Foråret minder os om, at nyt kan spire alle steder – især når mennesker samles om noget, de brænder for. Det frivillige engagement er en bærende kraft i vores foreningsliv, og mange seniorer i Thy bidrager allerede med stor lyst og energi.
En ny undersøgelse fra Faglige Seniorer viser, at næsten seks ud af ti seniorer deltager i frivilligt arbejde, og endnu flere ønsker at være med. Fællesskab, glæde og meningsfulde relationer er de vigtigste drivkræfter.
Når vi gør noget aktivt, noget sammen og noget, der føles vigtigt, styrker det både vores mentale sundhed og følelsen af at høre til. Forskning, blandt andet fra ABC for mental sundhed og VIVE, peger samtidig på, at frivillighed styrker både trivsel
og struktur i hverdagen – noget, der har særlig betydning efter arbejdslivet.
I denne udgave af Gnisten kan du blandt andet læse om bordtennisfællesskabet i Sjørring – et af mange eksempler på, hvordan frivillige fællesskaber skaber aktivitet og livsglæde. Overalt spirer nye initiativer som gåklubber, besøgsvenner, kulturaktiviteter og lokale mødesteder. Her er plads til alle – også dem, der overvejer at tage det første skridt.
Frivillighed giver os noget dybt menneskeligt: Følelsen af at være betydningsfuld.
Thisted Kommune, der er fyldt 65 år, og til andre med et engagement i kommunens ældresektor.
Endelig fremlægges Gnisten på kommunens biblioteker, ældrecentre og i Borgerservice.
VÆR MED
Gnisten modtager gerne div. former for indlæg for optagelse i bladet. Ansvar for rigtighed i disse indlæg påhviler alene indsenderen.
Tilfredse thyboer
Undersøgelse af hjemmeplejen
Side 4
Ildsjælenes stier
Støtteforening har realiseret stisystem
Side 8
Voksende fællesskab
Bordtennis samler seniorer
Side 16
FORSIDEBILLEDE
Michael Max
Modtager du ikke magasinet, så kontakt FK Distribution, som er ansvarlig for omdeling af magasinet. Ring til deres kvalitetsafdeling på telefon 70 10 40 00 (tast 2 for reklamationer).
Blad nummer 1 ud af 3 i 2026.
Vi skal se mulighederne i forandringerne
2026 er nu godt i gang, og det er et år, der på mange måder bliver betydningsfuldt for ældre- og sundhedsområdet. Både nationalt og lokalt befinder vi os ind i en tid, hvor rammerne for velfærd udvikler sig i retning af mere sammenhængende forløb, fleksibilitet og nærhed. Vi ser frem til at gøre en lokal indsats for, at de store ambitioner omsættes til hverdag og handling.
En af de store nationale bevægelser er sundhedsreformen, som kommer til at påvirke samarbejdet mellem egen læge, sygehus og kommune. Formålet med sundhedsreformen er at skabe et mere nært, sammenhængende og ligeværdigt sundhedsvæsen, hvor sundhedstilbuddene kommer tættere på borgerne. Nogle af elementerne i reformen er, at der skal flyttes opgaver fra kommuner til nye regionale sundhedsråd, at der skal være et øget fokus på hjemmebehandling, og at der skal sikres bedre lægedækning i hele landet. Det bliver en vigtig opgave at holde fast i den nære, tværfaglige indsats, som allerede kendetegner vores kommune og region, samtidig med at vi tilpasser os nye strukturer og forventninger.
Samtidig fortsætter arbejdet med at forankre ældrelovens bærende værdier i praksis. De bærende værdier går på selvbestemmelse, tillid og tæt samar-
bejde med pårørende og civilsamfund. Med udsigt til et stigende antal ældre i befolkningen i de kommende år er virkeligheden, at vi har brug for hinanden. Hver for sig kan vi noget, men sammen kan vi meget mere. Vi har allerede taget store skridt bl.a. ved at indføre selvstyrende teams i hjemmeplejen, arbejde med livsglæde og nærvær på plejecentre samt styrket den rehabiliterende indsats. I 2026 skal vi bygge videre: Styrke dialogen med borgere og pårørende, arbejde videre med selvbestemmelse og fleksibilitet, inden for mulighedens rammer, og sikre, at vi fastholder fokus på, at vi efterlever værdierne, når hverdagen er travl.
Velfærdsteknologi vil også spille en endnu større rolle. Digital træning, skærmbesøg i hjemmeplejen, selvbetjeningsløsninger og sensorbleer er eksempler på digitale løsninger, som vel at mærke ikke kan erstatte den menneskelige relation, men som kan give borgere større fleksibilitet, kan styrke kvaliteten og frigive tid hos medarbejderne.
2026 bliver derfor et år med både forandring og muligheder. Jeg glæder mig til at tage næste skridt sammen med alle jer, jeres pårørende, medarbejdere og civilsamfundet.
”Med udsigt til et stigende antal ældre i befolkningen i de kommende år er virkeligheden, at vi har brug for hinanden. Hver for sig kan
vi noget, men sammen kan vi meget mere.”
Tekst Anne Fink, chef for Ældre og Træning
Borgerne er glade for hjemmeplejen
Der er høj tilfredshed blandt borgerne i Thy med den hjemmepleje, som de modtager. I ny landsdækkende undersøgelse ligger Thisted Kommune i top-10.
Tekst og foto Marie Frank Mitchell
85 procent af borgerne i Thisted Kommune er enten ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med den hjælp og pleje, de får af personalet i hjemmeplejen. Det er konklusionen i den første, landsdækkende brugerundersøgelse på hjemmehjælpsområdet herhjemme, som Ældreministeriet har lavet. I den kan man læse at tilfredsheden med hjemmehjælpen i Thisted Kommune er den 10. højeste i hele landet. En hjemmepleje, der i gennemsnit kommer hos godt 800 borgere i Thy hver dag.
Én af dem, som slet ikke er overrasket over konklusionen i den nye undersøgelse, er Morten Lynge. For et år siden mistede han benet pga. komplikationer med forbindelse til den sukkersyge, han lider af.
- Det forandrede mit liv mere, end jeg havde haft fantasi til at forestille mig. Før kunne jeg gå med rollator og køre på min scooter. Men pludselig kunne jeg slet ingenting. Det var voldsomt, fortæller den tidligere frisørmester fra sin kørestol.
Hjælpen er helt afgørende
Det er først på dagen, og sosu-assistent Susanne Maarupgaard Pedersen er på dagens første besøg hos ægteparret i hjemmet i Thisted. Stemningen er glad. Morten er kommet i tøjet og op at sidde i sin elektriske kørestol. Barbermaskinen har været i gang, og nu er der kaffe i krusene på køkkenbordet. Morten Lynge og hustruen Kirsten er meget enige om, at de fire daglige besøg fra hjemmeplejen er årsagen til, at de fortsat kan bo sammen som ægtefolk i eget hjem.
- Efter operationen var det svært, og jeg besøgte også et plejecenter, men der kunne jeg ikke se mig selv… Så jeg er meget taknemmelig over, at jeg kan få den hjælp, jeg har brug for. Det betyder, at vi stadig er her sammen, og jeg har et – godt nok forandret – men et godt liv på trods af min situation. Og vi er trygge ved at være her, siger Morten Lynge.
Omfattende undersøgelse
I alt 123.000 hjemmehjælpsmodta-
gere i hele landet blev inviteret til at deltage i Ældreministeriets tilfredshedsundersøgelse. Ca. 53.000 valgte at være med. Det gør rapporten til det hidtil mest omfattende billede af de ældres tilfredshed.
