Årsrapport 2025
Årsrapport 2025
v.2026-04-15.01
Teknologisk Institut
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Tlf. 72 20 20 00
Hjemmeside: www.teknologisk.dk www.teknologisk.ai
E-mail: info@teknologisk.dk
CVR-nr. 56 97 61 16
Stiftet: 1906
Hjemsted: Taastrup
Regnskabsår:
1. januar til 31. december
Direktion
Juan Farré, adm. direktør
Bestyrelse
Mikael Bay Hansen, formand
Carsten Toft Boesen, næstformand
Anders Overgaard Bjarklev
Claus von Elling
Dorte Zacho
Mette Kynne Frandsen
Per Laursen
Lotte Bjerrum Friis-Holm
Revision
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab
Strandvejen 44
2900 Hellerup
Omslagsfoto: © Teknologisk Institut. Alle rettigheder forbeholdes.
ISBN: 97887-85411-05-1
I 2025 har Teknologisk Institut leveret over 40.000 konkrete, teknologiske løsninger til 10.000 virksomheder. Løsninger som bl.a. indebærer adgang til industrirelevante laboratorier. Foto: Center for køle- og varmepumpeteknologi. © Teknologisk Institut.
Påtegninger
Ledelsens påtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2025 for Teknologisk Institut.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og Instituttets årsregnskab giver et retvisende billede af koncernens og Instituttets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025, samt af resultatet af koncernens og Instituttets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025. Samt at de dispositioner, som
Taastrup, den 12. marts 2026
Direktion:
Juan Farré, Adm. direktør
Bestyrelse:
er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og Instituttets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og for koncernens og Instituttets finansielle stilling.
Carsten Toft Boesen, Næstformand Mikael Bay Hansen, Formand
Anders Overgaard Bjarklev
Claus von Elling
Dorthe Zacho
Mette Kynne Frandsen
Per Laursen
Lotte Bjerrum Friis-Holm
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
Til
bestyrelsen
i Teknologisk Institut
Konklusion
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Teknologisk Institut for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, for såvel koncernen som selskabet, samt pengestrømsopgørelse for koncernen ("regnskabet").
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i revisionsinstruks for revisor ved Godkendt Teknologiske Serviceinstitutter (GTS). Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af regnskabet". Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vo-
res øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Ledelsens ansvar for regnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regn-
skab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Revisionsinstruks for revisor ved Godkendt Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark samt standarderne for offentlig revision, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet,
uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og selskabets interne kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet ikke længere kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
• Planlægger og udfører vi koncernrevisionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis
vedrørende de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsenhederne i koncernen som grundlag for at udforme en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisionsarbejde til brug for koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering
Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision
Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved driften af Instituttet og forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Dette indebærer, at vi vurderer risikoen for, at der er væsentlige regelbrud i de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, eller væsentlige forvaltningsmangler i de systemer og processer, som ledelsen har etableret. På grundlag af risikovurderingen fastlægger vi de afgrænsede emner, som vi
skal udføre juridisk-kritisk revision eller forvaltningsrevision af.
Ved en juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed, om de dispositioner, der er omfattet af det udvalgte emne, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved en forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de systemer, processer eller dispositioner, der er omfattet af det udvalgte emne, understøtter skyldige økonomiske hensyn ved driften af Instituttet og forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsregnskabet.
Vores revision af hvert udvalgt emne tager sigte på at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som grundlag for en konklusion med høj grad af sikkerhed om det pågældende emne. Ved en revision kan der ikke opnås fuldstændig sikkerhed for at opdage alle regelbrud eller forvaltningsmangler. Da vi alene har udført juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af de udvalgte emner, kan vi ikke udtale os med sikkerhed om, at der ikke kan være væsentlige regelbrud eller væsentlige forvaltningsmangler på områder, der falder uden for de udvalgte emner.
Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.
Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.
Hellerup, den 12. marts 2026
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 77 12 31
Søren Alexander Mette Buskbjerg Gade statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor mne42824 mne47828
Hoved- og nøgletal for
koncernen
Definitioner og begreber er anført under anvendt regnskabspraksis.
* For den komplette pengestrømsopgørelse se side 26.
Koncernoversigt pr. 31. december 2025
Teknologisk institut
CVR-nr. 56 97 61 16
Danske datterselskaber
• Dancert A/S (100%)
CVR-nr. 29 51 20 94
• Danfysik A/S (100%)
CVR-nr. 31 93 48 26
• Teknologisk Innovation A/S (100%)
CVR-nr. 20 66 56 45
Ledelsesberetning
Flere konkrete teknologiske løsninger til industrien igennem dansk og europæisk samarbejde "Tillid er den ny valuta" var sidste år hovedtemaet i Davos, hvor Teknologisk Institut var inviteret som taler og bidrager. "Verden i 2026: på afgrundens rand" er titlen på World Economic Forum’s Global Risk Report, med Teknologisk Institut igen som udpeget WEF partner for Danmark.
