Gentofte Kommune inviterer foreninger og frivillige til Aktive Forårsdage. Her vil vi inspirere borgere på 60+ til et aktivt liv med bevægelse og fællesskab.
For jer som forening
Aktive Forårsdage er en god mulighed for foreninger og andre bevægelsestilbud for at blive synlige og få nye medlemmer. I kan være med ved at afholde en aktivitet og/eller have en stand i Gentofte Sportspark den 16. april. I uge 17 kan I også invitere til en aktivitet i jeres egne lokaler.
For dig som frivillig
Har du lyst til at give en hånd med den 16. april, så meld dig som frivillig.
Læs mere på gentofte.dk/aktiveforårsdage eller skriv til foraarsdage@gentofte.dk
Gentoftes borgere skal have mere livskvalitet og fællesskab hele livet
Er der et idrætstalent i jeres forening?
Idrætsforeninger i Gentofte Kommune kan nu indstille særligt lovende unge talenter fra egen forening til at deltage i kommunens talentudviklingsprojekt. Talenterne skal være mellem 15 og 20 år og som minimum være blandt den absolutte danske elite for deres aldersgruppe. De talenter, der optages i projektet, modtager økonomisk støtte til deres sportslige udvikling og deltager i en sammenkomst med de øvrige deltagere. Målet er at give talenterne bedre muligheder for at opnå stærke nationale og internationale resultater. Der er plads til 15 talentfulde unge idrætsudøvere. Ansøgningsfristen er den 1. februar. Kontakt Nanna Lykke Merrild på telefon: 3998 5047 eller skriv på mail: nalm@gentofte.dk
Læs mere via QR koden
Kort over gravearbejder
Der er mange grave- og vejarbejder i Gentofte Kommune for tiden, og vi beklager de gener, det giver. På gentofte.dk kan du nu se et kort med alle igangværende og planlagte gravearbejder i hele kommunen – uanset hvem der er ansvarlig for arbejdet. Klik på et projekt for at se detaljer som forventet start- og slutdato, ansvarlig og formål.
Læs mere via QR-koden
Forside: Tea Bendix. foto: Alexander Hjorth Jespersen
Nytåret er tiden, hvor mange af os gør status. Hvad vil vi gerne holde fast i? Hvad vil vi gøre lidt bedre?
På den måde minder et nyt år faktisk om kommunalpolitik. Også her handler det om at vælge en retning og så få den til at ske i hverdagen.
Kommunalbestyrelsen har sidste år vedtaget en ny politisk vision for Gentofte: ’Mere livskvalitet og fællesskab hele livet’. Visionen skal være et fælles pejlemærke for det politiske arbejde i de kommende år og er bygget op om tre overskrifter: Vi vil mere i fremtiden. Vi udvikler det, vi har sammen. Vi skaber en tryg og tillidsfuld hverdag.
Det kan man godt se som tre fælles nytårsforsætter.
For det første: Vi vil mere i fremtiden
Det betyder, at vi skal passe på det, der betyder mest i hverdagen. Vi sikrer og styrker kernevelfærden, så vores daginstitutioner, skoler og ældrepleje har høj kvalitet, og så vi har kompetente medarbejdere til at tage hånd om alle – også dem, der har et særligt behov. Samtidig skal vi værne om kulturarv og vores blå og grønne åndehuller, tage ansvar for klima og bæredygtighed og skabe levende bydelscentre med nærhed og fællesskab.
For det andet: Vi udvikler det, vi har sammen Fremtiden i Gentofte bygger på et stærkt fundament af ordentlighed, frihed, åbenhed og tillid. Vi har mod og tænker langsigtet, og vi tager ansvar og går nye veje – både lokalt og nationalt. Og vi inddrager borgerne undervejs som noget helt naturligt.
For det tredje: Vi skaber en tryg og tillidsfuld hverdag
Tryghed handler både om fakta og om fornemmelsen i hverdagen. Som borgere skal man kunne føle sig tryg i alle situationer: Når man færdes i byen, i hjemmet, møder hinanden og møder kommunen. Vi vil skabe de bedste rammer for livskvalitet og trivsel, og for at alle kan deltage i fællesskaber. Det skal vi gøre sammen med civilsamfund, foreninger, kulturliv, borgere.
» Vi udvikler det, vi har sammen. Vi skaber en tryg og tillidsfuld hverdag «
Som bekendt er nytårsforsætter ikke meget værd, hvis ikke de omsættes til handling. Det samme kan man sige om visioner. Fra årsskiftet trådte den nyvalgte kommunalbestyrelse til, og selv om partierne kan være uenige om meget, så har vi en fælles retning. Den skal selvfølgelig omsættes til konkret politik, som I borgere kan mærke.
Vi vil passe på det, der fungerer – og vi vil gøre mere af det, der skaber livskvalitet og fællesskab i hverdagen. Også i 2026.
Michael Fenger Borgmester
Velkommen til den nyvalgte kommunalbestyrelse
Nederst fra venstre: Christina Wex (C), Marie Brixtofte (V), Michael Fenger (C), Niels Gyldenlund Mikkelsen (A), Ann Sophie Friis (C). Anden række: Stig Wall (C), Jesper Marcus (C), Valdemar Høiris (C), Helene Brochmann (F), Sune Lind Thomsen (C). Tredje række: Ulrik Cordes (C), Katja S. Johansen (C), Frederik Dehlholm (Ø), Patrizia Venturelli Christensen (I). Fjerde række: Anton Brüniche-Olsen (C), Katarina Ammitzbøll (V), Morten Løkkegaard (V), Trine Dybkjær (B), Kasper Brejnholt Bak (B). Læs mere om, hvordan kommunalbestyrelsen har fordelt poster og udvalg på gentofte.dk
Når tvivlen bliver
Forfatter og illustrator Tea Bendix nyder at være i tvivlen – dér, hvor hun ikke forstår noget som helst. For lige dér, hvor alt er åbent, og hun ikke har svarene, opstår kunsten. Hun arbejder eksperimenterende i krydsfeltet mellem illustration, tekst og grafisk design og er netop blevet udnævnt til Gentoftekunstneren 2026.
– Jeg har lært, at der findes fire bølger af feminisme. Min mor har nok været anden bølge. Hun har mindet mig om, at det giver lykke at tillade sig selv at gøre sig umage og at følge sin drøm, siger Tea Bendix.
Hun er vokset op på Midtfyn som tilflytter og følte sig ofte anderledes. Hun boede i England sammen med sine forældre og kom til Fyn med engelske sange og børnebøger i bagagen. Hun var virkelig dårlig til rundbold og lille af sin alder.
– Min far var forsker, og min mor var landskabsarkitekt. Hun omdannede det fynske landskab fra et grusgravsområde, som var aktivt, til et stort rekreativt område med søer, skove, bakker og blomster i rabatten. Hun var vild med vilje, længe før nogen tænkte på det, og som et kreativt menneske, tror jeg, det er et grundvilkår at være anderledes.
