Vennernes klub
/ S.12
Pavillionen ved
Charlottenlund station
Fra ruin til grønt fællesskab
/ S.14
Vi ta’r ansvar…
Plejehjemmet Holmegårdsparken og SuperBrugsen Vangede gør en ekstra indsats for at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet
/ S.6
Budget 2026
Fortsat fokus på kernevelfærden / side 4-5
Vi står stærkt – og vi investerer i fællesskabet
Det gibbede nok i mange, da der tidligere på efteråret pludselig fløj ukendte droner rundt over danske lufthavne og lukkede ned for flytrafikken. Hvorfor var de der? Hvad skulle vi stille op med dem? Og hvad blev mon det næste?
Det var blot en af flere hændelser i Danmark og Europa, som har gjort det soleklart, hvor vigtigt det er, at beredskabet er på plads. Vi skal kunne reagere hurtigt, når noget uventet sker – hvad enten det handler om sikkerhed, ekstremt vejr eller større IT-nedbrud. Det gælder både på nationalt plan,
hjemme hos os selv – og også på kommunens område. Derfor har vi i 2025 styrket Gentofte Kommunes beredskab bl.a. med ansættelsen af en leder af det tværgående beredskab. Samtidig er alle plejeboliger og døgnbemandede tilbud nu er i gang med at etablere nødlagre af mad og drikkevand og indkøbe mobile nødstrømsgeneratorer. Og i det netop vedtagne budget for 2026 bliver beredskabet styrket yderligere, så vi står stærkere, hvis en krise rammer.
Midtvejs i en toårig aftale
Budgettet for 2026 er en slags midtvejsevaluering af det toårige budget, som en enig kommunalbestyrelse vedtog sidste år med navnet ’Gentofte – styr på velfærden’. I år har vi – traditionen tro – gjort status og set på, hvad har virket, og hvor skal vi justere? Jeg er stolt af, at vi igen er en enig kommunalbestyrelse, som står bag budgettet. Det viser, at vi har en stabil retning, og at vi tager et fælles ansvar for at udvikle velfærden – også når behovene ændrer sig.
Flere får hjælp tidligere
Et af de områder, hvor vi har sat tydelig retning, er det specialiserede område.
I 2025 har vi set resultaterne af en styrket indsats for børn, unge og voksne med særlige behov. Flere får hjælp tidligere, og kvaliteten i støtten bliver bedre. Det betyder noget – både for den enkelte og for sammenhængskraften i vores fællesskab.
Og nu har vi fundet endnu 44 millioner kroner til specialundervisning og det specialiserede børne- og voksenområde. Det glæder mig, at vi på den måde har kunnet prioritere en række vigtige sociale indsatser for både børn og voksne.
Ældrepleje med tryghed og kvalitet
Vi bliver flere ældre i Gentofte, og det kræver både flere plejeboliger og nye måder at organisere plejen på. I 2025 har vi testet faste, tværfaglige hjemmeplejeteams, hvor borgerne møder de samme medarbejdere fra gang til gang. Det giver ro, kontinuitet og højere kvalitet – og de erfaringer tager vi med os videre.
Husk at stemme til kommunal- og regionalvalget 2025
Hvis det passer dig bedst at stemme inden valgdagen, kan du brevstemme til og med den 14. november i Borgerservice på Gentofte Rådhus. Du skal medbringe legitimation, fx pas, kørekort eller sundhedskort. Du behøver ikke at have modtaget valgkort for at kunne brevstemme. Hjælpemidler vil være til rådighed.
Læs mere på Gentofte.dk/Kommunalvalg
Vil du være med til at skabe bedre anbringelser for børn
og unge?
Hvis et barn eller ung er i en situation, hvor det ikke er muligt at blive boende hjemme, kan der blive behov for anbringelse i en plejefamilie, på et opholdssted eller en institution. Gentofte Kommune nedsætter nu et opgaveudvalg, der skal se på, hvordan vi kan sikre endnu højere kvalitet i anbringelser – og hvordan flere børn og unge kan blive anbragt tættere på deres netværk og nærmiljø. Vi søger 10 borgere, der har erfaring med eller viden på området – for eksempel som tidligere anbragt, plejefamilie, frivillig eller fagperson. Vil du være med til at gøre en forskel og skabe forandring på området?
Læs mere, og tilmeld dig på gentofte.dk/bedreanbringelser
Samtidig er planlægningen af nye plejeboliger i gang, så vi også i fremtiden kan tilbyde trygge rammer og en pleje, der bygger på nærvær og faglighed.
Sund økonomi giver frihed Vi har kunnet gennemføre alle disse initiativer og samtidig sænke kommuneskatten for andet år i træk.
Det kan lade sig gøre, fordi Gentofte har en robust økonomi og medarbejdere, der hver dag arbejder med at bruge ressourcerne klogt.
Det viser, at lavere skat og høj kvalitet i velfærden godt kan gå hånd i hånd – når man har styr på økonomien.
Vi passer på fællesskabet
Gentofte skal fortsat være et sted, hvor man kan leve trygt, arbejde med mening og være en del af et fællesskab, der løfter sammen.
Derfor investerer vi i daginstitutioner, skoler, ældrepleje og grønne løsninger – alt det, der får hverdagen til at hænge sammen. Det spiller godt sammen med den vision, vi også har vedtaget i år: Mere livskvalitet og fællesskab hele livet.
Det er måske godt at minde om, her på falderebet inden kommunalvalget, at selvom vi kommer fra forskellige partier og har forskellige prioriteringer, er der meget, vi er enige om.
Det er et godt udgangspunkt for at udvikle vores kommune. Og uanset hvordan I vælgere sammensætter den kommende kommunalbestyrelse, så står vi med visionen et stærkt sted i Gentofte Kommune med en tydelig fælles retning for det politiske arbejde mange år frem.
Michael Fenger Borgmester
’Sortering sømmer sig’ – kampagne om madaffald
I efteråret kan du støde på ’En dame med et budskab’ i supermarkeder, på biblioteker og andre steder i Gentofte. Hun ligner en husmor fra 50’erne, og selvom vi ikke skal tilbage til forældede kønsroller, så er hun her for at minde os om de gode vaner fra gamle dage. For ordentlighed i køkkenet er stadig en dyd – især når det gælder vores madaffald.
Når du sorterer, bliver dit madaffald nemlig til biogas og gødning, der giver liv til nye afgrøder på markerne.
Retro-stilen går igen i kommunens øvrige kommunikation om affald – med et blink til fortiden og et spark til nutiden.
Kultur der dur
Gentofte Sportspark var rammen, da over 1.200 mennesker var samlet til musik, hygge og fællesskab til årets Kultur der Dur-festival den 20. august. På scenen sørgede navne som Gobs, Djämes Braun, Cut’N’Move og Fyr og Flamme for at skabe en fantastisk stemning dagen igennem, mens solen skinnede fra en skyfri himmel.
