gæstfrihed og oplevet et fællesskab, vi længe vil huske.

t John modtager gave som tak for besøget.
t De sejeste bjergbestigere.

Studietur 1. hf EUX og 2. hf EUD: Spændende oplevelser i Sydafrika

For første gang i mange år var Sydafrika igen rejsedestination for en gruppe af elever på 2. hf EUD og 1. HF EUX og denne gang i den nordlige del af landet i området nord for Johannesburg, hvor 28 elever fik et indblik i dette kontrastfyldte land.

Et strejf af historien

Vores fantastiske guide Bruce Luthaga fortalte, med udgangspunkt i sin egen familie, om Sydafrikas historie undervejs på turen. Med en opvækst i Soweto var det nærværende første håndsberetninger, når han fortalte om familiens tid under apartheid, hvor de, som alle andre sorte familier var underlagt styrets begrænsninger for den sorte del af befolkningen. Vi hørte om hvordan hans forældre havde været aktive i modstanden mod apartheid. Det betød at de måtte flygte til udlandet en tid, men vendte tilbage og arbejder nu aktivt for et bedre liv for flere i Sydafrika, hvor formidling af historien for turister er en del af dette. Bruce taler alle 12 officielle sprog

Af Thorkild Nissen og Inger Schultz

t Besøg på skole.

i Sydafrika og det åbner mange døre, som vi fik god gavn af rundt på turen. Især besøg på en skole med udelukkende fattige sorte elever med op til 60 elever i hver klasse gjorde indtryk. Men også besøg i Sowetos fattige kvarterer, hvor vi så Nelson Mandelas og Desmond Tutos tidligere hjem, i øvrigt i samme gade, har indprentet sig på nethinden.

† Sydafrikagruppen i en macadamia-nøddeplantage.

Landbrug i Sydafrika

Mulighederne for landbrugsproduktion er mange i Sydafrika. Et mildt klima og mange steder frugtbar jord, gør der muligt at dyrke mange forskellige afgrøder. I den nordlige del dyrkes der især frugt i store plantager med bl.a. avokado, citrus, bananer samt nøddeplantager med macademianødder. Vi besøgte en farm med dyrkning og forarbejdning af disse nødder, som sælges til høje priser. Desuden er området også kendt for en stor produktion af træ til både tømmer og papir, som dyrkes på bjergskråningerne.

t Ankolekvæg. t Majshøst.

Vi besøgte desuden en farm med avl af de afrikanske fedekvægsracer ankole, boran og bonsmara, som er tilpasset det varme klima.

Majs er i nogle områder en meget dyrket afgrøde. Vi besøgte en farm, der dyrkede ca. 6000 ha majs, som de netop var begyndt at høste efter en noget usædvanlig vejrsæson. En del blev brugt til deres eget slagtekvægs-feedlot, men størstedelen af majsen blev solgt til konsum - stivelse og majsmel, som er en vigtig del af hverdagskosten i Sydafrika.

Besøg på en krokodillefarm var en oplevelse i særklasse. De store og ikke helt ufarlige krokodiller gik i store anlæg og herfra indsamlede de æggene. De nyklækkede krokodiller gik i en stald, som minder meget om en klimastald til smågrise, med fokus på smittebeskyttelse, varme, fugt og ventilation. Næste step var store indhegninger med vandhul-

ler, hvor de blev fedet op på døde kyllinger fra slagtekyllingeproduktion. Krokodillerne bliver anvendt både til kødproduktion og til krokodilleskind.

Foruden de store farme, besøgte vi også et par mindre landbrug. Det ene med silkeorme og et andet med dyrkning af grøntsager og krydderurter til både selvforsyning og til salg på de lokale markeder. Lokale landbrugsrådgivere deltager i arbejdet med at få flere fra den fattige del af befolkningen i gang med disse selvforsyningsbrug. Dels for at sikre det daglige brød og dels for at fastholde befolkningen i landdistrikterne og dermed undgå

den stigende urbanisering med flere slumkvarterer i storbyerne til følge.

Bæredygtighed

I Danmark har bæredygtighed være på dagsordenen i efterhånden en del år når det gælder energi og landbrug. I Sydafrika fylder det umiddelbart ikke så meget politisk og heller ikke i landbrugserhvervet. Men alligevel nævnte flere landmænd at klimaet forandrede sig i disse år, og det gav udfordringer med bl.a. dyrkning af kaffe i nogle områder, men også dyrkning af andre afgrøder var udfordret pga. klimaforandringer. Vi kørte forbi adskillige store kulkraftværker uden

† Krokodillefarm.
† Blyde River Canyon.

luftrensning og vi besøgte en åben kulmine, hvor en stor del af det brudte kul blev sejlet til Indien. Kulminedrift er en stor industri i landet og derfor synes arbejdet mod en mere bæredygtig energiforsyning at være et langt sejt træk, for et land med store økonomiske udfordringer.

Naturoplevelser

I den nordlige del af Sydafrika er naturen helt unik. Vi kørte igennem området Blyde River Canyon med God’s Window, Wonder View, the Pinnacle Rock, Bourke’s Luck Potholes, the Three Rondawels og Graskop Gorge, hvor flere elever udfordrede sig selv med en tur i en zipline over kløften. Vi fik mange flotte udsigter omend tåge og skyer drillede lidt.

Turens ultimative naturoplevelse var en hel dags safari i Kruger National Park, som star-

tede en tidlig morgen kl. 05.00. Hverken ord eller fotos kan helt beskrive denne dags oplevelser. Med lokale guider, som kørte os rundt i små jeeps, var vi så heldige at se stort set alt og mere til i forhold til hvad man kunne drømme om på forhånd. Vi nåede næsten i mål med både The big five og The ugly five, men så også mange andre spændende dyre og plantearter.

Efter ti dage med nye og meget anderledes indtryk fra det Afrikanske kontinent, var det en flok trætte elever, som satte sig i flyet tilbage mod Europa. Det er altid godt at komme ud og opleve noget helt anderledes, og det var netop hvad vi gjorde på denne tur, og derfor er denne rejsedestination igen på programmet til foråret for de kommende elever.

t Safaritur.

Studietur Produktionsleder:

Holland – faglig fordybelse og cyklistoplevelser i storby

Holland har været destination for studieturen på PL igennem flere år. Det betyder dog ikke at turen er ens fra år til år, og igen i år var der derfor flere nye besøg og overnatningssteder på programmet.

Interessante besøg formidlet af danske afdelinger

Årets nye besøg på Topigs Norsvins hovedkvarter og hos Denkavit blev arrangeret med god hjælp og service fra deres danske afdelinger, som var behjælpelige med kontakter og aftaler. Det viste sig at være to gode besøg! På Topigs Norsvin blev vi taget imod af Henk Janssen som viste sig at være en rigtig god formidler. Her hørte vi om, hvordan Topigs Norsvin arbejder med at få avl og bæredygtighed til at arbejde sammen. På besøget ved Denkavit var Palle Mortensen fra Nutrax i

Af Lene Jørgensen og Inger Schultz

Danmark til stede, her hørte vi om Denkavits produkter, vi fik en rundvisning på foderfabrikken og laboratoriet og så produktionen af grise og slagtekalve. Denkavit er udover produktionen af mælkepulver og foder til unge dyr også Europas største slagtekalveproducent.

Henk Janssen på Topig Norsvin fortæller om bæredygtighed og avlsmål.

† Slagtekalveproduktion hos Denkavit.

t Driftslederen på Koepon fortæller om genetikken på en af deres bedste kvier.

Fra ledelse til præcisionslandbrug og genetik

På PL-studieturen er der især fokus på ledelse og management, så derfor besøger vi også fx Amazone-fabrikken, MS Schippers og Royal Flora, som kan fortælle om HR og logistik i store virksomheder. Der er dog også plads til faglighed og til at nørde i detaljen som ved kartoffelavler Van den Borne Aardappelen, som har taget præcisionslandbrug til et helt nyt niveau og ved Koepon Dairy, hvor kvægavl og kendskab til alle 400 køers genetik

var en selvfølge. Hos Denkavit var mødelokalet placeret midt i farestalden, og ved hjælp af besøgsgange kunne vi se resten af griseproduktionen, hvor der også udføres spændende forsøg med fodring og staldindretning. En studietur skal dog også være en social og kulturel oplevelse, og det lykkedes også i år. Vi overnattede gode steder, oplevede Amsterdam på cykel, fik skubbet lidt til nogle grænser og skabt et godt sammenhold på holdet.

t Mads Peter og Christian på cykel i Amsterdam.

Elevforeningen 2025

Nu nærmer året sig sin afslutning, og vi tager afsked med et begivenhedsrigt 2025. Det er derfor naturligt at se tilbage og reflektere over de forandringer og oplevelser, der har præget elevforeningen i årets løb.

Ved årets generalforsamling valgte Henning Jakobsen at træde ud af bestyrelsen efter mange års dedikeret indsats. På vegne af hele foreningen vil jeg gerne udtrykke en stor tak til Henning for hans engagement og det betydelige arbejde, han har lagt i bestyrelsesarbejdet. Særligt skal hans rolle som foreningens ene repræsentant og tovholder i tilblivelsen af jubilæumsbogen fremhæves –en indsats, der har haft stor betydning for foreningen. Med denne ændring i bestyrelsen blev der også plads til nye ansigter.

Som en naturlig følge af denne udvikling blev Rikke Jensen valgt ind som fast medlem af bestyrelsen, efter at hun tidligere har været årgangsrepræsentant. Denne udskiftning markerer et fortsat generationsskifte og skaber mulighed for nye perspektiver og idéer i det fælles arbejde.

Årets jubilarmøde blev endnu engang en festlig og velbesøgt begivenhed. Der deltog denne gang mere end 200. Det store fremmøde vidner om et stærkt fællesskab og stor opbakning til foreningens arbejde. Det er glædeligt at opleve, hvordan både nuværende og tidligere elever samles om fælles minder og engagement i vores fælles skole.

Her til sidst ønskes i alle en rigtig glædelige jul og godt nytår her fra elevforeningen.

† Elevforeningens bestyrelse holder møde, oktober 2025.

Resultatopgørelse

Afstemning af beholdninger

Også elevforeningen har rundet et skarpt hjørne

Sidste år kunne vi fejre skolens 100-års jubilæum og her i foråret var det elevforeningens tur. I løbet af det første skoleår (1924-25) havde der i vinteren blandt eleverne rejst sig et ønske om at skabe en forening, som kunne være bindeled mellem skolen og dens elever og mellem eleverne indbyrdes. Tankerne var bragt frem i en såkaldt diskussionsforening, og i løbet af marts 1925 blev der taget initiativ til et forberedende møde, der blev afholdt d. 26. marts. Idéen mødte også på dette møde stor opbakning og der var ikke langt fra tanke til handling. Allerede dagen efter var der stiftende generalforsamling i Gråsten Elever, som blev foreningens navn.

Medlemskontingentet blev fastsat til 2 kr. årligt og der valgtes en bestyrelse på 9 medlemmer. Som foreningens første formand valgtes S. Falk Andersen, Roost, Branderup, og Lærer Lauridsen blev foreningens kasserer og sekretær. Det blev på generalforsamlingen også besluttet, at bestyrelsen fik gratis rejse på 3. klasse til bestyrelsesmøderne!

De første elevmøder

Det årlige elevmøde blev helt fra begyndelsen omdrejningspunktet for den unge forening. Dengang foregik det 2. søndag i juli måned, hvor det ofte var solrigt og varmt. Det er ikke for meget sagt, at de gamle elever

t Hans Appel på elevmøde, 1928.
Af Bent E. Nielsen

strømmede til fra nær og fjern. De, der kom langvejs fra, ankom som regel allerede lørdag aften, andre kom med morgentoget og enkelte i ”automobil”.

Allerede da det første hold havde forladt skolen, dristede man sig til at indbyde til elevmøde. Det viste sig, at mere end 40 mødte op, hvilket lovede godt for den fremtidige tilslutning. Allerede i 1927 var der 200 deltagere og i årene derefter kom der typisk 300-400 gamle elever.

Foredrag og markvandring

Elevmødet fulgte en ret fast skabelon, som dog med tiden blev fraveget og udviklet. I de første år mødtes man om formiddagen i haven, hvorefter forstander Hansen fortalte om skolen og dens økonomi i det forløbne

år. Ofte læste Lauridsen herefter op af breve fra gamle elever i udlandet. Herefter var der generalforsamling inden middag og mid-

dagspause, hvor snakken gik lystigt på kryds og tværs med de gamle venner og lærerne.

Så fulgte foredrag forestået af en eller to af skolens lærere, men med årene også af kendte folk udefra, f.eks. Hans Appel. Herefter kunne man gå over til et af dagens helt store højdepunkter – mark- og staldturen. Her blev tavler i kostalden og plantebestanden i roeog kløvermarkerne nøje efterset, inden man ved skolebygningen kunne nyde kaffen. Til sidst var der aftensmad og efter endnu lidt kammeratligt samvær var tiden kommet til almindeligt opbrud i alle retninger. En dejlig og minderig dag var slut.

Fanen

Den foreløbige kulmination på de årlige elevmøder indtraf i 1929. På dette møde havde skolen købt en fane påtrykt ”Graasten Elever 1925”, som tilhyllet blev båret ind til tonerne af ”I alle de riger og lande”. En meget højtidelig begivenhed.

t Fra generalforsamlingen 2025.

Årsskriftet

Kunne man ikke deltage i sommerens elevmøde, var der en anden mulighed for kontakt med skolen, nemlig gennem elevforeningens årsskrift. I de første år udkom årsskriftet hen på foråret som en slags optakt til sommermødet. De første årsskrifter rummer en guldgrube af spændende læsning. Der er beretninger fra forstander Hansen om ”Virksomheden på Graasten Landbrugsskole”, fra fodermester Gade om skolens kvægbesætning og fra smedemester Schultz om årets beslagkursus. Herudover var der indlæg fra formanden for elevforeningen (Falk-Andersen) og rejseberetninger fra gamle elever, f.eks. cykelture rundt i Kongeriget.

Lauridsen og Nyt fra gamle elever Årsskriftets redaktør var den energiske lærer Lauridsen, som gennem mere end en menneskealder bidrog med et væld af faglige artikler og også artikler, hvor indholdet var af filosofisk karakter. Og så var han besty-

rer af – og uden tvivl idémanden bag – den brevkasse, der kom til at bære navnet Nyt fra gamle elever. Lauridsen håbede fra starten, at denne del af årsskriftet med tiden kunne blive det mest interessante.

Allerede i det første årsskrift (1925) lød det fra Lauridsen: ”Betingelserne, for at dette kan blive Tilfældet, er imidlertid den, at I holder Sekretæren a. jour med jeres Tilværelse. Der maa sendes et Brev eller Kort, naar I bliver gifte og selv faar Hjem, kommer ind i Sogneraad, bliver Folketingsmænd o.s.v o.s.v., eller I møder noget i Jeres Praksis, som Kammeraterne kan have Glæde af at læse om. For egen Regning vil vi gærne tilføje: vær ikke for sparsomme med at skrive til os”.

Lauridsen blev den store samlecentral for de gamle elevers indberetninger fra nær og fjern, og som han formidlede videre i årsskriftet - ofte med en sjov bemærkning og et glimt i øjet.

Kun få har haft formandsposten

Elevforeningen må siges at have været en meget stabil faktor i skolens nu over 100-årige levetid. Herom vidner, at formandsrækken i foreningen kun tæller 8 personer: S. Falk Andersen, Roost (1925-1952), Jens Suurballe, Lunding (1952-1967), Mads Schmidt Eriksen, Broballe (1967-1983), Håkon Friederichsen, Rørkær (1983-1998), Peder Ellegaard, Randbøl (1998-2006), Esben Lauridsen, Vojens (2006-2017), Henning Jakobsen (20172018) og Rasmus H. Lehmann, Stensigmose (2018- ).

100 år med elevforeningen

Et århundrede er gået siden første årsskrift så dagens lys og første elevmøde blev afholdt. I det foregående er der berettet om foreningens begyndelse, men år efter år har

gamle elever og ansatte været samlet om de to aktiviteter, som fra starten har været det bærende i foreningen. Årsskriftet er udkommet hvert eneste år. I begyndelsen som optakt til sommerens elevmøde, men siden som en julehilsen i december til medlemmerne fra skole og elevforening. Elevmødet havde med usvigelig sikkerhed også været afholdt hvert eneste år, havde det ikke været for de to virussygdomme mund- og klovesyge og corona, som har været årsager til aflysninger i enkelte af de 100 år.

Foreningen forsøger stadig at være bindeled mellem tidligere elever indbyrdes og mellem tidligere elever og skolen. Derfor skal her lyde et stort tillykke og et længe leve til Gråsten Elever!

† Elevmødet 2025 begynder med velkomstsang.

Landmand Gris 2025

Landmand Kvæg 2025

Landmand Planter 2025

Legater 2025

t Modtagere
af Aarupgaard Fondens legater.
Fra venstre: Lass L. Rasmussen, Simon Rosenberg, Mathias Christoffersen Jensen, Dorthe Andresen, Emil Jørgensen, Jacob Nørtoft, Sofie Nielsen, Sofie Weissbjerg og Christina Seiferheldt.

Legater 2025

t Dennis Nissen modtog Steins Legat.
t Mathilde Amalie Dichow Nissen modtog Sydbanks rejselegat.