En hyldest til naturen
Morens natursyn er i dag mere udbredt, men hvor vildt det skal være, er stadig til debat. Den uregerlige natur rumsterer også i det værk, som Tea Bendix har
et arbejdsredskab
skabt i forbindelse med udnævnelsen til Gentoftekunstneren 2026:
– På en tur til Klampenborg blev jeg slået af skønheden i lyset, der brød frem mellem stammerne under trækronerne. Men også lysets spil i selve træstammerne. Rådyr havde gnavet barken af og efterladt flotte lyse striber.
Kronhjorten ved skovsøen vækker sjældent nogens ubehag. Men Tea Bendix’ motiv, hvor rådyr fortærer de billedskønne omgivelser, kan måske – måske
ikke – ramme anderledes i dag, hvor vi kæmper med at finde en løsning på, hvordan de store pattedyr igen skal have eller tage plads i den danske natur.
Tea Bendix’ speciale
Hvornår føler man sig helt færdiguddannet som tegner, forfatter og illustrator? Det har Tea Bendix spurgt sig selv om mange gange. Hun har længe vidst, at hun ville mestre at tegne, skrive og designe lige godt.
Igennem årerne er hun flere gange blevet mødt med en holdning fra fagfolk, der har rådet hende til at kun at gøre én ting og specialisere sig inden for ét fag. Hver gang har valgt at stole på sig selv og sin mangefacetterede faglighed:
– Mit speciale er, at jeg ikke specialiserer mig, siger hun.
Det åbne sind og den naturlige intelligens
De fleste mennesker har prøvet at stå i en situation, hvor de skal til at starte et projekt op, men endnu ikke ved, hvor de skal hen med det. Nogle bliver frustreret over ikke at have en retning på forhånd, og andre har svært ved at komme i gang. Tea Bendix derimod lader sig inspirere:
Tea Bendix fortæller, at mange voksne bliver rørt og fælder en tåre, når de læser Fuglen. Rørte, fordi de som voksne, siger Bendix:
– Kan genkende følelsen af at komme væk fra sig selv i dagens hæsblæsende tempo.
Hovedpersonen i Fuglen har mistet sig selv og dermed sin ’fugl’, men da hun tror, at alt håb er ude, er det fuglen, der finder hende.
» Jeg kan godt lide at møde den kæmpestore tvivl. Fordi det er der, ting bliver til «
Tea Bendix
TEA BENDIX
• Alsidig og bredt anerkendt forfatter og illustrator, der arbejder i mange forskellige formater – fra bøger og udstillinger til animation og teater.
• Født i 1970 og bosat i Gentofte Kommune.
• Underviser blandt andet på Gentofte Kommunes Kulturpakker.
• Uddannet på Designskolen i Kolding, 1993, Danmarks Designskole, 1996, og Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2001.
• Haft egen tegnestue fra 1998.
– Jeg kan godt lide at møde den kæmpestore tvivl. Fordi det er der, ting bliver til. Hvis man kan sætte sig ud over de ting, man ved, og så gå ind i et tema fuldstændig åbent, og bare tage det ind og filtrere det ned igennem sit system, så kan man overraske sig selv med at komme frem til nogle løsninger, som man ikke vidste, man ville komme ind til.
I de øjeblikke, hvor tvivlen banker på, og hvor mange ikke ved, hvad de skal stille op for at komme videre i deres arbejdsproces, forestiller Tea Bendix sig, at det kan være fristende at ty til kunstig intelligens.
Hun selv finder det interessant at blive i følelsen af ’åh shit, jeg forstår ingenting’, fordi det i hendes optik sætter hjernens naturlige søgemaskine i gang:
– Når man bliver stillet en opgave, så får man jo også en tanke, og så sætter man sig et mål – jeg vil gerne løse det her problem. Og det man skal huske er, at i det øjeblik går der ikke kunstig intelligens i gang, men intelligens i gang. Inden i en. Helt af sig selv. Det er en gave vi har, siger Tea Bendix.
Hun arbejder disciplineret med sin intuition. Når hun tager opvasken om aftenen, løber hun ind i stuen for at skrive idéer ned på en blok og tilbage i køkkenet for at vaske op. En tur under bruseren fremkalder også nye idéer.
– Hvis man lægger mærke til alle de tidspunkter, hvor idé-nedslag sker, er det ofte, når man er i en eller anden form for overgangsfase eller i transit. Fordi der er sindet åbent og arbejder rigtig godt, siger Tea Bendix.
Det handler om at finde sin fugl
Marianne Iben Hansens bøger, Fuglen (2014) og Mørkemusen (2019), er skabt i et samarbejde med Tea Bendix, som har illustreret begge værker. Bøgerne handler om at finde ind til en forbundethed med sig selv.
– Det handler om at give slip på alt det, man krampagtigt prøver at være. Og så komme tilbage til en naturlig måde at være sig selv på. Gør man det, så har man faktisk fundet sin fugl, siger Tea Bendix.
Hun fandt sin egen fugl, da hun var to år gammel og lod sig selv være kreativ. Men hun levede i mange år uden at møde nogen, der kunne rådgive hende og tale teoretisk om det. Lige indtil en dag, da Tea Bendix var fyldt 22, og en tegner ved navn Ib Spang Olsen blev hendes mentor på Designskolen:
– Jeg var ved at eksplodere over, at jeg ikke havde nogen at spørge til råds om alle de ting, jeg gik med. Så mødte jeg ham, og han syntes, det var dejligt at blive spurgt. Han tog mig med til København og viste mig trykkerierne, og bladtegnerne, og teatertegnerne. Jeg fik lov at se, hvordan han lavede heliografier. Og han viste mig, hvordan han selv rummede alsidigheden. At jeg var helt normal. At mit folk var lige derovre. ■
OM GENTOFTEKUNSTNEREN
Siden 1994 har Gentofte Kommune årligt udnævnt en kunstner bosiddende i Gentofte Kommune til Gentoftekunstner. Den udpegede kunstner modtager en pris på 25.000 kr. og producerer et antal værker, som anvendes til repræsentationsgaver i det indeværende år. Derudover figurerer et af Gentoftekunstnerens værker på kommunens lykønskningskort og julekort for året. Tidligere Gentoftekunstnere er blandt andet Christoffer Harlang, Morten Weeke Borup og Lene Tranberg. Både billedkunstnere, kunsthåndværkere, designere og arkitekter kan udnævnes, når der er tale om en bredt anerkendt produktion og et højt professionelt niveau.
Foto: Alexander Hjorth Jespersen
Ny pædagogisk inspiration fra Experimentarium
Det summede af begejstring og iderigdom, da det pædagogiske personale fra Gentofte Kommune i november var samlet på Experimentarium.
På Festival for fællesskabende pædagogik blev der udvekslet idéer til konkrete forløb med børnene – lige fra natur og udeliv til nye måder at styrke børns deltagelse i fællesskaber på. Der blev også delt inspiration til, hvordan besøg på kulturinstitutioner kan bruges endnu mere aktivt i hverdagen.
Festivalen er tænkt som en årligt tilbagevendende begivenhed og skal på sigt samle medarbejdere på tværs af kommuner. For medarbejderne i dagtilbuddene er det en dag, hvor de kan hente ny inspiration, få øje på nye muligheder i hverdagen med børnene – og komme hjem med konkrete idéer, der kan bruges med det samme.
