Løvbjerg 100 År / Magasin

100 år

– og vi er kun lige begyndt

Iår markerer Løvbjerg et helt særligt kapitel: 100-års jubilæum. Det e r stort. Ikke bare som en milepæl i sig selv – men fordi det fortæller en historie om købmandskab, nærhed og evnen til at blive ved med at være relevant i en branche, der konstant forandrer sig.

For mig er jubilæet først og fremmest en anledning til at sige tak. Tak til kunderne, der vælger os til – uge efter uge. Tak til medarbejderne i butikkerne og på hovedkontoret, som hver dag får tingene til at fungere. Og tak til købmændene, der med lokalt engagement og stort ejerskab gør hver butik til noget særligt.

Samtidig er 100 år ikke kun noget, vi kigger tilbage på. Det er også et stærkt udgangspunkt for fremtiden.

Vi har en klar ambition om at udvikle Løvbjerg videre. Vi vil vækste, åbne nye butikker, når de rigtige lokationer er der, og vi vil gøre det nemmere for kunderne at vælge os til – uanset om man er ung eller ældre, digital eller traditionel. For vi tror på en enkel idé: Man skal kunne handle hos Løvbjerg på den måde, der passer til ens hverdag.

Men det vigtigste for os er, at vi aldrig mister det, der har bragt os hertil: den lokale relevans. For Tarm er ikke Trøjborg. Kundernes behov er forskellige, og derfor skal vores koncept være stærkt fælles – men fleksibelt lokalt. Det lokale udvalg, de lokale initiativer og de mennesker, man møder i butikken, er det, der skaber tryghed og nærhed. Det er det, der gør, at Løvbjerg føles som “min butik”.

Samtidig investerer vi i at gøre fundamentet stærkere. Når vi moderniserer systemer og arbejdsgange, er det ikke for at gøre tingene

komplicerede – tværtimod. Det handler om at skabe mere overskud til det, der betyder mest: en god butiksoplevelse, høj tilgængelighed og en hverdag, hvor både kunder og medarbejdere kan mærke, at tingene spiller.

Vi går ind i de næste år med respekt for historien – og med mod på udvikling.

For hvis 100 år har lært os noget, så er det, at stærke kæder ikke kun bygges på priser og kvadratmeter. De bygges på tillid, købmandskab og evnen til at følge med tiden uden at miste sig selv.

100 år er en fejring. Men det er også et løfte: Vi er her – og vi vil blive ved med at gøre os fortjent til det.

Thomas Nielsen, administrerende direktør

Indhold

Leder 2

Løvbjerg – fra købmandsbutikken til vækstmod 4

En murermestervilla, en butik i bunden og en benzintank, der aldrig lukker 5

Kædedannelse, Prisa, “Mini Pris” og discountens gennembrud 6

Rema-partnerskab, en hård periode – og vejen tilbage i plus 7

Ny grossist, nyt momentum, nye butikker – og blod på tanden 8

Købmandskab, udvikling og næste kapitel 10

“Jeg tager på arbejde – og føler, det er min butik” 12

“Vi startede i et kontor uden vindue…” 18

Sådan blev JA TAK skaleret lokalt 19

Lokalt forankret, moderne og aldrig kedeligt 20

Butiksoplevelsen og den lokale forankring 22

“Jeg har været i dagligvarer hele mit liv” 22

Frihed under et fælles koncept 23

Grill, foreninger og hverdagsliv 24

Erfagrupper, inspiration og en lille kædes styrke 25

Tryghed, genkendelse og 100 års stolthed 26

Fra kassen i Odder til teamleder på hovedkontoret 31

“Jeg har fået lov til at indfri mine ambitioner – med frihed og plads til at sige min mening” 34

“Jeg vil tilbage til den gamle slagter – og jeg kan se, at kunderne vil det samme” 36

“Jeg er vokset op i butikken – og jeg elsker følelsen af at være købmand” 38

“Jeg elsker tal, mennesker – og friheden til at være købmand” 40

“Jeg vil påstå, vi er Danmarks eneste reelle discount-supermarked” 42

hele – bare billigt” i praksis

og delikatessen:

En sjællænder i en bundsolid jysk kultur

jeg tror på Løvbjerg

i Løvbjerg

Løvbjerg – fra købmandsbutikken til vækstmod

Jeg plejer at sige, at jeg ikke bare arbejder i dagligvarebranchen – jeg er vokset op i den. Jeg var 13 år, da jeg startede i et lokalt SuperBrugsen i Hørning. Jeg lærte hurtigt, at der findes to slags butikker: dem, der bare har varer på hylderne – og dem, der har mennesker, stemning og stoltheden i at drive købmandskab.

Jeg er 46 i dag, og jeg har været i dagligvarer, siden jeg var 13. Jeg er uddannet i Dansk Supermarked og jeg

Løvbjerg starter ikke som en kæde – men som købmandskab i en murermestervilla i Torsted.”

har brugt 13 år på at rejse – både i Danmark og i udlandet – via hovedkontor kæder ogkoncepter. Jeg har været omkring Bilka, jeg har haft Netto i Sverige, og jeg har arbejdet i det, der i dag er Salling Group. Derefter fulgte 5,5 år i Coop. Og for 2,5 år siden tog jeg springet og blev administrerende direktør i Løvbjerg.

Nogle spørger mig: Hvorfor Løvbjerg? Mit svar er enkelt: Fordi Løvbjerg er et sted, hvor man kan mærke købmandskabet. Og fordi Løvbjerg er en kæde, der har

1926 En murermestervilla, en butik i bunden og en benzintank, der aldrig lukker

været igennem alt det, en kæde kan komme igennem: stor vækst, hårde perioder, finansielle udfordringer, genopbygning – og nu igen mod, blod på tanden og ambitioner om at udvikle sig.

For mig er det spændende. For i dagligvarer er det nemt at blive “ens”. Det svære – og det stærke – er at holde fast i noget, der føles ægte og lokalt, samtidig med at man har skala, drift og professionalisme. Det er præcis den rejse, jeg oplever, at Løvbjerg er på.

Hvis man vil forstå Løvbjerg, skal man starte ét sted: Torsted syd for Horsens.

I 1926 opførte købmand Chr. Løvbjerg den første Løvbjerg-butik. Det var klassisk dansk købmandsliv: En murermestervilla, hvor familien boede ovenpå – og hvor butikken lå i bunden. Og lige ved siden af drev familien også en benzintank, som aldrig var lukket.

Med flid og sparsommelighed blev forretningen i begyndelsen af 1930’erne et fornuftigt levebrød – og beskæftigelse for både købmanden selv, en kommis og en lærling. Det er et billede, jeg godt kan lide: Løvbjerg starter ikke som en stor koncern, men som et sted, hvor man skaber værdi lokalt og bygger op med ordentlighed.

Næste generation kigger ud over horisonten. Chr. Løvbjergs ældste søn, Carsten, rejser ud – først England, senere Canada. Og her møder han supermarkederne. Selvbetjening. En ny måde at tænke handel på.

Han tager inspirationen med hjem, og sammen med sine brødre, Hans Jørgen og Knud, begynder de at forme det, der senere bliver til en kæde. Men det krævede også, at fødevareindustrien omlagde produktionen fra store sække til små, færdigpakkede portioner. Det tog tid, men brødrene Løvbjerg var blandt de første, der turde.

I 1959 åbner de Jyllands første supermarked på Torvet i Silkeborg. Det bliver en stor succes – og så begynder det at gå stærkt.

“Løvbjerg starter ikke som en kæde – men som købmandskab i en murermestervilla i Torsted.”

60’erne til 90’erne

Kædedannelse, Prisa, “Mini Pris” og discountens gennembrud

I 1960’erne vinder selvbetjeningslogikken for alvor frem, og kædedannelsen tager fart. Supermarkeder overtager gradvist den traditionelle købmand, og discounttanken begynder at vise sin styrke.

I 1965 er Carsten Løvbjerg med til at stifte en fælles, jysk indkøbsforretning sammen med andre kæder. Det lyder måske tørt, men pointen er enkel: Skal man være konkurrencedygtig, skal man kunne købe stærkt ind. Man skal kunne forhandle sig til bedre aftaler, så værdien lander hos kunden.

bliver lavet om til Prisa-butikker. Her udvikles discount-konceptet, som hurtigt bliver en succes.

I 1978 sker der noget, der får stor betydning for Løvbjergs videre udvikling: Overtagelsen af Schou-Epa (S&E) i Horsens. Et varehus på 2300-2400 kvm med omfattende nonfoodsortiment. Tekstil og isenkram. Det gav et kraftigt sortimentsløft, og her nærmer Løvbjerg sig den butikstype, vi kender i dag: større butikker med bredde.

Discount blev ikke en trend – det blev et skifte i måden, danskerne handlede på. Og Løvbjerg var med tidligt.”

Ved udgangen af 1960’erne ligger Løvbjergbutikker i blandt andet Horsens, Silkeborg, Skanderborg, Odder, Trøjborg, Herning, Skive, Struer og Nykøbing. Det er også i den periode, at rabatbøgerne bliver udfaset. Rabatten går fra “opsparing” til at blive givet med det samme – under navnet “Mini Pris”. Det siger noget om tiden: Kunden skal mærke fordelen i øjeblikket.

De mindste butikker i kæden – blandt andet Torsted og butikken på Torvet i Horsens –

I 1980’erne – “fattig-firserne” – rammer discount for alvor. Løvbjerg udvider kraftigt, og i 1988 indvier man et nyt centrallager på Marsallé i Horsens. Omsætningen var syvdoblet på otte år, og hver uge blev der sendt tusindvis af paller ud til butikkerne.

