Det kan være lidt af en udfordring at afgøre, hvad der er op og ned på det, man hører, ser eller læser. Er det blot rygter, er det noget, der blot dukker op for et øjeblik, eller er det noget, der har betydning for dagen i dag og måske i dage, måneder eller år frem.
Det er så ikke blevet enklere i takt med, at flere og flere nye medier uden en redaktion som omdrejningspiunkt er kommet til.
Facebook, Instagram, TikTok og flere andre, der i hvert fald har et tilfælles - at de ofte og gentagne gange bliver kritiseret for at være værter for mere eller mindre luftige og flyvske informationer, som ind i mellem og tit mangler hold i virkeligheden.
Ud over, at det kan være vanskeligt at finde ud af, hvad man skal tro på, gør antallet af nye medier det svært at følge med i det, der faktisk er relevant. Opdateringerne sker i en hurtigt tempo, hvor det, man så for få minutter siden, pludselig befinder sig langt nede under nederste kant på skærmen.
Det er blevet en større og større udfordring - og opgave som journalist her på redaktionen - at navigerer i strømmen af informationer, som hele tiden og så igen kommer i nettet - det verdensomspændende internet - www - World Wide Web af sammenkoblede websider og dokumenter.
Indrømmet - vi har en vis erfaring i at finde rundt i nettet. Derfor forsøger vi at gøre os umage for at skelne mellem rygter og det, der er sket i virkeligheden.
For os handler relevant viden og information om alt andet end hurtige klik på en webside.
Så vi fortsætter efter vores grundlæggende motto - at bringe relevant information om transportforhold tll transportfolk, som kan bruges som basis for at trække beslutninger for dagen i dag, dagen i morgen og de mange dage, der venter på at blive dagen i dag.
God læselyst med årest første nummer af Magasinet Bus
Jesper Christensen
Chefredaktør
Magasinet Bus bliver udgivet af transportnyhederne.dk
Skolebakken 7, 1. tv
DK-8000 Aarhus C
Telefon: +45 2720 2531
Ansvarshavende redaktør: Jesper Christensen
Redaktionen kan også kontaktes på email: redaktionen@transportnyhederne.dk
Magasinet Bus udsendes frit til alle med interesse i området for passagertransport - med fokus på transport med bus, minibus og taxi. Magasinet Bus ser også på andre områder for passagertransport, der berører transport med bus, minibus og taxi - eksempelvis tog og færger. Magasinet Bus udkom første gang i efteråret 2012.
Bygget lokalt - skræddersyet til dit kørselsbehov
Hos Hessel Bus bygger vi selv vores minibusser lokalt i Aalborg.
Det giver fuld kontrol over kvaliteten – og maksimal fleksibilitet, når både Mercedes-konfiguration og opbygning skal tilpasses kundens behov.
De seneste leverancer tæller Mercedes-Benz Sprinter 415 i A3-længde (7 meter) og kørekortkategori D.
Bussen har op til 12 sæder, DK-lift og som noget nyt: kryds-X seler på højre sæderække. Det gør det nemmere for chaufføren at hjælpe passageren – og giver mulighed for dobbelt fastgørelse for ekstra sikkerhed.
Sæderne kan afmonteres helt uden værktøj, så pladsen hurtigt kan tilpasses til bagage eller kørestole.
Der er desuden mulighed for at tilføje klapborde – alt efter behov og anvendelse.
Skal vi også bygge en bus efter dine behov?
Kontakt John Jørgensen, Hessel Bus – eller læs mere på hesselbus.dk
Mail: j.jorgensen@hesselbus.dk / TLF: 42994020
To rutebusser kørte sammen - to menesker mistede livet
Onsdag 14. januar om formiddagen ved halv ti-tiden skete der en trafikulykke på Landevejen mellem Eskerod og Rodskov syd for Hornsletpå Djursland, hvor to rutebusser af af hidtil ukendte årsager kørte frontalt sammen. To personer - en 32-årig mand og en 52-årig mand - mistede livet ved ulykken
Flere patruljer, brandvæsen og redningspersonale blev sendt til stedet og kunne kort tid efter konstatere, at der var tale om en større ulykke med flere tilskadekomne - herunder flere i kritisk tilstand.
Få minutter senere kunne lægepersonale erklære en 32-årig mand fra Aarhus-området og en 52-årig mand fra Djursland som døde som følge af alvorlige skader.
Ud over de to døde var der også otte tilskadekomne - herunder de to chauffører - som blev kørt med ambulance til hospitalet for yderligere behandling og kontrol. De otte indbragte personer var ifølge politiet uden for livsfare.
Politiet oplyser, at i alt 14 personer i de to busser var involveret i ulykken.
Busser i rute blev tjekket i Aarhus
Tirsdag 27. januar gennemførte Færdselsstyrelsen og politiet en kontrol af busser, der som en del af deres rute ankom til Rutebiilstationen i Aarhus.
Ifølge Aarhus Stiftstidende blev omkring 20 busser tjekket, og der blev fundet små og større fejl på cirka halvdelen - en af busserne havde fejl på bremserne
Ifølge Aarhus Stiftstidende havde de fleste fejl ikke direkte noget med bussernes køreegenskaber at gøre. Fejlene var eksempel mangler i forbindelse med bussernes udstødning, mangelfuld eller manglende brandslukningsudstyr og nødåbning af døre.
- Det er ikke usædvanlig, at der for eksempel er en brandslukker, hvor godkendelsen er overskredet. Det skal selvfølgelig virke, men det undrer mig ikke. Lige i øjeblikket skal der bruges en masse togbusser på ganske kort tid, så er det ikke sikkert, man lige når at få det hele up to date, sagde Claus Kjær-Pedersen, der er daglig leder ved Tungvognscenter Nord, til Aarhus Stiftstidende.
Trafiksikkerhed
10 buschauffører advarer om ringe sikkerhed
10 buschauffører fra busoperatøren GoCollective, melde tirsdag 20. januar offentligt ud, at selskabets busser, der blandt andet kører på Rute 123 mellem Aarhus og Ebeltoft, jævnligt er behæftet med fejl og mangler, der ind i mellem også påvirker sikkerheden
Brian Brink Plagborg, der er stået frem på vegne af de 10 chauffører, som er anonyme af frygt for repressalier, peger på, at fejlene er blevet så alvorlige og hyppige, at de ikke længere mener, det er forsvarligt, at GoCollective driver busruterne.
GoCollective har svaret på kritikken og peger på, at det altid er chaufførernes ansvar, at busserne er i orden og lever op til gældende krav. Hvis det ikke er tilfældet, må chaufførerne give besked og lade bussen stå. Så vil GoCollective sørge for, at der kommer en erstatningsbus.
Sammen med svaret har GoCollectives direktør, Henrik La Cour, opfordret chaufførerne til at komme med dokumentation for deres påstande om fejlbehæftede busser.
Trafikselskabet Midttrafik, der har ansvaret for busdriften i Region Midtjylland og dermed også Rute 123, er gået ind i sagen og har bedt om at få en redegørelse fra GoCllective. Samtidig gør Midttrafik opmærksm på, at trafikselskabet løbende tjekker sikkerheden i de forskellige operatørers busser.
GoCollective står for busdriften på Rute 123 ind til sommer, hvor busselskabet Umove overtager driften og indsætter elektriske busser.
Et af kritikpunkterne lyder, at GoCollective ikke har interesse i at vedligeholde busserne, når de bliver kørt ud af drift til sommer.
Den kritik dukker jævnligt op i forbindelse med operatørskift - senest for sidste forår, hvor Umove var udsat for en tilsvarende kritik på nogle af selskabet ruter i Hovedstadsområdet.
Interesserfede kan se buschaufførernes udtalelse på næste side.
Som følge af chaufførernes kritik tirsdag og dødsulykken onsdag 14. januar, hvor to passagerer mistede livet, har TV2 Østjylland bragt en række indslag om kritikken af GoCollective, GoCollectives reaktion, borger-reaktioner og om trafikselskabet Midttrafik rolle og ansvar som kunde hos GoCollective.
Interesserede kan følge det på TV2 Østjylland - klik her:
Trafiksikkerhed
Buschauffører i fællesudtalelse:
Vi oplever mange og gentagne fejl og mangler ved busserne
Ti buschauffører, der arbejder ud fra GoCollectives afdeling i Ebeltoft udsendte tirsdag en fælles offentlige besked til flere myndigheder, deres arbejdsgiver og medier. I udtalelse skriver chaufførerne, at de oplever mange og gentagne fejl og mangler ved busserne - også en del, som er sikkerhedsmæssigt kritiske
Budskabet fra de 10 chauffører lyder:
Efter den tragiske hændelse 14. januar, hvor to kolleger var involveret i en forfærdelig ulykke, er vi en større gruppe af buschaufførerne fra GoCollectives afdeling i Ebeltoft, der ser os nødsaget til at komme med en offentlig kritik af vores busser og vores arbejdsforhold.
Vi er først og fremmest meget berørte af ulykken og har stor medfølelse med vores kolleger, der har oplevet en chaufførs værste mareridt - at være involveret i en ulykke med dødsfald til følge. Vi er utroligt kede af, at to af vores daglige passagerer mistede livet. Vi vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelse med alle andre berørte.
Kritik af sikkerheden i busser
Vi har intet at sige om de mulige årsager til ulykken, men vil til gengæld udtale en generel kritik af den sikkerhedsmæssige standard i de busser GoCollective sætter os til at køre i. Vi oplever mange og gentagne fejl og mangler ved busserne - også en del, som er sikkerhedsmæssigt kritiske. Vi oplever også, at vores fejlmeldinger af busserne ikke bliver taget alvorligt. Gennem det sidste års tid, har adskillige henvendelser til ledelsen ikke ført til forbedring af bussernes generelle tilstand, eller en opstramning i udbedringen af de konkrete fejl, vi melder ind. Mange fejl burde slet ikke forekomme, da de ikke ville opstå, hvis der blev udført regelmæssig service og vedligehold på busserne.
Uacceptable arbejdsbetingelser
Vi er ikke med denne kritik ude på at hænge vores nærmeste ledere og driftsansvarlige ud. De gør, hvad de kan trods store nedskæringer i ressourcerne til deres opgaver. Ansvaret ligger efter vores vurdering højere oppe. Vores busselskab blev solgt til en tysk kapitalfond i 2023 og skiftede navn fra Arriva til GoCollective. Det er siden denne overtagelse, vi har set problemerne tage til i omfang. Dette indtryk forstærkes af, at vi har set standarden i busserne nå et hidtil uset lavpunkt hen over efteråret, efter at GoCollective tabte udbudsrunden for buskørsel på Djursland til et andet selskab. GoCollective fremstår, set nedefra og op, ikke længere som en organisation, der er i stand til at drive buskørsel på forsvarlig vis.
Det er en drastisk og svær beslutning, at komme med så skarp en kritik af vores eget firma, men vi gør det af hensyn til vores egen samvittighed, faglige stolthed og ikke mindst vores passagerers sikkerhed. Vi ser os nødsagede til vælge mellem loyalitet over for GoCollective eller over for Midttrafik og vores passagerer. Det valg har vi hermed truffet.
På chaufførgruppens vegne
Brian Brink Plagborg
Trafiksikkerhed
Undersøgelse fra forsikringsselskab: 17-årige bilister blev sigtet
1.000 gange på et halvt år
Politiet har sigtet godt 1.000 17-årige bilister siden, det 1. juli sidste år tilladt at køre bil uden ledsager i dagtimerne. Ifølge forsikringsselskabet Gjensidige er det særligt sager om for høj hastighed, der fylder
Siden 17-årige fik mulighed for at køre bil uden ledsager mellem klokken 05 og klokken 20, har politiet sigtet 1.085 17-årige bilister. Det viser tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige. Antallet af sigtelser mod 17årige, der kørte med for høj hastighed, var på 434.
Til sammenligning blev der samlet set foretaget 451 sigtelser af 17-årige bilister i de første seks måneder af 2025, hvor det kun var tilladt at køre med en erfaren ledsager.
Ifølge skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, var det forventeligt, at der ville ske en stigning i trafikforseelser, fordi de 17-årige nu kører mange flere kilometer på vejene, men hun kalder det i samme ombæring bekymrende, at lidt under halvdelen af sigtelserne handler om at køre med for høj hastighed.
- Høj hastighed er en af de hyppigste årsager til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald, og den risiko stiger yderligere, når der sidder en meget uerfaren bilist bag rattet, og derfor er det høje antal sigtelser for hastighed en anelse bekymrende, siger hun.
Der er endnu ikke lavet undersøgelser af effekten af de nye danske regler for 17 årige bilister. Ifølge Lene Rasmussen er det derfor for tidligt at drage konklusioner. Hun henviser til, at andre lande har gode erfaringer med tidlig ledsaget køretræning, dog ikke med solokørsel for 17 årige, som den danske model.
Regler for 17-årige, der har taget kørekort til bil:
Det er tilladt at køre bil uden ledsager fra klokken 5 om morgenen til klokken 20 om aftenen. Mellem klokken 20 og klokken 5 skal der være en ledsager med, der er over 24 år gammel, og som har haft kørekort i over fem år. Ledsageren må ikke have fået frakendt sit kørekort betinget eller ubetinget de seneste fem år. Bøden for at køre uden ledsager i tidsrummet er 3.000 kroner første gang, 3.500 anden gang og 4.000 kroner tredje gang.
Oversigt over sigtelser af 17-årige bilister: 2. halvår 2025: 1.085
•
• 1. halvår 2025: 451
Flest sigtelser i 2. halvår 2025: Hastighedsovertrædelse: 434
• Kørsel uden førerret: 74
•
• Kørsel uden sikkerhedssele: 25
(Kilde: Gjensidige/Rigspolitiet)
Hun opfordrer de unge bilister til at være deres ansvar bevidst og fortsat at øve sig med en erfaren ledsager.
- Det er vigtigt at få erfaring og udvikle gode vaner så tidligt som muligt, og derfor er det en rigtig god idé fortsat at øve sig sammen med en erfaren ledsager som f.eks. en forælder, der kan vejlede og give gode råd, så man opnår erfaring i trygge rammer, siger hun.
Kollektiv transport
Herning Turist skal fra 1. juni ikke længere køre KombardoExpressen, som busselskabet var med ti at køre ud på vejene - og om bord på Molslinjens færger i sommeren 2017. (Arkivfoto: Jesper Christensen)
Fjernbusselskab skifter busoperatør
Fra 1. juni vil det være Vikingbus og ikke Herning Turist, der kører Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Dermed udvider Molslinjen samarbejdet med Vikingbus, som i dag kører Kombardo Expressens ruter til og fra Bornholm og Sverige
Molslinjen og Vikingbus har indgået en aftale, som fra 1. juni i år betyder, at det er Vikingbus, der skal køre Kombardo Expressen's busser mellem Jylland og Sjælland med hurtigfærgerne over Kattegat.
- Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Vikingbus om Kombardo Expressen's drift på den travle rute til Bornholm, så det lå lige for at udvide samarbejdet med dem, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.
Kollektiv transport
Det betyder samtidig, at samarbejdet mellem Molslinjen og Herning Turist stopper til sommer. Herning Turist har været med siden Kombardo Expressen blev lanceret i sommeren 2017.