Nøgleordene for festivalen er ’et ligeværdigt liv for alle’. Hvert år uddeles Kulturprisen til en person eller organisation, der har gjort en særlig indsats.
I år gik prisen til festivalens faste konferencier gennem mere end ti år, Kenneth Bech, der til daglig arbejder i beskæftigelsestilbuddet Raatstof Medie på Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC).
Kultur der Dur arrangeres i samarbejde mellem
Gentofte og Gladsaxe kommuner og kan i 2026 fejre 40-års jubilæum.
Fortsat Budget 2026
169
Bygninger (Gentofte Ejendomme) 188 Kultur, fritid og unge
198
Klima, Miljø og Teknik
508
Borgere med handicap, psykisk syge mv.
635
Administration, beredskabet mv
701
Dagtilbud for børn og forebyggelse
654
Sociale ydelser
942 Skoler
303
Anlæg (skattefinansieret)
184
Forøgelse af kassebeholdningen
5.683
Udligning til andre kommuner
Det bruges pengene til
64% af indkomstskatten går til udligning
1.456
Forebyggelse, rehabilitering og pleje af ældre
1.104
Bloktilskud og diverse tilskud mv.
925 Øvrige skatter 122 Forsyning og lån mv.
653 Ejendomsskat (grundskyld 5,1‰)
8.814
Indkomstskat (24,14%)
Her kommer pengene fra
5.683
Udligning til andre kommuner.
Fra januar til august betaler borgerne i Gentofte skat til borgere i andre kommuner, først fra den 24. august betaler Gentofte-borgerne skat til deres egen kommune.
(Alle tal er angivet i millioner kroner)
fokus på kernevelfærden
En enig kommunalbestyrelse har bekræftet – og besluttet enkelte justeringer til – den toårige budgetaftale, der blev indgået sidste år under navnet ’Gentofte – styr på velfærden’.
Kernevelfærden var i højsædet i den budgetaftale, alle partier i kommunalbestyrelsen stod bag sidste år. Der blev prioriteret midler til både det almene og det specialiserede børne- og skoleområde, ligesom ældreområdet var i fokus.
I år er partierne enige om at fastholde ambitionerne fra sidste års aftale og oven i tilføre ekstra midler til udvalgte områder. Der afsættes således 44 mio. kr. ekstra til det specialiserede område (børn, unge og voksne med særlige behov).
Samtidig er der fundet råderum til at sænke kommuneskatten. Den nye aftale betyder, at skatten igen sænkes med 0,1 procentpoint – fra 24,24 % til 24,14 %.
Her er de vigtigste elementer i budget 2026 – og hvad det betyder for dig som borger.
Styrket specialområde
Forligspartierne har valgt at prioritere netop dette felt, fordi behovet er steget markant de senere år – både blandt børn og unge, der har brug for en særlig indsats i skolen, og blandt voksne, som har behov for hjælp i hverdagen. Det er et område, hvor udgifterne ofte vokser hurtigere end forventet, og hvor kommunen vil sikre, at alle borgere får den rette støtte i tide. Kriseberedskab i fokus
Forligspartierne afsætter ekstra midler til at styrke beredskabet. De seneste års erfaringer – fra pandemien til ekstreme vejrhændelser og internationale uroligheder – viser, at et robust beredskab er afgørende for at beskytte både borgere, medarbejdere og kritisk infrastruktur. Med budget 2026 styrkes både den lokale kapacitet og samarbejdet med andre myndigheder, så Gentofte står bedre rustet, hvis en krise rammer.
Ældrepleje og boliger
Gentofte får flere ældre borgere i de kommende år, og det skaber et behov for både flere plejeboliger og en mere fleksibel hjemmepleje. Kommunalbestyrelsen har derfor sat fokus på at udvide kapaciteten og samtidig styrke kvaliteten. Det handler ikke kun om at bygge flere boliger, men også om at sikre, at borgerne møder faste teams af medarbejdere og oplever tryghed i hverdagen.
Kerneområder: børn, unge, klima
Budgettet fastholder også de langsigtede satsninger på børn, unge og klima, som var en stor prioritet i sidste års budget. Forligspartierne ser trivsel og fællesskab som fundamentet for et godt børne- og ungeliv – derfor er det vigtigt fortsat at investere i skoler, dagtilbud og fritidstilbud. Samtidig ønsker forligspartierne at fastholde og styrke Gentofte som en grøn kommune og sideløbende fortsætte implementeringen af indsatser fra Gentoftes Klimaplan 2050, der sætter mål om 90% reduktion af CO2-udledningen i Gentofte i 2030
Robust økonomi og effektivisering Selvom der bruges ekstra midler, bygges det hele på en sund og robust økonomi. Forligspartierne lægger vægt på, at en lav skat og en høj kvalitet i velfærden kan gå hånd i hånd – også selvom et Folketingsflertal i 2020 vedtog en udligningsreform, som pålagde Gentofte at betale yderligere 500 mio. kr. om året i udligning ved fuld indfasning af reformen.
Indtægterne fra selskabsskatter har overrasket positivt, og det giver mulighed for at sænke kommuneskatten med yderligere 0,1 procentpoint oven i den tilsvarende skattesænkning, der blev vedtaget sidste år.
Pengene må ikke anvendes til forbedringer af borgernes velfærd, da staten sætter snævre rammer for, hvor mange penge Gentofte Kommune må anvende hvert år. Derfor ville pengene ligge ubrugte i kommunekassen, hvis ikke de, som nu aftalt, bliver brugt til en skattenedsættelse. ■
HVAD BETYDER ÅRETS BUDGETFORLIG FOR DIG?
• Lavere kommuneskat pr. 1. januar 2026
• Bedre støtte for børn, unge og voksne med særlige behov
• Stærkere beredskab i tilfælde af kriser
• Fokus på kvalitet i pleje og hjemmehjælp – også i en tid med flere ældre
• Fortsat grøn og bæredygtig udvikling i Gentofte
Der bliver klippet, klistret og modelleret med stor koncentration i Skovshoved Skoles GFO i disse uger. Her er børnene nemlig en del af Rabalder – et landsdækkende projekt, der bringer kunst og kultur helt tæt på børns hverdag.
I Gentofte er det Skovshoved Skoles GFO og Gentofte Billedskole, der står for det lokale samarbejde, og det summer af leg og lyst, når børnene arbejder med ler, gips, maling, kridt, pap og papir. Under kyndig vejledning fra billedkunstner Hanne Ravn Hermansen og pædagog Hanne Godvin Bering fra GFO’en får børnene mulighed for at fordybe sig i alt fra skulpturer til relieffer.
Rabalder er sat i gang af landsforeningen for danske Musik- og Kulturskoler, DMK, og støttet af Nordea-fonden. Projektet har ét klart mål: at give alle børn mulighed for at blive en del af et kreativt fællesskab i deres fritid.