– Det var en god oplevelse. Både glæden ved at få lov til at fortælle om noget, der ligger ens hjerte nær, og at få de andres kommentarer og nogle gode faglige snakke, siger Michael Linck Petersen, souschef i børnehaven Børn og Miljø.
Han deltog med en bod, hvor han sammen med en kollega fortalte om erfaringerne med samskabelse:
– Vi har stort fokus på at inddrage familierne i flere generationer. Vi har skabt mange nye initiativer gennem andre. Blandt andet tager vi i skøjtehallen – noget, der startede som et forældreinitiativ – ligesom bedsteforældre har været involveret i nye fastelavnstraditioner. Der er rigtig meget at hente ved at spørge ud i familierne.
Bedre hverdag for både børn og voksne Festivalen er en del af et større samarbejde mellem Gentofte Kommune og Expe-
rimentarium i det, der hedder Zonen for fællesskabende pædagogik. Det er et nyt læringscenter, der skal give det pædagogiske personale mere praksisnær efteruddannelse – og i sidste ende skabe endnu bedre rammer for børns leg, trivsel og fællesskab i kommunens dagtilbud.
Samtidig er målet at gøre det mere attraktivt for medarbejderne at blive i faget og i Gentofte Kommune i en tid med stor mangel på pædagoger.
» Vores medarbejdere skal både have solid faglig viden og mulighed for at afprøve, hvad der virker i lige præcis deres børnegruppe «
– Vi tror på, at der er behov for at tænke uddannelse på en ny måde. Vores medarbejdere skal både have solid faglig viden og mulighed for at afprøve, hvad der virker i lige præcis deres børnegruppe. Det gør hverdagen bedre for børnene, og forhåbentlig også mere meningsfuld for medarbejderne, så de har lyst til at blive hos os i mange år, siger chef for dagtilbud, Jonas Feldbæk Nielsen.
Som en del af Zonen for fællesskabende pædagogik har alle kommunale og selvejende dagtilbud i Gentofte Kommune fået fri adgang til Experimentarium. Mange har allerede benyttet sig af muligheden – sidste år var mindst 166 institutioner på besøg. ■
Jonas Feldbæk Nielsen
Møde for boligforeninger:
VÆR BEREDT SAMMEN MED DINE NABOER
Kom og hør mere om Gentofte Kommunes beredskabsplaner og få konkrete råd til, hvordan I kan lave en god beredskabsplan i jeres boligforening. På mødet holder Gentofte Kommunes beredskabsleder Carsten Andersen samt Niels Baht og Lotte Bruhn Petersen fra Blidahpark oplæg. Tilmelding til ihhd@gentofte.dk
Der er fri entré.
Tid og sted
Den 2. marts kl. 16.30
Rådhuset, Bernstorffsvej 161, Charlottenlund
Når beredskab begynder mellem naboer
Du sidder derhjemme en aften og ser TV. Pludselig går strømmen, og den kommer ikke lige tilbage. Hvad gør du så? Ved du, hvilke naboer der har brug for ekstra hjælp, og hvem du måske kan låne batterier af?
De spørgsmål har beboerne i Blidahpark i Hellerup taget alvorligt. De har taget beredskabet i egne hænder og dannet et frivilligt netværk, der skal gøre dem bedre rustet, hvis hverdagen pludselig bliver sat på pause ved for eksempel længerevarende strømafbrydelse, problemer med vandforsyningen eller ekstremt vejr.
Et netværk for tryghed og fællesskab Niels Baht er bestyrelsesmedlem i Blidahparks ejerforening og en af beboerne bag initiativet:
– Som bestyrelse vil vi gerne styrke trygheden og fællesskabet i Blidahpark. Derfor ser vi beredskab som en fælles opgave. Men et frivilligt beredskab skal ikke være tungt eller topstyret, for det ville kvæle initiativet. Derfor foreslog vi beboerne at danne et netværk, hvor vi kan støtte hinanden, hvis noget uventet sker – både ved fx tyveri og hvis der opstår større kriser. Der meldte sig hurtigt over 30 frivillige beboere.
I netværket har de blandt andet talt om, hvilke typer kriser der realistisk kan ramme dem, og hvem der kan have særligt behov for hjælp – fx ældre, småbørnsfamilier eller beboere med handicap. Samtidig
har flere opgange i foreningen drøftet, hvordan de konkret kan hjælpe hinanden, hvis der sker noget.
– Netværket handler nemlig lige så meget om tryghed og fællesskab som om lommelygter og vanddunke, fortæller Lotte Bruhn Petersen, der også bor i Blidahpark og er med i netværket. Hun fortsætter:
– Erfaringer fra kriser i andre lande viser, at fællesskab blandt de ramte er det, der får dem bedst gennem krisen. Derfor kan bare det, at man hilser på hinanden i en opgang, være en rigtig god idé.
En anden beboer i Blidahpark, Susanne Johansen, glæder sig også over det nye initiativ:
– Det giver mig tryghed, at vi bruger tid på at organisere os og får afklaret vores usikkerhed – lidt ligesom når vi tager cykelhjelm på, fordi der måske kan ske en ulykke, siger hun.
Som den første aktivitet inviterede netværket Gitte fra Gentofte – fri for tyveri til at give et oplæg om, hvordan man forebygger indbrud.
Beredskab begynder i hjemmet
Det fælles beredskab i Blidahpark er netop den type lokale nabofællesskaber, Gentofte Kommune peger på som en vigtig del af kommunens samlede beredskab, fortæller lederen af Gentofte Kommunes tværgående beredskab Carsten Andersen:
– Det er en rigtig god idé at tage en snak med dine
naboer om beredskab. Jo bedre vi alle sammen er til at tage hånd om vores nærmeste og naboer under en krise, jo flere ressourcer har kommunen og andre myndigheder til at understøtte de allermest sårbare borgere.
Gentofte Kommune har det seneste år styrket beredskabet med mobile nødstrømsgeneratorer og nødlagre af mad, drikkevand og hygiejneartikler til plejeboliger og andre døgnbemandede botilbud. Samtidig er betondækningsgrave og sikringsrum blevet gennemgået byggeteknisk for at afdække, hvad det vil koste at bringe dem i brugbar stand. Den dag noget sker, skal der være tillid til, at myndighederne gør deres arbejde - men det er ofte naboen, der er tættest på, lyder det fra Carsten Andersen.
» Netværket handler lige
så meget om tryghed og fællesskab som om lommelygter og vanddunke «
Lotte Bruhn Petersen
– Beredskabet begynder i hjemmet: Hver husstand bør kunne klare sig selv i tre døgn. Men netværket fra Blidahpark viser, at beredskabet i lige så høj grad handler om fællesskabet mellem naboerne. Når man kender hinanden, har aftaler og har tænkt scenarierne igennem, står man stærkere – både praktisk og mentalt, siger han.