- Kombardo Expressen er på mange måder stadig en ung forretning med en stærk kombination af bus og færge, og vi glæder os til at være med til at udvikle på ruten og give de rejsende nogle gode og komfortable ture over Kattegat, siger driftsdirektør i Vikingbus, Lars Larsen, der glædersig til at Vikingbus skal køre turene via Kattegat.
Også Kombardo Expressens ruter fra København til svenske Gøteborg køres af Vikingbus.
Vikingbus forsøgte for et par år siden at etablere sit eget fjernbusnet i konkurrence med Kombardo Expressen og
Trafikselskab på Fyn:
Kontrolindsatsen virker
- færre snød med billetten sidste år
Trafikselskabet FynBus’ markante oprustning af billetkontrollen sidste år har haft tydelig effekt. Det fremhæver selskabet og peger på, at antallet af kontrollerede kunder er mere end fordoblet, mens andelen af passagerer uden gyldig billet er faldet markant
I 2025 kontrollerede FynBus billetter hos 801.057 passagerer og udstedte 16.407 kontrolafgifter. Til sammenligning blev der i 2024 gennemført 323.465 kontroller, hvor 9.826 passagerer manglede gyldig billet.
Snydeprocenten er som følge af den markant øgede kontrolindsats faldet fra 3,0 procent i 2024 til 2,0 procent i 2025.
- Vi valgte at styrke kontrollen, fordi alle skal betale deres del. Det er urimeligt over for de mange, der køber billet, at nogle snyder og kører på fællesskabets regning. Årets udvikling viser, at indsatsen virker. Det er ganske enkelt blevet langt sværere at rejse uden gyldig billet, siger FynBus' bestyrelsesformand, Tim Vermund (S), der er rådmand i Odense Kommune.
Øget kontrol giver stigende indtægter fra afgifter
Prisen for at køre uden gyldig billet er fortsat 1.000 kroner, og det har givet indtægter i løbet af det seneste år - både fra ”frivillige” indbetalere og fra opkrævninger via Gældstyrelsen.
I år vil FynBus øge kontrolindsatsen med flere kontrollører til både de fynske busser og Odense Letbane.
- Vi kommer til at bygge videre på de gode resultater, vi har set i 2025. På trods af faldende snydeprocent, vurderer vi ikke, at vi er i mål endnu. Målet er, at endnu flere vælger at købe billet, så vi i sidste ende kan udstede færre afgifter, siger Tim Vermund.
FynBus har i øjeblikket 15 kontrollører, der står for billetkontrollen i både busser og letbane. Selvom kontrollørernes primære opgave er at sikre gyldig billet, yder de også en væsentlig servicefunktion. De vejleder kunderne i valg af billet, så passagererne kan rejse så billigt og korrekt som muligt.
Kommuner i Hovedstadsområdet
finder penge til el-delecykler
Dele-elcykler parkeret ved Birkerød Station.
(Foto: Region Hovedstaden)
Efter en forsøgsperiode, hvor Region Hovedstaden har sat dele-elcykler ud i 10 forstadskommuner i Hovedstadsområdet, har syv kommuner valgt at overtage finansieringen af delecyklerne. Kommunernes opbakning giver ordningen nyt liv frem mod åbningen af letbanen langs Ring 3 mellem Ishøj og Lyngby
Borgere i ni kommuner har siden september sidste år brugt elektriske delecykler knap 60.000 gange - især til og fra S-togsstationer. Nu er flere kommuner klar til at sikre, at ordningen fortsætter i 2026.
Region Hovedstaden finansierede den indledende forsøgsperiode. Og nu har syv ud af de ti deltagende kommuner besluttet at videreføre delecykelordningen, mens yderligere fire nye kommuner har meldt deres interesse for at komme med. Det vil sige at man i alt kan finde cyklerne i 11 forstadskommuner i 2026.
- Mange skal lige vænne sig til nye måder at komme rundt på i hverdagen, men det her projekt viser, at når det virker, så er der opbakning. Det glæder mig, at cyklerne er blevet taget godt imod - og at kommunerne nu vil være med til at sikre, at borgerne også fremover har adgang til et grønt og fleksibelt alternativ til bilen, siger Marianne Frederik (EL), der er formand for Udvalget for trafik og regional udvikling i Region Hovedstaden.
Kollektiv transport
En analyse bestilt af Region Hovedstaden viser, at en tredjedel af borgerne er mere tilbøjelige til at bruge kollektiv trafik, når de har mulighed for at tage cyklen det sidste stykke. Det styrker den grønne mobilitet - og kan give medvind til letbanen langs Ring 3 mellem Ishøj og Lyngby, hvor det første stykke åbnede i efteråret.
Kommuner og virksomheder bakker op Borgmester Henrik Rasmussen (K) i Vallensbæk Kommune er glad for det miljøvenlige supplement til den kollektive trafik, som delecyklerne bidrager med. Også fordi cyklerne eksempelvis giver borgerne lettere adgang til kommunernes arbejdspladser, uddannelsessteder og boligområder.
- I Vallensbæk har vi i mange år investeret i trafiksikkerhed og gode cykelstier, fordi det grundlæggende er en god idé, når flere cykler i stedet for at tage bilen. Derfor har vi også besluttet at være med til at sikre finansiering for delecyklerne i endnu et år, så vi kan se, om ordningen med delecykler bliver interessant for flere, når den nu også kan kobles sammen med den nyåbnede letbane, siger Henrik Rasmussen.
Hos ejendomsselskabet Wihlborgs, der driver en række erhvervslejemål i Storkøbenhavn, har man oplevet, at delecyklerne gør en forskel.
- Mange af vores lejere bruger cyklerne i deres daglige pendling. Det gør det nemt at komme fra de kollektive knudepunkter og ud til erhvervskvartererne, hvor man tidligere ofte var afhængig af bilen. For os er det vigtigt at støtte grønne alternativer, der gør det både nemt, hurtigt og trygt at vælge kollektiv transport frem for bilen, siger Mikkel Møller Willard, der er ESG-ansvarlig og arbejder med selskabets ansvar og bæredygtighedsindsats.
Planer for fremtiden
I 2026 går Region Hovedstaden i dialog med kommunerne og relevante udbydere om et nyt, flerårigt udbud af en fælles delemobilitetsordning, der skal træde i kraft fra 2027. Målet er at styrke mobiliteten på tværs af kommunegrænserne og sikre grønne transportformer i hele regionen.
Fakta om elektriske delecykler:
Her kan man finde eldrevne delecykler fra Dot. i 2026:
Albertslund Kommune
• Ballerup Kommune (ny - cyklerne kommer på gaden i starten af januar)
• Brøndby Kommune
• Furesø Kommune (ny - cyklerne kommer på gaden i februar)
• Gentofte Kommune (ny - cyklerne kommer på gaden i februar)
• Gladsaxe Kommune
• Glostrup Kommune
• Hørsholm Kommune (ny - cyklerne kommer på gaden i februar)
• Ishøj Kommune
• Rudersdal Kommune
•
• Vallensbæk Kommune
Kollektiv transport
Stigende efterspørgsel efter kollektiv transport:
Passagerer har fået
flere busafgange mellem Aarhus og Silkeborg
Trafikselskabet Midttrafik har sat flere busafgange på Rute 124 mellem Aarhus og Silkeborg for at imødekomme et stigende behov for fælles transport. Rute 124 har også fået ekstra busser indsat på hverdagsafgange på strækningen Aarhus-Silkeborg-Herning, hvor der fra 19. januar kører færre tog på grund af ombygningen af Aarhus Hovedbanegård
Midttrafiks passagertællinger på rute 124 viser, at flere og flere tager med bussen mellem Aahus og Silkeborg i weekenden, hvor alle eller næsten alle siddepladser er optaget på flere afgange lørdag og søndag.
Midttrafik ønsker at imødekomme den stigende efterspørgsel og indsætter derfor ekstra afgange både lørdag og
Kollektiv transport
søndag. De ekstra afgange skal samtidig bidrage til, at kunderne får en bedre kundeoplevelse og mulighed for en siddeplads, når de rejser med rute 124.
De ekstra afgange kørte første gang torsdag 1. januar og kan ses på midttrafik.dk og Rejseplanen.
Ekstra busser tager imod togkunder I perioden 19. januar til 17. april kører der færre tog mellem Aarhus, Silkeborg og Herning på grund af ombygningen af Aarhus Hovedbanegård. Derfor indsætter Midttrafik ekstra busser på de afgange, der kører i myldretiden, da erfaringerne viser, at togkunderne vælger rute 124 som alternativ, når togdriften er påvirket.
Ekstrabusserne kører cirka to minutter før den ordinære bus fra stoppestedet, og passagerne kan benytte de samme billetter i busserne som i toget.
De ekstra busser bliver indsat fra 19. januar, og Rejseplanen viser, hvor busserne holder i nærheden af stationerne i Herning og Silkeborg og Aarhus Hovedbanegård.
Jysk kommune tilbyder gratis
buskort til unge og pensionister
Fra mandag 2. februar lancerer Herning Kommune et gratis buskort - HerningFri - til unge og pensionister. Kortet kan bruges i bybusserne i Herning, uddannelsesruterne 101 og 102 og lokalruterne i 2026
Billetten HerningFri er til:
• Personer på 67 år og derover
•
Unge fra 16 år til og med 26 år (erstatter HerningUNG)
• Modtagere af dansk førtids-, senior- eller tidlig pension (Arne pension)
Med billetten HerningFRI, der kan enten hentes i Rejsebillet-appen eller hos Borgerservice i Herning, kan man køre gratis med alle bybusserne i Herning, uddannelsesruterne 101 og 102 og lokalruterne resten af 2026.
Lokalruterne er gratis for alle til og med juni 2026.
Her nig Kommune og Midttrafik peger på, at kortet ikke kan bruges i de regionale busser, tog og flextrafik.
Man kan heller ikke rejse gratis med busserne uden at hente den gratis billet.
Interesserede kan læse mere om HerningFRI her:
Kollektiv transport
Politikere i Aarhus finder penge og planer
til nyt cykelparkeringshus ved banegården
Aarhus Byråd genopliver gammelt projekt, der skal forbedre cyklisternes forhold ved banegården i Aarhus, der i øjeblikket gennemgår en større modernisering i forbindelse med, at Banedanmark opdaterer sporene til og fra Aarhus
Det har været frem og tilbage mange gange, men nu er pengene sat af til et kommende cykelparkeringshus ved Bruuns Bro, der går over perroner og spor på banegården i Aarhus. Det nye cykelparkeringshus skal kunne rumme mindst 1.800 cykler og vil dermed være en stor opgradering af parkeringsforholdene for byens cyklister.
- Det har været på ønskelisten i mange år at gøre det lettere at stille cyklen ved banegården i Aarhus. Nu er vores egenfinansiering på plads, så vi kan få sat skub i projektet. Jeg forstår godt frustrationen, når man forgæves leder efter en plads til cyklen, og derfor ser jeg frem til, at vi får forbedret forholdene for cyklister,” siger Nicolaj Bang (K), rådmand, Teknik og Miljø.
Parkeringshuset har et samlet budget på 80 millioner kroner. Teknik og Miljø har fået en forhåndstilkendegivelse fra DSB om en mulig medfinansiering på 20 millioner kroner, og sammen med et eksisterende tilskud fra Trafikstyrelsen på ca. 25 millioner kroner kan den statslige medfinansiering løbe op i 45 millioner kroner kroner.
Kollektiv transport
Begge dele er forudsat, at Aarhus Kommune finder den resterende egenfinansiering på 35 millioner kroner, som byrådet nu har nikket ja til at afsætte til projektet. Det sker et år efter, at byrådet ellers besluttede at spare det væk på grund af økonomien.
- Nu er vi i en ny situation, hvor staten muligvis vil stå for over halvdelen af udgiften. Det betyder noget i en kommunal økonomi, der kræver benhård prioritering, at vi har gode samarbejdspartnere, der også ser værdien, siger Nicolaj Bang.
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune vurderer, at et nyt cykelparkeringshus kan stå færdigt i 2030/2031.
Trafikselskab i Nordjylland har fået ny bestyrelse
Fredag 23. januar blev der sat navn på, hvem der de næste fire år skal sidde i bestyrelsen for Nordjyllands Trafikselskab (NT). Søren Kusk (S), der er byrådsmedlem i Aalborg Kommune blevgenvalgt som formand, mens Kenneth Skatka Hammer (LA) fra Region Nordjylland indtræder som næstformand
- Jeg er både stolt og taknemmelig over at blive genvalgt som formand. Den kollektive trafik er noget, de fleste har en mening om, og vi har en forpligtelse til at tænke nyt i forhold til, hvordan vi kan koble hele regionen bedre sammen, siger Søren Kusk og tilføjer:
- Når vi taler om at rejse sammen, handler det ikke kun om bus og tog. Vi skal i højere grad fremme samkørsel og de fleksible mobilitetsløsninger, der kan gøre hverdagen nemmere - særligt i landkommuner med lav befolkningstæthed. Her skal vi sikre, at nordjyderne nemt kan finde den løsning, der passer dem bedst. Det glæder jeg mig til at arbejde videre med sammen med de nordjyske kommuner, regionen og de mange medarbejdere, som hver dag skaber sammenhæng i vores region.
Bestyrelsen i NT for 2026–2029 (*nye medlemmer):
Formand: Søren Kusk (S), Aalborg Kommune
• Næstformand: Kenneth Skatka Hammer (LA), Region Nordjylland*
• Susanne Flydtkjær (EL), Region Nordjylland*
• Mikael Klitgaard (V), Brønderslev Kommune
• Ellen Raunsmed (SF), Hjørring Kommune*
• Malou Skeel (V), Jammerbugt Kommune*
• Per Lynge Laursen (V), Mariagerfjord Kommune*
• Niels Kristian Østergaard (S), Morsø Kommune*
•
• Thomas Nordahl (V), Vesthimmerlands Kommune*
Bestyrelsen i Nordjyllands Trafikselskab vælges for fire år ad gangen og udskiftes i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg. Bestyrelsen består af syv repræsentanter fra de 11 nordjyske kommuner og to fra Region Nordjylland. Region Nordjylland og Aalborg Kommune udpeger selv henholdsvis to og ét medlem til bestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet, der består af repræsentanter fra alle 11 nordjyske kommuner.
Kollektiv transport
rollører hos Midttrafik har i tre månder gået med kropskameraer, når de har været på arbejde og kontgrolleret, om buspassagerer i eksempelvis Aarhar har haft gyldig billet.
Billetkontrollører har som forsøg gået med kropskameraer i tre måneder
Midttrafik samarbejder med Aalborg Universitet om et forskningsprojekt, der undersøger effekten af kropskameraer blandt billetkontrollører - både i forhold til arbejdsrelateret vold og medarbejdernes tryghedsfølelse. Sidste år bar billetkontrollørerne i Midttrafiks område kropskameraer i perioden 20. september - 31. december. Nu skal resultaterne gåes i gennem
Selvom det burde være lige så naturligt at betale for sin busbillet som at betale for sin leverpostej i supermarkedet, er det nødvendigt at lave billetkontrol i Midttrafiks busser og letbane.
Da det ikke er alle, der tager med bussen, som tager deres betalingsmiddel op af lommen og betaler for turen, er det nødvendigt for Midttrafik at lave billetkontrol i busser og letbane.