Når jeg ser tilbage på de år, ser jeg en virksomhed, der tilpasser sig tiden, uden at slippe købmandskernen.

Rema­partnerskab, en hård

Det stærkeste ved Løvbjerg er ikke, at vi aldrig har haft modvind –men at vi har rejst os og bygget os stærkere.” 1994 ­2015

periode – og vejen tilbage i plus

I 1990’erne kommer tredje generation af købmandsfamilien ind i ejerskabet. Som led i et planlagt generationsskifte sælger Hans Jørgen Løvbjerg i 1989 sin aktiepost, og Carsten Løvbjergs sønner, Jan Løvbjerg og Erik Løvbjerg, bliver trukket ind i ejerskab og drift.

I 1994 er der 18 Løvbjerg-supermarkeder og varehuse og 42 Prisa-butikker. Og så starter et 10-årigt medejerskab af Rema1000 i Danmark. I den forbindelse bliver Prisa-butikker og de mindste Løvbjerg-butikker konverteret til Remakonceptet. Tilbage i Løvbjerg er nu 10 butikker.

I starten af 00’erne går Prisa og Løvbjerg hver for sig. Prisa ender med at blive til Rema1000, mens Løvbjerg bygger videre med slagter, delikatesse og bredere udvalg.

Jeg synes, det er tankevækkende, at Løvbjerg som mindre spiller har klaret sig godt gennem mange skift i markedet. Men der var også år, hvor det var svært.

Gennem en årrække i “nullerne” – og frem mod finanskrisen – blev investeringer dyrere, og pengene blev mindre. Løvbjerg kom på bagkant og havde finansielle udfordringer, som trak spor helt frem til 2015.

2015 er et vendepunkt: Det er første gang, man går i plus igen.

Men omsætningsmæssigt var perioden fra start 10’erne til 2019 også hård. Man kunne ikke rigtig vækste toplinjen, før der var investeret i modernisering og nye butikker. Det er den del af historien, jeg mener er vigtig at fortælle, fordi den viser robusthed: evnen til at rejse sig.

Ny grossist, nyt momentum, nye butikker – og blod på tanden

Der er perioder, hvor flere ting falder på plads samtidig. For Løvbjerg er årene fra 2018 og frem helt centrale.

I 2018 skifter man grossist og går til Dagrofa, som har et bredere sortiment. Det lyder måske som et teknisk skifte, men i praksis betyder det, at vi kan tilbyde kunderne et stærkere supermarked med mere bredde i udvalget – og det er en vigtig milepæl for den retning, Løvbjerg gerne vil.

Så kommer 2020. Corona. To år, der var ekstreme for hele samfundet – men som også gav Løvbjerg to gode år. Det gav en gevinst, og det gav blod på tanden til at investere yderligere.

Og så bliver ekspansionen igen konkret:

• I 2022 åbner vi i Frederikshavn.

• I 2023 i Esbjerg.

• Og i 2025 i Viborg.

Det er ikke bare prikker på et Danmarkskort. Det er et signal om retning: Løvbjerg vil være en vækstvirksomhed og gøre det lettere for kunder at handle hos os.

For mig er relevansen for Løvbjergs nuværende koncept især tydelig fra starten af 2020’erne og frem: her formes den moderne kæde med bredere sortiment, stærke afdelinger og butikker med identitet.

“2018 var en milepæl. Med et bredere sortiment kunne vi skabe et endnu stærkere supermarked for kunderne.”

Kan du dufte billedet?

Historien som kompas:

købmandskab, udvikling og næste kapitel

Når man har en historie, der starter i 1926 i Torsted, kan man vælge to ting: Man kan bruge historien som pynt – eller som kompas. Jeg vil det sidste.

For det, jeg tager med mig fra historien, er ikke nostalgi. Det er principper:

• Man bygger stærkt, når man bygger lokalt.

• Man udvikler sig, når man tør gå først.

• Man bliver relevant, når man tilpasser sig tiden – uden at slippe sin identitet.

Jeg har selv været i store systemer og store koncerner. Der er meget at lære af skala og struktur. Men der er også noget, man kan miste, hvis man ikke passer på: nærheden. Følelsen af, at en butik betyder noget i en by, og at kunderne kan mærke, at der står mennesker bag.

Det er derfor, jeg tror på Løvbjergs retning nu. Vi investerer. Vi moderniserer. Vi åbner nye butikker. Men vi prøver at gøre det på en måde, hvor købmandskabet stadig kan mærkes.

I sidste ende afgør kunden det hele: Om man føler sig velkommen. Om varen er rigtig. Om prisen er fair. Og om butikken føles som “min butik”.

Løvbjerg har været igennem modvind, og vi har rejst os. Nu handler det om næste kapitel: at fortsætte udviklingen – uden at miste det, der gjorde os til Løvbjerg i første omgang.

Historien er vores kompas – men det er fremtiden, vi bygger lige nu.”

Familiebagt siden 1817

Bagt efter samme gode opskrift med 100% fuldkornsmel, rug fra omkringliggende marker, vand fra egen kilde og altid uden tilsætningsstoffer.

Christian Hove:

“Jeg tager på arbejde – og føler, det er min butik”

Jeg er 51 år, og når jeg siger højt, at jeg har været i Løvbjerg siden år 2000, kan jeg godt selv mærke, hvor mange kapitler der gemmer sig i det tal. Jeg havde faktisk 25 års jubilæum den 1. november 2025 – og sådan en milepæl får én til at stoppe op et øjeblik og tænke: Hvordan startede det egentlig? Og hvorfor blev jeg hængende?

Jeg plejer at sige, at jeg ikke “bare” havnede i dagligvarebranchen. Jeg fandt den – og den fandt mig.

Jeg blev uddannet i Edeka City Vest i 1994 og tog derefter et år i Livgarden. Det år lærte mig meget om disciplin og ansvar. Men da jeg kom tilbage, var det stadig detailhandlen, der trak i mig.

Fra august 1996 til 1. november 2000 arbejdede jeg i Kvickly Skanderborg i frugt og grønt. Det var her, jeg for alvor fandt ud af, hvor meget jeg holder af tempoet og driften – og ikke mindst det at skabe en god oplevelse for kunderne. I en afdeling som frugt og grønt kan friskhed og kvalitet ses med det samme, og det giver en helt særlig energi i arbejdet.

Noget af det, der kom til at få stor betydning for min vej, begyndte faktisk endnu tidligere. Allerede i 1990 lærte jeg købmanden på Trøjborg, Lars Jeppesen, at kende. Han var købmand i Løvbjerg på Trøjborg, men havde også en kiosk i Skæring, hvor jeg boede. Her arbejdede jeg faktisk i to år efter skole. Det var nogle af mine første rigtige erfaringer med detailhandel – og jeg fik samtidig et indblik i, hvordan Lars drev sin forretning. På en måde blev han et af de første eksempler for mig på, at købmandskab kan være både professionelt og personligt på samme tid.

Da jeg senere så en annonce i Aarhus Stiftstidende:

“Frugt og grønt-chef søges – Løvbjerg Trøjborg”, kunne jeg mærke, at det var nu. Jeg søgte stillingen og fik først besked om, at den allerede var besat. Men Lars ville gerne have en snak alligevel. Den samtale kom til at ændre mere, end jeg vidste på det tidspunkt. En uge senere sprang kandidaten fra – og så ringede Lars. Jeg fik jobbet som frugt og grønt-chef på Trøjborg.

Jeg var der i tre år, og det var tre år, hvor jeg virkelig udviklede mig – både fagligt og menneskeligt. Jeg lærte, hvordan en afdeling kan være motoren i en butik. Hvordan man kan løfte omsætningen, når man tør arbejde med udtryk, flow og kvalitet. Og hvordan man skaber et team, der faktisk synes, det er sjovt at gå på arbejde.

I 2003 blev jeg kolonialchef og senere souschef på Trøjborg. I marts 2013 skiftede jeg til

Skanderborg, hvor jeg startede som købmand – en rolle jeg havde helt frem til 31. december 2018. Den 1. januar 2019 begyndte jeg som købmand i Løvbjerg Horsens, hvor jeg er i dag.

Det er også her, jeg virkelig føler, at trådene samler sig: erfaringen, friheden, kulturen og lysten til at drive butik som en købmand – ikke bare som en leder.

Privat bor jeg i Rønde sammen med min kone Pernille, og jeg pendler omkring 89 kilometer hver vej.

Det er en del kilometer, men jeg har det faktisk fint med det. Køreturen bliver et slags mentalt skifte: På vej hjem får jeg lukket ned for dagen, og på vej ind får jeg gjort mig klar til den næste. Og så er der også noget i mig, der godt kan lide rytmen i det.

Hjemme har vi fem sammenbragte børn i alderen 20 til 26 år. Derudover har vi to cockerspaniels, en kat og tre skildpadder. Skildpadderne bor i haven i et terrarie og ligger i vinterhi lige nu. Jeg cykler en del, går på jagt og interesserer mig også for kvalitetsvin – især Brunello og Barolo. Jeg kan godt lide ting, der er lavet ordentligt. Med tid, håndværk og kvalitet. Det gælder vin – og det gælder også en butik.

Og det er måske i virkeligheden nøglen til, hvorfor jeg stadig er i Løvbjerg: fordi det føles som et sted, hvor købmandskab stadig må være købmandskab.

Jeg kan stadig huske et øjeblik fra år 2000, der gjorde et stort indtryk på mig. Jeg var ny frugt- og grøntchef, og pludselig stod den administrerende direktør der. Ikke for at kontrollere eller “spille chef”, men for at høre, hvem jeg var – altså rigtigt. Hvor jeg kom fra, og hvad jeg stod for. Den nærhed betyder meget for mig. I Løvbjerg har der altid været kort fra toppen til gulvet, og jeg kan godt lide, at man kan mærke hinanden.

