Magasinet Bus 4 - 2026

Magasinet Bus

Torsdag 30. april 2026 - nummer 4 - 14. årgang

Vi så på brint og busser i Bonn

Læs mere side 22 - 31

Læs mere side 11

Sammenlægning af to regioner kan få alvorlige konsekvenser for den regionale kollektive bustransport

Læs mere side 14 - 17

Læs mere side 32

Læs mere side 33 14-årig stjal bybus i Norge - og kørte til Sverige

Polske brintbusser skal køre i Ruhr

Politiet tjekkede busser og udskrev bøder

Togene er igen på sporet

Læs mere side 62

Flextrafik er fyldt 25 år

Læs mere side 12

Tankevækkende

Om morgenen torsdag 23. april kørte to lokaltog sammen på Gribskovbanen. Ulykken udløste i løbet af meget kort tid store og mange overskrifter - og billeder og videoklip. 18 mennesker kom til skade - fem alvorligt - blandt andet de to lokomotivførere. Dækningen var detaljeret. Medierne viste klip fra ulykkesstedet lige efter ulykken, før oprydningsarbejdet var begyndt, da den først kranbil ankom til stedet, da den begyndte at løfte togene fri - og da den var færdig. Banestrækningen var ikke forsynet med automatisk togkontrol, ATC - et system, der eksempelvis kan bremse et tog, hvis det kører forbi et stopsignal.

Tankevækkende

Lokaltog er en del af trafikselskabet Movia, der er ejet af kommunerne og de to regioner på Sjælland. Movia's bestyrelse består af politikere fra regioner og kommuner.

Efter en ulykke på Hornbækbanen i 2002, der i dag er en del af Lokaltogs banestrækinger, blev der installeret sikkerhedssystemet Automatic Train Protection denne banestrækning. Det er kommet frem, at Lokaltog for et part år siden fik at vide, at der var risiko for, at der ville ske en ulykke. Efter ulykken torsdag 23. april var borgmestre i flere nordsjællandske kommuner ude at kræve handling nu. Gribskovbanen skal forsynes med et sikkerhedssystem, der kan forebygge, at to tog kører ind i hinanden.

Tankevækkende

Sidste sommer kørte en vogntog med gylle i tanken ud foran et tog, der var på vej fra Kliplev til Sønderborg. En 60årig kvinde mistede livet, fem personer kom svært til skade - to var i kritisk tilstand, mens 22 personer kom lettere til skade. Der var 106 mennesker med toget, da ulykken skete.Efterfølgende er der blevet fældet træer ved overskæringerne for at forbedre oversigten og opsat videoovervågning. Planen er at opsætte bomme i løbet af det næste års tid.

Det er tankevækkende, at der skal ske voldsomme ulykker, før en mulig risiko en ulykke bliver taget alvorligt.

Det er også tankevækkende, at det faktisk er ret sjældent, at der sker alvorlige ulykker på banen - som man kunne have forebygget - eksempelvis med et AKT-system eller bomme.

På denne plads tillader vi os at tænke den tanke, at det kan være en rigtig god idé at tænke sig om, inden man hænger nogen op i det nærmeste lyssignal som ansvarlig for, at noget gik galt.

Hvad hjælper det at finde den ansvarlige, hvis der ikke bliver draget brugbare konklusioner og taget initiativer til at forebygge tilsvarende ulykker.

Jesper Christensen, chefredaktør

Magasinet Bus bliver udgivet af transportnyhederne.dk

Skolebakken 7, 1. tv

DK-8000 Aarhus C

Telefon: +45 2720 2531

Ansvarshavende redaktør: Jesper Christensen

Redaktionen kan også kontaktes på email: redaktionen@transportnyhederne.dk

Magasinet Bus udsendes frit til alle med interesse i området for passagertransport - med fokus på transport med bus, minibus og taxi. Magasinet Bus ser også på andre områder for passagertransport, der berører transport med bus, minibus og taxi - eksempelvis tog og færger. Magasinet Bus udkom første gang i efteråret 2012.

SETRA 531 DT dobbeltdækker

klar til levering fra maj

Hos Hessel Bus har vi flere SETRA 531 DT på lager til hurtig levering.

SETRA 531 DT er udviklet til effektiv højkapacitetskørsel med fokus på driftssikkerhed, komfort og økonomi. Modellen er opbygget med SETRAs velkendte konstruktion og aerodynamiske design, som bidrager til både stabil kørsel og optimeret brændstofforbrug.

Skal en af dem i drift hos jer?

Kontakt: Claus Korsgaard mobil: +45 5637 0063

e-mail: c.korsgaard@hesselbus.dk Eller læs mere på hesselbus.dk

Kollektiv transport

Flextur skal køre hele natten i tre kommuner

Nyt forsøg med Flextur efter klokken 23 giver de lokale i Egedal, Furesø og Holbæk Kommuner muligheden for at komme hjem om natten med kollektiv transport. I dag kan Flextur benyttes frem til klokken 23.00, mens andre dele af flextrafikken under trafikselskabet Movia kører døgnet rundt

Den udvidede køretid for Flextur de i tre kommuner giver flere mulighed for kollektiv transport ud på de sene timer.

Natudvidelsen af Flextur, der supplerer den køreplanlagte kollektive transport med bussser, sker som et forsøg i samarbejde med Holbæk, Furesø og Egedal Kommuner. Forsøget forventes at gå i gang til august 2026.

- Vi ved, hvor vigtig kollektiv transport er for at kunne leve et aktivt liv, deltage i sociale fællesskaber og få hverdagen til at hænge sammen. Med det her tiltag vil vi undersøge, om vi kan øge mobiliteten for de lokale ved at bruge Movia Flextrafik, der i forvejen kører døgnet rundt, siger Pernille Appel-Hansen, der er mobilitetschef i Movia.

Fra tidlig lukketid til bedre sammenhæng

Formålet med forsøget er en del af Movia's arbejde med at give beboere i landdistrikter og lokalsamfund bedre og mere sammenhængende transportmuligheder. Ved at afprøve fleksible løsninger - som udvidelse af Flextur - kan den kollektive trafik også fungere dér, hvor der er langt mellem husene, og hvor faste ruter ikke giver mening. Samtidig får kommunerne et nyt redskab til at styrke mobiliteten for deres borgere, som måske har få alternativer i dag.

Erfaringer fra andre forsøg og tiltag i landdistrikter viser, at natbusser og nattog kan have stor betydning for menneskers oplevelse af frihed og muligheder - også selvom tilbuddet kan være begrænset. Særligt unge har peget på, at transport om natten gør det lettere at passe job, uddannelse og et aktivt socialt liv.

Klare rammer for natkørsel

Movia forklarer, at forsøget skal supplere den eksisterende kollektive transport og indrettes med tydelige rammer.

Blandt andet vil der være særlige vilkår for natkørsel, så tilbuddet fungerer som et lokalt mobilitetstilbud og ikke som en erstatning for andre transportformer. Derfor gennemføres forsøget i tæt samarbejde med kommunerne og med fokus på en ansvarlig indretning af tilbuddet.

Forsøget med udvidet Flextur skal give viden om, hvordan passagererne bruger tilbuddet, og hvilke økonomiske og praktiske konsekvenser det har.

Lidt om Flextur-forsøget:

• og Furesø

Forsøg i tre kommuner: Holbæk, Egedal

• behov - og efter klokken 23

I forsøget kan Flextur bestilles efter

Udvidelsen af Flextur er mulig, fordi

• Movia Flextrafik i for vejen kører døgnet rundt med handicap- og patientkørsel

• Skal supplere eksisterende transporttil-

Indrettes med klare rammer for natkørsel

• bud og øge mobiliteten

Evalueringen skal afdække brug, øko-

nomi og administration

Resultaterne skal bruges til at vurdere,

om løsningen kan videreudvikles eller udbredes til flere områder

Kollektiv transport

Høje oliepriser har fået færgeselskab til at sætte farten ned på overfarten

Ærøexpressen, der sejler mellem Rudkøbing på Langeland og Marstal på Ærø, har sat farten ned, så færgen bruger lidt mindre brændstof på at sejle mellem de to havne

Ærøexpressen skriver på sin hjemmeside, at valget stod mellem at sætte billetprisen op eller sejle langsommere.

Rederiet har valgt det sidste, hvilket betyder, at Ærøexpressen sejler lige så snart, alle bookede biler og passagerer er kommet ombord. Færgen sejler dog ikke tidligere end 10 minutter før planmæssig afgang.

Hos Ærøexpressen opfordrer man til, at man er ved færgen senest 10 minutter før planmæssig afgang, så færgen kan komme tidligere afsted og dermed bruge mindre brændstof.

Ærøexpressen opfordrer til, at man booker plads, så rederiets personale kan se, at man skal med.

Har man ikke booket plads, men er ved færgen senest 10 minutter før planmæssig afgang, kan man stadig komme med, hvis der ellers er plads på færgen.

Kollektiv transport

Busterminalerne i Rudkøbing og Otterup bliver opgraderet

FynBus har tildelt midler til to projekter, der skal gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Borgerne i Rudkøbing og Otterup kan se frem til, at busterminalerne i de to byer får et markant løft.

Sidste år startede FynBus en åben ansøgningsrunde for kommunerne - med fokus på udvikling og opgradering af knudepunkter i den kollektive trafik.

Projektet skal skabe bedre rammer for kunderne på det regionale A-bus-net, og dermed være med til at få flere passagerer i busserne og give værdi for lokalområdet.

Pengene i puljen kommer fra Region Syddanmark, og FynBus har været med til at kvalificere og udvælge projekterne.

- Region Syddanmark har øremærket syv millioner kroner til udvikling af knudepunkter over de kommende år i hele Syddanmark. Vores mål er at skabe knudepunkter, der understøtter skift mellem transportformer, sammenbinder mo-

Kollektiv transport

bilitetsløsninger og inviterer borgere og besøgende ind i den kollektive transport - og som samtidig skaber bymæssig værdi i lokalområdet og bidrager til stedsudvikling, sammenhængskraft, livskvalitet og fællesskab, siger Kim Johansen (S), der er regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og næstformand for FynBus’ bestyrelse.

Puljemidlerne giver FynBus mulighed for at bidrage med halvdelen af pengene til de to projekter - 502.000 kroner til Nordfyns Kommune og 734.000 kroner til Langeland Kommune. Begge kommuner bidrager selv med samme beløb.

Kommunerne forventer, at forbedringerne bliver gennemført i 2026.

Om de to projekter:

Ombygning af busterminalen på Banepladsen i Otterup:

Banepladsen omdannes, så det bliver en mere indbydende og moderne busterminal med bedre ventefaciliteter og aktuel trafikinformation.

Nye busbaner

• En tydeligt skiltet holdeplads, hvor man kan stige af og på flextrafik

• Nye lyse og trygge ventefaciliteter i glas

• Infoskærme med busafgange i realtid

• Overdækket cykelparkering

• Området gøres mere åbent - blandt andet ved at fjerne buske

• Pakkebokse fra flere udbydere

• Opgradering af busterminalen i Rudkøbing:

Busterminalen skal omdannes til et velkomstcenter, der indbyder til ophold og vil inspirere flere til at tage bussen - både som pendler og til ture ud på Langeland og andre steder i det Sydfynske Øhav.

• med mere tidssvarende faciliteter.

Bygningerne på plads A og B opgraderes med formidlingsmateriale, males og istandsættes

Nye bænke

• Nye fritstående legeredskaber

• Bede og beplantning

• Bedre skiltning og vejvisning

• Trafikdæmpende print på vejbanen mellem plads A og B

• Langeland Kommune har ønsket at inddrage borgerne i udformningen af den nye busterminal, så den bliver et sted, der afspejler lokalområdets behov og ønsker. Derfor kunne borgere og andre interessenter komme med input og idéer, da repræsentanter fra Langeland Kommune torsdag 26. marts var til stede på busterminalen. Forslag og kommentarer til projektet kan også indsendes på mail til Teknik og Miljø i Langelands Kommune.

Kollektiv transport

Hvis man viil besøge Kunsten i Aalborg, kan man rejse gratis med NT’s busser og tog, hvis man køber sin entre-billet online. (Foto: Jesper Christensen)

Nyt samarbejde giver gratis bus og tog til kunst

Resten af året kan man køre gratis med NT-busser og NJ-tog til Kunsten i Aalborg, hvis man køber entrébillet online. Det er resultatet af et samarbejde mellem Kunsten Museum of Modern Art Aalborg og Nordjyllands Trafikselskab (NT)

Hvis man som gæst på Kunsten køber entrébilletten online, får man automatisk en gratis billet, som giver adgang til at rejse med alle NT-busser og NJ-tog i hele Region Nordjylland på dagen for museumsbesøget. Man viser blot sin museumsbillet i bussen eller toget.

Årskort-holdere kan også få adgang til en gratis NT-transportbillet ved at hente en personlig rabatkode på kunsten.dk/NT-billet. Billetten giver adgang til fri transport i løbet af én valgfri dag - både ud og hjem.

Formålet med ordningen er at skabe bedre sammenhæng mellem kultur og mobilitet i Nordjylland. Samtidig skal initiativet gøre det lettere for både lokale og turister at vælge den kollektive transport og bidrage til den grønne omstilling.

Kollektiv transport

- Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt at besøge Kunsten - også uden bil. Med den her aftale kan vores gæster tage bussen eller toget gratis og få en mere afslappet rejse til og fra museet. Samtidig fjerner vi noget af presset på parkeringspladserne og understøtter en mere bæredygtig måde at tage på museum, siger Lasse Andersson, der er direktør på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

Gratis transport til 75 institutioner

Samarbejdet omfatter også gratis transport for de i alt 75 nordjyske skoler, der skal besøge Kunsten i forbindelse med et undervisningsforløb om Kunstens kommende Picasso-udstilling.

