Tandlægebladet 9 2026

T

Tema Diagnostik og differentialdiagnostik

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°09 ∕ SEPTEMBER 2026 ∕ #130

Stærkere sammen

+

Diagnostik Histopatologisk undersøgelse, indikation Gingival metastase Ossificerende fibrom Persisterende fistel

DIGITALT FLOW – PÅ DEN MÅDE, DER PASSER TIL DIN KLINIK FRA SCAN TIL FÆRDIGT RESULTAT – VI HJÆLPER JER HELE VEJEN. Vil I lade Nordenta LAB stå for produktionen – eller tage flere trin hjem på klinikken med design, fræsning eller 3D-print? Vi hjælper jer med at finde det digitale workflow, der passer til jeres klinik.

MØD OS PÅ KLINIKDAG OG SYMPOSIUM – og udforsk jeres digitale muligheder.

FÅ HJÆLP TIL AT FINDE DEN RETTE VEJ Claus rådgiver om det digitale setup, der passer til jeres klinik. Claus Vesterager CAD/CAM-specialist Tlf. 28 44 15 27 · Mail: cve@nordenta.dk

Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk

#whnordic wh.com

W&H - en autoklave til alle!

Lisa Super hurtig og lydsvag 17 eller 22 liters kammer Cyklustid: 28 min.

Lara Hurtig og økonomisk 17 eller 22 liters kammer Cyklustid: 38 min.

Lisa mini Mindre og hurtigere 5 liters kammer Cyklustid fra 10 min

Lara XL Plads til ekstra gods 28 liters kammer Cyklustid: 41 min

Lara XXL Ekstra meget gods 38 liters kammer Cyklustid: 42,5 min

Alle med langt serviceinterval! Service for hver 4000 cyklus / eller hvert 5. år. W&H Nordic | t: 64 41 41 42 | e: info@whnordic.dk

Se mere på wh.com

T ∕ indhold

REDAKTION Anders Troels Damgaard Ansvarshavende og adm. redaktør, atd@tdl.dk Sofie Stokholm Jacobsen Redaktør og journalist, ssj@tdl.dk Sofie Sparre Journalist, ssp@tdl.dk

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk Lorena Cruzado Art director, ldc@tdl.dk

Kim Andreasen Journalist, kia@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush ­Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Rubens Spin-Neto, Svante Twetman, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

TEMA

Diagnostik og differentialdiagnostik

/599

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Skriv til tbredaktion@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE Thomas Lekfeldt

BAGGRUND

Hackere lukkede Lars’ tandklinik ned Tandklinikker kan være attraktive mål for hackerangreb. Kan en nyudviklet cyberalarm blive et våben mod itangrebene?

582

/646

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 599 PEDERSEN AML, BJØRNDAL L, JENSEN SS, SØNDENBROE R, LELKAITIS G, DAUGAARD S, AGANDER TK

Hvornår er der indikation for indsendelse af oralt væv til histopatologisk undersøgelse? / 600 MOUSAVIANPOUR-KOUHKAMARI N, WEBLE TC, WOOD-KURLAND KM, FORNER L

Gingival metastase fra dissemineret coloncancer / 610

INTERVIEW

Når to er bedre end én Selv om man er vidt forskellige, kan man sagtens have et stærkt samarbejde. Mød tre makkerpar, der har fundet formlen for, hvordan de løfter hinandens arbejdsglæde, faglighed og møde med patienterne.

/630

HØGSBRO ST, HEJLESEN H, GIACOMODONATO R, DANSTRUP CS, STARCH-JENSEN T

Juvenilt trabekulært ossificerende fibrom / 616 VITENSON JB, HEJLESEN HC, NØRHOLT SE

Persisterende fistel i kinden / 622

FAST STOF Leder / 584 Update / 586 Guide / 626 Medlemsservice / 654 Et døgn med / 668

GUIDE

Brug af botulinumtoksin A ved vedvarende myogene TMD-smerter Bliv klogere på den tilgængelige evidens og de forholdsregler, du bør være opmærksom på, når du overvejer at behandle med botulinumtoksin A (BTX-A).