Derfor er budskabet enkelt: Beredskab er ikke kun noget, kommunen og beredskabet tager sig af. Det er også noget, vi skaber sammen – i opgangen, i gården og rundt om bordet til næste beboermøde. ■
Kulturkalender
VIDEN TIL TIDEN
Torben Sangild
Kritisk tænkning i en følelsesstyret tid Vi tror ofte, vi tænker rationelt, men hvad styrer os egentlig? I dette tankevækkende foredrag stiller Torben Sangild skarpt på tankefælder, følelser og manipulation i en tid præget af fake news, konspirationsteorier og polarisering. Torben Sangild er blandt andet forfatter til Følelsernes bog, skribent på Zetland og podcastvært. Tilmelding på genbib.dk
22. januar kl. 17.30-18.30
Jægersborg Bibliotek
Rune Lykkeberg Frihed
Hvad betyder frihed i vores tid og hvem har retten til den? Er frihed et individuelt projekt eller et fælles ansvar? Og hvordan påvirker krig, klima og politiske beslutninger vores forståelse af, hvad det vil sige at være fri? Rune Lykkeberg tager udgangspunkt i aktuelle samfundsstrømninger i Danmark og globalt. Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information og vært på podcasten Langsomme samtaler. Tilmelding på genbib.dk
19. februar kl. 17.00-18.00
Jægersborg Bibliotek
Dansk Art Deco Den dekorative modernisme I 2025 kan vi fejre 100-året for Verdensudstillingen i Paris 1925, Exposition internationale des art décoratifs et industriels modernes. Udstillingen blev en triumf for stilen art déco, der satte sit præg på både international og dansk kunst og formgivning i perioden 1910-1940. Øregaard Museum og Vejen Kunstmuseum markerer jubilæet med et udstillingssamarbejde om den danske repræsentation i Paris samt det franske begreb ’art déco’ i en dansk kontekst.
fra 8. februar
Øregaard Museum
KUNST
Art Academy Foredrag med Frederik Lindskov
Gentofte Kunstvenner inviterer til Art Academy, hvor alle er velkomne! Denne gang med foredrag af kunsthistoriker, filosof og billedkunstner Frederik Lindskov.
19. januar kl. 16.30-18.30
Byens Hus
Café Society
Kunst og fællesskaber i belle époque Paris
Forårssæsonen skydes i gang med pragtudstillingen Café society: Kunst og fællesskaber i belle époque Paris. I udstillingen inviterer kunstnere som Vincent van Gogh, Pablo Picasso og Édouard Vuillard publikum med ind på de parisiske caféer i årtierne omkring år 1900. fra 6. februar
Ordrupgaard
SCENE
Den sidste slæderejse
Alle i Danmark kender Knud Rasmussen. Alt for få kender Arnarulunnguaq. Den fåmælte grønlandske kvinde rejste sammen med Knud Rasmussen på hele den ufatteligt strabaserende femte Thule-ekspedition, tusindvis af kilometer fra Thule i Grønland til Nome i Alaska. De overlevede – takket være hinanden. Caspar Phillipson og Nukâka Coster-Waldau som Arnarulunnguaq og Knud Rasmussen.
Premiere 18. februar
Bellevue Teatret
DIN HISTORIE
Kanonerne brager på Garderhøjfortet Garderhøjfortets kanonlaug affyrer to-kanonen den sidste søndag i hver måned. Kanonlauget arbejder med vedligeholdelse, betjening og salutskydning med fortets kanoner efter anvisning fra fortets ledelse. Hør braget og oplev fortet.
25. januar og 22. februar Garderhøjfortet
Husker du?
Erindringer fra Charlottenlund og Ordrup Ordrup Bibliotek og Gentofte Lokalarkiv inviterer til en hyggelig og oplysende eftermiddag med lokalhistorien i fokus. Arkivar Anna Bønnelycke fortæller om Charlottenlunds og Ordrups historie og viser billeder og kilder fra arkivets samlinger. Du får også en introduktion til, hvordan du selv kan finde oplysninger om fx dit hus, din vej eller din familie. Vi slutter af med kaffe og samtale. Tilmelding på genbib.dk
26. februar kl. 16.00-17.30
Ordrup Bibliotek
Få overblik over flere kulturoplevelser tæt på: gentofte.dk/kalender
LITTERATUR
KAPOW!
Tegneserier, Graphic Novels og Manga
Asterix, Mira, Batman og Dragon Ball – alt sammen tegneserier. Men hvad er tegneserier egentlig, og hvordan virker de? Tegneserieekspert Felix Ravn inviterer til et levende og inspirerende foredrag om tegneserier i alle deres former – som medie, som kunst, som historiefortælling. Uanset om du er nybegynder, nostalgiker eller nørd, vil du med garanti høre noget, du ikke vidste i forvejen. Tilmelding på genbib.dk
19. februar kl. 17.30-18.30
Vangede Bibliotek
Forfattersamtale
Mathias Dresler-Bredsdorff: Efter faldet Mød forfatter og journalist Mathias Dresler-Bredsdorff, når han fortæller om sin anmelderroste erindringsroman Efter faldet – en personlig og dramatisk fortælling om familiehemmeligheder, tab og opbrud. Det handler om en skjult slægtshistorie om nazisme, modstand og borgerlig dekadence. Tilmelding på genbib.dk
4. marts kl. 17.00-18.30
Gentofte Hovedbibliotek
Forfattersamtale Eva Tind: Min Kim
Mød forfatter Eva Tind, en af dansk litteraturs mest markante stemmer, når hun gæster Dyssegård Bibliotek under GentofteNatten for at tale om sin nyeste roman Min Kim. Romanen tager afsæt i både Eva Tinds og en venindes adoptionshistorie og undersøger, hvad det vil sige at være udsat for transnational adoption – og hvordan det præger identitet, tilhørsforhold og oplevelsen af fællesskab. Tilmelding på genbib.dk
6. marts kl. 19.00-20.00
Dyssegård Bibliotek
Gentofte Natten
Sæt kryds i kalenderen 6. marts: Her genfortryller GentofteNatten en fredag aften med musik, kunst og oplevelser for alle, over hele byen. Hold øje med programmet på gentoftenatten.dk – det er klar først i februar.
6. marts
Hele Gentofte
Spørgetime om
Byens Hus transformation
Byens Hus står midt i en transformation, der vil skabe nye rammer for fællesskab og møder på tværs og gøre kulturhuset mere åbent og tilgængeligt. Den sidste tirsdag hver måned inviterer vi dig til en spørgetime om transformationsprojektet i Byens Sal. Mød kulturhusleder, Lærke Harbo, og bestyrelsesleder Kathrine Bundgaard.
27. januar kl. 17.00-18.00
Byens Hus
BØRN
Valhalla live-tegning med Peter Madsen
Se det fantastiske Valhalla univers komme til live, når Peter Madsen illustrerer bibliotekets ruder ud mod gaden. Mens Peter tegner, fortæller han om Valhalla universet, og hvordan han rent teknisk tegner. Værket bliver skabt med støtte fra Statens Kunstfond.
20. januar kl. 11.00-15.00
Gentoftegade Bibliotek
Valhalla – se filmen sammen
Når du har set bibliotekets flotte vindue, så skal du også (gen)se Valhalla – en ægte klassiker fra 1986. Det kan du i Gentofte Kino. Find billetter på gentoftekino.dk
31. januar
Gentofte Kino
Læselyst om lørdagen
Kom forbi denne lørdag, hvor vi åbner døren til bøgernes magiske verden! Denne lørdag med besøg af illustrator og forfatter Emilia Rubæk Holm, som fortæller om, hvordan en børnebog bliver til med udgangspunkt i Sol, Skovlingerne og andre af Emilias bøger til de mindste. For børn fra 4 år og deres voksne.