Hos NT er man glade for, at kollektiv transport kan være med til at bakke op om regionens kulturliv.

- Hos NT arbejder vi for, at den kollektive trafik skal være et nemt og attraktivt valg i hverdagen såvel som i fritiden. Samarbejdet med Kunsten er et godt eksempel på, hvordan vi sammen med stærke nordjyske aktører kan gøre det lettere for flere at vælge bus og tog til store oplevelser, siger Sarah Guldhammer, der er leder for Marketing & Kommunikation hos Nordjyllands Trafikselskab.

Med samarbejdet ønsker Kunsten og NT at styrke tilgængeligheden til kulturlivet, mindske biltrafik og skabe en mere miljøvenlig vej til store kunstoplevelser.

Samarbejdet er et pilotprojekt, der løber til og med 31. december 2026.

Kollektiv transport

Letbanetogene mellem Odder og Aarhus kører ikke frem til søndag 17. maj på grund af sporarbejde i Aarhus. (Foto. Jesper Christensen)

Sporarbejde i Aarhus betyder busser i stedet for letbanetog til Odder

Banedanmarks arbejde med at ombygge jernbanen i Aarhus betyder, at letbanestrækningen mod Odder blev lukket ned fra søndag aften 19. april og først åbner søndag 17. maj. I de fire uger, hvor letbanestrækning L2 mellem Odder og Aarhus er lukket, indsætter trafikselskabet Midttrafik busser som erstatning og henviser derudover til den eksisterende busdrift mellem Aarhus og Odder

Midttrafik indsætter erstatningsbusser i perioden og oplyser, at Rute 81 kører mellem Odder og Viby Torv via Malling, Mårslet og Tranbjerg. Derudover kan Rejseplanen hjælpe med at finde alternativer til Letbanen med de almindelige busruter.

Kollektiv transport

I forbindelse med de fire uger uden L2 peger

Midttrafik på følgende alternativer med bus:

Odder og Malling:

81, 100, 103 og 302

Beder:

81, 100, 103 og 302

Mårslet: 16, 81

Tranbjerg:

4A, 17, 81 og 202

Viby:

1A, 4A, 11, 14, 81 og 200

Her kan Rute 81 være en god mulighed for dem, der ønsker forbindelse mod Odder eller til uddannelsesinstitutionerne på Gunnar Clausens Vej.

14-årig stjal bybus i Norge og kørte til Sverige

Omkring klokken fire natten til tirsdag 14. april kunne den norske busoperatør, Ruter, konstatere, at der manglede en bybus i en garage i Vestby lidt syd for Oslo. Hos Ruter kunne man også se, at den manglende bus på det tidspunkt var ved Uddevalla og kørte mod Stenungsund omkring 50 kilometer nord for Göteborg

Da svensk politi fik stoppet bussen, så de, at det var en 14-årig dreng, der sad bag rattet.

Ifølge flere norske medier havde han styr på at køre bussen. Han kørte hverken usikkert eller langt under fartgrænsen, har Jens Andersson fra det svenske politi udtalt til det norske medie VG.

Både norsk og svensk politi efterforsker sagen om den 14-årige bustyv, der er nu i svensk politis varetægt, mens repræsentanter fra de sociale myndigheder i Norge er på vej for at hente ham. Ifølge VG vil han blive anmeldt for ulovlig kørsel og blive overdraget til sine forældre i samarbejde med norske myndigheder.

Der var ingen andre end den 14-årige i bussen, ingen kom til skade og politiet modtog ingen anmeldelser om mistænkelig kørsel fra andre bilister på vejen.

En tilbageberegning viser, at den 14-årige må have taget bussen fra Ruter i Vestby ved Oslo på et tidspunkt før klokken et den pågældende nat, hvis han skulle kunne nå til Stenungsund omkring klokken fire.

Kollektiv transport

(Foto/Copyright: Movia)

Flextrafik er fyldt 25 år

Lørdag 18. april fyldte Flextrafik 25 år. Det, der begyndte som et lille forsøg i Bjergsted kommune på Vestsjælland, er i dag blevet en vigtig del af den kollektive transport og en del af de ydelser, som samfundet leverer til sine borgere

- Flextrafik er i virkeligheden en form for transportvelfærd. Den gør det muligt for mennesker at komme til behandling, klare hverdagsærinder og deltage i samfundslivet - også selv om de ikke har bil eller bor langt fra bus og tog, siger Niels Agerbo, der er driftschef i Movia Flextrafik og tidligere projektansvarlig for opstarten af Flextrafik i Vestsjællands Trafikselskab i 2000'erne.

Kørsel på passagernes behov Flextrafik blev oprindeligt etableret for at sikre transport til mennesker, der ikke havde adgang til den øvrige kollektive trafik. I dag omfatter flextrafikken hos trafikselskabet Movia blandt andet handicapkørsel, patienttransport og fleksibel kørsel i kommuner og regioner.

Transporten er afgørende for, at børn i landområder klan komme til fritidsaktiviteter. Det gælder også patienter, ældre og mennesker med handicap, der kan have svært ved at bruge den øvrige kollektive transport. Hovedparten af passagerne har reelt ikke et alternativ til Flextrafik, når de skal transportere sig.

Kollektiv transport

Flextrafik er også afgørende for, at patienter kan komme til ofte livsvigtig behandling hos læger, speciallæger og på sygehuse. Flextrafik er bindeleddet mellem borgerens hjem og en offentlig ydelse som for eksempelvis genoptræning - og også borgerens sociale liv.

- Vi kan tydeligt mærke værdien af de forskellige produkter, vi tilbyder i Movia Flextrafik - det har stor betydning i passagernes hverdag, at vi kan køre dem til og fra sociale aktiviteter, indkøb og behandling. Det er fantastisk at se, hvordan det har udviklet sig, siden vi startede i det små på Vestsjælland, siger Tina Søndergaard, teamleder i Movia og mangeårig medarbejder i Flextrafik.

Fra lokalt forsøg til millionvis af ture Flextrafik begyndte i 2001 i Kalundborg under Vestsjællands Trafikselskab, hvor projektet VestTur blev lanceret som en ny måde at sikre mobilitet i områder med begrænset kollektiv trafik.

Det første år blev der kørt omkring 3.500 ture. I 2025 blev der kørt omkring 316.000 Flexture i Movia's område - og samlet set er der gennem årene blevet kørt mere end 4,5 millioner Flexture alene (fra adresse til adresse).

Det samlede årlige passagertal i Flextrafik er tidoblet, siden Movia blev stiftet i 2007. Dengang var der 413.000 ture i Flextrafik - i 2025 kørte Movia Flextrafik 3,5 millioner ture.

- Flextrafik er et godt eksempel på, hvordan kollektiv transport, velfærd og innovation kan gå hånd i hånd. Med moderne planlægning kan vi samle og koordinere ture, så mange forskellige borgere kan komme rundt hver dag, siger Niels Agerbo, der er driftschef i Movia Flextrafik.

Om Flextrafikken hos trafikselskabet Movia:

• Trafikselskab

Startede i 2000 som pilotforsøg i Bjergsted Kommune under Vestsjællands

• ViaTur, var 18. april 2001 i Kalundborg Kommune

Officiel begyndelse for Flextrafik, der udsprang af projekterne VestTur og

• Flexture i Movia's område

I 2001 blev der kørt omkring 3.500 ture. I 2025 blev der kørt ca. 316.000

• 2007

I 2026 runder Flextrafik 50 millioner ture siden etableringen af Movia i

• Sjælland

Siden 2008 har Movia kørt 6,4 millioner patienter til sygehuse i Region

I Movia's første år i 2007 blev der kørt omkring 383.000 handicapkørsler. I

• 2025 var tallet steget til omkring 865.000. Samlet har Movia kørt 7,3 millioner borgere i Flexhandicap siden 2008

• kommunale ordninger Flexrute, Flexkommune, Flexhandicap samt de åbne muligheder, Flextur og Plustur

Movia Flextrafiks kørselsordninger: Flexpatient i Region Sjælland, de

Kollektiv transport

Sundhedsreformen fra 2025:

Sammenlægning af to regioner kan få alvorlige konsekvenser for den regionale kollektive bustransport

Et politisk flertal på Christiansborg vedtog sidste år, at Region Sjælland og Region Hovedstaden skulle lægges sammen til en stor region - Region Østdanmark - som et led i "Sudhedsreformen", der betyder en rammereduktion for den nye region. Da regionerne håndterer andet en sundhed - eksempelvis regional udvikling og kollektiv transport - betyder sammenlægningen, at den nye region umiddelbart får knap 150 millioner kroner mindre til regional udvikling og kollektiv transport - og det kan betyde, at de regionale politikere må svinge sparekniven og skære regionale busruter væk

Hvis det under de kommende forhandlinger om regionernes økonomi viser sig umuligt for Region Østdanmark at få økonomisk kompensation, kan det blive nødvendigt at skære regionale busforbindelser væk, da der på transportområdet vil blive tale om en besparelse på omkring 100 millioner kroner.

Fakta om regional kollektiv trafik i Østdanmark:

• ner og ejer 43 procent af Hovedstadens Letbane

Region Hovedstaden og Region Sjælland har i dag ansvaret for 59 buslinjer, 9 lokalba-

Der kører regional kollektiv trafik i samtlige 45 kommuner på Sjælland og øerne. De re-

• gionale busser og -tog transporterer ca. 40 millioner. passagerer i 2025. To tredjedele af passagererne sidder i S-busserne. 17 procent af passagererne sidder i R-busserne. 12 procent benytter lokaltog og 6 procent benytter de øvrige buslinjer. Dertil forventes op mod 14 millioner passagerer årligt på Hovedstadens Letbane i løbet af de næste 5 år

• på kollektiv trafik

De to regioner bruger i dag ca. 69 procent af det samlede budget til regional udvikling

En stor del af budgettet dækker udgifter til lokalbanernes infrastruktur, afbetaling på

• anlæg af Hovedstadens Letbane, pension til tidligere tjenestemandsansatte ved lokalbanerne og en fast, lovbestemt andel af trafikselskabet Movia's administrationsomkostninger

• ligt at lave nedskæringer

Ca. 28 procent af budgettet til kollektiv trafik er direkte busdriftsudgifter, hvor det er mu-

På grund af bindinger i bloktilskuddet og investeringstilskuddet, er det kun i meget be-

• grænset omfang muligt at skære i driften på lokalbanerne eller helt at nedlægge banestrækninger og samtidig opnå en besparelse

(Kilde: Frederikssund Kommune - Punkt 51, bilag 2. tirsdag 7. april 2026)

Kollektiv transport

De regionale busser forbinder købstæder, uddannelsessteder, hospitaler og arbejdspladser. De sikrer mobilitet for borgere uden bil og skaber sammenhæng - særligt i de trafikkorridorer, hvor der ikke er togforbindelser mellem land og by.

Et bilag om konsekvenserne, som politikerne i Frederikssund Kommune fik i forbindelse med et byrådsmøde i marts, fremgår det, at en besparelse på 100 millioner kroner vil få meget store konsekvenser for mobiliteten på Sjælland.

I bilaget står der blandt andet:

• føre til mere biltrafik, øget trængsel og dårligere livskvalitet - særligt i myldretiden

I praksis svarer det til at nedlægge alle S-busser I byerne, hvilket vil betyde flere biler på vejene, der vil

• Besparelsen svarer til at nedlægge alle R-busser, hvilket vil betyde, at det regionale kollektive net vil

• blive så stormasket, at unge i store dele af vores geografi vil stå uden mulighed for at komme til for eksempel en

• ungdomsuddannelse

• kerer borgere helt at miste adgang til kollektiv transport

Sammenhængen mellem land og by bliver ødelagt. I store dele af geografien uden for hovedstadsområdet risi-

• mod 22 millioner årlige passagerer vil miste deres buslinje

En besparelse på 100 millioner kroner svarer til at reducere en tredjedel af busdriften. Det kan betyde, at op

Da størstedelen af regionernes trafikbudget er bundet til faste udgifter til lokalbaner, letbane og lovbestemte betalinger, vil besparelsen primært skulle findes på busdriften.

I bilaget til byrådsmødet i Frederikssund Kommune i marts bliver der skitseret to muligheder for at skære 100 millioner kroner væk - det svarer til omkring en tredjedel af regionens budget til busdrift.

1. Nedlægge store dele af de mest benyttede linjer

Det kan for eksempel ske ved at nedlægge alle S-busser eller alle R-busser, hvilket vil ramme millioner af passagerer og skabe markant dårligere mobilitet i de store trafikkorridorer

2. Nedlægge linier med færrest passagerer

Det vil især ramme tyndt befolkede områder på Sjælland og øerne. Her risikerer borgere helt at miste adgang til kollektiv transport og forbindelser til uddannelse og knudepunkter

I bilaget står der videre, at uanset hvordan besparelserne gennemføres, vil det få store konsekvenser:

I byerne vil færre busser føre til mere biltrafik og øget trængsel, særligt i myldretiden

I geografien udenfor Hovedstadsområdet vil besparelserne skabe store huller i busnettet, hvor unge og borgere uden bil mister muligheden for at komme til uddannelse, arbejde og offentlige tilbud

Interesserede kan læse se mere om konsekvenserne her:

Kollektiv transport

Sundhedsreformen fra

2025:

Udvalg i Region Hovedstaden afviser en præmissen om færre busser

Den kommende Region Østdanmark, der kommer til at bestå af Region Sjælland og Region Hovedstaden, får umiddelbart godt 100 millioner kroner mindre til rådighed for at drive kollektiv transport for. Det kan betyde, at en stor del af de regionale busforbindelser må skæres væk. Udsigten til at skulle sære god 100 millioner kroner af budgettet til kollektiv transport har fået det forberedende udvalg for regional udvikling i Region Østdanmark til at reagere

Udvalg har holdt sit første møde og er enige om at afvise at lægge besparelser på den kollektive trafik til grund for arbejdet med budget 2027 for den nye region. I stedet vil udvalget i første omgang skabe et solidt overblik frem mod budgetprocessen og arbejde for, at løsningen findes i de kommende økonomiforhandlinger med Staten.