Hvordan skal de europæiske lande agere i en verden, hvor USA trækker sin støtte tilbage, Kina er på økonomisk og teknologisk himmelflugt, og der føres krig i et Europa, der halter efter både teknologisk, konkurrence- og forsvarsmæssigt? Hvordan skal ansvarlige regeringer, industrien og borgere prioritere, hvor endnu flere af de planetære stabilitetsgrænser er overskredet? Hvordan skal virksomheder ruste sig for at kunne forsvare deres konkurrenceevne på en hastigt skiftende scene, i udfordrede logistikkæder og en truende handelskrig?
Svaret er: En dansk og europæisk industri, der kan stå på egne ben, konkurrencedygtig, robust og omstillingsparat.
Teknologisk Institut understøtter ProduktionsDanmark og Danmarks industrielle resiliens
Over 40.000 gange har Teknologisk Institut i 2025 leveret konkrete teknologiske løsninger til 10.000 virksomheder. Disse løsninger har været med til at forbedre konkurrenceevnen for disse virksomheder, accelerere deres udviklingsforløb, og givet virksomhederne adgang til
industrirelevante laboratorier. Disse løsninger har været med til at reducere risikoen for virksomhedernes udvikling.
Teknologisk Institut understøtter samfundets behov
Teknologisk Instituts mission med vores grundlægger Gunnar Gregersens ord er at "stille os dér, hvor vi aner, at Instituttets hjælp bliver fornøden", dvs. dér, hvor samfund og virksomheder har og får brug for os. Instituttet er en del af en bærende infrastruktur, der sikrer, at virksomheder og samfund kommer styrket gennem omstillinger og udnytter de forretningsmuligheder som transformationerne åbner for. Rollen udspilles på daglig basis, når Instituttet leverer konkrete teknologiske løsninger, som accelererer udviklingen af en konkret ydelse eller produkt og reducerer udviklingsrisici. Vi stiller viden, netværk og laboratorier til rådighed, der skaber industriparate konkrete løsninger, som modsvarer den enkelte virksomheds og markedets behov.
I en stigende grad har Teknologisk Institut været vært for partnerskaber mellem virksomheder på tværs af leverancekæder, brancher og lande. I større grad end nogensinde påtager Instituttet sig et endnu større samfundsansvar. Gode eksempler er den ledende rolle som Instituttet spiller i både Industriens Fonds AI Denmark, i Novo Nordisk Fondens SmartField Program og Fellowship Program for bære- og modstandsdygtige fødevaresystemer i Danmark. Derudover er Teknologisk Institut blandt de førende forsknings- og udviklings i organisationer i Europa der leder fleste European De-
fence Fund projekter. For at kunne løfte denne krævende opgave har Instituttet nu fuldt ud implementeret kravene i EU’s NIS 2-direktiv.
Teknologisk Instituts vitalitet intakt takket være passionerede og kompetente medarbejdere
Instituttets virke fordrer, at Instituttet konstant er på forkant, i løbende udvikling og i tæt samarbejde med erhvervsliv, aktører indenfor innovations- og erhvervsfremmesystemet og myndigheder både nationalt og internationalt.
Det kræver fra Instituttet stor agilitet, kreativitet og fokus på implementerbare og erhvervsvenlige løsninger. Disse skal ikke kun løse et problem for en enkelt virksomhed, men samtidig bane vejen for en mere lys fremtid for både erhverv bredt i Danmark og for de globale agendaer.
Teknologisk Instituts virke er missionsdreven, og det er Instituttets 1.100 medarbejdere og meget stærke værdier, der bærer virkelysten og samfundsnytten især i disse for samfundet udfordrende tider. Teknologisk Instituts medarbejdere udlever til fulde i det daglige den samfundsnyttige rolle som dansk RTO (GTS) og er garanter igennem deres daglige virke for en resultatskabende adfærd med høj integritet og samfundsfokus.
Vi lykkes, når erhvervslivet lykkes
Som tidligere nævnt har Instituttet i 2025 hjulpet 10.000 virksomheder med nye løsninger på de konkrete udfordringer, de ikke selv har ressourcer eller viden til at løse. Det er vi stolte over.
Det har betydning for den enkelte virksomhed, at de kan komme til Instituttet med et konkret problem og få hjælp af vores specialister, og at de kan teste, demonstrere og udvikle løsninger i vores laboratoriefaciliteter og få opskaleret, valideret eller skabt markedsadgang via dokumentation.
Når Instituttets medarbejdere løser ét problem for én virksomhed, skaber Instituttet en ny løsning, der potentielt bidrager til at løse et andet problem for en anden virksomhed. Instituttet træder til, hvor markedet ikke selv kan løfte opgaven – løfter risikoen fra virksomhederne ved at investere i udstyr og udvikling af ny viden.