31. januar kl. 11.00
Gentofte Hovedbibliotek
Børnebøger
for bedsteforældre
Hvad skal jeg læse højt for mine børnebørn? Kom og få inspiration, når vi præsenterer nye og spændende højtlæsnings- og billedbøger, som ungerne vil elske. Børnebibliotekarerne fortæller om deres egne yndlingsbøger, og vi lover både grin og tårer. Vi har en masse spændende nye bøger med, som kan lånes med det samme. For bedsteforældre og andre interesserede. Tilmelding på genbib.dk
19. februar kl. 19.15-20.15
Dyssegård Bibliotek
Spaghetti-Hamlet
Ny og overraskende udgave af hele verdens Hamlet –uden ord! Hamlet er Prins af Danmark og får, af sin fars spøgelse, til opgave at hævne hans død. Men hvordan gør man lige det? Den klassiske tragedie bliver fortalt i en anderledes let og legende tone, der egner sig til børn. Mimisk børneteater i verdensklasse af Det Kommende Teater. Fra 7 år. Billetter på genbib.dk
22. februar kl. 15.00
Dyssegårdskirken
Tjek detaljer om plads og tilmelding direkte hos arrangørerne
Teater Skrivebordet
Der eksisterer et ganske særligt og magisk rum, dér hvor børn og bedsteforældre mødes. Alt fra skrivebordsskuffen tages i brug, når historien om morfar og jeg fortælles med stempler, klipsemaskiner og sakse. Det er lige før, man endda kan dufte piberøgen. På morfars skrivebord kan alt blive levende lige for øjnene af én – og det gør det. Forestilling af Teater Håndholdt for de 3-7-årige. Billetter på genbib.dk
6. februar kl. 16.00
Vangede Bibliotek
Gentofte går nye veje for at rekruttere pædagoger
I jagten på flere dygtige pædagoger har Gentofte Kommune afprøvet en ny jobansøgningsproces i dagtilbuddene. Den nye, enklere måde at søge job har gjort det lettere at være ansøger – og har allerede ført til flere ansættelser. En af dem er pædagogen Tasja, der landede et job i Trekløveren på få dage.
Iforsøget kunne pædagoger lægge billet ind på samtlige daginstitutioner i kommunen i ét snuptag i stedet for at søge individuelle stillinger. Målet var at gøre det mere overskueligt at søge job – også for dem med særlige ønsker til deres arbejdsliv.
Derfor blev den klassiske motiverede ansøgning skiftet ud med et par linjer om, hvad der er vigtigt for ansøgeren i deres næste job. Med den beskrivelse i hånden matchede kommunen ansøgerne med en af de cirka 50 daginstitutioner.
En proces, der virker På blot én måned førte den nye ansøgningsproces til flere ansættelser. En af dem er Tasja, der nu er ansat i dagtilbuddet Trekløveren:
– Det var en fantastisk nem ansøgningsprocedure. Det var nemt at søge, og fire dage efter jeg havde søgt, blev jeg ringet op. Kort efter havde jeg fået jobbet. Det føltes som at vinde i Lotto.
» Det føltes som at vinde i Lotto «
Tasja
Tasja er en erfaren pædagog – sådan én, mange daginstitutioner sukker efter. Men fordi hun er i fleksjob og arbejder 14 timer om ugen, har det været svært for hende
at finde det rette match. Hun ønskede at finde et dagtilbud, hvor hun kunne være morgenåbner - den der tager imod børnene, når dagen begynder, og hjælper dem godt i gang.
Normalt ville det kræve mange ansøgninger og afslag. Men gennem den nye proces fandt Tasja og Trekløveren hinanden med det samme. Det glæder Sofie Westergaard Noack, leder i Trekløveren:
– Vi ligger lige ved siden af en skole. Når skolebarnet er afleveret, kommer forældrene her med de yngre søskende. Så hver morgen ankommer 80 børn inden for en halv time. Derfor var det oplagt at få Tasja ind, som den der tager imod, fortæller Sofie.
Sofie oplever, at ansættelsen giver ro:
– Tasja er her hver morgen, så børnene møder ind til det samme menneske, som gør tingene på den samme måde. Det skaber stor tryghed - også for forældrene, som møder hende hver dag.
Et arbejdsmarked, hvor fleksibilitet tæller
I Gentofte Kommune går man langt for at skabe det arbejdsliv, som passer til den enkelte medarbejder. I arbejdsfællesskaberne afsøger man sammen mulighederne for at skabe fleksible og attraktive arbejdsrammer, der både gavner fællesskabet, den enkelte og opgaveløsningen. Det betyder blandt andet, at som udgangspunkt kan alle være med til at bestemme deres arbejdstid, og at alle kan få orlov.
Derfor var det et naturligt skridt, at ansøgerne i den nye jobansøgningsproces begyndte med at fortælle, hvad der er vigtigt for dem. Det giver mulighed for bedre – og forhåbentlig mere langtidsholdbare – matches mellem pædagoger og institutioner. Erfaringerne er så gode, at Gentofte Kommune gentager ansøgningsprocessen.
Læs mere om at arbejde i Gentofte Kommune på gentofte.dk/jobløfte ■
GENTOFTES JOBLØFTE
I Gentofte Kommune går vi langt for at skabe det arbejdsliv, der passer til den enkelte medarbejders liv. Vi tror på, at det giver endnu større arbejdsglæde, trivsel og værdi for vores 75.000 borgere.
Udgangspunktet for Gentofte Kommunes jobløfte er ønsket om et stærkt arbejdsfællesskab, hvor ledere og medarbejdere sammen skaber fleksible og attraktive arbejdsrammer til gavn for alle. En del af jobløftet er, at alle har mulighed for at udvikle sig fagligt gennem hele ansættelsen. Vi er en lærende organisation, og høj faglighed kendetegner vores kommune. Derfor vægter vi kompetenceudvikling højt.
Du kan læse mere om Gentoftes jobløfte på gentofte.dk/jobløfte
Han gør magten mindre abstrakt
Journalist og dokumentarfilmsinstruktør
Christoffer Guldbrandsen modtager Gentofte Kommunes Kulturpris 2025 for sin kompromisløse afdækning af magtforholdene i dansk og udenlandsk politik.
Når dokumentarfilmsinstruktør Christoffer Guldbrandsen modtager Gentofte Kommunes Kulturpris 2025, er det med ydmyg glæde:
– Prisen er en vigtig anerkendelse. Det giver ekstra brændstof og inspiration, siger han.
Christoffer Guldbrandsen er kendt for sine dybdeborende politiske dokumentarfilm, som Fogh bag facaden, Dagbog fra midten og A storm foretold. Han vælger at se udnævnelsen som et skulderklap til film, der insisterer på at undersøge det komplekse og gør det på en måde, som åbner samtaler fremfor at lukke dem.
Kompleksiteten i den dokumentariske fortælling har gennem to årtier været Guldbrandsens varemærke.