Hilsen fra Kollund

For et år siden var vi vidne til et veltilrettelagt 100-års jubilæum på vores gamle skole. En skole, der som hundredårig er ”i sit livs form”. En flot jubilæumsbog har nu sin plads i bogreolen. Også i Fiskbækområdet har de mange husmandssteder, der blev udstykket ved landbrugsskolens etablering, afholdt 100-års jubilæum som ”husmandskoloni” her i efteråret 2025.

De danske landbrugsskoler har generelt mange elever. Dette er ikke mindst båret af succes med at kombinere uddannelsen til faglært landmand med en studentereksamen. Det store antal af elever på landbrugsskolerne er i kontrast til en ekstrem hurtig strukturudvikling i landbruget. I de sidste 10 år er antallet af heltidslandbrug faldet fra 12.000 stk., til nu kun lige under 6.000. Intet tyder på, at udviklingen ikke vil fortsætte. Den store aftale om en Grøn Trepart, hvor der skal udtages landbrugsjord – så vi får flere naturarealer – vil påvirke denne udvikling. Det er et politisk mesterstykke at kunne forene naturfredningsforeningerne, landbruget og politikerne på Christiansborg i en fælles aftale. Nu er det spændende at følge, hvorledes det ”udmøntes” i praksis. Ingen tvivl om, at det er én af de helt store ”gamechangere” i landbrugets historie.

Jeg er her i sommer flyttet over i ”pensionisternes række”. Som én fra årgang 1956, kan jeg nu tænke tilbage på et dejligt og rigt arbejdsliv. Tiden i Sønderjylland siden 1982 som landbrugslærer, landbrugskonsulent, forstander og boligforeningsdirektør har været en berigelse. Det er nu en lettelse ikke længere at have ansvaret for ca. 4.000 lejemål, 40 ansatte og medfølgende økonomi mv., men det er da en stor forandring.

Af Peder Damgaard, tidl. forstander

Jeg har mødt mange tidligere elever i højst forskellige roller i løbet af mit arbejdsliv. Det er så glædeligt at konstatere, at de mange tidligere elever, der ikke længere er i landbrugserhvervet, nu kan findes i særdeles spændende jobs som ansatte eller som ledere og ejere. Alle med et meget værdsat drive og virkelyst.

Heldigvis er helbredet godt, og der er mere tid til frivillige gøremål, børnebørn m.v. Jeg er også blevet medlem af seniorlandmandsforeningen. I august måned udnyttede jeg min nye frihed, til at cykle alene igennem Tyskland til Basel i Schweiz - på en almindelig herrecykel. Jeg cyklede ca. 1.280 km på 17 dage. Jeg har oplevet alle de hyggelige tyske byer: Rendsburg, Bremen, Osnabrück, Münster, Køln, Bonn, Mainz, franske Strassburg og det meget varierede landskab undervejs. Lidt underligt at se skilte med ”Arla gårde” langt nede i Tyskland. Mange forskellige landbrugsafgrøder fra almindelige kornarter, triticale, frø, roer, grøntsager, tobak, vin m.v. Turen var en stor kontrast til den normale og hurtige Autobahn-tur igennem Tyskland.

I foråret 2024 havde Mie og jeg fornøjelsen at være på en 3-ugers tur rundt i New Zealand. Et dejligt rejseland og et meget imødekommende folkefærd. I planen er en tur til det sydlige Afrika og i tankerne en tur til et gensyn med Canada.

Alle tidligere elever og ansatte på landbrugsskolen ønskes et godt nytår 2026.

Årgang 1960 og 1955 (65- og 70-års jubilæum)

Årgang 1965 (60-års jubilæum)

Årgang 1970 (55-års jubilæum)

Årgang 1975 (50-års jubilæum)

Årgang 1980 (45-års jubilæum)

Årgang 1985 (40-års jubilæum)

Årgang 1990 (35-års jubilæum)

Årgang 1995 (30 års-jubilæum)

Årgang 2000 (25-års jubilæum)

Årgang 2005 (20-års jubilæum)

Årgang 2010 (15-års jubilæum)

Årgang 2015 (10-års jubilæum)

Årgang 2020 (5-års jubilæum)

Nyt fra gamle elever

Årgang 1958-59

Redaktør: Svend Nissen Hansen, Danmarksgade 2D, st. 1, 6900 Skjern.

E-mail: svend.n.hansen@gmail.com Mobil 4015 3986

Hermed svar fra 12 af 13 mulige:

Hans V. Christensen, Stenderup 8, V. Sottrup, Sønderborg: Fortæller i telefonen at han har fået kol, men ellers er helbredet alderen taget i betragtning udmærket. Han vil fylde 89 år d. 4. marts. Han har nu 7 børnebørn. Han går til pensionistforeningens arrangementer i Lysabild. Han er ikke helt alene, men har fået en veninde, Anni, og de mødes hver weekend. Han fortæller, at Nicolaj Clausen døde i efteråret 2024. Hans V. hilser alle i vores årgang.

Henning Baagø Jepsen, Hørup Bygade 86, Høruphav, Sønderborg har sendt en mail og skriver:

Tak for sidst, vi havde en dejlig dag til vores elevforenings jubilæum. Her sker der ikke så meget mere, men lidt er der altid at fortælle. Jeg får ugen til at gå med at være to gange i Sønderborg Fitnesscenter og en gang i varmvandsbadet ved plejehjemmet i Nordborg. En gang om ugen spiller jeg kort. Desuden deltager jeg lidt i seniorklubben for Als og Sundeveds møder og det håber jeg at blive ved med indtil den dag jeg vælter om. Jeg har forlænge siden passeret udløbsdatoen for mænd. Min hustru, der var på plejehjemmet, afgik ved døden i april i år. Min yngste datter arbejder endnu, mens den ældste og begge

mine svigersønner er på pension. Mine 3 børnebørn er bosat i Århus og Silkeborg, og så er der 3 oldebørn. Det er status for nu. En hilsen til alle fra årgangen. Red.: Jeg kondolerer dig og din familie.

Kaj Peter Kjær, tidl. Kvievej 21, Ansager, men nu Solvej 24, Grindsted, skriver i en mail: Vi er nu flyttet fra gården, og har købt en lejlighed i Grindsted. Men nu har jeg fået knoglekræft, så det er ikke så godt. Jeg har købt en el-kørestol, så vi kan komme ud og få noget luft. Kærlig hilsen til alle på min årgang. Red.: Tillykke med krondiamantbrylluppet d. 4/7 2025 til jer begge, Tove og Kaj.

Aage Kjær, Kastvråvej 23, Sommersted, skriver i en mail: Lis og jeg sender gerne en hilsen til gamle venner og til landbrugsskolen, hvor vi to gange i det forløbne år er blevet godt modtaget. Vi mødtes til vores 65-års jubilæum og senere til landbrugsskolens storslåede 100-års dag. Herhjemme nyder vi alderdommen med familie og venner og følger aktivt med i, hvad der sker. Vi spiller også skat og har sæsonkort til Sønderjyskes hjemmekampe på Haderslev Stadion. Er glad for min bil og den digitale udvikling, som åbner hele verden. Europa har i efterkrigstiden haft dygtige politikere, som har skabt fremskridt og velstand. Vi har prioriteret velfærd højere end landets forsvar, til en tid med klare paralleller til Europa i trediverne. Jeg husker klart d. 9. april 1940 med landsbyens bekymringer efter det korte åremål siden de forlod skyttegravene. Jeg fulgte krigen daglig til befrielsen. En overgang var alle gårde og huse her i Kastvrå besat med 50 %. På vores gård var indrettet

krigsret, hvor jeg så grædende soldater. Men for os drenge i byen var livet spændende. Så spændende, at jeg om natten fik et reb om det ene ben fastspændt til sengestolpen. Venlig hilsen Lis og Aage Kjær.

Uffe Kobberø, Fjordvej 162, Rinkenæs, Gråsten, skriver i mail: Hej Svend. Jo, her kommer lidt i sidste øjeblik. En lille hilsen til årsskriftet, nu et år efter den store jubilæumsfestdag på Gråsten Landbrugsskole. Alle tiders fest, som fungerede så flot. Dejligt at kunne være med hele dagen. ”Som tiden dog iler, hastigt timerne går, vore dage forsvinder, bli’r til uger og år”. Det nye hos os er at huset er sat til salg, så der er gang i fremvisninger, der forhåbentligt snart ender som solgt. Hvor vi så ender med at bo, er endnu ikke på plads, men vi finder ikke sådan en udsigt som vi har her. De gode minder tager vi med os.

De bedste hilsener Uffe Kobberø. Også fra Solvejg Kobberø – det er mig, der har skrevet mailen, fordi Uffes fingre er ej gode til det digitale. Venlig hilsen Solvejg.

Jørgen Nissen, Svinget 2 F, Fynshav, Augustenborg, fortæller at han er ved at få skiftet et knæ. Det gamle er ”taget ud”, men betændelse i over et halvt år har forhindret, at det nye kan sættes ind. Han får tiden til at gå med at læse bøger og løse kryds og tværs, det stimulerer hjernen. De venter oldebarn nr. 5 snart. Herudover er alt vel. Jørgen sender hilsen til alle årgang 58/59.

Kaj Valentin, Holmskovvej 9, Ejstrup, Nordborg fortæller, at de endnu ikke har fået solgt gården, men er flyttet ind i det hus, de har købt i Guderup. Helbredet er udmærket, men har fået det dårligt med sine knæ. Et barnebarn Conny er uddannet til svinekonsulent

og har arbejde i Århus, men har også haft et arbejde på G.L. Hans vinplantage styres af hans datter, vinhøsten har været særdeles god i år. Hilsen til alle fra årgangen fra Tove og Kaj Valentin. Red.: Han har nok haft flere aktiviteter end han fortalte mig.

Andreas Aabling Petersen, Skadegård, Grænsevej 1, Løgumkloster:

I telefonen fortæller han, at han ikke kan høre telefonen, men når han har besøg hver onsdag går det. Han har besøg 3 gange om dagen af plejepersonale. Jeg skal hilse fra Andreas til alle fra årgang 58/59 og sige, at han meget gerne vil have besøg. Han er også næsten blind og sidder i kørestol hele tiden.

Helge Nissen Hansen, Tøndervej 2 C, Arnitlund, Vojens fortæller i telefonen, at hans helbred er rigtig dårligt nu. Han går med rollator hele tiden og går fortsat til kontrol på sygehus eller klinik for kræftkontrol. Han har besøg af plejepersonale mindst 4 gange daglig og har stærke rygsmerter. Han har fået et kaldeapparat, da han bor alene på landet og vil ikke flytte fra huset, selv om hans tidl. naboer er flyttet på plejehjem i Vojens. Han siger, at Lars slår græsset, resten klarer han selv. Red.: Jeg skulle hilse alle fra årgangen.

Bjarne Christensen, tidl. Askelunden 6, Givskud, Give. De er flyttet til Vejle, men jeg kan ikke få kontakt pt. Han er ikke medlem af foreningen, men vi 3 par (HC, Bjarne og mig) er mødtes årligt hidindtil.

Peter Lund, Fasanvænget 2, Tinglev fortæller, at han ikke mere går i fitnesscenter og ej heller er handicaphjælper på rideskolen længere. Han har avis sammen med nabo, herudover læser han mange bøger. En datter i Tinglev besøger ham jævnligt, herudover

har han en søn, der bor i Sjørring. Han glæder sig til sin 90-års fødselsdag d. 7.dec 2025 sammen med mange gæster og sender en hilsen til årgangen. Red.: Tillykke herfra med dagen.

Hans Chr. Christensen (HC), Lerbjergparken 5, 2., th., Sønderborg: I telefonen fortæller hans kone Sigrun, at HC døde d. 10. juli 2025 efter nogen tid med demens. De har en søn Jesper og 2 døtre. Tine, der er handicappet og bor på plejehjem, og Lotte, der er gymnasielærer og underviser på GL i dansk. Sigrun beder mig hilse alle fra årgangen.

Svend Nissen Hansen, Danmarksgade 2D, st.1, Skjern. Jeg er fortsat på madkursus om mandagen, går lidt i motionsrummet, er med i aktieklubben og frivillig i ”seniorgruppen for alle” Det hele foregår i Skjern Aktivitetscenter. Om fredagen er jeg frivillig på Museets Arkiv. Og endelig det mest krævende: Kasserer i Skjern-Egvad Museumsforening. Jeg skal til at reducere mine aktiviteter, fordi helbredet og alderen siger det. Det var 100% i år. Men ændring i telefon og mail m.m. har givet ekstra arbejde.

Vi ses vel til sommer på GL. Hilsen til alle fra redaktøren 58/59

Svend Årgang 1960-61

Redaktør: Jørgen H. Møller, Sneppevænget 14, 5610 Assens E-mail: sneppe14@webspeed.dk

Her følger lidt fra vores årgang til ”Nyt fra gamle elever”.

Holger Jensen, Toften 10, 7190 Billund sendte denne fortælling pr. mail:

Så blev året 2025, og vi har valgt at fraflytte vores hus, som hurtig blev solgt. Billund er en by i stor udvikling med rigtig mange tilflyttere, så de fleste huse bliver hurtigt solgt. Vi fandt så ud af, at det var noget sværere at finde en lejlighed, vi kunne købe. Til sidst købte Lissy og jeg en andelslejlighed, hvor vi hurtig fandt ud af at det lige var noget for os. Her kunne vi selv renovere og bestemme, hvordan her skulle se ud.

Udvendig er der små opgaver med rengøring af området, hvilket passer mig fint.

Vi har fået mere tid, da sommerhuset er overtaget af vores 2 børn. Heldigvis kan vi stadig selv komme der og nyder altid påsken der med familien. Vi har i år været på Ærø og spillede golf i 3 dage med gode venner. Skagen har vi igen besøgt i 3 dage. Stor var overraskelsen, at de fleste personer, vi mødte på gaden, var japanere. Et stort luksusskib med turister var landet, og der blev fotograferet meget derfra.

Her i november tager vi til Alicante igen. Her har vi tilbragt mange dage med golf og køreture i det fri. Særlig ture oppe i bjergene med gammelt slot og fantastisk udsigt i horisonten. Helbredsmæssigt synes jeg vi klarer os godt og nyder hver dag med hinandens selskab. Mange hilsner til jer alle og tak til Jørgen Møller fordi du stadig informerer os.

Georg Clausen, Søvang 7, 6430 Nordborg, ringede til mig:

Georg havde deltaget i skolens 100-års jubilæum og oplevede det som en stor begivenhed. Vi talte lidt om ”Den grønne treparts” betydning for fremtidens landbrug. På Søvang havde de nogle problemer med store træer.

Vi talte om hans tid som reserveofficer, som betød, at de ikke havde rejst så meget. Trump fik også et par ord med på vejen.

Det går også godt i familien. Han har et problem med synet, men kan stadig køre bil. Vi fik også en snak om andre gråstenelever, som vi havde fælles relationer til. Jeg undskylder dig Georg, at jeg kun har refereret dig kort efter en lang snak, jeg havde svært ved at få det noteret fyldestgørende.

Red.:

Jeg er nu ved at vænne mig til en ny tilværelse, idet jeg for nylig har mistet min kone p.g.a. en kræftsygdom.

Har megen glæde af familien. 2 døtre med mænd. 4 børnebørn med kærester og 2 oldebørn.

Jeg deltager stadig i de ugentlige møder i Assens Rotaryklub.

Med dette vil jeg gerne sige tak for bidragene.

Årgang 1961-62

Redaktør: Holger Warncke, Blansvej 10, Bovrup, 6200 Aabenraa E-mail: warncke@bbsyd.dk Mobil: 20640471

Mojn ålsammel!

I skrivende stund (11. oktober) er det ved at blive efterår. Vinden rusker i træerne, bladene falder, og dagene bliver kortere. Godt, man så har indendørs sysler, og en af mine er nu at redigere de svar, jeg har fået på min opfordring til nogle af jer, om at berette lidt nyt om jeres liv og færden. De første 15, jeg har på adresselisten for vores hold, har fået et brev

eller en mail. To breve kom retur med stemplet: ”Ubekendt på adressen”! Det gjaldt: Hans Christensen fra Branderup Kådner 4, 6535 Branderup J. og Aage Henningsen Ballehøj 2, 6100 Haderslev. Mon nogen ved, hvor de to nu bor? Kun en enkelt har svaret, og det er:

Jens Fallesen, der i en mail skriver: ”Ja, det svinder jo i de tidligere elever fra vores årgang, men jeg har da hilst på Bent Kortbek et par gange. Erik Raun er flyttet på plejehjem, og Svend Rudbeck bor nok stadigvæk i Flovt. Selv må jeg ikke klage. Vi kan begge stå op om morgenen og klare os selv, vi kan cykle en tur og deltage i vores seniorklubs arrangementer – både med udflugter, foredrag og krolfturneringer.

Vi har dog haft den store sorg at miste både vores datter og svigersøn, så vi må prøve at gøre, hvad vi kan for børnebørnene”!

Så vidt det eneste svar!

Ja, jeg må give Jens ret i, at ”det svinder i de tidligere elever fra vores årgang”! Via dødsannoncer i JydskeVestkysten ved jeg, at Eigil Madsen i Ullerup døde d. 1. nov. 2024, at Christian Iversen i Rødekro døde d. 7. marts i år, og at Andreas Petersen i Arnum døde d. 22. april i år. Med disse tre dødsfald ved jeg nu, at hele 58 fra holdet ikke lever mere. Vi må erkende, vi sidder på den bænk, hvorfra der hentes…!

Når jeg selv tænker tilbage på året, der er gået, så står fejringen af vor skoles 100-års jubilæum stærkt i erindringen. Ved receptionen om eftermiddagen d. 1. november deltog omkring 300 personer. Heraf var vi fra vores årgang 9 fremmødte.