Blandt de områder, hvor hjemmeplejen i Thy scorer særligt højt, er tryghed ved medarbejderne. Den udtrykker 96%, at de er tilfredse med. Et andet parameter er, om medarbejderne kommer som aftalt og overholder tidspunkterne. På det punkt er 94% tilfredse. Derudover er scoren også høj, når det kommer til oplevelsen af, at der bliver taget hensyn til vaner og ønsker. Her udtrykker 89% tilfredshed. Og selvom leder af hjemmeplejen i Thisted Kommune, Nina Odde, ikke er overrasket over resultatet, så gør den hende glad:
- Det er jo det, vi arbejder for hver dag, så jeg er da både stolt over og glad for, at vi lykkes så godt. Jeg tror bl.a., det skyldes, at vi har et stærkt fokus på netop de nære og daglige opgaver, som har stor betydning for borgernes livskvalitet. Vi arbejder også målrettet med at sikre kontinuiteten - at det er de samme, som kommer i hjemmene og vi prioriterer tid til at udføre opgaverne med ro og respekt. Samtidig har vi dygtige medarbejdere, der er gode til at se det hele menneske og tilpasse hjælpen til den enkeltes behov. Det, tror jeg, i den grad afspejler sig i den høje tilfredshed, siger Nina Odde.
Her kan vi sætte ind Noget af det, undersøgelsen kan bruges til, er bl.a. at få fokus på områder, hvor kommunen kan arbejde med tilfredsheden. I Thisted Kommune fremhæver lederen af hjemmeplejen, at hun gerne ser sin afdeling score endnu højere på kontinuiteten i kommende undersøgelser.
I dag ligger tilfredsheden i forhold til, om brugerne synes, at det er de samme medarbejdere, der kommer hos dem, på 72%. Og selvom det ikke er en lav score, så er der forventninger til, at den kan hæves. Derudover ser Nina Odde også frem til, at der bliver oprettet et borgerpanel/brugerråd,
som skal komme med input til, hvor indsatsen kan forbedres.
Ved køkkenbordet i Thisted medgiver Morten Lynge, at der kommer mange forskellige mennesker i deres hjem, og at det bestemt har været en omvæltning, men han vælger samtidig at se det som en mulighed for at tale med et nyt menneske, og da fleksibilitet - i forhold til den hjælp han har brug for - samtidig er vigtig for ham, så har han forståelse for, at det kan være svært at begrænse nye ansigter.
- Jeg interesserer mig for det menneske, som kommer ind, og jeg oplever meget sjældent, at de viser, at de har travlt. Dét og så en fleksibilitet i forhold til mine ønsker er vigtigere for, at vi sammen kan få det til at fungere, slutter Morten Lynge.
Der vil fremover blive gennemført brugertilfredsundersøgelser skiftevis hvert andet år på hjemmehjælpsområdet og på plejehjem.
Orla har 47 år på cv’et i lokalhistoriens tjeneste
Siden 1979 har Orla Poulsen stået i spidsen for Lokalhistorisk Arkiv. Det er en kompleks opgave, der er i konstant forandring i en foranderlig verden.
I det lille gule hus på J.P. Jacobsens Plads, der engang var hjem for selvsamme, sidder Orla Poulsen og arbejder ved sin computer.
Rundt i lokalet og de tilstødende rum er der et væld af arkivalier, bøger, kartoteker, aviser, magasiner og gamle negativer. Alle er historiske dokumenter og en del af den collage af hændelser og begivenheder, der udgør Thys historie.
Vi er på Lokalhistorisk Arkiv i Thisted. Et arkiv, der har eksisteret siden 1966, og som Orla Poulsen har stået i spidsen for siden 1979.
Orla Poulsen er ved rigtig meget om vores egns historie. Som arkivar på Lokalhistorisk Arkiv er han med til at indsamle, registrere og formidle Thys historie – bl.a. gennem forskningsprojekter og lokalhistoriske værker.
- Lokalhistorie er min store interesse. Det har det altid været, og sådan kan ens arbejde gå hen at blive til ens hobby, fortæller Orla Poulsen.
Han er uddannet historiker fra Århus Universitet. I forlængelse af sit arbejde på arkivet har han været med til at stifte forlaget Knakken, der udgiver en del af de historiske forsknings- og formidlingsprojekter, der bliver udarbejdet om Thy.
For Orla Poulsen har det altid ligget i kortene, at han skulle beskæftige sig med lokalhistorie.
- Jeg kommer fra et hjem, hvor der
blev fortalt mange historier fra byen og egnen i det hele taget. Det er en stor del af min identitet, og jeg har altid været meget interesseret i det nære, fortæller han.
Værner om historien
De mennesker, begivenheder og hændelser, der har haft betydning for Thy, er netop det, Lokalhistorisk Arkiv værner om. Og hvor nogen vil se støvede og måske endda kedelige bøger, ser Orla Poulsen det rene guld. Samlingen af arkivalier på Lokalhistorisk Arkiv har stor værdi for os alle sammen, mener han.
- Det er den historie, vi alle er formet af. Det er vores fundament, og der er værdi i at kende det, man kommer fra. Det er fundamentet for et fælles sprog. Ved at dykke ned i lokalhistorien kan man se nogle sammenhænge, der forklarer de ting, der foregår nu. Ofte kan man endda også få en større forståelse for sig selv som individ, siger han.
Interessen for lokalhistorien deler Orla Poulsen med mange. Foredrag kan sagtens trække 70-80 deltagere, og arkivet modtager mange forskellige henvendelser fra mennesker, der vil have hjælp til at finde materiale.
- Lige nu sidder jeg for eksempel og undersøger, hvad jeg kan finde om en kendt, som skal bruges til et tv-program. Det kan også være personer, der ønsker at kende historien bag et bestemt hus, en slægt eller en lokalitet. Det kan simpelthen være alt, der er foregået i Thy, siger han.
”Det er en stor del af min identitet, og jeg har altid været meget
interesseret i det nære.”
En verden i forandring Igennem årene har Orla Poulsen gennemgået utrolige mængder data. I dag fylder arkivets materiale et magasin på ca. 800 kvadratmeter. I starten blev det hele sat i system med kartotekskort. I dag er det digitale databaser. Orla Poulsen har været med hele vejen, og det er ikke alt, der er blevet nemmere.
- Avisen er jo en fabelagtig lokalhistorisk kilde, som i dag slet ikke er, hvad den har været. Det giver et hul, som man skal finde en vej rundt om, siger Orla Poulsen, der bl.a. har fået et øget fokus på selv at indsamle fortællinger, billeder og videoer fra lokalsamfund.
- Det arbejde bliver understøttet af en masse dygtige, frivillige kræfter, og det er og bliver en vigtig brik i at få indsamlet vores historie i fremtiden, siger han.
Spurgt til, hvordan han tror, arkivet vil blive båret frem, når han en dag ikke kan varetage opgaven mere, svarer Orla Poulsen.
- Det er klart, at det bliver noget andet, hvis der kommer en 25-årig uden lokalkendskab. Men måske har den næste generation et nyt blik på lokalhistorien, der er interessant. Det tror jeg ikke, man skal være så bange for, siger han.
Tekst Katrine Holler
Foto Michael Max
Ildsjæle har skabt nyt stiforløb i Thy
Det er lykkedes Støtteforeningen Tingstrup Sø at få realiseret et stisystem, der skaber en ny grøn forbindelse.
I Thy er der mange, der elsker at gå eller løbe i vores flotte landskab og natur. Og nu er der en ny rute, thyboerne kan kaste sig over. Støtteforeningen Tingstrup Sø har i samarbejde med lokale lodsejere og Thisted Kommune fået etableret et nyt stisystem, der forbinder Thisted midtby med Baun Plantage.
Stisystemet, der har fået navnet Den Grønne Løber, starter ved Store Torv. Strækningen er 5,7 kilometer lang med mulighed for at putte yderligere to kilometer på med en afmærket rundtur i plantagen. Ruten er mærket op med piktogrammer og retningspile hele vejen.
To af dem, der har været med fra projektets begyndelse, er Frede Østergaard og Mikael Hilligsøe, der er henholdsvis formand og næstformand i Støtteforeningen Tingstrup Sø.
