Årsrapport 2022 - Teknologisk Institut

Årsrapport 2022

Teknologisk Institut

Gregersensvej 1

2630 Taastrup

Telefon: 72 20 20 00

Hjemmeside: www.teknologisk.dk

E-mail: info@teknologisk.dk

CVR-nr.: 56 97 61 16

Stiftet: 1906

Hjemsted: Taastrup

Regnskabsår: 1. januar til 31. december

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2022 for Teknologisk Institut.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og Instituttets årsregnskab giver et retvisende billede af koncernens og Instituttets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022, samt af resultatet af koncernens og Instituttets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022. Samt at de dispositioner, som er omfattet

af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og Instituttets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og for koncernens og Instituttets finansielle stilling.

Taastrup, den 16. marts 2023

DIREKTION:

Juan Farré, Adm. direktør

BESTYRELSE:

Jens Maaløe, Formand

Mikael Bay Hansen, Næstformand

Mette Kynne Frandsen

Niels

Frederik R. Steenstrup

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til bestyrelsen i Teknologisk Institut

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og instituttets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022 samt af resultatet af koncernens og instituttets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Teknologisk Institut for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, for såvel koncernen som instituttet, samt pengestrømsopgørelse for koncernen ("regnskabet").

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for o entlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Revisionsinstruks for revisor ved Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS). Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regnskabet. Vi er uafhængige af koncernen og Instituttet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og Instituttets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende

fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller Instituttet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for o entlig revision, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træ er på grundlag af regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for o entlig revision, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen

for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om e ektiviteten af koncernens og Instituttets interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og Instituttets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og Instituttet ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

• Opnår vi tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsaktiviteterne i koncernen til brug for at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og udføre koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige

observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og e ektivitet.

I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for o entlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.

Hellerup, den 16. marts 2023

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33 77 12 31

Koncernoversigt pr. 31. december 2022

DANSKE

UDENLANDSK

Virksomhedsoplysninger

Teknologisk Institut

Gregersensvej 1

2630 Taastrup

Telefon: 72 20 20 00

Hjemmeside: www.teknologisk.dk

E-mail: info@teknologisk.dk

CVR-nr.: 56 97 61 16

Stiftet: 1906

Hjemsted: Taastrup

Regnskabsår: 1. januar til 31. december

Bestyrelse

Jens Maaløe, Formand

Mikael Bay Hansen, Næstformand

Anders Bjarklev

Claus von Elling

Mette Kynne Frandsen

Niels Techen

Per Laursen

Frederik R. Steenstrup

Lotte Bjerrum Friis-Holm

Direktion

Juan Farré, Adm. Direktør

Revision

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Strandvejen 44

2900 Hellerup

HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN

begreber er anført under anvendt regnskabspraksis.

* For den komplette pengestrømsopgørelse se side 28.

Beretning

Hovedaktivitet

Tre kriser ridser spillerummet op for samfundet og erhvervslivet i 2022: klimakrisen, den geopolitiske krise og truslen om recession. Den første kalder på grønne løsninger og globalt samarbejde, den anden på regional teknologisk suverænitet og den sidste på skærpelse af den enkelte virksomheds konkurrenceevne samt resiliens overfor brudte værdikæder.

Teknologisk Instituts mission er med vores grundlæggers ord, at ”stille os dér, hvor vi aner at Instituttets hjælp bliver fornøden”, dvs. dér, hvor samfund og virksomheder har og får brug for os. Instituttet er en del af en bærende infrastruktur, der sikrer, at virksomheder og samfund kommer styrket gennem omstillinger og udnytter de forretningsmuligheder som transformationerne åbner for. Rollen udspilles på daglig basis, når Instituttet leverer konkrete teknologiske løsninger, som accelererer udviklingen af en konkret ydelse eller produkt. Vi stiller viden, netværk og laboratorier til rådighed, der skaber industriparate konkrete løsninger, som modsvarer den enkelte virksomhed og markedets behov.

Det fordrer, at Instituttet konstant er på forkant, i løbende udvikling og i tæt samarbejde med erhvervsliv, aktører indenfor innovations- og erhvervsfremmesystemet og myndigheder.

GTS-selvevaluering: relevant og med enorm virkelyst

Instituttet udarbejdede i 2022 en omfattende selvevaluering, som sætter en tyk streg under Instituttets virke og virkelyst. Instituttet udfylder fortsat en samfundskritisk rolle og sætter et stort aftryk på erhvervslivets evne til at være innovative og konkurrencedygtige.