En anden ting, der betød meget i starten, var inspirationen. Man tog ud – også til udlandet – og så nye og spændende butikker og idéer. Det gav energi og perspektiv. Det gjorde det tydeligt for mig, at man i Løvbjerg ikke bare driver en butik. Man udvikler den.

Det mærker jeg stadig i dag – ikke mindst fordi hovedkontoret ligger lige ovenpå butikken i Horsens. Det giver faktisk en ret særlig dynamik. Folk fra

hovedkontoret handler i min butik og ser tingene med deres egne øjne. Samtidig kan jeg nemt gå ovenpå, hvis der er noget, vi mangler eller skal vende. Det gør samarbejdet levende. Det bliver ikke “dem og os”. Det bliver ét Løvbjerg.

Og så er der friheden. Den betyder meget for mig. Jeg tager på arbejde og føler, at det er min butik. Selvfølgelig skal jeg følge avis-tilbuddene, men derudover har jeg en stor grad af frihed. Jeg har for eksempel ansvaret for vin i Horsens, og jeg kan – når det giver mening –supplere sortimentet med spændende vine, der passer til kunderne og butikken. Jeg elsker det købmandsrum, hvor man kan spotte en god vare, handle hurtigt og skabe noget, der føles lokalt og rigtigt.

Det er også det, der gør, at jeg bliver ved. Jeg kunne sagtens finde noget andet. Jeg kunne lade være med at køre så langt hver dag. Men jeg har kollegaer og medarbejdere, jeg stoler på. Jeg er en del af en kultur, jeg tror på. Og jeg oplever, at hovedkontoret og min butik faktisk har stor glæde af hinanden.

Måske er det også derfor, jeg stadig kan mærke en lille stolthed, når jeg låser døren op om morgenen.

For jeg går ikke bare på arbejde.

Jeg går ind i noget, jeg får lov til at forme. Og det er i bund og grund dét, et købmandsliv handler om.

Lige siden 1952 har ROSE Kylling været synonym med dejlig dansk kvalitetskylling.

Stegt kylling til det hurtige måltid og den nemmme madpakke

Se efter det danske flag på etiketten

Mærker du kan stole på

To ikoniske vaskemærker – begge gør tøjet strålende rent.

Lokal digital differentiering – Løvbjergs online dynamiske aviser & Løvbjergs JA TAK

“Vi startede i et kontor uden vindue…”

Fortalt af Josephine Meineche

Da jeg startede i Løvbjerg i 2020, var jeg den første interne marketingmedarbejder. Det var en tid, hvor man stadig var ved at finde ud af, hvor meget man egentlig ville satse på marketing. Jeg plejer at sige det lidt med et smil: Jeg fik et kontor uden vindue. Ikke fordi nogen ville gemme mig væk – men fordi organisationen stadig “målte efter”, hvor meget plads marketing skulle have.

Og i dag? I dag sidder vi et marketingteam samlet i Horsens. Det siger faktisk ret meget om rejsen. Ikke kun min, men Løvbjergs.

For hvorfor skulle marketing være en del af Løvbjerg?

Mit svar er enkelt: Fordi vi skal have et økosystem, der hjælper butikkerne lokalt. En afdeling, der kan sætte retning, skabe struktur og gøre det nemmere for

købmændene at gøre det, de er bedst til: sælge varer og være tæt på kunderne.

Min første store opgave blev at kigge på JA TAK-kampagner til butikkerne. Og jeg kan lige så godt være ærlig: Vi startede dengang, hvor JA TAK var helt nyt, og ingen vidste, om det var en hurtig overstået “trend” – eller om det rent faktisk var kommet for at blive lidt endnu.

Vi vidste ikke præcis, hvad vi gjorde. Vi havde ikke en manual. Vi havde en idé – og en mavefornemmelse.

Det var omkring 2021, at vi for alvor fik fat i noget, der virkede. JA TAK-konceptet blev godkendt og voksede hurtigt frem som en ny måde at gøre tilbud levende på – især for en målgruppe, hvor det skulle være let og overskueligt. +50 var en vigtig del af målgruppen, og vi kunne samtidig få restpartier, gode køb og nyheder “ud over rampen” på en effektiv måde.

Men det vigtigste var egentlig, at vi havde to ting, som bare skulle forbindes: Vi havde kunderne. Og vi havde varerne. Så blev JA TAK en bro mellem butikkerne og de lokale kunder – på en måde, der føltes relevant og direkte.

Det er også her, lokal differentiering bliver helt konkret. For JA TAK skal ikke føles ens overalt. Horsens er ikke Trøjborg, og Viborg er ikke Brønderslev. Det lokale udvalg, tempoet og kundernes vaner er forskellige – og netop derfor skal løsningen være stærk nok til at være fælles, men fleksibel nok til at være lokal.

Pull quote: “Jeg startede i et kontor uden vindue – nu bygger vi løsninger, der gør lokale tilbud mere levende end nogensinde.”

Det blev hurtigt tydeligt, at det her ikke kunne være “noget man lige gør”. Det skulle være professionelt. Der skulle være en proces, så alle butikker kunne være med på et højt niveau. Og netop dét at sælge varer er noget, alle købmænd tænder på – det ligger i DNA’et. Derfor blev JA TAK også en kanal, som købmændene virkelig tog til sig og drev – og udviklede på.

Og så vil jeg også sige noget vigtigt: Det er ikke “min fortjeneste”. JA TAK er et samarbejde. Butikkerne og hovedkontoret i fælles drift. Lokal viden kombineret med en fælles struktur.

Fra “solid drift” til multikanal: Sådan blev JA TAK skaleret lokalt

I 2021 og 2022 lå vi solidt på JA TAK. Vi lærte. Vi justerede. Vi fik rutine. Vi fandt ud af, hvad der skaber respons – og hvad der ikke gør.

I 2024 lavede vi en multikanal-løsning, hvor JA TAK blev tilgængelig på flere flader samtidig. Ikke bare “et opslag” ét sted, men en samlet kundeoplevelse:

• JA TAK på Facebook

• JA TAK­skærm nede i butikken

• En hjemmeside, hvor kunderne kan gå ind og bestille uden at have en Facebook­profil

Det ændrede alt. For pludselig gav vi kunderne flere måder at handle på –og vi gav butikkerne en stærkere lokal platform. Lokalt kunne butikkerne finde relevante varer, teste kampagner og justere tempoet.

Det er også her, man tydeligt kan se styrken i samarbejdet mellem butik og hovedkontor. Den lokale butik kan spotte varer og muligheder i hverdagen – og vi kan hjælpe med struktur, rytme og et professionelt udtryk, så det bliver nemt at eksekvere. Det er samme princip, uanset om vi står i Horsens, på Trøjborg eller længere nordpå.

Pull quote: “Da vi gjorde JA TAK multikanal, blev det pludselig både nemmere for kunden – og stærkere for den lokale butik.”

For mig handler JA TAK ikke kun om tilbud. Det handler om lokal differentiering. Hver butik har sit område, sine kundetyper, sine vareflow og sine lokale muligheder. Hvis vi vil være relevante, skal vi kunne kommunikere lokalt – uden at det bliver kaotisk. Det er præcis der, marketing skal være en støtte: Vi skaber rammer og værktøjer, så den lokale købmand kan være lokal købmand.

Dynamiske aviser:

Lokalt forankret, moderne og aldrig kedeligt

I2025 tog vi næste skridt i vores fokus på lokal differentiering: Vi satte gang i projektet med dynamiske aviser.

Idéen opstod ud fra en meget simpel erkendelse: Kunder vil gerne have tilbud –men de vil også gerne føle, at det er deres butik, deres område og deres hverdag, der bliver talt til.

Derfor skulle avisen ikke bare være en statisk PDF, som alle kæder i Danmark ligner. Den skulle være lokal, levende, moderne og visuelt inspirerende.

Det blev til en avis, hvor vi kunne kode indholdet til hver butik. Lokale tilbud, lokale events, loyale ansigter – og stadig med struktur, så det ser professionelt ud. Vi har også en kædeavis for hele Løvbjerg som fysisk avis. Den bliver “kernen”, og så laver

vi den om til de digitale lokale versioner – i alt 18 online lokale aviser, hvor vi lægger lokale elementer ovenpå. Så vi kombinerer det fælles og det lokale, uden at det bliver tungt.

I praksis kan det betyde, at en butik i Viborg viser lokale styrker på en anden måde end en butik i Brønderslev – og at vi netop kan give plads til de lokale ansigter og afdelinger, der gør butikken særlig. Eksempelvis viser vi den lokale købmand på forsiden, og det lokale slagterteam på slagtersiderne. Vi viser lokale tilbud og arrangementer i den enkelte butik.

Og fordi det er dynamisk, kan vi gøre noget, som en statisk PDF aldrig kan: Vi kan arbejde med moderne opbygning –blandt andet med video af varer og en mere inspirerende visuel præsentation. Det giver

en anden kundeoplevelse. Det føles mere nutidigt. Mere levende. Mere professionelt.

For os er det vigtigt, at det ikke bliver kedeligt.

“Den dynamiske avis skal ikke bare informere. Den skal inspirere – og føles lokal.”

Når jeg kigger på JA TAK og de dynamiske aviser samlet, ser jeg egentlig det samme mål fra to vinkler: At gøre Løvbjerg mere lokalt relevant – med et professionelt set up, der kan skaleres. Det er sådan, man bygger en kæde, der både kan være stærk som helhed og samtidig nær i hver enkelt by.