Han har fulgt toppolitikere gennem EU-topmøder, valgkampe, partistorme og amerikansk magtforskydning, og altid med den samme ambition:
Der er altid flere sandheder, og et menneske kan være mere end én ting. Bag den tykke facade er magtmennesker lige så bizarre og skrøbelige som alle os andre, siger Christoffer Guldbrandsen.
Humorens balancegang Humoren er en fast følgesvend i Christoffer Guldbrandsens film. Han er optaget af magtmenneskers maskefald og af at undgå det platte:
– Den nærliggende humor, når du har med magthavere at gøre, er ’statustab-komik’. Politik er et vanvittigt morsomt rum at befinde sig i, men jeg er meget opmærksom på ikke at lave noget, der bliver alt for pladderhumoristisk.
I arbejdet med dokumentaren Dagbog fra midten (2009), som handler om stiftelsen det daværende politiske parti, Ny Alliance, oplevede Guldbrandsen, hvordan første gennemklipning af filmen endte med at være ’utroligt kedelig’. Han ændrede i
redigeringen og gav humoren plads til at leve igen, og det virkede.
– Det væsentlige og det humoristiske står altid i balancegang med hinanden, og jeg går sjældent galt af at prioritere det humoristiske.
En livsform – ikke et arbejde
I dag arbejder Christoffer Guldbrandsen på en film om forholdet mellem USA, Danmark og Grønland. Et projekt, der trækker ham dybt ind i en af tidens mest højspændte politiske spørgsmål.
– Jeg kaster mig ind i det og vikler mig fuldstændig ind i det, fortæller han.
– Det er en livsform mere end et arbejde. Hvis ikke det jeg laver, rører mig, så kan jeg ikke lave noget, der rører nogen andre.
Trump is playing 3D chess
Under optagelserne til Guldbrandsens nye film var Formand for Grønlands regering, Jens Frederik Nielsen, netop trådt til, og Mette Frederiksen var på vej fra Danmark for at aflægge ham et besøg.
Den daværende Formand, Múte B. Egede, ville ikke give slip på regeringskontoret, fordi den nye regering endnu ikke formelt var trådt til. Derfor sad han og Jens Frederik Nielsen i et ’tarveligt’ mødelokale og ventede.
– De sad bare og hyggede, og jeg lod kameraet køre. Pludselig begyndte de at spille dam med skakbrikker. Så kom jeg til at tænke på alle de der Trump-supportere, der var fremme på TV med deres konspirationer om, hvad Trump mon lavede i Grønland.
» Det er en livsform mere end et arbejde «
Christoffer Guldbrandsen
Der findes mange videoer på nettet med folk, der deler teorien om at: ’Trump is playing 3D chess’. Det er en metafor for, at han fører en kompleks og flerlaget politisk strategi, siger Guldbrandsen og fortsætter:
– Vi valgte at klippe de videoer sammen med scenen, hvor Jens Frederik og Mute B. Egede fuldstændig passioneret spiller dam, mens Mette Frederiksen lander med alle sine magtsymboler og privatfly i lufthavnen, og det fungerede vildt godt og blev meget morsomt.
At gøre magten mindre abstrakt I centrum af Guldbrandsens virke står stadig den demokratiske fortælling:
– Jeg håber, at mine film bidrager til at gøre det lidt mindre abstrakt, hvordan de regler og normer, som styrer vores liv, bliver til. Og minde om, at det er op til os selv at udfordre og ændre dem, siger Christoffer Guldbrandsen. ■
GENTOFTE KOMMUNES KULTURPRIS Gentofte Kommune uddeler hvert år en pris til en fremtrædende kunstner, der har gjort sig bemærket på den danske eller internationale kulturscene og har bopæl i kommunen. Kulturprisen gives som en anerkendelse af kunstnerens store arbejde og talent. Prisen skal medvirke til at skabe opmærksomhed omkring kulturlivet og det store kunstneriske potentiale i kommunen. Kulturprisen er på 25.000 kr. Tidligere prismodtagere er bl.a. Mette Vedsø, Nanna Øland Fabricius og Lars Brygmann.
Nyt aktivitetskort viser vej til senioraktiviteter
Vil du gerne i gang med noget nyt? Vil du gerne genoptage en hobby? Eller kender du en mor, far eller nabo, der ville have glæde af at blive en del af et fællesskab? På gentofte. dk kan du nu finde et nyt kort, hvor alle senioraktiviteter i Gentofte Kommune er samlet ét sted. Kortet gør det lettere at få overblik og finde præcis den aktivitet, der passer til dig.
Gentofte Kommune har en lang række foreninger, som tilbyder kreative, fysiske og kulturelle aktiviteter. Kortet giver dig et samlet overblik over de mere end 800 forskellige aktiviteter, der i øjeblikket tilbydes.
På kortet kan du blandt andet finde:
• Idræt, motion og træning – både udendørs og indendørs, fx yoga, fodbold og udendørstræning
• Kreative aktiviteter som håndarbejde, strikkeklubber og værksteder
• Fællesskaber, klubber og mødesteder Nogle aktiviteter ligger fast hver uge, andre hver måned. Kortet viser også kontaktinformation på de foreninger, der står bag aktiviteterne, så det er nemt at tage det næste skridt og høre mere.
Læs mere via QR-koden
Du kan også finde kortet og mere information på: gentofte.dk/senioraktiviteter
NÅR POLITIK OG HVERDAG MØDES
Hvordan udvikler man en kommune, så beslutningerne er både gennemtænkte og tæt på hverdagen? I Gentofte sætter borgere og politikere sig om samme bord i midlertidige opgaveudvalg – en arbejdsform, som kommunen har arbejdet med i mere end 10 år.
I2015 besluttede kommunalbestyrelsen som den første i Danmark at ændre sin måde at arbejde på og indføre midlertidige opgaveudvalg som en del af den politiske proces. Målet var at styrke demokratiet og udvikle nye rammer for samarbejdet mellem politikere og borgere, hvor lokale erfaringer, faglig viden og politiske prioriteringer mødes. Siden har opgaveudvalg været rammen om udviklingen af både politikker, strategier og konkrete løsninger, der betyder noget for borgere i Gentofte.
Politikerne klædes bedre på
Ifølge borgmester Michael Fenger har opgaveudvalgene ændret den måde, politikerne arbejder på:
– Det er borgernes kommune, ikke politikernes. I opgaveudvalg er borgerne ofte eksperterne, mens politikernes rolle er at tale med borgerne, facilitere og sikre en god proces. Selvfølgelig skal der være balance i forhold til det repræsentative demokrati, men vi skal ikke drive en kommune som en osteklokke, hvor 19 lokalpolitikere beslutter alt bag lukkede døre, siger han.
Med opgaveudvalgene er politikerne med hele vejen – fra de første spørgsmål stilles, til anbefalingerne ligger klar.
– Før kunne vi få 100 sider om et emne fra forvaltningen og skulle tage stilling uden at have været en del af processen. Med opgaveudvalgene er vi med hele vejen og får mulighed for at fordybe os. Det gør det politiske arbejde langt mere meningsfuldt og kvalificeret, siger Michael Fenger.