Det var: Svend Hansen, Hans Christian Hansen, Jes Peter Skovgaard Petersen,

Jørgen

Helmer Sander-Larsen, Bent Kortbek, Hans Jessen, Niels Jørgen Frank, Anders Lunden og så ham Holger Warncke. Snakken gik lystigt…!

Ved aftenfesten i den store maskinhal var vi ikke færre end 800 deltagere! Traktementet var en lækker, varm buffet fra et ”Tagselvbord”. Fantastisk oplevelse at se, så effektivt det hele blev afviklet. Under middagen god underholdning af et velspillende Band. Alt i alt en virkelig vellykket – og godt tilrettelagt dag, som skolen fortjener stor TAK for!

Her hos os i Bovrup går livet sin stille gang, selv om både Kirsten og jeg slås med forskellige ”aldersrelaterede legemlige skavanker”, som jeg plejer at kalde dem! Trods dem, klarer vi os og klager ikke!

Jeg ønsker hele holdet en Glæderig Julefest og et Godt Nytår 2026.

Holger

t Et par gamle knægte samlet efter receptionen.

t Pladsreserveringen var også i top.

Årgang 1963-64

Vagn Hammer har i mange været årgangsredaktør og på denne måde formidlet historier til hans kammerater fra årgangen. Imidlertid har Vagn meddelt, at han fra nu af stopper som redaktør. En stor tak for dit arbejde, Vagn.

Årgang 1964-65

Redaktør Hans Rehhoff Thomsen, Tranehusene 49, 2620 Albertslund E-mail: hans.rehhoff.thomsen@gmail.com. Mobil.: 4015 1727

Red. Vi har i år fejret 60-års jubilæum for vores årgang 64/65 og var derfor som andre jubilarer inviteret til at festligholde begivenheden på Gråsten Landbrugsskole - Grundlovsdag - 5. juni.

I betragtning af at vi var ca. 140 elever, som startede på skolen den 1. november 1964, så var fremmødet ikke overvældende. Vi var alt i alt 11 fremmødte fra årgangen, men 60 år er jo også lang tid, og frafaldet stiger med årene. Til gengæld kan det fastslås, at vi havde alle tiders gode dag på skolen

Vi oplevede en skole i rivende udvikling med langt over 200 elever på skolebænken - så mange elever, at et større antal må bo i opsatte pavilloner, fordi der ikke er værelser nok. Vi fik også oplyst, at man har flere byggeplaner på beddingen, og at der er opnået fondsstøtte til noget af byggeriet. Det bliver spændende at se fortsættelsen.

Vi har i løbet af året desværre igen måttet sige farvel til nogle af vore kammerater. Laura Larsen har således oplyst, at hendes mand,

Peter Chr. Larsen, Føvling, døde den 14. juli 2024. Kort inden vort jubilæumstræf måtte vi også sige farvel til min gamle stuekammerat, Jørgen Hansen, Fole. Vi boede sammen hos husmanden, Jørgen Hansen. (Den gang var der heller ikke plads nok på skolen).

Selvom det er livets gang, får man triste tanker, hver gang man får underretning om bortgang af kammerater fra årgangen. Vi ærer Peter Chr. Larsen og Jørgen Hansens minde og sender vore tanker til deres familier.

Det letter så til gengæld på tungsindet, når man får lejlighed til en god snak med en fra årgangen. Således fik jeg en rigtig god snak med Ingolf Henningsen, Himmark i starten af oktober.

Ingolf og hans hustru Aase havde omsider besluttet at sælge Ingolfs fødehjem, som de senest i en årrække har drevet med planteavl. Nu er den solgt og jorden lagt ind under Skovgaard, i udkanten af Himmark. Salget er med den klausul, at de må blive boende på gården i endnu to år, så de er i gang med at finde et sted - naturligvis helst på Als - hvor de kan nyde deres otium.

Af tidligere indberetninger fra Ingolf - (2015 og 2020) -. fremgår det, at de flittigt i pensionistårene har dyrket mange gode cykelture, men cyklerne er nu fortid. Det forstår man godt, når han fortæller, at han undervejs har fået udskiftet begge skuldre, begge hofter og et knæ. Det giver lidt usikker gang. Men humøret fejler ikke noget.

Børge Lassen, Gråsten har altid være parat til at svare på mine udsendte opfordringer, men denne gang fik vi en rigtig god snak på jubilæumsdagen.

Det meste har Børge tidligere indberettet, og jeg kunne konstatere, at han var ved godt helbred. Han nyder sit otium sammen med hustruen, Grethe, og så har deres tre piger forsynet dem med 5 dejlige børnebørn, så de har nok at tage sig til.

Når dette læses, har Grethe og Børge fejret deres diamantbryllup. Den 16. oktober var det 60 år siden, de blev gift. Der var inviteret et halvt hundrede gæster til festen, som fandt sted på Den gamle Slotskro i Gråsten. Et forsinket stort tillykke herfra.

Når Børge sådan med jævne mellemrum tager en tur forbi Gråsten Landbrugsskole imponeres han over den effektivitet, markarbejdet foregår på. Store maskiner klarer nu i langt færre arbejdsgange det, vi førhen skulle over ageren med mange gange (pløjning, harvning, såning, stensamling) og hvad der i øvrigt hørte til det agerbrug, vores årgang stod for. Og lykkes det at klare markarbejdet, mens tid og vejr er til det, får man jo en fantastisk ager at se på. Enig med Børge i, at det er godt, det ikke drejer sig om biodiversitet det hele. De ca. 30 ha. jord, som hørte til Børge og Grethes ejendom, er i to omgange gået ind i et storlandbrug.

Vores gamle frontkæmper på Nordborg Golfbane, Harry Beyer, spiller ikke golf længere. Jeg har talt med Thyra et par gange, og Harrys Parkinson-lidelse er desværre forværret, så det bliver ikke til mere golf. Heldigvis har de to også en pæn stor familie, som kan tage sig af den ældste generation.

Peter Møller, Himmark fik jeg fat i på telefonen i starten af oktober. Peter døjer ligesom alle vi andre, der er nået op i 80.erne, med lidt hist og her, men jeg kunne konstatere, at han er ved godt mod.

Sønnen overtog gården på ca. 30 ha. i 2018. Ved siden af gården, er sønnen også elektriker. Peter og Marianne flyttede i et parcelhus oppe i Svenstrup ikke langt fra gården. Så Peter har stadigvæk sin daglige gang nede på gården - også selvom det kniber lidt med “bentøjet”. Han løber ikke så hurtigt som før eller som den gang, han ledede gymnastikken på Gråsten Landbrugsskole.

Peter er meget interesseret i slægtsforskning og er med sin granskning af fortiden nået helt tilbage til 1600-tallet med sine aner. Han kan godt anbefale andre denne hobby, hvis nogen har svært ved at få tiden til at gå.

Hans Peter Scherning, Arnum deltog også i jubilæet. Hans Peter og Erika overtog gården på ca. 85 ha i 1972 og drev den med 60 malkekøer frem til 1996, hvor køerne blev solgt. På det tidspunkt gik man over til kødkvæg, hvor Dansk Simmental var den foretrukne race.

Deres børn var ikke indstillet på at overtage gården. På et tidspunkt havde de måske lidt forhåbninger om, at de kunne springe en generation over. Et af deres børnebørn, dattersønnen Erik var i hvert fald under landbrugsuddannelse og i 2018 på Landbrugsskole.

Men Hans Peter fortalte ved jubilæet, at det hele nu var solgt, og at det nu hørte under Gram Slot.

Jens Gundersen, Års, der tidligere har indberettet om sin virksomhed, deltog ligeledes i jubilæet. Som han tidligere har fortalt, købte han gården i 1972. Hovedaktiviteten var malkekvæg, men de udgik af bedriften i 2000. Jens er i dag pensioneret, men han er fortsat med i et større projekt i Ukraine. Projektet har

han beskrevet mere omfattende i en tidligere indberetning, (Årsskriftet 2020).

Aktiviteten ligger et halvt hundrede kilometer fra Ukraines hovedstad Kiev, men heldigvis er man indtil nu sluppet for generne fra krigen mellem Rusland og Ukraine.

Ole Jensen, Vesterby nyder sin pensionisttilværelse. Efter en stilling først som underforvalter og senere som forvalter på Næsbyholm/Bavelse Godser i 40 år, gik Ole på pension. Køerne på Bavelse Gods var sat ud, inden Ole Jensen tiltrådte. Det samlede jordtilliggende var 550 ha agerjord og 800 ha skov. Markdriften og de ansatte var Oles ansvarsområde. Til forvaltergerningen hørte der en embedsbolig. Den blev udskiftet med et sommerhus, som de byggede på Enø i nærheden af Karrebæksminde, og der kan de nu nyde naturen hele året.

Laurits Jensen, Jels, fortalte på jubilæumsdagen, at han fortsat ventede på at få afsluttet erstatningssagen om den tvungne afvikling af minkproduktionen. Han tager dog situationen forholdsvis roligt. Han har tidligere nævnt, at han var begyndt at “snuse” lidt til golf, men jeg har ikke fået oplyst, om det er blevet til en permanent “tidsrøver”.

Derimod fortalte han, at han for nylig havde været på en fantastisk tur Island rundt. Turen varede 6 dage og var en kæmpeoplevelse. Jagten har Laurits lagt på hylden.

Søren Bent Lausten, Filskov. Som I sikkert kan huske, har Søren tidligere fortalt om sit gartnerarbejde i Legoland, hvor han var i ca. 20 år efter at landbruget blev solgt i 2001. Både Søren og hans kone, Sonja, har også begge haft lidt frivilligt arbejde på plejehjemmet i Filskov. Søren nævnte på jubilæumsdagen, at Sonja desværre var ble -

vet ramt af Alzheimer, og det har selvfølgelig taget hårdt på ham.

Hans Ejner Hansen, Dybbøl hørte vi sidst fra i Nyt fra gamle elever i 2022, hvor han udførligt berettede om såvel landbruget som hans entreprenørvirksomhed. Sidstnævnte stoppede omkring år 2005. På det tidspunkt havde de været med til at bygge ca. 140 nye stalde - mest svinestalde, men der havde dog været 6 kvægstalde i mellem.

Landbruget er videreført af sønnen, Jesper, som i dag har omkring 1.200 ha i drift. Og når jorden på Sundevedsiden ikke slår til, må man jo søge andre steder hen - f.eks. til den “fede alsiske jord”, som nogen siger. Jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg nu næsten kan kalde Jesper for min nabo på Als!

Hans Ejner fortalte for øvrigt som et kuriosum, at de har haft et engagement på Katholm med indsamling af mågeæg. Det er desværre nu stoppet af ministeriet. (De har haft en konkurrence om, hvem der kunne spise flest mågeæg? Rekorden er 18 æg!)

Jørgen Ravn, Lunding har tidligere indberettet, at han blev gift med Merete i 1966, og tre år senere overtog de hendes fødehjem i Hovslund. I starten havde de både svin og kreaturer, men køerne blev solgt i 1985. Herefter koncentrerede de sig om søer og slagterisvin.

Undervejs blev familien forøget med 1 pige og 3 drenge. I en periode havde de oprettet et I/S, men det blev nedlagt i 2002. Jørgen og Merete bor i dag i Rødekro. Landbruget er videreført af sønnerne, og der er i årenes løb tilkøbt en hel del jord, så man nu samdriver omkring 600 ha.

Jeg nåede ikke at få spurgt om Jørgens holdning til trepartsaftalen. Jeg kunne forestille

mig, at der er en del lavbundsjord, som kan komme i betragtning, men måske kan vi få Jørgen til at fortælle lidt om det næste år.

Peter Rudolph, Rangstrup har vi, så vidt jeg kan se, ikke tidligere haft fornøjelsen af at høre nyt fra i disse spalter, men nu var Peter også med til jubilæet, og så benyttede vi lejligheden til at spørge.

Han fortalte, at han havde overtaget sit fødehjem i 1969. Produktionsgrenen var 40 malkekøer, og de opretholdt mælkeproduktionen i næsten 30 år. I 2012 solgte de hele ejendommen til el-energinettet, ELSAM.

Om familien fortalte Peter, at de har 3 børn og 4 børnebørn.

Svend Åge Jespersen, Enemark hører til blandt de ældste af skolens årgang 64/65, så han solgte allerede sin landbrugsejendom i 1999. Derfor er det også nogle år siden, Svend Åge sidst kørte varer ud til pensionister for SuperBest.

Til jubilæet fik vi en opdatering af hans interesse for veterankøretøjer. Det er en fornøjelse at se og høre ham fortælle om sin traktor - Volvo Krabat 925 B16 benzin - årgang 1962 og bilen - MC 350 SE V8 - .Han vil med glæde vise klenodierne frem, hvis man aflægger ham et besøg.

Af fritidsinteresser er der stadigvæk plads til svømning og gymnastik.

I forbindelse med skolens jubilæum fik jeg også lidt flere henvendelser/oplysninger.

Arne Vehl, Tandsryd, undskyldte, at han var forhindret i at komme til stede på jubilæumsdagen, og Ole Schmidt, Gørding, havde en aftale med øjenlægen den pågældende dag. Begge bad mig hilse årgangen! Det er hermed gjort.

Jeg har også fået en melding om, at Hans Good, Stevning, har lidt helbredsproblemer. Det kniber med stemmen. Gårdbutikken, som senest blev drevet af sønnen og svigerdatteren er stoppet.

Red.: Ja, det kan desværre ikke undgås, at helbredet svækkes med alderen. Landbruget er et krævende erhverv. Gennemsnitsalderen for vor årgang ligger nu lige på den forkerte side af 80 år, og derfor kan det ikke undgås, at jeg af og til støder på enkelte, som har et svækket helbred.

Har jeg forstyrret nogen af jer i det forløbne år på telefonen, undskylder jeg naturligvis, men det er ikke nogen hemmelighed, at samtaler med gamle skolekammerater godt kan tage en del minutter, og de er aldrig kedelige

Hvor længe skal vi holde fast i rubrikken i Årsskriftet? Ja, det bestemmer I. Så længe, I har lyst til selv at fortælle og læse om de andre, der skriver, fortsætter vi naturligvis.

Foreløbig siger jeg mange tak til alle, jeg har fået lov til at ulejlige i årets løb. Husk endelig at meddele, hvis I får nyt telefonnummer eller ændrer mailadresse, så I kan kontaktes. Den faste telefon udgår snart, så der bliver behov for jeres mobiltelefonnumre og mailadresser.

Hermed ønsket om en Glædelig Jul samt et Godt Nytår og ikke mindst et tilfredsstillende helbred.

Venlig hilsen

Hans Rehhoff Thomsen

Årgang 1965-66

Redaktør: Folmer Troelsen, Bredstenvej 17, 7182 Bredsten E-mail: troelsen@trampoliner.dk.

Mobil 3070 0262

Kære venner fra GRÅSTEN 1965-66 - Vi har 60års jubilæum i 2026. Jubilarsammenkomsten afholdes torsdag d. 4. juni på Gråsten Landbrugsskole.

I mit indlæg i 2023 opfordrede jeg til at være opmærksomme på 9th GGAA Conference 2025. International Greenhous Gas & Animal Agriculture Conference, er nu afholdt i Nairobi. Kenya 5.-9. oktober 2025. I kan få viden herom ved at søge på: ggaaconference.org/ ggaa2025-abstracts, og her læse om Dansk/ Norske dyrlæge Vibeke Linds forskning.

Som flere siger, tiden går jo, og man forsøger at følge med efter bedste muligheder. Derfor opfordrer jeg jer til at tænke og skrive nogle betragtninger fra jeres livserfaringer om tidernes udvikling. Jeg vil derfor komme med nogle emne-TANKER om før og nu!

Emner:

1. fra grå Ferguson 26 til CASE IH Quadtrac 715 med 778hk. (årets traktor 2025)

2. fra bugseret mejetærsker – JF sidemonteret til CASE 20ft.

3. fra halmpresser ballepresser, ballevogne til bigballer.

4. fra Lucerne mark til majs

5. fra egeskove til juletræer

6. fra drænede enge med hø-slet og kreaturer til ”vild” naturpleje

7. fra landbrugs- og fødevareland til akademisk filosofi

8. fra familie- og fællesskab til administrative krav.

9. fra at yde for at nyde.

10. fra min tids historie

11. fik du fortalt din historie? og spontane tanker for fremtiden?!

Med de bedste tanker og hilsner i vores livs efterår. Folmer Troelsen

Gudrun og Nis Chr. Hansen, Uglekær 116 A, 6200 Aabenraa 2627 7459 e-mail: nis.chr.hansen@gmail.com

Kære Gråsten jubilarer 1965 -66. Så har Folmer udtænkt mig til at skrive lidt om den tid, der er gået og om mine tanker ja.

D. 1. juli i år blev der et generationsskifte med vores søn Arne, der overtog ” Skovlyk” og vi flyttede til Aabenraa. Det blev til 22 år på mine 20 tønder land, blev til 22 tønder for at få adgang til fast vej fra min skovparcel og en bedre arrondering af jorden. Det er jo ikke in længere, men jeg har min mening om vild natur.

Så længe Kresten Philipsen levede, havde han jagtretten på Skovlyk som 3. generation. Kresten kom ofte ned for en sludder om det lokale og væk fra det politiske. Nogle gange kun den tid det tog at starte havegrillen og Agnete kom hjem, det var afslappende uforpligtende.