I Skovshoved handler det ikke om at ’lave noget flot’, men om at eksperimentere, udforske og udtrykke sig med hænderne. Det er kunst med børn i centrum, og her er der plads til både store idéer og små detaljer. ■
Charlotteklubben i Vangede er et hus fuld af liv, omsorg og nærvær. Med et stærkt fællesskab og frivillige kræfter har klubben skabt et sted, hvor ældre finder nye venner, oplevelser og meningsfuldhed – og derfor modtager klubben Gentofte Kommunes Ældrepris 2025.
Huset, hvor klubben holder til, indbyder til hygge; et lille gult, stråtækt hus på Vangede Bygade klemt ind mellem supermarkeder og det lokale bibliotek. Huset blev bygget i 1786 af Bernstorff som en skole for fattige børn – så allerede dengang var huset tænkt som et sted, hvor man ville gøre en forskel.
Formand Palle Rasmussen og klubbens daglige leder Frederik Hostrup-Pedersen tager venligt imod og viser ind i de rare stuer, hvor vi mødes af summen fra kortspil, kaffekopper og samtaler, der flyder frit på kryds og tværs. Her er plads til både grin, omsorg og nye venskaber – og det er netop denne særlige blanding af aktivitet og fællesskab, der har sikret Charlotteklubben Ældreprisen.
– Vi bruger ikke ordet ensomhed, for ingen bryder sig om at få sat den etiket på sig. I stedet prøver vi at skabe rammer, hvor mennesker mødes, og hvor relationer kan opstå naturligt. Når man går hjem efter en grillaften, en film i biografklubben eller bare en kop kaffe hernede, så går man sjældent hjem uden at have fået en ny oplevelse med sig, siger Palle Rasmussen.
Bag mottoet Charlotteklubbens motto er enkelt: Med hinanden – for hinanden. Bag de ord ligger et stærkt frivilligt engagement. Ud af klubbens ca. 400 medlemmer er omkring 50 aktive frivillige. De arrangerer alt fra søndagsbrunch til bridge, foredrag, vandreture, koncerter og udflugter. Til at holde styr på det hele er der – ud over Frederik – også to deltidsansatte, Flemming Steenvinkel som forretningsfører og Mette Køjlund som gymnastiklærer.
– Vores frivillige er altafgørende. Vi giver dem ikke bare en nøgle og siger: ’Find selv ud af det.’ De får klare opgaver, men frihed til selv at løse dem. Og vi stoler på, at de træffer gode beslutninger. Det betyder, at frivilligheden her ikke bare er arbejde, men også en oplevelse og et fællesskab i sig selv, siger Frederik
FAKTA OM CHARLOTTEKLUBBEN
• Charlotteklubben har ca. 400 medlemmer – heraf omkring 50 aktive frivillige.
• Kontingentet er 400 kr. om året.
• Klubben holder til i Vangede i lokaler, stillet til rådighed af Gentofte Kommune.
• Programmet udkommer to gange årligt og rummer alt fra bridge, biografture og foredrag til vandreture, koncerter og fester.
• Charlotteklubben er åben for alle – man behøver ikke at bo i Gentofte for at blive medlem.
• Læs mere på charlotteklubben.dk og på klubbens Facebook-side.
’Her passer man på hinanden,
Et fællesskab – ikke et behandlingssted Hvert halvår udkommer et 20-siders program fyldt med aktiviteter. For mange medlemmer er det en lille festdag, når programmet lander. En hel dag kan gå med at planlægge, hvilke arrangementer man vil være med til.
Selv om aktiviteterne er i centrum, er det fællesskabet, der gør forskellen.
– Vi er ikke et behandlingssted, og vi kan ikke løse alle folks problemer. Men det at være en del af en klub betyder, at man bliver set og mødt, og det gør i sig selv en stor forskel, siger Palle.
Et meningsfuldt sted at høre til For både Palle og Frederik er det meningsfuldt at være med til at drive Charlotteklubben. Palle, der selv blev medlem, da han mødte klubbens biografklub i Gentofte Kino, fortæller:
– Jeg har haft store jobs med meget ansvar, men det her er noget af det mest meningsfulde, jeg nogensinde har lavet. Man gør en forskel – helt konkret – for mennesker, man kender og holder af. Frederik nikker:
– Jeg er uddannet socialrådgiver, og her kommer alle mine kompetencer i spil. Jeg er alt fra praktisk altmuligmand til sparringspartner for bestyrelsen. Det er et privilegium at få lov til at arbejde med mennesker på den her måde.
Plads til alle Charlotteklubben er åben for alle – både i og uden for Gentofte – og der skeles heller ikke til alder. Man behøver altså ikke være pensionist eller oppe i årene for at være med. Og medlemmerne spænder bredt: tidligere erhvervsfolk, hjemmegående, gamle Gentofteborgere og nye tilflyttere. Netop blandingen er en styrke.
– Vi har et stærkt fokus på rummelighed, også når nogen måske er lidt anderledes eller svære at være sammen med. For hvem ved, hvornår det er os selv, der har brug for lidt ekstra tålmodighed? Det handler om at se mennesket bag, siger Palle.
Drømmen om mere dagligliv i huset Klubbens lokaler ejes af kommunen, og en ny bevilling har gjort, at drømmen om at gøre 1. salen i stand snart kan realiseres. Derefter regner klubben med, at stueetagen bedre kan indrettes til nogle mere spontane møder – et sted, hvor man bare kan kigge forbi til en kop kaffe, uden at der nødvendigvis står en aktivitet på programmet.
– Vi vil gerne have endnu mere dagligliv i huset. Mange medlemmer dropper allerede ind hver dag for at hilse på og få en snak. Hvis vi kan udvide rammerne lidt, kan Charlotteklubben blive et endnu stærkere værested, siger Frederik.
Prisen som anerkendelse For både medlemmer, bestyrelse og frivillige betyder Ældreprisen 2025 først og fremmest en anerkendelse.
– Det er et skulderklap til alle dem, der lægger kræfter og hjerteblod i klubben. Og så er det måske også en anledning til, at endnu flere i Gentofte får øje på os. Charlotteklubben er ikke bare en forening – det er et fællesskab, hvor man hører til, siger Palle. ■
» Det er et privilegium at få lov til at arbejde med mennesker på den her måde «
Frederik Hostrup-Pedersen
Kulturkalender
SAMFUND
Valgdebat
Hvordan skal Gentofte udvikle sig de næste fire år? Hvem skal træffe beslutningerne – og hvad står de for?
Valgdebatten har fokus på biblioteket som demokratisk samlingssted og på vigtigheden af åben dialog mellem borgere og politikere. Alle er velkomne.
11. november kl. 18.30-20.00
Gentofte Hovedbibliotek
Foredrag om hverdagsaktivisme
Små skridt i hverdagen kan gøre en stor forskel. Signe Wenneberg er en af Danmarks mest engagerede stemmer inden for bæredygtighed, dyrevelfærd og grøn omstilling. Denne aften deler hun sine erfaringer med hverdagsaktivisme og giver konkrete ideer til, hvordan du kan leve mere grønt – uden at det bliver besværligt.