- Det er blevet supergodt, og det har været med til at løfte hele området. Jeg kan stå og kigge ud over stiforløbet fra mit hus og se, hvor mange der rent faktisk bruger det, og det er jo hundredvis hver dag. Det skaber da en stolthed over det, vi har været med til, siger Frede Østergaard, der glædeligt har brugt frivillige timer på projektet.
- Jeg kan godt lide frivilligt arbejde, fordi du møder nogle glade mennesker, der er taknemmelige for, at man gør noget for lokalsamfundet. Og så holder det ens hjerneceller i gang, når man er gået på pension, som jeg er, siger han.
Den Grønne Løber fungerer som en ny, grøn
Tekst Katrine Holler
Foto Michael Max
adgangsvej til og fra Thisted, og det har været en stor drivkraft i projektet for Mikael Hilligsøe, der selv elsker at løbe ture i naturen:
- Det er en meget afvekslende rute med både by og forskelligartet natur og landskaber, og så synes jeg, det er interessant, at den løber igennem et område, som ikke var lettilgængeligt før. For mange vil det være en helt ny oplevelse at komme ud af byen ad den her vej, siger han.
Samarbejde gør en forskel
Det er Støtteforeningen Tingstrup Sø, der har taget teten på at føre idéen om Den Grønne Løber ud i livet. Deres bidrag til projektet har bl.a. været at sikre en del af finansieringen via donationer og fondsansøgninger, undersøgt mulighederne og etableret samarbejder med lodsejerne. Kommunen er gået ind i projektet med medfinansiering, myndighedsarbejde, håndtering af anlægsprocessen og vedligehold.
Dermed er Den Grønne Løber er et rigtig godt eksempel på, hvor langt man kan komme, hvis der er frivillige kræfter, der gerne vil gøre en indsats for sit lokalområde. Det fortæller Kim Daniel Larsen, der er chef for Plan og Miljø i Thisted Kommune.
- Vi har begrænsede midler til lokale udviklings-
projekter, men når der er en forening, som vi ser i tilfældet her, der gør så stor en indsats, så giver det os langt større mulighed for at gå med ind i projektet. Det gør altså en verden til forskel, at det ikke blot er et ønske, som man forventer, kommunen realiserer på egen hånd, siger han.
Og selvom Den Grønne Løber nu strækker sig over hele 5,7 kilometer, så stopper ambitionerne hos de frivillige ildsjæle faktisk ikke her. På sigt er det planen, at den grønne løber skal fortsætte hele vejen til Klitmøller, så man har en rekreativ rute mellem fjord og hav.
- Den etape, vi har etableret nu, er en stor milepæl for os, som får os et langt stykke af vejen, men vi har mod på mere, og vi fortsætter vores arbejde, siger Frede Østergaard.
Udover Thisted Kommune har Sparekassen Thy Fonden, Friluftsrådet og Nordea-fonden også givet penge til projektet. Støtteforeningen Tingstrup Sø har desuden fået en stor donation fra den nu afdøde gårdejer Anders Gregersen, der har haft stor betydning for realiseringen af projektet.
Fra badmintonspiller til formand
Tekst Steen Stoltenberg, fmd. For Ældre-/Seniorrådet
Hvad har badminton og Ældre-/Seniorrådet med hinanden at gøre? Umiddelbart intet, men alligevel faldt spørgsmålet: ”Kunne du tænke dig at stille op som kandidat? Vi søger nogle ”yngre ældre” til rådet?”
En af dem, der blev spurgt, var mig: 69 år. Det var under kaffen i Thy Hallen til Seniormotion efter badminton, at Eskild Boeskov, rådets daværende formand, var på jagt efter nye kandidater.
På den måde blev jeg introduceret til arbejdet i Thisted Kommune. Et par uger senere sagde jeg ”Ja tak”. ”Vi tænker, du kunne være det råds nye formand?”. Ny betænkningstid: ”Hvorfor ikke?”
En gang imellem skal man turde udfordre sig selv – komme ud af comfortzonen. Tiden til det var der jo – jeg skulle ikke længere arrangere Thy Cup. Og siden er det ellers gået stærkt.
I skrivende stund har vi netop afviklet vores 2. rådsmøde. Der er rigtig mange emner og områder, man skal sætte sig ind i – og en hel del læsestof og mødeaktiviteter.
Forude venter en masse spændende arbejde – og så er det helt fantastisk at møde en masse dejlige udvalgsmedlemmer, der med mange forskellige baggrunde/kompetencer – og godt - humør har lyst til at gøre en forskel. Alt dette dygtigt sekunderet af forvaltningen med ældrechef Anne Fink i spidsen.
Udover at have kigget på en hel del vedtægter, forretningsorden m.v., er rådet bl.a. blevet introduceret til den nye sundhedsreform. Den vil bl.a. betyde, at en lang række funktioner og ansvarsområder overflyttes til regionen, i samarbejde med kommunerne, for at sikre et mere sammenhængende og ensartet borger-/ patientnært tilbud. Mere om det, når den endelige reform vedtages.
Vi har også mødt det nye tværgående ældre-/ seniorudvalg - Limfjorden og Træning & Ældre. Flere af rådets kontaktpersoner har allerede
været på et eller flere besøg på plejecentrene og melder tilbage om masser af engagement, skønne aktiviteter – men også om nogle af de udfordringer, man står med.
Mens vi lige nu afventer, at det politiske arbejde for alvor kommer i gang, så har vi allerede kigget på nedenstående, som vi vil følge op på, fx: Renoveringen af Store Torv, mulig genåbning af offentlige toiletter, beredskabsplaner, hospice, nedskæringer i bl.a. kørslen til plejecentrenes aktiviteter, madordning, kommunikation m.v.
Og til info: Ældre-/Seniorrådets funktion er rådgivende. Det betyder, vi ikke behandler personsager. Evt. konflikter, klager m.v. bedes forsøgt løst lokalt – hvis ikke lykkes, så skal henvendelsen gå videre til kommunens ældrechef.
Jeg ser med spænding og glæde frem til det kommende arbejde.
For kontakt til Ældre-/Seniorrådet kontakt formand Steen Stoltenberg på tlf. 2123 12 48, e-mail: steenstoltenberg@privat.dk
Aftale for flere almene seniorbofællesskaber
Regeringens nye boligaftale skal få kommunerne til at etablere flere almene seniorbofællesskaber.
Regeringen lavede i december 2025 et boligforlig, der skal fremme opførelse af almene seniorbofællesskaber. Der er afsat 500 mio. kr. til perioden 2026–2029, fordelt ligeligt på de fire år. Med aftalen reduceres kommunernes grundbeløb ved opførelse af seniorbofællesskaber i perioden til kun 1/3 af det normale, altså kan man i princippet for samme beløb få tre gange så mange boliger som forudsat ved budgetlægningen. Det, synes vi i Ældre-/Seniorrådet, er godt nyt.
Boligen er nøgle til ældrevenligt samfund
Undersøgelser viser, at op mod 100.000 ældre over 65 år lever med ensomhed tæt inde på livet i hverdagen, og fordi andelen af ældre i befolkningen stiger markant, kan det tal risikere at vokse. I 2040 vil hver fjerde dansker være over 65 år, og det ændrer, hvilke typer af boliger der er behov for og efterspørgsel på.
Der er mange steder, hvor ældre sidder fast i en stor bolig uden mulighed for at flytte til noget andet i lokalsamfundet. Fordi den anden og mindre bolig
simpelthen ikke findes medmindre man flytter langt væk fra venner og netværk.
Fællesskabet giver tryghed
For mange er bofællesskabet en løsning med fællesskab og tryghed tæt på. I 2016 var der blot 230 seniorbofællesskaber i Danmark – det tal er nu steget til 444. Og nu har regeringen altså afsat en halv milliard kroner til at få bygget endnu flere. Det er positivt, for der er mange ældre på venteliste til de bofællesskaber, der findes i dag. En undersøgelse blandt seniorbofællesskaber fra 2020 viser, at der i gennemsnit står 34 personer på venteliste hos hvert bofællesskab.