Udvalget ønsker derfor ikke på nuværende tidspunkt at indgå i konkrete drøftelser om reduktioner i busdriften. - Vi går ikke ind på en præmis om, at der skal skæres i den kollektive trafik. For os handler det først og fremmest om at sikre, at borgerne kan komme til arbejde, uddannelse og sundhedstilbud. Det kræver, at vi får det fulde overblik og finder løsninger, der ikke forringer mobiliteten, siger formanden for udvalget, Line Ervolder (K).

Et stort ansvar fra første dag

Udvalget står over for en opgave, der både er fagligt kompleks og har stor betydning for borgernes hverdag.

- Vi har i udvalget taget hul på en stor og krævende opgave. Det er et ansvar, vi tager meget alvorligt, og vi skylder borgerne at gøre det grundigt og ordentligt, før vi træffer beslutninger, siger Line Ervolder.

Udvalget vil arbejde videre med analyser og drøftelser frem mod de kommende økonomiforhandlinger og budgetprocessen, så der kan findes løsninger, der hænger sammen - både økonomisk og i forhold til borgernes behov.

Alle skal bidrage til løsningen

I det videre arbejde forventer udvalget, at alle parter bidrager - også trafikselskabet Movia.

- Vi skal ikke starte med at diskutere, hvilke buslinjer der kan skæres væk. Den kollektive trafik er afgørende for sammenhængen i Østdanmark. Derfor forventer vi også, at Movia bidrager konstruktivt og ser på, hvordan fællesudgifter og administration kan reduceres, før borgernes busforbindelser overhovedet kommer i spil, siger næstformand i udvalget, Bruno Jerup (EL).

Løsningen skal findes med staten

Udvalget understreger, at de økonomiske rammer i høj grad fastlægges nationalt, og at der derfor er behov for en løsning i de kommende økonomiforhandlinger.

- Det her er en udfordring, der skal løses nationalt. Vi forventer, at der i økonomiaftalen bliver taget ansvar for, at vi fortsat kan opretholde den kollektive trafik, beskytte grundvandet og løfte vores uddannelsesopgaver på en fornuftig måde, siger Line Ervolder (K).

Kollektiv transport

Udvalget fortsætter arbejdet med at opbygge et solidt beslutningsgrundlag frem mod budgetprocessen.

Ud over færre penge til at drive kollektive transport for, vil den nye Region Østdanmark også have færre midler til eksempelvis beskyttelse af grundvandet.

Figur 2: Buslinjer markeret med lilla nedlægges ved mulige besparelser på 100 mio. kr. Linjerne er med størst tilskudsbehov pr. passager. (Illustration: Bilag til dagsorden i Frederikssund Kommune)

Bus 4 - 2026 - Side 17

Kollektiv transport

Rutebilstationen i Knebel er et centralt knudepunkt for flexbustute 121. Siden juli 2025, hvor felxbusruten begyndte at køre, har der været omkring 100 passager om måneden. Før det, havde Rute 121 i gennemsnit 13,5 passager om måneden. (Foto: Jesper Christensen)

Flexbus hvert kvarter er blevet populært

Flexbus med afgang hvert kvarter fra området ved Skødshoved og Kalø har siden juli sidste år gjort det lettere for borgerne at komme til og fra Rønde - og videre med bus til Aarhus og Ebeltoft. Bag det nye mobilitetstilbud står Region Midtjylland, Syddjurs Kommune og Midttrafik. Sammen har de udviklet en række tiltag, der med finansiering fra Trafikstyrelsen, skal styrke mobiliteten på Djursland

"Fra dit kvarter hvert kvarter". Sådan lyder budskabet i den kampagne, der skal gøre flere borgere opmærksomme på, at flexbusrute 121 kører fra eksempelvis Knebel på Mols hvert kvarter til og fra Rønde på hverdage mellem klokken 6.00 og 19.00. Herfra kan turen eksempelvis fortsætte med rute 123 mod enten Ebeltoft eller Aarhus.

Hos Region Midtjylland arbejder man målrettet med løsninger, der kan sikre gode forbindelser fra mindre bysamfund og videre til større byer som eksempelvis Aarhus.

- Alt for mange oplever, at rejsen stopper, før den rigtig er begyndt. Derfor arbejder vi for, at den første og sidste del af rejsen hænger bedre sammen, også i mindre bysamfund, siger Per Møller Jensen (S), der er formand for Udvalg for regional udvikling fortæller:

Kollektiv transport

- Med Flexbusrute 121 gør vi det nemt at komme til og fra de store busforbindelser i Rønde, og snart starter vi vores tredje projekt med delecykler, denne gang med fokus på at komme til og fra den offentlige transport, siger han videre.

Stort spring i efterspørgsel af flexbus

Cirka 100 kunder om måneden har benyttet sig af det nye mobilitetstiltag, siden det blev indført i juli 2025. Til sammenligning var der i gennemsnit 13,5 kunder om måneden med Rute 121 i perioden januar-juni 2025.

- I Syddjurs er vi kendetegnet ved små lokalsamfund og store afstande, og det stiller særlige krav til vores kollektive trafik. Med flexbus får vi en mere fleksibel løsning, der passer bedre til borgernes hverdag - og den stigende efterspørgsel viser, at vi er på rette vej, siger formand for Natur-, teknik og miljøudvalget i Syddjurs Kommune, Kim Lykke Jensen (SF), der glæder sig over den stigende efterspørgsel.

Samarbejde om bedre mobilitet

Region Midtjylland, Syddjurs Kommune samarbejder med trafikselskabet Midttrafik om at styrke mobiliteten på Djursland. Med finansiering af Trafikstyrelsens puljemidler er der flere forbedringer og tiltag i støbeskeen hos de tre parter.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fortaler for flextrafik som mobilitetsløsning i de områder, hvor almindelig busdrift ikke er økonomisk gangbart. Jeg bruger det ofte selv, og det fungerer godt, siger Midttrafiks bestyrelsesformand, Claus Leick (SF), der også er medlem af kommunalbestyrelsen i Skanderborg Kommune og bor i Ry mellem Skanderborg og Silkeborg.

Han ser store muligheder for udvikling af Midttrafiks produkter i samarbejdet.

- I det her samarbejde har vi mulighed for at teste, hvordan et forbedret flexbus-tilbud og målrettet markedsføring påvirker efterspørgsel og kendskab til vores produkter. Samtidig kan vi med midler fra Trafikstyrelsen udvikle og teste nye tiltag, der ikke bare gavner kunderne på Syddjurs, men også i resten af Midttrafiks område.

Fakta om flexbus:

Flexbusrute 121 er en flexbus og dermed kollektiv trafik på bestilling og efter behov.

• Flexbussen kører kun, hvis kunderne har bestilt en afgang mindst en time før afgang. Bestilling foregår direkte på Rejseplanen, der også viser de mange daglige afgange, som rute 121 kan bestilles til. Det er også muligt at bestille pr. telefon.

Med flexbus bliver kunderne kørt fra stoppested til stoppested som med en almindelig • rutebus. Turen foregår bare i en bil, som ikke følger bussens rute, men kundernes efterspørgsel. Prisen fra A til B koster det samme som en tur med bussen, og kunderne kan bruge de samme billettyper, undtagen det fysiske Rejsekort, Rejsekort-appen og Basiskortet.

• undersøgelser, som trafikselskabet løbende gennemfører.

Kundernes tilfredshed med flexbus ligger ifølge Midttrafik på et højt niveau i de kunde-

Transport og miljø

Togoperatør:

Cyklen og toget er hinandens bedste venner

Kombinationen af cykel og tog er et af de stærkeste våben i den grønne omstilling. Den sparer CO2, reducerer trængsel i byerne og forbedrer den enkeltes sundhed. Det fremhæver DSB, som i samarbejder med rådgivningsvirksomheden Cowi har lanceret en ny faktabaseret transportguide

Guiden sammenligner alt fra tog, bus og bil til cykel, fly og færge på tre centrale parametre:

Klima - CO2-udledning pr. person-km

• Trængsel - pladsforbrug i byerne og myldretidspåvirkning

• Sundhed - fysisk aktivitet og forventet levetid

• Konklusionen er, at cyklen vinder på alle tre områder, mens toget ofte slår bil, bus og fly. Og når man kombinerer cykel og tog, bliver effekten ifølge DSB’s bæredygtighedschef, Aske Mastrup Wieth-Knudsen, endnu større.

Han peger på, at DSB ønsker at øge opmærksomheden på fordele og ulemper ved forskellige transportformer såsom cykel, tog, bus, (el)bil, fly og skib.

- Vi vil gerne bringe fakta til bordet om, hvordan transportformer påvirker os og samfundet. Her er det væsentligt at se på netop klima, trængsel og sundhed, siger han og uddyber, at trængsel er et stigende problem i landets større byer.

Transport og miljø

- Her spiller transport en afgørende rolle, og vi vil gerne sætte fokus på, at cykler og tog er en vigtig del af løsningen, siger han videre.

For hver af de tre områder i transportguiden - klima, trængsel og sundhed - er budskabet klart: Sigt mod toppen, når du kan.

Et stærkt alternativ

Cyklistforbundet bakker op om budskabet og samarbejder allerede med DSB om bedre cykelparkering ved stationer, muligheder for at tage cyklen med i toget og ikke mindst kampagnen ”Vi cykler til arbejde”, deler man DSB's vurdering.

- Cyklen og toget er hinandens bedste venner. For når vi slår os sammen, er vi et stærkt alternativ til privatbilismen, siger Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag og fremhæver, at cyklen gør en markant forskel - ikke mindst på sundhedsområdet. Ifølge Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme lever mænd, der cykler, i gennemsnit 2,9 år længere end dem, der ikke cykler. For kvinder er tallet 2,2 år.

- Det er rigtig godt, at DSB som en stor aktør går ud med det her budskab, og vi er glade for, at vores transportmiddel - cyklen - ligger øverst, siger Kenneth Øhrberg Krag og peger på, at transportguiden også kan fungere som rettesnor for såvel den enkelte dansker som for politikere, når fremtidens infrastruktur skal planlægges.

Den betragtning deler DSB's Aske Mastrup Wieth-Knudsen.

- Folk må selv vælge, hvordan de transporterer sig. Og selv om nogle måske vil sige, at transportguidens budskab er banalt, er det godt at få det gentaget, så folk har mulighed for at reflektere over deres transportvaner og måske træffe nogle andre valg, siger han.

Interesserede kan læse mere om baggrunden for transportguiden fra DSB og Cowi her:

(Illustrration: DSB)

Vi så på brint og busser i Bonn

Som vi fortalte i sidste nummer af Magasinet Bus, havde det tyske Omnibus Spiegel inviteret til en test af el-og brintbusser i Bonn i dagene fra 23. - 27. marts. Det er et tilbagevendende begivenhed, som giver deltagerne et grundigt indblik i nogle af producenternes nye modeller - og deres teknologi

Tekst og foto: Rolf Brems

Arrangementet foregik på bus-garageanlægget for Bonn’s bytrafik, SWB, som generøst lagde plads og faciliteter til.

Anlægget rummer til dagligt mere end 200 busser, hvoraf de fleste er ledbusser.

Deltagerne, som for de flestes vedkommende er journalister eller repræsentanter for forskellige trafikselskaber, har mulighed for prøvekørsler og bedømme køretøjerne ud fra nogle fastlagte skemaer, som Omnibus Spiegel har lavet til anledningen.

I alt var der fire brintbusser og tre midi-busser på el, som kunne bedømmes. Derudover var der uden for bedømmelsen en Solaris Urbino på brint og en BYD B12b på el, som begge kørte i daglig drift i Køln- og Essen- området. Det gav en god anledning til at bedømme nogle køretøjer, som har oplevet at blive bidt af tidens tand...

Materiel

Som en bonus var der også inviteret to sightseeing-dobbeltdækkere, henholdsvis en Mercedes og en MAN, og begge gamle dieseludgaver. De var blevet elektrificeret - den ene endda hos det danske firma Banke i Nordborg, som vi her på Magasinet Bus sidste år bragte en reportage fra. MAN bussen havde 37 år på bagen, så det var en ”Oldtimer”, noget som vi også ser hvert år, når vi besøger Bonn.

Firmaet Banke i Nordborg er i dag gået konkurs.

Brint i tanken

Køretøjer på brint har efterhånden 60 år på bagen - den første ”brugbare” var en GM-model, om end den ikke var for den almindelige forbruger. I nyere tid var det BMW med deres 7-serie, som udviklede en 12-cylindret motor, som kunne køre på både brint og benzin. Her var teknikken altså en forbrændingsmotor.

Brintbiler i 2026 er et spændende alternativ til både benzin- diesel og el-biler. I stedet for at bruge fossile brændstoffer anvender brintbiler færdigproduceret brint, der i en brændselscelle omdannes til elektricitet, hvor kun vand er restproduktet. Denne teknologi har potentialet til at revolutionere nul-emissionskørsel og blive en vigtig del af fremtidens grønne transportløsninger.