28. november kl. 18-19.30
Vangede Bibliotek
MUSIK
Martin Schack Kvartet
Pianisten Martin Schack bevæger sig rundt i mange genrer, og har her fokuseret på kendte og elskede danske sange, som bliver ’jazzet op’ til versioner, hvor de fire medlemmer i kvartetten giver deres helt personlige version af hvert nummer.
3. december kl. 19.30-21.30
Byens Hus
Julekoncert med Maria Carmen Koppel
Glæd dig til Marie Carmen Koppels julekoncert med evergreens som When You Wish Upon a Star, White Christmas og Have Yourself a Merry Little Christmas, samt hendes egne smukke sange. Danmarks ukronede gospel- og souldronning leverer en aften fuld af varme, nærvær og julestemning.
12. december kl. 20.00
Bellevue Teatret
Julekoncert med Caroline Henderson
For femtende år i træk spiller Caroline Henderson julekoncerter, som er blevet en tradition for tusindvis af danskere. Til julekoncerterne er Caroline Henderson i selskab med stjernepianisten Nikolaj Hess og multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren.
18. december kl. 20.00
Bellevue Teatret
Dansefest på Halgodt
Kickstart 2026 med et brag af en dansefest! Bobo Moreno og den fantastiske sangerinde Rikke Boisen tager dig med tilbage til det legendariske Studio 54 i New York – discoens vilde storhedstid. Glitrende lys, funky rytmer og et dansegulv, der aldrig står stille. Er du klar til at feste som i de gode gamle dage?
9. januar 2026 kl. 17-23.45
Halgodt
Ingen kære mor
Ingen kære mor’ er et livsbekræftende, rørende og hjertevarmt drama om tre generationer af kvinder i en familie. Fortalt med både humor og håb, bliver julen rammen for kvindernes uundgåelige mor/datter-opgør, som måske kan bane vejen for en ny begyndelse.
Premiere 27. november
Movie House Hellerup
Operakino – Nøddeknækkeren
George Balanchines Nøddeknækkeren har været en fast tradition i New York siden 1954 og ses hvert år af over 100.000 publikummer. Denne klassiske version af den elskede familieforestilling byder på smukke scenebilleder, fin dans og et imponerende juletræ i centrum.
Premiere 14. december
Gentofte Kino
TJEK Detaljer om plads, tilmelding, eventuel livestreaming mm. direkte hos arrangørerne
LITTERATUR
Forfatteraften
Kom med, når forlaget Gyldendal åbner dørene til en inspirerende aften i litteraturens tegn på Gentofte Hovedbibliotek. Mød en række af forlagets markante forfattere, der vil læse op, dele tanker om deres værker og samtale om alt det, der rører sig i og omkring litteraturen. Du kan blandt andre møde Ole Christian Madsen, Liv Helm, Katrine Marie Guldager og Jens Christian Grøndahl.
17. november kl. 17-19
Gentofte Hovedbibliotek
Foredrag og fællesspisning: Lev Tolstoj
Forfatter Sidsel Sander Mittet dykker ned i Lev Tolstojs liv og forfatterskab og fortæller, hvorfor hans værker som Krig og fred og Anna Karenina stadig taler så stærkt til os i dag. Efter foredraget er der fællesspisning med mad fra Café Henning og et glas vin. Bemærk, at der er særskilt tilmelding til spisningen.
27. november kl. 17-20
Dyssegård Bibliotek
JUL
Julemarked
Tag dine venner og familie under armen, og kom til julemarked på Gentofte Rådhus. Traditionen tro bliver det afholdt i rådhushallen, hvor du vil have mulighed for at handle julegaver i en af de mange boder. Der sælges alt fra julepynt til keramik. Dagtilbud for voksne med handicap og psykisk sygdom står for salget i boderne.
20. november k. 11-16
Gentofte Rådhus
Jul på Rådhuset
Første søndag i advent skydes julen i gang på Gentofte Rådhus med juletræstænding, julegodter, julekoncert og julestue. Kl. 14 sælger Lions Club Hellerup gløgg og æbleskiver på pladsen foran rådhuset, kl. 15 hjælper Gentofte Brandmuseum julemanden med at tænde det store juletræ, og indenfor holder Musikskolen koncert kl. 15.30. Integrationsrådet holder julestue fra kl. 14.30-17 i rådhuskantinen.
30. november k. 14-17
Gentofte Rådhus
Mød forfatter Josefine Klougart
Med afsæt i essaysamlingen Efter naturen (2023) og den anmelderroste udstilling på Glyptoteket taler Josefine Klougart med litteraturformidler Morten Krøier Grützmeier om menneskets forhold til naturen – og de gennemgående temaer i hendes forfatterskab.
6. november kl. 16.50-18.00
Gentofte Hovedbibliotek
KUNST
Ny særudstilling på Ordrupgaard
Vidste du, at Danmark er det land i verden med flest stueplanter pr. indbygger? Udstillingen Plantefeber - Verden i vindueskarmen tager dig med fra 1800-tallets plantefeber til nutidens grønne hjem. Oplev alt fra guldaldermalere til samtidskunst, og se, hvordan planter former både stuer og samfund. Kom og gå på opdagelse i vindueskarmens vilde kulturhistorie.
3. september - 11. januar Ordrupgaard Museum
BØRN
Mumitroldens Vinter
I denne animerede familiefilm sniger julestemningen sig stille ind over Mumidalen. Baseret på Tove Janssons oprindelige Mumi-bøger fortæller filmen en finurlig og hjertevarm historie om venskab og Mumifamiliens første magiske møde med sne, frost og julens forunderlige verden.
22. november kl. 10-11.20
Gentofte Kino
Børneteater – Størst af alt
Med musik, humor og et strejf af magi stiller forestillingen skarpt på livets store spørgsmål – og finder svar på de mest uventede og underholdende måder. Forestillingen er baseret på fem skøre og skæve fortællinger af Kim Fupz Aakeson, der med sin særlige tone balancerer det alvorlige og det absurde. For børn i alderen 5-10 år
23. november kl. 15-15.55
Dyssegård Bibliotek
Børneteater – Cirkelines Jul
Det er julemorgen, og Cirkeline og hendes musevenner, Frederik og Ingolf, kaster sig ud i julens magiske forberedelser. Der skal flettes hjerter, synges sange - og findes et juletræ i den sneklædte skov. Undervejs møder de både skovnisser, en snedig kat og snemusen Knud med den røde tud - og sammen skaber de en jul fyldt med varme, venskab og musik. For børn i alderen fra 3 år 5. december kl. 10-10.45
Ordrup Bibliotek
Hvert år hylder Gentofte Kommune virksomheder, der tager et særligt ansvar for at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet, med Vi ta’r ansvar-prisen. I år går hæderen til Plejehjemmet Holmegårdsparken og SuperBrugsen Vangede. To meget forskellige arbejdspladser, men med samme grundtanke: At et job er mere end en løn – det er fællesskab, mening og en indgang til samfundet.