Tiden i Skovlyk: Jeg havde jo min skov, der skulle skoves brænde, juletræer og jeg nød det. Havde seniorgymnastik i 19 år og er sluttet. En hobby med podning af frugttræer begyndte jeg på i 2015 og kom frem til en teknik, så børn på 11 år og folk med stive fingre kan magte det. Det er med podning som med lystfiskere og jægere, de er ikke modtagelige for nye fif, man er bedre vidende.

Folmer sendte en stikordsliste med 12 pkt. det vil fylde for meget at gennemgå dem alle, jeg håber han sender dem med til drøftelse, det er gode emner.

Lidt af emnerne. De nye store maskiner laver et fint stykke arbejde med god førerkomfort. Grå Ferguson, hvor man sad stivfrossen og mejetærsker, hvor man snød sort snot i flere dage, når man havde kørt med dem, nej. Vild natur? Nej, naturen kan ikke passe sig selv. Det varer ikke længe før vi ikke kan se skov for bare træer, det bliver dyrt for samfundet den dag de skal genoprette de fejl, der nu bliver lavet, landbruget er selv med til det. Om den teknologiske udvikling. Jeg byder den velkommen, at man kan have kørekort, sundhedskort, betalingskort, rejsekort og meget mere på sin iPhone det er da nemt. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har betalt kontant, er klar over ikke alle i vores alder deler det synspunkt.

Fremtiden? Det vil fylde for meget, kun dette at jeg undres over dagspressen og en stor del af den danske befolkning har den negative indgang til landbruget. Som min søn siger. Det får jeg jo min løn for, når han skal forsvare landbruget over for medierne.

Er stadig gift med Gudrun. Vores tre drenge har hver deres familie og de har givet os 7 børnebørn, hvor de to ældste studerer i Århus og den yngste er 8 år. Os selv har det rimeligt med de skavanker, der er kommet til. Vi håber vi kan falde til her i Aabenraa, nu har vi fået hus med dørklokke.

Håber vi ses til 60-års jubilæum i 2026.

Thyra og Jørgen Harrild Jensen, Kokborgvej 2, 7321 Give. Mobil 2091 4923 e-mail: kokborg@live.dk

Vi kender og husker jo dem begge som begejstrede aktive personer, og de er som så-

dan i sind og holdning endnu. De overtog Jørgens fødegård i 1968, men har forpagtet jorden ud til en hollandsk nabo, der har 1200 køer. En anden nabogård er også en hollænder. Begge er meget arbejdsomme, initiativrige, beslutsomme og handlekraftige. ”Vi stiler efter at blive boende, vores drenge med familie har hjulpet med at opfriske bygningerne med ny maling og andet vi ikke selv så let kan overkomme mere. Peders tvillinger er i dag udlærte som håndværkere. Tømrer og murer med topkarakterer, dem er vi også stolte af. Stuehuset har fået badeværelse på 1. sal, for vi befinder os godt sammen med naturen her. Vi holder varmen fra jordvarmeanlæg. Vi er ikke gået i hundene, men har lukket kennelen, så Jørgen nu kun har denne ene gamle tillidsfulde følge gravhund, der i dag i tempo er meget passende”.

Jørgen har haft et par små blodpropper, der påvirker balance, og ud over hunden er støttepædagogen en stok. Med stok og hund deltager de to i jagt som ”støvere”. Den nedsatte balance har ingen betydning for kørsel i sin RAV4, der har en højde, for let at komme ind og ud af. Thyra har også sin egen bil, bare en Audi 6 årg. 1996, det er jo et behov, når man bor ude i naturen, nyder et socialt samvær. Ofte går ugerne med 2-3 gange kortspil, normal whist, hvor man samtidig kan føre en samtale. På golfbanen i Give sker transporten med elektrisk rollator, og på sådan en golfdag bliver gåturen ofte 7-8 kilometer, ofte sammen med andre Golfere fra Bredsten, afsluttes med en fadøl. Drengene Peder og Claus er også driftige. Peders hustru bor i Nybøl ved Sønderborg og beskæftiger sig med køl og ventilation. Claus er økologisk landmand på Risbjergvej 54 ved Brande, overvejende dyrkning af korn, og blandt flere relationer, også medejer af en lille maskinfabrik CMN, der producerer, bl.a. harveredskaber for økolo-

gisk landbrugsdrift. Det indsatte billede viser, at det ikke er haverivere.

Mariane og Hans Olaf Vesth Hansen, Jordbærdalen 7, 3700 Rønne. Mobil 2229 2503 e-mail: mariane.hansen@mail.dk

Et telefonopkald til Hans Olaf gav ikke kontakt, så ringede jeg til Mariane, som oplyste at jeg nok ville snakke med Hans Olaf, der var ude i haven. Det var en noget ”forpustet” mand jeg fik i telefonen. Jeg spurgte om han var ude og løbe? Nej! Jeg er ved at sætte havemøblerne ind, og det er kavt at gøre (kavt betyder besværlig/uhåndterlig). I 2026 vil der blive udgivet en ordbog, Bornholmsk - Rigsdansk, red. FT). Så spurgte jeg ind til, hvordan de ellers har det og hvad de får tiden til at gå med.

Hans Olaf berettede:

Da vi solgte Vester Bede Gadegaard, beholdt jeg jagtretten, men i dag er geværet lagt på hylden, fordi jeg ikke kan få vejret ved større bevægelser. Så for at holde rusten på afstand, spiller vi bridge to gange om ugen, og Petanque en gang hver uge. Ellers har vi nogle aktiviteter på plejehjemmet, hvor vi mødes kl. 9.30 til kaffe, og fra 10-12 beskæftiger jeg mig ved trædrejebænken. Da vi solgte går-

den for 13 år siden, skovede jeg noget træ, og deraf har jeg egetræ og kirsebærtræ, som benyttes som drejetræ, samt en del teaktræ fra en lukket skole.

Det er en dejlig oplevelse at kunne forme emner, selv om der ikke er nogen forretning i det. Sløjdlokalet er udstyret med trædrejebænk, bånd- og andre save samt afretter. Vi har selv ansvaret ved anvendelse af maskinerne. Og så er der selvfølgelig udsugning, der også skal holdes rent. En brand kostede 110.000 kr., hvoraf vi måtte/skulle betale det halve. Så fik vi lært det med.

Holdningen angående Bornholm mellem øst og vest er nærmest uforandret som i 1982 med store anlæg, byggeprojekter, infrastruktur, naturprojekter og forsvarsanlæg. Alt det der fortrænger vi, og får det bedste ud af nuet. Vi havde guldbryllup 27. marts 2017, så om vi holder så længe, bliver der fejring i 2027.

Mange klippefaste hilsner til årgang 1965-66.

t Hans Olaf ved trædrejebænken.

Årgang 1968-69

Redaktør: Hans Clausen Kock, Kornbæk 5, Fynshav, 6440 Augustenborg E-mail: ruthoghans@bbsyd.dk Mobil 5174 4406.

Hilsen til holdet 68/69

Her på Kirkensgård er der ikke sket de store forandringer fra sidste indberetning. Tiden går med det, som jeg synes giver livskvalitet, og det er at passe mine 67 ha. 2025 blev året hvor hele vækstsæsonen gik op i en højere enhed. Grøn trepart og strukturudvikling i landbruget er kommet for at blive, men det er svært at se, hvordan der kan holdes liv i landområderne. Familiemæssigt er en af højdepunkterne vores årlige tur til Norge, hvor hele familien dyrker glæden ved skiløb

Kh. Bent Høgedal. Også en hilsen fra Martha.

Hej alle fra årgang 1968/69!

Så skal I også have en lille hilsen her fra Kliplev. Vi må nok erkende, at tiden den farer afsted, men sådan går det vel i vores alder, da tempoet nedtrappes løbende. Ellers har vi det godt begge to. Vores drenge har beriget os med 7 børnebørn og én bonus. Så det er dejligt, når de kommer på besøg, eller vi besøger dem. Det sker dog ikke så tit, da én bor i Kolding og én i Allerød.

Vi er næsten daglig med i forskellige aktiviteter, nogle gange sammen, men mest hver for sig. Jeg spiller golf 2 -3 gange om ugen hele året, hvis vejret tillader det, eller kalenderen ikke er fyldt med andre ting. Så er vi til keglen én gang om ugen, og vi er begge to med i en kegleturnering under seniorkegler hen over vinteren. Så spiller jeg badminton et par gange om ugen i vinterhalvåret.

Hver sommer plejer vi også at tage på en busrejse forskellige steder rundt i Europa. I indeværende sommer var vi på et spændende flodkrydstogt på Donau. I skrivende stund er vi ved at gøre klar til en 5 dages ferie til Malaga, hvor vi skal besøge vor ældste søn med familie.

Så bruger jeg noget tid på kontorarbejde, da jeg er kasserer i to sportsklubber. Så der er nok at se til. Nu har jeg været pensionist i lige bestemt 13 år. Foråret 2023 har vi holdt guldbryllup. Til slut vil jeg ønske alle et forhåbentlig godt kommunevalg og et kommende folketingsvalg senest næste år.

Med venlig hilsen

Svend Aage Slothuus

Red: Snakkede du om nedtrapning?? Godt klaret Svend Aage����

Hej alle sammen

Jeg solgte mit hus i Sorø 2023 og flyttede til Frederikssund i lejlighed. Jeg kommer lidt tættere på mine børnebørn, og nyder at se dem jævnligt. Ser Per og snakker skoletiden på Gråsten Landbrugsskole. Det er rigtig hyggeligt. Ellers går jeg til svømning og stolegymnastik

Mange hilsner fra Inger Bork.

Har snakket i telefon med Hans Jacobsen. Han fortalte, at han efter Jens Matzen døde, som han arbejdede sammen med, har bortforpagtet jorden, men bor stadig på gården, hvor han udlejer aftægten. Han har fået lidt problemer med bentøjet, og vil gerne bruge en stok. Han bruger også lidt tid i værkstedet, som han har opvarmet. Tiden her bruger han bl.a. til trædrejning. Vi snakkede lidt om holdet fra 1968/69, hvor de fleste er stoppet

med landbruget. Hans har ingen computer, og som han siger: Den sygdom har jeg ikke fået��. Ja, det føles undertiden også som en sygdom, men jeg tror det er en sygdom, som uddør.

Hans Jacobsen ønsker alle fra holdet et godt helbred.

Lige et par ord fra mig. For mig at se har det været en fin sommer. Foråret var fint for landbruget. Vi fik regn på det rigtige tidspunkt, og høsten gik også godt, og udbyttet var fint, men prisen var faldende. Men sådan er det at være selvstændig. Men for dem, der har køer, er der gode priser.

Jeg følger også med i, hvad der foregår rundt om i verden. Jeg har været FN-soldat i Gaza. Lige nu tror man på fred, men det har man gjort mange gange. Det er godt gjort, at Trump tror, han skal bestemme alt, hvad der sker rundt om i verden.

Ellers går tiden med petanque om sommeren og kortspil om vinteren og gåture en gang imellem. Helbredet er rimeligt. Jeg er lige fyldt 80. (red: tillykke Peter)

De bedste hilsner fra Peter Seeberg

Jørgen Ingemann Jørgensen ringede og meddelte kort, at de havde det godt, og alt var som før����. Vi fik faktisk en lang snak. Han var rundet de 80 år boede stadig på gården, som er bortforpagtet, og at fremtiden for landbruget, var med i tankerne. De tilbragte meget tid i sommerhuset. Det var også en base for at besøge børnene, selvom de er bosat rundt i Danmark. Snakkede om holdet, hvor de fleste er 80 år+, og nogle -, og hvor det vigtigste er, at vi har det godt. Jeg skulle hilse alle fra holdet med ønsket om et godt helbred, en glædelig jul og et godt nytår.

Red.:

Jeg har sendt opfordring ud til 13, og fået 6 tilbage, og det takker jeg for. Vi er også tilbage i daglig gænge hvad angår indberetning til elevskriftet. Sidste år havde skolen 100-års jubilæum, og da skulle der være tid til et digert værk redigeret af Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland. Håber I alle har fået den (og betalt) ellers kontakt mig eller skolen ved Bent Nielsen. 100-års jubilæet d. 1. november blev en festdag for skolen. Idrætshallen var næsten fuld, og en veloplagt Bertel Haarder holdt festtalen. Anton Mortensen og kone var også mødt op, begge i en alder af 92 år. De er flyttet til Egtved, men stadig meget friske. Om aftenen var et maskinhus ryddet, og 800 personer havde taget plads ved et veldækket bord, og havde en festlig aften (jeg deltog ikke). Med det sparsomme overblik jeg kunne få, var vi fra 68/69 holdet mødt 8 stk. Jeg ved at nogle var forhindret.

Men holdet fra 68/69 havde også jubilæum, da det var 55 år siden, vi forlod skolen, som havde givet os en ballast - håber vi. Enten til landbruget eller andre gode ting. Så vidt jeg husker, var vi mødt 23. Vi var, som de fleste andre gange, det største fremmødte hold. Vi fik en god snak, og så på de nye investeringer på skolen, som giver arbejdslettelser i bedriften.

De sidste par år har jeg skrevet lidt om uroen i verden, og det kan man godt blive træt af. Det vil jeg undlade i år, med håb om, at det må ændre sig til det bedre næste år.

Her på Kornbæk er det ikke så meget anderledes. Jo, jeg var hjemmehjælper et stykke tid, da min første kone (Ruth) fik ny hofte. Jeg tror jeg skal være hjemmehjælper i mit næste liv����. Har fået topstynet nogle gamle

træer, som var ved at blive farlige at færdes under. Det gav så noget træ, som skulle saves og kløves. Har stadig en gammel Ferguson med frontlæsser, som jeg har god gavn af til træ og sten. Trædrejemaskinen bliver stadig brugt, og har haft produkterne med på et par udstillinger.

Så har vi været en tur til det sydlige Italien med Landbosenior. Til trods for, at det var sidste halvdel af september, var det 30 grader +/-, og så fik vi lært at spise pasta i alle afskygninger. En god og anderledes tur.

Vi har igen mistet et par af vore kammerater. Jens Chr. Hansen døde den 3. oktober 2024, og Troels Dall døde d. 29. juli 2025. Ære være deres minde.

Håber I har det godt, pas på jer selv og med ønsket om en god jul og et godt nytår.  Ruth og Hans Clausen Kock

Årgang 1971-72

Redaktør: Else Fink, Mjels Bygade 13, 9230 Svenstrup J. Mail: fink@os.dk

Erik Kaack:

Vi er flyttet i en andelsbolig i Jels, og jeg har konstateret at det godt kan lade sig gøre at leve i en by. Der er mange ting, der er kommet i gåafstand, og hvor er der mange tilbud til os pensionister. Det er da vist os, der holder gang i samfundet. Det er synd for vores efterkommere, at de skal arbejde til de er 70 år, så jeg prøver at nyde det.

Carl Erik Zachariassen:

Så er Inge Lene og jeg flyttet fra Bjorholmsminde efter 48 års landbrugsdrift. Det var med vemod, da vi kørte fra gården, hårdest var det dog for vores døtre samt børnebørn.

Heldigvis fandt vi et ungt dygtigt forpagterpar, der desuden ejer nabogården og driver nu det hele samlet, udelukkende planteavl, kreaturerne er borte, (130 malkekøer m. opdræt). Den bedste stald er udhulet til halmopbevaring, andre bygninger er fjernet. Inventaret bliver brugt i Polen. En næsten ny malkekarrusel fra nabolaget er flyttet og malker 400 køer i Polen. Danmark satser på medicin og alt muligt andet end landbrug.

Vi har nu fundet andre græsgange i et hus i Aabenraa, Tækkerløkke 12. Huset er udstyret med en ret stor kælder, der går ud i fri luft. da terrænet skråner en del. Så vi kan bevare nogle af vores hobbies, mest Inge Lene. De udgør keramik, maling og blomsterbinding. Inge Lene har bibeholdt lidt undervisning, som hun har haft meget af på Bjorholmsminde. Hun er lettet over at CVR-nummeret er ophørt, med alt det regnskab moms mm. Jeg deltager kun ved keramikken og er stadig pedel for hende. Jeg cykler en del. Aabenraa er omgivet af skove på tre sider og fjorden på den fjerde. Skov og jagt på Bjorholmsminde har jeg stadig. Fra 1-7 har vi givet halvpart (ejerskab) til to af vores piger af gården. Jeg bryder mig ikke om at tyske selskaber og rigmænd skal eje danske bøndergårde.

Når man sådan flytter, er der jo mange ting og sager, som er vanskelige at finde plads til. Vi klarede det, men ellers har Torkild Todsen masser af plads på sin gård, gamle staldbygninger, maskinhuse, hønsehuse og meget mere.

Kommentarer til fraflytning fra Bjorholmsminde, skrevet af vores yngste datter Rachel: ”Ja for jer 48 gode år på Bjorholmsminde og for os en fantastisk barndom med mange gode minder. Vi vil komme til at savne vores barndomshjem.

Hestestalden, hvor vi har eksperimenteret med maleri, keramik, blomsterbinding. Staldene, hvor der var dyr. Kalvene som jeg gav mælk, køerne der skulle malkes, den tamme fritgående gris Møffe, som jeg fik af naboen, fordi den blev moppet af de andre (den åd dog en håndværkers madpakke), hesten Paw, hunden Tippe, kattekillinger og kaniner. Farfar, der kom som dyrlæge og Farmor og Bedste, der glad og stolt kom til gården. Høsten og de dejlige sommerdage, arbejde i marken, lege i korn, køre traktor, samle sten, mors smukke blomsterhave, den gode hindbær marmelade, truttende horn og ivrige jagthunde ved jagten. Hulebyggeri i den lille skov, motorcykelkørsel over markerne helt op til skoven.......Hold op, hvor har børnebørnene nydt det.