Kollektiv transport
Billetkontrollen skal sikre, at kunderne rejser med en gyldig billet. Har kunderne ikke en billet, risikerer de at få en kontrolafgift, som nogle gange udløser uenighed og kan føre til en voldelig hændelse mellem passagerer uden billet og billetkontrollører.
Midttrafik peger på, at billetkontrollører på linje med andet service- og frontpersonale har en forhøjet risiko for at blive udsat for chikane, ydmygelser, trusler og vold sammenlignet med andre faggrupper. Forskningsprojektet fra Aalborg Universitet undersøger, om kropskameraer kan reducere risikoen og nedbringe de voldelige hændelser. Projektet undersøger samtidigt, om kropskameraerne skaber mere tryghed hos billetkontrollørerne.
- Det er godt, at vi får afprøvet, om kropskameraer har en positiv effekt i forhold til de konflikter, vi desværre møder i vores arbejde, siger Michael Stokholm, som er ansat hos G4S, der udfører billetkontrol for Midttrafik.
- Jeg mener helt sikkert, at det kan nedtrappe en kontrovers med en kunde uden billet, når vi gør opmærksom på, at hændelsen bliver optaget. Derfor er det også mit håb, at forsøget kan medvirke til, at kropskameraer bliver en del af kommende kontrakter, siger han videre.
Midttrafik er et af tre trafikselskaber, der medvirker i forskningsprojektet.
- Vi er er selvfølgelig interesseret i at finde metoder, der kan forebygge konflikter og skabe en mere tryg hverdag for billetkontrollørerne. Deres arbejde spiller en vigtig rolle i at sikre retfærdighed over for de mange kunder, der betaler for deres rejse hver gang, siger Midttrafik's direktør, Lars Berg.
Forskningsprojektet er støttet af Trygfonden. Billetkontrollørerne har båret kropskameraer fra 20. september til 31. december 2025. Næste skridt er evaluering af forsøget.
Mangler du et nummer af Magasinet Bus?
Kollektiv transport
Nordjyske Jernbaner er begyndt at køre tog mellem Skagen og Hobro.Så det er muligt at stå på toget i eksempelvis Hjørring og komme til Hobro uden at skulle skifte i Aalborg.
(Foto: Jesper Christensen)
Regionalt togselskab forbinder Skagen med Hobro
Fra lørdag 17. januar kører de blå regionaltog fra Nordjyske Jernbaner til Arden og Hobro. Den nye køreplan betyder direkte togforbindelse mellem Skagen og Hobro - og mellem Hirtshals og Skørping. Derudover giver den flere afgange og ændringer i hele Nordjylland
Region Nordjylland har indgået en aftale med Transportministeriet om at forlænge den regionale togdrift til Hobro. Det betyder. At Nordjyske Jernbaners blå regionaltog kører på strækningen fra Skagen og Hirtshals til Hobro. Regionaltoget RE75 kører fra Skagen til Hobro hele driftsdøgnet, mens Regionaltoget RE76 udvides, så der køres fra Hirtshals til Skørping på hverdage i dagtimer. Både RE75 og RE76 standser på alle mellemliggende stationer.
Alle DSB's InterCity-tog standser i Skørping, og to morgenafgange i nordgående retning vil fortsat standse i Arden. Som noget nyt fortsætter både InterCity og InterCityLyn videre til Aalborg Lufthavn i dagtimerne.
Men DSB's InterCity-tog standser ikke længere i Støvring, Svenstrup, Skalborg og Arden med undtagelse af de to morgenafgange fra Arden med InterCity. Hvis man skal fra Støvring, Svenstrup, Skalborg og Arden mod Aarhus og København, skal man skifte til DSB’s tog i Skørping eller Hobro.
De nye afgange og ankomster er indarbejdet i Rejseplanen.dk. Hvis Plustur er en mulighed på rejsen, vil det også fremgå af rejseforslaget på Rejseplanen.
Grafik, der viser, hvordan Nordjyske Jernbaners regionaltog kører fra 17. januar, når de nye køreplaner træder i kraft.
Følgende er ændret i togdriften fra 17. januar:
Regionaltog:
RE75, der i dag kører fra Skagen til Aalborg, udvides til at køre hele vejen fra Skagen til Hobro
RE76, der i dag kører fra Hirtshals til Aalborg, udvides, så der køres fra Hirtshals til Skørping
IC- og Lyntog:
IC-tog stopper kun i Hobro, Skørping og Aalborg Aalborg Lufthavn betjenes af både IC- og lyntog
Lokale stationer: Arden, Støvring, Svenstrup og Skalborg betjenes fremover kun af regionaltog. Dog vil to IC-tog i morgentimerne fortsat standse i Arden i retning mod Aalborg
Ferieperioder:
Regionalnettet kører timesdrift i stedet for halvtimesdrift på hverdage i myldretiden.
Kollektiv transport
Midttrafiks nye bestyrelse og direktør Lars Berg (stående nummer tre fra højre)
Trafikselskab for Midtjylland
har fået ny bestyrelse
Region Midtjylland
Fredag i sidst duge kom der navne på de ni personer, der skal udgøre bestyrelsen for trafikselskabet Midttrafik de næste fire år. Claus Leick (SF), der er medlem af byrådet i Skanderborg Kommune, er valgt som formand, mens Steen Vindum (V) fra Silkleborg Kommune og Jakob Fuglsang Andersen (SF) fra regionsrådet i Region Midtjyllands tager posten som henholdsvis 1. og 2. næstformand
Claus Leick (SF) overtager formandsposten efter Steen Vindum (V), som bliver 1. næstformand. Den nye formand har siddet i Midttrafiks bestyrelse siden 2022.
Den nye formand peger på, at den kollektive trafik står over for store forandringer de næste år, hvor et ekspertudvalg nedsat af SVM-Regeringen har leveret forslag til eventuel ny organisering og en række fokusområder, som de danske mobilitetsselskaber skal levere på.
- Samtidig skal dampen holdes oppe på den grønne omstilling af busserne for at leve op til vores målsætning om fossilfrie A-kontraktbusser i 2030. Og endelig er der hele mobilitetsdagsordenen, hvor der er brug for at tænke nyt i for-
(Foto:
Kollektiv transport
hold til landdistrikterne. Her skal transport med bus, tog, cykel og samkørsel hænge bedre sammen og være nemt at kombinere, siger Claus Leick fortsætter:
- Jeg glæder mig til samarbejdet med Midttrafik, der med en ny og ambitiøs strategiplan er gearet til de nye opgaver. Det samme gælder Midttrafiks ejere, der i højere grad prioriterer tiltag, der skal få flere borgere til at rejse med den kollektive trafik som en løsning på både trængsels- og klimaproblematikker. Tiltag som for eksempel billigere billetter gør, at bus, tog, letbane og flextrafik bliver et mere attraktivt alternativ til bilen.
Bestyrelsen i Midttrafik for 2026-2029:
Formand Claus Leick (F) Skanderborg Kommune
• 1. næstformand Steen Vindum (V) Silkeborg Kommune
• 2. næstformand Jakob Fuglsang Andersen (F), Region Midtjylland*
• Albert Rosenkrantz Conradsen (F) Aarhus Kommune*
• Anders Bøge (F) Skive Kommune
• Klaus Flæng (A) Holstebro Kommune*
• Majbritt Birkholm (O) Region Midtjylland*
• Mikael Bak Würtz (O) Ikast-Brande Kommune
• Torben Hansen (A) Randers Kommune*
• *nye medlemmer
• kommunal- og regionsrådsvalg i november. Det er en politisk bestyrelse, der består af ni medlemmer Alle kommuner i Midtjylland er repræsenteret i Midttrafiks repræsentantskab
Midttrafik's politisk sammensatte bestyrelse sidder i fire år, hvor medlemmerne skifter i takt med det foregående
• Aarhus Kommune har en fast plads i bestyrelsen, Region Midtjylland har to faste pladser i bestyrelsen, mens de
• sidste seks pladser bliver udpeget blandt de øvrige kommune-repræsentanter Bestyrelsen afholder seks møder om året med åben dagsorden og efterfølgende referat. Det er muligt at følge
• bestyrelsens arbejde via dette link - klik her - Bestyrelsen for Midttrafik
Lidt om Midttrafik:
Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland, som de 18 kommuner i regionen og Region Midtjylland finansierer
Der rejser cirka 57 millioner passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik årligt i Midttrafiks område Midttrafik arbejder strategisk for at levere nem, attraktiv og bæredygtig mobilitet for alle Midttrafik har en forventning om, at alle kontraktbusser er fossilfrie og kører på el fra 2030. Status på den grønne omstilling er, at 48 procent af kontraktbusserne kører på el, mens både Letbanen (Grenaa-Aarhus-Odder) og Midtjyske Jernbaner (Holstebro-Ringkøbing-Skjern og Vemb-Lemvig-Thyborøn) allerede er el-drevne. Midttrafik arbejder desuden målrettet på at gøre flextrafikken grønnere
Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.
Kollektiv transport
Formand for trafikselskab fortsætter
Den nye bestyrelse for Sydtrafik, der står for den kollektive bustrafik i Syd- og Sønderjylland, har været samlet for første hang efter kommunalvalget i november sidste år. På mødet konstituerede bestyrelsen sig med genvalg af både formand Preben Friis-Hauge (V) og næstformand Erik Lauritzen (S)
Sydtrafik står for den kollektive trafik i den jyske del af Region Syddanmark, og er ejet af 11 syd- og sønderjyske kommuner: Esbjerg, Billund, Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen, Varde, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder, der alle har en plads hver i bestyrelsen, samt Region Syddanmark, der har to pladser i bestyrelsen.
Preben Friis-Hauge (V), der er valgt ind i både Varde Byråd og regionsrådet i Region Syddanmark, har siddet på formandsposten i Sydtrafik siden januar 2022. Han tager dermed hul på sin anden formandsperiode.
- Jeg takker min bestyrelseskollegaer for tilliden, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at imødekomme de forventninger, det sætter, siger han og fortsætter:
- Det gælder både i forhold til bestyrelsen, de ansatte i Sydtrafik samt alle dem, der ofte eller mindre ofte bruger den brede vifte af produkter, som vi tilbyder i den kollektive trafik.
På næstformandsposten fortsætter Erik Lauritzen (S), der er borgmester i Sønderborg Kommune.
I administrationen hos Sydtrafik ser man frem til arbejdet med den nye bestyrelse.
- Vi er rigtig glade for at fortsætte samarbejdet med vores formandskab de næste fire år, siger Michael Aagaard, der er direktør i Sydtrafik, og fortsætter:
- Samtidigt bliver det spændende at arbejde sammen med en bestyrelse med mange nye ansigter, der kan bringe nye perspektiver til den kollektive trafik.
Sydtrafik’s nye
bestyrelse består af:
• Syddanmark
Preben Friis-Hauge (V) - Formand - Varde Kommune/Region
• Poul Erik Jensen (S) Region Syddanmark
Erik Lauritzen (S) - Næstformand - Sønderborg Kommune
• Jan Riber Jakobsen (K) Aabenraa Kommune
• Robert Terkelsen (V) Billund Kommune
• Karsten Degnbol (V) Esbjerg Kommune
• Carsten Jørgensen (EL) Fredericia Kommune
• Josephine Alstrup Kofod (DF) Haderslev Kommune
• Jan Schjerning (V) Kolding Kommune
• Bjarne Lund Henneberg (SF) Tønder Kommune
• Gerda Haastrup Jørgensen (V) Vejle Kommune
• Vagn Sørensen (V) Vejen Kommune
•
• Lars Teglgaard (V) Varde Kommune
I forbindelse med kommunalvalget var der en forholdsvis stor udskiftning i Sydtrafik's bestyrelse, så det var ikke givet, at den daværende formand ville kunne fortsætte sit virke som formand efter konstitueringen på mødet fredag i sidste uge.
Kollektiv transport
Ring 4-borgmestre til transportministeren:
Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
De syv borgmestre i kommunerne langs den planlagte BRT-buslinje 400S i Hovedstadsområdet skriver i et fælles brev til transportminister Thomas Danielsen (V), at de siger ja til en lokalt tilpasset BRT-løsning, men nej til en vejudvidelse til biler på Ring 4 Nord fra Ballerup Byvej til Hillerødmotorvejen i Gladsaxe. Samtidig beder de ministeren sætte lovgivningsprocessen på pause og gå i dialog om at finde en, hvad de betegner som en bedre løsning
Serdal Benli (SF), borgmester i Gladsaxe, hvor en stor del af strækningen går igennem, mener, at der ikke er noget grundlag for vejudvidelsen, og slet ikke til seks spor.
- Vejdirektoratets egen analyse viser, at effekten af en vejudvidelse er lille. Og en vejudvidelse løser ikke Hovedstadens trængselsproblemer, men vil resultere i flere biler, mere støj og vil underminere investeringer i kollektiv transport, siger han og fortsætter:
- Vi ønsker ikke flere biler i vores by. I stedet ønsker vi, at hovedstaden skal bindes bedre sammen på tværs med god, kollektiv transport, så borgerne får et reelt alternativ til bilen.
Budskab: Stands lovgivningsprocessen og lyt til kommunerne
De syv kommuner Gladsaxe, Ishøj, Albertslund, Ballerup, Herlev, Høje-Taastrup og Furesø mener, at lovforslaget om en udvidelse af Ring 4 Nord er hastet igennem Folketinget på et ufuldstændigt grundlag. Derfor opfordrer de transportministeren til at sætte lovgivningsprocessen på pause og gå i dialog med kommunerne om fælles løsninger, der kan styrke den kollektive trafik og fremkommeligheden i hovedstaden.
Interesserede kan læse de syv kommuners brev til transportministeren her:
Serdal Benli (SF), borgmester i Gladsaxe. (Foto: SF)
Illustration af fremtidens S-tog. Illustrationen er leverandørens skitse, der senere skal tilpasses den endelige designprofil. (Illustration: Siemens/Stadler)
Tysk-schweizisk togkonsortie skal bygge
og servicere nye S-tog for 23 milliarder kroner
Det bliver et konsortium bestående af tyske Siemens Mobility og schweiziske Stadler, der skal levere DSB's nye fuldautomatiske S-tog til hovedstaden. Der er tale om en levering på mindst 226 nye, elektriske S-tog, hvor de første forventes at køre fra 2032. DSB peger på, at overgangen til fuldautomatiske S-tog bliver den største ændring for S-toget i dets over 90-årige historie
- De nye fuldautomatiske S-tog er en investering i fremtidens kollektive trafik for hovedstaden. Med højere frekvens og øget kapacitet sikrer vi, at S-banen kan følge med den voksende efterspørgsel og fastholde sin rolle som rygraden i hovedstadens kollektive trafik, siger Peter Schütze, der er bestyrelsesformand for DSB.
Med overgangen til fuldautomatisk togdrift, som det kendes fra den københavnske metro, er det ambitionen at øge antallet af afgange, så der maksimalt er syv et halvt minut minut mellem togene på hver linie i myldretiden - og ned til halvandet minut mellem togene på det centrale afsnit ved blandt andet Københavns Hovedbanegård og Nørreport.
På flere strækninger svarer det til op til 35 procent flere afgange end i dag, hvilket vil give plads til omkring 10 millioner flere rejser om året. I 2024 rejste cirka 112 millioner passagerer med S-toget, og DSB forventer, at antallet af rejsende vil blive ved med at stige i de kommende år.