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

/626 583

T ∕ leder

Start med at skrotte tandkontoen

584

Aftalen er blevet kritiseret sønder og sammen af både tandlæger, forskere, patientorganisationer og Ældre Sagen

budt – og dermed tilsidesætter den tandlægefaglige vurdering. Om ”gratis” tandpleje til alle nu også er en god idé afhænger helt af, hvordan det indrettes: At pengene er der, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten, at kapaciteten er til stede og sidst, men ikke mindst, at vilkårene for tandlæger og klinikker er attraktive. Ellers er det dømt til at slå fejl. Det er de ting, vi tager med til bordet – både til ekspertkommissionen og til politikerne. Allerede nu bør regeringen dog skrotte planerne om den tandkonto, som den tidligere regering står bag. Aftalen er blevet kritiseret sønder og sammen af både tandlæger, forskere, patientorganisationer og Ældre Sagen. Set i lyset af de nye ambitioner giver tandkontoen slet ikke mening. Den vil ramme flere hundrede tusinder kronikere med afledte tandsygdomme – netop de borgere, som regeringen vil hjælpe – og den vil skabe endnu større ulighed. Præcis den ulighed, regeringen ønsker at gøre op med. Jeg håber derfor, at regeringen vil viske tavlen ren og begynde på en frisk, så vi ender med en model, der hviler på tandlægefaglige skøn, sundhedsfaglige kriterier, tilgodeser patienter med størst behov, retter op på uligheden og giver mest mulig tandsundhed for pengene. Anbefalingen er hermed givet videre. ♦

TORBEN SCHØNWALDT

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: THOMAS NIELSEN

T

andsundhed er blevet en højprioritetssag for den nye regering. Det kan ingen efterhånden være i tvivl om. Det er helt grundlæggende en stor sejr for alle os, der i årtier har kæmpet for, at tandsundhed bliver taget lige så alvorligt i vores sundhedssystem som sygdom alle andre steder i kroppen. Faktum er, at tandsundhed i alt for lang tid har været et forsømt og underfinansieret område. Præcis hvordan, regeringen vil indfri løftet om vederlagsfri tandpleje til alle voksne danskere, er uafklaret. Både når det gælder modellen, kapaciteten og sidst, men ikke mindst, økonomien. Foreløbig ved vi kun, at der er afsat mindst 4 mia. kr. frem mod 2030, og at tilbuddet allerede fra 2027 skal omfatte alle førtidspensionister, patienter i omsorgstandplejen og specialtandplejen samt særordninger. I alt mellem 250.000 og 300.000 borgere. Regeringen vil desuden nedsætte en ekspertkommission, der skal komme med anbefalinger til en model for, hvordan tilbuddet kan udbredes til alle senest i 2035 – ”under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten,” som det hedder. Den sidste tilføjelse om økonomi og kapacitet er afgørende. Jeg har tidligere advaret om, at ”gratis” tandlæge jo ikke er meget værd, hvis det bliver efter laveste fællesnævner, hvor økonomi og kassetænkning afgør, hvilken behandling patienterne får til-

Det skal føles lige så godt at slutte dagen, som det gjorde at starte den. Ingen grund til bekymring!

Vi designer enhver HEKA unit med din arbejdsdag i tankerne.

Heka Dental A/S

Tlf.: +45 43 32 09 90

mail@heka-dental.dk

heka-dental.dk

T ∕ nyhed

Nye anbefalinger om billeddiagnostik gælder ikke tandplejen SUNDHEDSSTYRELSEN vil mindske antallet af unødvendige

scanninger og røntgenundersøgelser. Tandplejen er ikke omfattet, selvom anbefalingerne også er relevante for tandlæger, mener ekspert i oral radiologi. TEKST SOFIE SPARRE