Nye evalueringer af en række eksisterende seniorbofællesskaber i Danmark viser, at størstedelen af beboerne oplever bedre sociale relationer, som giver en betydelig positiv effekt på den samlede opfattelse af personlig livskvalitet. Uanset alder, helbred og socioøkonomiske forhold.
Så derfor er det positivt, at regeringen nu har afsat 500 mio. kr. til perioden 2026-2029, fordelt ligeligt på de fire år. Pengene skal give kommuner og boligorganisationer mulighed for at opføre flere almene seniorbofællesskaber rundt om i landet. Vi håber, det sker i Thisted Kommune.
Tekst Bente Homann Foto Realdania
Aktivkomiteernes arrangementer for ældre
På alle 14 plejecentre i Thisted Kommune findes en aktivkomité, som er bemandet af frivillige kræfter. De laver aktiviteter og arrangementer for lokalområdets ældre borgere og beboere på ældrecentret.
Hold øje med opslagstavlen på dit ældrecenter, og bliv en del af det gode og sjove fællesskab på stedet.
Der kan være behov for tilmelding, og det kan også være, at der er en egenbetaling ved deltagelse. Tjek med dit ældrecenter, hvis du er i tvivl om noget.
Sct. Thøgersgaard
Prins Buris Vej 2, 7770 Vestervig
25/3: Generalforsamling i Aktiv Komiteen.
14/4: Banko
15/4: Påskefrokost m. musik
7/5: Danseeftermiddag
18/6: Musik i haven + grill
Kløvermarken
Solsikkevej 43, 7752 Snedsted
Tirsdage, formiddag: Stolegymnastik og samvær for 60+, Tirsdagsklub m. aktiviteter Onsdage, eftermiddag: Strikkeklub for pensionister Onsdage, aften: Strikke- og håndarbejdsklub for yngre Torsdage, formiddag: Torsdagsklub.
27/5 musik ved Lasse og Mads 11/6 Torsdagshygge, koncert m. Jeanette Ulrikkeholm
23/6: Skt. Hans fest
Dragsbækcentret
Simons Bakke 37, 7700 Thisted
19/3: Tøjfremvisning
26/3: Seniororkester
9/4: Påskefrokost m musik
16/4: Musik v. Kristian
Mogensen
23/4: Banko
30/4: Michael og Mogens
7/5: Merethe
21/5: Temafest
28/5: Bustur
4/6: Thy Landia
11/6: Den glade Thybo
18/6: Jordbær tur
25/6: Banko
Solgården
Solgårdsvej 14, 7700 Thisted
Mandage: Mandagsklub 9.3011.30
Tirsdage: Strikkeklub 14-16
Sidste mandag i måneden: banko kl. 1900
15/4: Thy og Thybomål m. Inger og Birthe
29/4: Koncert m. Mads og Lasse
6/5: Forårsfest m. spisning
17/: Koncert m. Mads og Lasse
Fyrglimt
Fyrglimt 2, 7730 Hanstholm
Første tirsdag i hver måned: Banko.
Sidste onsdag i hver måned: Sildebord.
Øvrige arrangementer kan ses på Facebook.
For træning med Aktivkomiteens motionsgruppe, kontakt Frida på telf.: 6068 1462.
Friplejehjemmet
Kastaniegården
Hovedgaden 8, 7752 Snedsted
Første torsdag i hver måned: Banko. Anden tirsdag i hver måned: Banko
For plejecentrene Klitrosen, Trye, Fjordglimt, og Friplejehjemmet
Bedsted henvises der til de enkelte centre for program og aktuelle datoer.
I tyve år har vi
våget i Thy
Gennem 20 år har frivillige i Thisted og Hanstholm sørget for menneskelig støtte i livets allersidste fase.
I år markeres et vigtigt jubilæum: Det er nemlig 20 år siden, at Ældresagens lokale Vågetjeneste blev etableret af en gruppe frivillige i De Frivilliges Hus i Thisted, som under ledelse af Anne Diemer tog initiativet tilbage i 2006. Siden da har tjenesten været en tryg håndsrækning til både døende og deres pårørende, og har den udviklet sig til en stærk og dedikeret frivilligindsats i lokalområdet.
Vågetjenestens arbejde bygger på tre centrale formål. Først og fremmest tilbyder de frivillige at sidde hos døende, som ellers ville være alene i livets sidste fase. Derudover yder de aflastning og støtte til pårørende, der til daglig passer et familiemedlem med kronisk sygdom. Endelig arbejder Vågetjenesten for at fremme kendskabet til døden og døendes behov gennem foredrag, kurser og dialog.
Alle, der oplever et behov for støtte, kan døgnet rundt kontakte vågetelefonen på 4219 0007. De frivillige rykker ud til både private hjem, plejecentre og sygehuset – alt efter hvor behovet er, og hvad de pårørende ønsker. Fælles for alle vågere er, at de er mennesker med overskud,
Tekst Margith Gravesen, aktivitetsleder, Vågetjenesten Thisted Foto Colorbox
nærvær og vilje til at gøre en forskel i en af livets mest sårbare situationer.
Vågerne modtager undervisning og faglig vejledning, og de arbejder ud fra klare etiske rammer: De har tavshedspligt, respekterer altid det enkelte menneskes livssyn og tager hverken imod gaver eller løn. De udfører heller ikke pleje- eller praktiske opgaver – deres opgave er at være til stede med ro, omsorg og medmenneskelighed.
Vågetjenestens motto er enkelt, men stærkt: Ingen skal dø alene – medmindre de selv ønsker det.
Der er altid brug for nye frivillige. En våger sidder typisk 3-4 timer ad gangen hos en døende, enten for at aflaste pårørende eller for at sikre, at ingen behøver forlade livet uden selskab. Det eneste, det kræver, er tid, nærvær og evnen til at sætte sig selv til side i øjeblikket. Til gengæld får man en meningsfuld opgave, et stærkt fællesskab og en dybere indsigt i sig selv og livets sidste fase.
Læs mere på ÆldreSagen Thisted Hanstholms hjemmeside, hvis du vil vide mere. Det nye råd. Øverst fra venstre: Steen Stoltenberg, Ole Christensen, Eskild Boeskov, Bente Homann, Anne Diemer Kjær Larsen, Carl Christian Larsen. Forrest fra venstre: Irene Pedersen, Anne Marie Hansen, Dorte Overgaard, Jens Otto Nystrup, Dorte Møller Petersen.
Mødesteder
modarbejder ensomhed
I Thy er der to mødesteder for synshandicappede. Her arbejder de for samvær og fællesskab i en svær situation.
- Ensomheden er den blindes værste fjende, og man kommer nemt til at sidde hjemme og isolere sig.
Ordene kommer fra en, som ved, hvad hun taler om. Agnete Odgaard-Jensen fra Hurup er helt blind. Det blev hun pludseligt som 25-årig på grund af diabetes. Det er nu over 50 år siden.
Siden dengang har hun delt sine erfaringer og arbejdet målrettet og ihærdigt på at være en stemme for blinde. Bl.a. gennem 30 år som informatør i Dansk Blindesamfund, hvor hun også sidder i bestyrelsen.
Mødes hver anden uge
I alt har hun været med til at starte syv mødesteder rundt i landet for målgruppen – herunder de to i Thy, og i dag står hun stadig i spidsen for ”Hønsegården”, som stedet hedder
i Hurup. De holder til på plejecenter Åbakken og mødes hver anden mandag eftermiddag til kaffe, snak og ofte også en planlagt aktivitet som et foredrag, musik, højtlæsning eller lignende. I Thisted lægger Dragsbækcentret lokaler til ”Firkløveret”, som det hedder på de kanter. Her mødes de hver anden tirsdag. De to steder er et tilbud til alle, der har synsbesvær.