Snelandskaber omkring Bjorholmsminde og skøjteløb på den lille sø og ej at forglemme: nisserne, der hvert år er flyttede ind på loftet over portbygningen. Det store pyntede og glitrende juletræ, som vi først måtte se juleaften efter julemiddagen, og den tyske julemand der kom forbi (bedstefar).

Så mange gode minder, at tænke tilbage på. Det samme for jeres børnebørn. Så mange gode oplevelser, der vil være i os for altid”.

Thomas Lorenzen:

Vi bor nu allerede for 7. år i Tinglev. Tiden går alt for hurtigt. I januar havde vi guldbryllup. Det havde Søren Rasmussen i 2023. Søren

Rasmussen, Marius Andersen, Martin Lautrups enke og mig ses flere gange om året sammen med vores koner. Jeg går stadigvæk til fysioterapi og vandgymnastik efter min blodprop i 2015. Så spiller jeg golf to gange om ugen med en gruppe på 15 mand. Min kone Rita synger lidt sammen med hendes søster Alice og laver også massage på en del kunder hun har haft i over 20 år. Vi har 4 børn og den ældste er allerede 50 år, og vi har 9 børnebørn. Går lidt til markvandring og gårdbesøg. Hilsen til alle årgangselever.

Leif Petersen:

Hej alle der stadig hænger ved fra årgang 1971 – 72.

Da jeg helst ikke vil berette om den elendighed, der er rundt i verden, og vores landbrugspolitik er da heller ikke noget at skrive om. Jeg vil hellere fortælle om min fantastiske vandretur i det Islandske højland.

Jenny og jeg bor stadig på Favrlundvej 4, til marts 2026 har vi boet her i 20 år.

Jeg og min afdøde kone Margit stod en februardag i 1996 og kikkede på et stort vandfald, der hedder Skogafoss på Island og tænkte, hvor kommer alt det vand fra?

Jeg har været mange steder i Island, men aldrig i det barske højland. Mine to børnebørn

Lea 19 år, Simon 22 år, kusine Carla 73 år og jeg 76 år, pakkede vores vandrerygsække med alt, hvad man skal bruge på en højlandsvandretur. Det blev nøje afmålt, hvad vi skulle have med. Min landede på 23 kg, de tre andres lå mellem 14 – 18 kg. Vi fløj fra Billund d. 21.07-25 kl.22.35. Min datter Tina, som har boet i Island i 33 år, hentede os i Keflavik Lufthavn, og kørte os til ind til et vandrehjem i Reykjavik, hvor jeg havde bestilt to overnatninger. På hovedvejen mellem Keflavik og

Reykjavik gjorde vi et stop for at se mit første og største syn af et vulkanudbrud. Vi blev indkvarteret på vandrehjemmet, tog den første dag i Reykjavik, til aften var vi ude at spise ved Tina og min svigersøn Sævar.

Den 23.07 kl.6.00 kørte Tina os ud til busterminalen, hvor vi kunne komme med en højlandsbus kl. 7.00. Vi kørte med hovedvejen øst på til Hella og der fra nordøst op forbi Hekla, den største vulkan i Island. Det gik over stok og sten over floder indtil vi nåede frem til Landmannalaugar kl. 12.00, hvor vi skulle starte vores vandretur. Vi fik fyldt vandflaskerne, på med rygsækkene og så gik det bare opad og opad indtil vi kom op i 1000 - 1200 højdemeter. Det var heldigvis flot vejr så vi kunne se bjergenes nøgne, bløde former og farver i gyldengult, dyborange, okkerrødt og irgrønt. Flere steder ligger kridhvide snefelter og hvislende damp stiger i vejret fra sprækker i klipperne. Efter nogle timer når vi plateauet, hvor våde snefelter dækker sorte lavasten, der som trodsige øer stikker op gennem det hvide hav. Isen bliver af og til blød som slush ice i den skarpe sol. Vi passerer et mindesmærke for en stakkels 25-årig, der omkom i en snestorm på ruten i juni 2014. Ruten er som sådan ikke farlig, men vejret er sygt omskifteligt. Efter 12 km vandring, de sidste km i sort lavamarker nåede vi til rutens højeste punkt Hrafntinnusker godt trætte. Fik teltene sat op, spiste lidt frysetørret mad, så blev det så tåget man ikke kunne se en hånd for sig.

Da vi vågnede næste dag, blæste det 35 - 45 m/s og regnede. Vi fik lov at være i den ene hytte indtil det stilnede af med blæsten, pakkede teltene sammen i hytten, på med rygsækkene og videre i storm og regn. Dag to byder på omtrent lige så mange højdemeter ned, som man vandrede op første dag.

Ned gennem dale, hen langs bjergkamme, gennem smeltevandsfloder. Senere på dagen venter udsigten til de tre gletsjere Tindfjallajøkull, Eyjafjallajøkull og Myrdalsjøkull, inden dagen slutter ved søen Alftavatn med 12 km trætte ben, Det var klaret op sidst på eftermiddagen, så vi var næsten tørre efter regnen.

Dag 3 Alftavatn – Emstrur, 15 km. Der er ikke de voldsomme op- og nedstigninger, men til gengæld tre smeltevands floder vi skulle krydse. Af med støvlerne, op med bukserne til skridtet, der er meget strøm på vandløbene, jeg var glad for mine vandrestave. Vi nåede frem til hytten ved Emstrur, hvor vi slog lejr helt nede i en dal, skulle man på toilet var det op ad den stejleste bakke.

Dag 4 Emstrur – Pørsmark, 16 km. Startede med regn, men det klarede op og humøret steg selv om vi skulle gennem et bredt vandløb. Vi kommer ned i næsten subtropisk klima med pile- og birketræers bevoksning indtil vi når frem til Pørsmark. Et rigtig lækkert sted med græs på teltpladserne og udsyn til Eyjafjallajøkull og Myrdalsjøkull.

Vi havde to skønne dage i Pørsmark, vi fik alt vores udstyr tørret i det dejlige solskins vejr, vandret nogle dejlige ture i fjeldene ved Pørsmark og Basar. Turen fra Pørsmark med højlandsbussen krydsede vi 10 vandløb før vi kom ud på hovedvejen, der går til Reykjavik. Jeg har kortet min fortælling lidt ned, men alt i alt havde vi en dejlig tur. Lea og Simon takkede for et fantastisk eventyr med deres Farfar og kusine Carla. Alletiders tur, hvis man er til den barske natur og er godt gående.

De bedste hilsner fra Leif

Årgang 1972-73

Redaktør: Knud Erik Langhoff, Mariavej 9, 6091 Bjert, Mail: knuderiklanghoff@gmail.com

Kære kammerater fra årgang 1972/73.

Jeg fik en god snak med Jørn Otto Dahlmann, der er bosiddende i huset i Skærbæk. Det er nu snart mange år siden deres søn overtog gården vest for Skærbæk. Gården blev drevet med malkekvæg indtil for 6 år siden, og helt frem til besætningen blev afviklet, passede Jørn Otto kalve m.m. De seneste 10 år har Jørn Otto været formand for Historisk Forening i Skærbæk, et job han dropper ved årets udgang i år. Han oplyser, at det har været rigtig spændende, men også at der er stort arbejde forbundet med jobbet.

J.O. fik for nu næsten et år siden en blodprop i hjernen, men var rigtig heldig, og lever nu nærmest uden gener efter den. Dog mener han selv, at der er noget med ”huskeren”, hvilket jeg ikke nåede at opdage i den ca. halve time vi talte sammen.

Sønnen driver fortsat gården som planteavlsejendom med ca. 140 ha, og har dertil forpagtet ca. 60 ha. Udover drift af ca. 200 ha udføres der en del maskinstationsarbejde. Der er 4 børn, og snart 11 børnebørn i familien.

J.O. roser og sender en stor tak til sundhedssystemet i DK. Han blev hjulpet af flere i sundhedssystemet efter blodproppen, også af sundhedsmedarbejdere, der er af udenlandsk herkomst. Det blev dog kun til en enkelt dags indlæggelse, inden turen igen gik til Skærbæk.

Udover at J.O. møder nogle fra holdet i bybilledet, har han ikke kontakt til nogle fra hold 1972 – 1973. Mange hilsner fra J.O.

Jeg ringede til Knud Aage Hansen, Bellevej 20, Stouby. Det var Inger Margrethe, der tog telefonen. Hun oplyste at Knud Aage døde af cancer i 2020, efter et længere forløb. Knud drev gården ved Stouby og entreprenørvirksomhed helt frem til sin død. Inger Margrethe har efterfølgende solgt gården og bor nu til leje i stuehuset.

Jørgen Thuesen, Kvistrup, tidligere Jægerup, oplyser at de i 2016 overtog Anne Margrethes fødegård i Kvistrup tæt på Haderslev Fjord. Jørgen har arbejdet som tømrer i mere end 30 år, og er nu fritidslandmand på ca. 40 ha. Han driver selv planteavl og har samtlige maskiner. Lige bortset fra plæneklipper og motorsav, så er maskinparken mere end 25 år gammel.

Jørgen og Anne Margrethe har to børn, en dreng og en pige. Der er 4 børnebørn, alle piger. Deres søn bor på Amager og er bygningskonstruktør, pigen bor i Vodskov og er fysioterapeut. Jørgen har i rigtig mange år dyrket gymnastik, både som udøver og som leder for hold. Jørgen bor nabo til Jeppe Erik Mortensen, ser ind imellem Nis Skau og Lars Larsen.

En hilsen til alle fra holdet fra Jørgen.

Red.:

Tak for jeres input til årets elevnyt, det er altid dejligt at tale med jer, og skønt at I giver oplysninger, der kan bringes i elevnyt.

Lidt status og ønsker:

Jeg har i år fået ny liste, der viser, at 34 fra vores hold er med i elevforeningen. Det er ikke

alle adresser, der er opdaterede, og slet ikke telefonnumre, så gør mig venligst den tjeneste, at sende mail til – knuderiklanghoff@ gmail.com – med telefonnummer og adresse, det vil gøre mit arbejde som redaktør væsentlig nemmere.

Glædelig jul og godt nytår til jer alle.

Knud Erik

Årgang 1973-74

Redaktør: Holger Hedegaard, Birkevej 2B, 7830 Vinderup

E-mail: holger.hedegaard@mvb.net

Efter en fantastisk 100-års jubilæum på skolen, er vi tilbage til det almindelige. Jeg har selvfølgelig spurgt nogle fra vores hold, om de ville bidrage i år, og det er der heldigvis et par stykker der ville.

Hej Alle

Jeg er blevet fuldtids pensionist, idet vi solgte campingpladsen 1. august 2024. Vi er flyttet til en mindre landsby, Røllum Bygade 20, 6200 Aabenraa. Familien på 5 børn, er blevet suppleret med 6 børnebørn. Lisbet har også en stor familie, det giver mange gode stunder.

Det at kunne bruge tiden uden at tage hensyn til en arbejdsdag, der for mit vedkommende har været styret af et langt arbejdsliv, kombineret med bestyrelsesarbejde både fagligt og politisk, er noget af en omvæltning på den positive måde.

Vi har meldt os ind i Landbo-Senior, det giver muligheder for at møde ligesindede til arrangementer, såsom virksomhedsbesøg, rejser og foredrag. Er dog stadig politisk ak-

tiv lokalt i Tinglev Venstre. Som en cirkushest, der lugter savsmuld - er man først en gang blevet grebet af politik, hænger det ved. Det gælder også landbrugets vilkår med de omvæltninger, der pågår i disse år. Der har i de år, hvor jeg har drevet landbrug og senere campingplads, været konstante forandringer, som man har skullet forholde sig til. Alle erhverv er udsat for forandringer, det at spå om fremtiden er vanskelig. Tror man er nødt til at træffe en beslutning om, man ønsker at tage del i de udfordringer der kommer, eller finde et andet spor, livet leves ikke baglæns.

Ved at Hans C. David er flyttet til Tinglev, mener han spiller golf ��

Med venlig hilsen

Hans Petersen

Hej alle

Jeg må nok hellere komme med et lille indlæg til årsskriftet, idet jeg altid synes det er sjovt at læse, hvad andre har fået tiden til at gå med.

Efter godt 37 år ved politiet i Syd- og Sønderjylland gik jeg i april 2016 på pension, og det er ikke så ringe endda. Så blev jeg pludselig fuldtids landmand med mine 30 tønder land, og det var heller ikke så ringe endda. Men det ændrede sig så i 2019, hvor jeg blev ramt af kræft og fandt ud af, at det nok var tiden til at stoppe med landbruget. Jorden blev forpagtet ud til en grisebonde, og da jeg var kommet godt over min sygdom, hjalp jeg grisebonden i forår og høst. Dejligt at være fri for at tænke på regler og papirer.

Vi hyggede os så med vores to døtre og deres familier, fem børnebørn, indtil 2020, hvor min Jonna blev ramt af en kræftsygdom og døde i november 2020. Det var hårdt og det blev meget tomt efter 43 år.

Nå men livet skal jo gå videre, så jeg fortsatte med at hjælpe grisebonden med markarbejde, og kom med i foreningen Landbo Senior. Det er en forening for ældre og gamle landmænd og alle andre pensionister, som har lyst til at komme til foredrag, tager på udflugter og på rejser. I 2025 har der både været udflugt til Gråsten Landbrugsskole, en 5-dages tur til Bornholm og en rejse til Albanien, så det er vældig hyggeligt.

Så i april 2025 blev jeg ramt af en blodprop i hjertet og fik lavet en ballonudvidelse i Odense, så det er godt vi bor et heldigt sted, hvor man kan blive repareret lidt, når det skranter. I dag har jeg det heldigvis godt igen på alle fronter, og jeg har fået en kæreste Kirsten, så sammen med familien og hende har jeg det rigtig godt.

Med venlig hilsen

Hans Peter Aarøe Petersen Tlf.: +45 41 68 85 27

Red.:

Her i september fik vi endnu et barnebarn, så vi har 9. Det var lidt af en overraskelse, da den næstyngste snart bliver 13 år, men de er jo alle meget velkommen. D. 13/9 her 2025 har vi været gift i 50 år. Selv om det er svært at forstå, hvor tiden er blevet af. Så kan man jo bare se på børn og børnebørn, så forstår man godt de mange år.

Rent landbrugsmæssigt er der store opgaver foran, med tre-part, og mange andre nye tiltag. Godt der stadig er mange unge, der vil uddannes inden for landbruget. Dejligt at se den store søgning, der er til ”vores gamle skole”. Det lover godt for fremtiden.

At befolkningen er overrasket over prisstigninger på mad, forstår jeg ikke. Det er heller ikke sikkert at jeg skal det, men med de krav og restriktioner, er det jo klart at det koster, og der er jo kun forbrugerne til at betale. Desværre er der ikke mange, der forstår den sammenhæng, og de bliver jo heller ikke hjulpet af pressen, og flere politikere, som sommetider taler mod bedre viden. Det håber jeg.

Venlig hilsen Holger

Årgang 1974-75

Redaktør: Jan Jensen, Varde Landevej 51, Haltrup, 6800 Varde E-mail: hej51@post.tele.dk

Kære årgang 74/75

Ja, så er det ved at være et halvt år siden vi mødtes til vores 50-års jubilæum.

Jeg synes vi havde en rigtig god og dejlig dag, sikke snakken den gik, og som sædvanligt var der jo lidt genkendelses besvær. Vi har jo trods alt forandret os lidt i de mange år, nogle var ret nemme og andre var det nødvendigt med et navn.

Jeg synes, at det var flot med 38 fremmødte, og at der stadig er aktive landmænd i flokken, endda ret så aktive.

Kan I nu alle have en rigtig god jul og et godt nytår. Og de bedste ønsker til hele holdet

Mvh. Jan Nordenskov

Årgang 1975-76

Redaktør: Jørgen Jensen

Sdr. Vilstrup Bygade 54, 6100 Haderslev E-mail: jensen@susdal.dk

Kære holdkammerater årgang 1975 – 76

Jeg har ikke fået noget fra holdet i år. Jeg var sent ude og i skrivende stund er vi lige kommet hjem fra en tur til Albanien med Landbo Senior.

Her hjemme hos os, er vi ved at lægge sidste hånd på et projekt, hvor vi får et orangeri, en lejlighed og et maskinrum, i alt 325 m2. Det var oprindelig en løbeafdeling. Det eneste, der er tilbage, er stålbuerne. Det bliver dejligt. Vores familie har det godt. Vi har lige fået barnebarn nr. 7 (nok det sidste).

Og så er det jo i juni måned næste år, vi har 50-års jubilæum. Tænk en gang - 50 år. Hvor er de dog blevet af. Jeg håber, at rigtig mange af jer vil lægge vejen forbi skolen den dag. Datoen står nok et sted i årsskriftet.

Jeg vil ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Jørgen Jensen

Årgang 1977-78

Redaktør: Bjarne Thomsen, Vestermarken 25, 6360 Tinglev

E-mail: bjt@bbsyd.dk

Tlf. 74646416 – 40162416

Der er udsendt 13 henvendelser – der er kommet 9 retur.

Adresse i parentes er den adresse, vi havde da vi gik på Gråsten Landbrugsskole:

Anne-Birgitte Skaalum, Vestergade 122, 5300 Kerteminde (Hovedgaden 120, Hoptrup, 6100 Haderslev):

Hej Bjarne

Tak for din mail. Jeg har ikke mulighed for at komme (til 100 års Jubilæumsfesten d. 1-112024).