Fremtidens S-tog vil også tilbyde større variation i indretningen, end man ser det i Hovedstaden dag - eller ved tilsvarende bybaner i Europa. For eksempel vil der være både 2+2-sæder, klimaanlæg og arbejdsområder med borde, som pendlerne eksempelvis kan bruge til at arbejde, samt integrerede pladser til kørestolsbrugere.
Dermed vil fremtidens S-bane kunne tilbyde nogle af de samme fordele, som DSB's fjerntog har.
Udover at levere fremtidens S-tog skal konsortiet mellem Siemens og Stadler samarbejde med DSB om at vedlige-
På sporet
holde S-togene. Konsortiet får det overordnede ansvar for vedligeholdelsen, mens DSB-ansatte vil stå for selve vedligeholdelsesarbejdet. Kontrakten for leverancen af tog, inklusive ansvaret for 30 års vedligeholdelse, er på omkring 23 milliarder kroner.
De første nye S-tog skal køre på linje F, der går mellem København Syd og Hellerup. Med den senest reviderede plan sker det forventeligt i løbet af 2032, og fra omkring 2040 vil hele S-togsnettet være fuldautomatisk.
Fakta om de nye S-tog
Hastighed på op til 120 km/t
Et togsæt er 56 meter langt og består af fire vogne med seks døre på hver side
Tre togsæt kan køre sammenkoblet
156 siddepladser, 16 cykelpladser og 2 kørestolspladser pr. togsæt
Toget er indrettet med flexrum til cykler og stor bagage, arbejdsområde med borde til f.eks. computer samt områder med øvrige kundepladser
Kørestolspladser er integreret blandt kundepladser
En dør med niveaufri indstigning fra perronen giver nem adgang for mobilitetshæmmede og kørestolsbrugere
Opkaldspunkter i toget, som det kendes fra Metroen, og fuld tv-overvågning sikrer tryghed for rejsende
Gratis cykelmedtagning som i dag.
Fakta om konsortiet bag leverancen af S-tog
Siemens Mobility er børsnoteret og har hovedsæde i Tyskland.
Stadler Rail er delvist børsnoteret med hovedsæde i Schweiz.
Siemens Mobility og Stadler har tidligere samarbejdet om store projekter som S-tog til Berlins
S-bane og modernisering af Lissabons metro.
Begge har erfaringer med at levere tog og infrastruktur i Danmark:
Siemens Mobility:
Leverandør af DSB’s 42 EB-lokomotiver.
Ansvarlig for signalsystemet til fremtidens S-tog.
Bag elektrificeringsprogrammet for fjerntrafikken og Hovedstadens Letbane.
Stadler Rail:
Leverandør på tog til Aarhus Letbane og Odense Letbane.
Leverandør af batteritog til Lokaltog.
(Foto: Banedanmark)
Togene kører igen sydover fra Aarhus
Efter 11 dage med togbusser og arbejde i døgndrift begyndte togene køre til og fra Aarhus onsdag 28. januar - hvis de kommer fra syd - eller skal sydover
Siden fredag 16. januar togdriften til og fra Aarhus været indstillet på grund af sporarbejder. Banedanmark melder, at en del af arbejdet er overstået, så der kan igen køre tog sydpå mod Skanderborg.
Under spærringen har Banedanmark og entreprenørerne benyttet muligheden for at arbejde igennem på alle opgaver. Blandt andet er det nye signalsystem blevet taget i brug, og de ombyggede spor 4 til 7 er blevet åbnet i Banegraven efter, at de har fået nye spor og perroner. Samtidig er fornyelsen af spor 2 og 3 gået i gang - og flere broer uden for Banegraven bygges om eller brydes ned.
- Vi ved, at det ikke har været sjovt for passagererne, at der ikke har kørt tog i halvanden uge. Derfor har vi også udnyttet tiden optimalt og planlagt så meget arbejde som muligt under spærringen. Arbejdet er gået godt. Vi har fået taget de nyrenoverede spor 4 til 7 i brug i Banegraven og har hevet spor 2 til 3 op, så de kan få samme overhaling. Vi er desuden kommet i gang med at arbejde på broerne uden for Banegraven, hvilket fortsætter i de kommende uger, siger projektchef i Banedanmark, Helle Thambo.
Selvom trafikken genoptages onsdag morgen, anbefaler Banedanmark, at passagerer tjekker Rejseplanen eller Mit Tog-app'en, da der kan være forstyrrelser i forbindelse med opstarten.
Ombygningen af jernbanen har været i gang siden tirsdag 1. april sidste år, så en ny og moderne jernbane kan lægger sport til el-tog på den østjyske hovedstrækning.
Mod nord er der fortsat spærret frem til søndag 19. april, mens der arbejdes i sporene og nedbrydes en bro uden for Banegraven.
Projektet er en del af et fire-årigt arbejde med at forny kørestrømsanlæggene på hele strækningen mellem Østerport og Holte i perioden 2026-2029. Arbejdet mellem Nordhavn og Svanemøllen er første etape og løber fra januar til september 2026. (Foto: Banedanmark)
S-togsstrækning med 500 tog dagligt skal have
nyt kørestrømsanlæg
Banedanmark udskifter i løbet af i år master og køreledninger mellem Nordhavn og Svanemøllen Station, hvor der dagligt kører omkring 500 tog. Arbejdet er en del af fremtidssikringen af S-banen, så den også fremover kan være blandt verdens mest punktlige bybaner
Det eksisterende kørestrømsanlæg mellem Nordhavn og Svanemøllen Station, som med omkring 500 tog dagligt er en af de travleste på Hovedstadens S-togsnet, er ved at være nedslidt. Derfor skal master, mastefundamenter og kørestrømsledninger udskiftes, så anlægget kan leve op til nutidige standarder.
- Hver dag kører der omkring 500 tog gennem Svanemøllen Station, så det er vigtigt, at kørestrømsanlæggene er nutidige og moderne, siger projektleder hos Banedanmark, Reyhaneh Razeghi Hosseini.
På sporet
- S-banen er blandt de mest velsmurte bybaner i verden og med de nye kørestrømsanlæg, som har en levetid på 50 år, bliver strækningen klar til fremtidens togdrift på en meget central strækning for hovedstadsområdet, siger hun videre.
Projektet er en del af et fire-årigt arbejde med at forny kørestrømsanlæggene på strækningen mellem Østerport og Holte i perioden 2026-2029. Arbejdet mellem Nordhavn og Svanemøllen er første etape og løber fra januar til september i år
Reyhaneh Razeghi Hosseini. Peger på, at det ikke kan undgås, at naboer i perioder vil opleve støj i forbindelse med projektet.
- Det larmer, når fundamenterne til de nye kørestrømsmaster skal i jorden. På grund af strækningens centrale placering med mange naboer og nærliggende bygninger stamper vi mastefundamenterne ned, og det er den mest skånsomme metode i forhold til støj og rystelser, siger hun og fortsætter:
- Det kan ikke undgås, at naboer vil kunne høre arbejdet, men generelt er det tilrettelagt, så det generer naboer og rejsende så lidt som overhovedet muligt. S togsrejsende får til gengæld glæde af et nyt og fremtidssikret kørestrømsanlæg, når vi er færdige.
Arbejdet, der først og fremmest udføres i aften- og nattetimerne og i helligdagsweekender af hensyn til togtrafikken, kan i perioder forårsage ændringer i køreplanen. Togpassagerer opfordres derfor til at planlægge rejsen på Rejseplanen. Rejseplanen er foreløbigt opdateret med ændringerne i aftentimerne til og med uge 5, og DSB opdaterer den løbende.
Fakta om projektet:
Projektet begynder i januar 2026 og løber over fire år
• I 2026 arbejdes der på strækningen Nordhavn-Svanemøllen, i 2027 ar-
• bejdes der mellem Lyngby og Holte, mens projektet afsluttes i 2029, hvor der arbejdes mellem Svanemøllen og Jægersborg I alt skal kørestrømsanlægget fornyes på en strækning svarende til ca.
• 33 kilometer spor Der skal udskiftes over 800 køreledningskonstruktioner (eksempelvis
• master, portaler og ophængspunkter på broer, tunneller og bygningsværker). Derudover skal der trækkes nye køreledninger på hele strækningen og udskiftes tusindvis af elektriske komponenter Det nye kørestrømsanlæg forventes at have en levetid på mindst 50 år
• Fundamenterne til de nye kørestrømsmaster bliver ”stampet” ned for at
• reducere støjgenerne for naboerne til banen. Stampning afgiver typisk støj svarende til 80 95 dB i modsætning til ramning, der støjer 110-130 dB
• dede bygningsværker som Østerport Station
Projektet gennemføres med respekt for bevaringshensyn - herunder fre-
Politiet tjekkede taxier ved sygehus - og skrev seks bøder
Færdselsafdelingen hos Syd- & Sønderjyllands Politi holdt torsdag 22. januar en kort taxikontrol ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. På under en time udskrev politiet seks bøder
Syd- & Sønderjyllands Politi oplyser:
• førkortet var medbragt.
En chauffør havde ikke medbragt sit chaufførkort. Det betød, at han fik en bøde og kørselsforbud indtil, chauf-
• ste en bøde.
I en anden taxi var chaufførkortet medbragt, men det var ikke placeret synligt, som det skal være, hvilket udlø-
En chauffør kørte uden førerret til taxi, hvilket udløste en bøde, ligesom han ikke kunne fortsætte kørslen.
• I to tilfælde var registreringsnummeret på den pågældende taxi ikke tilknyttet til tilladelsen til at køre taxi. Det
• udløste en bøde.
• bilen, hvilket også blev straffet med bøde.
Den sjette sigtelse skyldtes, at den person, som havde tilladelse til taxikørsel, ikke var registreret som bruger af
- Det handler om borgernes sikkerhed, når vi holder en kontrol - og i dette tilfælde stoppede vi blandt andet en chauffør, som kørte uden førerret til taxi. Det er et område, vi holder øje med, siger vicepolitiinspektør Jan Lambertsen, der leder hunde- og færdselsafdelingen hos Syd- & Sønderjyllands Politi.
Bødestørrelsen på de seks sigtelser varierede fra cirka 2.000 til 6.000 kroner.
Få transportnyheder dagligt direkte i din e-postkasse for kun 1.596,00 kroner for 12 måneder
Bestil dit eget abonnement på transportnyhederne.dk ved at klikke her!
NY
Maxus E-Deliver 9 - 1. reg. august 2025
Pass. 6+1+1 - Ba琀eri: 72 kWh - WLTP: op 琀l 288 km.
sæder, Air-con., li昀 m. seperat ba琀eri m.m. Pris: 575.000 Kr.
NY
Km. 14.487, Fartpilot, tonede ruder, li昀, Air-con., el-skydedør m.m Pris: ring og hør
Scania Touring HD - 1. reg. maj 2018
Km. 441.697 - Euro 6 - Pass. 49+1+1 - 12 m.
Køkken, toilet, justerbare sæder, fodstø琀e, pass. lu昀dyser, air-con. mm. Pris: 1.175.000 Kr.
Volvo 9900 - 1. reg. maj 2019
Km. 393.000 - Euro 6 - Pass. 57+1+1 - 14 m.
Køkken, toilet, fartpilot,justerbare sæder, air-con., anhængertræk, m.m. Pris: 2.100.000 Kr.
Setra
S 517 HDH - 1. reg. Januar 2018
Km. 609.450 - Euro 6 - Pass. 54+1+1
Toilet, køkken, udskydlige & justerbare sæder, soltag, air con. anh.træk, skiboks-beslag m.m. Pris: 2.080.000 Kr.
Materiel
ZhongTong-busserne var også med på Busworld i Bruxelles i efteråret. Her den 18-meter lange ledbus.
Kinesisk busmærke:
Tre bus-modeller er ankommet fra øst
Skulle nogen få panderynker over, at Mercedes-Benz busser skulle dele - ikke bord og seng - men anlæg og garager med ZhongTong busser fra Kina - er det værd at tænke på et kinesisk ordsprog: Det er i modvind at dragen stiger til vejrs. Det bliver en slags kinesisk nytår vi fejrer her på redaktionen med et besøg hos ZhongTong forhandleren Ejner Hessel bus-division med hovedsæde i Køge. ZhongTong-busser vi har ikke omtalt fra BusWorld i Bruxelles, for under besøget kom jeg forbi standen og drog hurtigt den konklusion, at de fortjente et nærmere eftersyn og gerne en prøvekørsel
Tekst og foro: Rolf Brems
Allerede i foråret blev vi på transportmessen i Herning på standen hos Ejner Hessel præsenteret for deres nye asiatiske ”fætter” ZhongTong fra Kina.
Det er nok de færreste indenfor busbranchen, hvis næse det er gået forbi, at Ejner Hessel-koncernen overtog importen af Daimler-busser fra det, som tidligere hed EvoBus i efteråret 2023.
Ejner Hessel er importør af Mercedes-Benz og Setra-busser i Danmark og har to afdelinger i henholdsvis Køge og Nørre Snede og beskæftiger i dag 48 medarbejdere. Derfor markerede det en særlig milepæl, da Hessel-koncernen
Materiel
med selskabet Hessel Int. Distribution officielt introduceret ZhongTong Bus på det danske marked med elektriske bybusser på 12 og 18 meter samt en elektrisk intercitybus på 13 meter.
Jeg er blevet sat i stævne af deres Key Account Manager, Dan Schroeder, som skal stå for opbygningen og de gode og tætte kunderelationer til fremtidens ZhongTong købere.
Han tager imod mig på firmaets adresse i Køge og er faktisk ny på matriklen, men ikke i faget, Dan Schroeder kommer fra Scania, hvor han har solgt busser i de seneste knap 19 år.
Han tilbyder en rundvisning på værkstedet, men de nye for ham ukendte forhold betyder, at vi inden længe står for enden af gangen - foran dametoilettet. Det starter godt, kunne jeg grinende konstaterer - og tænker på et andet kinesisk ordsprog, som jeg håber ikke holder stik: ”Alle veje, der ikke kommer fra hjertet, ender blindt”.
Tilbage igen - og denne gang via værkstederne. Og det er store og flotte forhold, hvor man ud fra busserne kan se, at det er de tunge operatører i busbranchen, der her får serviceret busserne. Og man kan lave alt - det mekaniske, pladearbejde og akering i malerværkstedet med kabine til de store køretøjer. Her er også et fuldt udstyret spor med arbejdsramper i taghøjde til de elektriske busser.
ZhongTong som dobbeltdækker. Den kommer nok ikke ud på danske gade og veje.
En rød kineser på vej til BAT - her uden destinationstavle - med en nydelig og harmonisk front.
En ZhongTong N12 holdt udenfor - en anden i hallen
Det er i hallen ved siden af, som også er indrettet til undervisning, vi skal kigge på den første bus fra ZhongTong, en N12-bybus. De første 5 af 15 N12-bybusser er allerede sendt tilbage mod øst, dog ikke til Kina, men til Bornholm, hvor de skal køre for Bornholms Amts Trafikselskab (BAT), og ud fra et logistisk synspunkt er det nemt, ”det er bare at køre dem ombord på færgen i Køge” fortæller Dan Schroeder.