Det ses ikke mindst realiseret i de 40.000 konkrete løsninger, Instituttet leverer til 10.000 kunder på årsbasis. Løsningerne er - ud over en blåstempling fra erhvervslivet - et pejlemærke på, at Instituttet råder over de rigtige partnerskaber, faciliteter til test, demonstration og udstyr samt specialister med dyb indsigt i teknologi og domænekendskab.

Trods store omstruktureringer de seneste år, har Instituttet fortsat en central og relevant plads i både det danske og europæiske innovationssystem. Instituttet spiller en aktiv rolle i alle fire Innomissions, koordinerer flere brede partnerskaber og deltager i hovedparten af klyngerne og erhvervsfyrtårnene.

Instituttet er derudover kommet godt fra start i det nye Horizon Europe program. Instituttet deltager i 17 forskellige projekter, som blev bevilget i 2022, med en samlet bevillingssum til Instituttet på 111 mio. kr. Derudover har Instituttet for første gang været aktiv og vundet projekter fra bl.a. Digital Europe programmerne.

Et Institut i sikker drift og vækst – både økonomisk og organisatorisk

Teknologisk Instituts vækst i 2022 på 7 % og den uafbrudte finansielle stabilitet i flere årtier viser Instituttets styrke og aktuelle relevans. Når Instituttet formår at skabe vækst i et år præget af usikkerheder og på bagkant af en global pandemi, så skyldes det Instituttets evne til løbende at udvikle forretningsmodellerne og agilt omstille forretningen til virksomhedernes og samfundets behov.

I en tid, hvor der er høj efterspørgsel på arbejdskraft, er det vitalt, at Instituttet er en attraktiv arbejdsplads. Det bekræftes af placeringer som nummer 10 i Ingeniørens imageanalyse 2022 og nummer 11 i Universums undersøgelse 2022. Instituttets medarbejdere har i lighed med tidligere år udvist stor dedikation og stolthed over at være en del af Instituttet. Senest ved Instituttets medarbejderundersøgelse, hvor 96% af medarbejderne tilkendegiver en stolthed over at arbejde på Teknologisk Institut.

Instituttets gode renommé som arbejdsplads er i 2022 omsat til hele 195 rekrutteringer - et rekordår ift. ansættelse af kompetente specialister.

Mere synlighed og stærkere dialog med centrale interessenter

Instituttet har i 2022 arbejdet på at skabe synlighed om Instituttets arbejde gennem indsatser i såvel redaktionelle medier – pressemeddelelser og debatindlæg –samt på sociale medier. Der er derudover gennemført en massiv indsats for at sikre, at Instituttets og GTS-systemets virke er aktuelt og kendt hos relevante aktører indenfor erhvervslivets interesseorganisationer samt innovations- og erhvervsfremmesystemet.

Se fremad, fremad!

Teknologisk Institut ser frem til fortsat at bidrage med konkrete løsninger til den enkelte virksomhed og samtidig opbygge og vedligeholde stærke, innovative økosystemer, hvor hele værdikæder går sammen om at skabe fremsynede løsninger, som taler ind i de store omstillinger og de markedsmuligheder, der følger.

Instituttet vil i 2023 positionere sig endnu stærkere indenfor energi, materialer og fødevarer. Med etableringen af en division, som samler aktiviteter indenfor fødevarer og produktion, strategiske indsatser inden for CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage) og P2X (Power-to-X) samt et tæt samarbejde med 19 advisory

boards omkring centrale indsatsområder indenfor grøn omstilling, ser vi frem til at stå endnu stærkere som samarbejdspartner for erhvervslivet.

De løsninger, vi sammen realiserer, vil både skabe grøn omstilling, styrke Europas teknologiske suverænitet og skabe resiliens ift. en truende recession og et geopolitisk scenarie, der udfordrer forsyningssikkerheden og de globale værdikæder.

I en tid med forandringer vil vi gribe mulighederne for at styrke Danmark og øge konkurrenceevnen for danske virksomheder.

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Teknologisk Institut opnåede i 2022 et tilfredsstillende økonomisk resultat på 25,6 mio. kr. Koncernen har samlet realiseret en omsætning på 1.156 mio. kr., hvilket er over det forventede og en vækst på 7,2 % i forhold til det foregående år. Samlet er det således lykkes at realisere vækst samtidig med, at resultatet når et tilfredsstillende niveau.