Udfordringen med brint som brændstof er, at den er dyr at fremstille og ikke særlig grøn, hvis man ikke udvikler den på basis af energi fra sol eller vind. Og så er det en proces, der kræver store investeringer - og er omfattet af meget sikkerhed.

For en operatør, som selv vil tanke sine busser, kræver det derfor store investeringer i det stationære anlæg. Oven i det skal så lægges, at brintbusser også er meget dyrere i anskaffelse end eksempelvis en dieselbus - og noget dyrere end en batteribus.

Tremonia, som blev årets bus 2025, fik en del omtale i sidste år i Magasinet Bus, og er derfor udeladt i Bonn-testen.

Materiel

Busserne, vi har med i testen, har brinttanke, oftest placeret på bussens tag, og hvor man altså som sagt leder brinten ind i en brændselscelle, hvor den omdannes til elektricitet, som igen driver bilens elmotor.

Så en brændselscelle fungerer i princippet som et batteri. Den omdanner brændstof og luft direkte til elektricitet i en elektrokemisk proces. I modsætning til et batteri, aflades brændselscellen ikke under brug, fordi den løbende forsynes med brændstof og luft i takt med den elektricitet, den producerer. Denne proces skaber kun vand som biprodukt, hvilket gør brintkøretøjer til et miljøvenligt alternativ uden skadelige udledninger.

Bosch og Brint

Den tyske Bosch-koncern, der er en relativ ny medspiller på brintsiden, havde medbragt sin sidste nye brændselscelle på med en vægt på blot 100 kg - velegnet til mindre busser. Bosch's repræsentant holdt samtidig en lærerigt oplæg.

Brintkøretøjer kombinerer fordelene ved elbiler, lav emission og støjsvag kørsel med hurtig optankning og lang rækkevidde, som vi normalt ser hos benzin- og dieselbiler.

I Danmark er der aktuelt ingen forsøg med brintbusser. Der var et på Ring 3 ved København med en Caetano-bus,

Bosch og deres nye brændselscelle, som med en vægt på 100 kg er velegnet til mindre busser. Se også billedet på næste side.

som ikke gik så godt, da brint-tankanlægget ofte var ude af drift og et i Nordjylland med tre Van Hool-busser. Her gik det nok bedre. I hvert fald sås de ofte i bybilledet, men de havde deres udfordringer.

Førstnævnte bus gik siden til Volanbusz i Budapest i Ungarn, sidstnævnte busser gik til Burkhard Reisebüro i Lindau i Tyskland.

Test og tryghed

Der er flere forskellige typer brændselsceller, men de er alle opbygget efter samme grundprincip. De består af to elektroder (en negativ anode og en positiv katode) adskilt af en elektrolyt. Brint ledes henover anoden og luft henover katoden.

I en type af brændselsceller omdannes brint elektrokemisk på anoden til elektroner og brintioner. Brintionerne vandrer gennem elektrolytten over til katoden samtidig med, at elektroner løber som elektrisk strøm gennem ledningen mellem de to elektroder over til katoden. Her reagerer de med luftens ilt og danner vand og varme.

Med op til 350 Bar’s tryk i brinttankene er der også et vigtigt sikkerhedsperspektiv. Det er ikke alle bus-producenter, der oplyser om bussens sikkerhed vedrørende højspændingsteknologien og brintsystemet. Men det gør Mercedes og de oplyser at batterimodulerne og brinttankene er monteret i stødbeskyttede positioner.

Batterierne er testet og certificeret i henhold til reglerne for farligt gods. Med test udført på cellen, cellemodulet, batteripakken og batterigrupperne i køretøjet vurderer man, at batterisystemerne er ekstremt sikre. Brinttankene gennemgår også omfattende test, herunder sprængtrykstest, modstandsdygtighed over for svingende og ekstreme temperaturer, brandpåvirkning, faldtest, kemisk eksponering med mere.

Med Artemis II og med brint i tankene på vej mod månens bagside i skrivende stund, byder Magasinet Bus velkommen på en mindre mission - ligeledes på brint (og el) - til Bonn og retur.

HY-X fra Wisdom Motor I Zhangzhou I Kina er en nydelig og harmonisk bus

Bussen kom fra Østen - med nul-emissioner i daglig drift

Vi starter ude i Østen, hvor kinesiskes Wisdom Motor fra Zhangzhou, der har baser både i Singapore og Hong Kong, står bag produktet HY-X 12 - en 12 meter lang to-akslet brint-elektrisk bus

Tekst og foto: Rolf Brems

Wisdom blev grundlagt i 2019 i Kina og er en teknologivirksomhed, der designer og producerer nul-emissions erhvervskøretøjer. Man har en vision om at blive en global medspiller for nul-emissions erhvervskøretøjer.

Wisdom har udviklet tre serier af nul-emissionskøretøjsprodukter: V-serien, C-serien og T-serien, som dækker bybusser, luksuriøse turistbusser, logistikkøretøjer - tunge lastbiler og andre erhvervskøretøjer inden for forskellige områder.

Wisdoms produkter er foreløbig blevet homologeret i Storbritannien, Australien, Israel, Japan, Singapore og Hong Kong. Wisdom designede og leverede eksempelvis Hong Kong's første elektriske dobbeltdækkerbus.

Men med HY-X modellen er et relativt nyt tværkontinentalt brintmobilitetsprojekt, hvis første præsentation fandt sted ved Busworld i Bruxelles i oktober 2025, der lægger jord til.

Materiel

I Tyskland er det HY-X International Hydrogen and High Voltage Competence Center GmbH, med base i Düren, der skal stå for den centraleuropæiske forhandling. Som sagt vil man specialisere sig i at understøtte nul-emission erhvervskøretøjer med fokus på batterielektriske og brintbrændsels-celleteknologier. Virksomheden vil både levere service, træning og lokale produktionsløsninger for at fremskynde teknologien.

Prototype på prøvetur

Lad mig være ærlig. Jeg havde ikke de store forventninger til HY-X, og det havde min kollega, som jeg delte prøveturen med heller ikke. Et nyt produkt, og altså en prototype, det kan blive svært. Men ved nærmere eftersyn er det ikke nyt og uprøvet det hele - for drivlinen og forakslen er fra ZF, motoren på op til 330 kW er fra Siemens, mens varme og ventilation er fra Valeo. Og så er det Canadiske Ballard, som leverer fuelcell-batterierne på 110 kW og CATL, som leverer traktions-batterierne, som er på 105 kW.

Således har vi en bus, der godt nok er fra østen, men som er udstyret med - i det her tilfælde – gennemprøvet vestlig teknologi.

En fin og enkel førerplads med de vigtigste knapper placeret efter tysk standard for bybusser.

Panelet til venstre for chaufføren er med både en elektronisk og manuel håndbremse - samt nødstop med mere.

Materiel

Bussens længde er på 12,10 meter og bliver opgivet til en bredde på 2,5 meter, altså 5 cm under maksimalbredden. Tomvægten er på 13.500 kg, hvilket ikke er så ringe, og maksimalvægten er på 18.000 kg.

Møgvejr

i Bonn

Vi skulle prøvekøre bussen den dag, det var et rigtigt møgvejr i Bonn. Temperaturen var kun 3 grader om morgenen, så det var en iskold bus, vi satte os ind i. Men inden vi næsten nåede ud fra garageanlægget, var der kommet varme i kabinen, så det må siges at fungere.

HY-X førerpladsen med et Isri-sæde var enkel og overskuelig med velkendte knapper og kontakter - og indrettet efter de tyske VDF (Verband Deutscher Verkehrsunternehmen) eller på dansk, foreningen af transportvirksomheder. Det betyder, at lige meget hvilken bybus, man som chauffør sætter sig ind i, vil den have en ensartet standard med betjeningsknapper og greb.

Der var god plads til chaufføren, sædet kunne skubbes langt tilbage, men skulle man også indstille rattet, skulle armkræfterne være i orden. Det var næsten for drøjt at justerer, og er helt sikkert et punkt til forbedring.

Ruten for prøvekørslen i Bonn foregik både i byen, på motorvej og en tur op i bakkerne. Min kollega trillede ud af garagen og inden længe, var vi på motorvejen. Bussen virkede meget livlig og lydniveauet i kabinen var meget lavt.

Oven over chaufføren - en lidt uhensigtsmæssige placeringer for skærme til overvågning samt til pre-indstilling af klimaanlæg i bussen.

Materiel

Indretningen var holdt i farverne grå og hvid, meget neutrale og med gule holdestænger. Bussen er en Low entry, men har dog en repos ved bageste stolerække. Den er ikke speciel nem at rengøre, da den ikke har svævende stole, men noget kunne tyde på at det ville blive ændret.

Den bagerste rækker af sæder var adskilt fra bagvæggen af bussen med en form for stor bagagehylde, som reelt var spildplads. Under bagagehylden lå motor og teknikrummet. Inde i kabinen kunne man ikke fornemme, at der var tale om en prototype. Der var en god finish på de materialer, man havde brugt, sæderne var behagelige og hærværkssikrede. Der var en svag lyd fra motor og drivlinen, som skiftede frekvens alt efter, om der blev accelereret eller bremset.

På vej mod garageanlægget var det undertegnede, der skulle køre, og ganske som jeg fornemmede - den var nem at køre, og meget livlig. Den havde ingen retarder, så på vej ned ad bakkerne var det med en fod på bremsen. Men den var nem at dosere, så man renegerede strømmen.

Man vidste hele tiden med de konventionelle spejle, hvor man havde bussen på kørebanen og ellers var der lane assist. Man havde et godt udsyn i siderude og gennem døren, ingen generende vinduesrammer.

Nydelig indrettet kabine. Der manglede måske lige nogle flere langsgående holdestænger ved nogle af pladserne.

... men speciel rengøringsvenlig var den ikke. Og så var der en lidt usynlig niveauforskel ved dørindgangen bagerst.

Bagdøren levnede ikke helt fuld bredde, og varmeapparatet vil komme til at leve et hårdt liv.

Indgangspartiet levnede god, men ikke overdådig plads til indstigende passagerer, og chaufføren var godt beskyttet bag glas - som dog godt kan være til irritation med genskin og reflekser.

Servostyringen var nok Bonn-testens letteste, rattet kunne drejes med én finger. Til gengæld larmede det fra servopumpen. Man havde lige skiftet pumpen, men det hjalp ikke. Og at det var servoen, var man ikke i tvivl om, den ændrede lyd ved brug. Og det var faktisk den eneste støj, man havde fra førerpladsen - den overdøvede i hvert fald andre lyde.

Den føltes let at køre, forstået på den måde, at den virkede lettere. Og det er jo også fordelen med brintbusser, man slæber ikke rundt på samme antal kg - eller tons - batterier, som på en el-bus.

Rækkevidden er opgivet til 500 kilometer.

HY-X har en ordrer på en halv snes ledbusser i Australien.

HY-X var en positiv oplevelse. Man kan sige, at bussen med forventning er stået op i øst og gået ned i vest efter en god dag.

Der er lidt opbygning bagerst i bussen, der dækker over motor og drivline - desværre med en del spildplads bag sidste række af sæder. Også selvom repræsentanten ser ud til at gøre god brug af pladsen.

Polske brintbusser skal køre i Ruhrdistriktet

Solaris Bus & Coach, der er en del af den spanske producent af busser, sporvogne og tog - Construcciones y Auxiliar de Ferrocarriles (CAF) - har vundet en udbudskonkurrence om at levere 19 brintelektriske busser til SWK Mobil Krefeld i Krefeld i det vestlige Tyskland. Ordren omfatter to modeller - Urbino 12 hydrogen og ledbusserne Urbino 18 hydrogen

Med de 19 brint-elektriske bussers er skal leveres i 2027, vil SWK Mobil Krefeld udvide sin flåde af nul-emissionskøretøjer.

Busserne vil få deres energi fra brint, som via brændselsceller leverer strøm til bussernes elektriske drivline. De 12 meter lange busser vil blive udstyret med en centralmotor med en effekt på 160 kW, mens ledbusserne vil have en motor på 240 kW. Køretøjerne vil blive udstyret med blandt andet kamerasystemer, der erstatter traditionelle spejle, samt systemer, der forbedrer førerens sikkerhed og passagerernes komfort. Om bord vil der også være løsninger, der forbedrer tilgængeligheden, herunder ramper og særlige pladser til kørestole.

Solaris leverede første gang busser til SWK Mobil Krefeld 2011. De 19 nye busser er heller ikke de første brint-elektriske busser, Solaris leverer til den tyske operatør. I 2023 besluttede SWK Mobil Krefeld at købe 10 Solaris Urbino 12 brint-elektriske busser, som blev leveret i 2025.

Polske Solaris har ind til videre leveret over 800 brintelektriske busser - flest til tyske operatører. Halvdelen af alle leverede Solaris Urbino brint-busser er gået til Tyskland og er i drift i 18 byer.

Politiet tjekkede busser og udskrev bøder

Tungvognscenter Nord gennemførte med assistance fra Tungvognscenter Øst onsdag og torsdag u sidste uge målrettede kontroller af busser, lastbiler og påhængskøretøjer i Frederikshavn og Hjørring. Kontrollen afdækkede en række fejl på mange af køretøjerne. Knap halvdelen af de kontrollerede busser blev indkaldt til syn

Under kontrollerne, der fandt sted på onsdag på Kragholmen i Frederikshavn og torsdag på Horsevang i Hjørring, blev i alt 30 busser samt flere lastbiler og påhængskøretøjer blev undersøgt.