- Vi lægger vægt på sammenholdet og sørger for, at der er en aktivitet ved møderne, for det vil de fleste gerne. Men det er svært at miste sit syn, og derfor handler vores mødesteder først og fremmest om at skabe et fællesskab, hvor man kan være sammen med andre, fortælle Agnete Odgaard-Jensen.
Mødet med ligesindede
Denne mandag eftermiddag i Hurup er der dukket 16 svagtseende op.
En af dem, der ser bedst, skænker kaffen og sørger for smurte boller på tallerkenerne. Nogen har haft dårligt syn længe. Andre er først i gang med at vænne sig til tilværelsen som svagtseende. Men det er rart at mødes med andre i samme situation, fortæller de samstemmende.
- Den røde tråd på vores mødesteder er, at vi gerne vil, at folk kan fortsætte med at se glæde ved det, som de fortsat kan - i stedet for at ærgre sig over det, de har mistet. Min egen filosofi blev hurtigt, at det ikke er synet, der afgør, om jeg har et godt liv, det er livssynet, siger Agnete Odgaard-Jensen om det, der fortsat driver hendes eget engagement i det frivillige arbejde med mødestederne.
Vil du med i et af fællesskaberne, så kontakt Agnete Odgaard-Jensen på tlf. 51 77 24 09 eller e-mail: odgaard@soldrys.dk
Tekst & foto Marie Frank Mitchell
Få en aktiv sommer i Thy
Som noget nyt kommer der i år et katalog med foreningsaktiviteter hen over sommeren for seniorer, og du kan godt begynde at glæde dig.
Måske du skal prøve bordtennis, et spil kroket, en svingom eller en omgang stolegymnastik, når det bliver sommer i Thy?
Der har i flere år eksisteret et katalog for børn og unge fyldt med sommerferieaktiviteter i Thisted Kommune. Nu følger Træning og Rehabilitering i samarbejde med Fritid så trop med et katalog med aktiviteter hen over hele sommeren for seniorer.
- Ofte holder aktiviteter for seniorer pause hen over sommeren, fordi de frivillige får travlt med ferieture, sommerhus eller have, men vi ved, at mange seniorer faktisk rigtig gerne vil afsted til aktiviteter - også i de måneder. Vi har så mange fantastiske folkeoplysende foreninger i Thy, som kan utroligt meget. Derfor fik vi ideen til at samle alle de aktiviteter til seniorer, som foreningerne vil byde ind med i et katalog, og så kan man melde sig til, siger Tanja Krogh Bilgram, der er brobygger i Træning og Rehabilitering og tovholder på det nye initiativ.
Hun fortæller, at opbakningen til ideen med sommeraktiviteter er stor. Alle foreninger er blevet inviteret med ombord, og forventningen er, at op mod 20 er klar med tilbud til kommunens seniorer i det katalog, som ventes at ligge klar omkring påske.
- De bestemmer helt selv, hvad og hvordan de tilrettelægger deres aktivitet, og så får de folkeoplysende foreninger et tilskud fra Fritid afhængigt af antal timer. Vi håber, at Thys seniorer så omvendt vil tage muligheden til sig og være nysgerrige på at prøve noget forskelligt. At de vil se det som en chance for at holde sig i gang hen over
sommeren – også selvom det måske ikke lige er en aktivitet, de ellers plejer at deltage i, siger Tanja Krogh Bilgram.
Kataloget vil blive omdelt til de deltagende foreninger, biblioteker og haller i Thisted Kommune. Du vil også kunne finde det på www.fritældreliv.dk fra uge 13.
Sol, Sommer & Seniorer
Sommeraktiviteter for seniorer
Uge 28 til 33 2026
Fuld fart over feltet i bordtennisklubben
Blandingen af sport og socialt fællesskab har sendt seniorafdelingen i Sjørring Bordtennisklub mod medlemsrekord. Aldrig har så mange mødtes om de blå borde – og her er plads til flere.
Tekst & tekst Marie Frank Mitchell
For fem år siden stod der kun seks mand og sendte de små hvide bolde hen over nettet tirsdag formiddag. Seniorafdelingen i bordtennisklubben i Sjørringhallen var mildest talt i knæ ovenpå en Corona-pandemi, hvor ingen måtte mødes om noget. Formiddagsholdet blev lukket, men meget har ændret sig siden da. Nu vrimler det nemlig med bordtennisglade seniorer i klubben, og der er kørt 17 borde frem til træningen på en helt almindelig vinter-tirsdag.
- Det er skønt at opleve de her formiddage fyldt med aktivitet i hallen. Nogle har spillet i mange år. Andre er nye i sporten, men der er plads til alle niveauer, og vi organiserer det, så man får udfordring på det niveau, man er på, fortæller Peter Bak-Jensen, formand for Sjørring Bordtennisklub, bordtennisspiller gennem 53 år og selv nylig erklæret pensionist.
Største gruppe i klubben
Seniorafdelingen er i dag bordtennisklubbens største. Ved Thy Awards i januar var de nomineret til prisen som Årets Forening. Blandt andet på baggrund af senior-succesen. Ældste mand på gulvet i dag er 87 år. Han hedder Knud og kom med for seks måneder siden.
- Da var det 70 år siden, jeg sidst havde spillet bordtennis, fortæller han grinende. Dagsformen vidner om, at han bestemt ikke har glemt, hvordan man gør, men så er der andre udfordringer:
- Jeg er blind på det ene øje, men det går alligevel, og det er stadig sjovt, siger han.
Kombination af hygge og sport
Én af dem, som har spillet en stor rolle i, at foreningen i Sjørring nu kan mønstre 35 medlemmer på 60+, er Lejf Brogaard. Selv habil bordtennisspiller og fungerende instruktør i den første af de to tirsdagstimer, hvor der bliver øvet forskellige skud og teknikker ved bordene.
- Det har jo spredt sig, at vi både træner, så man bliver bedre, at vi har det sjovt, og at vi går til den, når vi spiller. Det mener vi, er den rette kombination, hvor der er noget at komme efter for flere. Og vi er da stolte af at have medlemmer så langt væk fra som både Hanstholm og Nykøbing, siger Leif Brogaard.
- Ja, vi er her, både fordi det er sjovt, men også for at få motion, fortæller Hanne, Jette, Margit og Birte over kaffen, der bliver drukket i en fælles pause midtvejs i de to timers bordtennis.
De fire tæller cirka halvdelen af foreningens kvindelige senior-medlemmer. Nogle har været med flere sæsoner. En er ret ny, men alle prioriterer nu tirsdag formiddag i hallen.
Godt for både hoved og krop
Mens spillerne griner over et skævt skud, nikker anerkendende af en velplaceret bold eller sukker over en tabt duel, står det klart, at oplevelserne ved bordet rækker langt ud over hallens fire vægge. Sidste år afviklede klubben i samarbejde med den lokale Parkinson-forening to aktivitetsdage for Parkinsons ramte og deres pårørende. Bordtennis kan nemlig noget særligt for hjernen. I de nyeste danske undersøgelser på området fortæller ældre spillere om bedre søvn, færre smerter og et stærkt socialt fællesskab.
Sidste år dokumenterede Idrættens Analyseinstitut og Bordtennis Danmark med en omfattende forundersøgelse blandt 1.200 danske seniorspillere 60+, at ældre spillere ikke blot forbedrer deres fysiske form, men også oplever markante mentale og sociale fordele ved sporten. Særligt personer med langvarig sygdom berettede om gevinster og et reduceret behov for hjælp i hverdagen. Samtidig fremhævede undersøgelsens deltagere, at spillet havde betydning for deres humør, livskvalitet og muligheden for at indgå i et stærkt fællesskab – hele 71 % oplevede et socialt løft gennem bordtennisfællesskabet.