Væksten er primært sket i moderselskabet, hvor omsætningen steg med 8,5 % til 1.027 mio. kr. Ud af denne omsætning stammer de 696 mio. kr. fra kommercielle aktiviteter – en stigning på 13,2 % i forhold til 2021. Resultatkontraktomsætning udgjorde 113 mio. kr. og omsætning fra de øvrige FoU aktiviteter udgjorde 218 mio. kr. Resultatkontraktomsætning og FoU omsætning er på niveau med 2021.

Koncernens egenkapital udgør 842 mio. kr. pr. 31. december 2022, hvilket er en stigning på 26,3 mio. kr. svarende til årets resultat og værdireguleringer af terminskontrakter. Balancesummen er steget til 1.205 mio. kr. (2021: 1.105 mio. kr.). Den likvide beholdning er steget med 44,4 mio. kr., pga. forskydninger i tilgodehavender, værdipapirer og gæld hos kreditinstitut.

Datterselskaber

Danfysik A/S’ omsætning for 2022 udgør 114 mio. kr., svarende til en tilbagegang i forhold til 2021 på 2,9 %.

Resultatet før skat udgør et underskud på 0,8 mio. kr.

Resultatet efter skat udgør et underskud på 0,6 mio. kr.

Pr. 31. december 2022 udgjorde balancesummen 88 mio. kr. og egenkapitalen 35 mio. kr.

Omsætningen og resultatet er mindre end forventet. Hovedsageligt som følge af mistet omsætning og hensættelse til tab, relateret til standsning af tre projekter. Forskningsmarkedet i Europa, Asien og i USA er præget af god aktivitet med få større udbud, på fortrinsvis opgraderinger. Der arbejdes ligeledes med nye salgsmuligheder til industrielle anvendelser af virksomhedens accelerator teknologi. Der er god aktivitet på healthcare og især semicon markedssegmentet både i Europa, USA og Asien.

Dancert A/S’ resultat for 2022 blev et tilfredsstillende overskud på 0,8 mio. kr. (2021: 0,5 mio. kr.) ud af en omsætning på 17,6 mio. kr. (2021: 17,1 mio. kr.). Dancert har i 2022 arbejdet med at udbygge forretningen med en ny akkreditering på vandområdet og typeafprøvningsopgaver.

DTI Spain har samlet haft et 2022 med vækst i både omsætning og resultat. Således er omsætningen steget med 21 % i forhold til sidste år. Resultatet endte på 0,5 mio. kr., hvilket er over sidste års niveau.

Internationale aktiviteter

Den internationale omsætning er sammensat af eksportomsætningen fra moderselskabet (herunder FoU-omsætningen finansieret af f.eks. EU), omsætningen i det spanske datterselskab samt eksportomsætningen i Danfysik A/S og Dancert A/S.

Af den samlede koncernomsætning på 1.156 mio. kr. står den internationale omsætning for de 256 mio. kr., dvs. 22 %. I forhold til 2021 er der tale om et fald på 1,1 %.

Det er stadig et led i Instituttets strategi at have international omsætning, både med hensyn til FoU og den kommercielle omsætning. International omsætning er med til at sikre Instituttet de bedst tænkelige forudsætninger for at kunne hjælpe danske virksomheder på et globalt marked.

Investeringer

I 2022 blev der, i moderselskabet, investeret i materielle anlægsaktiver for 52,9 mio. kr., primært i form af udstyr til Instituttets højteknologiske test-, demonstrationsog udviklingsfaciliteter. Herudover er der investeret et tocifret millionbeløb i vedligeholdelse og renovering af Instituttets bygningsmasse.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Opbygningen af ny viden samt udviklingen af efterspurgte teknologiske serviceydelser står helt centralt i Instituttets virke. I den forbindelse ønsker Instituttet at fastholde og udbygge positionen som en vigtig spiller, der understøtter, at ny forskningsbaseret viden og teknologi kommer bredt ud til virksomheder i hele Danmark. Det er også fortsat en central målsætning for Instituttet at deltage i internationale FoU-projekter, bl.a. i EU’s Horizon programmer.

