Gentofte stemmer – kommunalvalg gennem tiden
I anledning af kommunalvalget har Gentofte Lokalarkiv kigget på tre af kommunens tidligere sogneråds- og kommunalvalg: Valget i1909, hvor kvinder første gang kunne stemme; valget i 1921, hvor Gentofte havde skiftet status og valget i 1946, hvor Danmark var kommet ud af 2. Verdenskrig.
1909: Da kvinder blev valgbare Efter årtiers kamp for valgret fik kvinder i 1908 stemmeret og valgbarhed til kommunal- og sognerådsvalg i Danmark. I Gentofte blev fem kvinder opstillet ved valget i 1909. På valglisterne stod kandidaterne opført med erhverv, og her kan man se, at det var selverhvervende kvinder, der stillede op – iblandt dem var to lærerinder, en praktiserende læge og to inspektricer.
Mange kvinder gjorde brug af deres nyvundne ret. 70% af de stemmeberettigede kvinder i Gentofte stemte – på landsplan var tallet 47%. Det høje stemmetal for kvinder i Gentofte kan hænge sammen med, at agitationen for kvinders stemmeret i høj grad centrerede sig omkring borgerskabets kvinder. Det kan også have rod i, at de opstillede lister gjorde en del for at henvende sig til kvinderne i deres valgmateriale. Som fx Liste E, der bekendtgjorde: ’Skal begge Kjøns Vel varetages
paa en fyldestgørende Maade, maa begge Kjøn være med til Arbejdet’. Denne liste opstillede to kvinder frem for kun én på Liste C.
Det blev inspektrice, cand.phil. Kirstine Sørensen fra Ordrup, der blev valgt ind for Liste C som den første kvinde i Gentoftes sogneråd.
I Villabyernes Blad kan man følge de lokale skærmydsler om, hvorvidt kandidaterne skulle opstille på fælleslister, som det dengang var kutyme, eller på en partipolitisk liste.
Vi kan også følge med, da et par kandidater beskriver, hvordan de med forbavselse har kunnet konstatere, at de var blevet opført på en valgliste uden deres vidende. Det var muligt og ganske lovligt at opstille kandidater til sognerådet uden at spørge dem først, men som de opstillede kandidater bemærker: ’Det er trods alt en hævd-
Stemmeafgivelse i gymnastiksalen på Hellerup Skole i 1920. Billedet er fra et folketingsvalg, men et kommunalvalg kunne have taget sig ud på samme måde. Midtfor ses borgmesteren, oberst Parkov, i hvid uniform som valgtilforordnet.
vunden skik at sikre sig samtykke.’
1921: ’Teknisk viden’ og ’saglige kundskaber’ i kommunalbestyrelsen
Et af de ord, der går igen i valgkampen i 1921, er ’sparsommelighed’. 1. Verdenskrig var afsluttet et par år forinden, og hvor det neutrale Danmark måske nok havde tjent store summer på handel med de krigsførende lande, så havde der også været dyr tid for den almindelige forbruger. ’Gulasch-Tiden er forbi’, blev der skrevet i avisen, mens der blev opfordret til at støtte de lokale håndværkere og handlende.
Der var et udtalt ønske om at holde kommunalbestyrelsen fri for storpolitik. Kandidaterne burde vælges på baggrund af ’teknisk viden’ og ’saglige kundskaber’. Grundejere og handlende skulle være repræsenteret, ligesom der var brug for et par jurister. De indvalgtes baggrund og evner var ikke ligegyldige; kommunens admin-
istrative apparat hvilede i høj grad på sognerådsmedlemmerne selv. At være sognerådsmedlem blev betragtet som et æreshverv og var derfor ikke lønnet.
Det var dog ved at ændre sig. Som forstad til København var Gentofte i løbet af de første årtier af 1900-tallet vokset ud af sognekommune-størrelsen. Gentofte fik i 1920, som landets første kommune, øget frihed i det kommunale styre, den såkaldte ’Gentoftestatus’. Det betød bl.a., at sognerådsformanden, der begyndte at kalde sig borgmester, kunne modtage et vederlag for sit arbejde, og at der kunne ansættes folk til at hjælpe med kommunens administration. Men først i løbet af 1930’erne begyndte kommunalpolitikerne at få betaling for deres arbejde.
1946: En stilfærdig valgkamp efter krigen
Ved kommunalvalget i marts 1946 var det under et år siden, at Danmark var blevet befriet. Selvom freden havde sænket sig, var valghandlingen dog stadig påvirket. Vælgerne måtte undvære de sædvanlige afstemningssteder på Hellerup Skole og Charlottenlund Palmehave, da de husede internerede tyske flygtninge.
Valgkampen blev i Villabyernes Avis beskrevet som ’et stilfærdigt valg efter krigen selv i det Kommunistiske Parti’. Partiet, der havde været forbudt under besættelsen, fik vind i sejlene i efterkrigstiden og opnåede da også 2.281 stemmer og et enkelt mandat i Gentofte.
I valgmaterialet kan man se, at stabilitet er et centralt emne på tværs af listerne. Derudover slår Liste C sig op på en kommune ’fri for burokratisme’ [sic], mens oppositionen (Radikale Venstre, Retsforbundet og Socialdemokratiet) ønskede flere boliger og badeanstalter.
Der har været mange både nationale og lokale sager og omstændigheder, der har præget det lokale demokrati i Gentofte. Med gennemgangen af disse tre ønsker Gentofte Lokalarkiv alle vælgere i Gentofte et rigtig godt kommunalvalg. ■