Borgerne som medspillere Også borgerne oplever, at opgaveudvalgene gør en forskel. Henrik Rafn har deltaget i flere opgaveudvalg som borger i kommunen, blandt andet beskæftigelsesindsatsen. Han peger på kombinationen af borgeres erfaringer og kommunens faglighed som noget helt centralt:
– Kommunens medarbejdere ved, hvad der kan lade sig gøre – og så prøver vi borgere at udfordre rammerne og tænke kreativt. Det er en stærk kombination, fordi man mødes om at løse en fælles opgave, fortæller han.
Borgerne bringer deres hverdag og egne perspektiver direkte ind i drøftelserne. Det er med til at sikre, at udvalgenes anbefalinger afspejler de behov og ønsker, der findes blandt dem, det hele handler om: – Når ti borgere sidder og fortæller om deres virke-
lighed, så spidser man pennen. Borgernes perspektiv gør en forskel, fordi tingene bliver skåret ud i pap. Det bliver tydeligt, hvad der faktisk betyder noget i hverdagen, siger Henrik Rafn.
Samtidig bringer opgaveudvalg andre borgeres stemmer i spil end dem, forvaltningen i forvejen taler med, og det giver en anden vej til indflydelse end gennem partierne, hvor kun få er medlemmer.
En spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere deltagere i Gentoftes opgaveudvalg viser samme tendens: 87 % af deltagerne er tilfredse eller stolte af resultatet af udvalgets arbejde, og 69 % oplever i høj eller meget høj grad at have haft reel indflydelse.
Mere helhedsorienterede løsninger Erfaringerne fra Gentofte går igen i andre kommuner. Ifølge Mandag Morgen oplever kommuner landet over, at samarbejdet med borgere i faste rammer som opgaveudvalg fører til mere robuste og helhedsorienterede løsninger.
» Kommunens medarbejdere ved, hvad der kan lade sig gøre – og så prøver vi borgere at udfordre rammerne og tænke kreativt «
Henrik Rafn
Forskningen støtter dette. Eva Sørensen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, har fulgt udviklingen af opgaveudvalg og fremhæver flere grunde til, at modellen fungerer:
– Opgaveudvalg giver politikerne mere tid til at tænke og arbejde i dybden. De skaber en ny dynamik, hvor borgere og politikere mødes som medspillere i stedet for modspillere, og de viser sig robuste i perioder med usikkerhed og store omstillinger. Samtidig viser erfaringer, at opgaveudvalg giver plads til innovation og udvikling af løsninger, der ikke nødvendigvis ville være opstået i de mere traditionelle udvalg.
Eva Sørensen peger også på, at borgerne får et langt mere realistisk og positivt syn på vores politikerne, idet hun siger:
– De borgere, der deltager, får samtidig rigtig meget viden om, hvad politik egentlig er for noget, og hvilke vanskelige problemstillinger, valg og overvejelser kommunalpolitikere må forholde sig til.
Sådan arbejder et opgaveudvalg Et opgaveudvalg nedsættes altid med udgangspunkt i et konkret tema, som kommunalbestyrelsen har udpeget. Udvalget består typisk af fem politikere og ti borgere. Over en periode på 9-12 måneder mødes
HVAD ER ET §17.4 UDVALG?
• Et §17.4 udvalg – også kaldet opgaveudvalg – er et midlertidigt kommunalt udvalg nedsat efter styrelseslovens §17, stk. 4.
• Udvalget har ikke beslutningskompetence, men leverer politikker, strategier og konkrete løsninger til den politiske proces.
• Det kan bestå af både politikere, borgere, fagpersoner, virksomheder og foreninger.
• Udvalgene kan oprettes og nedlægges efter behov og er ikke bundet af valgperioder.
udvalget fem til syv gange. Her udvikler deltagerne sammen politikker, strategier og konkrete løsninger, som efterfølgende indgår i den politiske behandling.
Gennem de sidste 10 år har Gentofte Kommune nedsat 55 opgaveudvalg. De har blandt andet arbej-
det med Byens Hus, bæredygtigt forbrug og unges trivsel. I 2026 forventes nye opgaveudvalg om blandt andet Jægersborg Allé og fremtidens plejehjem.
Gentofte var blandt de første til at indføre en systematisk model med opgaveudvalg og regnes i dag som en af de mest erfarne kommuner på området. I
dag er opgaveudvalg blevet almindelige i mange danske kommuner. Ifølge en analyse fra Mandag Morgen bruger to ud af tre kommuner borgerinddragende udvalg i deres politiske arbejde.
Læs mere på gentofte.dk/opgaveudvalg ■
Møde i opgaveudvalget Fremtidens Charlottenlund Strandpark
En fantastisk kunstoplevelse
I de sidste to år er der på handicapområdet blevet malet billeder, skabt planke-kunstværk, sunget opera og lavet impro-teater sammen med kunstnere fra Kulturskolerne og Bellevue Teatret.
Den 28. november blev det hele samlet og fejret ved en stor kunstudstilling, hvor glæden ved at udtrykke sig gennem kunst var i centrum.
Udstillingen finder sted en kold november eftermiddag i Salen på Bank Mikkelsens Vej. Alligevel er mange mødt op: deltagere fra kunstforløbene, pårørende, medarbejdere og kunstnere. De går rundt mellem de flotte billedkunstværker og ser fotos og videoer fra opera- og teaterforløbene.
Camilla Wagner, der har deltaget på operaholdet, byder velkommen til udstillingen sammen med borgmester Michael Fenger. Hun fortæller om operaforløbet:
– Det har været en fantastisk oplevelse, og Kiki (red.: operasanger Kiki Brandt) har været god til at lære os stemmer med kroppen.
Eftermiddagen byder også på et kig ind i kunstskolen Bifrosts univers, hvor kunstner Mai Kjær er taget hele vejen til Randers for at vise eksempler på den kunst, de laver der. Senere er der et teaterindslag med skuespiller Ole Boisen, som får hele salen med i en sjov teaterøvelse.
Billedkunstforløbene bliver præsenteret af Hanne Ravn Hermansen og Christina Hamre, før alle igen må ud i kulden. På vej hjem kan man heldigvis glæde sig over de store plakater med selvportrætter fra Gammelmosen på gadepylonerne, der lyser november mørket op.
Projektet Kunst- og kulturoplevelser til borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser er finansieret af Gentofte Kommunes handicappulje i 2024-25. ■
»
Da vi fik hjælp af en rådgiver, faldt konflikterne. Jeg kunne holde op med at være vagthund og
gå tilbage til bare at være mor «
Jeanette Nielsen
Når nikotin flytter ind
På ungdomsuddannelserne møder de unge i øjeblikket rådgivere, der taler med dem om nikotin. Samtidig ringer bekymrede forældre til stoprådgiverne, når de finder en dåse i en jakkelomme, en puffbar på ungdomsværelset eller mærker en sødlig duft og spørger sig selv: ’Er mit barn begyndt at bruge nikotin?’