Teknologisk Institut opnåede tilsagn på 172 projekter, som blev ansøgt i 2022. Disse projekter har en samlet bevillingssum på 268 mio. kr. Udover de bevilgede projekter er der pt. 48 FoU-projekter, ansøgt i 2022 til en samlet sum på 357 mio. kr., som ligger til behandling hos en række bevillingsgivere. De mange bevillinger betyder, at Instituttets portefølje af FoU-projekter vokser, hvilket forventes at smitte positivt af på FoU-omsætningen i det kommende år.

Teknologisk Instituts egen investering i udvikling af nye teknologiske serviceydelser udgjorde i 2022 106 mio. kr. Den betydelige investering er, sammen med FoU-aktiviteterne og resultatkontraktaktiviteterne, med til at sikre, at Instituttet fremover er en attraktiv samarbejdspartner.

Samfundsansvar, kønsmæssig sammensætning af ledelsen og dataetik

Teknologisk Institut har, på hjemmesiden under henholdsvis www.teknologisk.dk/samfundsansvar samt www.teknologisk.dk/dataetik, redegjort for Instituttets samfundsansvar, den kønsmæssige sammensætning af ledelsen samt dataetik.

Særlige risici

Teknologisk Instituts væsentligste driftsrisiko knytter sig til styringen af FoU-opgaver og de længerevarende kommercielle opgaver. Den risiko er der taget behørigt hensyn til bl.a. i Instituttets procedurer og forretningsgange samt via hensættelser i regnskabet.

Instituttets soliditet og finansielle beredskab gør, at Instituttet kun i begrænset omfang er følsomt over for ændringer i renteniveauet. Der er ingen væsentlig valutarisiko og heller ikke væsentlige risici vedrørende enkelte kunder eller samarbejdspartnere.

Usikkerhed ved indregning og måling

Der er ikke forekommet usikkerhed ved indregning og måling i årsrapporten.

Usædvanlige forhold

Koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022 samt resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for 2022 er ikke påvirket af usædvanlige forhold.

Begivenheder efter statusdagen

Siden statusdagen er der ikke indtru et væsentlige begivenheder af betydning for årsregnskabet.

Forventninger til 2023

Koncernens forventninger til 2023 er en omsætning i intervallet 1,2-1,3 mia. kr. Væksten forventes primært at komme fra vækst i moderselskabets omsætning. Overskudsgraden forventes at blive i intervallet 2-3 % af omsætningen.

Budgettet er lagt ud fra forudsætningerne om et normalt erhvervsklima uden markant recession, at det fortsat er muligt at rekruttere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, samt at rammevilkårene for FoU-projekter og resultatkontrakten er uændrede.

Anvendt regnskabspraksis

GENERELT

Årsrapporten for Teknologisk Institut for 2022 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C-virksomheder (stor).

Der er under henvisning til årsregnskabslovens § 23, stk. 4 foretaget tilpasning af de i loven anviste skemakrav for resultatopgørelsen med henblik på at vise koncernens forretningsaktivitet som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut.

Koncern- og årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hvert enkelt regnskabselement nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Teknologisk Institut samt dattervirksomheder, hvori

Teknologisk Institut direkte eller indirekte besidder mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse.

Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomheders dagsværdi af nettoaktiver og forpligtelser på anska elsestidspunktet.

Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra anska elsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder.

Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerede aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Der indregnes en hensat forpligtelse til dækning af omkostninger ved besluttede og o entliggjorte omstruktureringer i den erhvervede virksomhed i forbindelse med købet. Der indregnes udskudt skat af de foretagne omvurderinger.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostpris og dagsværdi af overtagne identificerede aktiver og forpligtelser, indregnes under immaterielle anlægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurdering af den økonomiske levetid, dog maksimalt 5 år.

Negative forskelsbeløb (negativ goodwill), der modsvarer en forventet ugunstig udvikling i de pågældende virksomheder, indregnes i balancen under periodeafgrænsningsposter og indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at den ugunstige udvikling realiseres. Af negativ goodwill, der ikke relaterer sig til forventet ugunstig

udvikling, indregnes i balancen et beløb svarende til dagsværdien af ikke-monetære aktiver, der efterfølgende indregnes i resultatopgørelsen over de ikke-monetære aktivers gennemsnitlige levetid.

Goodwill og negativ goodwill fra erhvervede virksomheder kan reguleres indtil udgangen af året efter anska elsen.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inkl. ikke-afskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling.