I kernen af det danske innovationssystem
Det har også betydning for det danske samfunds vækst og velstand, at vores virksomheder er konkurrencedygtige og bliver positioneret godt i globale værdikæder. At ideer bliver til forretning, udfordringer løst, og at Instituttet bygger stærke økosystemer omkring de afgørende teknologier. Når Instituttet flytter virksomheder skridt for skridt, så de bliver mere digitale, grønne og modstandsdygtige – er de et skridt nærmere at løse de store dagsordener.
Teknologisk Institut har igen gjort sig fortjent til tildeling af Resultatkontrakter fra Forskningsog Uddannelsesministeriet, som gør det muligt at udvikle risikofyldte kompetencer og kapaciteter til fordel for virksomhederne i Danmark.
Når erhvervslivet både i ord og handling underbygger vores relevans og værdi – så er Instituttet lykkedes.
Et solidt, robust og relevant Institut, der skal forbedre sin produktivitet og indtjening Instituttet kom stærkt ud af 2025 – både når vi kigger på vores laboratorier til test, demonstration og udvikling, på rekruttering og ikke mindst på tiltrækning af specialiserede medarbejdere.
Det kræver fortsat dygtige hænder og hoveder, at levere konkrete løsninger til virksomhederne – og det er af helt afgørende betydning, at Instituttet kan fastholde og løbende tiltrække specialiserede medarbejdere. Derfor er det positivt, at Instituttet i år er placeret som den 8. mest attraktive arbejdsplads blandt ingeniører og naturvidenskabelige fagfolk i Danmark i Uni-
versums imageundersøgelse. Billedet bekræftes af, at Instituttets medarbejdertilfredshedsundersøgelse peger på høj tilfredshed blandt medarbejderne.
Til trods for stigende usikkerhed i samfundet og markedsforholdene samt en svækket generel villighed til investering i forskning og udvikling lykkedes Teknologisk Institut med at opnå sine finansielle mål igennem forbedring af produktiviteten og omkostningsstyring. Vitaliteten og relevansen af Instituttet for industrien generelt og for SMVer specifikt er intakt takket være agil tilpasning og udviklingen af ydelsesporteføljen samt flere udpegninger som modtager og operatør af flere større initiativer.
Teknologisk Instituts økonomiske resultat er tilfredstillende. I løbet af året er der blevet foretaget en række tiltag, som har forbedret Instituttets produktivitet og omkostningsbase. Kundetilfredhedsgraden er 4.7 ud af 5.0 hvilket vidner om en høj anerkendelse af Instituttets ydelser og virke. Vi evner at løse flere og større udfordringer for virksomhederne og for samfundet. Et solidt økonomisk råderum er afgørende for, at vi kan investere i nye laboratorier og derved være på forkant af markedet og løfte væsentlige risici for virksomhederne. Målet
over de kommende år er at forøge overskudsgraden, så forretningen kan tåle endnu større potentielle udsving i markeds- og samfundsusikkerhed fremover.
Teknologisk Institut udlever sit motto "Teknologi for en bedre fremtid", som nu er opdateret til "Teknologi for en bedre og mere sikker fremtid".
Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold
Teknologisk Institut opnåede i 2025 et samlet økonomisk resultat på 40,2 mio. kr. Koncernen har samlet realiseret en omsætning på 1.374 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 4 % i forhold til det foregående år. Omsætning og resultat svarer til forventningen beskrevet i årsrapporten for 2024 (omsætning i intervallet 1,3-1,4 mia. kr.). Ledelsen anser det økonomiske resultat for tilfredsstillende, da moderselskabet via besparelser og stram styring af omkostningerne leverede et forbedret resultat i forhold til sidste år. Moderselskabet alene realiserede en omsætning på 1.181 mio. kr. Ud af denne omsætning stammer de 776 mio. kr. fra kommercielle aktiviteter. Resultatkontraktomsætningen udgjorde 116 mio. kr., mens omsætningen fra de øvrige FoU-aktiviteter udgjorde 289 mio. kr. Moderselskabets resultat fraregnet resultatandel fra datterselskab-
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen indviede i 2025 Teknologisk Instituts nye test- og demonstrationsfacilitet Build in Wood Demonstrator. © Teknologisk Institut.
erne er 23,4 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til sidste år, som var 10,5 mio. kr.
I løbet af 2025 er der sket planmæssig afvikling af de FoU tilskudsmidler, som blev modtaget som forudbetalinger i 2024. Samtidig er der investeret 74 mio. kr. primært i laboratorieudstyr og infrastruktur. Samlet er der i året sket en reduktion af de likvide midler på 42 mio. kr. Koncernens egenkapital udgør 933 mio. kr. pr. 31. december 2025, hvilket er en stigning på 42 mio. kr. - stort set svarende til årets resultat. Balancesummen er faldet til 1.274 mio. kr. (2024: 1.292 mio. kr.].