Butiksoplevelsen og den lokale forankring

Fortalt af Jannich Larsen, Salgsdirektør, Løvbjerg Supermarked A/S

Jeg

startede på en longjohn – i dag arbejder jeg med at skabe butiksoplevelser, der mærkes lokalt.”

Jeg er 49 år i dag, og hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg svært ved at forestille mig et arbejdsliv uden dagligvarehandel. Jeg har været i branchen i over 30 år – og det startede meget konkret.

Jeg var 15 år, da jeg kørte varer ud på en longjohn-cykel for en Super1-butik. Den slags job lærer man noget af, uden at man nødvendigvis ved det i øjeblikket: Man lærer tempo, man lærer kundernes forventninger, og man lærer, at detailhandel i bund og

grund handler om at få hverdagen til at glide – for andre mennesker.

Som voksen startede jeg egentlig et sted, hvor jeg troede, jeg skulle i en helt anden retning. Jeg overvejede revisorvejen, men endte i stedet i kassen i Kvickly. Og derfra tog det fart. Jeg har været omkring ISO – som i dag er solgt til MENY-kæden – og jeg har stået midt i både åbninger og lukninger af varehuse. Jeg har haft ledelsesansvar og prøvet, hvordan det

føles, når man må afvikle noget… og når man bygger noget op.

Jeg har også haft en periode i Grønland som salgsdirektør, og jeg har haft ansvaret for 365 som salgsdirektør. Det er erfaringer, man ikke kan læse sig til – det former ens blik på detail, drift og mennesker.

I vinteren 2025 startede jeg i Løvbjerg. Og jeg kan sige det kort: Her er noget, der føles anderledes.

Hvorfor Løvbjerg føles anderledes:

Frihed under et fælles koncept

Det første, man skal forstå om Løvbjerg, er, at vores købmænd ikke er “butikschefer i et centralt styret system”. De er købmænd. Og det betyder noget.

Vi har et fælles koncept, som kæden styrer og står på – men indenfor de rammer har købmændene en stor frihed. De kan selv sætte priser, de kan selv skrue på aktiviteterne, og de kan i høj grad præge deres butik ud fra det lokalområde, de ligger i.

Det giver en helt særlig energi. For når du har frihed, får du også ejerskab. Og når du har ejerskab, får du motivation.

Jeg oplever, at købmændene i Løvbjerg virkelig tænder på det, der er kernen i detail: at drive butik, at skabe omsætning, at lave stærke køb – og at kunne se, at der sker noget, når man gør sig umage.

Og så er der noget andet, jeg synes, man mærker, når man kommer ind i en Løvbjerg: Der er luft. Der er plads. Det er ikke en trang butik, hvor man bare “henter det nødvendige og skynder sig ud”. Her er der gjort plads til, at der kan sælges varer i store mængder – og det kan købmændene virkelig.

De sætter en ære i det. At løfte omsætningen. At sælge meget. At ramme de rigtige varer på det rigtige tidspunkt. Og når man kombinerer det med lokal forståelse, så opstår der en butik, der faktisk føles som “min butik”.

“Købmandsfriheden skaber ejerskab. Og ejerskab skaber energi i butikken.”

Lokal forankring handler ikke om store kampagner – men om at være til stede, når hverdagen sker.”

Lokal forankring i praksis: Grill, foreninger

og hverdagsliv

Når folk spørger mig, hvad lokal forankring egentlig betyder i praksis, så siger jeg: Det betyder, at man gør sig synlig i lokalsamfundet – på den måde, der giver mening dér.

Der er en stor forskel på, hvad der virker, afhængigt af hvor man er. Men fælles for mange butikker er, at de er stærke til at lave lokale aktiviteter, som kunderne rent faktisk møder.

Om sommeren kan det være noget så enkelt som at grille udenfor. Det lyder banalt, men

det virker, fordi det skaber liv. Det får folk til at stoppe op. Og det gør butikken til et samlingspunkt i stedet for bare et sted, man løber ind og ud af.

Mange butikker har også samarbejder med idrætsforeninger og lokale initiativer. Det kan være sponsorater, events, fælles aktiviteter eller støtte, der gør en forskel lokalt. Og her mærker man tydeligt, at det ikke bare er “marketing”. Det er relationer.

Men lokal aktivitet handler også om timing. Dagligvarehandel er ekstremt påvirket

af vejret. Hvis solen skinner, sælger du grillvarer, jordbær og kolde drikke. Hvis der ligger for meget sne, kan det være sværere at få kunderne ud – og det kan mærkes på omsætningen.

Det er derfor, tempo og hurtig afregning betyder noget. Når en købmand ser en mulighed, skal man kunne handle hurtigt. Og det kan vi i Løvbjerg, fordi vi er en mindre kæde og har korte beslutningsveje. Det gør det lettere at lave lokale aktiviteter, der følger hverdagen – og ikke først rammer, når det er for sent.

Når erfaring deles: Erfagrupper, inspiration og en lille kædes styrke

En af de ting, jeg virkelig kan lide ved at arbejde i en kæde som Løvbjerg, er, at vi kan være tætte. Vi er ikke en gigant. Det betyder, at vi har brug for viden udefra – men det betyder også, at vi er gode til at dele viden internt.

Vi holder møder med købmændene, hvor vi arbejder med erfagrupper. Det er ikke bare “møder for mødernes skyld”. Det er inspiration og sparring: Hvad virker i din

butik? Hvad har du prøvet? Hvad gav effekt? Hvad fejlede – og hvad lærte du?

Den slags er guld værd i en branche, hvor små detaljer kan gøre en stor forskel.

Og her bliver min rolle også vigtig: Jeg skal både forstå købmændenes virkelighed og være med til at påvirke – på den gode måde. Jeg skal kunne bringe erfaringer ind fra andre dele af branchen og gøre det

relevant for Løvbjerg. Ikke som et “system der kommer ovenfra”, men som en støtte til, at købmændene kan lykkes endnu bedre i deres egne rammer.

Det er faktisk en af de stærkeste ting ved Løvbjergs model: Kombinationen af fælles koncept og lokal frihed – plus en kultur hvor man deler det, der virker.

Vi er små nok til at være tætte – og store nok til at rykke hurtigt.”

Familieejet kultur, legater og LEO: Tryghed, genkendelse og 100 års stolthed

Løvbjerg er familieejet. Og det er ikke bare en ejerskabsform – det er en kultur, man kan mærke.

Det ser man blandt andet i måden, vi engagerer os i lokalsamfundene. Vi uddeler legater til handelskoler fra Løvbjerg fonden, og det betyder noget lokalt. Det handler om at støtte næste generation i detail. Og det hænger også sammen med, at vi i mange butikker har medarbejdere og købmænd, der har været med i årtier.

Nogle er nye. Andre har været i Løvbjerg i over 30 år. Og for kunderne betyder det meget. De kan genkende personalet. De

møder de samme ansigter. Det skaber tryghed. Og i en tid, hvor mange ting skifter hurtigt, er genkendelse faktisk en undervurderet værdi.

Det nyeste skud på stammen i forhold til lokal forankring er vores løve LEO. Og jeg skal være ærlig: Jeg har set, hvor meget en maskot kan betyde – især for børnene, men også for stemningen generelt. LEO giver en ny vinkel. Han kan bruges til arrangementer, han kan samle folk, og han lever også på sociale medier. Det giver liv – og det gør det nemmere at skabe oplevelser, der rækker ud over hylderne.

Og så er der selvfølgelig noget særligt ved at kunne fejre et 100-års jubilæum sammen med kunderne. Det er ikke hver dag, man står med en detailkæde, der har holdt sig relevant gennem et helt århundrede. Det kræver noget. Og det siger noget om relationen til kunderne og lokalsamfundene.

Når jeg skal opsummere, hvad der gør mig mest stolt i Løvbjerg, så er det egentlig det her: Købmændene og personalet elsker deres frihedsgrad, og de bruger den til at bygge stærke lokale butikker. De vil sælge varer, ja – men de vil også være noget for deres område. Og den lyst til lokal forankring bliver stærkere af friheden.

Frihed skaber lokal stolthed – og lokal stolthed skaber en butik, kunderne kommer igen til.”

DEN GODE SMAG TIL BORDET

FRA KLASSIKERE TIL NYE FAVORITTER - TIL DE DAGE, HVOR

DET SKAL VÆRE NEMT, OG DEM, HVOR DU HAR LYST TIL LIDT MERE

HAR DU SMAGT DEN NYE FUNGHI-RICOTTA?

Den er elegant toppet med brune champignoner og silkeblød ricottacreme med et friskt citronstrejf. Twistet med honning, duftende rosmarin og smeltende mozzarella. Afrundet med røget cheddar for en fyldig smagsoplevelse.

Fra kassen i Odder til teamleder på hovedkontoret

Jeg bor i Aarhus, og hver morgen tager jeg toget mod Horsens. Det er blevet en del af min hverdag – og på en måde også et lille symbol på min rejse i Løvbjerg. For jeg er 27 år i dag, og jeg har været en del af Løvbjerg i 10 år.

Jeg startede i Odder i 2015. Dengang var det klassisk butiksarbejde, men ret hurtigt fandt jeg ud af, at jeg trivedes med ansvar. Jeg blev kasseassistent og senere lukkeansvarlig, og jeg kunne mærke, at det betød noget, at man gjorde sig umage – både for kunderne og for kollegerne. Det var ikke “bare et job”. Det føltes som et sted, hvor man bliver set, og hvor man kan udvikle sig, hvis man har lysten.