Minoritetsinteresser

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100%. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomheders resultat og egenkapital opgøres årligt og indregnes som særskilte poster under resultatopgørelse og balance.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdi erencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.

Kursregulering af mellemværender med selvstændige udenlandske dattervirksomheder, der anses for en del af den samlede investering i dattervirksomheden, indregnes direkte i egenkapitalen. Tilsvarende indregnes valutakursgevinster og –tab på lån og afledte finansielle instrumenter indgået til kurssikring af udenlandske dattervirksomheder direkte i egenkapitalen.

Udenlandske dattervirksomheders resultatopgørelse omregnes til en gennemsnitlig valutakurs og balanceposter til balancedagens valutakurs. Kursdi erencer, opstået ved omregning af dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurs samt ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte i egenkapitalen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender, henholdsvis anden gæld.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige aktiver og forpligtelser, indregnes i andre tilgodehavender eller anden gæld samt i egenkapitalen. Resulterer den fremtidige transaktion i indregning af aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som tidligere er indregnet under egenkapitalen til kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. Resulterer den fremtidige transaktion i indtægter eller omkostninger, overføres beløb, som er indregnet i egenkapitalen, til resultatopgørelsen i den periode, hvor det sikrede påvirker resultatopgørelsen.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen.

RESULTATOPGØRELSEN

Nettoomsætning

Teknologisk Instituts omsætning er opdelt i 3 kategorier: Kommercielle aktiviteter, FoU-aktiviteter samt Resultatkontraktaktiviteter. I kommercielle aktiviteter indgår opgaver, som løses for private og o entlige kunder og hvor kunden ejer rettighederne til resultatet af opgaven. FoU-aktiviteter løses for danske og udenlandske bevillingsgivere. Resultaterne af disse opgaver vil via bevillingsgiverne blive o entligt tilgængelige. Resultatkontraktaktiviteter er en række opgaver, som løses for Uddannelses- og Forskningsministeriet og hvor det overordnede formål er at give små og mellemstore virksomheder mulighed for hurtigt og e ektivt at drage nytte af ny viden og nye teknologier.

Som indtægtskriterium anvendes faktureringskriteriet, hvorefter indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med fakturering.

Ved større (>250 t.kr.) og længerevarende kontrakter for fremmed regning indregnes efter produktionskriteriet, hvilket medfører, at avancen på solgte ydelser indregnes i resultatopgørelsen i takt med udførelse af arbejdet.

Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjepart. Alle former for afgivne rabatter indregnes i nettoomsætningen.

Projektomkostninger

Projektomkostninger indeholder årets afholdte omkostninger ekskl. gager, som direkte kan henføres til de enkelte projekter.

Forskning og udvikling

FoU-omkostninger samt aftalte udviklingsomkostninger til opfyldelse af indgåede projektaftaler, der udføres uden vederlag, indregnes i resultatopgørelsen under projektomkostninger og personaleudgifter afhængig af arten.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på tilgodehavender, operationelle leasingaftaler m.v.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger indeholder gager og lønninger samt lønafhængige omkostninger.

Andre driftsindtægter og -udgifter

Andre driftsindtægter og -udgifter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter, i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver.

Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder

I modervirksomhedens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de enkelte dattervirksomheders resultat efter skat efter fuld eliminering af intern avance og tab.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta mv.

Skat af årets resultat

Teknologisk Institut er som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut undtaget fra skattepligt.

Danske datterselskaber, der er skattepligtige, er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning. Dattervirksomheder indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager virksomheder med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra virksomheder, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

BALANCEN

Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill

Goodwill afskrives over den vurderede økonomiske levetid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsområder. Goodwill afskrives lineært over afskrivningsperioden, der udgør 5 år. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill vurderes løbende og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi overstiger de forventede fremtidige nettoindtægter fra den virksomhed eller aktivitet, som goodwill er knyttet til.

Udviklingsomkostninger

Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, gager og afskrivninger, der direkte og indirekte kan henføres til Instituttets udviklingsprojekter.

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, og hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dække salgs- og administrationsomkostninger mv. samt udviklingsomkostningerne. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne afholdes.