Datterselskaber
Væksten hos datterselskabet Danfysik A/S er fortsat i 2025. Omsætningen nåede op på 184,2 mio. kr., hvilket er en fremgang på 18% i forhold til 2024. Resultatet blev på 20,8 mio. kr. før skat (16,2 mio. kr. efter skat), hvilket er 6,5 mio. kr. bedre end i 2024 efter skat. Den positive udvikling er drevet af, at Danfysik har opskaleret produktionen uden at løfte niveauet for de tilknyttede omkostninger og er begunstiget af et voksende marked og kommerciel succes.
I 2025 har Dancert A/S opnået et overskud på 0,6 mio. kr. – en forbedring i forhold til 2024 på 0,9 mio. kr. Omsætningen blev på 26,8 mio. kr. eller en fremgang på 2,8 mio. kr. Resultatet for 2025 er udtryk for, at året har været et år med nogenlunde normal drift efter udfordringerne i 2024, hvor ændrede forudsætninger for statikerordningen og efterfølgende tilpasning af organisationen påvirkede resultatet negativt.
Internationale aktiviteter
Den internationale omsætning er sammensat af eksportomsætningen fra moderselskabet (herunder FoU-omsætningen finansieret af f.eks. EU) samt eksportomsætningen i Danfysik A/S og Dancert A/S.
Af den samlede koncernomsætning på 1.374 mio. kr. står den internationale omsætning for
de 370 mio. kr. – eller 27%. I forhold til 2024 er den internationale omsætning vokset med 13%. Det er fortsat et led i Instituttets strategi at have international omsætning, både med hensyn til FoU og den kommercielle omsætning. International omsætning er med til at sikre Instituttet de bedst tænkelige forudsætninger for at kunne hjælpe danske virksomheder på et globalt marked.
Det er lykkedes Instituttet at bidrage til erhvervsøkosystemet ved at handle datterselskabet "Nuna Solutions" for at skabe fokus i koncernen, givet modenheden af aktiviteten og ud fra bedste ejerskabsprincip. På den måde efterlever Instituttet sin rolle som RTO.
Investeringer
I 2025 blev der i moderselskabet investeret i materielle anlægsaktiver for 74 mio. kr., primært i form af udstyr til Instituttets højteknologiske laboratorier. Herudover er der investeret et tocifret millionbeløb i vedligeholdelse og renovering af Instituttets bygningsmasse.
Forsknings- og udviklingsaktiviteter
Instituttet ønsker at fastholde og udbygge positionen som en vigtig spiller, der understøtter, at ny forskningsbaseret viden og teknologi kommer bredt ud til virksomheder i hele Danmark. Det er derfor fortsat en central målsætning for Instituttet at deltage i en større portefølje af virksomhedsrettede nationale og internationale FoU-projekter, bl.a. EU’s Horizon programmer.
Teknologisk Institut opnåede tilsagn på 222 projekter i 2025. Disse projekter har en samlet bevillingssum på 331 mio. kr. til Teknologisk Institut. De mange bevillinger betyder, at Instituttets portefølje af FoU-projekter vokser, og dermed at væksten i FoU-omsætningen fortsætter i det kommende år.
Instituttets egen investering i udvikling af nye teknologiske serviceydelser udgjorde i 2025 131 mio. kr. Denne betydelige investering
er sammen med FoU-aktiviteterne og resultatkontraktaktiviteterne med til at sikre, at Instituttet fremover er en attraktiv og relevant samarbejdspartner.
Immaterielle nøgleressourcer
De væsentlige immaterielle nøgleressourcer for Teknologisk Institut er vores brand og vores medarbejdere. Teknologisk Institut er bredt anerkendt for uvildighed og høj faglig kvalitet. Det høje kendskab til Instituttets navn og kerneværdier udgør en immateriel nøgleressource for salget af Instituttets ydelser. Teknologisk Instituts medarbejdere omfatter nogle af Danmarks mest vidende eksperter på en række felter.
Medarbejdernes viden og kompetencer udgør således en væsentlig immateriel nøgleressource for løsning af Instituttets kundeopgaver og FoU-projekter.
ESG, dataetik og kønsmæssig sammensætning af ledelsen
Instituttet gør en målrettet indsats for at mindske sin egen klimapåvirkning og løfte sit ansvar, som en ansvarlig virksomhed. Instituttets målsætninger og arbejde med ESG (Environmental, Social, Governance) er beskrevet i Instituttets ESG-rapport (www.teknologisk.dk/ esg). Denne rapport beskriver også Instituttets politik for dataetik.