I Gentofte Kommune er tanken bag Vi ta’r ansvarprisen enkel: Når arbejdspladser åbner døren for mennesker, der har svært ved at få fodfæste – hvad enten det er borgere med psykiske eller fysiske handicaps, stressramte eller flygtninge uden danskkundskaber – får både medarbejderen, virksomheden og lokalsamfundet noget tilbage.
Det handler ikke om velgørenhed, men om at se muligheder, som alle får glæde af – og årets to prismodtagere har på hver sin måde vist, hvordan inklusion kan blive en helt naturlig del af hverdagen.
SuperBrugsen Vangede: Ordentlighed i praksis SuperBrugsen i Vangede er en travl detailbutik midt i bylivet. Men midt i det har man taget ansvar for at give mennesker med udfordringer en reel chance –og vist, at et supermarked kan være meget mere end et sted, hvor man køber ind.
Kemien skal passe
På Vangede Bygade møder man uddeler Rasmus Søgård-Schmidt, der står i spidsen for en butik, hvor inklusion er en naturlig del af hverdagen.
– Det er fedt at blive bemærket for det, vi gør. Det betyder noget for hele teamet, at indsatsen bliver set – og for kunderne, at de møder de samme ansigter i butikken, også dem der måske har haft det svært. Vi får tit at vide fra kunderne, at de kender dem, vi har ansat i fleksjob, og det giver en lokal stolthed, at de er en del af både butikken og kvarteret, siger Rasmus Søgård-Schmidt.
I SuperBrugsen starter mange forløb som praktik. Her prøver man kræfter med opgaver, der spænder
fra vareopfyldning og datotjek til lettere serviceopgaver. Når kemien passer, bliver praktik til ansættelse.
– Man kan altid finde en rolle, om man har ondt i ryggen, eller om man kæmper med OCD eller ADHD. Der er så mange forskellige opgaver her, at vi kan tilpasse arbejdet, siger Rasmus.
Han fortsætter med at fortælle om en ung medarbejder, der havde svært ved at finde fodfæste, men som i dag har ansvaret for datokontrol i en del af butikken.
– Han havde været igennem en masse udredning og havde svært ved at finde ro og rytme. Nu har han fået faste rammer og ansvar – og vi har fået en stabil medarbejder, der kommer til tiden og gør sit arbejde. Det er en succes for begge parter, siger Rasmus. Samme forventninger til alle Ordentlighed er et nøgleord i butikken.
– For os handler det om at behandle alle lige. Har man udfordringer, må vi tilpasse opgaverne. Men jeg har de samme forventninger til alle – man skal møde til tiden og gøre sit arbejde, og man skal være rar overfor sine kolleger. Også selvom man har sine udfordringer, siger Rasmus og fortsætter:
– For mig handler det om at være ordentlig. Jeg accepterer ikke, hvis nogen ser skævt til kolleger i fleksjob – lige så lidt som jeg ville acceptere dårlig opførsel over for andre medarbejdere. Alle skal behandles lige.
» Det er fedt at blive bemærket for det, vi gør «
Rasmus Søgård-Schmidt
Balancen er også vigtig. Butikken har i dag ni ansatte på fleksjob:
– Det er mange, men vi synes, vi har fundet en god rytme. Vi vil hellere holde fast i dem, vi har, og sørge for, at de trives, end hele tiden at tage flere ind. Det skal være bæredygtigt, forklarer Rasmus.
Holmegårdsparken: Når sproget læres i hverdagen Hvor SuperBrugsen er en privat virksomhed, hvor
OM PRISEN
Gentofte Kommunes ’Vi ta’r ansvar’-pris uddeles hvert år til en offentlig og en privat virksomhed, der gør en ekstra indsats for at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet. Prisen hylder initiativer, der skaber inklusion, fællesskab og varige muligheder.
det er lykkedes at kombinere detailhandel med socialt ansvar, er Holmegårdsparken en stor offentlig arbejdsplads med mange fagligheder og funktioner. Her er direktør Linn Werner Hovind ikke i tvivl om, hvorfor prisen betyder noget:
– Det er en anerkendelse af, at vi er på rette spor. Vi har gjort det her i mange år, og vi kan se, hvordan mennesker udvikler sig, når de får lov at starte i små skridt og vokse ind i en arbejdsplads. Det betyder noget, at det ikke bare er os selv, der synes, vi gør noget vigtigt – men at politikerne også siger, at det her er en opgave, der skal prioriteres. Prisen er et signal om, at vi er på rette vej, siger Linn Werner Hovind.
Man lærer sproget ved at bruge det Forløbene starter ofte som praktik, hvor nye medarbejdere langsomt bliver introduceret til opgaver i køkken, rengøring, teknisk service eller plejen. Hos
På arbejde med mening og hjerte
Holmegårdsparken ser man borgere med mange forskellige baggrunde – og netop fordi, der er så mange forskellige afdelinger og opgaver, kan det lade sig gøre at matche. Sproget er ikke altid på plads fra begyndelsen, men det bliver en del af hverdagen at øve sig side om side med kollegerne.
– Man lærer dansk, når man har brug for det i praksis – og når man føler sig tryg, siger Linn.
Hun fremhæver en ung mor til fire, som aldrig havde haft et job før. Hun begyndte med få timer om ugen og fandt gradvist sin plads, både fagligt og sprogligt. I dag står hun stærkere – og Holmegårdsparken har fået en engageret medarbejder.
– Det giver mening begge veje. Vi får ekstra hænder, og hun får en ny start. Når en kvinde med fire børn får sit første job her, giver det ikke bare hende en ny
begyndelse – det smitter også af på børnene. De ser deres mor gå på arbejde, lære dansk og blive en del af fællesskabet. Jeg tror, det gør en forskel for hele familien, siger Linn.
Forskellighed er en styrke På arbejdspladsen har man gjort meget for, at forskellighed opleves som en styrke. Hver fredag deler medarbejderne mad fra deres hjemlande, og beboere og pårørende bliver inddraget i, hvad det betyder, når der er mange kulturer og sprog under samme tag. Udfordringerne bliver ikke gemt væk – de bliver taget alvorligt og vendt til løsninger.
– Det er små ting som at spise hinandens mad, der gør forskellen. Man deler noget, man er stolt af –og så bliver forskellighed pludselig en styrke, ikke en barriere, fortæller Linn.
Samarbejdet med Jobcenter Gentofte er også en vigtig del af opskriften: – Vi har arbejdet med de samme kontaktpersoner i årevis. Det giver en tillid, der gør, at vi kan handle hurtigt og finde fleksible løsninger, forklarer Linn
Man skal turde at stille krav Holmegårdsparken og SuperBrugsen er to vidt forskellige arbejdspladser, men erfaringerne peger samme vej: At inklusion lykkes, når man tør stille krav, samtidig med at man møder mennesker med respekt og tålmodighed.