Udviklingsomkostninger, der er indregnet i balancen, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger eller genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere. Et beløb svarende til de aktiverede udviklingsomkostninger i balancen afholdt efter 1. januar 2016 indregnes i posten ”reserve for udviklingsomkostninger” under egenkapitalen. Reserven formindskes i værdi som følge af afskrivningerne.

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsomkostningerne lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 5 år.

Patenter og licenser

Patenter og licenser måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Patenter afskrives lineært over den resterende patentperiode og licenser afskrives

over aftaleperioden, dog maksimalt 5 år. Fortjeneste og tab ved afhændelse af patenter og licenser opgøres som forskellen mellem salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste og tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter og andre eksterne omkostningner.

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.

Kostprisen omfatter anska elsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anska elsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Der indregnes ikke renter i kostprisen.

Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:

Bygninger 10-50 år

Maskiner, udstyr mv. 5 år

Indretning af lejede lokaler 5-10 år

IT-udstyr 3 år

Nyanska ede anlægsaktiver med reduceret sikkerhed for vedvarende fastholdelse af eller øget indtjening afskrives på den halve tid af de ovenfor anførte levetider.

Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages årligt nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis grupper af aktiver. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under afog nedskrivninger.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste og tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter og andre eksterne omkostninger.

Leasingkontrakter

Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens

rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen.

Alle øvrige leasingkontrakter er operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Instituttets samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses under eventualforpligtelser mv.

Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder måles efter den indre værdis metode.

Kapitalandele i dattervirksomheder måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter Instituttets regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab, og med tillæg eller fradrag af resterende værdi af positiv eller negativ goodwill.

Kapitalandele i dattervirksomheder med regnskabsmæssigt negativ indre værdi måles til 0 kr., og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives i det omfang, tilgodehavendet er uerholdeligt. I det omfang modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække en underbalance, der overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser.

Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder vises som reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i egenkapitalen i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.

Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter anska elsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer og direkte løn med tillæg af indirekte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger indeholder indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivninger på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, lokaler og udstyr samt omkostninger til administration og ledelse.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at e ektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Andre værdipapirer, lån og kapitalandele

Andre værdipapirer, lån og kapitalandele måles til kostpris. Såfremt der er indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivning.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af tab efter fastlagte principper til vurdering af tilgodehavenderne.

Igangværende arbejder for fremmed regning

Igangværende arbejder for fremmed regning vedrører større og længerevarende projekter og måles til salgsværdien af det udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter på det enkelte igangværende arbejde. Når det er sandsynligt, at de samlede kontraktomkostninger vil overstige de samlede indtægter på en kontrakt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen.

Når salgsværdien på en kontrakt ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede omkostninger eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.

Det enkelte igangværende arbejde klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når nettoværdien er negativ.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat, som vedrører datterselskaberne i koncernen, indregnes i balancen som beregnet skat af årets skatteplig-

tige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for de betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes anvendt.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til garantiforpligtelser. Garantiforpligtelser omfatter forpligtelser inden for garantiperioden på 1-2 år.

De hensatte forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Gældsforpligtelser

Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

PENGESTRØMSOPGØRELSE

Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning.

Likviditetsvirkning af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet.

I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra anska elsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som andel af resultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.

Pengestrøm til investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.

NØGLETAL

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af Instituttets kapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån samt afdrag på rentebærende gæld.

Likvider

Likvider omfatter likvide beholdninger samt kortfristede værdipapirer med en løbetid under 3 måneder, og som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.

SEGMENTOPLYSNINGER

Der gives omsætningsoplysninger på koncernens primære segmenter. Segmentoplysningerne følger koncernens regnskabspraksis, risici og interne økonomistyring.

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Omsætningsvækst

Overskudsgrad

Egenkapitalandel

Likviditetsgrad

Egenfinansieret udviklingsandel

Omsætning indeværende år – Omsætning sidste år Omsætning sidste år

Resultat af primær drift x 100 Nettoomsætning

Egenkapital ultimo x 100

Passiver i alt, ultimo

Omsætningsaktiver x 100

Kortfristet gæld

Egenfinansieret udvikling i % af omsætningen

RESULTATOPGØRELSE

EGENKAPITALOPGØRELSE – KONCERN

EGENKAPITALOPGØRELSE – MODERSELSKAB

PENGESTRØMSOPGØRELSE - KONCERN

Pengestrømsopgørelsen kan ikke direkte udledes af koncernregnskabets øvrige bestanddele. De anførte ændringer i arbejdskapitalen svarer ikke til forskellen mellem primo og ultimo saldoen på de tilsvarende poster i balancen. Det skyldes, at de anførte beløb i pengestrømsopgørelsen alene er de bevægelser med likviditetsvirkning. Forskellen mellem primo og ultimo saldoen på posterne i balancen skyldes både bevægelser med og uden likviditetsvirkning. Et eksempel på en bevægelse uden likviditetsvirkning er hensættelser.