Teknologisk Institut har sat et mål om, at kønsfordelingen af medlemmer på de forskellige ledelsesniveauer er ligelig eller afspejler kønsfordelingen af medarbejderne. Dette er opfyldt for de fleste kategorier og beskrevet i ESG-rapporten.
Særlige risici
Teknologisk Instituts væsentligste driftsrisiko knytter sig til styringen af FoU-opgaver og de længerevarende kommercielle opgaver. Den risiko er der taget behørigt hensyn til blandt andet i Instituttets procedurer og forretningsgange samt via hensættelser i regnskabet.
Instituttets soliditet og finansielle beredskab gør, at Instituttet kun i begrænset omfang er følsomt over for ændringer i renteniveauet. Der er ingen væsentlig valutarisiko og heller ikke væsentlige risici vedrørende enkelte kunder eller samarbejdspartnere.
Usikkerhed ved indregning og måling
Der er ikke forekommet usikkerhed ved indregning og måling i årsrapporten.
Usædvanlige forhold
Koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for 2025 er ikke påvirkede af usædvanlige forhold.
Begivenheder efter statusdagen
Siden statusdagen er der ikke indtruffet væsentlige begivenheder af betydning for årsregnskabet.
Forventninger til 2026
Koncernens forventninger til 2026 er en omsætning i intervallet 1,3-1,4 mia. kr. Der er budgetteret med begrænset vækst og med fokus på at sikre en tilstrækkelig produktivitet. Der er således ikke budgetteret med vækst i antallet af medarbejdere.
Der forventes et resultat for koncernen i 2026, som er 10-15 mio. kr. mindre end det opnåede resultat i 2025. Det skyldes usikkerheden om, i hvilket omfang de ændrede markedsvilkår vil påvirke Instituttet og datterselskaberne. Målet over de kommende år er at forøge overskudsgraden, så forretningen kan tåle endnu større potentielle udsving i markeds- og samfundsusikkerhed fremover uden at investeringsevnen i nye laboratorier bliver negativt påvirket.
Budgettet er lagt ud fra den nuværende organisation, at det er muligt at genbesætte ledige stillinger, samt at rammevilkårene for FoU-projekterne er uændrede.
Koncern og årsregnskab
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Årsrapporten for Teknologisk Institut for 2025 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C-virksomheder (stor).
Der er under henvisning til årsregnskabslovens § 23, stk. 4 foretaget tilpasning af de i loven anviste skemakrav for resultatopgørelsen med henblik på at vise koncernens forretningsaktivitet som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut.
Koncern- og årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hvert enkelt regnskabselement nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, in-
den årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.
Koncernregnskabet
Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Teknologisk Institut samt dattervirksomheder, hvori Teknologisk Institut direkte eller indirekte besidder mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse.
Ved konsolideringen foretages eliminering af koncern-interne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.
Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomheders dagsværdi af nettoaktiver og forpligtelser på anskaffelsestidspunktet.
Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder.
Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerede aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Der indregnes en hensat forpligtelse til dækning af omkostninger ved besluttede og offentliggjorte omstruktureringer i den erhvervede virksomhed i forbindelse med købet. Der indregnes udskudt skat af de foretagne omvurderinger.
Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostpris og dagsværdi af overtagne identificerede aktiver og forpligtelser, indregnes under immaterielle anlægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurdering af den økonomiske levetid, dog maksimalt 5 år.
Negative forskelsbeløb (negativ goodwill), der modsvarer en forventet ugunstig udvikling i de pågældende virksomheder, indregnes i balancen under periodeafgrænsningsposter og indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at den ugunstige udvikling realiseres. Af negativ goodwill, der ikke relaterer sig til forventet ugunstig udvikling, indregnes i balancen et beløb svarende til dagsværdien af ikke-monetære aktiver, der efterfølgende indregnes i resultatopgørelsen over de ikke-monetære aktivers gennemsnitlige levetid.
Goodwill og negativ goodwill fra erhvervede virksomheder kan reguleres indtil udgangen af året efter anskaffelsen.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem
salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inkl. ikke-afskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling.
Minoritetsinteresser
I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100%. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomheders resultat og egenkapital opgøres årligt og indregnes som særskilte poster under resultatopgørelse og balance.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.
Kursregulering af mellemværender med selvstændige udenlandske dattervirksomheder, der anses for en del af den samlede investering i dattervirksomheden, indregnes direkte i egenkapitalen. Tilsvarende indregnes valutakursgevinster og –tab på lån og afledte finansielle instrumenter indgået til kurssikring af udenlandske dattervirksomheder direkte i egenkapitalen.
Udenlandske dattervirksomheders resultatopgørelse omregnes til en gennemsnitlig valutakurs og balanceposter til balancedagens valutakurs. Kursdifferencer, opstået ved omregning af dattervirksomheders egenkapital ved årets
begyndelse til balancedagens valutakurs samt ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte i egenkapitalen.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender, henholdsvis anden gæld.
Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.
Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige aktiver og forpligtelser, indregnes i andre tilgodehavender eller anden gæld samt i egenkapitalen.
Resulterer den fremtidige transaktion i indregning af aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som tidligere er indregnet under egenkapitalen til kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. Resulterer den fremtidige transaktion i indtægter eller omkostninger, overføres beløb, som er indregnet i egenkapitalen, til resultatopgørelsen i den periode, hvor det sikrede påvirker resultatopgørelsen.
For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen.
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Teknologisk Instituts omsætning er opdelt i 3 kategorier: Kommercielle aktiviteter, FoU-ak-
tiviteter samt Resultatkontraktaktiviteter. I kommercielle aktiviteter indgår opgaver, som løses for private og offentlige kunder og hvor kunden ejer rettighederne til resultatet af opgaven. FoU-aktiviteter løses for danske og udenlandske bevillingsgivere. Resultaterne af disse opgaver vil via bevillingsgiverne blive offentligt tilgængelige. Resultatkontraktaktiviteter er en række opgaver, som løses for Uddannelses- og Forskningsministeriet og hvor det overordnede formål er at give små og mellemstore virksomheder mulighed for hurtigt og effektivt at drage nytte af ny viden og nye teknologier.
Som indtægtskriterium anvendes faktureringskriteriet, hvorefter indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med fakturering.
Ved større (>250 t.kr.) og længerevarende kontrakter for fremmed regning indregnes efter produktionskriteriet, hvilket medfører, at avancen på solgte ydelser indregnes i resultatopgørelsen i takt med udførelse af arbejdet.
Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjepart. Alle former for afgivne rabatter indregnes i nettoomsætningen.
Projektomkostninger
Projektomkostninger indeholder årets afholdte omkostninger ekskl. gager, som direkte kan henføres til de enkelte projekter.
Forskning og udvikling
FoU-omkostninger samt aftalte udviklingsomkostninger til opfyldelse af indgåede projektaftaler, der udføres uden vederlag, indregnes i resultatopgørelsen under projektomkostninger og personaleudgifter afhængig af arten.
Andre eksterne omkostninger
Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame,
administration, lokaler, tab på tilgodehavender, operationelle leasingaftaler m.v.
Personaleomkostninger
Personaleomkostninger indeholder gager og lønninger samt lønafhængige omkostninger.
Andre driftsindtægter og -udgifter
Andre driftsindtægter og -udgifter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter, i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver.
Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder
I modervirksomhedens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de enkelte dattervirksomheders resultat efter skat efter fuld eliminering af intern avance og tab.
Finansielle indtægter og omkostninger
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta mv.
Skat af årets resultat
Teknologisk Institut er som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut undtaget fra skattepligt.
Danske datterselskaber, der er skattepligtige, er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning. Dattervirksomheder indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen.
Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager virksomheder med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra virksomheder, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.
Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.
Balancen
Immaterielle anlægsaktiver Goodwill afskrives over den vurderede økonomiske levetid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsområder. Goodwill afskrives lineært over afskrivningsperioden, der udgør 5 år. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill vurderes løbende og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi overstiger de forventede fremtidige nettoindtægter fra den virksomhed eller aktivitet, som goodwill er knyttet til.
Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, gager og afskrivninger, der direkte og indirekte kan henføres til Instituttets udviklingsprojekter.
Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, og hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dække salgs- og administrationsomkostninger mv. samt udviklingsomkostningerne. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne afholdes.
Udviklingsomkostninger, der er indregnet i balancen, måles til kostpris med fradrag af
Det kræver flere og dygtige hænder at levere konkrete løsninger til virksomhederne – og det er af stor betydning, at Instituttet kan fastholde og tiltrække specialiserede medarbejdere. Derfor er det positivt, at Teknologisk Institut blev kåret til den 8. mest attraktive arbejdsplads blandt ingeniører i Danmark. Kilde: Universums imageundersøgelse 2025.
Foto: © Teknologisk Institut.
akkumulerede af- og nedskrivninger eller genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere. Et beløb svarende til de aktiverede udviklingsomkostninger i balancen afholdt efter 1. januar 2016 indregnes i posten ”reserve for udviklingsomkostninger” under egenkapitalen. Reserven formindskes i værdi som følge af afskrivningerne.
Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsomkostningerne lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 5 år.
Patenter og licenser måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Patenter afskrives lineært over den resterende patentperiode og licenser afskrives over aftaleperi-
oden, dog maksimalt 5 år. Fortjeneste og tab ved afhændelse af patenter og licenser opgøres som forskellen mellem salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste og tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter og andre eksterne omkostningner.
Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til
brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Der indregnes ikke renter i kostprisen.
Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:
Bygninger 10-50 år
Maskiner, udstyr mv. 5 år
Indretning af lejede lokaler 5-10 år
IT-udstyr 3 år
Nyanskaffede anlægsaktiver med reduceret sikkerhed for vedvarende fastholdelse af eller øget indtjening afskrives på den halve tid af de ovenfor anførte levetider.
Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages årligt nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis grupper af aktiver. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under af- og nedskrivninger.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste og tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter og andre eksterne omkostninger.
Leasingkontrakter
Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen.
Alle øvrige leasingkontrakter er operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Instituttets samlede forpligtelse vedrørende
operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses under eventualforpligtelser mv.
Kapitalandele i dattervirksomheder
Kapitalandele i dattervirksomheder måles efter den indre værdis metode.
Kapitalandele i dattervirksomheder måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter Instituttets regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab, og med tillæg eller fradrag af resterende værdi af positiv eller negativ goodwill.
Kapitalandele i dattervirksomheder med regnskabsmæssigt negativ indre værdi måles til 0 kr., og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives i det omfang, tilgodehavendet er uerholdeligt. I det omfang modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække en underbalance, der overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser.
Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder vises som reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i egenkapitalen i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.
Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.
Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.
Kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer og direkte løn med tillæg af indirekte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger indeholder indirek-
te materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivninger på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, lokaler og udstyr samt omkostninger til administration og ledelse.
Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.
Andre værdipapirer, lån og kapitalandele
Andre værdipapirer, lån og kapitalandele måles til kostpris. Såfremt der er indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivning.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af tab efter fastlagte principper til vurdering af tilgodehavenderne.
Igangværende arbejder for fremmed regning Igangværende arbejder for fremmed regning vedrører større og længerevarende projekter og måles til salgsværdien af det udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter på det enkelte igangværende arbejde. Når det er sandsynligt, at de samlede kontraktomkostninger vil overstige de samlede indtægter på en kontrakt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen.
Når salgsværdien på en kontrakt ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede omkostninger eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.
Det enkelte igangværende arbejde klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når nettoværdien er negativ.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Selskabsskat og udskudt skat
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat, som vedrører datterselskaberne i koncernen, indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for de betalte acontoskatter.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes anvendt.
Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til garantiforpligtelser. Garantiforpligtelser omfatter forpligtelser inden for garantiperioden på 1-2 år.
De hensatte forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.
Gældsforpligtelser
Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning.
Likviditetsvirkning af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.
Pengestrøm fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som andel af resultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.
Pengestrøm til investeringsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg
af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af Instituttets kapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån samt afdrag på rentebærende gæld.
Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger samt kortfristede værdipapirer med en løbetid under 3 måneder, og som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.
Segmentoplysninger
Der gives omsætningsoplysninger på koncernens primære segmenter. Segmentoplysningerne følger koncernens regnskabspraksis, risici og interne økonomistyring.
Nøgletal
De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:
Omsætningsvækst
Overskudsgrad
Egenkapitalandel
Likviditetsgrad
Egenfinansieret udviklingsandel
Omsætning indeværende år – Omsætning sidste år
Egenfinansieret udvikling i % af omsætningen x 100 x 100 x 100 x 100
Omsætning sidste år
Resultat af primær drift Nettoomsætning
Egenkapital ultimo
Passiver ialt ultimo
Omsætningsaktiver Kortfristet gæld
Resultatopgørelse
Egenkapitalopgørelse · koncern
Egenkapitalopgørelse · moderselskab
Pengestrømsopgørelse · Koncern
fra primær drift
for ikke-kontante poster
og nedskrivninger
drift før ændring i arbejdskapital
Forskydning af igangværende arbejde og forudbetaling
i varebeholdninger
i leverandørgæld og anden kortfristet gæld
af tilgodehavender
Pengestrøm fra drift før finansielle poster og skat
Finansielle ind- og udbetalinger, netto
i immaterielle aktiviteter
Pengestrømsopgørelsen kan ikke direkte udledes af koncernregnskabets øvrige bestanddele. De anførte ændringer i arbejdskapitalen svarer ikke til forskellen mellem primo og ultimo saldoen på de tilsvarende poster i balancen. Det skyldes, at de anførte beløb i pengestrømsopgørelsen alene er de bevægelser med likviditetsvirkning. Forskellen mellem primo og ultimo saldoen på posterne i balancen skyldes både bevægelser med og uden likviditetsvirkning. Et eksempel på en bevægelse uden likviditetsvirkning er hensættelser.
Bevægelserne uden likviditetsvirkning er i pengestrømsopgørelsen placeret i posten "Regulering for ikke-kontante poster".
Noter
1 · Segmentoplsyninger
Omsætning
* Primært certificeringsaktiviteter hos Dancert A/S.