N12 ligger i samme kategori som andre 12 meter el-busser - den må veje op til 19.500 kg. Der er plads til 82 passagerer, hvor der er siddepladser til de 46. Konfigurationen hos BAT er maksimalt 70 passagerer + plads til kørestol. Rampen er manuel, men kan fås som elektrisk, der kan klappes - ikke skydes - ud.
Indretningen er ikke prangende, men meget enkel og stilren, og det virker til, at der er tænkt over tingene. Der er svævende stole, som gør det nemt at rengøre gulvet.
Med fare for at krænke nogen.. de lidt skæve lygter afspejler måske meget godt hvorfra bussen kommer... De fire blanke genstande er ikke følere, men bare pynt.
God plads i mellemsektionen. Læg mærker til radiatorerne, hullerne vender ud mod siden og ikke op, så støv og skidt har sværere ved at komme ind.
Der er gode indstigningsforholddørene er 120 cm i bredden.
Materiel
Nu er Bornholm nok ikke det værste sted, men i nogen byer lever bybusser det hårde live med masser af passagerer, der slæber skidt og møg ind, eller har gæster, der lader halvtomme bajere rulle rundt på gulvet, har opkastning eller det, der er værre. Så skulle man bruge for meget vand til rengøring, eller har behov for at skylle bussen ud, er gulvets samlinger ført 12-15 cm op ad væggen, så man forhåbentlig undgår, at der trænger vand under belægningen. En anden smart detalje er de bagerste sæder, som med et delvist skjult håndtag kan vippes frem, så man hurtigt kan få rengjort for flasker og snusposer.
Modellen er to-dørs, men kan fås som tre-dørs. Sædeindretningen i forreste afdeling er 1 + 2, men der ville snildt være plads til et halvandenmandssæde. Der er USB A og C stik ved alle pladser. Midtergangen har en god bredde og levner plads til et godt passagerer flow.
Sædefarve og tykkelsen kan vælges - og BAT har valgt en lidt tykkere polstring i rød, men stadig en hærværkssikret type. Holdestængerne matcher i rød.
Bagerst er der en podestre til motor og den øvrige drivlinje.
Også i forreste midtergang er der god plads. Læg mærker til, hvor stilren bussen er indrettet.
Masser af holdestropper. Man risikerer ikke noget hos BAT.
Det er en Low Entry - og næsten en Low Floor. Der er lige lidt opbygning til drivlinen bagerst i bussen.
Og herunder ligger motoren på 350 kW, som bliver forsynet med strøm fra batteripakker på 10 eller 12 stk, der giver 399 kWh eller 434 kWh. Det skulle give en rækkevidde på henholdsvis 429 eller 466 km. Den kan lades med 150 kW - så altså små tre timer ved standeren. For at øge rækkevidden kan der monteres et HVO oliefyr med en kapacitet på 30 liter.
Modellen er luftaffjedret på alle hjul.
Førerpladsen er ud over det sædvanlige. Den er meget velindrettet med plads til selv de højeste. Jeg kunne skubbe
ISRI-sædet så langt tilbage, at jeg ikke med mine 179 cm kunne nå pedalerne. Men også indstilling af rattet og hele konsollen gav alle muligheder for en behagelig arbejdsdag.
Der er også masser af plads til fornødenheder med to mobil-telefonholdere, og i chaufførdøren var der plads til en taske, når de to ekstra kopholdere var slået op.
Der er nem adgang for rengøring og tabte genstande på den bageste række - og med et snuptag kan sæderne vippes op.
En meget indbydende førerplads med et godt overblik.
Instrumenteringen og placeringen var i top. En stor skærm gav et godt overblik over passagerer afdelingen og virkede også skærm til bussens bak-kamera.
BAT havde valgt modellen med spejle. Det er måske ærgerligt, når man ved, hvilken sikkerhed der opstår omkring en bus med mirrorcams - også selvom de er dyrere. Der skal ikke skades for mange spejlarme med mere. før merprisen er tjent ind.
Dækkene fra Michelin på 275/70 R22,5 er standard.
Nu var bussen under klargøring, og jeg kunne have fået en prøvetur, men valgte at teste storebroderen på 18 meter.
I øvrigt kan N12 også leveres som dobbeltdækker - dog ikke i Danmark.
Der er virkelig gode forhold for chaufføren med masser af rum til tasker og madpakken. Her ses blandt andet de to ekstra kop-holdere, som kan slås ned.
Lidt fælles fakta:
Inden jeg hopper over i N18- ledbussen på 18 meter, er det værd lige at fortælle, at fælles for de tre busser, jeg testede, var, at de alle var udstyret med:
• Technology Co. Limited)
Vandkølede LFP batterier (lithiumferrofosfat) fra CATL (Contemporary Amperex
• dog kun med Dana). Den virker som en centermotor, der via et differentiale er koblet til akslerne
Der kan vælges mellem to motorer, en Dana TM4 eller en Siemens (ledbussen
ZF-aksler for og bag
• Knorr bremsesystem
• Valeo varme/klima anlæg med varmepumpe
• En 10 års garanti eller 1.000.000 km og med en minimums SoH på 70 procent
• på batteripakken
•
Ejner Hessel sikrer fuld eftersalgssupport
Lidt gejl må der også have lov til at være - eksempelvis et lysende logo, når chaufførdøren åbnes.
Materiel
Både solen og bussen kommer fra øst. Her holde den nydelige ledbus med lidt reklame på siderne, og med en konfiguration, der leder tanken hen på et letbane tog.
Storebror er 18,7 meter lang
Storebroderen på 18,7 meter har samme front som N12. Her sidder den forreste bagaksel også med 6.000 mm i afstand til forakslen. Mellem de to bagaksler er afstanden 6.500 mm. Den maksimale vægt er 29.000 kg.
Førerpladsen er identisk med 12 meteren, så den gavmilde plads til den høje chauffør er den samme. Der er Low Entry ved alle tre døre og en mindre opbygning ved de tre bagerste sæderækker.
Her var holdestænger udført i rustfrit stål, men det er et tilvalg. Og der var masser af holdestropper i hele kabinens længde, og dem kunne der blive brug for, da bussen var temmelig livlig, skulle det vise sig.
Kabinen var dejligt lys og med sæder i den internationale blå beroligende farve. Loftlyset med nogle gullige kvadrater var rigtig nydelige og gav et godt lys. Her var der også USB-stik ved sæderne og klapstolene.
Førerpladsen var magen til 12meteren, men her kunne jeg se og prøve instrumenteringen under kørsel, og det var positivt. Et tryk på bremsen, et tryk på startknappen - og så et tryk på D. Håndbremsen sidder også i e-parkerings knappen, som sidder ved dørknapperne - den skulle lige de-aktiveres, så kunne bussen køre.
Tre døre i fuld bredde - hurtige og støjsvage.
Når e-parkering er aktiveret, er der ikke lufttryk på den konventionelle luft-parkeringsbremse.
Forskellen på N18 i slukket eller tændt tilstand er lig nul. Jeg er godt klar over, at jeg med min fremskredne alder på 65 har et naturligt høretab, specielt de høje toner. Jeg har testet mange el-busser, og som regel kan man høre nogle høje elektroniske lyde, men ikke her. Den var fuldstændig lydløs. Retfærdigvis skal det siges, at jeg kun sad i førersædet, og ikke bevægede mig rundt i kabinen under kørslen med en anden chauffør bag rattet.
Dagen for testen var en frostklar dag, og med en verserende sag i medierne om kolde busser og chauffør klager kan jeg bare konstaterer, at det problem havde N18 i hvert fald ikke. Der var god varme. Panelet, som virkede nemt at betjene, sad oven over chaufføren.
N18 har en trin-reguleret retarder, som er en vigtigt ting, hvis man vil køre økonomisk. For der, hvor man som bekendt opnår den længste rækkevidde, er, når bussen triller eller ”coaster” (på nydansk), når man slipper pedalen. Og så kan man selv indstille bremsevirkningen.
Når man holdt stille og aktiverede bremsen, kunne man træde hårdt, før nålen nåede op i det ”gule felt” og den overgik til luftbremsen. Og hvor det punkt går, kan man fastsætte med, at der lukkes luft ud, når pedalen slippes. Det tyder på en effektiv regenerering, hvilket jeg senere også kunne konstatere, bussen havde.
Men før man kan bremse, skal man sætte bussen i gang - og det var en ren fornøjelse. Den havde en god acceleration, og for at kompenserer for en større vægt i forhold til lillebroderen N12, havde den en større motor på 370 kW. Det gjorde, at den både var livlig og let at komme rundt med, om end det var i tomvægt.
I drejeskammelen er der ryglæn for at holde passagererne væk fra selve harmonikaen, som med tiden ofte bliver noget beskidte.
Indretningen her i blå og rustfri version. Læg mærke til loftlyset i en gullig farve.
Den kan rumme 140 passagerer, hvilket naturligvis og uden tvivl vil have en dæmpede effekt på de livlige egenskaber.
Der var absolut ingen motorlyde, der nåede førerpladsen, og heller ikke knirke eller raslelyde under kørslen, servostyringen var også lydløs og gik så let, at rattet kunne betjenes med en hånd.
Friløbet var rigtig godt, og både bremsningen på pedalen og med retarderen var nem at dosere, og jo - den kunne virkelig nedbremse på retarderen.
Chaufførens kørerstil er den vigtigste faktor når man snakker el-bus og rækkevidde. Har chaufføren de rigtige redskaber i form af korrekt kørerstil, nemt doserende bremser/retarder, og et tydelig display, hvor effekten kan aflæses, kan forskellen blive helt op til 30 procent. Her bliver en stram køreplan ofte miljøets sorteper.
I modellen med mirrorcams har man et godt overblik - også 18 meter længere bagud. Fra egen anden erfaring i en 15 meter bus, har man også et langt bedre udsyn omkring bussen, når det er mørkt.
Med flyvende stole er rengøringen nem.
Chaufførpladsen her med de forskellige skærme synlige - en Lane-control i venstre side og den store skærm i højre side, der her viser noget om strømforbrug og energibeholdningen. Den kan udstyres med funktioner i rattet. I øvrigt var der et godt udsyn gennem døren til højre og ingen generende vinduessprosser i venstre side.
Gearvælgere og dørkontakter - jeg savner bare hæve/sænke knappen på ”klaveret”. Læg mærke til eP-knappen, den elektroniske P-bremse.
Materiel
Der er et rigtigt godt udsyn med mirrorcams. Og skærmene hænger, hvor de skal ifølge de fleste, der er vant til at kigge på ”analoge” spejle.
Også her er bak-kameraet koblet til en stor skærm, der også viser bussens kabine. Via menuen kan man vælge, hvilke informationer man ønsker.
Dørene åbner hurtigt og lydløst, der er tre. Dog ville den bageste dør gøre mere gavn, hvis den var placeret et andet sted end lige bag harmonikaen, som i øvrigt indvendigt er godt afskærmet af holdestænger og ryg-læn.
N18 har en batterikapacitet på 528 kWh, som skulle række til 450 kilometer. Bussen lan leveres med op til 579 kWh, så rækkevidden kommer over de 500 kilometer.
På siden af N18 står der på siden at den er ”OTA-update” (OTA - Over-the-Air). Det vi sige, at køretøjs opdatering leveres trådløst, såsom softwareforbedringer, nye funktioner og rettelser direkte til bilens indbyggede computere. Disse opdateringer forbedrer alt fra infotainment og navigation til avancerede førerassistentsystemer (ADAS) og batteriets ydeevne i elbiler (EV). Det eliminerer behovet for besøg hos forhandleren for mange rutinemæssige softwarebaserede vedligeholdelsesopgaver og forbedrer køretøjets funktionalitet og sikkerhed.
Motorrummet, eller rettere elektronikrummet, med de integreredee batteristyringsenheder. Det er meget overskueligt. De to påfyldningsbeholdere er til batteriernes kølervæske.
Fætteren er regionalbussen H13
Igen angiver nummeret længden på bussen. Men nu er vi ovre i turistbussegmentet, eller rettere Intercity, hvor man har udnyttet de gældende regler med hensyn til størrelse og vægt. Den maksimale vægt er på 19.500 kg, og H13 rummer i nærværende konfiguration 59 sæder.
Bussen kan skræddersys alt efter operatørens ønsker. Med 59 sæder er der ikke meget plads til benene, men skal man ikke tilbringe 8-10 timer i bussen, går det. Til gengæld virkede sæderne noget smalle i skulderhøjden, men ellers behagelige at sidde i.
Bussen er udstyret med toilet - lyst og godt indrettet og endda med en håndbruser.
Der var ikke tæpper i bussen. Det har ellers en god støjdæmpende virkning, men omvendt gør et gulv uden tæpper rengøringen væsentlig nemmere. Loftet var beklædt med noget støjdæmpende materiale, som kunne bestilles i forskellige farver og mønstre.
At pladsen var udnyttet, kunne man mærke oppe ved chaufføren. Hvor citybusserne kunne levere uanet benplads, måtte chaufføren her ”nøjes” med mere moderate forhold. Jeg havde dog med min højde ingen problemer.
Placering af kontakter og instrumenter fungerede godt - eksempelvis med synlige dørkontakter yderst til højre ved siden af kontakten for havariblinket. Det var nok ikke tilfældigt, da bussen sagtens - eller rettere - kunne være perfekt
Det er næsten ren Mickey Mouse... Spejlene fylder meget, men kan skiftes ud med elektroniske mirrorcams.
Materiel
til skolekørsel, og hvor man ved standsning lige aktiverede havariblinket. Hæve/sænke knappen burde også sidde her i stedet for oppe på panelet.
Der var konventionelle spejle, men mirrorcams kan tilvælges.
Der var tænkt på chaufføren med plads til en telefon - eller to, kaffekop og en pose lakridser.
Startknappen sad synligt placeret, og når den var aktiveret, var der ikke nogen former for støj fra de elektriske komponenter.
Den sætter nemt i gang ved det mindste tryk på pedalen, og den føles ikke tung - eller gumpetung - som nogle større el-køretøjer godt kan være. Den er efter sin vægt ganske livlig og nem at doserer bremsen på - hvad enten man bruger pedalen eller retarderen.
Hvid som sne og grøn i sin kørsel. Men fremstillingen af batterier er stadig sort. Batterierne vejer fire ton og er prisen for den grønne omstilling. Men det er et flot og præsentabelt køretøj.
Indgangen er nem at komme til med en bredde på 75 cm. Det samme gælder bagdøren, hvor man også kan vælge dobbeltdøre.
Indvendigt er den lys og behagelig med en loftshøjde på 196 cm og god højde i hattehylder. Bussen er udstyret med 220 V.
Materiel
Støjmæssigt fra førersædet er den helt lydløs, og der er heller ikke nogen vindstøj fra vinduer eller døre. Den har todelte front gardiner, så det er det kun den ene halvdel af passagererne, der bliver sure, når man som chauffør blændes i førestolen og ruller gardinet ned...
Med den store batteripakke 465 kWh får man en rækkevidde på 500 kilometer. Med en maksimal ladning på op til 180 kW kan den lades op på ca. tre timer.
Der er plads til omkring 4,5 kubikmeter bagage, så man er noget begrænset, hvis man skal hente 59 gæster i lufthavnen, så H13’s force ligger i ren passagertransport med en begrænset aktionsradius - eksempelvis kørsel i byer eller regionaltrafik. H13 blev første gang fremvist i Hannover i 2024.