Som Linn formulerer det: – Vi skal turde have ambitioner på menneskers vegne. Hun bliver suppleret af Rasmus, der slutter: – Det handler om at prøve det af – og blive ved. Jo oftere man prøver, jo oftere lykkes det. ■
K
I Vennernes klub er det helt almindeligt at være særlig
Gentofte Kommunes Initiativpris 2025 går til Vennernes Klub – en frivillig forening, der skaber trygge fællesskaber for børn med særlige behov og deres familier.
athrine Zaballos havde forsøgt at gå til dans og rytmik med sin datter Phillippa. De var på et hold med børn, der var langt yngre end Phillippa. Alligevel gik det ikke. Phillippa kunne ikke følge med, og Kathrine følte ikke, at de passede ind. Phillippas søskende gik til fodbold, men heller ikke her kunne datteren være med.
– Det kan sgu ikke være rigtigt, at der ikke er noget
for de her børn – udover svømning, ergoterapi og handicapridning. Det tænkte jeg den gang. Så besluttede jeg mig: Jeg vil åbne min egen klub for børn med særlige behov, og det skal jeg! fortæller Kathrine Zaballos.
Vennernes Klub blev stiftet i samarbejde med Børnevennerne i Gentofte, og det første arrangement blev afholdt i 2019. Kathrine kan huske, at hun måtte
reklamere for klubben på den lokale skole og prøve at samle så mange børn og forældre som muligt: – Jeg råbte bare op til alle forældre og venner: Kom, jeg har åbnet en klub, vi skal have fællesspisning, kom og mød os. Den aften efter fællesspisningen gik vi nærmest alle sammen grædende hjem. Det var en kæmpe succes.
I dag er Jeanette Boisen, der også er mor til en datter
med særlige behov, med til at drive klubben, som holder til i Børnevennernes lokaler på Smakkegårdsvej. Her er dans, drama, motorikdage og påskejagter, men også noget langt mere sjældent: Et sted, hvor hele familien bliver mødt med forståelse og genkendelighed.
Fællesskab hele vejen rundt
Kathrine og Jeanette forklarer, at mange fritidstilbud for børn med særlige behov handler om selve aktiviteten, for eksempel svømning, ridning eller gymnastik. Når aktiviteten er slut, går man hjem. I Vennernes Klub er det omvendt. Her er det sociale fællesskab selve formålet.
– Børn med særlige behov skal lære at socialisere. De skal lære, hvordan man er sammen med én udenfor skoletid. Og her oplever vi som forældre, at der stadig mangler tilbud, hvor børnene kan udvikle venskaber, have legeaftaler eller gå til fester, siger Jeanette.
Når de holder åbent i Vennernes Klub, møder søskende andre søskende, der forstår, hvordan det er at vokse op med en bror eller søster med særlige behov. Forældre møder andre forældre, der kender til livet med søvnløse nætter, kampe med systemet og børn, der kræver lidt mere end gennemsnittet.
» Her i klubben kan jeg være mor, uden at jeg skal passe på min datter «
Kathrine Zaballos
– Det er benhårdt at være forældre til et barn med særlige behov, siger Jeanette og fortsætter: Jeg troede i lang tid, at jeg var skør. Men her bliver jeg anerkendt for at have det præcis ligesom alle andre.
Kathrine stemmer i. Hun nyder at kunne spejle sig i de andre forældre og at være sammen uden at bekymre sig om børnene:
– Her i klubben kan jeg være mor, uden at jeg skal passe på min datter. Jeg skal ikke bekymre mig om, hvad andre tænker. Jeg føler for første gang i mit liv, at nu sidder jeg med en helt ny familie.
Fællesskabet favner hele familien, ikke kun barnet med særlige behov. Ofte deler forældrene deres erfaringer om alt fra skæve tænder til talrige hospitalsbesøg, og mødre og fædre, der aldrig har haft en julefrokost, får en. Her er der plads til at være en anderledes familie uden at være forkert.
En stor anerkendelse
Kathrine og Jeanette er beærede og taknemmelige over at modtage Gentofte Kommunes Initiativpris.
– Det betyder alt. Det er så stort. Det er en anerkendelse af, at der er brug for os. En anerkendelse af, at vores børn og vores familier også er vigtige. Vi skal også have et godt liv. Vi er også en del af kommunen, siger Kathrine.
Med prisen følger 25.000 kr. Et beløb som Kathrine og Jeanette gerne vil bruge på at øge antallet af arrangementer i klubben og på at tage på en stor hyttetur med børnene. ■
Vær med til at styrke unges trivsel
Vil du være med til at gøre en forskel for unge i Gentofte? – Så er ForældreVærket måske noget for dig.
ForældreVærket er et netværk af frivillige forældre fra Gentofte Kommune, der arbejder for at styrke trivslen blandt unge i alderen 13-18 år. Vores mål er at skabe gode rammer, hvor unge kan trives, udvikle sig og få et trygt og meningsfuldt ungeliv.
– Vi tror på, at forældre spiller en helt central rolle i unges trivsel. Derfor samler vi forældre på tværs og skaber plads til dialog, erfaringsudveksling og ny viden. Vi skaber også aktiviteter for unge, fx Klub Fredag, som er et godt eksempel på sammenskabelse – ForældreVærket kommer på sigt også til at arbejde med andre aktører. Sammen kan vi støtte vores børn i de udfordringer, de møder og bidrage til stærke fællesskaber både i hjemmet og i fritiden.
Viden og inspiration til forældre og unge
Som en del af ForældreVærkets arbejde inviterer vi løbende til Faglige Saloner, som er åbne arrangementer for forældre og andre interesserede. Her stiller vi skarpt på aktuelle temaer i ungdomslivet og giver plads til både refleksion og samtale.
Vil du være med – eller bare høre mere?
Du kan være med i ForældreVærket på den måde, der giver mening for dig – fra udvikling af netværket eller som en hjælpende hånd, når du har lyst. Alle er velkomne
Skriv til os på foraeldrevaerket@gmail.com, eller find os på Facebook.
Læs om kommende arrangementer på gentofte.dk/videntilforældre
K lub Fredag – et nyt samlingspunkt for unge i Gentofte
Hvad laver man som ung en fredag aften i Gentofte? Det spørgsmål har både unge og forældre stillet, og nu er der et svar: Klub Fredag. Her kan unge mødes og hygge sig uden krav, præstation eller pres.
Bag initiativet står et bredt samarbejde mellem Ung Megafon, ForældreVærket, Gentofte Ungdomsklub, Ungdomsskolen, Udskolingshuset og Byens Hus. Sammen har de forskellige aktører skabt et rum, hvor unge kan være sammen på deres egne præmisser.
– Jeg troede først, det ville være lidt kedeligt. Men det var faktisk vildt hyggeligt. Jeg fik lavet negle og mødte nogle nye venner, fortæller Amalie, der deltog i forårets populære neglebar.
Neglebaren blev afholdt flere gange i foråret med små 35 unge hver gang. Her er der plads til både snak, grin og fordybelse – og det er netop den stemning, Klub Fredag gerne vil skabe.