På et tidspunkt valgte jeg at læse markedsføringsøkonom. Det var vigtigt for mig at bygge noget mere på, og jeg kom i praktik på Løvbjergs hovedkontor i indkøbsafdelingen. Det var en fed oplevelse – pludselig sad jeg med indkøb og processer, men med den samme forståelse for hverdagen i butikken, som jeg havde med mig fra Odder. Det gav mening.

Da jeg var færdig med uddannelsen, fik jeg en stilling som indkøbskoordinator. Jeg var ansat i et år, og da jeg valgte at læse videre, fik jeg et studiejob som indkøbskoordinator / HR-assistent ved siden af studiet. For mig var det ret afgørende, at jeg kunne kombinere studie og arbejde, uden at jeg skulle starte forfra et nyt sted – og jeg kunne samtidig få lov at prøve flere vinkler af og lære organisationen endnu bedre at kende.

I januar 2025 kom jeg tilbage til Løvbjerg som indkøbskoordinator. Siden blev jeg juniorindkøber, og

nu er jeg lige startet som masterdata teamleder. Det lyder måske teknisk, men i praksis handler det om noget meget konkret: at vi har styr på vores data – de rigtige priser, de rigtige vareinformationer og alt det, der skal spille i systemerne, så butikkerne kan drive deres hverdag, og kunderne møder det rigtige på hylden.

Når jeg bliver spurgt, hvorfor jeg har valgt Løvbjerg igen og igen, er mit svar ret enkelt:

muligheden for at vokse. Jeg startede i butik, og jeg har oplevet, at man faktisk kan kravle op ad rangstigen. Løvbjerg er gode til at se dem, der er i butikken, og give dem chancen for at komme videre, hvis de har ambitioner.

Og så betyder miljøet virkelig meget for mig. Da jeg startede, var hovedkontoret præget af en stærk erfaring og en rolig, professionel tilgang – og i dag spænder vi endnu bredere aldersmæssigt. Det giver et virkelig godt miks og et fedt arbejdsmiljø, hvor man både kan lære af hinanden og skabe ny energi sammen.

Jeg oplever også generelt en god opbakning til sociale arrangementer – biograf, løb og små initiativer, hvor man er sammen udenfor arbejdet. Der er en kultur, hvor folk selv tager initiativ, og det gør det hele mere levende. Det er ærligt talt ret tiltalende.

For mig er Løvbjerg blevet et sted, hvor jeg både kan bygge karriere og samtidig føle mig hjemme. Og når jeg sidder i toget om morgenen, tænker jeg nogle gange: Det er egentlig ret vildt, at en rejse, der startede i kassen i Odder, kan føre hertil.

Jan Frederiksen

“Jeg har fået

lov

til at indfri mine

ambitioner – med

frihed og plads til at sige min mening”

Jeg er 65 år og bliver 66 senere i år. Og når jeg siger højt, at jeg startede i Løvbjerg den 1. november 1983, så kan jeg godt selv mærke, hvor meget liv der ligger i de år. Jeg har været med i det meste – og jeg har haft mange roller – men én ting har været konstant: Jeg har altid følt, at jeg kunne finde min plads her.

Jeg startede nede i Vejen som kolonialchef. Allerede der lærte jeg, hvad købmandskab betyder i praksis: overblik, tempo og det der med at få en butik til at fungere i hverdagen. I sommeren 1985 kom jeg til Skanderborg, hvor jeg både blev souschef og kolonialchef, og i 1992 – samme sommer som vi vandt

EM i fodbold – blev jeg butikschef i Odder. Det er sådan nogle år, man husker.

I 2006 kom jeg til hovedkontoret. Jeg blev ansat til at lave space i alle butikker – og vi brugte

Horsens-butikken som testbutik, så vi kunne bygge løsninger, der gav mening ude i de andre butikker. Det var en periode, hvor der kom flere nye butikker, og hvor der var behov for at få skabt struktur og ensartethed, da vi dengang var mere centralt styret. Og hvis en butik “var faldet sammen” – hvis der manglede plads, overblik eller opsætning – så var jeg også

ofte inde over. Jeg kunne godt lide det: at gøre noget konkret, som kan mærkes i driften.

I foråret 2012 blev jeg indkøber, og dér ramte jeg virkelig en hylde, der passede mig. For jeg kan godt lide at tage beslutninger, købe ind med omtanke – og samtidig have friheden til at bruge min erfaring.

Noget af det, jeg sætter allermest pris på ved Løvbjerg, er kulturen. Jeg har altid fået lov til at sige min mening. Og jeg mener det: Når folk tør sige, hvad de ser, så bliver vi bedre. Det skaber kreativitet og udvikling –og det gør, at man ikke bare “passer sit job”, men faktisk bidrager.

Jeg kan stadig grine af en historie fra Skanderborg, da jeg var yngre. Jeg var næsten lige startet, og så havde butikschefen købt x antal pålægschokolade hjem. Jeg spurgte ham så, om det var ham eller mig, der skulle styre kolonialen – så han sendte det tilbage igen. Det lyder måske friskt, men det siger faktisk meget om kulturen: Man får lov til at tage ansvar og stå på mål for det, man mener er rigtigt.

Privat har jeg to voksne drenge, et barnebarn – og et mere på vej. Jeg er fraskilt og har en kæreste. Og så er jeg fodboldmand helt ind i knoglerne: AGF og Liverpool.

Når jeg fylder 67, vil jeg gerne skrue lidt ned og arbejde 12–15 timer om ugen. Ikke fordi jeg vil væk – men fordi jeg tænker, at nu har jeg vist ydet nok, og yngre kræfter må hellere træde til. Og det er nok min bedste employer branding-sætning, hvis jeg skal sige det selv: Jeg har fået lov til at blive her i så mange år, fordi jeg hele tiden har kunnet udvikle mig – og fordi jeg har haft frihed, tillid og mennesker omkring mig, der lytter.

Andreas Ydegaard:

“Jeg

vil tilbage til den gamle slagter – og jeg kan se, at kunderne vil det samme”

Jeg er 39 år – og på torsdag fylder jeg 40. Det føles faktisk lidt vildt at sige højt, for når jeg ser tilbage, har mit arbejdsliv altid handlet om det samme: ordentligt håndværk, stoltheden i faget og glæden ved at skabe noget, kunderne kan smage.

Jeg startede i slagterfaget i Dreisler Storkøb i Hjørring. Jeg blev udlært som mestersvend under slagtermesteren og var en del af den klassiske kultur, hvor man lærer tingene fra bunden. Senere kom jeg til SuperBest i Nørresundby og var der i tre år som slagtermester. Derefter blev det EuroSpar i Aalborg Øst – og så kom jeg til Løvbjerg i december 2013, lige op til jul, hvor der virkelig var gang i den. Og en vigtig detalje: Jeg kom også ind som slagtermester/ ansvarlig, da jeg startede i Brønderslev – så jeg fik lov at tage ansvar fra første dag.

I dag bor jeg i Klarup udenfor Aalborg og pendler cirka 25 minutter til Brønderslev hver dag. Og jeg gør det stadig med en følelse af, at jeg arbejder et sted, hvor man kan rykke noget – hvis man vil.

Da jeg startede i Brønderslev, var slagter- og delikatesseafdelingen en lille afdeling med seks medarbejdere. Delikatessen havde været lukket ned. Den blev set som løntung, og der var ikke lyst til at bruge ressourcerne. Farsen kom udefra, og vi hakkede måske én gang om ugen. Jeg forstod godt tankegangen, men jeg tænkte også: Det er jo ikke sådan, kunderne egentlig vil have det.

I dag er vi 16 mennesker i slagter- og delikatesseafdelingen – og vi hakker hver dag. Vi er tilbage til “den gamle slagter” med friskhed, faglighed og synligt håndværk. Og det bedste er, at jeg kan se på kunderne, at det er det, de gerne vil have. Når man kan mærke efterspørgslen direkte i butikken, så giver det ekstra energi i hverdagen.

Noget af det, der også har rykket helt vildt, er JA TAK. Det kom ind for omkring otte år siden. I starten var det én om dagen – nu er det nærmest én i timen, og det rykker virkelig. Og fordelen er også, at når slagterierne ringer med et godt tilbud, så kan vi lynhurtigt få det ud til kunderne. Det giver tempo –og det giver kunderne en følelse af, at der sker noget.

Og så er der en ting, jeg også synes, vi har været virkelig gode til her: at have nogle af de bedste tilbud i byen. Det betyder noget i en lokal butik, hvor kunderne kender os – og hvor de hurtigt finder ud af, hvor de får mest for pengene.

Det, der gør Løvbjerg helt særligt for mig, er friheden og nærheden. Vi kan købe det ind, vi vil. Vi kan selv vælge, hvilke tilbud vi vil lave. Det er ikke topstyret som mange større kæder, og der er ikke langt fra direktøren til ham på gulvet. Men hvis du spørger mig, hvad der betyder allermest, så er det faktisk friheden – og mine medarbejdere. For når de har det godt, så kommer resultaterne også.

I dag er jeg ansvarlig for slagterafdelingen i Brønderslev, og udviklingen her er jeg stolt af. Vi lå engang omkring en 7. plads – og i dag ligger vi nr. 1, både på slagterdelen og på butiksdelen. Meget af det, vi har bygget op her, er også blevet taget med videre som inspiration andre steder. Og for mig er det måske essensen af employer branding i praksis: At man får lov at tage ansvar, udvikle sig, bygge et hold – og være en del af en kultur, hvor håndværk og menneskelighed stadig betyder noget.

Jeg har mit eget hold, og det fungerer. Vi har gode medarbejdere, og vi løfter i flok. Og jeg må indrømme: Jeg bliver stadig glad, når jeg kan se, at det vi laver, gør en forskel – både for kunderne og for butikken.