Onsdag 22. april - Kragholmen, Frederikshavn:

10 busser kontrolleret på bremserullefelt:

• 5 påtaler for genstande i førerens synsfelt (billeteringsudstyr)

• 1 synsindkaldelse på grund af skævbremsning

• 3 synsindkaldelser på grund af øvrige fejl

• 4 busser med skævbremsning (20 - 30 procent) - rapport til værksted

• Derudover:

4 sættevognstog kontrolleret:

• 1 lastbil indkaldt til syn (ikke-bremserelaterede fejl)

• 3 påhængsvogne indkaldt til syn (2 på grund af skævbremsning, 1 på grund af andre fejl)

• Torsdag 23. april 2026 - Horsevang, Hjørring - DM i Skills:

20 busser kontrolleret:

4 indkaldt til kontrolsyn på grund af skævbremsning over tilladt niveau

• • 7 indkaldt til kontrolsyn på grund af øvrige fejl (blandt andet lygter, emission og defekte sikkerhedsseler)

• • 2 busser fik afmonteret nummerplader på grund af alvorlige bremsefejl

• • 1 bus fik kørselsforbud på grund af bremser

• • 1 bus fik forbud mod kørsel med passagerer, da der var 14 defekte sikkerhedsseler

• Derudover:

• Ligesom ved den tidligere ordre på brintbusser fra Solaris har SWK Mobil Krefeld valgt at understøtte sin flådestyringsproces med Solaris' eSConnect-værktøj, der er udviklet af producenten og giver fuld adgang til de data, der er nødvendige for at vurdere den enkelte bus' ydeevne og planlægge yderligere flådeoperationer.

• • 1 varebil med påhængsvogn fik afmonteret nummerplader på grund af manglende bremsevirkning og lygtefejl

• Flere mindre mangler - blandt andet manglende kontrol af ildslukkere

2 busselskaber sigtet for anvendelse af bus godkendt til rutekørsel til lejlighedsvis kørsel (afgiftssager)

• 1 buschauffør førte bus med udløbet kørekort til kategori D (udløbet i 6 måneder)

Materiel

- Når vi ser så mange alvorlige fejl på så kort tid, giver det anledning til bekymring. Særligt når det handler om køretøjer, der transporterer mange mennesker, siger politikommissær Claus Kjær-Pedersen, der leder Tungvognscenter Nord.

- At to busser må få afmonteret nummerpladerne, flere får kørselsforbud og at næsten halvdelen af de kontrollerede busser skal til syn, viser, at der fortsat er behov for et stort fokus på sikkerheden i branchen. De her tunge køretøjer transporterer utroligt mange mennesker hver dag og tilbagelægger tusindvis af kilometer på vejene. Både for chaufførens, passagerernes og øvrige trafikanters sikkerhed skal tingene simpelthen være i orden, siger han videre.

Hos Nordjyllands Politi vurderer man, at kontrollerne har afsløret en bred vifte af fejl i både bremser, sikkerhedsudstyr og lovmæssige forhold.

- Vi har set fejl i stort set alle kategorier – det er ikke enkeltstående problemområder. Det understreger, at der er behov for løbende vedligehold og skærpet opmærksomhed fra vognmændene, påpeger Claus Kjær-Pedersen.

Nordjyllands Politi fortsætter de målrettede kontroller i trafikken med fokus på tunge køretøjers tekniske stand og trafiksikkerhed.

Bus- og lastbiler:

Semler Gruppens køb af

MAN Truck & Bus Danmark

er godkendt

Konkurrencestyrelsen har godkendt, at Semler Gruppen A/S kan overtage MAN Trucks & Bus fra den tyske MAN-koncern. Dermed kommer den danske import og forhandling af busser og lastbiler fra MAN over på private hænder. Semler Gruppen A/S er i dag importør og forhandler af eksempelvis Volkswagen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt Semler Gruppen’s overtagelse af MAN Truck & Bus Danmark, da fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke har givet anledning til indsigelser. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen under forudsætning af, at de oplysninger, der kan tilskrives de deltagende virksomheder, er korrekte.

Mercedes Atego

NY

Euro 6 - Pass. 37+1+1 - 8,6 m. Fartpilot, air. con. justerbare sæder, fodstø琀e mm.

Pris: 1.925.000 Kr.

Setra S517HDH - 1. reg. August 2015

Km. 810.048 - Euro 6 - Pass. 56+1+1 - 14,5 m.

Toilet, ka昀emaskine, justerbare og udskydelige sæder, fodstø琀e, klima, beslag 琀l skiboks mm. Pris: 1.500.000 Kr.

Vi får løbende spændende brugte busser hjem

Kontakt os gerne - måske er din næste bus på vej ind.

Søger du noget speci昀kt?

Vi har erfaringen og kontakterne 琀l at 昀nde den helt rig琀ge bus.

Salg: Jylland & Fyn Leif Brændekilde • Tlf. +45 4035 9308 E-mail: lb @ busimport.dk

Mercedes 519CDI 4x4 - 1. reg. feb. 2017

Km. 481.261 - Euro 6 - Pass. 19+1+1 - 7,4 m.

Fartpilot, bakkamera, air. con., anhængertræk, justerbare sæder m.m

Spørg for pris

Iveco Daily - 1. reg. marts 2018

Km. 398.155 - Euro 6 - Pass. 19+1 - 7,5 m.

Fartpilot, justerbare sæder, bagagerum, anhængertræk, air-con. mm.

Mercedes 519CDI 4x4 - 1. reg. juni 2017

Km. 557.067 - Euro 6 - Pass. 19+1+1 - 7,7 m.

Fartpilot, air. con., anhængertræk, justerbare sæder m.m

Spørg for pris

Sjælland

Synsvirksomhed ruster sig til nye syn af opbyggede køretøjer

Den landsdækkende synsvirksomhed, Applus+ Bilsyn, melder 39 synshaller klar til individuel godkendelse af opbyggede lastbiler og andre tunge køretjer. Applus har opkvalificeret personale og melder klar til at håndtere de nye digitale krav fra Færdselsstyrelsen, der træder i kraft onsdag 1. juli

Onsdag 1. juli udløber overgangsperioden for de nye NIV-regler (National Individuel Godkendelse), der er udviklet af Færdselsstyrelsen på baggrund af EU-forordning 2018/858.

For at sikre, at vognbyggere og vognmænd ikke ender i en flaskehals, har Applus+ Bilsyn investeret i både mandskab og faciliteter.

Tidligere var godkendelse af etapeopbyggede køretøjer - eksempelvis et lastbilchassis, der ar blevet opbygget med kølekasse, køleanlæg med mere - en proces med mange papirer og fysiske dokumentmapper. Med det nye NIV-system bliver processen fuldt digital og ensartet på tværs af EU.

- Vi går fra en tid med håndskrevne noter til en højere, digital kvalitet. Vognbyggerne skal nu selv uploade deres dokumentation og tekniske beregninger direkte til Færdselsstyrelsens portal, hvorefter alt dokumentation er samlet ét sted. Vores opgave som synsvirksomhed er derefter at verificere, at det fysiske køretøj stemmer overens med de digitale data, siger Per V. Rasmussen, der er administrerende direktør for Applus+ Bilsyn.

39 haller klar med ekspertise i Kategori 4

For at kunne løfte opgaven har Applus+ Bilsyn ansat ekstra personale og gennemført et omfattende uddannelsesprogram for udvalgte synsmedarbejdere. Særligt fokus har været på de såkaldte Kategori 4-haller, som er godkendt til de tungeste køretøjer og typisk udstyret med en grav frem for lift.

- Vores mål har været at sikre landsdækkende dækning fra dag ét. I 39 af vores 130 synshaller har vi specialisterne og faciliteterne til at udføre en NIV-kontrol, siger Per V. Rasmussen, som peger på, at der altid skal bookes tid til en NIV-kontrol.

Specielt i opstartsfasen anbefaler han, at man booker tid nogle dage inden, så personalet har tid til at gennemgå de uploadede data inden fremmødet i synshallen.

- Vi opfordrer alle kunder til at booke i god tid. Selvom vi har opnormeret, forventer vi et stort run frem mod 1. juli, hvor den hidtil analoge måde at kontrollere køretøjerne på bliver ugyldig. Ved at starte nu sikrer man, at ens køretøjer kommer hurtigt ud på vejene uden unødig ventetid, fremhæver Per V. Rasmussen.

Høje brændstofpriser får bilister til at sætte farten ned

Hver femte bilist har sænket farten siden sidste år. Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, der angiver øget fokus på fart, sikkerhed og risiko for bøder samt de aktuelt høje brændstofpriser som årsag til, at bilister køre med lavere hastighed

Da USA og Israel angreb Iran lørdag 28. februar satte de gang i en kraftig stigning i prisen på benzin og diesel. De pludseligt stigende priser har ifølge Rådet for Sikker Trafik fået bilister til at sætte farten ned for at skære ned på brændstofforbruget.

I en undersøgelse, hvor Rådet for Sikker Trafik og Norstat har spurgt 1.000 bilister, viser, at hver femte benzin- og dieselbilist (20 procent) nu kører langsommere på vejene end for et år siden. Tæt på halvdelen af dem (45 procent) fortæller, at det er på grund af de højere priser på brændstof.

- Jeg forstår godt danskernes bekymring for de stigende brændstofpriser. Ikke mindst hvis man er afhængig af bilen i hverdagen, hvor prisen har betydning for privatøkonomien. Omvendt kan det her betyde, at vi får endnu flere til at tage toppen af fartoverskridelserne og respektere fartgrænserne, og det betyder meget for sikkerheden på vejene, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Øget bevidsthed på bilens fart

Set over en tiårig periode har gennemsnitsfarten været faldende på vejene, så der i dag er længere mellem dem, der kører for stærkt, end der var tidligere. For Rådet for Sikker Trafik har det været et indsatsområde i årtier.

I den nye undersøgelse svarer en stor del af bilisterne, at de er blevet mere opmærksomme på deres fart og blandt andet bruger bilens fartpilot til at holde farten, så de ikke kører for stærkt.

Undersøgelsen viser også, at frygten for at blive involveret i en trafikulykke og risikoen for at få en fartbøde har fået flere til at sænke farten.

Trafiksikkerhed

- Men der er desværre stadig en del trafikanter, der tager for let på konsekvenserne af for høj fart for dem selv og deres omgivelser. Derfor bliver vi med at sætte fokus på, at flere bør tage toppen af farten. Det gør vi blandt andet med en aktuel kampagne, der sammen med politiets effektive fartkontrol forhåbentligt får flere til at ændre vaner, så vejene bliver mere sikre for os alle, siger Jakob Bøving Arendt.

I denne måned sætter Rådet for Sikker Trafik og 81 kommuner fokus på netop farten på vejene med kampagnen ”Sænk farten - bare lidt”, som blandt andet kan ses på kampagneskilte langs mange veje. Baggrunden er, at der er for høj fart involveret i knap fire ud af ti dødsulykker på vejene. Kampagnen har været planlagt før uroen i Mellemøsten og de deraf følgende højere brændstofpriser.

Rådet for Sikker Trafik peger på, at for høj fart ifølge en undersøgelse fra Vejdirektoratet for perioden 2020-2024 er en afgørende faktor i knap fire ud af ti dødsulykker på de danske veje.

Fakta om undersøgelsen:

Kører du langsommere nu, end du gjorde for et år siden?

• Elbilister: 23 procent svarer, at de kører markant eller noget langsommere

Benzin- og dieselbilister: 20 procent svarer, at de kører markant eller noget langsommere

• Total: 21 procent af bilisterne svarer, at de kører markant eller noget langsommere

• Hvorfor kører du langsommere nu, end du gjorde for et år siden?

45 procent af alle benzin- og dieselbilister: for at spare benzin/diesel på grund af højere priser

• 37 procent bruger fart- og cruisecontrol som forklaring på, at de kører langsommere end tidligere

• 33 procent svarer, at de generelt er blevet bedre til at holde øje med deres fart

• 32 procent fordi de ikke sparer meget tid ved at køre for stærkt

• 27 procent angiver, at det er risikoen for at få en fartbøde, der gør at de nu kører langsommere

• 24 procent på grund af risikoen for at ende i en ulykke, hvor de selv eller andre kommer til skade

• 12 procent af elbilisterne svarer for at spare på bilens elforbrug

• 8 procent svarer, at det er blevet mindre acceptabelt at køre for stærkt

• Regionale tal: Kører du langsommere nu, end du gjorde for et år siden?

Så mange svarer, at de kører markant eller noget langsommere):

• Sjælland: 26 procent (156 respondenter)

Hovedstaden: 18 procent (277 respondenter)

• Syddanmark: 18 procent (227 respondenter)

• Midtjylland: 20 procent (233 respondenter)

•

• Nordjylland: 24 procent (108 respondenter)

(Kilde: repræsentativ undersøgelse blandt 1.000 benzin-, diesel og elbilister gennemført fra den 24.-29. marts af Norstat for Rådet for Sikker Trafik):

Statistik:

Antallet af døde i trafikulykker i EU faldt med tre procent

EU-Kommissionen offentliggjorde fornyligt foreløbige tal, der viste, at omkring 19.400 mennesker mistede livet i ulykker på europæiske veje. Det svarer ti et fald på tre procent i forhold til året før. I faktiske tal var der tale om en nedgang i antal døde i trafikulykker på 580

Faldet i antal af mennesker, der mistede livet i ulykker på de europiske veje, kan ses i forhold til, at antallet af køretøjer på EU's veje og kørte kilometer er steget, hvilket umiddelbart er positivt.