Bevægelserne uden likviditetsvirkning er i pengestrømsopgørelsen placeret i posten "Regulering for ikke-kontante poster".

NOTER

1 - Segmentoplysninger

Honorar til direktion og bestyrelse i koncernen andrager 8,3 mio. kr. (2021: 7,5 mio. kr.). Honorar til direktion og bestyrelse på Instituttet andrager 4,9 mio. kr. (2021: 4,3 mio. kr.). Koncernen har i gennemsnit beskæftiget 971 medarbejdere mod 944 i 2021. Instituttet har i gennemsnit beskæftiget 892 medarbejdere mod 866 i 2021.

Med henvisning til årsregnskabslovens §98b er vederlag til direktion og bestyrelse oplyst samlet.

3 - Af- og nedskrivninger

Nedskrivninger i 2022 vedrører andre anlæg, driftsmateriel og inventar.

4 - Andre driftsindtægter

5 - Finansielle indtægter

Igangværende udviklingsprojekter under udførelse vedrører udvikling af tekniske opgraderinger af strømforsyninger, for at møde markedsefterspørgslen. Færdiggjorte udviklingsprojekter vedrører udvikling af strømforsyninger. Da markedet for disse produkttyper ikke længere er til stede, blev værdien af udviklingsprojekterne nedskrevet til 0 kr. i 2020.

9 - Materielle anlægsaktiver - Instituttet

Alle dattervirksomheder er selvstændige enheder.

11 -

Den indregnede værdi af skatteaktivet knyttet til det skattemæssige underskud tager udgangspunkt i den stigning i omsætningen og indtjeningen, som er fastlagt i strategi og budget for de kommende 5 år.

Periodeafgrænsningsposter under aktiver udgøres af forudbetalte omkostninger vedrørende softwarelicens og husleje. Periodeafgrænsningsposter under passiver udgøres af modtaget forudbetalte indtægter.

23 - Eventualforpligtelser mv.

Instituttet er part i enkelte tvister, hvis udfald ikke skønnes at påvirke den finansielle stilling.

Instituttet deltager i projekter, der under visse betingelser kan medføre en forpligtelse til at tilbagebetale det modtagne tilskud. Hvor det skønnes sandsynligt, hensættes til forpligtelsen.

Instituttet stiller sikkerhed overfor kreditinstitutter for medarbejdernes brug af Mastercard.

Instituttet stiller kaution for Danfysik A/S' engagementer med Nordea, Danske Bank og Jyske Bank.

Instituttet stiller sikkerhed for nogle af Danfysik A/S' arbejdsgarantier hos Nordea (tidligere Jyske Bank) (sikkerhedsstillelsen udgør DKK 20,9 mio.)

24

Som led i sikring af enkeltstående kontrakter i fremmed valuta anvender koncernen valutaterminskontrakter. De indgåede kontrakter kan specificeres således:

Valutaterminskontrakterne er indgået i GBP og USD.

25 - Nærtstående parter

Instituttets nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter bestyrelse og direktion. Instituttet har ingen transaktioner med nærtstående parter, ud over sædvanlig samhandel med dattervirksomheder. Transaktioner sker på markedsmæssige vilkår. Transaktioner med nærtstående parter på markedsvilkår er ikke oplyst i overensstemmelse med Årsregnskabsloven § 98 C, stk. 3.”

26 - Regulering for ikke-kontante poster

Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er underskrevet via Penneo™ sikker digital underskrift Underskrivernes identiteter er blevet registereret, og informationerne er listet herunder.

“Med min underskrift bekræfter jeg indholdet og alle datoer i dette dokument.”