Matilde Kaimer Justesen

“Jeg

er vokset op i butikken – og jeg elsker følelsen af at være købmand”

Jeg er 24 år – og når jeg siger højt, at jeg startede i Løvbjerg på Koldingvej i Viborg, da jeg var 14, så går det op for mig, hvor meget der faktisk er sket på 10 år. Det her sted har været en del af min hverdag, siden jeg var teenager. Og i dag er jeg kolonialchef med ansvar for alle tørvarer. Det føles lidt vildt – men også helt naturligt.

Jeg startede den 1. oktober 2015. Det var egentlig ret simpelt: Min mor arbejdede som afløser i butikken, og så fik jeg et job. Først som opfylder på hylderne, hvor jeg lærte, at det er detaljerne, der gør forskellen – at en vare på den rigtige plads på det rigtige tidspunkt faktisk betyder noget. Som 15årig kom jeg i kassen, og det var dér, jeg fandt ud af, hvor meget jeg egentlig kan lide kontakten med kunderne. Man lærer hurtigt de faste ansigter at kende, og man får en fornemmelse af, hvad folk kommer efter.

Da jeg blev 18, blev jeg lukkeansvarlig. Det var første gang, jeg mærkede, hvad ansvar gør ved én: Man retter ryggen lidt mere. Man bliver skarpere. Og man får lyst til at gøre det ordentligt – for kollegaerne, for butikken og for kunderne.

Efter jeg blev student, havde jeg halvandet års sabbatår, hvor jeg arbejdede i slagterafdelingen som timelønnet. Det gav mig respekt for håndværket og for, hvor meget en stærk afdeling betyder for hele butikken. Og så kom Leif – vores nye købmand – og spurgte, om jeg ikke ville være elev. Det sagde jeg ja til, og jeg blev færdig i februar 2024. Kort efter blev jeg kolonialchef, som jeg er i dag.

Det, jeg elsker ved Løvbjerg, er, at jeg får lov til at være købmand. Jeg kan mærke væksten, når jeg vælger de varer, jeg tror på – og når jeg rammer rigtigt, kan jeg se det med det samme. Jeg er også med i en del af butikkens SoMe-aktiviteter, og jeg synes,

det er virkelig sjovt at lave for eksempel JA TAK-opslag og se, hvordan varerne pludselig rykker helt vildt. Jeg laver også Facebookopslag med konkurrencer, og når jeg rammer rigtigt, lærer jeg hurtigt, hvad der virker – og hvorfor.

Privat er jeg hestepige. Jeg rider en hest sammen med mine veninder. Jeg har haft min egen før, men lige nu er tiden ikke til det – der er rigeligt at se til, når man både vil være dygtig i sit job og samtidig udvikle sig.

For det vil jeg nemlig gerne. Jeg er virkelig glad for min stilling, men på sigt drømmer jeg om at komme højere op ad rangstien –

og meget gerne i Løvbjerg. Fordi jeg er glad for mine kollegaer, ikke kun i Viborg, men i hele kæden. Man lærer hinanden at kende – også på hovedkontoret og i de andre butikker – og det betyder mere, end man lige tror. Det føles som et sted, hvor man ikke bare er “en medarbejder”, men en del af noget, man kan vokse i.

Og når jeg kigger tilbage på de 10 år, så er det egentlig det, historien handler om: Jeg startede med at fylde varer op – og i dag er jeg med til at sætte retningen for en hel afdeling. Det gør mig stolt. Og det gør mig endnu mere motiveret for at se, hvad der kommer næste gang.

DIREKTE I BUTIKKEN

Hos AD Branding arbejder vi med markedsføring, der skaber værdi for både virksomheder, kunder og samarbejdspartnere.

Som noget nyt tilbyder vi nu digitale kampagneskærme i butikker, hvor udvalgte leverandører kan blive synlige tæt på kundens købsbeslutning.

Her kan produkter, tilbud og kampagner præsenteres direkte dér, hvor kunderne handler.

En enkel og effektiv måde at forlænge værdien af et magasin, en kampagne eller et samarbejde – og samtidig skabe ekstra synlighed for både butikken og leverandørerne.

Mads Hoffmann

“Jeg

elsker tal, mennesker – og friheden til at være købmand”

Jeg kan faktisk godt sige det ligeud: Jeg flirtede med idéen om at blive i dagligvarebranchen længe, før jeg turde indrømme, at det var dér, jeg hørte hjemme.

Det startede i Føtex i 2007. Jeg var 15 år, servicemedarbejder og flaskedreng – den klassiske indgang til detail, hvor man lærer tingene helt nedefra. Jeg tænkte ikke dengang, at det skulle blive en karriere. Men jeg kunne mærke, at der var noget ved tempoet, rytmen og det der særlige øjeblik, når man får en butik til at spille. Det føltes ikke bare som “et job”. Det føltes som noget, man kunne blive god til.

Jeg blev i Føtex helt frem til 2018, og undervejs voksede ansvaret. Jeg havde lukkevagter, kom tættere på ledelse – og jeg endte med ansvaret for frugt og grønt. Jeg kunne lide, at resultaterne var synlige. Når du rammer rigtigt i frugt og grønt, kan du mærke det med det samme: på stemningen, på omsætningen

og på kunderne, der pludselig bliver lidt længere i butikken.

Samtidig studerede jeg handelsøkonom og blev færdig i 2015. Jeg har altid været glad for tal og struktur. Jeg kan godt lide KPI’er, overblik og retning – men jeg har lige så meget haft lysten til at lede mennesker. At samle et hold. At få folk til at lykkes. At skabe en kultur, hvor medarbejdere ikke bare “møder ind”, men rent faktisk har lyst til at gøre sig umage.

Og det er faktisk dér, detailhandel bliver spændende for mig: Når tal og mennesker mødes.

Efter min uddannelse fik jeg endnu mere ansvar – og jeg havde forskellige lederstillinger i Føtex. Men da muligheden for at skifte til Løvbjerg kom, kunne jeg mærke, at der var noget andet på spil. Noget, der passede til den måde, jeg gerne ville drive butik på.

Jeg startede i Løvbjerg som kolonialchef og blev senere souschef. Og så kom det tilbud, der ændrede alt: Muligheden for at blive købmand.

Jeg har været købmand i cirka 3,5 år nu. Min første butik var i Vejen. Jeg var der i to år – og lærte hurtigt, at “købmandsrollen” ikke bare handler om drift. Den handler om at forstå mennesker i en by. Hvad de mangler. Hvad de reagerer på. Og hvad der får dem til at komme igen.

Derefter havde jeg et halvt år i Odense – i Tarupcenteret – og så kom tilbuddet, der føltes næsten som at komme hjem: At blive købmand på Trøjborg.

I dag bor jeg i Aarhus. Jeg er 33 år, har en kæreste –og vi venter en lille dreng til maj 2026. Det er stort. Og det gør faktisk også noget ved ens syn på arbejde. Man får endnu mere respekt for, at hverdagen skal hænge sammen – ikke bare for én selv, men for medarbejderne, der også har liv, børn, aftaler og drømme ved siden af.

Og det er også derfor, jeg bliver ved med at sige, at noget af det fedeste ved Løvbjerg er friheden.

Jeg ved godt, at mange siger det – men det er fordi, det er rigtigt: Jeg oplever en frihed, som er ret unik i branchen. Jeg kan være købmand på den “gamle måde”. Jeg skal ikke igennem ti led. Jeg kan købe ind og sælge det, jeg tror på. Jeg kan handle hurtigt. Og hvis jeg ser en vare, der er en god forretning, kan jeg reagere på det – og få den på hylden.

Det giver energi. Og det gør arbejdet levende. Jeg elsker også den ledelsesmæssige stil. Den er ikke pakket ind i en manual på 300 sider. Der er ikke én rigtig måde at gøre tingene på, så længe man leverer og gør det ordentligt. Jeg kan selv bygge min struktur. Jeg kan finde min rytme. Jeg kan sætte mit præg.

Og det er faktisk noget af det mest givende ved at være i Løvbjerg: At de butikker, jeg har været i – Vejen, Odense og Trøjborg – skulle gribes forskelligt an. Samme kæde, ja. Men helt forskellige byer, kunder og flow.

Det tvinger én til at tænke som købmand. Ikke som administrator.

Selvfølgelig følger vi kædens avis-tilbud. Men

derudover er der en sund konkurrence, som jeg faktisk elsker. Ikke sådan noget “hver butik for sig”-agtigt –tværtimod. Der er en kultur, hvor vi hjælper hinanden, så alle butikker kan vinde.

Hvis jeg kan se en vare virker – eller et køb, der kan løfte en hel uge – så ringer jeg rundt. Og der er stor vilje til at hjælpe hinanden. Det gør en kæmpe forskel, fordi det giver en følelse af, at man er en del af noget større, uden at miste sin lokale frihed.

For mig er det essensen: Vi er ikke alene – men vi er heller ikke topstyrede.

Det er også derfor, jeg går så meget op i ledelse. Jeg kan godt lide at “rykke mennesker”. At udvikle medarbejdere. At få dem til at tage ejerskab. Og jeg oplever virkelig, at hvis jeg prioriterer mine medarbejdere – ser dem, lytter og skaber et godt miljø – så går de også den ekstra mil.

Det er ikke et trick. Det er en kultur.

Og det er faktisk noget, jeg prøver at give videre i butikken hver dag: Den der forretningsfilosofi om, at der ikke er langt fra tanke til handling. At beslutninger ikke skal stå stille, hvis de er gode. At vi kan være hurtige – og samtidig ordentlige. Og at alle i butikken skal kunne føle sig hørt.