EU- Kommissionen peger i forbindelse med de foreløbige tal på, at der stadig er behov for en vedvarende indsats på alle niveauer, da de fleste medlemsstater endnu ikke er på vej til at opfylde EU's mål om at halvere antallet af trafikdræbte og alvorligt kvæstede inden 2030.

Store forskelle mellem de europæiske lande

Statistikken over døde som følge af ulykker på vejene viser, at der er stor forskel på, hvor langt de enkelte lande er kommet med at få dødstallet bragt ned.

Mellem 2024 og 2025 var der bemærkelsesværdige fald i Estland (-38 procent) og Grækenland (-22 procent). På grundlag af de foreløbige og delvist tilgængelige tal er Belgien, Bulgarien, Danmark, Polen og Rumænien i øjeblikket på vej til at nå målet om en reduktion på 50 procent i antallet af trafikdræbte senest i 2030.

På trods af fremskridt har Rumænien fortsat en af de højeste dødsrater i EU sammen med Bulgarien og Kroatien. Modsat havde Sverige og Danmark, som i de foregående år, de sikreste veje i 2025 med lave dødstal på henholdsvis 20 og 23 dødsfald pr. million indbyggere.

For hvert dødsfald anslås det, at fem personer bliver alvorligt kvæstet. Det betyder, at omkring 100.000 mennesker i hele EU hvert år kommer alvorligt til skade ved trafikulykker.

Risikoen er størst på landeveje

Tilgængelige data fra 2024 viser, at risikoen for dødsulykker fortsat er størst på landeveje, idet 53 procent af dødsfaldene forekommer der, sammenlignet med 38 procent i byområder og 8 procent på motorveje.

I byområder udgør bløde trafikanter (fodgængere, cyklister og brugere af motordrevne tohjulede køretøjer og personlige mobilitetsanordninger - det kan være e-scootere) 70 procent af det samlede antal døde. Dødsfald i byområder forekommer i overvældende grad, når en ulykke involverer biler og lastbiler. 77 procent af de døde i trafikulykker var mænd, mens 23 procent var kvinder.

I forbindelse med statistikken fremkommer EU-Kommissionen med en stigende bekymring over den uforholdsmæssigt høje andel af unge (18-24 år) og ældre (65 år og derover) i antallet af døde - navnlig blandt personer, der går eller cykler.

Trafiksikkerhed

Bilister og passagerer tegnede sig for 44 procent af alle dødsfald på vejene, mens brugere af motordrevne tohjulede køretøjer (motorcykler og knallerter) tegnede sig for 21 procent, fodgængere for 18 procent og cyklister for 9 procent. Selv om personlige mobilitetsanordninger kun udgør 1 procent af det samlede antal, steg antallet af dødsfald i forbindelse med sådanne anordninger (hovedsagelig e-scootere) betydeligt mellem 2021 og 2024.

I 2018 fastsatte EU et reduktionsmål på 50 procent for antallet af trafikdræbte og alvorligt kvæstede inden 2030. EU har også sat et mål om at opnå nul trafikdræbte inden 2050 ("nulvisionen"). EU-Kommissionen har offentliggjorde en rapport om gennemførelsen af EU's trafiksikkerhedspolitiske ramme, der viser, at der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at nedbringe antallet af trafikdræbte, men at det nuværende tempo stadig er utilstrækkeligt.

Selv om de nationale og lokale myndigheder udfører det meste af det daglige arbejde, bidrager EU med sikkerhedsregler for infrastruktur og køretøjer, for køreprøver og tilladelser, koordinerer det grænseoverskridende samarbejde mellem myndigheder og bestræbelserne på at udveksle bedste praksis og finansierer trafiksikkerhedsprojekter.

De seneste initiativer på EU-plan omfatter ajourførte krav til kørekort og bedre grænseoverskridende håndhævelse af færdselsreglerne og et forslag om at forbedre køretøjers tekniske stand.

2025-tallene er foreløbige. EU-Kommissionen vil offentliggøre de endelige tal til efteråret.

Tekst til tabellen på næste side:

Tallene for 2025 er baseret på foreløbige data for de fleste lande og kan ændres, når de endelige data offentliggøres i efteråret 2026. Flere tal er blevet anslået af Europa-Kommissionen på grundlag af foreløbige data. Skøn for 2025 dækker hele året og alle veje og vedrører dødsfald inden for 30 dage, men for følgende lande er de baseret på deldata: Spanien (data kun tilgængelige på landeveje) samt Nederlandene (første 6 måneder). Bemærk, at antallet af politiregistrerede dødsfald i Nederlandene er underrapporteret med ca. 10-15 procent. Der foreligger i øjeblikket ingen data for 2025 for Luxembourg og Liechtenstein. Befolkningsdata er hentet fra Eurostat.

Data for 2025 sammenlignes med tre tidsperioder: 2024 (det foregående år), 2019 (basisåret for målet om 50 procent færre dødsfald senest i 2030) og gennemsnittet for 2017-19 (for at tage hensyn til udsving i små lande). De procentvise ændringer i tabellen er baseret på det absolutte antal dødsfald snarere end satsen pr. million indbyggere. Flere lande har en betydelig grad af international trafik, som påvirker antallet af dødsfald i landet.

(Kilde: EU's CARE-database om trafikulykker og nationale kilder; Befolkningsdata er fra Eurostat)

Trafiksikkerhed

Arbejdsforhold

Nyt samarbejde skal øge virksomheders mulighed for at få arbejdskraft

FlexFabrikken, der har sin egen web-side - www.flexfabrikken.dk - er ny del i indsatsen "Arbejdskraft nu og til fremtiden", som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere arbejdskraft og som samtidig styrker deres sociale profil.

Mens mange virksomheder oplever at stå og mangle arbejdskraft, står op mod 200.000 mennesker udenfor arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan arbejde fuldtid. Det er udgangspunktet for "Arbejdskraft nu og til fremtiden", som hjælper virksomheder med at finde konkrete opgaver, der kan varetages af medarbejdere på nedsat tid og dernæst at finde kandidater til opgaverne. I dag findes kandidaterne primært i samarbejde med kommuner i landet over.

Med FlexFabrikken som en en ny del i indsatsen øges muligheden for at finde og hjælpe flere ledige i arbejde. FlexFabrikkens platform er udviklet til, at virksomheder hurtigt og overskueligt kan finde egnede kandidater til deltidsjob, småjob, fleksjob eller seniorjob.

Konkret giver samarbejdet med FlexFabrikken adgang til en database med 5.500 ledige, der kan arbejde på nedsat tid.

- Med FlexFabrikken kan vi matche hurtigere og mere nuanceret. Det er godt for både virksomhederne, og de mennesker, som kommer ud på arbejdsmarkedet i kraft af vores indsats, siger leder af projektet Flemming Binderup Gammelgaard.

Han er chefkonsulent i Cabi, der er et landsdækkende nonprofit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked.

Som partner i projektet stiller FlexFabrikken også konsulenter til rådighed, som kan hjælpe projektets partnere med at finde kandidater til de opgaver, der identificeres hos virksomhederne.

- Der er rigtig mange kompetencer i Danmark, som ikke bliver brugt af den ene eller anden årsag. Hos FlexFabrikken arbejder vi for at gøre det så nemt som muligt at bringe dem i spil. Derfor giver det god mening for os at samarbejde med projektets partnere, og vi glæder os meget til, at vi i fællesskab skal hjælpe flere mennesker ud på arbejdsmarkedet, siger Henriette Højer, der er direktør i FlexFabrikken.

Indsats fører til flere ansættelser Nøglen i Arbejdskraft nu og til fremtiden er at hjælpe virksomheder, der mangler faglært arbejdskraft, med at bryde stillingerne ned i konkrete, mindre opgaver, som kan matches med kompetencer hos ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Ved at ansætte ledige til disse opgaver frigives tid til, at øvrige medarbejdere kan fokusere på at løse de opgaver, der kræver deres faglige kompetencer.

Indsatsen, som er forankret hos Cabi, har en bred kreds af kernepartnere i alle fem regioner.

Erfaringer fra tidligere indsatser viser, at metoden virker. I erhvervsfremmeinitiativet Grøn omstilling - en nøglebrik til social inklusion, som blev gennemført i fem kommuner fra juni 2022 til april 2025, sagde 1.000 virksomheder ja til at få sparring om opgaver, de ikke fik løst på grund af udfordringer med rekruttering.

Arbejdsforhold

Resultatet blev 388 ansættelser af mennesker, der tidligere stod langt fra arbejdsmarkedet. De er nu ansat i ordinære job eller i støttet beskæftigelse.

Interesserede kan læse mere om Cabi her:

Fakta om "Arbejdskraft nu og til fremtiden":

Arbejdskraft nu og til fremtiden er en landsdækkende indsats, der

• hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere kompetent arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Virksomhederne lærer at inkludere medarbejdere med fysisk eller mental funktionsnedsættelse. Det er gratis at medvirke Videnshuset Cabi står i spidsen for projektet i samarbejde med

• en national partnerkreds. Projektet er organiseret på tværs af Danmarks fem regioner. I hver region samarbejder en stærk aktørkreds på tværs af erhverv, uddannelse og beskæftigelse om at tilpasse indsatsen til lokale og regionale forhold Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebesty-

• relse har bevilget 88 millioner kroner til projektet, som løber frem til 2027

Kernepartnerne er:

Jobcare, kernepartner i Region Nordjylland

• Projekter imidt, kernepartner i Region Midtjylland

• work-live-stay, kernepartner i Region Syddanmark

• ZBC, kernepartner i Region Sjælland

•

• Hans Knudsen Instituttet, kernepartner i Region Hovedstaden

Stor busoperatør opkøber mindre af samme slags

Vikingbus Gruppen A/S, der har hovedsæde i Hvidovre og beskæftiger omkring 2.000 medarbejdere, har indgået en aftale om at købe af Anchersen-Fladså ApS, som med hjemsted i Greve beskæftiger omkring 70 medarbejdere. Vikingbus betegner opkøbet som et led i selskabetsl øbende modernisering og fornyelse af koncernens samlede turistbusflåde

Anchersen-Fladså ApS råder over en relativt nyere flåde, som, når opkøbet er gennemført, vil indgå i Vikingbus' eksisterende drift. Dermed for Vikingbus mulighed for at erstatte ældre materiel og understøtte en mere ensartet og tidssvarende budflåde.

Busrejser

- At sælge min forretning til Vikingbus er det perfekte match for vores forretning. Dels for vores kunder, og dels for de mange dygtige ansatte og specielt chauffører som kommer til en virksomhed med samme værdier i forhold til serviceniveau og ansættelsesforhold, siger Poul Anchersen, der er indehaver og administrerende direktør i AnchersenFladså. Poul Anchersen var tidligere hovedaktionær i Anchersen A/S i Hvidovre, som blev solgt til Keolis i januar sidste år.

Vikingbus oplyser, at den daglige drift hos Anchersen-Fladså ApS fortsætter uændret for kunder og samarbejdspartnere, og eksisterende aktiviteter videreføres som en integreret del af Vikingbus-koncernen.

- Vi er glade for at have indgået en aftale med Poul Anchersen og ser meget frem til at byde alle de dygtige og engagerede ansatte velkommen hos Vikingbus, siger Thomas Wandahl, der er administrerende direktør i Vikingbus.

Opkøbet, som Vikingbus forventer vil blive gennemført i årets tredie kvartal, medfører ingen ændringer i kundeaftaler eller igangværende kørselsopgaver.

Vikingbus oplyser videre, at den tilbudte købspris på opkøbet ikke er offentlig.

Om Vikingbus:

Vikingbus er en dansk landsdækkende leverandør af mini-,

• rute og turistbuskørsel i Danmark og Europa inklusive rejsebureauer, private virksomheder, foreninger samt offentlige kunder, der serviceres inden for skolekørsel, handicap- og sygetransport samt rute- og bybuskørsel

• satte for godt 1,3 milliarder kroner i 2024

Vikingbus Gruppen har omkring 2.000 medarbejdere og om-

• delige stiftere

Kapitalfonden Polaris ejer selskabet sammen med de oprin-

Om Anchersen-Fladså:

• Poul Anchersen

Anchersen-Fladså er et familiefirma, der er ejet af

• i Danmark

Selskabet har over 30 års erfaring indenfor buskørsel

• servicerer kunder i hele Danmark

Anchersen-Fladså råder over en moderne busflåde og

• dere

Selskabet ifølge CVR-registeret omkring 70 medarbej-

Det første metrotog er tilbage efter modernisering i Rotterdam

Natten til tirsdag ankom det første af første 34 metrotog til København fra Alstoms værksted i Rotterdam, hvor det har gennemgået en gennemgribende modernisering. Toget kom på med en særtransport, som tog det tredie af det første 34 tog med retur til renovering i Rotterdam

De 34 tog, som Metroselskabet er gået i gang med at renovere og modernisere, er de første metro-tog på det københavnske metro-net - og de har været på skinner siden 2002.

Det første tog, der nu er tilbage i fornyet og fremtidssikret stand, blev sendt til Holland i 2023. De næste uger skal det gennemgå en række test, før det er klar til at blive sat i drift. De første passagerer ventes at kunne rejse med det moderniserede tog om cirka otte uger.

Plads til flere passagerer

Toget er blevet malet, har fået udskiftet alle døre, og indvendigt er der blevet lagt nyt gulv, udskiftet lys og ændret på sædernes placering, så der er plads til flere passagerer.

Metro

I forbindelse med, at det første tog vendte hjem, sendte Metroselskabet et tredje tog til Rotterdam, hvor tog nummer to i øjeblikket er ved at blive renoveret og moderniseret.