Det interessante er derudover, at de danske resultater er i tråd med forskning fra udlandet. Internationale studier viser nemlig de samme mønstre: Bordtennis styrker hjernens funktioner, forbedrer balance- og reaktionsevne og er endda set til at kunne bremse kognitiv tilbagegang hos ældre og personer med demens eller Parkinsons sygdom.
- Det, synes vi, er spændende viden, og det passer alt sammen godt med det, vi selv oplever blandt vores medlemmer. Du kan sagtens få pulsen op, men du undgår en direkte fysisk kontakt, hvor du kan komme til skade. Det gør også sporten tiltalende for den ældre målgruppe, siger Peter Bak Jensen.
I hallen er time to af tirsdags-formiddagen gået i gang. Nu spiller de om point, og der bliver givet kamp til stregen hele vejen rundt.
Hvordan kan og må du hjælpe digitalt?
Mange har i dag brug for en digital håndsrækning. Er du én af dem, der gerne vil hjælpe, så kan du her få en række ideer til, hvordan du kan gøre det.
Fuldmagt til digital selvbetjening
Den, du skal hjælpe, kan give dig fuldmagt til mange af de offentlige selvbetjeninger gennem løsningen Digital Fuldmagt. Den finder du på borger.dk. I Digital Fuldmagt kan den, du hjælper, enten underskrive fuldmagten digitalt med MitID eller på papir. Borgerservice kan vejlede i, hvordan du opretter og bruger Digital Fuldmagt.
Fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden. Det kan blive relevant, hvis den, du hjælper, bliver syg eller mentalt svækket og mister evnen til at tage vare på sine forhold. Den skal oprettes, mens den, du hjælper, kan forstå og overskue konsekvenserne af at afgive en fremtidsfuldmagt. En advokat kan hjælpe med udarbejdelsen af en fremtidsfuldmagt. Selve ikraftsættelsen sker først, hvis det bliver nødvendigt - og da er det Familieretshuset, der behandler ansøgningen.
Læse-skrive adgang til digital post
Med en læseadgang kan du nemt læse den post, som fx et familiemedlem modtager fra offentlige myndigheder. Du kan logge ind i din egen digitale post og anmode om læseadgang hos den, du hjælper. Derefter skal vedkommende acceptere anmodningen. Derudover er det muligt at få skriveadgang, hvis du skal kunne håndtere digitalpost på andres vegne. Skriveadgang giver dig mulighed for at besvare breve fra offentlige myndigheder. Borgerservice kan vejlede i, hvordan du opretter og bruger både læse- og skriveadgang.
Hjælp til MitID
Du må gerne hjælpe en anden med at anvende MitID, men MitID er personligt, og derfor må du ikke bruge en anden persons kode, MitID app, kodeviser eller kodeoplæser. Du skal derfor kigge væk, når den, du hjælper, indtaster de informationer. Det er ikke muligt at få fuldmagt til at anvende en andens MitID. Hvis den du hjælper, ikke selv kan, så skal vedkomne ikke have MitID.
Når det digitale ikke er en mulighed Hvis den, du hjælper, af forskellige årsager ikke kan være digital, er der hjælp at hente. Vedkommende kan blive fritaget for at modtage Digital Post fra det offentlige. Det betyder, at man i stedet får sine breve med almindelig post. Borgere kan blive fritaget, hvis de fx har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, ikke har adgang til computer, ikke taler dansk, eller har problemer med at få MitID. Man kan også blive fritaget, hvis man bor et sted uden internet.
Thisted Kommune
Mod på mere træning
Det er langtfra første gang, at Ulla Boysen stiger op på det særlige løbebånd i Thy Hallen, men det er ret nyt, at hun nu gør det uden én fysioterapeut ved siden af sig, som i sit 12-ugers genoptræningsforløb.
- Træningen her gør en verden til forskel for mig. Den betyder, at jeg kan gå. Og det er jo smart med et klippekort, hvor jeg så selv kan booke træningstid, når det passer mig, fortæller Ulla Boysen fra Hanstholm, idet hun sætter gang i AlterG maskinen. Den vender vi tilbage til om lidt.
Brobyggere skaber kontakt
Ulla er nemlig blot en af stadigt flere, som træner videre, når genoptræningsforløbet er slut. Gennem kontakt til foreningerne får kommunens brobyggere ofte skabt forbindelse mellem tilbud og de borgere, genoptræningen er i kontakt med.
- Vi kan se, at det betyder noget for brugerne, når vi kan hjælpe med at skabe en adgang til en aktivitet eller et træningstilbud. Nogle gange tager vi med ud. Andre gange er det nok, at vi kan anvise muligheder, men det glæder os, at det gør en forskel, at vi er med til at bane vejen, siger Tina Bach Thomsen, der er leder af Træning og Rehabilitering i Thisted Kommune.
Vil være selvhjulpen
Som for Ulla Boysen er det ofte ønsket om at være så selvhjulpen som overhovedet muligt, der motiverer til at fortsætte i en forening eller i et motionscenter efter genoptræning.
- Det betyder meget for min livskvalitet, at jeg kan gøre de ting, jeg har lyst til. Der er en stor frihed i at kunne tingene selv. Det bliver man bevidst om, når man pludselig prøver ikke at kunne det, siger hun.
Fra stort set ikke at kunne gå og kun være i stand til at komme omkring støttet til en rollator tilbage i foråret, er den 64-årige seniorpensionist nu oppe på 4.000 skridt om dagen. Takket være genoptræning, varmtvandssvømning og AlterG-båndet, der er et løbebånd udviklet af den amerikanske rumforskningsagentur NASA. Det giver brugeren mulighed for at gå eller løbe med helt ned til 20 procent af kropsvægten. Og Ulla Boyen elsker sin genfundne gå-form.
- Det er helt fantastisk. Jeg er hofteopereret og har oveni fået konstateret sklerose, så det kan være svært at få gang i kroppen, men på løbebåndet her kan jeg få pulsen op, uden at det gør ondt, og nu går jeg uden rollator, siger hun.
Stadig flere borgere vælger at træne videre efter kommunale genoptræningsforløb.
Bl.a. brobygning er med til at hjælpe dem godt i gang.
Tekst & foto Marie Frank Mitchell
Sangen giver luft
til livet
Korsang er kilde til velvære og sundhed. I Thy er der rig mulighed for at bruge stemmebåndet sammen med andre. Til gavn for både den mentale og fysiske sundhed. Vi tog med til lungekor.
- I gør det helt rigtigt, når I hoster så godt!
Ikke normalt de roser, du hører til korundervisning, men mandag eftermiddag på musikskolen i Thisted er ”hostesymfonien”, som underviser Karin Bunk Kudsk kalder den, en særlig velkommen gæst.
- Den er udtryk for, at deltagerne bruger deres lunger, og at de presser dem, når de trækker vejret for at synge. Det er god træning. Vi begynder hver kortime med åndedrætsøvelser og et systematisk arbejde med udånding, åndedrætskontrol og brug af mellemgulvet. Og så synger vi, siger hun om lungekoret, der er åbent for alle, men fortrinsvis består af deltagere, som er lungeudfordret på den ene eller den anden måde.
Og der er ikke kun evidens for, at sang rent faktisk kan give bedre kontrol over ånde-nød og gøre det lettere at trække vejret i hverdagen. Den nyeste forskning fra Aalborg Universitet viser, at korsang også har positiv effekt for andre sygdomsgrupper. I en mindre undersøgelse med 17 personer med demens oplevede deltagerne fx tydelige forbedringer i deres kropslige tænkning efter hver korprøve. Kropslig tænkning betyder ganske enkelt, at kroppen hjælper hjernen med at tænke og forstå. Når vi be-
Tekst og foto Marie Frank Mitchell
væger os, synger, følger en rytme eller bruger vores sanser, så bliver hjernen bedre til at holde fokus, huske og være til stede. Man kan sige, at kroppen og hjernen arbejder sammen som et makkerpar.