– Det er dejligt, at der sker noget for os unge. Det er ikke altid, man har planer – her er der noget at lave, og man føler sig velkommen, siger Roya.
Resten af året byder på endnu flere aktiviteter. På programmet er blandt andet Halloween-hygge, julegaveværksted i Julemandens kontor og julebanko. Fælles for alle arrangementerne er, at de er åbne for alle unge – og at det er de unges egne idéer og ønsker, der er i centrum.
– Jeg synes, andre unge skal komme, fordi det er afslappet og sjovt. Man kan bare være sig selv, og der er altid nogen at snakke med. Det er ikke som i skolen – her er det mere frit, siger Sarah.
Interessen for Klub Fredag vokser. Flere og flere unge finder vej til arrangementerne¸ som afholdes på skiftende lokationer i løbet af efteråret.
Det handler ikke kun om aktiviteter – det handler om at skabe relationer og et fællesskab, hvor unge føler sig set og hørt, lyder det fra en af de voksne bag initiativet.
KLUB FREDAG
Hvor: Skiftende lokationer i Gentofte. Læs mere på gentofteung.dk
Hvornår: Sidste fredag i hver måned kl. 16 til 20
Hvem: Alle unge i fra 7. klasse og op til 18 år
Skybrudstunnel skal beskytte Gentofte mod følgerne af
voldsom regn
Kældre under vand og overløb med spildevand til Øresund. Når regnen falder kraftigere, end kloaksystemet kan håndtere, kan konsekvenserne mærkes direkte – også i Gentofte. Derfor skal Svanemøllens Skybrudstunnel, en næsten 10 km lang tunnel, forebygge oversvømmelser og forbedre vandmiljøet i hovedstadsområdet.
Tunnelen bliver anlagt i 10-30 meters dybde og kan rumme op til 100.000 m³ vand – et volumen svarende til 15 gange Rundetårn. Ved kraftig regn fungerer tunnellen som et stort underjordisk bassin, hvor vandet kan tilbageholdes midlertidigt, indtil det kan ledes videre til et renseanlæg.
I Gentofte vil tunnelen løbe gennem den sydlige del af kommunen med skakte blandt andet ved Dyssegårdsparken, Lundeskovsvej og Rygårds Allé. I de områder bliver risikoen for oversvømmelser reduceret markant. Samtidig vil antallet af overløb til Øresund og lokale vandløb falde betydeligt.
Skybrudstunnellen udgør en vigtig brik i den samlede klimatilpasning af kommunen og spiller tæt sammen med kommunens planlagte separering af afløbssystemet, hvor regnog spildevand skal håndteres i hver sin rørledning.
Projektet bliver gennemført i samarbejde mellem Gentofte, Gladsaxe, Frederiksberg og Københavns Kommune samt forsyningsselskaberne HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning. Forventningen er, at anlægsarbejdet går i gang inden udgangen af 2025, dog ikke med start i Gentofte Kommune. Tunnelen skal efter planen stå færdig i 2033.
Den gamle billetpavillon ved Charlottenlund Station var i årtier en tom, forfalden bygning. I dag er den forvandlet til et levende mødested og en lærende have – drevet på genbrug, regenerative principper og lokalt engagement. Pavillonen Charlottenlund og Karen Leth modtager Gentofte Kommunes Klimapris 2025 for at være tovholder på det store projekt med det lille hus.
Da Karen Leth første gang låste sig ind i den runde pavillon ved Charlottenlund Station, blev hun mødt af et syn, de færreste ville forbinde med potentiale.
– Der var ikke glas i ruderne, alt træværk var firserblåt, der var ikke gulv ude i køkkenet, ikke lofter – bare Rockwool og tunge plader – og så var der mus og graffiti overalt, fortæller hun. Haven var heller ikke andet end en grusplads med et stort hul, hvor en tidligere bygning havde stået.
Omfattende renovering
Bygningen, der engang fungerede som billetsalg, havde stået tom i mere end 30 år. Den er ejet af DSB og er bevaringsværdig, hvilket betød, at DSB ikke kunne rive den ned – men da den ikke længere havde funktion som stationsbygning, blev der heller ikke investeret i den. Resultatet var et hus, som ingen ville opholde sig i. For Karen Leth blev udfordringen derfor også en mulighed: at redde et stykke bygningsarv og give det nyt liv.
Byggeplads
Gentofte Kommune
Fra ruin til grønt fællesskab
Renoveringen blev omfattende og krævede både vedholdenhed og kreativitet. Undervejs bød frivillige og lokale ind med både hænder og historier: bænke lavet af gamle tagspær fra Skovløberhuset, klapstole fra et forsamlingshus på Stevns og planter doneret til haven.
– Det var en proces, hvor mange små bidrag tilsammen gav følelsen af, at stedet fik nyt liv, siger Karen Leth.
» Det var en proces, hvor mange små bidrag tilsammen gav følelsen af, at stedet fik nyt liv «
Karen Leth
I dag står Pavillonen Charlottenlund som et levende bevis på, hvordan bygningsarv og bæredygtighed kan gå hånd i hånd. Træværket malet i den originale stationsgrønne farve, gulvet i terrazzosten er bevaret, og inventaret er overvejende genbrug. Resultatet er et hus, som summer af liv og bliver brugt af både borgere og virksomheder til møder, foreningsaktiviteter og alskens arrangementer.
Havebrug, værksted og tryghed
Udenfor pavillonen er haven anlagt med regnbede, kvashegn og flerårige afgrøder efter principper fra permakultur og regenerative metoder – altså dyrkningsformer, hvor man genbruger naturens egne ressourcer, lader planterne komme igen år efter år og holder vand og næring i jorden i stedet for at lade det gå til spilde. Samtidig opsamles regnvand fra taget – blandt andet fra den gamle togvogn på grunden, som Karens mand, snedker og designer Mads Salicath, har forvandlet til værksted.
Stationshaven er åben for alle, når der ikke er arrangementer, og fungerer i dag som et grønt byrum, hvor lokale kan hente inspiration og viden. Gennem samarbejdet med Jordens Skole tilbydes kurser i havebrug, hvor man arbejder med at bevare jordens liv og fugtighed ved at udnytte regnvand og skabe mere robuste haver. Haven er løbende blevet udviklet med støtte fra frivillige kræfter.
– Det er blevet et sted, hvor folk kommer forbi med børnene, drikker en kop kaffe og bare er. Lys i vinduerne gør noget ved trygheden, siger Karen Leth.
Vi er et hold
Ved Gentofte Folkemøde modtog Karen Leth Klimaprisen 2025 af borgmester Michael Fenger, som fremhævede stedet som ’et levende og aktivt mødested skabt ud fra bæredygtige værdier og principper.’
For Karen Leth er prisen en anerkendelse af både visionen og alle de kræfter, der har været med: – Jeg har haft det økonomiske, kreative og praktiske ansvar hele vejen. Men det er jo ikke det samme som at sige, at jeg har skabt huset alene – jeg har fulgtes med min familie og med Camilla, Susanne og Karoline, som hjælper med arrangementerne. Med Helle Solvang og hendes elever, der har stået for haven, plus alle de frivillige – fx Michael og Karen. Vi har været ét hold.