- Moderniseringen kommer til at køre i et flow, hvor vi hele tiden har ét tog på værkstedet i Rotterdam. Hver gang et tog kommer hjem, sender vi et nyt tog med retur til værkstedet, så det forstyrrer driften på M1 og M2 og dermed passagererne mindst muligt, siger Jakob Keinicke, der er chef for reinvesteringer i Metroselskabet.

Nedsætter klimaaftryk

Oprindeligt skulle de 34 tog på M1/M2 have været udskiftet med nye tog sidste år. Med moderniseringen kan Metroselskabet udskyde behovet for indkøb af nye tog med mindst ti år.

- Med moderniseringen forbedrer vi togene for de mange tusinde daglige passagerer, forlænger togenes levetid og nedsætter deres klimaaftryk. Med ændringen af sædernes placering bliver der plads til endnu flere passagerer, og forhåbentlig skaber det lidt mere luft - især i myldretiderne, siger Jakob Keinicke.

- Moderniseringen sikrer, at Metroen også fremover fungerer så effektivt som muligt, så passagererne kan komme nemt og hurtigt videre, siger han videre.

Jakob Keinicke fremhæver, at Metroen er afgørende for mange københavneres hverdag.

- Vores vigtigste opgave er at sikre en hurtig, stabil og sikker transport gennem byen, påpeger han.

Efter planen vil det sidste af de 34 tog være moderniseret og tilbage i drift i 2029. (Foto: Metroselskabet)

(Foto: Metroselskabet)

Et tilbageblik til 2023, hvor det første metro-tog blev sendt til Rotterdam

(Foto: Metroselskabet)

(Foto: Metroselskabet)

Fakta om moderniseringen:

• havde kørt 2,3 millioner kilometer, inden det blev sendt til Rotterdam

Togene udgør første generation af tog, som har kørt i Metroen i København siden 2002. Det første tog

Oprindeligt skulle de 34 tog udskiftes i 2025. Moderniseringen forlænger deres levetid med minimum

• ti år. Moderniseringen nedsætter dermed klimaaftrykket for nyindkøb ved at forlænge levetiden for et tog fra 25 år til 35 år. Metroselskabet kan dermed nøjes med at udskifte togene tre gange på 100 år i stedet for fire gange

Moderniseringen omfatter blandt andet:

Ændring af sædeindretning

• Udskiftning af døre og vigtige dele af undervognen

• Nyt gulv

• Ny belysning

• Maling

• Et metrotog er 39 meter langt, 2,65 meter bredt og vejer 55 ton

Metroselskabet sætter nye tog ind på M1/M2 som erstatning for dem, der er til modernisering i Rotterdam, så det påvirker passagererne så lidt som muligt.

Flydende forbindelser

Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af

nordisk færgerederi

Gotlandsbolaget, som med datterselskabet Destination Gotland sejler mellem Visby på Gotland og Nynäshamn nær Stockholm, Oskarshamn og Västervik på den svenske østkyst - og siden efteråret 2024 mellem Oslo og København under navnet Go Nordic Cruiseline, har sammen med Interogo Infrastructure og Lægernes Pension indgået aftale om at blive minoritetsejer i Nordic Ferry Infrastructure, som ejer danske Molslinjen og norske Torghatten

De tre selskaber vil gennem et nyetableret selskab, NP HoldCo AS, erhverve 30 procent af aktierne i Nordic Ferry Infrastructure for cirka 510 millioner euro - omkring 3,8 milliarder kroner. Sælger er EQT Infrastructure V som vil forblive majoritetsejer i Nordic Ferry Infrastructure. Aftalen skal godkendes af relevante myndigheder og ventes afsluttet i løbet af tredie kvartal.

Gotlandsbolaget er med en ejerandel på 54 procent største delejer i NP HoldCo AS. Gotlandsbolaget finansierer sin andel af investeringen med egne midler.

- Nordic Ferry Infrastructure er en attraktiv langsigtet investering, der er i tråd med vores strategi om at udvide inden for bæredygtig maritim infrastruktur og tage en førende rolle i udviklingen af søtransport i Norden, siger Björn Nilsson, der e3r administrerende direktør for Gotlandsbolaget, og fortsætter:

- Formålet med investeringen er også at etablere et langsigtet samarbejde mellem Gotlandsbolaget og NFI, siger han videre og fremhæver, at man hos Gotlandsbolaget er tilfredse med, at man har kunnet indgå aftalen sammen med Interogo Infrastructure og Lægernes Pension.

Flydende forbindelser

Nordic Ferry Infrastructure har aktiviteter i Norge, Danmark og Sverige og driver gennem selskaberne Torghatten i Norge og Molslinjen i Danmark 59 ruter, betjent af 101 skibe og med godt 3.200 medarbejdere.

Samlet rejser over 25 millioner passagerer med Nordic Ferry Infrastructure, som I 2024 omsatte for 9 milliarder norske kroner med en EBITDA-margin på 31 procent.

- Nordic Ferry Infrastructure har været meget succesfulde med at udvikle deres maritime transportsystem, hvor elektrificerede færger spiller en vigtig rolle, samtidig med at Gotlandsbolaget har et stort engagement i udviklingen af fossilt fri brændstof, fremfører Björn Nilsson, der peger på, at aftalen vil skabe mulighed for vidensdeling og strategiske samarbejder inden for maritim teknologi.

Har understreger, at aftalen ikke vil påvirke Gotlandsbolagets øvrige operative aktiviteter. NP HoldCo AS bliver et datterselskab til Gotlandsbolaget, og minoritetsandelen i NFI vil blive bogført som en aktiepost i balancen for NP HoldCo AS.

Nordic Ferry Infrastructure's datterselskab Torghatten, der blev etableret i 1878, beskæftiger 1.618 medarbejdere, driver 47 ruter og råder over 74 skibe, mens datterselskabet Molslinjen, der blev etableret i 1963, beskæftiger 1.608 medarbejdere, driver 10 ruter og råder over 18 skibe.

Lidt om EQT:

EQT er en formålsdrevet global investeringsorganisation med 270 milliarder euro i forvaltet kapital pr. 31. december 2025, fordelt på to forretningssegmenter - Private Capital og Real Assets. EQT ejer porteføljeselskaber og aktiver i Europa, Asien-Stillehavsregionen og Nord- og Sydamerika og støtter dem i at opnå bæredygtig vækst, operationel excellence og markedslederskab

Lidt om Interogo Infrastructure:

Interogo Infrastructure er Interogo Holdings investeringsteam inden for infrastruktur med fokus på direkte investeringer, primært i Europa, inden for infrastruktursektoren. Interogo Holdings’ infrastrukturinvesteringer foretages af investeringsfondene Inter Infrastructure Capital I & II, som forvaltes af Interogo Fund Management og modtager rådgivning fra Interogo Infrastructure

Om Lægernes Pension:

Lægernes Pension blev grundlagt i 1946 i Danmark for at sikre økonomisk tryghed for læger og deres familier gennem hele livet. Lægernes Pension har siden etableret Lægernes Bank og Lægernes Invest. De forvaltedes aktiver udgør cirka 130 milliarder danske kroner (17 milliarder euro), og pensionsfonden har over51.000 medlemmer

Lidt om Gotlandsbolaget:

Med Gotland som base driver Gotlandsbolaget passager- og fragtfart samt krydstogter. Gotlandsbolaget's færger anløber havne i Visby, Nynäshamn, Oskarshamn, Oslo, København, Stockholm og Mariehamn. Gotlandsbolaget blev grundlagt i 1865 og er Sveriges ældste passagerrederi. Selskabet har i dag cirka 1.500 medarbejdere med hovedkontor i Visby på Gotland. Gotlandsbolaget er noteret på Nasdaq First North

Flydende forbindelser

Færge til ø i Lillebælt har sejlet i 50 år

Søndag 19. april fyldte Baagøfærgen, der sejler mellem Assens og Baagø, 50 år. Den runde dag blev markeret med sejlads til 1976-priser og en udstilling om færgens historie

Baagø ligger i Lillebælt ud for Assens på vestfyn. Og søndag 19. april var det 50 år siden, den nuværende færge blev indsat på ruten.

Havnechef Ole Knudsen, der har haft ansvaret for færgen siden 2018, fremhæver, at det er ret enestående, at færgen, der er bygget til ruten og sejler flere gange dagligt, stadig sejler mellem Assens og Baagø.

- 50 år på samme rute - det er en sjældenhed, siger Ole Knudsen.

Besætningen, der året rundt sørger for sejladserne, består af tre skippere, en styrmand, en afløser og Ole Knudsen, der også sejler færgen indimellem. Det tætte samarbejde og den daglige kontakt med øboere, sommerhusejere og gæster er noget af det, der gør arbejdet helt særligt:

- Man kommer til at kende de fleste, siger Ole Knudsen og fortsætter:

- Baagø er en helt fantastisk ø, og det giver en helt særlig ro, når man er på færgen, men også når man lægger til i havnen på Baagø. At sejle færgen er oftest roligt, men som skipper kræver det koncentration og præcision, når vi anløber, især Bågø Færgeleje er en udfordring i dårligt vejr.

Flydende forbindelser

På jubilæumsdagen søndag 19. april kunne man komme med ombord til 1976-priser:

12 kr. pr. voksne person tur/retur

• 6 kr. pr. barn under 13 år tur/retur

•

• 8 kr. pr. cykel tur/retur

I dag er priserne:

• Barn: 31 kr.

Voksen: 60 kr.

• Cykel: 16 kr.

• Knallert: 37 kr.

• Motorcykel/scooter: 74 kr.

• Bil, bus eller campingvogn indtil 5 meter ekskl. fører: 203 kr.

• Bil, bus eller campingvogn over 5 meter ekskl. fører: 269 kr.

• Ekstra tur, tillæg for bestilling af ekstra tur udenfor fartplan: 4940 kr.

• Pakker: 15 kr.

•

• Færgevogn: 40 kr.

Flydende forbindelser Ø-færgen er livs-nerven

Baagøfærgen, der midt i april rundede 50 år på Lillebælt, betyder alt for øens beboere, både praktisk og socialt. Den bringer varer, håndværkere, dagligdags fornødenheder og gæster til øen- -For mange er færgen også et vigtigt mødested. Her udveksles nyheder, livshistorier og små glimt af hverdagsliv, siger Kathrine Vestergaard Hyttel, der bor på øen på deltid.

- Det betyder meget for Assens By, at vi har denne unikke naturperle kun en halv times sejlads ud fra byen. Færgen og øen giver nogle særlige udflugtsmuligheder både for dem, der bor i byen og byens gæster. Og så er det helt fantastisk, at man på så kort tid kan komme ud og nyde ø-livet, hvor roen sænker sig, og tiden står stille uanset om man er en- eller flerdagsturist, eller om man har sommerhus eller fleksbolig på øen, siger Inge Dahl, formand for Assens Lokalråd.

Uanset om man er øboer, gæst eller blot nysgerrig, giver jubilæumsåret en særlig mulighed for at mærke historienbåde på dækket, gennem udstillingen på skibet og til lands.

Ny udstilling fortæller færgens historie

Resten af året kan man opleve en helt ny udstilling om færgens historie og dens betydning for ølivet på Baagø. Udstillingen, der åbnede på jubilæumsdagen 19. april, er udviklet af Vestfyn, Assens Lokalråd, Baagø-beboere med støtte fra Fyn-Langelands Fonden og Assens Kommune, og giver et indblik i både hverdag, dramatik og det store arbejde bag færgedriften.

Den nuværende Baagøfærge blev i 1975 bygget på et maskinværksted i Ringe. Her blev skroget produceret i to dele - en usædvanlig og teknisk krævende proces for en lille lokal færge.

En dramatisk tur - skroget i grøften

For at nå Assens Skibsværft blev de to dele fragtet på store blokvogne fra Ringe til Assens. Lokale aviser fulgte rejsen tæt, da færgen var et stort projekt for både øen og kommunen.

Turen mod Assens gik dog ikke som planlagt. Mellem Hillerslev og Brobyværk faldt den ene del af skroget af blokvognen og landede tværs over vejen. En kæmpekran måtte tilkaldes for at løfte delene på plads igen, inden transporten kunne fortsætte. Episoden endte i Fyens Stiftstidende - og er i dag en af de mest kendte anekdoter om færgens tilblivelse.

I 1976 blev færgen indviet ved en stor festlighed – dog uden at kunne sejle til Baagø, fordi færgelejet ikke var færdigt. Først ti dage senere kom den reelt i drift.

Færgen blev forlænget i 1998

I 1990’erne viste nye myndighedskrav, at færgen ikke længere kunne sejle med samme passagerantal uden større ændringer. Løsningen blev en fysisk forlængelse i 1998 hos Thomsen & Thomsen Skibsværft i Marstal. Færgen gik fra 23,5 meter til 25,7 meter – en ændring, den opmærksomme stadig kan se på skibet i dag.

Flydende forbindelser

Konklusion efter uheld med rampe:

Nyt design skal sikre færgerampe mod at falde ned igen

Færgerederiet Molslinjen, som blandt andet driver færgeforbindelsen mellem Esbjerg og Fanø, har nu afsluttet undersøgelsen af, hvad der skete, da Fanølinjens rampe i havnen i Nordby på Fanø faldt ned mandag 9. februar 2026. Undersøgelsen betyder, at rampernes løftecylindre laves på en ny måde

Uheldet 9. februar med rampen i havnen på Fanø betød, Fanølinjens færger i en periode måtte indstille sejladserne mellem Esbjerg og Fanø. Et tilsvarende uheld i sommeren 2023 har ført til omfattende undersøgelser af de løftecylindre, som bevæger ramperne op og ned i både Esbjerg og på Fanø.