Vi (min mand og jeg) bor i Kerteminde og er gået på pension. Vi har en dejlig familie med 3 døtre, svigersønner og 8 børnebørn, som vi her i efterårsferien skal en uge i sommerhus med. Så alt er vel her.

Red.: Modtaget fra Anne-Birgitte oktober 2024.

Christian Sønnichsen, Hydevadvej 18, Hønkys, 6230 Rødekro (Lindegård, Kassø, 6230 Rødekro):

Tak for din mail, her kommer mit bidrag til årsskriftet:

Hilsen fra Hønkys.

Som tidligere beskrevet er jeg ikke aktiv landmand længere, det ophørte i foråret 93 og siden foråret 95 har vi boet i Hønkys. Et dejligt lille samfund med mange jævnaldrende, og med min kone Lone, som stadig efter 42 års ægteskab er ved min side.

Vores 3 børn er alle gift og aktive på arbejdsmarkedet, flere som selvstændige. Louise bor i Bodum med Jesper og 2 børn, og arbejder på Abena og i deres eget firma Vivo på Lundsbjerg. Lene bor i Dybbøl med Thom og 3 børn, og er fys. massør med egen klinik.

Hans-Christian bor i Søgård med Annja og 3 børn, og er medejer af Sejr & Sønnichsen.

Jeg er stadig aktiv på arbejdsmarkedet, dog er jeg gået ned på fuldtid, med en 3 dages

arbejdsuge, så det nyder jeg sammen med Lone som er på efterløn.

For godt 31 år siden, startede jeg som chauffør ved Sejr&Pedersen i Fogderup. Vi var på det tidspunkt 4 ansatte, og jeg havde så ofte som muligt Hans-Christian med i lastbilen på passagersædet. Måske det var her spiren til hans interesse for lastbiler blev lagt. I dag er han min chef og firmaet Sejr&Sønnichsen er vokset meget, i skrivende stund ca.  85 ansatte.

I min fritid snører jeg af og til løbeskoene, hygger med mine 5 Bukh traktorer som jeg har renoveret, og sammen nyder vi busferier i Europa.  Hermed en hilsen til jer alle fra holdet.

Christian Sønnichsen

Peter H. Tygesen, Aabenraavej 24, 6270 Tønder (Åbenråvej 24, 6270 Tønder):

Emmerske d.18-10-25.

Hej alle sammen.

Tak for sidst. Det var en fin jubilar-sammenkomst vi havde i 2023. Hos mig er alt ved det gamle. Jeg bor stadig på gården, som jeg overtog efter mine forældre i sin tid. Dog driver jeg den ikke længere. Jorden og de fleste bygninger er lejet ud, så jeg nyder pensionisttilværelsen, men der er stadig en del arbejde med at vedligeholde de gamle bygninger og udenomsarealer. Man vil jo gerne have det hele ser nogenlunde pænt ud, og at og tingene fungerer. Men ellers går tiden med at deltage i forskellige foreningsarrangementer, og som nogle sikkert har bemærket, har jeg også haft et par småjobs i filmbranchen de seneste år. Det er der kommet meget sjov ud af.

Jørn Sørensen, Klydevej 11, 6500 Vojens (Lundshøjvej 2, 6500 Vojens):

Hej Bjarne.

Jeg nyder nu en pensionisttilværelse sammen med Grete her på Klydevej 11 i Vojens. Jeg startede som pensionist, d. 1. September 2017, efter at havde været på arbejdsmarkedet i 48 år og 10 måneder. Parallelt hermed 28 år som fritidslandmand med planteavl. Vores søn Alex bor i Esbjerg, og der har vi to børnebørn, og vores datter Janni bor i Silkeborg og der har vi også to børnebørn.

En venlig hilsen til hele 77-78 holdet.

Jørn Sørensen, Klydevej 11, 6500 Vojens

Gunnar Olesen, Sebbelundvej 23, 6430

Nordborg (Sebbelundvej 23, 6430 Nordborg)

Hej Bjarne

Hermed lidt nyt fra Egen. (Bjarne rykker jo for svar)

Årene går med at drive jorden og passe ammekøerne, samt de sidste par år har vi renoveret stuehuset sammen med vores søn og svigerdatter plus en flok kammerater og venner. Huset havde stået tomt i 30 år. Helle og jeg har hele tiden boet i aftægten og der bliver vi. Kevin og Lena er flyttet ind og i maj fik de en datter, vores første barnebarn. Der er også flyttet to heste ind på ejendommen, dejligt med liv på gårdspladsen.

Efter 46 år på Danfoss gik Helle på efterløn i december 2024. Det skal man lige vænne sig til, at man efter 40 år som selvstændig landmand ikke er alene hjemme det meste af dagen længere.

I min sparsomme fritid kører jeg gerne en tur på motorcyklen især anden weekend i august til Thy Træf, hvis høsten tillader det.

Hilsen fra Helle og Gunnar

Rene Jensen, Alfevej 7, Hostrupskov, 6200 Aabenraa (Hokkerupvej 7, Lundtoft, 6200 Aabenraa:

Hej til alle og tak til Bjarne. Siden sidst har jeg arbejdet med at få genbrugsfirmaet op at køre, men markedet har, som vi kender fra landbruget, vist sig at tage nogle gevaldige op- og nedture, også langvarige. Vi fandt værdi i markedet for TEG (tri-ethylen-glycol), som bl.a. bruges på Nordsøen til at rense gas og sammen med vores amerikanske samarbejdspartnere arbejdede vi på at genbruge dette, uden dog at finde idealløsningen. Der kan tjenes penge på genbrug af glycoler, når infrastrukturen dertil, herunder certificeringen, er på plads.

Vi nåede også at finde ud af at der er glycoler ombord på den Internationale Rumstation, men der er for langt derop, for service.... Tog efteruddannelse som automatiktekniker/-montør og var ansat som industri-vikar i en årrække. Fik bl.a. også arbejde hos DLF og var her glad tilbage i noget, der mindede om landbrug, ligesom jeg også kortvarigt arbejdede med mink og fik heldigvis set branchen indefra, inden den blev maltrakteret.

Da jeg blev pensioneret, begyndte jeg at hjælpe til hos min ældste datter Dina, som havde masser af ideer og ønsker om at starte virksomhed op. Hun havde i mellemtiden købt ejendommen i Hønsnap, hvor hendes elskede mormor var født, efter hendes onkel Åge gik bort.

Familiemæssigt bor min yngste datter Kirstine nu i Nordnorge med sin kæreste Lasse og de har for nyligt startet eget firma sammen med to nordmænd- www.hookedonlofoten. com . Try it !

Povl Junk Brodersen, Nederbyvej 99, Rinkenæs, 6300 Gråsten (Rinkenæs, 6300 Gråsten):

Jeg mødte Poul en dag jeg var ude for at fylde Kroghs Grønts bod op på Fjordvejen ved Rønshoved, han så det var mig som var ved at fylde op, så vendte han bilen og kom tilbage, vi fik en god snak. Jeg gjorde ham opmærksom på, at han ville få en invitation til at komme med et skriv til ”Nyt fra gl. elever ” Og den kommer så her. Poul solgte sine malkekøer i 2006, og gik over til kun at have kødkvæg, han har haft op til 22 simmenthalerkøer med kalve. Nu er de sidste 10 under afvikling. Poul dyrker selv sine ca. 30 ha. Han valgte at sælge sin mejetærsker for 2 år siden, efter en større reparation, den var 35 år gammel.

Poul og Maria kunne d. 12. juli fejre kobberbryllup, han mente det nok var tvivlsomt, om de kunne nå at fejre sølvbryllup på grund af alder, men også helbredet, det kniber også lidt med luften. Vi blev enige om at det nok var rygningen, som var skyld i dette. Håbede han og Kurt Schütt ville komme til 50 årsjubilæet i 2028.

Skulle hilse alle fra holdet.

Iver Wind, Høllevang 33, 6520 Toftlund (Ørderup, 6520 Toftlund):

Iver ringede en aften, vi fik en rigtig god snak. Han og Bodil afhændede gården på Vestergårdvej 4, 6520 Toftlund for ca. 5 år siden. Der var en jordfordeling i området, Iver var slidt og er blevet opereret i knæerne, så her var muligheden for at komme ud af erhvervet på. Hans søn Jens hjalp til på gården de sidste par år, han var mest til maskiner og markbrug. Han er i dag ansat på et stort landbrug i Canada på 20000 ha, og de er netop nu

blevet færdige med høsten derovre. Udover sønnen har de også to døtre, den ene er uddannet og medejer af en tandklinik, den anden er jurist i Fødevarestyrelsen. Bodil er kun 63 år, så hun arbejder i Løgumkloster på Korttidscenter Nord på Dravedvej. Iver har fået job som frivillig hjælper ved Kirkens Korshær Genbrug i Toftlund, hvor han hjælper til med at hente overskudsvarer og varer fra dødsboer m.m. Og som han siger, det giver ingen penge, men det er godt for ham at komme ud blandt andre mennesker. Skulle hilse mange gange fra ham, han glæder sig til vores 50-års jubilæum, som jo må være i 2028.

Hans Ebbe Matthiesen, Overballe 19, Brandsbøl, 6430 Nordborg (Overballe 19, Brandsbøl, 6430 Nordborg):

Mojn Bjarne

Jeg bor stadig i aftægten på gården i Brandsbøl, vi har fået et barnebarn i november 2023 en rigtig glad lille dreng. Den ene af mine tvillingedrenge er lige blevet færdig på Gråsten Landbrugsskole. Den anden er i lære som tømrer. Alt i alt har vi det godt.

Mvh. Hans Ebbe Matthiesen

Erling Krab, Øster Vedstedvej 70, 6760 Ribe (Haderslevvej 10, Kastrup, 6510 Gram):

Et opkald til Erling, han underskyldte at han ikke havde fået skrevet endnu, han var lige blevet opereret i maveregionen, 2/3 dele af bugspytkirtlen er fjernet samt milten på Odense Sygehus d. 7. oktober.

Erling bor stadig i Øster Vedsted ved Ribe. Han arbejder forsat ved DLG, et arbejde han har haft siden 2000, han fylder 67 år til næste år, og regner så med at stoppe med arbej-

det efter høsten 2026. Hans hobby er jagt og flugtskydning, som han bruger en del tid på, sammen med sin arbejdskollega, Karsten Truelsen. Familiemæssig har Erling sin bror Søren med sin familie, som bor i Gelstoft ved Gram.

Skulle hilse hele holdet.

Lidt nyt fra redaktøren:

Vi er stadig glade for at bo i Tinglev på 3. år d. 22-11, ja hvem skulle have troet det. 2025 er gået med den ene fest efter den anden, det startede d. 16. januar med Finn Wedes 70-års fødselsdag. Så holdt Kresten Jessen sin 70-års fødselsdag d. 8. februar, Bodil og mig selv 2 x 70-års fødselsdage d. 9. marts, Andreas Carstensen holdt sin 70-års fødselsdag d. 27. juli, så var det Bent Andersens tur til at feste, hans 70-års fødselsdag blev holdt d. 9. august. Nogle dejlige fester med god snak om tiden på Gråsten Landbrugsskole. Derudover var vi til 70-års fødselsdage ved en del, som jeg har gået i skole sammen med fra 1. klasse, og en del naboer og familie, som også havde runde fødselsdage.

Kører stadig for Kroghs Grønt, og fylder boderne med friske nye opgravede kartofler, og friskplukkede jordbær. Bodil & jeg var til Gråsten Landbrugsskoles 100-års jubilæum 1. november 2024. Jeg mødte kun en enkelt fra holdet denne dag, det var en rigtig hyggelig dag med mange gæster, om aftenen var vi samlet ca. 600 til festmiddag. Bogen ”En skole og et hjem gennem hundrede år, Gråsten Landbrugsskole 1924-2024” er værd at læse.

Tak for indlæggene til vores 2025-udgave af ”Nyt fra gl. Elever”

Mvh. Bjarne Thomsen

Årgang 1980-81

Redaktør: Severin Sivesgaard, Bjerndrup Bygade 32, Bjerndrup, 6200 Aabenraa

Mobil: 23 64 01 72

Mail: sivesgaard@yahoo.dk.

Det er jo ved at være lidt træls med det der post, så vil I, der læser dette, være så venlige at sende mig jeres mailadresser, så vi fremover kan skrive sammen via dette.

I Bjerndrup sker der ikke meget nyt udover at vi er ved at være færdige med vores Iværkssætterhus, hvori der både kommer en bager og et bryggeri – men det er da også noget. Vores foreningsdrevne minigolfbane kører rigtig godt og så har vi jo fået Spark Dæk i Byparken hver tirsdag.

Personligt er jeg nu blevet 100 pct. pensionist og bruger en del af min tid på køkkenhave, hus, keglen, floorball, Royal Run, Tønder Festival, lokalrådsarbejde og så især Ældre Sagen. Man kan sige, at jeg har skiftet lokalpolitik ud med ældrepolitik – og det er faktisk også rigtig spændende. Og så er jeg jo lige blevet bedstefar igen og har nu to børnebørn i Gedved.

Lise arbejder stadig i Tønder, så noget rengøring og støvsugning bliver det også til.

Glædelig jul og godt nytår til jer alle fra Lise og Severin

Jørgen Jacobsen: Det er vist længe siden jeg har skrevet sidst, så her kommer mit bidrag til Nyt fra gamle elever.

Jeg havde i flere år overvejet, hvordan vi skulle gennemføre et generationsskifte. Vi har 3

døtre og ingen af dem havde lyst til at overtage ”Busholm”. Jeg kom frem til, at jeg gerne ville hjælpe en ung landmand i gang på ”Busholm”. Da vi så på et tidspunkt skulle have en ny medarbejder, kontaktede jeg en rådgiver, for at få hjælp til at ansætte en medarbejder med henblik på overtagelse af ejendommen. Det lykkedes at finde en medarbejder, som var interesseret i at overtage ejendommen efter nogle års ansættelse. Den 1. juli 2022 overtog Paul Hillhorst ”Busholm” med 365 ha jord + 110 ha forpagtet jord og en produktion af 9000 slagtegrise pr år.

Lis og jeg havde et par år forinden købt et hus i Aabenraa, som vi flyttede ind i, efter at have solgt gården. Vi er rigtig glade for at bo her - med udsigt ud over mark med kreaturer på græs om sommeren og med skoven i baggrunden; og i gåafstand til bymidten.

Jeg har stadig kontakt til landbruget. Jeg hjælper en ung landmand et par dage om ugen, og så har jeg en søster, som ringer efter mig en gang imellem. Hos hende laver jeg vedligeholdelse i grisestaldene og markarbejde.

Ellers bruger vi noget mere tid på børn og børnebørn. Carina og familien bor i Hvidovre, Anette og familien bor i Sengeløse og Betina bor i Kollund. Fritiden bliver også brugt på at køre Aabenraas skove igennem på mountainbike, sammen med andre +60-gutter. Der bliver også tid til løbe- og gåture. Der er også blevet tid til lidt flere ferier og rejser ud i den store verden.

Jeg har været glad for et aktivt liv med landbrug, men er også glad for det liv vi har i dag.

Mange hilsner fra Lis og Jørgen Jacobsen

Hans Jürgen Dethlefsen:

Efter 24 år som HR-konsulent i Landboungdom, med fokus på arbejdsmiljø og trivsel samt de frivillige i organisationen, gik jeg i august 2024 på pension. Det var ikke bare et job, men en livsopgave. I Landboungdom fik jeg lov til at arbejde med unge mennesker, med fællesskab og med udvikling – både personlig og organisatorisk.

Jeg har været med til at skabe trygge rammer, styrke arbejdsglæden og bygge bro mellem generationer. Det var et privilegium at være en del af en bevægelse, hvor engagement og ansvar går hånd i hånd.

Men pensionen er ikke en afslutning – den er begyndelsen på noget nyt. Jeg har erfaret én ting: pensionister har virkelig travlt! Dagene flyver afsted, fyldt med liv, latter og meningsfulde aktiviteter. Vores seks børnebørn sørger for glæde og tempo, og jeg nyder hvert øjeblik med dem.

Marianne og jeg går nu til skydning i Haderslev Skyttekreds, hvor vi træner på både 15 og 50 meter baner. Det er en disciplin, der kræver ro og fokus – og som samtidig giver fællesskab og gode grin.

Naturen kalder også: højskole, skat (kortspillet), kajaksejlads, jagt og svampejagt fylder i kalenderen med oplevelser og frisk luft.

Foreningslivet har fået ny energi. Jeg er engageret i den lokale jagtforening, vandværket og den lokalhistoriske forening – steder, hvor tradition, fællesskab og fremtid mødes, og hvor jeg kan bidrage med erfaring og nærvær.

Jeg glæder mig til stadig at være en del af de fællesskaber, der har givet mig så meget.

Vi bor forsat i Hejsager - tæt på vandet - som vi året rundt får en dukkert i.

Med venlig hilsen Hans Jürgen

Ivar:

Det sker så bare æt det der…. Jo, det gjorde det så! Vi har pakket sydfrugterne, og er flyttet nordpå igen, denne gang til Skærbæk ved Fredericia. Hvorfor nu det, var vi ikke faldet godt til i Aabenraa og omegn, jo det var vi da, troede jeg! Fru Jane har igennem længere tid gået med ideen om at vi skulle flytte nordpå for at være en times tid nærmere på børn og børnebørn, og da hun så også nu har fundet drømmejobbet i Fredericia, så var der ingen vej udenom. Jane har holdt øje med mulige boliger i Trekantområdet i et stykke tid, og lavet aftale med udlejer om at vi kunne lave en deal hvis det rette i deres regi dukkede op. Vi havde et favoritsted i Fredericia, men der skete ikke rigtig nogen udskiftning der, så vi måtte tålmodigt vente. Vi så mange rækkehuse på nettet, og et par enkelte i virkeligheden, men enten passede det ikke, eller vi var ikke nr. 1 i køen.