Sådan var det også for Jeanette Nielsen, som er forælder til en ung i Gentofte Kommune. Hun fik bekræftet sin bekymring, da hun fandt en puffbar på datterens værelse:
– Jeg vidste godt, hvad det var. Jeg følte mig magtesløs. Jeg kunne sige, at hun ikke måtte bruge det, men jeg kunne ikke forhindre hende i at bestille noget igen ti minutter efter via Snapchat. Det påvirkede tilliden mellem os.
Hver femte ung på ungdomsuddannelserne i Gentofte bruger nikotinprodukter som puffbars/vapes og nikotinposer. Det viser Ungeprofilundersøgelsen
i Gentofte fra 2024. Forbruget er som i resten af Danmark steget støt gennem de sidste fem år, især blandt de unge. Det er bekymrende, fordi nikotin er særligt skadelig for børn og unge.
Forskning viser, at unge hjerner er følsomme over for nikotin. Det kan påvirke koncentration, søvn, hukommelse og humør negativt – netop i de år, hvor de unges hjerner udvikler sig allermest. De unge er derfor ekstra sårbare over for at udvikle afhængighed og kan glide ind i et fast forbrug, uden at de er klar over det, fortæller Ingibjørg í Dali, projektmedarbejder og stoprådgiver for unge hos Unhooked.nu
– I Danmark er der forbud mod at sælge nikotinprodukter til unge under 18 år. Alligevel er de farverige og smagfulde nikotinprodukter lettilgængelige, fx via sociale medier, fortsætter Ingibjørg.
Ungeprofilundersøgelsen fra 2024 viser også, at knap halvdelen af de unge brugere gerne vil stoppe med at bruge nikotinprodukter. Men ét er at ønske at stoppe – noget andet er at gøre det i praksis.
Der er hjælp at hente
For Jeanette og hendes datter vendte situationen, da de fik hjælp af en rådgiver fra kommunen.
– Da vi fik hjælp af en rådgiver, faldt konflikterne. Jeg kunne holde op med at være vagthund og gå tilbage til bare at være mor, fortæller hun. Det blev et vendepunkt.
I Gentofte Kommune kan unge få hjælp af Unhooked.nu, som er et gratis og anonymt tilbud til unge i Gentofte, der vil ud af nikotinafhængigheden.
– Her møder vores rådgivere de unge og deres forældre uden løftede pegefingre, men med viden, støtte og konkrete strategier. Mange unge overraskes over, hvor meget de kan rykke, når de får hjælp, fortæller Kristine Lindemark, projektleder hos Unhooked.nu.
– Forældre kan også henvende sig til os. Nogle har brug for at forstå, hvad nikotin gør ved unge. Andre søger sparring på, hvordan man åbner en god samtale derhjemme.
Jeanettes vigtigste råd til andre forældre er klart:
– Stå fast ved din egen overbevisning, vær forælder og ikke ven til dit barn. Spørg ind og lyt. Vær nysgerrig på dit barn og undgå løftede pegefingre. ■
HER KAN DU FÅ HJÆLP
Podcasten ’Er du helt væk’ Forældrepodcast om unge og nikotin. Hør den på Heartbeats.dk
Unhooked.nu Gratis og anonym rådgivning til unge i Gentofte og deres forældre. Mail: aklm@gentofte.dk Instagram: Unhooked.nu
Stoplinien Gratis rådgivning om nikotin og rygestop. Telefon: 8031 3131.
Vinter i ’de gode gamle dage’
Idag er ’kaneføre’ og tilfrosne søer et sjældent syn under vores hjemlige himmelstrøg. I lokalarkivets fotos er de til gengæld hyppige motiver – fyldt med kælketure, mandshøje snedriver og klingende frost. Vinteren var heller ikke altid hvid i ’gamle dage’; ligesom i dag valgte man oftest at forevige snelandskaberne og legen i sneen. Vintrene er dog blevet mærkbart mildere gennem de sidste ca. 150 år, og siden 1980’erne har Danmark haft omkring en tredjedel færre snedage.
Gentofte Lokalarkiv har fundet en række billeder fra nogle af de hårdeste vintre i ’mands minde’, hvor sneen faldt tungt, frosten bed sig fast, og hverdagen, transporten og livsgrundlaget i Gentofte blev vendt på hovedet.
Krigsvintre – 1939-42
1/ Isskruningerne langs Øresund. 1940-1941. Foto: Ukendt 2/ Gentofte Skiklubs skiløb ’Gentofte Rend’ i Bernstorffsparken med i alt 136 børn og voksne. Januar 1985. Foto: Henrik Holst 3/ Sne læsses ud i Øresund på Kystvejen. 25. februar 1970. Foto: Ukendt 4/ Overisning på Kystvejen. Villabyerne 19. marts 1969. Foto: Geert Bardum 5/ En bus kæmper i snestormen på Jægersborg allé ved krydset Rådhusvej og Fredensvej. November 1995. Foto: Henrik Holst
Tre vintre i træk, fra 1939 til 1942, blev Danmark ramt af iskolde isvintre med temperaturer helt ned i-20’erne. I 1942 frøs Øresund til – og selv i maj drev der isflager rundt. Badeanstalten Maagen i Hellerup Havn kunne først udlægges i juni. Den ekstreme kulde faldt sammen med 2. Verdenskrig, hvor rationering på blandt andet brændsel prægede hverdagen. I Villabyernes Avis kan man se reklamer for alt fra koks og briketter til ”altslugende” ovne og varmedunke.
Snemasser og isslag – 1969-70 Året 1969 begyndte både koldt og stormfuldt. Langs Øresund blev Kystvejen spærret efter en kraftig storm, der havde efterladt vejen totalt overiset. Trafikken blev i stedet ledt gennem Skovshoved, hvor hastighedsbegrænsningen måtte sættes ned fra 90 km til 50 km. Vinteren 1969-70 fortsatte med
Gentofte Lige Nu udgives af Gentofte Kommune
Rådhuset Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund
Telefon 3998 0000 gentofte@gentofte.dk gentofte.dk
Ansvarshavende redaktør
Kommunikationschef Marianne Grundsøe mags@gentofte.dk telefon 3998 3401
Redaktion
Redaktør Charlotte Laursen calu@gentofte.dk · telefon 5132 2520
Layout Trine Bjerre tib@gentofte.dk · telefon 9117 7155
næsten konstante temperaturer under frysepunktet fra december til marts. De store snemængder gav Gentofte Kommune store udgifter til snerydning. I februar kunne Villabyernes Avis fortælle, at 28 lastbiler kørte i pendulfart gennem kommunen for at transportere sne væk. Sne
Den sidste isvinter – 1995-96
Den seneste isvinter i Danmark var vinteren 1995-96 med middeltemperatur på -2,3 fra december til februar. I Gentofte blev vinteren kickstartet af en pludselig snestorm i november, som lagde store dele af trafikken ned. Selvom der heldigvis ikke blev meldt om personskader, kunne Villabyernes Avis efterfølgende berette om en række trafikuheld, blandt andet en sneplov, der kolliderede med en personbil. ■
Information fra din kommune
Januar 2026 · 26. årgang Oplag 45.880
Indlæg til bladet består af bidrag fra medarbejdere i Gentofte Kommune
Gentofte Lige Nu udkommer
5 gange om året til alle husstande i Gentofte Kommune