Undersøgelsen viste også, at særligt dem med moderat til svær demens oplevede disse forbedringer. Det betyder, at sangen hjalp dem med at mærke deres følelser, finde ord, udvise empati og opleve mening.
Mange muligheder
Lungekoret er blot ét af Musikog Kulturskolens tilbud om sang til thyboer i alle aldre. Man kan fx være en del af “Small Stars” børnekoret i Hurup. ”Synge dig Glad” og gå til ”Herresang” i Thisted el-
ler tage med til morgensang på biblioteket i Thisted den første torsdag formiddag i hver måned. Og i løbet af i år skal der, med penge fra Bornerup-fonden, udrulles i alt 78 koncerter på de kommunale plejehjem.
- Vi står efterhånden på et ganske solidt fundament af forskning om, at sang i kor kan mere end blot løfte humøret i øjeblikket. Det kan også styrke både mental sundhed, sociale bånd og flere af hjernens centrale funktioner, særligt hos ældre. Så i en tid, hvor mental trivsel fylder mere og mere, peger forskningen på korsang som en af de mest tilgængelige og veldokumenterede aktiviteter til at holde både hjerne og humør i form. Korsangen fungerer som et frirum, hvor man træder ud af hverdagens bekymringer og ind i et fællesskab, der både støtter og inspirerer. Det, synes vi, er vigtigt at være med til at underbygge, siger Dina Skriver Frost, leder af Musik- og Kulturskolen i Thisted Kommune.
Sang kan noget særligt Institutionen Sangens Hus fremhæver, at sangens styrke ligger i dens tilgængelighed og naturlighed. Hvor mange kan have svært ved at motivere sig til traditionel sundhedstræning, opleves sang som en mere lystbetonet og intuitiv vej til trivsel. Ikke mindst for seniorer, der måske kæmper med kroniske sygdomme eller manglende energi, kan sang være
Gevinster ved korsang
Bedre vejrtrækning og kropsholdning.
Styrket mental sundhed.
Socialt fællesskab og sammenhold. Øget energi og positivt selvbillede.
Kilde: Videncenter for Sang
en mild og meningsfuld indgang til sundhed. Sammen med Videncenter for Sang peger Sangens Hus ligefrem på, at korsangens struktur – opvarmning, stemmeøvelser, koncentration, åndedræt og tætte samspil – gør den særligt egnet til at skabe målrettede helbreds- og trivselsmæssige gevinster.
I Kultursalen på Musikskolen er deltagerne i dagens lungekor da også kollektivt enige i, at det at synge gør dem virkelig godt:
- Det hjælper virkeligt. Jeg får mere luft og mere udholdenhed på lungefunktionen, siger Marina Mehlsen,der lever med en lungesygdom.
Og Anne Merete Bro er helt enig: - Øvelserne lærer os at trække vejret helt ned i maven, og også hvordan vi kan spare på luften, og så er de mange forskellige sange med til at gøre os bevidste om, hvordan vi kan bruge den luft, vi har. Og så kan man bare ikke være sur, når man synger. Jeg går altid glad, nynnende og opløftet herfra, siger hun.
Der er i øvrigt plads til flere i koret, som altid er åbent for nye tilmeldinger. Man betaler kun fra den dato, man starter, så det er aldrig for sent at komme med.
K R Y D S O R D
Vindere af sidste krydsord
1. præmie a’ 250,- kr: Inga Andersen, Thisted
2. præmie a’ 150,- kr: Ernst Kristiansen, Thisted
3. præmie a’ 100,- kr: Svend Erik Bjørndal, Hurup
Næste udfordring
Indsættes på vindernes NEM-konto.
Næste løsning skal afleveres senest 15. maj 2026. Husk altid at skrive kodeord, navn og adresse. Du kan aflevere din løsning i Sognets Dagligstue, Storegade 1 i Thisted. Eller sende din løsning til Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted. Att. Ledelsessekretariatet/Kommunikation. Du kan også sende din løsning på en mail til kommunikation@thisted.dk
Drømme om forår
Vi pakker vinteren sammen og folder foråret ud. Forude venter læsestunder og plads til både de store og små dagdrømme. Biblioteket i Thy giver dig her tre meget forskellige bud på dagdrømmelæsning til foråret.
Drømmen om en fredelig revolution - genbesøgt
Fortællingen om en gruppe unges hemmelige arbejde og plan om at gennemføre en socialistisk revolution i Danmark på fredelig vis i 1970’erne. Reimer Bo Christensen mødte gruppen dengang som journalistelev, og 50 år senere genbesøger han dem til en snak om de idéer og drømme, der gennemsyrede deres liv. Læs den intense fortælling om aktivisme og antiautoritet set gennem de samme øjne, men med både nutidens og fortidens briller på – og oplev forfatteren selv, når han gæster Plantagehuset tirsdag d. 12. maj til en snak om bogen.
Drømmefabrikken – da revolutionen kom til Jylland. Lindhardt og Ringhof. 295 sider.
Drømmen om at løbe - også for ikke-løbere
Om du er løber eller ej; om du er trofast Haruki Murakami-læser eller aldrig læst en bog af den japanske forfatter: I denne utraditionelle selvbiografi af Murakami og omhandlende hans passion for at løbe er der virkelig masser af underholdning og inspiration at hente. Tag med forfatteren på en løbetur gennem sit liv og forfatterskab, løb med i New York, Saroma i Japan, Marathon i Grækenland og kom helt ind i hovedet på forfatteren undervejs. Men pas på! Du risikerer at finde dig selv dagdrømmende om at starte hver dag med en løbetur.
Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe. Klim. 165 sider.
Drømmen om at redde klimaet Kan en bog om klimakampen være sjov? Og kan man lave en tegneserie uden ét eneste billede? I dette tilfælde ’ja’ til begge spørgsmål! Anders Morgenthaler og Marie Louise Tüxen har skrevet en voldsomt sjov og læseværdig bog om en strikkeklubs kamp for klimaet, når de går i flæsket på kødindustrien. En rablende klimathriller med masser af humor og bid – og et sprog, der i dén grad frembringer billeder i hovedet på læseren.
Kød og fred. Gyldendal. 291 sider.
Husk, at du kan låne bøgerne på vores biblioteker – eller (de fleste) som e- og lydbøger via eReolen som alle lånere på Biblioteket i Thy har adgang til. Kig forbi, hvis du har behov for hjælp til at komme i gang.
Klædt på til mødet med den usynlige udfordring
I samarbejde med kommunens projekt Demensvenligt Thy har fem Spar-butikker i Thy tilbudt de ansatte et kursus i demensvenlighed. Særligt de unge er glade for muligheden.
Hun har selv oplevet det utallige gange. At sidde bag kassen og være nødt til at hjælpe en kunde med at finde det rigtige betalingskort eller ligefrem hjælpe med at få tastet koden ind. Hun har også oplevet dem, der bliver stressede og frustrerede, fordi køen bag dem vokser, mens de står og fumler. Og oplevet selv at blive stresset af situationen, hvor en kunde bliver vred, fordi noget ved kassen driller.
Men i dag bliver hun ikke længere selv presset, når det sker. Og hun ved også, hvordan hun bedst kan hjælpe det menneske, der står lidt forvirret foran hende. Zofia Angelique Aquinde Geronimo er ungarbejder i Spar i Bedsted og Snedsted, og så er hun én af de 22 medarbejdere, der i efteråret har været på kursus i mødet med demente og deres virkelighed.
- Jeg kender lidt til demens, fordi min mor arbejder med det, men vi kan jo ikke se på folk, at de er demente, så man bliver nemt usikker, når man sidder ved kassen og møder et menneske, som måske reagerer helt forvirret eller uventet, fortæller Zofia om sin egen motivation for at deltage på kurset, der klædte hende og kollegerne på til mødet med mennesker ramt af demens.
