Mad og drikke, indretning og atmosfære. Det perfekte mix af de elementer er med til at løfte oplevelsen, når vi går på restaurant eller bar. Lyden og designet kan have næsten lige så stor indflydelse som det på tallerkenen og i glasset. Er vi omgivet af støj, så vi må hæve stemmen for at tale sammen? Eller er vi en del af en hyggelig kulisse med tilpas summen og gennemtænkt elegance?
I magasinet her kan du opleve en række inspirerende eksempler på restauranter og barer, hvor der er tænkt over detaljerne for at sikre den helt rigtige atmosfære. I dem alle er Troldtekt akustikløsninger med til at få akustik og æstetik til at gå op i en højere enhed.