En god detalje er en gennemgående holdestang i den ene side af hattehylden.
Toilettet er lyst og indbydende. Men generelt for bustoiletter skal man ikke lide af klaustrofobi.
Materiel
Cockpittet giver chaufføren et godt overblik. Knapper og greb er godt placeret. Også her kan den store skærm give forskellige muligheder, bakkamera inklusiv. Kan læseren ikke lige se hvad det forestiller, er det fordi den geografisk var indstillet til det kinesiske marked - og derfor på hovedet…
Den ømme tå i den grønne omstilling, når man snakker transport, er rækkevidden på de køretøjer, som dagligt skal tilbagelægge lange strækninger.
ZhongTong´s bud på en intercitybus vokser desværre heller ikke ind i himlen, for det er stadig batteriteknologien, der sætter begrænsningen.
Hessels H13 er solgt til en operatør, og hvis denne kan tilpasse kørslen til bussens formåen, er det et godt bud. Men fleksibiliteten for en operatør, hvor man lige kan sende den på en tur til Spanien, har man ikke.
Men det er ikke ZhongTong’s skyld. De leverer et godt og velkørende køretøj, hvor undertegnede sagtens kunne tilbringe en arbejdsdag.
Og hvis vi skal slutte af med nok et kinesisk ordsprog, kunne det passende være: Lykken er ikke en destination, men en måde at rejse på!
Batterierne optager en del af bagagepladsen, der er på i alt ca. 4,5 kubikmeter.
Der er USB-stik til deling over sæder. ne.
Epilog
Hvis jeg som busproducent i en anden verdensdel ville øge kendskabet til produktet, og måske undgå fejlagtige udtalelser - og dermed lidt pinlige situationer, ville jeg vælge et mere mundret navn.
ZhongTong betyder ifølge Google AI noget i retning af ”central forbindelse, vejen i midten” eller ”flydende transport”.
Selve navnet ZhongTong er også en præsident, men staves på en anden måde. Og at lade præsidentnavnet indgå er måske ej heller oppe i tiden...
At kalde den for ”Middel of the Road”, forkortet MOR, går nok heller ikke, men måske Midlain Bus (lane) eller Buslain, værsgo, Magasinet Bus har forsøgt at være konstruktiv…
Lidt om ZhongTong:
Virksomheden blev grundlagt i 1958 som Liaocheng Vehicle Ma- • nufacturing and Repair Factory og begyndte at bygge busser i 1971. Efter en række navneændringer antog virksomheden sit nuværende navn, ZhongTong Bus, i 1998. I 2000 underskrev ZhongTong og det hollandske VDL Bova en teknologioverførselsaftale om at producere busser i ZhongTong Bofa-serien. Virksomheden var tidligere ejet af den statsejede Shandong • Communications Industry Group. I august 2018 blev Shandong Communications Industry Group opkøbt af Shandong Heavy Industry Group, og ZhongTong Bus blev et datterselskab af Shandong Heavy Industry Group
Lidt om Ejner Hessel A/S
Ejner Hessel A/S er en af Danmarks ældste og mest traditionsrige forhandlere af lastbiler og varebiler i Danmark med en historie, der går tilbage til 1968.
Ejner Hessel var lastbilchauffør og kom på et tidspunkt ud for en arbejdsulykke, hvor han mistede en arm. Det var før automatgearet i lastbiler, så han måtte se sig om efter et nyt arbejde.
I 1968 begyndte Ejner Hessel i Herning med at købe brugte svenske lastbiler for at sætte dem i stand og sælge dem til danske vognmænd. Forretningen gik hurtigt fremad, for kunderne opdagede, at Ejner Hessel på grund af sin chaufførbaggrund talte samme sprog som dem, nemlig ”vognmandsk”.
Han havde på egen krop mærket, hvad en bil på værksted betød for forretningen. Og hvad en fejldimensioneret undervogn betød for arbejdet. Erfaringerne tog han med over i virksomheden på heden - sammen med almindelig jysk ordholdenhed.
Den kombination var der bud efter, viste det sig. I 1971 flyttede Ejner Hessel lidt sydpå til Brande for at få mere plads og måtte allerede efter få år flytte til noget endnu større. Det blev til et lastbilcenter på over fire hektar, der stadig er Ejner Hessel A/S’ hovedsæde. Eller ’hjem’ som de ansatte kalder det. Her arbejder omkring 100 mennesker med alt lige fra klargøring, lakering og reservedele til økonomi og administration.
10 år senere, i 1987, begyndte Ejner Hessel at sælge Mercedes-Benz lastbiler, da han overtog Mercedes-forretningen i Herning. Og da fabrikken i Tyskland i 1991 selv overtog importen af Mercedes-Benz fra den danske generalagent, var det tid til at skifte gear og vokse sig større. Året før var Ejner Hessel død og de fire sønnerBjarne, Steen, Bent og Peder - havde overtaget virksomheden for at føre den videre i Ejner Hessels ånd. Brødrene købte Mercedes-forretningerne i Holstebro, Ringkøbing og Vejle. Og nogle få år efter forretninger Silkeborg og Viborg.
I 1998 fusionerede Daimler-Benz med Chrysler i Detroit. Det betød, at Hessel nu også forhandlede Jeep og Chrysler foruden Mercedes-Benz - og få år efter også Dodge. I samme periode udvidede Mercedes-Benz modelprogrammet både opad og nedad i størrelse.
I de følgende år voksede virksomheden. Først med Thisted og Aars og i 2005 med Aarhus, Randers, Aalborg og Hjørring, så hele Jylland ned til Kongeåen var dækket af Hessel-afdelinger. Ikke mindst for erhvervsbilerne var det en yderligere fordel at kunne få bilen Hessel-serviceret næsten uanset, hvor man befandt sig.
I 2008 gik brødrene i land på Sjælland ved at overtage Henry Petersens seks afdelinger - og en afdeling i Avedøre specielt til lastbiler.
Efter at have delt ejerskabet med Mercedes-Benz CPH, overgik Starmark i efteråret 2017 til at være 100 procent ejet af Ejner Hessel. Samtidig samlede Starmark sine aktiviteter på Sjælland i en stor forretning i Roskilde som supplement til de eksisterende forretninger i Vejle og Aalborg.
I juni 2022 overtog Ejner Hessel A/S importen af Mercedes-Benz lastbiler i Danmark. Det var første gang, Ejner Hessel A/S trådte ind i rollen som importør af et bilmærke i Danmark.
Faste forbindelser
Ny årsrekord på Øresundsbron:
Øresundsbron blev passeret knap 8 millioner gange sidste år
Øresundsbron mellem Amager og Skåne, der sidste år havde 25-års jubilæum, blev passeret knap 8 millioner gange. Det var en fremgang på 5,5 procent sammenlignet med 2024, hvor trafikken også satte rekord
Øresundsbron's ledelse peger på, at broens 25-års jubilæum har været præget af stærk fritidstrafik, øget pendling, rekordhøj lastbiltrafik og flere topnoteringer.
- 2025 blev rekordernes år på Øresundsbron. Vi har slået rekord for dag, uge, måned og sommer og topper jubilæumsåret med den højeste trafik på årsbasis nogensinde. Pendling og fritidstrafik stiger, lastbiltrafikken er rekordstor, antallet af elbiler vokser, og på Peberholm er der i år registreret flere ynglende fuglearter end nogensinde før, siger Linus Eriksson, administrerende direktør på Øresundsbron.
Sidste års rekord på på 7.573.367 passager blev slået mandag 8. december. Hos Øresundsbron forventer man, at det samlede tal gange, hvor et køretøj - stort eller lille - passerede broen i 2025 bliver på knap 8 millioner.
- Malmö har sat rekord i antal gæsteovernatninger hen over sommeren, og Københavns Lufthavn har - ligesom Øresundsbron - registreret rekord efter rekord for rejseaktivitet. Øresundsregionen blomstrer, og potentialet er endnu større, ikke mindst i takt med at flere udenlandske turister søger nordpå, siger Linus Eriksson.
Stigende tysk, svensk og dansk fritidstrafik
Kontanttrafikken steg med 3 procent i løbet af året, hvilket især blev drevet af flere tyske fritidskunder. Trafikken fra tyske kunder steg med 6 procent i 2025 sammenlignet med 2024.
Fritidstrafikken via rabataftalen ØresundGO steg med knap 7 procent sammenlignet med 2024, hvoraf svenske kunders fritidsrejser steg med 5 procent, og danske kunders fritidsrejser steg med 7 procent. Dermed fortsatte den danske fritidstrafik med at være større end den svenske.
Faste forbindelser
Pendlingen over Øresundsbron fortsatte med at stige. Pendlingen med bil over Øresundsbron steg i perioden januar - december med knap 9 procent sammenlignet med samme periode året før. Ved udgangen af november var der cirka 6 procent flere aktive pendleraftaler sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Rekordmange lastbiler over broen
Lastbiltrafikken fortsatte stigningen, der tog fart i 2024. Med over 600.000 passager for lastbiler over ni meter er den tidligere lastbilrekord på 597.559 passager i 2022.
Andelen af elbiler er steget med 45 procent
I perioden januar-november 2025 blev der registreret cirka 1.300.000 passager med elbiler (primært personbiler) på Øresundsbron. Til sammenligning var der henholdsvis 600.000 og 900.000 elbiler i samme periode i 2023 og 2024, hvilket svarer til en stigning på 45 procent i forhold til sidste år og 115 procent siden 2023.
Andelen af elbiler i perioden januar - november 2025 udgjorde cirka 18 procent af den samlede vejtrafik.
Trafiktallene er baseret på en årsprognose udarbejdet den 19/12. De endelige trafiktal vil blive præsenteret i Øresundsbrons årsrapport. Tallene sammenlignes med det seneste rekordår 2024.
Fakta: Øresundsrekorder i 2025
Årsrekord:
7.990.000 passager (prognose pr. 19. december 2025). Den tidligere årsrekord blev sat i 2024 med 7.573.367 passager
Døgnrekord:
Lørdag 26. juli - 36.782 passager (1.258 flere end tidligere rekord)
Weekendrekord:
Weekenden 25. - 27. juli - 104.376 passager (over 4.000 flere end tidligere rekord)
August: 881.625 passager (+7,6 procent sammenlignet med sidste rekord i 2024)
Juli: 959.642 passager (+3,9 procent sammenlignet med sidste rekord i 2023)
Juni: 773.408 passager (+7,1 procent sammenlignet med sidste rekord i 2024)
Ynglerekord på Peberholm 25 år efter broens indvielse fortsætter Øresundsbron's kunstige ø, Peberholm, med at overraske. Aldrig før er så mange ynglende fuglearter blevet observeret på Peberholm som i 2025. Der blev registreret 45 ynglende arter, hvilket overgår rekord på 40 arter i 2024. Derudover blev der observeret 16 ynglende par skestorke, hvilket er det hidtil største registrerede antal.
Metroselskab har valgt rådgivere til opgave på metroforlængelsen i Nordhavn
Metroselskabet, der står for den københavnske metro, har valgt Systra Danmark og Vanovis som rådgivere på areal- og rettighedsområdet for den kommende forlængelse af metrolinien M4 til Ydre Nordhavn med to nye stationer. I 2030 skal stationerne skal sikre effektiv, kollektiv transport til de mennesker, som kommer til at bo, arbejde og færdes i hovedstadens største udviklingsområde
Metroselskabet valgt Systra som rådgiver med Vanovis som underrådgiver til at assistere med rådgivningsopgaven på areal- og rettighedsområdet. Som rådgivere på areal- og rettighedsområdet skal Systra blandt andet planlægge og udføre arealoverdragelser og udarbejde servitutter, der skal sikre og beskytte det fremtidige metroanlæg. Opgaven indebærer også dialog med relevante parter og bidrag til tekniske aftaler for anlægget af M4 til Ydre Nordhavn.
Opgaven blev tildelt gennem udbud med forhandling. Fire hold søgte om prækvalifikation, hvoraf tre blev prækvalificeret til at aflevere tilbud på opgaven.
Lidt om metrolinien M4:
Forlængelsen af M4 til Ydre Nordhavn vil bestå af to nye stationer, med navnene
• Levantkaj og Nordsø Plads. De to nye stationer er en forsættelse af linien fra Orientkaj og er planlagt som 1,6 km højbane
Når stationerne står færdige, får passagererne til og fra Ydre Nordhavn direkte ad-
• gang til de indre bydele og flere større trafikknudepunkter med en rejsetid på cirka 7 minutter fra Nordsø Plads til Østerport - og cirka 14 minutter til København H Nordhavn er Københavns Kommunes største nuværende byudviklingsområde.
• Frem mod 2070 bliver hele Nordhavn udviklet til en blandet by med boliger, erhverv og kulturaktiviteter. Der forventes at være ca. 35.000-40.000 beboere, når hele Nordhavn er fuldt udbygget
Hele anlægsentreprisen af projektet er med tidlig entreprenørinddragelse som
• kontraktform. På den måde har Metroselskabet inviteret entreprenør, ingeniørrådgiver og arkitekt ind i projektplanlægningen på et tidligt stadie. Formålet er at opnå et endnu bedre samarbejde på projektet, udvikle innovative løsninger, der kan minimere projektets klimaaftryk, og i sidste ende bygge en bedre metro for passagererne og byen
• M3 Cityringen med nye forbindelser mellem Nordhavn og andre dele af byen I 2024 åbnede forlængelsen af M4 til Sydhavn og Valby med fem nye stationer.
M4 til stationerne Nordhavn og Orientkaj åbnede i marts 2020 som en afgrening af
• Stationerne har i 2025 haft 66 procent flere passagerer, end Metroselskabet havde forventet
- Det var et stærkt felt, hvor valget faldt på Systra med Vanovis. De stiller med et hold af kompetente rådgivere og relevant erfaring, og har fra begyndelsen fremvist solide bud på metodebeskrivelse, proces og tidsplan. Jeg ser frem til et godt samarbejde om den næste metrostrækning, der skal betjene beboere og erhvervsliv i de nye byområder i Nordhavn, siger Bent Christensen, der er projektdirektør i Metroselskabet.
- Vi er meget glade for at være kommet med på opgaven om metroforlængelse til Nordhavn sammen med Vanovis, og vi ser frem til et konstruktivt og godt samarbejde med Metroselskabet, siger Thomas Vesterholm, direktør for forretningsområdet Rail i Systra Danmark.
- Hos Systra har vi haft fornøjelsen af at bidrage til alle linier på den københavnske metro - også M4 til Nordhavn, hvor vi har udredt de mulige linieføringer til Orientkaj. Vi glæder os til at bygge videre på vores erfaringer på den nye metroforlængelse og være med til at skabe de bedste løsninger for Københavns kollektive og bæredygtige infrastruktur, fortsætter han.
Jakob Højgaard-Geraae, der er direktør i Vanovis, lægger ikk skjul på, at han er glad for at firmaet sammen med Systra og Metroselskabet skal sikre de nødvendige arealer og rettigheder på metroens forlængelse til Ydre Nordhavn.
- Til trods for, at Vanovis er et nystartet firma, har vores medarbejdere et bundsolidt kendskab til både Metroselskabets projekter og dygtige medarbejdere. Det er glædeligt, at Vanovis’ erfaring er med til at sikre en grønnere og mere sammenhængende mobilitet i fremtidens erhvervs- og beboelseskvarterer i Ydre Nordhavn, siger Jakob HøjgaardGeraae.