Så fredagen før vi skulle på ferie midt i august, kom der et tilbud om besigtigelse her i Skærbæk, med overtagelse 1. oktober. Det var jo med lidt kort varsel måske, når vi nu havde 3 måneders opsigelse i Aabenraa, men Jane ville snakke med udlejer om mandagen. Det skal lige nævnes at det er en anden udlejer her i Skærbæk, så det var kanske ikke helt så ligetil. Det gjorde hun så, og så kom der skred i tingene, hold da op. Pyramiderne! Tirsdag formiddag i Østrig gik så med digital underskrift af udmeldelse i Aabenraa og indmel-

delse i Skærbæk og diverse snakke og mails frem og tilbage, samtidig med besøg på et besøgsmejeri som yngste datter Marie havde været på med Gråsten Landbrugsskole. Vældig spændende sted, godt lavet. Så kunne vi slappe af i resten af ferien, ja sådan da, der bliver jo spekuleret i muligheder og snakket fremtid.

Resten af ugen var vi i Østrig og så en uge til Tønder Festival, og så gik hele september med planlægning af flytning, til- og afmelding af diverse ting, både i forbindelse med flytning, men også i forbindelse med min nye titel som fuldtidspensionist. Der er mange ting der skal falde på plads, samtidig med at dagligdagen skal gå. Vi er nu flyttet, og arbejder med at komme på plads. Jane passer sit arbejde, og cykler til og fra, og jeg går her og betjener diverse håndværkere og pakker ud og stiller på plads som anvist af fru chefen… Thi hi. Det var så lidt om nutiden. Som skrevet, så er jeg fuldtidspensionist nu, efter at have arbejde et år udover pensionsalderen, for at opnå en skattefri bonus, seniorpræmie. Jeg var ved at spekulere i at have taget et år mere, men så fusionerede min arbejdsplads med et hollandsk selskab, og så skulle jeg ikke være der mere. Ved sådanne overtagelser skal der jo altid pisses territorie af, og det var ikke særligt smukt, så goodbye Breeders of Denmark efter næsten 9 gode år der.

Omkring GL, så var jeg til 100-års jubilæum eftermiddags sammenkomst, havde ikke mulighed for at være med til aftenfesten, men havde en superhyggelig eftermiddag sammen med yngste datter Marie, og med snak med mange, både hjemmefra, tidligere kolleger, skolekammerater og lærere fra GL-tiden. Super dejligt arrangement med gode taler og sange, i det hele taget vellykket. Hvad skal

der så ske fremover? Ja, nu skal vi lige helt på plads, og så skal jeg til at have sat styr på min nye tilværelse som pensionist. Jeg var lidt i gang med at spekulere i muligheder for noget i Aabenraa, men det holdt jo lige pludselig op der midt i august, så nu må jeg i gang her i Fredericia og omegn. Vi har jo boet her før, så jeg har kontakter fra arbejde dengang, og der er også noget frivillig arbejde muligheder har jeg hørt. Vi ser hvad der sker, men noget skal der ske. Jeg er også startet lidt op med min Tractor Pulling dommergerning igen, dog kun i Danmark, hvor jeg hjælper og guider lidt med min erfaring og sommetider ekspertise. Lyder godt ikke… Nå, men det var et længere skriv herfra, men ha’ det godt alle, til vi ses, måske på Gråsten til et eller andet jubilæum.

Vi ses når vi ses. Ivar

Årgang 1982-83

Redaktør: Monika Hoeck Petersen, Nedergaden 4. Mjang, 6470 Sydals

Mobil: 51294368

Mail: monika.engkildegaard@bbsyd.dk

Kære Elevkammerater.

Tak for bidragene til årets elevskrift. Det gav 3 henvendelser at sende ud med kort svarfrist, så det er måske vejen frem.

Jeg har sendt mail til 34 personer, hvor jeg har fået 4 retur. Dvs. at der lige nu er 30 personer i mit kartotek. Der bliver mindre for hvert år: Hermed en opfordring til at huske at melde ændringer om adresse, mail og mobil.

Tænk at der allerede er gået 1½ år siden jubilæumsskriftet, der udkom til jubilæet den 1. november 2024.

Vi deltog i en velbesøgt reception, hvor blandt andet Bertel Haarder, holdt en tale over udviklingen i landbruget gennem tiderne, med udgangspunkt i barndommen og ungdomstiden på Rønshoved Højskole.

Jeg har siden første maj kunnet kalde mig pensionist, hvilket betød et farvel til titlen som efterlønner. Nu er du PhD (pensionist hele dagen), som en sagde til mig. Tiden går med daglige sysler, hobbyer og ikke mindst børnebørnene, som vi er heldige at have tæt på. Vi nyder også at have tid til at tage på udflugter.

Efter en operation grundet et komplekst brud på knæskallen den 11. juni har genoptræningen fyldt meget. Hvilket stadig er tilfældet, da mit knæ endnu ikke er fuldt funktionsdygtigt på ”bøj og stræk”. Jeg har i denne tid ofte tænkt på en patient, der i min første praktik spurgte mig om følgende: ”Ved du hvad patientens største dyd er?” .. ”Det er tålmodighed!”.

I starten af 2025 forlod de sidste 2 kvier ejendommen og har nu fokus på planteavl. I år har vi haft, vinterbyg, vårbyg og vinterhvede i sædskiftet.

I ønskes hermed en glædelig jul med de bedste ønsker for 2026,

Venlig hilsen

Monika Hoeck Petersen

Hans Henrik Stein skriver følgende:

Kære venner, Lige en lille updatering fra USA. Jeg har nu i mere end 25 år været professor her i USA – de sidste snart 20 år på University of Illinois, der ligger ca. to timers kørsel syd for Chicago. Jeg forsker stadigt i ernæring af grise, men har i de sidste 10 år også arbejdet en del med ernæring af mennesker. Det er et meget inte -

ressant område, men noget, der vides alt for lidt om. Så vi laver en del forskning om behovet for protein og aminosyrer hos mennesker, og vi har gang i mange ting på det område. Det er meget spændende, og vi arbejder meget med at finde ud af, hvor meget protein børn har behov for. Jeg er også begyndt at interessere mig for, hvor meget protein ældre mennesker skal have - jeg vil jo gerne være sikker på, jeg selv får tilstrækkeligt at spise. En af de ting, vi har fundet ud af, er at det er meget vigtigt, at både børn og ældre mennesker får animalsk protein tre gange om dagen - ellers er det stort set umuligt at få tilstrækkeligt med aminosyrer i kosten. Det er rigtig spændende, og jeg håber, jeg kan blive ved med at arbejde i mange år endnu. Men vi er jo ved at komme i den alder, hvor alle langsigtede fremtidsplaner får tilføjelsen “hvis helbredet ellers tillader det”. Men indtil videre har jeg ikke noget at klage over.

Jeg rejser stadigt en del rundt i verden for at holde foredrag om resultaterne af vores forskning, og jeg har efterhånden besøgt mere end 60 forskellige lande, og jeg har været på alle de beboede kontinenter på kloden. Det er en spændende del af mit job, og jeg lærer meget af at se, hvordan mennesker i andre dele af verden lever.

Børnene har det godt. Mike er læge i Odense og gift og far til to børn. Patrick, Nicklas, og Nathalie er alle i gang med uddannelse og trives med deres forskellige gøremål. Lucia og jeg har det også godt og nyder at være alene, så vi kan rejse, når vi har lyst til det. Til slut en stor hilsen til alle. Håber I alle har det rigtig godt.

Bjørk Bonnichsen alias Jørg Bonnichsen har også sendt en mail:

Jeg har efter Gråsten og Vejlby tiderne været i København og på Forskningscenter Foulum fra 1987-2014.

Herefter har jeg været akupunktør og KST-terapeut på fuld tid siden 2014 og jeg trives rigtig godt med at kunne hjælpe andre med deres udfordringer.

Venlig hilsen Bjørk

Denne beretning kommer fra Niels

Kristian Pedersen:

Hej

Jeg arbejder 15 timer om ugen på min gamle arbejdsplads og ind til videre er det blevet 34 år. Jeg får seniorpension ved siden af lønnen. Jeg er stadig væk gift med Bente og vores to børn Charlotte og Michael har begge en landmandsuddannelse. Som de har taget på Gråsten Landbrugsskole.

Charlotte har også taget en uddannelse som social- og sundhedsassistent og arbejder på et bofællesskab for handicappede.

Michael arbejder som kvægfodermester og har et hobbylandbrug med kødkvæg og får. Han udstiller på diverse dyrskuer med sit kødkvæg.

Vi har tre børnebørn Thomas på 12 år, Kristian på 7 år og Clara på 4 år.

Jeg er formand for kødkvægsracen Piemontese, og vi er en lille foreningen med 12 medlemmer. Jeg har lidt frivilligt arbejde inden for det kirkelige.

Da vores søn gik på Gråsten Landbrugsskole i 2010, var der landbrugs elever fra forskellige lande i Europa. De fik undervisning i 3 uger på Landbrugsskolen.

Der var to piger fra Østrig og en weekend havde vores søn dem med hjemme. De var med på arbejde, på min arbejderplads.

I sommer besøgte vi dem i Østrig. Den ene er blevet kvægdyrlæge og den anden arbejder på et kvægkontor, hvor hun laver foderregistrering.

Vi besøgte to kvæggårde og en Landbrugsskole i Østrig.

Med venlig hilsen

Niels Kristian Pedersen

Årgang 1984-85

Redaktør: Kresten B. Villadsen, Toftelundgårdsvej 2, Langetved, 6630 Rødding

E-mail: villadsenbk@gmail.com

Gustav W. Pedersen:

Jeg arbejder stadig i den lokale landboforening, som har afdelingskontor i Horsens. Vi har ikke på det seneste været udsat for fusioner, men ny ledelse er kommet til med nye strategier og nye ideer. Arbejdet giver stadig masser af udfordringer og jeg trives nogenlunde godt med det, selvom det er ved at køre på sidste vers.

På familiefronten er situationen uændret –bor stadig sammen med Gitte. Antallet af børnebørn er ligeledes uændret.

Karsten Skøtt: Hej årgang 84/85. Jeg arbejder stadig ved Arkil i Tønder, hvor jeg primært klipper græs på boldbaner. Vinteren tilbringer jeg hjemme, hvor meget af tiden går med skovning og brændefremstilling til os selv og mine kunder.

Vi har solgt ca. 3 ha jord, som grænser op til rundkørslen ved motorvejen. Der bliver bl.a.

bygget en Netto-butik, en Sunset-restaurant og ca. 50 ladestandere m.m. Derfor har vores Pluk Selv Blomster været sat på pause, men vi regner med igen i 2026 at være på plads.

Helene blev student i sommer, en meget spændende tid, og for hende selv lidt hårdt med de mange fester. Hun holder nu et sabbatår med flere jobs, så tiden er godt besat. Mathias er blevet udlært automekaniker siden sidst og arbejder stadig ved Hasberg og Sloth i Hammelev. Ingrid er stadig FEGU lærer på 1. salen, hvor hun har elever fra nær og fjern. Endelig kan jeg oplyse, at den årlige skitur går til St. Anton i Østrig.

Det var sidste nyt fra Hammelev.

Hilsen Karsten

Årgang 1987-88

Redaktør Hans Jørgen Alnor, Tornhøjvej 39, Tråsbøl, 6200 Åbenrå

E-mail: hj.alnor@gmail.com.

Mobil: 20 27 50 92

Mailen fra chefredaktøren er igen ankommet, og jeg er blevet bedt om at indsamle stof til elevforeningens årsskrift. I 2024 opfordrede jeg alle fra årgangen til at komme med lidt nyt, så I havde muligheden for at bidrage til ”Jubilæumsbogen”. I år har jeg kun kontaktet nogle stykker af jer, med et ønske om et tilbageblik om, hvad der er sket i erhvervet siden vi forlod Gråsten Landbrugsskole for 37 år siden i 1988.

Første tilbagemelding er kommet fra Lars Staugaard Bertram:

Hans Jørgen har bedt mig lave et skriv til ”Nyt fra Gamle elever”. Dette skriv skulle ikke kun indeholde, hvad der er sket på egen bedrift, men også et skriv om udviklingen i landbruget, samt hvordan tingene fremover kan vurderes.

Da vi forlod skolen i sin tid, var landbrugserhvervet noget mere frit end nu. Dengang kunne man ud fra sin egen faglighed selv tilrettelægge hele markdriften. Der var ikke krav til, hvordan man skulle gødske, sprøjte eller hvornår man skulle så hvad, og hvad man skulle så. Det er der i dag regler for, og efterfølgende skal man indsende regnskab for det. Følges de pågældende regler ikke vanker der bøder og voldsomme sanktioner.

Det samme med husdyrproduktionen. Da vi forlod skolen, var alt også baseret på egen faglighed, i dag findes der tusindvis af regler om medicinhåndtering, dyrevelfærd, kurser mm. Der skal føres medicinregnskab og logbøger efter strenge regler. Laves der fejl får det de samme konsekvenser som i marken. Vi udsættes for nidkære kontroller, og de fleste landmænd er hunderædde, hvis en hvid bil kører ind i gårdspladsen. Nogle landmænd er ganske enkelt stoppet pga. dette.

Alt dette fylder rigtig meget for mange landmænd. Men ser man bort fra det, så er landbrugserhvervet lige så dejligt som tidligere. Det er vigtigt at huske på.

Den udvikling der har været de sidste mange år, fortsætter nok på både godt og ondt. Trepartsaftalen er et godt eksempel på at tosserierne ikke stopper her. At det kan komme hertil, skyldes en udvikling i samfundet, hvor en stor del, hovedsageligt fra de store byer, har et ønske om at begrænse landbruget.

Hvorfor de har det, er medier og politikere medvirkende til. Det er desværre ikke fagligheden, der styrer, men politiske dagsordener og mavefornemmelser. Se blot på trepartsaftalen, der startede med CO2. Hvordan kan man dog med al den viden man har i dag, pludselig tro at landbrugets processer forurener med CO2? Det er direkte forkert. Landbrugets processer er CO2-neutrale, det er et faktum. Om du spiser grønt, bønner eller korn, eller om du spiser det dyr der har ædt det, giver ikke mere CO2. Det går i nul. Man kan så diskutere tiden før det går i nul. Ved korn og kød er det under 1 år, ved kreaturer er det 10-12 år, og ved skov 100-200 år. Men det lange af det korte er, at det går i nul. Selv om der går 200 år, er det jo stadig ingen løsning. Det eneste, der giver mere CO2 i atmosfæren på den lange bane, er fossile brændstoffer. Så simpelt er det. Hvorfor kigger man ikke kun på det??

Havmiljø og kvælstof er lidt samme historie. Man fokuserer stort set kun på landbrugets kvælstof. Alle rensningsanlæg bidrager voldsomt til det dårlige havmiljø. Men samme myndighed, som siger landbruget skal reducere med kvælstof, friholder egne rensningsanlæg. Var der en der sagde bananrepublik. Det samme gør sig gældende med pesticider. De pesticider vi bruger på dyrkningsfladen i dag, er ikke til fare for grundvandet. Af alt den kemi, der bruges i Danmark, står landbruget for ca. 0,3 %. Også her er det meste fokus på de 0,3 %, og ikke på resten.

Man kan sige at vi har så megen viden som aldrig før, men aldrig har vi brugt den viden så forkert som nu.

Jeppe Bruus synes trepartsaftalen er så fantastisk, at han synes Ukraine skal indføre den.

Mage til manglende situationsfornemmelse skal man da vist lede længe efter.

Det er den politiske virkelighed for at være landmand i dag. Det er man nødt til at kunne håndtere og ikke lade sig slå ud af.

Det er så ikke kun landbruget, der er ramt af regel- og kontroltyranni, det er også mange andre erhverv. Fx hvis man i en butik skriver ”æg” med lille, kan det give en bøde på 40.000, -. Det er desværre en generel syg tendens i vores samfund

Bliver det så bedre. Ja, på nogle områder tror jeg det gør. Bureaukratiet med alle dens regel- og kontroltyranni, er ved at ødelægge den økonomiske udvikling i hele EU. EU halter voldsomt efter i økonomisk vækst i forhold til stort set hele verden. Det er ikke gået op for alle EU-bureaukrater, men det går op for flere og flere. Samtidig er fødevarepriserne begyndt at stige og gøre ondt på mange familiehusholdninger. Det kan være med til at ændre udviklingen.

Glæden ved at være landmand er stadig stor. Se sine dyr trives, se sine marker gro. Plante et frø i duften af jord, se det spire frem. Give markerne gødning og se afgrøderne vokse sig store og stærke. Det er ægte landmandsglæde, der vil være der til evig tid.

Lidt om vores bedrift. Til trods for ovenstående tror vi på fremtiden her på bedriften. Vi er påbegyndt generationsskifte med Hans Peter og Sascha. De er flyttet ind på Vesterskov sidste år, Mette og Jeg er flyttet i et nyt hus, vi har bygget. Hele bedriften består af 1700 ha, 2600 søer og produktion af 80.000 slagtesvin. Vi har godt 30 ansatte.

Udover Hans Peter har vi to døtre. Victoria, der er pædagogisk assistent, og hun bor sammen med Mads, Elisabeth, der arbejder på bedriften, hun er gift med Anders. De har 3 børn. Sascha og Hans Peter har 1 barn.