Når man kombinerer frihed med ansvar og en effektiv beslutningsproces, bliver man stærkere. Det gælder som købmand. Og det gælder som kæde.

Privat er jeg i øvrigt ret simpel: Jeg går meget op i fodbold, og jeg spiller padel. Det er min måde at koble af på. Og måske også min måde at holde mig skarp. For detailhandel kræver energi – og jeg kan mærke, at jeg trives i det.

Hvis jeg skal slutte af helt ærligt, så er det her: Jeg er virkelig glad for Løvbjerg. Det er en fed butik, og det er et fedt sted at være i koncernen som helhed.

Jeg tager gerne otte år mere – oveni de otte, jeg allerede har haft.

For jeg tror faktisk, jeg hører hjemme i den her branche. Og jeg tror, det jeg får lov til i Løvbjerg – at være købmand med frihed, ansvar og fællesskab – det er unikt.

“Jeg vil påstå, vi er

Danmarks eneste reelle discount­supermarked”

Fortalt af Susanne Hegnbo, Indkøbs­ og Marketingdirektør,

Løvbjerg Supermarked A/S

Det bedste fra begge verdener

Jeg

plejer at starte med en påstand, der får folk til at spærre øjnene lidt op:

Jeg vil påstå, at vi er Danmarks eneste reelle discount-supermarked.

Og det siger jeg ikke for at provokere. Jeg siger det, fordi jeg oplever, at vi har bygget noget, der faktisk er sjældent i dagligvarebranchen: Et sted, hvor kunden ikke behøver at vælge mellem pris, kvalitet og udvalg. Hvor man ikke skal

kompromisse, bare fordi man gerne vil have en skarp pris – eller omvendt betale dyrt, bare fordi man vil have lidt mere.

Det er egentlig ret simpelt: Kunderne vil gerne have det hele. Men de vil ikke betale for meget for det.

Hos os kan du få faste lave priser på hylderne, gode tilbud og en indkøbsmentalitet, der minder om discount. Men samtidig kan du få et bredt sortiment

Kunderne vil ikke have enteneller. De vil have både gode priser, kvalitet og udvalg.”

på over 10.000 varer, nonfood-spotvarer, god service – og noget, som mange kæder ellers har skåret væk: kvalitetshåndværk i form af vores egne slagter- og delikatesseafdelinger.

Jeg ser det som vores rolle at være broen. Broen mellem “hurtig discount” og “stort supermarked”. Og det er præcis den rolle, vi har insisteret på at tage – i en verden, hvor du ellers ofte bliver bedt om at vælge side.

Hvad

er Løvbjerg

egentlig?

“Mange spørger mig, hvad vi egentlig er.” Og det er ikke mærkeligt, for vi passer ikke perfekt ned i en klassisk kasse.

Mit svar er altid: Vi er det supermarked, der tør tænke som discount.

Det handler om en mentalitet. Discount handler dybest set om at holde omkostningerne nede, købe skarpt ind og hele tiden jagte den bedste pris til kunden. Det er en tankegang, vi deler. Men hvor de klassiske discountkæder typisk gør det ved at skære sortimentet ned, gør vi noget andet.

Vi holder fast i bredden.

Det betyder, at vi på den ene side indkøber med discount-mentalitet, men på den anden side giver kunden en oplevelse af et rigtigt supermarked. Ikke bare basisvarer – men også flere valgmuligheder, flere mærker, flere lokale favoritter og flere kategorier.

Det er også her, tallene bliver meget konkrete: Hvor en klassisk discountbutik ofte ligger omkring 3.000 varenumre, arbejder vi med over 10.000.

For kunden betyder det én ting: Du kan handle på én tur. Og du kan finde det, du normalt ville køre flere steder efter.

Vi kalder det: “Det hele – bare billigt.”

Det er ikke en smart sætning. Det er faktisk vores grundidé.

“Vi

beholder sortimentets bredde – men vi køber det ind med en discount­mentalitet.”

“Det hele – bare billigt” i praksis

Når vi siger “det hele”, mener vi sortimentets bredde. Og når vi siger “bare billigt”, mener vi to ting:

• Faste lave priser på hylderne

• Skarpe tilbud og kampagner, som kunderne møder i Løvbjerg­avisen – og lokalt via blandt andet vores JA TAK­tilbud

Jeg synes, der er noget meget befriende ved, at kunderne ikke skal føle sig som “tilbudsdetektiver”. Du skal ikke stå og tænke: “Har jeg købt den rigtige mælk i den rigtige butik?” Hos os skal du kunne være tryg ved, at du får en god pris – og samtidig kunne vælge det, der passer til din husholdning.

For nogle kunder er det basisvarer og lav pris, der fylder mest. For andre er det kvaliteten, inspirationen og det gode måltid. Og rigtig mange er begge dele på én gang, afhængigt af ugen, økonomien og humøret.

Det er også derfor, vi arbejder meget med at have et stort og levende udvalg – også i nonfood. Spotvarer, sæsonvarer, de ting der gør en indkøbstur lidt sjovere. Det må gerne føles som en butik, hvor der altid er noget nyt at opdage.

Men det skal stadig være billigt. Det er vores løfte – og en stor del af den disciplin, der ligger bagved.

Du skal ikke køre tre forskellige steder: billigt, økologisk, og en ordentlig bøf. Du kan få det samlet.”

Slagteren og delikatessen:

Vores hjerte og håndværk

Det er unikt for et lavpriskoncept: mennesker bag disken, der kan deres håndværk.”

Hvis jeg skal nævne én ting, jeg er oprigtigt stolt af – og som jeg mener gør os helt unikke i lavprissegmentet – så er det vores slagter- og delikatesseafdelinger.

I en tid, hvor mange kæder fjerner fagfolk fra butikkerne, gør vi det modsatte. Vi skruer op.

Det handler om kvalitet, men det handler også om tillid. Der er noget særligt ved at blive mødt af mennesker bag disken, der ved, hvad de taler om. Som kan skære en culotte rigtigt. Som kan anbefale en marinade. Som ved, hvornår stegen skal ud –og som forstår, at god mad også er en del af et godt liv.

Og så er der en helt konkret forskel, som mange kunder sætter stor pris på:

Hos os kan du få friskhakket kød, som er produceret samme dag – og ikke den gas-pakkede version, mange butikker har i dag, som godt nok holder længere, men som ofte kan få en utilsigtet bismag. For mig handler det om det ægte håndværk: friskhed, faglighed – og en smag, man kan stole på.

For mig er det meget mere end “en afdeling”. Det er en del af vores identitet.

Når man kombinerer det med lave priser og et bredt sortiment, skaber man en butik, der både kan være hverdagens redning og weekendens inspiration.

Og det er faktisk det, mange kunder fortæller os: De kommer for prisen – men de bliver for helheden.

100-års jubilæum: Stolthed og ydmyghed

Det er helt unikt at få lov til at være med til at planlægge og fejre en dansk detailkædes 100-års jubilæum. Jeg mærker det helt ærligt både som stolthed og ydmyghed.

Stolthed, fordi det er en kæmpe bedrift at have holdt sig relevant i et marked, der ændrer sig konstant. Ydmyghed, fordi et jubilæum ikke bare handler om os – det handler om kunderne, medarbejderne, lokalsamfundene og alle dem, der har været en del af historien.

Vi har virkelig lagt os i selen. Og kunderne kommer til at opleve et program, der både har centrale aktiviteter og lokale aktiviteter i de enkelte butikker.

Vi har blandt andet lanceret vores “Guldpris”, som kører hver uge. Her udvælger vi en vare og banker prisen helt i bund – langt under markedsprisen. Det er en meget kontant måde at sige: “Vi mener det.”

Og når man fylder 100 år, så skal det selvfølgelig også fejres med “100 kr.’s guldhug” og Guldaviser, som kunderne kommer til at møde i udvalgte uger hen over året.

Og så har vi introduceret en ny figur, som jeg allerede kan se skaber smil: Alt-muligløven LEO. Han dukker op både i butikkerne og på vores digitale platforme – altid klar på lidt sjov og ballade… og selvfølgelig et godt tilbud.

Bag kulisserne:

100 år forpligter. Det skal kunne mærkes hos kunderne – i butikkerne og i hverdagen.”

Leverandørerne og den hurtige test­kultur

Hvis jeg må tage jer med bag kulisserne, så vil jeg gerne fremhæve noget, som betyder rigtig meget for vores hverdag: vores leverandørsamarbejder.

Vi har rundet 2 mia. kr. i omsætning inkl. moms, og det er vi stolte af. Men vi ved også godt, at vi er i et marked med meget store aktører. Salling Group, Coop, Rema – det er giganter. Vi kan ikke slå dem på størrelsen i forhandlingslokalet.

Så vi skal slå dem på noget andet: relationer, tempo og samarbejde.

Vi har fokus på tætte relationer med leverandørerne – med udvikling, muligheder og vækst som omdrejningspunkt. Jeg plejer at sige, at vi nogle gange kan være en slags legeplads for leverandørerne – positivt ment. Et sted, hvor man hurtigt kan prøve en idé af, se resultatet, justere og lære.

Vi kan også hjælpe leverandørerne med at flytte restpartier hurtigt. Og når de fleste af vores butikker ligger mellem 100–170 mio. kr. i omsætning om året, så kan vi altså flytte nogle varer.

Det er en fordel for leverandørerne. Men det er også en fordel for kunderne. For det betyder, at vi kan lave stærke køb, skabe skarpe priser og give kunderne oplevelsen af, at der altid sker noget i butikken.