Få transportnyheder dagligt direkte i din e-postkasse for kun 1.596,00 kroner for 12 måneder
Bestil dit eget abonnement på transportnyhederne.dk ved at klikke her!
Omkring 400.000 rejste med den nye letbane, der i første omgang forbinder Ishøj med Glostrup langs Ring 3. (Foto: Hovedstadens Letbane)
Letbane kørte med flere end forventet
Tre måneder efter åbningen har Hovedstadens Letbane kørt sig ind som en del af hverdagen for tusindvis af rejsende i hovedstadsområdet. Siden åbningen søndag 26. oktober sidste år har omkring 400.000 passagerer taget med et tog på letbanen, der i første omgang forbinder Ishøj og Glostrup. De 400.000 passagerer er 50 procent flere end forventet
- De første tre måneder viser tydeligt, at letbanen har ramt et reelt behov. Passagererne har taget den nye forbindelse til sig hurtigere end ventet, og det er et meget stærkt udgangspunkt for den videre udvikling, siger Hanne Tærsbøl Schmidt, der er direktør for kunder i Hovedstadens Letbane.
Siden åbningen har stationerne Glostrup, Ishøj og Rødovre Nord haft flest på- og afstigere. I Glostrup Kommune glæder borgmester Kasper Damsgaard (S) sig over, at Glostrup Station som forventet er blevet et centralt knudepunkt for mange borgere i og udenfor kommunen.
- Letbanen gør det nemmere for vores borgere og medarbejdere at bevæge sig hurtigt og fleksibelt på tværs af hovedstadsområdet. Vi er glade for, at Letbanen allerede lever op til forventningerne, og vi ser frem til, at fordelene bliver endnu større, når de næste stationer åbner til sommer, siger Kasper Damsgaard.
Travle stationer og høj kundetilfredshed
En kundeundersøgelse, som Hovedstadens Letbane har gennemført blandt knapt 700 passagerer viser, at 86 procent samlet set er tilfredse med Letbanen og deres rejseoplevelse.
Letbaner
- Det er positivt, at så stor en del af passagererne er tilfredse med Letbanen. Samtidig er vi meget bevidste om, at det er nu, fundamentet for de fremtidige passagertal bliver lagt, og at der fortsat er områder, hvor vi kan og skal blive bedre - for eksempel passagerinformationen. Derfor er det et godt udgangspunkt, at mange oplever rejsen som tryg og smidig. Kundeundersøgelsen giver os et vigtigt grundlag for det videre arbejde med at styrke passageroplevelsen, siger letbanens direktør, Hanne Tærsbøl Schmidt.
Samtidig viser tallene fra kundeundersøgelsen, at mange bruger Letbanen til pendling, studie, privatbesøg og fritidsrejser.
- Det er tydeligt, at Letbanen allerede har ændret hverdagen for mange. Uanset om man skal på arbejde, til studie, besøge familie eller dyrke fritidsaktiviteter, gør Letbanen det nemt at rejse hurtigt og direkte på tværs af kommuner og S-togslinjer, siger Glostrups borgmester, Kasper Damsgaard, videre.
Med undtagelse af åbningsdagen søndag 26. oktober 2025 er tirsdag den hverdag, hvor flest rejser, og den højeste rejseaktivitet ligger mellem klokken 15.00 og 16.00.
Stabil drift i opstartsfasen
Hovedstadens Letbane oplyser, at driften overordnet har været stabil i de første tre måneder, selvom der har været driftsforstyrrelser og børnesygdomme, som det kan forventes med et nyt transportsystem.
Foreløbet har driftsstabiliteten ligget på 71 procent, og den løbende indkøring skal sikre, at driften fremover bliver mere punktlig og robust.
- Vi er overordnet tilfredse med, hvordan driften har fungeret i de første måneder. Samtidig er vi opmærksomme på, at en stabil og pålidelig drift er afgørende for, at passagererne vælger letbanen i hverdagen. Erfaringerne fra opstartsfasen giver os et solidt grundlag for det videre arbejde med at styrke stabiliteten og sikre en tryg rejseoplevelse, også når letbanen til sommer åbner i sin fulde længde med alle 29 stationer, siger Hanne Tærsbøl Schmidt.
Til sommer kobles 17 nye letbanestationer på de eksisterende 12. Den samlede strækning på 28 kilometer med i alt 29 stationer mellem Ishøj i Sydvest og Lundtofte ved Lyngby i Nord vil give passagererne flere direkte forbindelser og kortere rejsetider på tværs af hovedstadsområdet.
Letbaner
Passagerer på Aarhus Letbane’s linie L2 må ind ti videre nøjes med at mod stoppet ved Lisbjergskolen. Fejl på fem tog betyder, at stoppet ikke har været betjent siden i sommer - og først bliver det igen til sommer.
Letbanen i Aarhus fortsætter uden
fejlramte tog frem
til
sommer
Siden august sidste år har Aarhus Letbane kørt med en reduceret køreplan på grund af en fejl på magnetskinnebremsen på fem tog, som derfor er taget ud af drift ind til, fejlen er rettet. Togene skal gennemgås af en uvildig tredje part, dom skal gennemgå al materiale og verificere, at ændringen kan gennemføres sikkert på togene. - Det er virkelig ærgerligt, at processen trækker ud. Vi ved, at det skaber frustration for vores passagerer, og det beklager vi dybt, siger Michael Borre, der er administrerende direktør i Aarhus Letbane
Hos Aarhus Letbane havde man håbet at vende tilbage til normal drift ved årsskiftet, men processen med at få godkendt ændring af magnetskinnebremsen, der skal få de fem tog på skinnerne igen, trækker ud. Grunden er, at Trafikstyrelsen før årsskiftet vurderede, at ændringen på magnetskinnebremserne skal gennemgås af en ekstern assessor. Det betyder, at en uvildig tredje part skal gennemgå al materiale og verificere, at ændringen kan gennemføres sikkert på togene.
Aarhus Letbane har nu sat gang i opgaven hos den uvildige tredje part, der tidligere har været involveret i godkendelsen af Variobahn-togene og derfor kender togene og dokumentationen. Det er den proces, der trækker ud.
For passagerene hos Aarhus Letbane betyder det, at antallet af afgange fortsætter på det niveau, der har været gældemde side august sidste år. Afgangene på L2 mellem AUH og Aarhus H er fortsat reduceret fra otte afgange i timen til fire. På L1 er der er der to afgange i stedet for fire afgange i timen mellem Aarhus H og Hornslet.
Det betyder også, at Lisbjergskolen fortsat ikke betjenes. Det skyldes at sporskifterne ved AUH og Letbanens Knudepunkt 2 fortsat er aflåst og ikke vil blive åbnet igen før magnetskinnebremserne er udbedret på togene.
- Vi gør alt, hvad vi kan, for at komme i mål, så vores mange passagerer kan få deres almindelige hverdag tilbage, siger Michael Borre, der oplyser, at den nuværende og reducerede køreplan fortsætter frem til den sidste søndag i juni, hvorefter sommerkøreplanen træder i kraft.
- Situationen er utilfredsstillende og det beklager vi dybt, siger Michael Borre og fortsætter:
- Der er ikke noget, vi hellere vil end at komme tilbage til normal drift, men sikkerheden kommer først. Vi arbejder så hurtigt og grundigt, vi kan.
Aarhus Letbane har siden foråret sidste år arbejdet på at løse fejl på magnetskinnebremserne på fem Variobahn-tog. Magnetskinnebremserne er kritisk for brugen af de fem tog, som derfor taget ud af drift, hvilket har betydet færre afgange og overfyldte letbanetog.
Du kan automatisk få
Magasinet Bus
Flydende forbindelser
Flere sammenhængende oplæggerdage giver hurtigfærge fra Bornholm flere afgange
I sejlplanen for 2026 vil Bornholmslinjens hurtigfærge »Express 5« sejle 80 flere afgange end i 2025. Det skyldes, at Bornholmslinjen i 2026 har ønsket flere sammenhængende dage til vedligehold af rederiets nyeste hurtigfærge, der blev sat i drift i april 2023 og har plads til 1.610 passagerer og 451 biler. Til gengæld vil antallet af uger med oplægningsdage blive skåret ned
Sidste år havde hurtigfærgen »Express 5« oplægger-dage til vedligeholdelsesopgaver fra mandag eftermiddag til onsdag eftermiddag. Det har vist sig, at den tekniske afdeling har haft for lidt tid til nogle af de større vedligeholdelsesopgaver på hurtigfærgen, som kan være ganske komplicerede.
Derfor har Bornholmslinjen fået Transportministeriets godkendelse af en ny plan for oplægningsdage, hvor der lægges op til uger med oplægning fra mandag eftermiddag til torsdag eftermiddag. Det betyder samtidig, at der kun skal laves vedligehold i ugerne 3, 5, 7, 9, 13, 16, 18, 39, 41 og 50, hvilket så udløser 80 flere afgange med »Express 5« i år i forhold til sidste år.
De såkaldte oplægningsdage blev indført for at øge driftsstabiliteten for hurtigfærgerne, da de giver mulighed for at få foretaget programmeret vedligehold af hurtigfærgen, som ikke kan nås ved kontinuerlig drift. Det gælder specielt længerevarende vedligeholdelsesarbejder.
Samtidig holder Bornholmslinjen hurtigfærgen »Express 1« i mere løbende drift i lavsæsonen, end den ellers ville have gjort, hvilket ligeledes er en fordel for driftsstabiliteten.
Danmark er en stor færgenation i Europa
41,3 millioner passagerer rejste med færge til eller fra en dansk havn i 2024. Det fremhæver rederiorganisationen Danske rederier med henvisning til tal fra Eurostat, der er EU-Kommissionens statistiske database
- Danmark er et færgeland. For mange danskere er en tur med færgen en helt naturlig del af ferien eller af hverdagen. Færgerne knytter fastland og øer tættere sammen såvel som de binder Danmark tættere sammen med vores nabolande, siger Jacob K. Clasen, der er viceadministrerende direktør i Danske Rederier.
Danmark, som med lige over 6 millioner mennesker er et af EU's små lande, er målt på rejsende ned færger, den tredie største færgenation i Europa. Italien med knap 60 millioner indbyggere og Grækenland med omkring 10 millioner indbyggere er større.
Jacob K. Clasen peger på, at de danske færgerederier er med fremme, når det gælder investeringer.
- De danske færgerederier hviler ikke på laurbærrene, men investerer stort i fremtidens færger og oplevelsen om-
Flydende forbindelser
bord, så rejsen fremover i stigende grad bliver batteridrevet såvel som en endnu nemmere og mere komfortabel oplevelse for passagererne, siger Jacob K. Clasen.
Opgørelsen fra Eurostat viser endvidere, at 4 af de 25 mest travle færgehavne i EU er danske. Helsingør er den største danske havn målt på antal færgepassagerer efterfulgt af Rødby, Sjællands Odde og Aarhus.
Interesserede kan læse mere i en kort analyse fra Danske Rederier her:
Ultraflash - Danmark er EU’s tredjestørste færgenation
Ø-færge
satte passagerrekord
Tunøfærgen, der sejler mellem Hou sydøst for Odder og Tunø Havn på Tunø, der ligger mellem Samsø og Jylland, transporterede 59.406 passagerer i 2025. Dermed er den tidligere rekord fra 2021 slået med 436 flere passagerer
Dengang i 2021 var billetterne endda gratis på grund af corona, så Odder Kommune, der står for færgedriften, fremhæver årets resultat som ekstra imponerende.
Overfartsleder Bjarne Møllgaard peger på tre grunde til den flotte rekord:
• Fire daglige afgange på hverdage
Nedsatte færgepriser i højsæsonen
•
• En sommer med sol og næsten ingen regn
Tunøfærgen i Hou Havn. (Foto: Odder Kommune)
Flydende forbindelser
Færre færger fragtede flere biler
Hos rederiet Molslinjen fragtede færgerne sidste år det hidtil største antal biler over Kattegat, selvom rederiet sejlede med en færge mindre end tidligere - og med færre afgange
Da Molslinjen kort før højsæsonen 2024 solgte sin mindste hurtigfærge »Max«, der i dag sejler i Middelhavet under navnet »Eurochampion Jet«, havde rederiet en færge mindre at sejle med på ruten over Kattegat. Med tre færger i stedet for fire måtte Molslinjen også færre ture.
Men en færge mindre betød ikke færre biler. De tre resterende hurtigfærger på ruten fragtede sidste år 1.362.835 biler over Kattegat mod 1.335.919 året før. Det var en stigning på to procent og lidt flere end i 2019, hvor fire færger fragtede 1.351.588 biler mellem Jylland og Sjælland.
- Vi er lykkes med at lave en sejlplan, som passer til vores kunders rejsebehov, og så er vi ganske enkelt blevet bedre til at udnytte pladsen ombord, så vi kan gøre mere med mindre, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.
Antallet af passagerer endte på 3.330.703 i 2025 mod 3.305.298 i 2024. Det var lidt færre end i rekordåret 2019, hvor færgerne havde 3.492.698 passagerer med.
- Vi kan mærke, at vi er ved atter at fange det momentum, som vi mistede under corona-årene. Det er også blevet en konkurrencefordel for os, at de mange nye el-bilsejere kan se fordelen i at spare kilometer og dermed strøm ved at tage færgen, siger Kristian Durhuus.
På færgerne var cirka 29,5 procent af de overførte biler elektriske, hvilket var væsentligt mere end den samlede andel af el-biler i Danmark, som i dag udgør 17-18 procent.
Lidt om Molslinjens færger på Kattegat:
Molslinjen sejler med følgende tre omkring 110 meter lange færger på
Kattegat:
• »Express 2«
•
»Express 1«
• »Express 3«
• 90 meter lang.
Den solgte færge »Max«, der i dag sejler på Middelhavet, er godt
Lodsdirektør skal være driftsdirektør for tog
DSB’s driftsdirektør hedder fra fredag 1. maj hedder Erik Nielsen. Her afløser han DSB's hidtidige driftsdirektør Per Vilhelm Schrøder, der er tidligere jagerpilot og direktør i SAS, og som har valgt at gå på pension ved udgangen af april
Erik Nielsen, der er 50 år, er uddannet inden for shipping og har en executive MBA. Han har i en længere årrække haft lederstillinger inden for transport og logistik hos Maersk og canadiske Seaspan Corporation og har senest bestredet stillingen som administrerende direktør for DanPilot.
DSB's administrerende direktør, Flemming Jensen peger på, at DSB med Erik Nielsen får en driftsdirektør, hvis kompetencer på mange områder matcher de driftsopgaver, DSB har.
Den nye driftsdirektør fremhæver selv, at DSB i de kommende år står over for en kompleks opgave med at skulle levere tog dagligt til kunderne samtidig med, at jernbanen fornyes, nye elektriske tog sættes i drift, og gamle kendinge, som IC3 og IC4, med tiden skal udfases.
- Der er et højt fagligt niveau i DSB, og jeg glæder mig til at tage fat i udfordringerne sammen med de mange dygtige og kompetente kolleger, siger Erik Nielsen.
Den afgårende driftsdirektør, Per Schrøder, der går på pension med udgangen af april, kom til DSB i 2018..