Jens Maaløe

Bestyrelsesformand

På vegne af: Teknologisk Institut

Serienummer:PID:9208-2002-2-045112069902

IP:188.178.xxx.xxx

2023-03-1613:39:04UTC

Frederik Hjejl Resen Laursen Steenstrup

Bestyrelsesmedlem

På vegne af: Teknologisk Institut

Serienummer:PID:9208-2002-2-712085925674

IP:212.98.xxx.xxx

2023-03-1615:18:50UTC

Lotte Friis-Holm

Bestyrelsesmedlem

På vegne af: Teknologisk Institut

Serienummer:8060b068-79ab-49df-97ae-920681b9783d

IP:212.98.xxx.xxx

2023-03-1615:34:14UTC

Claus von Elling

Bestyrelsesmedlem

På vegne af: Teknologisk Institut

Serienummer:9a5fa219-49c1-4aa7-b536-78bd4682bc03

IP:87.59.xxx.xxx

2023-03-1818:47:28UTC

Dette dokument er underskrevet digitalt via Penneo.com. Signeringsbeviserne i dokumentet er sikret og valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af det originale dokument. Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret i denne PDF, i tilfælde af de skal anvendes til validering i fremtiden.

Sådan kan du sikre, at dokumentet er originalt Dette dokument er beskyttet med et Adobe CDS certifikat. Når du åbner dokumentet

Niels Peter Techen Nielsen

Bestyrelsesmedlem

På vegne af: Teknologisk Institut

Serienummer:PID:9208-2002-2-438099788280

IP:95.202.xxx.xxx

2023-03-1615:15:01UTC

Mette Kynne Frandsen

Bestyrelsesmedlem

På vegne af: Teknologisk Institut

Serienummer:PID:9208-2002-2-089364180510

IP:80.167.xxx.xxx

2023-03-1615:27:58UTC

Mikael Bay Hansen

Næstformand

På vegne af: Teknologisk Institut

Serienummer:1447f15b-d1e8-4794-9e35-59abe27f9f83

IP:87.62.xxx.xxx

2023-03-1706:42:14UTC

Juan Antonio Farré Jové

Adm. direktør

På vegne af: Teknologisk Institut

Serienummer:cb32a6f1-6048-4953-bca3-3b0be80d12c1

IP:104.28.xxx.xxx

2023-03-2014:35:57UTC

iAdobeReader,kanduse,atdokumentetercertificeretaf Penneo e-signature service <penneo@penneo.com>.Detteerdingarantifor,atindholdetafdokumentet eruændret.

Du har mulighed for at efterprøve de kryptografiskesigneringsbeviserindlejret i dokumentet ved at anvende Penneos validator på følgende websted: https://penneo.com/validator

Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er underskrevet via Penneo™ sikker digital underskrift Underskrivernes identiteter er blevet registereret, og informationerne er listet herunder.

“Med min underskrift bekræfter jeg indholdet og alle datoer i dette dokument.”

Anders

Overgaard Bjarklev

Bestyrelsesmedlem

På vegne af: Teknologisk Institut

Serienummer:685fd511-1139-4b49-aa4d-7a485b42126e

IP:93.163.xxx.xxx

2023-03-2112:28:41UTC

Jacob Fromm Christiansen

Statsautoriseret revisor

På vegne af: PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret…

Serienummer:PID:9208-2002-2-280994644017

IP:87.49.xxx.xxx

2023-03-2119:19:06UTC

Per Laursen

Bestyrelsesmedlem

På vegne af: Teknologisk Institut

Serienummer:d5250998-429d-49b2-a40c-0c4120729e1f

IP:185.221.xxx.xxx

2023-03-2118:37:50UTC

Søren Alexander

Statsautoriseret revisor

På vegne af: PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret…

Serienummer:CVR:33771231-RID:60737749

IP:83.136.xxx.xxx

2023-03-2211:40:10UTC

Dette dokument er underskrevet digitalt via Penneo.com. Signeringsbeviserne i dokumentet er sikret og valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af det originale dokument. Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret i denne PDF, i tilfælde af de skal anvendes til validering i fremtiden.

Sådan kan du sikre, at dokumentet er originalt Dette dokument er beskyttet med et Adobe CDS certifikat. Når du åbner dokumentet

iAdobeReader,kanduse,atdokumentetercertificeretaf Penneo e-signature service <penneo@penneo.com>.Detteerdingarantifor,atindholdetafdokumentet eruændret.

Du har mulighed for at efterprøve de kryptografiskesigneringsbeviserindlejret i dokumentet ved at anvende Penneos validator på følgende websted: https://penneo.com/validator