"Vi kan ikke vinde på størrelse. Vi vinder på relationer, tempo – og evnen til hurtigt at teste og handle.”

Discount

på prisen.

Supermarked på oplevelsen

Jeg kom selv til Løvbjerg for to år siden, men jeg har arbejdet i detail hele mit liv. Og jeg må sige det, som det er: Jeg har i den grad forelsket mig i Løvbjerg.

Måske fordi vi har et meget klart fokus på kerneforretningen. Måske fordi der er en ukompliceret tilgang til tingene, som jeg personligt sætter pris på. Vi bygger ikke rumraketter. Vi sælger dagligvarer til kunderne – og vi gør os umage med at gøre det ordentligt.

Og så fornægter det sig jo ikke, at jeg kommer fra Sjælland.

Så hvordan bliver sådan en “københavner” taget imod i en bundsolid jysk virksomhed, hvor fødderne står plantet i jorden?

Det korte svar: Helt fantastisk.

Men jeg har da også skullet lære “hvordan vi gør tingene herovre” – og ikke mindst “hvad kunderne vil have”.

Jeg griner stadig lidt, når jeg tænker på Jan i mit team – indkøber med over 42 års erfaring i Løvbjerg – der med et smil minder mig om, at man ikke mandag morgen plejer at rykke for en opgave, der blev givet fredag eftermiddag.

Eller når jeg må konstatere, at der nogle gange er nogle andre varer, der topper salgslisterne, end man lige tror… for eksempel er vi ekstraordinært glade for bacon.

Det er sådan noget, der gør, at man føler sig hjemme. Det er ikke bare tal og planer. Det er mennesker, kultur og en helt særlig måde at være virksomhed på.

Jeg er blevet taget imod helt fantastisk – men jeg har også lært, at man ikke rykker mandag morgen for noget, man sendte fredag eftermiddag.”

Hvorfor jeg tror på Løvbjerg (og

hvorfor kunderne mærker det)

Når jeg kigger på Løvbjerg i dag, så ser jeg en kæde, der insisterer på at være noget særligt. Ikke ved at gøre alting kompliceret –men ved at gøre det rigtige.

• Vi vil give kunden det hele –bare billigt.

• Vi vil være discount på prisen, men supermarked på oplevelsen.

• Vi vil have bredde, men stadig skarpe køb.

• Vi vil have faglighed og håndværk – også selvom det er den svære vej.

Og så er der en ting, jeg vender tilbage til igen og igen: Vi er kun noget, fordi vi lytter.

Vi har altid fokus på kunderne og på, hvad kunderne ønsker. For i sidste ende er det dem, der afgør, om vi lykkes. Ikke med ord. Men med deres indkøbsvogne, deres vaner og deres tillid.

Hvis du spørger mig, hvad der gør mig mest stolt, så er det ikke en kampagne. Det er følelsen af, at vi bliver ved med at holde vores løfte: At man kan gå ind hos os – og få en god pris, god kvalitet og et udvalg, der gør livet lidt nemmere.

Det er derfor, jeg vil påstå, vi er Danmarks eneste reelle discount-supermarked.

Vi har overlevet et århundrede ved at give kunderne præcis det, de vil have: Det hele –bare billigt.”

Chrisco leverer et bredt udvalg af snacks og legetøj til kæledyr i høj kvalitet.

SMAGER LIDT MERE AF DANMARK

Serving the with our passion for food

Der er altid en anledning Der er altid en anledning r d g

MEGA TILLYKKE MED DE 100 ÅR FRA PINGVIN

INGEN GRUND TIL AT VÆRE LIGE SÅ SUR SOM MEGA BIDDERNE, NÅR DER SKAL FEJRES FØDSELSDAG

Kære Løvbjerg. Stort tillykke med de 100 år!

Hos Rynkeby har ambitionen altid været den samme: at skabe god juice af naturlige ingredienser. I dag er vi Nordens største juiceproducent, men størstedelen af produktionen foregår stadig på Fyn - kun ca. 30 km fra det lille bryggers, hvor det hele begyndte i 1934.

Med Rynkeby Frugtfrisk bygger vi videre på denne arv med en serie af juice og nektar, hvor 20 % af frugten presses lokalt på Fyn – for en mere frisk og autentisk smagsoplevelse.

Fremtiden i Løvbjerg

Fortalt af Thomas Nielsen, administrerende direktør

“Vi skal vokse – men vi skal vokse rigtigt”

Målet er klart: Vi vil ramme 2 mia. kr. i omsætning (ekskl. moms) på tværs af 18 butikker. Det er ambitiøst. Det kræver omkring 14–15% vækst, og det er ikke noget, man bare ønsker sig til. Det kræver drift, disciplin og valg, der hænger sammen med hverdagen i butikkerne.

Jeg tror på, at det kan lade sig gøre – også med en tidshorisont, der hedder 2028. Ikke fordi vi jagter et tal for tallenes skyld, men fordi vækst er et tegn på relevans. Når vi bliver ved med at være relevante for kunderne, når vi bliver ved med at have noget at komme med lokalt, og når vi udvikler os med tiden, så kommer tallene som et resultat.

Samtidig vil vi gerne åbne én ny butik om året. Og når der dukker gode lokationer op, skal vi være klar. For os handler ekspansion ikke om tempo for tempoets skyld. En ny butik skal give mening –både for kunderne og for kæden som helhed.

“Vi vil vokse – men vi vil vokse rigtigt. Vækst skal være et resultat af relevans.”

Det største fundament: Et nyt ERPsystem

Hvis jeg skal nævne én ting, der fylder rigtig meget lige nu – og som kommer til at definere vores kommende år – så er det, at vores ERP-system er ved at blive fornyet.

Det lyder måske teknisk, men i praksis er det rygraden i, hvordan vi planlægger, bestiller og styrer varer, priser, data, økonomi og arbejdsgange. Hvis vi vil vokse ordentligt, skal systemerne kunne følge med.

Det betyder også, at vi i en periode har en stor opgave internt. For systemskifter handler ikke kun om teknologi – de handler om mennesker og processer. Men når vi gør det rigtigt, får vi et fundament, der kan bære næste fase.

“ERP lyder som teknik – men det er en forudsætning for at gøre hverdagen lettere i butikkerne.”

Ét koncept – to verdener: Analogt og digitalt

Vi ser vores koncept som todelt. Vi skal være tilgængelige for alle kunder –uanset om du er ung eller gammel, digital eller ikke-digital.

Vi har mange modne kunder, og det betyder, at fremtiden ikke kun kan være en app og scanning. Der skal stadig være en butik,

man kan gå ind i og handle i, uden at det føles som en teknologitest.

Samtidig vil vi også være stærke for vores sekundære målgruppe: 30–39-årige, som ofte har travlt og gerne vil have fart, nemhed og flow i hverdagen. Fremtiden er ikke enten-eller. Den er både-og.

Og det er vigtigt for mig at sige tydeligt: Det er kunderne, der vælger, hvilken løsning de gerne vil anvende – ikke omvendt. Nogle vil have den klassiske indkøbstur, andre vil gerne bruge digitale muligheder. Begge dele skal fungere hos os.

Fremtiden er både­og: en butik for alle – og digitale løsninger for dem, der vil.”

Tarm er ikke Trøjborg – og det skal vores relevans også afspejle.”

Lokal differentiering: Tarm er ikke Trøjborg

Der er stor forskel på, hvad der er relevant – afhængigt af hvor du er. Der er forskel på Tarm og Trøjborg. Det betyder ikke, at vi skal være 18 forskellige koncepter, men at vi skal have ét kædekoncept, der er stærkt nok til at stå sammen – og fleksibelt nok til at være lokalt.

Jeg plejer at sige det sådan: Hvis vi har brunsviger i Tarup, giver det mening. Og hvis vi har ringriderpølser i Aabenraa, giver det også mening. Pointen er, at vi tør være relevante lokalt – i sortiment, kampagner og oplevelse.

Og her er det vigtigt at bruge det rigtige ord: Hos os hedder det købmænd – ikke butikschefer. Det er købmændene, der er tættest på kunderne og lokalområdet, og det er dem, der kan gøre forskellen lokalt inden for et fælles kædekoncept.

Digital nysgerrighed:

Når

teknologien

gør det lettere

Vi er nysgerrige på digital udvikling – ikke for teknologiens skyld, men fordi den kan gøre hverdagen lettere, når den bruges rigtigt.

Vi har allerede elektroniske hyldeforkanter, så vi kan rette priser digitalt. Det giver tempo og færre fejl.

Og når vi kigger frem mod 2027, kigger vi også ind i næste bølge: en kundeapp og scan selv i butikkerne. Men det er kunderne, der bestemmer, om de vil bruge det. For nogle vil det fjerne friktion og gøre indkøbsturen hurtigere. For andre vil den klassiske indkøbstur stadig være den bedste løsning –og sådan skal det være.

“Digitalt handler ikke om at fjerne mennesker. Det handler om at fjerne friktion.”

En kæde, der både kan og vil

Når jeg samler trådene, handler fremtiden i Løvbjerg om tre ting: vækst, fundament og relevans.

Vækst: 2 mia. i omsætning og flere butikker.

Fundament: systemer og processer, der kan bære udviklingen. Relevans: lokalt, menneskeligt og samtidig nutidigt.

Når vi lykkes, står vi i 2027 med en kæde, der kan åbne nye butikker med ro i maven, har digitale muligheder for dem, der ønsker det – og stadig føles lokal og relevant, uanset om du handler i Tarm, Trøjborg, Tarup eller Aabenraa.

“Vi skal være tilgængelige for alle – og relevante lokalt. Det er sådan, Løvbjerg vokser med respekt for kunderne.”