DSB fremhæver, at Per Schrøder gennem de otte år, hvor han har haft haft ansvaret for DSB’s togdrift og vedligehold, har været en central drivkraft bag robuste køreplaner og høj punktlighed, som har sikret et solidt fundament for den kundevækst, DSB har oplevet de seneste år.
- Jeg er stolt af de resultater, vi i fællesskab har skabt i min tid i DSB. Vi står i dag med et stærkt DSB med kundevækst og præget af et fælles fokus på at sikre kunderne en tryg, enkel og behagelig rejse. Jeg vil gerne takke alle i DSB for et godt samarbejde, sagde Per Schrøder, da han i efteråret meddelte, at han ville gå på pension.
Erik Nielsen tiltræder 1. maj stillingen som driftsdirektør i DSB.
(Foto: DSB)
Faste forbindelser
Specialfartøjet »IVY« gennemgår de sidste test i Rødbyhavn, og tilpasningen af tunnelrenden til nedsænkning af de første tunnelelementer er i gang. (Foto: Sund & Bælt)
Forberedelserne til nedsænkning af tunnelelementer i Femern Bælt er i gang
Specialfartøjet »IVY« gennemgår i disse måneder de sidste test, og tilpasningen af tunnelrenden til nedsænkning af de første tunnelelementer er i gang. Entreprenøren forventer, at det første tunnelelement vil blive sænket ned i Femern Bælt til foråret
Klargøringen af specialfartøjet »IVY«, der skal nedsænke de store tunnelelementer og derfor spiller en nøglerolle i opførelsen af Femern Bælt-tunnelen, nærmer sig sin afslutning. Godkendelsen af specialfartøjet er næsten to år efter den oprindelige tidsplan.
Den første del af tunnelrenden er også ved at blive gjort klar til nedsænkning. Renden bliver tilpasset elementerne, og entreprenøren påfylder grus for at skabe en jævn bund til tunnelelementerne.
- Vi er i direkte forhandlinger med topledelsen i de store entreprenørvirksomheder, der skal bygge tunnelen. Vores fokus er at få løst de aktuelle udfordringer og finde løsninger, der skaber fremdrift i projektet, siger administrerende direktør Mikkel Hemmingsen i Sund & Bælt, der er bygherre på projektet.
Magasinet Bus 1 - 2026 - Side 68
Faste forbindelser
Der er foreløbig støbt 15 elementer på elementfabrikken i Rødby, hvilket svarer til de første 2,7 kilometer af tunnelen. Entreprenøren forventer, at det første tunnelelement vil blive nedsænket i foråret 2026.
Sund & Bælt peger på, at forsinkelsen af nedsænkningen er af et omfang, så det ikke længere er realistisk at åbne forbindelsen i 2029. Sund & Bælt udarbejder derfor en ny samlet tidsplan for hele projektet efter nedsænkningen af de første tunnelelementer.
Forsinkelsen vil også have betydning for projektets samlede anlægssum.
Femern Bælt-projektet er, ligesom de foregående infrastrukturprojekter Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen, brugerfinansieret og baseret på lån, der betales tilbage af indtægterne fra trafikken. En forventet forsinkelse og fordyrelse af projektet har derfor alene betydning for projektets tilbagebetalingstid.
Det samlede projekt vil uændret kunne gennemføres som et brugerbetalt anlæg. Tilbagebetalingstiden for tunnelen og de danske landanlæg forventes tilsammen at kunne holdes inden for rammen i anlægsloven.
Trafikken på Storebælt slog rekord i 2025
Godt 14 millioner køretøjer kørte sidste år over Storebælt. Dermed blev 2025 et rekordår for broen mellem Fyn og Sjælland. Hos Sund & Bælt peger man på, at væksten til dels skyldes en målrettet indsats for at holde broen farbar døgnet rundt
I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen, hvilket var det højeste antal siden forbindelsen åbnede i 1998, og omkring en halv millioner flere end den hidtidige rekord fra 2024 på 13.680.000 køretøjer.
Væksten skyldes primært en stor stigning i personbiler og en mindre stigning i lastbiler. Rekorden blev sat til trods for, at 2024 var et skudår og dermed havde én dag mere med trafik. 2025 bød også på månedsrekord, først i juli og derefter igen i august.
- Vores vigtigste opgave er at sikre mobiliteten mellem Øst- og Vestdanmark, og en del af forklaringen er, at vi har gjort en meget stor indsats for at holde broen mest muligt åben. For eksempel ved at tilrettelægge vedligeholdelsesarbejde på de tidspunkter, hvor det generer færrest muligt bilister, og en række tiltag til at modvirke de uheld, der kan skabe køer på broen, siger Mikkel Hemmingsen, der er administrerende direktør i Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen.
Sund & Bælt har de seneste år arbejdet fokuseret med at forbedre sikkerheden for trafikanterne ved blandt andet at investere i nye vindskærme, bedre varsling om trafikforhold og mobile autoværn, så trafikken hurtigt kan flyttes mellem banerne efter behov.
I 2025 var der også ekstraordinære begivenheder, der kunne mærkes på Storebælt. Da den britiske musiker Ed Sheeran holdt en serie af udsolgte koncerter i Tårnby, kunne det måles direkte i trafiktallene. Netop i ugen hvor koncerterne fandt sted, blev der sat ny ugerekord med 340.200 køretøjer - 1,2 procent over den tidligere rekord fra uge 31 i 2022.
Også på døgnniveau blev der sat nye rekorder i begge retninger, hvor den østgående døgnrekord blev slået én gang, mens den vestgående døgnrekord blev slået tre gange i løbet af 2025.
Tilbageblik
Tysk producent dækker over 150 års historie
Den tyske dækproducent, Continental AG, som blandt andet var en hovedsponsorerne for Tour de France 2024 og der med officiel dækleverandør til både køretøjer og flere cykelhold, blev grundlagt i Hannover i 1871. Aktuelt er Continental på både banen og vejene med nye dækserier med mindre miljøbelastning. Her fortæller vi lid tom historien bag Continental AG
Af Rolf Brems
Continental AG er nok mest kendt for sine dæk. Men fabrikken, som blev grundlagt i 1871 i Hannover, der er hovedstaden i den nordtyske delstat, Niedersachsen, har dermed produceret tusindvis af forskellige varer i over 150 år. Men der, hvor man kan trække en rød tråd, er, at meget af produktionen har været og er koncentreret omkring gummi.
Continental var en sammenslutning af Continental Caoutchouc & Gutta-Percha Company. Firmaet fik fodfæste med
Det var dæk til cykler og mindre køretøjer, det hele startede med.
Tilbageblik
en produktion af gummibelagte stoffer, som blandt andet blev brugt til skridsikre hovbuffere til heste, så de kunne gå på isglatte veje. Det forklarer brugen af en hest i logo’et, selvom der er lidt modstridende forklaringer til den tese.
Continental lavede nogle af de første massive dæk til cykler og andre køretøjer kort efter grundlæggelsen. Fra 1892 kom de første pneumatiske dæk - til cykler. Men man begyndte hurtigt at lave dæk til biler, da de begyndte at køre frem.
Første serieproduktion af pneumatiske dæk til motorkøretøjer fandt sted på fabrikken i Hannover-Vahrenwald i 1898. Succesen med luftgummiringe blev slået fast mandag 25. marts 1901, hvor den første Mercedes blev udstyret med Continental-pneumatiske dæk. Den opnåede en sensationel sejr i Nice-Salon-Nice-løbet, hvor den tilbagelagde den 414 kilometer lange distance på 6 timer, 45 minutter og 48 sekunder.
Med bilrevolutionen i begyndelsen af det 20. århundrede gik Continental over til at producere bildæk og revolutionerede segmentet med introduktionen af slidbane-bildæk i 1904. Det var et banebrydende fremskridt, der adskilte virksomheden på det europæiske marked.
Continental-fabrikken i 1928.
Tilbageblik
I 1908 opfinder man hos Continental den aftagelige fælg, hvilket på den tid var en bemærkelsesværdig innovation, der hjalp med at spare tid og kræfter, når der skulle skiftes et dæk.
Men også i luften var Continental en medspiller. Man leverede gummiceller til luftskibe, og da det første fly krydsede den engelske kanal i 1909 med pionerflyveren Louis Blériot ved pinden, var flyet betrukket af et specielt aeroplangummimateriale på vinger og skrog.
Op mod første verdenskrig leverede Continental dæk til fly, og da der hurtigt kom en mangel på rågummi, begyndte man at eksperimenterer med syntetisk gummi for at kunne levere dæk til den tyske krigsindsats. Det skete i et samarbejde med kemi-virksomheden Bayer.
Den syntetiske gummi var af dårlig kvalitet, men blev med tiden bedre, så der egentlig kom en industriel produktion af syntetisk gummi i 1930'erne.
Det var en fordel for Continental, da Anden Verdenskrig var skudt i gang. For krigen forstyrrede den globale orden og førte til, at de allierede overtog kontrollen over størstedelen af den sydøstasiatiske gummiforsyning.
Med omdirigeringen af gummi til USA fokuserede Continental på sin indenlandske produktion af syntetisk gummi, hvilket bidrog til krigsøkonomien, men også til fremtidige fremskridt inden for produktion af den syntetiske gummi.
Et indvendigt blik i fabrikken i 1898.
Tilbageblik
Fabrikken i Hannover - omkring 1910.
Continental gik under Anden Verdenskrig ind i et mørkt kapitel med brug af krigsfanger og slavearbejdere - samt kontraktansatte fra blandt andet Danmark - for at holde krigsproduktionen kørende.
Tilbageblik
Fabrikken i Hannover, som fik en hård medfart under de allieredes bombninger. Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var omkring 90 procent af Hannover mere eller mindre påvirket af bombardementerne. Over 50 procent af bygningerne var hårdt beskadigede eller totalt ødelagte.
Under det nazistiske styre blev ledelsen hos Continental tvunget til skille sig af med ”ikke ariske” medarbejdere, og i løbet af krigen tvunget til at bruge tvangs- og slavearbejdere taget som eksempelvis krigsfanger. For at holde produktionen kørende blev der yderligere ansat flere tusinde kontraktansatte fra blandt andet Danmark.
Indtil krigens slutning var Continental-fabrikkerne mål for kraftige luftangreb. Moderfabrikken i Hannover-Vahrenwald var ved krigens slutning næsten fuldstændig ødelagt.
Ved krigens afslutning, hvor Nordtyskland var under britisk militær administration, fik Continental tilladelse til, at fabrikkerne i Hannover kunne genoptage produktionen. Det betød, at fabrikationen hurtigt kom op at køre - blandt andet patenterer man det første slangeløse dæk kort efter krigen.
Continental blev derefter hurtigt førende inde for næsten alle typer dæk. I 1952 lancerede man det første vinterdæk, og i 1955 opfandt man også den første luftaffjedring til busser og lastbiler.
Op gennem 1950erne eksploderede antallet af biler generelt. Det er også i de år, hvor Continental som den første tyske dækvirksomhed begynder at producere slangeløse dæk til personbiler. De slangeløse dæk var betydeligt mere pålidelige sammenlignet med andre traditionelle dæk.
Tilbageblik
Continental har altid spredt sine aktiviteter. Man leverede blandt andet gummi til luftskibenes opdriftstanke i starten af 1900-tallet.
Produktionen af dæk. Billedet er fra omkring 1960.
Tilbageblik
Den første luftaffjedring til busser og lastbiler blev lanceret i 1955.
I 1950'erne introducerede man også radialdæk-teknologien, og fra 1960 begyndte man at masseproducere radialdæk og introducerede bogstavet "R" som betegnelse for disse dæk. Efterfølgende blev "R" en standardbetegnelse for radialdæk over hele verden.
Onsdag 11 september 1968 tiltrak Continental sig hele verdens opmærksomhed ved at præsenterer en førerløs bil. ”Et spøgelse bag rattet”, skrev pressen. Kørslen foregik på Continental's egen testbane ved Lüneburg Hede. Formålet med en førerløs bil var egentlig, at test med dæk skulle foregå under de samme kørselsforhold. Men testen med den føreløse bil afstedkom at samtidig, at fik man skubbet til nogle nye grænser inden for autonom transport.
Op gennem 1970erne udvidede Continental med opkøb af andre dækproducenter - eksempelvis Uniroyal og Semperit - ligesom den tyske koncern etablerede sig i USA.
I 1990erne lancerede Continental dækket, ContiEcoContact, som var noget forud for sin tid med sit fokus på lavere rullemodstand og slid. Det forbedrede brændstofeffektiviteten og køretøjets rækkevidde, men ramte også ind i nutidens nye miljøønsker - at efterlade færre gummirester på asfalten.
Op gennem nullerne blev Continental en af de fem største leverandører af dæk til bilindustrien, og opnåde også en verdensrekord med dækket, ContiSportContact 2 Vmax - verdens første vejdæk, der var godkendt til hastigheder på op til 360 km/t, som senere i Guinness Rekordbog blev anerkendt som det hurtigste vejgodkendte dæk i verden.
Reklame for dæk til busser og lastbiler, hvor Continental altid har været en stærk spiller. Reklamen var nok rettet mod det amerikanske marked.
Tilbageblik
Tilbageblik
Continental, der i dag er verdens fjerdestørste dækfabrikant med 20 fabrikker fordelt på 17 lande, beskæftiger over 200.000 ansatte, hvor ca. 54.000 er beskæftiget i dækdivisionen.
I dag fortsætter Continental med at arbejde på nye teknologier, der understøtter selvkørende biler, det hedder CUbE (Continental Urban Mobility Experience)
Forsøget kører i øjeblikket på lukkede testbaner og kan aktiveres af brugeren via en smartphone-app for at transportere passagerer til en destination efter eget valg. Andre steder undersøger forskere potentialet for automatiserede motorvejsture og automatisk tilkørsel til plads i et parkeringshus.
Det indebærer så også, at når der ingen fører er, må bilen selv oplyse og reagerer på eventuelle fejl på dæk. Continental har udviklet de intelligente dæk, der passer til denne nye generation af smarte køretøjer. Continental CAREprototypen har sensorer, der sporer dæktryk og temperatur og advarer om potentielle skader. Fælgene er udstyret med luftpumper, der kan justere dæktrykket under kørsel.
Og Continental's hovedsæde ligger stadig i Hannover - hovedstaden i den nordtyske delstat, Niedersachsen.
Test af den førerløse bil i 1968 på testbanen ved Lüneburger Heide mellem Hannover og Hamburg. Lüneburger Heide opstod i middelalderen som følge af skovrydning, hvor træet blev brugt til saltproduktion i Lüneburg, der var en væsentlig del af det økonomiske grundlag for Hanseforbundets vækst.
Magasinet Bus Magasinet Bus
Mandag 22. december 2025 - nummer 12 - 13. årgang
- Jeg har været på vulkaner
Læs mere side 32 - 43
Til batteritogsfest i Lemvig:
Rejsen blev elektrisk
de sidste 25 kilometer
Læs mere side 35 - 43
Gikduglipaf MagasinetBus122025?
Så hent det her!
Hver femte unge har brugt pirattaxi
Læs mere side 14 - 15
Vi bringer det sidste fra Busworld 2025 side 46 - 85
- Engelsk bilnavn er kommet på busser
- Fjernbus med sovefaciliteter produceres i Spanien