Undersøgelserne er foretaget af tekniske eksperter fra producenten af cylindrene, af Molslinjens teknikere og af metallurger, som er eksperter på metal.

Undersøgelsen konkluderer, at der i øjerne på cylinderne havde dannet sig små revner i metallet, der så er blevet svækket over tid. Der er tale om revner, som ikke er synlige, og som derfor ikke blev opdaget under vedligeholdelse af cylinderne.

Konklusionen efter undersøgelsen er blevet, at producenten af løftecylinderne nu ændrer design, så øjerne bliver stærkere. Samtidig ændres korrosionsbeskyttelsen af øjerne, som også fremadrettet hyppigere vil blive kontrolleret for revnedannelser.

Molslinjen peger på, at rederiet har overholdt alle producentens krav til vedligehold af løftecylinderne. Rederiet fremhæver også, at der ikke har været nogen fare forbundet med rampeuheldet, da rampen ligger fast på færgen og dermed ikke kan falde ned, når den bliver brugt af mennesker og biler.

Der blev arbejdet på højtryk i det iskolde vejr, da rampen gav efter og faldt ned 9. februar. Nyt design af løftecylinderne skal sikre, at uheldet ikke gentager sig. (Foto: Molslinjen)

Visualisering af den kommende Hillerød Station. (Illustration: Banedanmark)

Ombygning af stationen i Hillerød:

Lokale tog skal kunne køre videre til nyt supersygehus

Lokaltogs spor på Hillerød Station skal forbindes, så togene sydpå kan køre gennem Hillerød Station og videre til det kommende supersygehus i Favrholm i den sydlige del af Hillerød. Banedanmark etablerer også nye sporskifter, nyt kørestrømsanlæg til S-banen og en gangbro, der fører over alle sporene på stationen

Ombygningen af Hillerød Station, der vil blive gennemført i år og næste år, betyder, at Spor 11 og 12, hvor Lokaltog kører, skal forbindes, så Lokaltogs linier nordfra kan køre videre til Favrholm Station, som betjener Nyt Hospital Nordsjælland.

- Banedanmark skal ombygge spor 11 og 12 og etablere en ny gangbro hen over stationen med elevatorer. Vi lægger også nye sporskifter på stationen, så trafikken ind og ud af stationen bliver bedre, ligesom vi fornyer S-banens gamle kørestrømsanlæg. Så det er et omfattende arbejde, vi tager fat på, siger projektleder Morten Sylvest Hansen fra Banedanmark.

Næste år kommer anden etape af stationsarbejdet, hvor spor og kørestrømsanlæg i den sydlige og østlige del af stationen bliver fornyet. Næste år vil Banedanmark også omisolere broen, der fører Hammersholtvej over banen.

På sporet

- I Lokaltog glæder vi os vi til, at vores spor bliver forbundet igennem Hillerød Station med de muligheder, det giver. Vi er opmærksomme på, at byggepladsen får betydning for adgangen til vores perroner og vil gøre alt, hvad vi kan for at mindske generne og informere grundigt om midlertidige og alternative adgangsforhold, siger Mette Berthelsen, der er kommerciel- og kommunikationschef hos Lokaltog.

Ombygningen vil påvirke naboer og togpassagerer i perioder

- Arbejdet kan i perioder påvirke togpassagerer og naboer. Det gælder for eksempel, når vi skal fjerne det eksisterende areal foran stationsbygningen og etablere de nye forlængede perroner, og når vi skal løfte den nye gangbro på plads. Desuden skal der piloteres i forbindelse med etableringen af bropillerne til den nye bro. Vi håber derfor, at naboer og passagerer vil have tålmodighed med os, mens vi udfører vores arbejde, siger Morten Sylvest Hansen.

Banedanmark planlægger at holde de nærmeste naboer informerede om arbejdet via brev og SMS. Togpassagerer kan holde sig opdaterede om eventuelle ændringer på Rejseplanen.

Banedanmark, DSB, Lokaltog og Movia opfordrer desuden tog- og buspassagerer til at afsætte ekstra tid til at bevæge sig rundt på stationen, da der vil være ændringer i adgangsvejene til stationen og busholdepladserne i projektperioden.

Om arbejderne på Hillerød Station:

• Etablering af ny gangbro med elevatorer (2026)

Forlængelse af lokalbanens spor 11 og 12 (2026)

• Fornyelse af sporene i den sydlige og østlige del af Hillerød

• Station samt fornyelse af kørestrømsanlægget på stationen (2027)

• holtvej (2027)

Udføre vedligeholdelsesarbejder på broen ved Hammers-

Visualisering af, hvordan Københavns Hovedbanegaard vil se ud efter moderniseringen. (Illustration: GPA)

Københavns Hovedbanegård skal moderniseres - arbejdet står på til en gang i 2028

DSB går nu i gang med en omfattende modernisering af banegårdshallen på Københavns Hovedbanegård. Målet er at skabe en mere åben, overskuelig og moderne station, der skal gøre det nemmere og mere behageligt for de over 100.000 passagerer, der dagligt rejser via banegården.

Projektet ventes færdigt i 2028 og vil ifølge DSB cementere Hovedbanegården som flagskibet i den kollektive trafik

Moderniseringen indebærer en opdeling af hallen i en rejsehal og en butikshal, hvilket vil skabe et mere åbent og overskueligt rum, hvor man som rejsende lettere kan orientere sig og få styr på sin tur. Samtidig vil forbedret belysning, tydeligere skiltning og en mere synlig DSB Salg & Service bidrage til at øge trygheden og serviceniveauet.

- Den gode kundeoplevelse har været i absolut centrum i arbejdet med at fastlægge principperne for ombygningen af hallen. Efter ombygningen vil kunderne få en langt bedre rejseoplevelse end i dag. Samtidig vil den nye indretning af hallen cementere, at Københavns Hovedbanegård er flagskib i den kollektive trafik, siger Lars Gøtke, der er underdirektør i DSB Ejendomme.

Historisk bygning i moderne rammer

Moderniseringen vil også bringe Hovedbanegårdens historiske arkitektur tættere på sit oprindelige udtryk. Butiksområderne reduceres, og facaderne får et mere ensartet design, der passer til bygningens klassiske stil.

- I dag er butikkerne og deres reklamer meget dominerende i hallen. De tager meget fokus, men med opdelingen af hallen bliver det nemt at få styr på rejsen først og derefter bevæge sig over i butikshallen for at proviantere til rejsen, siger Lars Gøtke og fortsætter:

- DSB bliver en mere synlig vært på Hovedbanen, når ombygningen er gennemført. Vi kommer til at hjælpe de rejsende mere, skabe en bedre service og derved tiltrække flere kunder til vores tog.

Selvom moderniseringen er omfattende, vil Hovedbanegården være i drift under hele projektet. DSB vil sikre tydelig skiltning, god belysning og afskærmning af byggepladsen for at gøre det nemt og trygt for passagererne at finde rundt.

Når projektet står færdigt i 2028, vil Københavns Hovedbanegård fremstå som en åben, tryg og attraktiv station, der gør det endnu lettere at rejse med tog.

Aarhus-entreprenør med jernbanespeciale skal modernisere Københavns

Hovedbanegård

Aarsleff Rail A/S er tildelt kontrakten på modernisering af Københavns Hovedbanegård. Projektet, der gennemføres i et One Company-samarbejde med et andet selskab i Aarsleff-koncernen - Wicotec Kirkebjerg A/S - markerer ifølge administrerende direktør i Aarsleff Rail, Thomas Mollerup, et af de mest komplekse stationsprojekter i Danmark i de kommende år

- Vi glæder os over igen at få mulighed for at bidrage til modernisering og vedligeholdelse af et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter. Vi er i øjeblikket i gang med ombygningen af Aarhus Hovedbanegård og har tidligere været involveret i en række stationsombygninger, blandt andet København Syd Station, Østerport Station og Nørreport Stationog de erfaringer vil vi trække på i det kommende projekt, siger han.

På Københavns Hovedbanegård er fokus særligt på en gennemgribende modernisering af den fredede bygning og flere af de tilstødende arealer. Det gælder blandt andet etablering af nye elevatorskakte og elevatorer, nedrivning og genopførelse af butikspavilloner på cirka 1.100 kvadratmeter samt omfattende forstærkning af haldækket. Dertil kommer udskiftning af cirka 2.100 kvadratmeter klinkebelægning og etablering af nye VVS-, ventilations-, CTS-, el- og sprinklerinstallationer.

Projektets kompleksitet skyldes ikke alene omfanget af de tekniske og bygningsmæssige indgreb, men også det faktum, at alle aktiviteter skal udføres i en fredet bygning med høje bevaringskrav. Samtidig vil stationen være i fuld drift under arbejdet, hvilket udfordrer logistikken, da arbejdet skal koordineres med sporspærringer og kørestrømsafbrydelser.

- At modernisere Københavns Hovedbanegård, mens 100.000 kunder bruger stationen hver dag, stiller helt særlige krav til planlægning, sikkerhed og hensyn til den daglige drift. Vores erfaring med komplekse stationsprojekter ruster os godt til opgaven, som vi ser frem til at gennemføre i tæt samarbejde med DSB, uddyber Thomas Mollerup.

Efter at kontrakten er underskrevet og projektorganisationen er på plads, kan de første forberedende arbejder sættes i gang. Det sker her i foråret, hvorefter moderniseringen gennemføres etapevist frem til efteråret 2028, så Køben-

Københavns Hovedbanegård bliver moderniseret af Aarsleff Rail A/S i samarbejde med Wicotec Kirkebjerg A/S. Begge selskaber er en del af Aarsleff-koncernen. (Illustration: GPA)

Købehavns Hovedbanegård som den ser ud i dag.

På sporet

havns Hovedbanegård kan fungere i fuld drift gennem hele perioden og samtidig rustes til fremtidens krav til en moderne og tilgængelig hovedbanegård.

Aarsleff Rail er tildelt opgaven efter en samlet vurdering af pris, bemanding og organisation samt løsning og gennemførelse. Kontraktens værdi udgør cirka 245 millioner kroner.

Fakta om projektet:

• og Afry Architects

Kunde/bygherre: DSB samt rådgiverne Artelia

Hovedentreprenør: Aarsleff Rail A/S

• Samarbejdspartner: Wicotec Kirkebjerg A/S -

• et selskab i Aarsleff-koncernen

• 2028

Udførelsesperiode: Februar 2026 til efteråret

• Lidt om Aarsleff-koncernen:

Kontraktværdi: cirka 245 millioner kroner.

Aarsleff-koncernen, der har hjemsted i Aarhus,

• omsætter for over 20 milliarder kroner om året

- heraf cirka en tredjedel i udlandet

Aarsleff-koncernen udfører opgaver inden for

• infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri

• medarbejdere

Aarsleff-koncernen beskæftiger omkring 8.800

•

Togene er igen på sporet fra

Aarhus og nordpå mod Hinnerup

Efter godt tre måneder unden spor kører der igen tog mod nord fra Aarhus. I løbet af de godt tre måneder har Banedanmarks entreprenører arbejdet på flere broer lagt nye spor. Arbejdet er en del af projektet "Aarhus Helhedsløsning", som Banedanmark gennemfører i 2025 og 2026. Formålet er blandt andet at elektrificere, digitalisere og forny jernbanen i Aarhus, så der kan køre el-tog på den østjyske hovedstrækning mellem Fredericia og Aalborg

I de seneste måneder har Banedanmarks entreprenører revet en bro ned, arbejdet på tre broer over Aarhus Å og fornyet flere kilometer spor.

- Det er et enormt omfattende projekt, hvor hele jernbanen i Aarhus får en kærlig hånd. Opgaverne i de seneste tre måneder har betydet, at sporene mod nord var pillet op. Arbejdet er trods hård frost og andre mindre forhindringer

forløbet rigtigt godt, og der er nu lagt nye spor, sporskifter og broer, som er klar til fremtidens tog, siger projektchef Helle Thambo hos Banedanmark.

Under spærringen er der blevet flyttet mange tusinde ton jord, og der er opbygget en ny jernbanedæmning. Der er blandt andet fjernet en såkaldt ”fly over-bro", hvor sporene krydsede hinanden. Broen er nu erstattet af parallelle spor, som betyder, at trafikken kan afvikles mere effektivt.

Det har været et stort arbejde, og det har i høj grad kunnet mærkes af passagererne.

- Jeg ved, at togbusser ikke er det, folk drømmer om, når de køber en togbillet, og de seneste tre måneder har utvivlsomt været udfordrende for mange passagerer. Vi har til gengæld udnyttet spærringen og har fået udført alle de opgaver, som vi havde planlagt, siger Helle Thambo.

Interesserede kan læse mere om projektet "Aarhus Helhedsløsning" her:

Interesserede kan høre de to afsnit af podcasten Bag Om Banen, som handler om Aarhus Helhedsløsning - klik her:

(Foto: Banedanmark)

Magasinet Bus

Tirsdag 31. marts 2026 - nummer 3 - 14. årgang

I Polen kan minibusser

få

ny bagende

Læs mere side 32 - 41

Alle bybusser kører på el i København

Læs mere side 17

Så

hent det her!

Byråd skærer busafgange væk

Læs mere side 10

Bytrafikken kører med brint i tanken

Læs mere side 20 - 23

794 el-busser betjener buspassagerer i øst

Læs mere side 11

Byret har afsagt dom om buscabotage-kørsel

Læs mere side 26

Magasinet Bus var til el-test i Bonn

Læs mere side 30