Hilsen Mette og Lars

Der er også kommet en tilbagemelding fra ”kvægsektoren” ved Jesper Jessen:

Når man har været til elevmøde som 35-års jubilar, og ens ungdom er kommet på museum (Gamle by i Århus), kan man godt komme til at tænke over den udvikling dansk landbrug, og for vores vedkommende dansk mælkeproduktion, har gennemgået.

Vi begyndte i 1992 med at få lov til at producere mælk efter at have fået tildelt mælkekvote, som vi i de efterfølgende år øgede med først forpagtninger og senere køb på kvotebørsen indtil 2015, hvor mælkekvoten blev afskaffet.

Det satte gang i en strukturudvikling af mælkeproduktionen i Danmark, som i hele kvoteperioden havde været moderat.

I dag er der flere mælkeproducenter med 6-800 køer eller flere, men antallet af køer er stabilt med ca. 550.000 malkekøer og et gennemsnit på ca. 300 køer pr. besætning, og mælkeydelsen var i 2024 ca. 11.500 kg EKM mod ca. 7.500 kg EKM i 1992.

Det er vel en tendens, vi vil se fortsætte, men nogle vil stoppe med mælkeproduktion pga. CO2 afgift, kvælstofplaner, vandmiljøplaner eller andre udefrakommende emner, som vil begrænse deres produktionsmuligheder, og andre vil have mulighed for at udvide deres produktion.

Sådan har det været i de 33 år, vi har været mælkeproducenter: Der kommer altid noget fra EU eller staten, som får nogle til at stoppe og andre vil så ekspandere. Det er som om, det hele går i ring.

Her i Terkelsbøl er det stadig os, der passer biksen, dog nu med en medhjælper. Dog er vi nu kommet i den ældste halvdel af aktive landmænd ��. Håber at I alle har det godt og er ved godt mod.

De bedste hilsner fra Heidi og Jesper, Terkelsbøl

Red.:

Tingene har ændret sig igennem årene, siden vi forlod skolen, strukturudviklingen i erhvervet buldrer afsted: følg med – bliv stående - eller hop af, man skal selv bestemme, det er ikke let, men gør som man selv og familien har det godt med.

Det var så vores bidrag til årsskriftet, det lykkedes igen – dejligt at I bakker op når redaktøren beder om hjælp.

Glædelig Jul og Godt Nytår til jer alle. Hilsen Ulla og Hans Jørgen

Årgang 2023

Redaktør: Rikke Solgaard Jensen, rikkesolgaard@hotmail.com

Karen Nissen:

Da jeg blev færdig som landmand i 2023 tog jeg tilbage til Island til mit gamle praktiksted. Det er en besætning med 130 årskøer, hvor jeg har været med til den daglige pasning af køerne. På gården er der heste, som jeg også

har brugt mange timer på. Det har ført til at jeg nu har fået nyt arbejde her på Island hvor jeg træner ung heste, hvilket er rigtig læring og spændende.

Peter Hoeck:

Det er lidt over to år siden, jeg blev færdig med EUX-forløbet på landbrugsskolen. Efter det tog jeg ud til Christopher fra Jejsing Maskinstation – altid med en bagtanke om, at jeg gerne ville læse videre efter et par år.

De to år ved Jejsing Maskinstation har givet mig mange oplevelser og erfaringer. Jeg har set og hørt mange forskellige holdninger og synspunkter på det danske landbrug, og det har både været lærerigt og en øjenåbner for mig.

Efter denne tid med mange nye indtryk og masser af læring i rygsækken, føltes det som det rette tidspunkt at tage næste skridt. En videregående uddannelse virkede som den rigtige vej for mig. Derfor begyndte jeg i august på jordbrugsteknologuddannelsen med speciale i jordbrugsøkonomi og ledelse (ABM/ABE) på Erhvervsakademi Aarhus.

Årgang 2024

Redaktør: Maiken Frøjk Petersen maikenpetersen321@gmail.com

Laura Brodersen:

Det er 1½ år siden, vi blev færdige som EUX-landmænd. Jeg valgte herefter at holde et halvt sabbatår, hvor jeg arbejdede på et botilbud for børn og unge med udfordringer i Aabenraa. Jeg vidste, at VikingDanmark ville søge inseminører med opstart i januar 2025.

Jeg er nu uddannet inseminør og kører som fast gruppeafløser. Jobbet som inseminør er et spændende arbejde, der giver en masse frihed under eget ansvar. Avlsarbejdet er særligt spændende og har gennem alle årene på landbrugsskolen været en særlig interesse for mig. Når det så er sagt, er der ikke en eneste dag, der er ens som inseminør, det er en ny dag med nye udfordringer, som altid er spændende at løse. Sparringen med mange forskellige landmænd er også med til at gøre arbejdet særligt, på grund af samarbejde og den faglig rådgivning.

Simon Martensen:

Da jeg blev faglært landmand i 2024, stod vi hjemme på gården midt i den store omstilling til malkerobotter. Jeg var med i både byggeriet og ind-malkningen, før jeg pakkede kufferten og rejste til Australien. Her ventede en ejendom med 500 malkekøer, hvor jeg sammen med chefen og en medhjælper havde ansvaret for den daglige drift. Der blev arbejdet med sæsonkælvning, og køerne gik ude hele året, hvilket gav mig et spændende indblik i de mange forskelle, udfordringer og fordele ved denne driftsform. Rejsen har udviklet mig enormt, både fagligt og personligt. Nu går turen videre til et nyt eventyr, når jeg starter i Den Kongelige Livgarde i december.

Victoria Widding Foged og

Jes van den Heuvel:

Det er nu 1½ år siden, at vi blev faglærte landmænd på Gråsten Landbrugsskole på henholdsvis EUD og EUX. Umiddelbart herefter tog vi begge produktionslederuddannelsen på skolen, som vi blev færdige med i januar 2025. Vi har kunnet benytte værktøjer fra uddannelsen i vores nuværende arbejde og synes begge, at det er spændende, hvilken forskel det gør at have mere viden bag sig.

Siden da har vi begge været ansat på samme bedrift med 100 årskøer, hvor vi arbejder mod et generationsskifte. Der er i år 2025 blevet bygget en ny kostald med plads til 240 årskøer, og vi har begge været en del af hele processen fra start til slut. Ejendommen er dermed nu fremtidssikret og vi ser frem til at være en del af landbruget og producere mælk de næste mange år.

Maiken Petersen:

Efter jeg blev færdiguddannet, rejste jeg i efteråret 2024 til USA for at arbejde på en kvæggård. Opholdet var en fed oplevelse, hvor jeg fik mulighed for at dykke ned i amerikansk landbrugspraksis og lære nye metoder inden for kvægproduktion. Det var både fagligt udfordrende og personligt udviklende, jeg lærte at stå på egne ben i et nyt miljø, tage ansvar og samarbejde på tværs af kulturer og sprog.

Da jeg kom hjem til Danmark, begyndte jeg at arbejde i eksportbranchen, hvor jeg nu beskæftiger mig med eksport af grise, kreaturer og får til kunder i hele Europa. Det stiller krav til både overblik, faglig dygtighed og evnen til at kommunikere på tværs af sprog, hvilket byder på variation og mulighed for at arbejde i et internationalt miljø. Hvor hver dag bringer nye udfordringer og læring, både fagligt og personligt. Det er netop det, der gør arbejdet spændende for mig.

Christian Schmidt

Jeg blev faglært landmand i 2024. Kort efter startede jeg ved min gamle praktikvært/ chef. Her arbejdede jeg i omkring 5 måneder. Imens jeg arbejdede, lavede jeg en ansøgning til Travel to Farm. Jeg ville ud at prøve noget nyt, og se hvordan man arbejder med landbruget i andre lande. Jeg søgte efter ar-

bejde med kødkvæg, helst på en ranch, hvor heste og lassoer er hverdag. Destinationen blev derfor South Dakota, USA - nærmere Painter Ranch. Her i USA har læringskurven været stejl, mange ting gøres anderledes, og det var svært i starten. Men efter 3-4 uger, danner man sig en rutine.

Hverdagen herovre ligner sjældent hinanden. Det skyldes, at meget af arbejdet er sæsonbestemt. Dog starter dagen ofte med fodring af kalve og køer. Derefter rides der lidt på heste, hvis ikke der skal repareres nogle af de hundredvis af kilometer hegn vi har. Rejsen herovre ender dog til februar i 2026 efter jeg har været herovre i et år. Et år der har været fyldt med lærdom, uforglemmelige oplevelser og nye venskaber.

Årgang 2025

Redaktør: Mathias Christoffersen Jensen mathiascjensen05@gmail.com

Anne Johannsen:

Siden vi blev færdige på skolen i sommeren 2025, er jeg flyttet med min kæreste til en lille by uden for Viborg for at læse dyrevidenskab på det nye universitet, AU Viborg, i Foulum. Vi lærer i øjeblikket meget om grundlæggende biokemi og cellebiologi, databehandling samt om forholdet mellem dyr og mennesker i samfundet. Det er superspændende og jeg glæder mig til at nørde endnu mere med viden om og hold af produktionsdyr, særligt kreaturer.

Ved siden af studiet arbejder jeg på en kvægejendom, hvilket giver en god balance i studiehverdagen. Jeg planlægger at tage en bachelor i dyrevidenskab og se, hvilke bran-

cheinteressante muligheder der byder sig derefter.

Mathias Christoffersen Jensen: Jeg blev faglært EUX-landmand i sommers. De efterfølgende par uger, var fyldt med fest og farver, samt fejringen af endt uddannelse. Jeg startede efterfølgende arbejde i juli ved en lokal landmand i området. Her passer jeg til dagligt griseproduktionen, hvor der årligt produceres omkring 9000-10000 slagtegrise. Derudover arbejder jeg med de 200 ha planteavl, som også hører til ejendommen. I planteavlen er der fokus på foderproduktion til slagtegrisene.

På en mindre ejendom som denne, får jeg flere unikke udfordringer i hverdagen, og et bedre indblik i hvordan et moderne landbrug drives på flere plan. Det gør arbejdsdagen spændende og fyldt med frihed under ansvar.

Klara Steenholdt:

Jeg blev faglært EUX-landmand i sommeren 2025 på Gråsten Landbrugsskole og fortsatte derefter direkte på produktionslederuddannelsen, som jeg også tager på Gråsten Landbrugsskole. Ved siden af uddannelsen arbejder jeg på Grubegaard Avl og Opformering, hvor jeg er ca. hver tredje weekend samt hver fredag efter skole.

Uddannelsen som produktionsleder har allerede udviklet mig både fagligt og personligt. Jeg har fået en dybere forståelse for drift, ledelse og økonomi, og jeg lærer hele tiden at koble teori og praksis i mit daglige arbejde. Det giver mig mulighed for at tage mere ansvar, forstå helheden i en moderne svineproduktion og bidrage aktivt til udviklingen på bedriften. Efter jeg blev faglært, har jeg

også valgt at engagere mig i politik. Her bruger jeg min landbrugsfaglige baggrund til at repræsentere erhvervet og sætte fokus på de udfordringer og muligheder, vi står overfor i landbruget.

Dorthe Andresen

Siden jeg blev faglært her til sommer, er jeg i august startet på produktionslederuddannelsen. Jeg har valgt at tage uddannelsen på Gråsten Landbrugsskole, så jeg er stadig på skolen. Vi har et rigtig godt hold med et stærkt fællesskab, hvor der både er masser af sjov og læring. Inden jeg startede på PL, brugte jeg min “sommerferie” på at arbejde hjemme på mine forældres ejendom.

Der sker rigtig mange spændende ting i min hverdag lige nu – primært fordi jeg stiller op til kommunalvalg i Aabenraa Kommune. Ved siden af hverdagen på skolen deltager jeg derfor i vælgermøder og laver valgkamp. Det er en virkelig spændende og lærerig tid. Når jeg bliver færdig på PL, skal jeg ud og arbejde på en kvæggård. Det vil jeg i noget tid og derefter? Det kommer helt an på hvad tiden bringer og fremtiden byder på. t Her er bordet med 10-års jubilarerne. t Årgang 2010 ser ud til at hygge sig.

Årgang 2025 – de nye landmænd (EUX)

Alexander Abildgaard Johannsen

Anco Neef

Anders Peter Lund

Anja Inkeri Fabricius Olsen

Anja Rosengren Have

Asthrid Carolina Jepsen Lind

Bertram Frøjk Thomsen

Bette-Julie Dibbern

Casper Rahlff Petersen

Cecilie Lohman Pedersen

Cecilie Vester Sørensen

Christian Jørgensen

Christina Junker Krag

Christoffer Juul Boysen

Dorthe Elina Andresen

Emil Christian Auerbach Jørgensen

Emma Rømer Boserup

Iben Lund Boytang

Joachim Priske Lei

Klara Steenholdt

Kristoffer Nowak Kliver

Lucas Mossom Nielsen

Mads Christian Matzen

Marlene Jensen

Mathias Christoffersen Jensen

Mathilde Amalie Dichow Nissen

Oscar Jørgensen Bruhn

Ronja Regina Sørensen

Simon Bundgaard

Simon Krogsgaard Johansen

Steffen Dall-Hansen

Tobias Midtgaard Johansen

Victor Max Juul Richter

Viktor Banke

Årgang 2025 – de nye landmænd (EUD)

Amy Liewes

Andreas Jeffers Jacobsen

Andreas Sveidahl Lauridsen

Anja Hornbæk Andersen

Anne Johannsen

August Stokbæk Knudsen

Bjarke Rostgård Smith

Caitlynn Mara Willemijn Hargeerds

Casper Brodersen Jessen

Casper Iwang Friis

Casper Rurup Nielsen

Cecilie Bjørnskov Ellegaard

Christian Hoeck Martensen

Christian Lang Bonefeld

Christina Jessen Seiferheldt

Dennis Frøjk Nissen

Emma Flora. Petersen

Esben Hjorth Frandsen

Frederik Wilhelm Deichgraeber Steffensen

Jacob Nørtoft Thomsen

Jakob Helbo Stentoft

Jakob Repenning Jensen

Jason van Erk

Jeppe Matthiesen

Jesper Skov

Jesper Matthiesen Boisen

Jonas Franck Petersen

Jonas Kock Petersen

Jonas Petersen Damm

Josefine Nielsen

Julie Gaul Simonsen

Julius Beck Petersen

Kevin Schack Post Huus

Kim Dominique Ruijter

Klara Thaysen Simonsen

Kristian Krogsgaard Arnbjerg

Kristian Skjøt Otte

Lass Langgaard Rasmussen

Laura Brogaard Hansen

Lukas Hans Peter Kudajewski Lorenzen

Lærke Christensen

Mads Skov

Mads Meinert Petersen

Magnus Kristensen

Magnus Ølgod

Magnus Linnet Petersen

Magnus Michlenborg Bebe Nielsen

Malthe Lassen Frøhlich

Malthe Wilby Nielsen

Mathias Fredensborg

Mika Ramminger

Mikkel Lorentzen

Nanna Christine Schmidt

Natalie Bregnholm Søgaard

Nicklas Aagaard Nissen

Oliver Funda Hansen

Paul Rozema

Peter Wienke Christiansen

Rasmus Taasti Kristensen

Salina Lund Kristensen

Sarah Emilie Svaneby Sørensen

Sebastian Wolff Bossen

Simon Scavenius Rosenberg

Sofie Weisbjerg

Søren Beck

Søren Johansen

Søren Skau Boisen

Søren Solberg Hansen

Thomas Púre Hybschmann

Thore Bucka

Tobias Theodor Schöwing Lauritsen Nydahl

Gråsten Elever ønsker alle en glædelig julog et godt nytår

Gråsten Elevers bestyrelse

Formand:

Rasmus H. Lehmann (Årgang 2014), Stensigmose 4, 6300 Broager

Næstformand:

Rikke Solgaard Jensen (Årgang 2023), Skærlund Øst 7, 7330 Brande

Sekretær:

Bent E. Nielsen, Slotsbakken 22, 6300 Gråsten

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Maiken Frøjk Petersen (Årgang 2025), Saksborgvej 16, 6360 Tinglev

Mathias Christoffersen Jensen (Årgang 2024), Nydamvej 50a, 6400 Sønderborg

Gråsten Landbrugsskoles bestyrelse

Formand:

Esben Lauridsen, Hærvejen 14, 6500 Vojens

Næstformand:

Hanne Kryhlmann Iversen, Sarupvej 2, Lysabild, 6470 Sydals

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Søren A. Jensen, Skeldevej 8, Gammelgab, 6300 Broager

Solveig Kappel, Ringgade 28, 6500 Vojens

Christian Lund, Skodborg Kirkevej 5, Skodborg, 6630 Rødding

Henning Jakobsen, Diernæsvej 192, 6100 Haderslev

Robert Beck, Iller Strandvej 10, 6310 Broager

Elevrepræsentanter:

Jes Mathæus Krag, Hoptrup Hovedgade 120, 6100 Haderslev

Dorthe Andresen, Stadevej 18, 6360 Tinglev

Personalerepræsentanter:

Morten Alnor-Bonefeld, Snogbæk Nederby 10, 6400 Sønderborg

Christian Nørgaard Carlsen, Vårhøj 23, 6300 Gråsten

Ledelsesrepræsentant:

Forstander Bjarne Ebbesen, Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten

Åbent Hus på Gråsten Landbrugsskole: Lørdag d. 31. januar 2026 kl. 10-14

Følg Gråsten Landbrugsskole på facebook og på www.gl.dk!

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.