Omsætning - geografisk
2 · Personaleomkostninger
Honorar til direktion og bestyrelse i koncernen samt Instituttet andrager 5,8 mio. kr. (2024: 5,7 mio. kr.)
Instituttets ledelse har ikke modtaget vederlag for ledelsesfunktioner i dattervirksomheder.
Koncernen har i gennemsnit beskæftiget 1.087 medarbejdere mod 1.100 i 2024. Heraf har Instituttet i gennemsnit beskæftiget 1.001 medarbejdere mod 1.013 i 2024.
Med henvisning til årsregnskabslovens §98b er vederlag til direktion og bestyrelse oplyst samlet.
3 · Af- og nedskrivninger
Nedskrivninger i 2025 vedrører andre anlæg, driftsmateriel og inventar.
4 · Andre driftsindtægter
5 · Finansielle indtægter
6 · Finansielle omkostninger
7 · Skat af årets resultat
Beregnet af årets skattepligtige indkomst
8 · Immaterielle anlægsaktiver · Koncern
Mio. kr.
Igangværende udviklingsprojekter under udførelse vedrører udvikling af tekniske opgradering af strømforsyninger, for at møde markedsefterspørgslen.
9 · Materielle anlægsaktiver
Koncern
Mio. kr.
Instituttet
Af- og nedskrivninger 1. januar
og nedskrivninger i forbindelse med afgang
og nedskrivninger 31. december
værdi 31. december
10 · Kapitalandele i dattervirksomheder · Instituttet
1. januar
1. januar
af markedsværdi af valutaterminskontrakter i dattervirksomheder
Alle dattervirksomheder er selvstændige enheder.
11 · Andre værdipapirer, lån og kapitalandele
Af værdipapirbeholdningen ligger 29,8 mio. kr. til sikkerhed for lån i kreditinstitut.
12 · Varebeholdninger
13 · Igangværende arbejder for fremmed regning
Koncern Instituttet Mio. kr.
Salgsværdi af udført arbejde
Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes således:
Igangværende arbejder for fremmed regning (aktiver)
Igangværende arbejder (forpligtelser)
Regnskabsmæssig værdi 31. december
· Udskudt skat
Udskudt skatteaktiv
skat 1. januar
Udskudt skatteaktiv vedrører:
Udskudt skat
Udskudt skat 1. januar
Udskudt skat vedrører:
underskud
Den indregnede værdi af skatteaktivet knyttet til det skattemæssige underskud tager udgangspunkt i den stigning i omsætningen og indtjeningen, som er fastlagt i strategi og budget for de kommende 5 år.
15 · Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter under aktiver udgøres af forudbetalte omkostninger vedrørende licens, husleje og forsikring mv. Periodeafgrænsningsposter under passiver udgøres af modtaget forudbetalte indtægter.
16
Likvide beholdninger
22 · Garantiforpligtelser
23 · Eventualforpligtelser mv.
Instituttet er part i enkelte tvister, hvis udfald ikke skønnes at påvirke den finansielle stilling.
Instituttet deltager i projekter, der under visse betingelser kan medføre en forpligtelse til at tilbagebetale det modtagne tilskud. Hvor det skønnes sandsynligt, hensættes til forpligtelsen.
Instituttet stiller sikkerhed overfor kreditinstitutter for medarbejdernes brug af Mastercard.
Instituttet stiller kaution for Danfysik A/S' engagementer med Nordea og Danske Bank.
Instituttet stiller sikkerhed for nogle af Danfysik A/S' arbejdsgarantier hos Nordea (sikkerhedsstillelsen udgør DKK 58,2 mio.)
Som en del af opfyldelse af kontraktlige forpligtelser overfor kunder i Danfysik A/S, er der udstedt leverandør ordrer for 68,9 mio. kr. Afholdelse af disse er betinget af leverandøres leverance.
Husleje- og leasingforpligtelser
Huslejeforpligtelse
Operationelle leasingkontrakter Det
24 · Afledte finansielle instrumenter
Som led i sikring af enkeltstående kontrakter i fremmed valuta anvender koncernen valutaterminskontrakter. De indgåede kontrakter kan specificeres således:
Valutaterminskontrakterne er indgået i GBP og USD.
25 · Nærtstående parter
Instituttets nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter bestyrelse og direktion. Instituttet har ingen transaktioner med nærtstående parter, ud over sædvanlig samhandel med dattervirksomheder.
Transaktioner med nærtstående parter
Udlejning af kontor- og produktionslokaler i Taastrup til en årlig husleje 2,3 mio. kr.
Betaling af administrationsvederlag på årligt 2,0 mio. kr.
Betaling af vederlag for anvendelse af kantinefaciliteter 1,0 mio. kr.
Alle transaktioner er foregået på markedsmæssige vilkår med datterselskaberne Danfysik
26
· Regulering for ikke-kontante poster
Mio. kr.