Tekst & foto Marie Frank Mitchell
- Jeg var faktisk meget i tvivl om, hvordan det var bedst at håndtere det, når de stod foran mig og blev sure, siger hun.
Idé født på alliancemøde Ideen til et kursus for unge butiksansatte blev født i foråret 2025 af daværende handelschef i Thisted, Pernille Damgaard, på det første møde i Demensalliancen Thy. Købmand Jens Andersen, der står bag fem Spar-butikker i Snedsted, Koldby, Bedsted og Thisted (Simons Bakke og Iversensvej), var hurtigt med på den. Han så potentiale i at give sine ansatte redskaber til at håndtere de situationer, han og ledelsen har set opstå.
- Vi vil gerne, at alle vores kunder har en god oplevelse, og samtidig vil vi gerne, at vores ansatte er trygge i mødet med alle de mange forskellige mennesker, der kommer i butikkerne, så vi kunne faktisk kun se fordele ved at klæde dem på til også denne opgave, siger Anette Andersen, der er kiosk- og butiksansvarlig i butikken i Snedsted.
Udgangspunkt i det konkrete Sammen med Ulla Højbak Munk har hun stået for samarbejdet med kommunen om kurset, som blev tilrettelagt til to mødegange af halvanden times varighed, hvor demensteamet i kommunen stod i spidsen for en undervisning, der tog udgangspunkt i helt konkrete
situationer fra butikkerne. Deltagerne fik redskaber, de kan bruge i dagligdagen. F.eks. vigtigheden af øjenkontakt, kun at stille ét spørgsmål ad gangen, være ekstra tålmodige og lære at genkende de tegn, der kan være på demens. Men der fik også veje til at håndtere en konflikt uden at eskalere den.
- Jeg føler mig klart bedre klædt på nu. Jeg har lært nogle ting, som betyder, at jeg selv føler, at jeg bedre kan håndtere situationerne, og jeg har fået en større forståelse for, hvorfor én med demenssygdom kan reagere uhensigtsmæssigt. Så jeg synes, det har været rigtigt brugbart. Og vi kommer jo alle til at møde en dement på et tidspunkt, så det giver bare god mening for mig, siger Zofia.
Det var helt frivilligt, om de ansatte ønskede at deltage på kurset. I alt 22 var med, og heraf var de 12 unge medarbejdere som Zofia. Efter undervisningen har Anette og Ulla hængt plakater op i personalestuerne med demenssymbolet og de tre gode råd til, hvordan man bedst kan hjælpe et menneske med demens, og samtidig understreget, at alle endelig skal spørge om hjælp, hvis de bliver usikre. - Vi oplever, at de unge medarbej-
dere har taget viden til sig og meget gerne vil vide endnu mere om konflikthåndtering. De er mere tålmodige, hjælpsomme og rolige med kunderne. Øvelsen nu er for os at fastholde et fokus og forankre indsatsen i f.eks. vores personalemappe til nye medarbejdere. Men vi tænker da også, at vi kan hjælpe andre i gang med at skabe opmærksomhed omkring demensvenlighed i handelslivet. Det er en indsats, det giver mening for os at holde fast i, siger Anette Andersen.
Tre gode råd
1. Tag kontakt. Vær smilende og imødekommende i dit kropssprog.
2. Tal tydeligt. Tal i korte sætninger og stil kun ét spørgsmål ad gangen.
3. Vær tålmodig. Tal langsomt og afvent svar.
Netværk samler landsbyerne i Thy
I Thy til Fælles kan landsbyer inspirere, dele viden og blive klogere på rammerne for lokal udvikling.
Tekst Katrine Holler Foto Michael Max
De er kommet fra nær og fjern. Koldby, Hanstholm, Bedsted, Vorupør og mange andre landsbyer i Thy.
Rundt omkring ved bordene går snakken, og der tales om alt lige fra ændring af lokalplaner, tiltrækning af børnefamilier og ansøgning af fondsmidler.
Alle i rummet er repræsentanter fra landsbyer i Thy. De er samlet til et stormøde i landsbynetværket Thy til Fælles.
I Thy til Fælles kan medlemmer blive klogere på rammerne for landsbyudvikling og blive inspireret af andres erfaringer og succeser.
Ved dette stormøde er det Vilsund, der lægger lokaler til. Repræsentanter fra byen tager også scenen for at dele erfaringer om projektet med Cold Hawaii Inland, Søsportscenteret og byens nye legeplads, der tilsammen har skabt et helt nyt og spændende samlingssted for byens borgere og besøgende.
- Der er altid nogen, der gerne vil hjælpe. Det er noget af det, der er helt unikt ved Thy. Vi brænder for vores landsbyer, og vi kan lykkes med mange ting, fordi vi har viljen til at yde en indsats, fortæller Flemming Jensen, der er formand for Søsportscenter Vilsund.
Netværk for udvikling
Thy til Fælles er et netværk, der er åbent for alle borger- og erhvervsforeninger i landsbyerne i Thy. Det er faciliteret af Thisted Kommune, fordi kommunen har et ønske om at få styrket samarbejdet om landsbyudvikling i Thy.
Det fortæller Ulrik Andersen, der er kommunaldirektør i Thisted Kommune.
- Der er så mange engagerede og kompetente ildsjæle i landsbyerne, som vi gerne vil samle, så vi kan drage nytte af hinandens erfaringer og viden. For landsbyerne er ikke konkurrenter - tværtimod. Hvis én lykkes, har det en positiv effekt på hele egnen, der gør det nemmere for den næste landsby at lykkes, siger han.
På nuværende tidspunkt er 49 byer på netværkets kontaktliste, og håbet er, at netværket vil vokse sig stærkere over tid.
Det fortæller Kim Daniel Larsen, der er chef for Plan og Miljø i Thisted Kommune.
- Det er ingen hemmelighed, at der er begrænsede kommunale midler til landsbyudvikling. Derfor er vi afhængige af det store engagement, vi ser i byerne. Der bli-
ver søgt fondsmidler hjem, skabt åbne fællesskaber, skrevet helhedsplaner mm. Det er rigtig dejligt at se, og vi vil gerne skabe et netværk, der giver den frivillighed de bedst mulige forudsætninger for at lykkes, siger han.
Fælles forståelse
Ifølge Kim Daniel Larsen kan Thisted Kommune f.eks. bidrage med viden om rammevilkår, finansieringsmuligheder og lovgivning, der giver både muligheder og begrænsninger.
- Vi har en stor faglighed i forvaltningen, der ved, hvad det kræver, hvis man vil skabe fysiske forandringer i en by. Den viden skal gøres mere tilgængelig og ligetil gennem Thy til Fælles, så vi får en bedre fælles forståelse for, hvilket mulighedsrum, landsbyerne har, og hvad vi med fordel kan arbejde henimod, siger han.
Ved stormødet i Vilsund har de fremmødte hørt oplæg om Utopia Thy, hvor bl.a. Arkitektskolen Aarhus, Nationalmuseet og Arkitektforeningen arbejder med nye og kreative løsninger på landsbyudvikling i Bedsted. Her handler det ikke om at vækste. Det handler om at skabe nye grønne åndehuller i stedet for huse, der forfal-
De fremmødte har også haft mulighed for at tale med kollegaer fra de andre landsbyer og medarbejdere fra Thisted Kommune om de projekter, de hver især står med lige nu.
- Thy står et virkelig spændende sted. Der er store bevægelser i gang på landsplan, der vil skabe forandringer - også her, hvor vi bor. Men det skaber samtidig også en masse potentiale, og jeg tror på, at Thy til Fælles kan blive et vigtigt udviklingsrum for Thy fremover, siger Ulrik Andersen.
Det er helt gratis at være med i netværket, og alle borger- og erhvervsforeninger er velkomne.
Det næste stormøde i Thy til Fælles finder sted i efteråret 2026.
Man vokser først rigtigt, når man strækker sig ud over det velkendte.
