MEDLEMSINFORMATION -udgives af Plast og Emballage
Nr. 1 - februar 2023
Vær opmærksom på den nye emballageforordning I slutningen af 2022 præsenterede EU-Kommissionen et forslag til ny forordning om emballage og emballageaffald. Man skal bemærke, at en EU-forordning ikke er det samme som et nyt direktiv. En EU-forordning er fælles lovgivning, der automatisk gælder i alle EU-landene straks efter forordningen er vedtaget. Hvad betyder det i praksis og hvad skal vi være opmærksomme på i forslaget til forordningen? v/Lars Germann, Centerchef Hvis man beskæftiger sig med emballage, kender man sandsynligvis de forskellige versioner af Direktiv om Emballage og Emballageaffald, som har været gældende i snart 30 år. Et direktiv er en aftale mellem landene om at indføre lokale regler, der skal opfylde fælles mål, som skal nås i alle EU-medlemslande. Det er op til landene selv at bestemme, hvordan de vil gennemføre direktivet og opnå målet. Landene skal oftest gennemføre direktivet inden for to-tre år. Et direktiv giver derfor mere åbne rammer for, hvordan EU-loven fortolkes og gennem-
føres i det enkelte medlemsland. Det er anderledes med forordninger. En forordning er en bindende EU-lov, der gælder direkte i medlemslandene. Det betyder, at EU har besluttet, hvordan de danske domstole og myndigheder skal anvende forordningen. Derfor skal man som virksomhed være meget opmærksom på forordningerne. Det gælder i særlig grad det nye forslag til emballageforordning, som stiller meget vidtgående krav til alle emballageproducenter og emballagebrugere. Det har vi sat fokus på i denne udgave af Medlemsinformation, hvor også en længere og mere detaljeret artikel giver et kort sammendrag af de mange bestemmelser og krav.
Forordningen rummer en del overraskelser. En af disse er, at skal en emballage betragtes som genanvendelig, skal mindst 70% (vægt) kunne genvindes. Mange havde troet på et
fortsættes næste side
PLAST OG EMBALLAGE