Forvandlingen fra ruin til mødested er dermed ikke kun historien om en gammel bygning, men om, hvordan kulturarv, bæredygtighed og lokalsamfund kan bindes sammen – og skabe et grønnere og mere levende Gentofte. ■
OM KLIMAPRISEN
Gentofte Kommunes Klimapris uddeles hvert år til et lokalt initiativ, der bidrager til den grønne omstilling. Prisen gives til borgere, foreninger eller virksomheder, som med konkrete handlinger viser nye veje til bæredygtighed og hjælper kommunen tættere på målet om 90 % CO₂-reduktion i 2050.
Læs mere på pavillonencharlottenlund.dk
Gentofte stemmer – kommunalvalg gennem tiden
I anledning af kommunalvalget har Gentofte Lokalarkiv kigget på tre af kommunens tidligere sogneråds- og kommunalvalg: Valget i1909, hvor kvinder første gang kunne stemme; valget i 1921, hvor Gentofte havde skiftet status og valget i 1946, hvor Danmark var kommet ud af 2. Verdenskrig.
1909: Da kvinder blev valgbare Efter årtiers kamp for valgret fik kvinder i 1908 stemmeret og valgbarhed til kommunal- og sognerådsvalg i Danmark. I Gentofte blev fem kvinder opstillet ved valget i 1909. På valglisterne stod kandidaterne opført med erhverv, og her kan man se, at det var selverhvervende kvinder, der stillede op – iblandt dem var to lærerinder, en praktiserende læge og to inspektricer.
Mange kvinder gjorde brug af deres nyvundne ret. 70% af de stemmeberettigede kvinder i Gentofte stemte – på landsplan var tallet 47%. Det høje stemmetal for kvinder i Gentofte kan hænge sammen med, at agitationen for kvinders stemmeret i høj grad centrerede sig omkring borgerskabets kvinder. Det kan også have rod i, at de opstillede lister gjorde en del for at henvende sig til kvinderne i deres valgmateriale. Som fx Liste E, der bekendtgjorde: ’Skal begge Kjøns Vel varetages
paa en fyldestgørende Maade, maa begge Kjøn være med til Arbejdet’. Denne liste opstillede to kvinder frem for kun én på Liste C.
Det blev inspektrice, cand.phil. Kirstine Sørensen fra Ordrup, der blev valgt ind for Liste C som den første kvinde i Gentoftes sogneråd.
I Villabyernes Blad kan man følge de lokale skærmydsler om, hvorvidt kandidaterne skulle opstille på fælleslister, som det dengang var kutyme, eller på en partipolitisk liste.
Vi kan også følge med, da et par kandidater beskriver, hvordan de med forbavselse har kunnet konstatere, at de var blevet opført på en valgliste uden deres vidende. Det var muligt og ganske lovligt at opstille kandidater til sognerådet uden at spørge dem først, men som de opstillede kandidater bemærker: ’Det er trods alt en hævd-
Gentofte Lige Nu udgives af Gentofte Kommune
Rådhuset Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund
Telefon 3998 0000 gentofte@gentofte.dk gentofte.dk
vunden skik at sikre sig samtykke.’
1921: ’Teknisk viden’ og ’saglige kundskaber’ i kommunalbestyrelsen
Et af de ord, der går igen i valgkampen i 1921, er ’sparsommelighed’. 1. Verdenskrig var afsluttet et par år forinden, og hvor det neutrale Danmark måske nok havde tjent store summer på handel med de krigsførende lande, så havde der også været dyr tid for den almindelige forbruger. ’Gulasch-Tiden er forbi’, blev der skrevet i avisen, mens der blev opfordret til at støtte de lokale håndværkere og handlende.
Der var et udtalt ønske om at holde kommunalbestyrelsen fri for storpolitik. Kandidaterne burde vælges på baggrund af ’teknisk viden’ og ’saglige kundskaber’. Grundejere og handlende skulle være repræsenteret, ligesom der var brug for et par jurister. De indvalgtes baggrund og evner var ikke ligegyldige; kommunens admini-
Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Marianne Grundsøe mags@gentofte.dk telefon 3998 3401
Redaktion
Redaktør Charlotte Laursen calu@gentofte.dk · telefon 5132 2520
Layout Trine Bjerre tib@gentofte.dk · telefon 9117 7155
Stemmeafgivelse i gymnastiksalen på Hellerup Skole i 1920. Billedet er fra et folketingsvalg, men et kommunalvalg kunne have taget sig ud på samme måde. Midtfor ses borgmesteren, oberst Parkov, i hvid uniform som valgtilforordnet.
strative apparat hvilede i høj grad på sognerådsmedlemmerne selv. At være sognerådsmedlem blev betragtet som et æreshverv og var derfor ikke lønnet.
Det var dog ved at ændre sig. Som forstad til København var Gentofte i løbet af de første årtier af 1900-tallet vokset ud af sognekommune-størrelsen. Gentofte fik i 1920, som landets første kommune, øget frihed i det kommunale styre, den såkaldte ’Gentoftestatus’. Det betød bl.a., at sognerådsformanden, der begyndte at kalde sig borgmester, kunne modtage et vederlag for sit arbejde, og at der kunne ansættes folk til at hjælpe med kommunens administration. Men først i løbet af 1930’erne begyndte kommunalpolitikerne at få betaling for deres arbejde.
1946: En stilfærdig valgkamp efter krigen
Ved kommunalvalget i marts 1946 var det under et år siden, at Danmark var blevet befriet. Selvom freden havde sænket sig, var valghandlingen dog stadig påvirket. Vælgerne måtte undvære de sædvanlige afstemningssteder på Hellerup Skole og Charlottenlund Palmehave, da de husede internerede tyske flygtninge.
Valgkampen blev i Villabyernes Avis beskrevet som ’et stilfærdigt valg efter krigen selv i det Kommunistiske Parti’. Partiet, der havde været forbudt under besættelsen, fik vind i sejlene i efterkrigstiden og opnåede da også 2.281 stemmer og et enkelt mandat i Gentofte.
I valgmaterialet kan man se, at stabilitet er et centralt emne på tværs af listerne. Derudover slår Liste C sig op på en kommune ’fri for burokratisme’ [sic], mens oppositionen (Radikale Venstre, Retsforbundet og Socialdemokratiet) ønskede flere boliger og badeanstalter.
Der har været mange både nationale og lokale sager og omstændigheder, der har præget det lokale demokrati i Gentofte. Med gennemgangen af disse tre ønsker Gentofte Lokalarkiv alle vælgere i Gentofte et rigtig godt kommunalvalg. ■
Information fra din kommune November 2025 · 25. årgang Oplag 45.880
Indlæg til bladet består af bidrag fra medarbejdere i Gentofte Kommune
Gentofte Lige Nu udkommer
5 gange om året til alle husstande i Gentofte Kommune