A

ntallet af billeddiagnostiske undersøgelser i sundhedsvæsenet er steget markant gennem en årrække. Derfor har Sundhedsstyrelsen offentliggjort nye anbefalinger, der skal understøtte en mere rationel brug af bl.a. CT-, MR- og røntgenundersøgelser. Anbefalingerne skal øge opmærksomheden på, at billeddiagnostik ikke altid er den rette løsning og bl.a. begrænse unødig stråling. Samtidig peger anbefalingerne på, at der skal være bedre muligheder for at dele billeder på tværs af sygehuse, regioner og sektorer for at forhindre, at patienter gennemgår den samme undersøgelse flere gange. Men tandplejen er ikke omfattet. I et skriftligt svar til Tandlægebladet oplyser Sundhedsstyrelsen, at analysen bag anbefalingerne har haft fokus på udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen og ikke indeholder data om brugen af billeddiagnostik i tandplejen. Styrelsen tilføjer dog, at nogle af anbefalingerne kan tjene som inspiration for tandplejen.

er min vurdering, at langt de fleste tandlæger og tandplejere bruger røntgen fornuftigt, men det er selvfølgelig noget, man hele tiden skal overveje, hvordan man bruger, siger hun.

Tandplejen bør lade sig inspirere Det bør de også, mener Louise Hauge Matzen, tandlæge, ph.d. og lektor i oral radiologi ved Aarhus Universitet. - Alt det, der står i anbefalingerne, vedkommer også tandlægerne. Overordnet

Stråledoserne, som bruges i en tandlægepraksis, er generelt lavere end ved mange medicinske undersøgelser. Alligevel er der grund til at være opmærksom på udviklingen, understreger Louise Hauge Matzen.

586

Alt det, der står i anbefalingerne, vedkommer også tandlægerne LOUISE HAUGE MATZEN

Tandlæge, ph.d. og lektor i oral radiologi ved Aarhus Universitet

Giver scanningen noget ekstra? - Vi står midt i en rivende udvikling, hvor antallet af CBCT-scannere ude på klinikkerne er eksploderet i løbet af de seneste år. Når man har sådan et apparat, bruger man det selvfølgelig også. Men om flere data fra 3D-scanninger betyder, at vi laver bedre behandlinger, ved vi endnu ikke, siger hun. Som eksempel peger Louise Hauge Matzen på brugen af CBCT i forbindelse med diagnostik af visdomstænder. - Undersøgelser viser, at den viden, man får fra en CBCT-scanning, ikke påvirker diagnosen, og patienten får ikke en bedre behandling. Derfor synes jeg, man skal afholde sig fra at bruge den, bare fordi det kunne være rart at have billederne, siger hun. Hun understreger dog, at løsningen ikke er helt at undlade at bruge CBCT. I stedet opfordrer hun tandlæger og tandplejere til løbende at forholde sig kritisk til deres brug af billeddiagnostik: - Det er en balancegang. Man bør spørge sig selv, om man har udtømt de øvrige diagnostiske muligheder, om scanningen giver noget ekstra, og om det, man gør, giver mening og er fagligt ordentligt, slutter Louise Hauge Matzen. ♦

update ∕ T

Velkommen til 207 nye odontologistuderende I alt 207 studerende er i år blevet optaget på odontologi på landets to uddannelsessteder. 100 har fået en studieplads på Københavns Universitet, mens 107 er optaget på Aarhus Universitet. De nye studerende er i gennemsnit omkring 22 år, og kvinder udgør et klart flertal begge steder. Til gengæld er der stor forskel på fordelingen mellem kvote 1 og kvote 2.

KU

AU

100

107

OPTAGNE

20% 50% KVOTE 1

KVOTE 2

50%

80%

KVOTE 2

KVOTE 1

10,9

ADGANGSKVOTIENT

10,7

10,7

STANDBY-KVOTIENT

10,6

2.297 KVOTE 1

Mænd - 25% Kvinder - 75%

1.136 KVOTE 2

ANSØGNINGER

2.154 KVOTE 1

KØNSFORDELING

832

KVOTE 2

Mænd - 21% Kvinder - 79%

Kilde: Aarhus Universitet og Københavns Universitet

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

587

T ∕ update

Diabetes kobles til tandtab ET NYT STUDIE VISER, at personer med diabetes oftere har mistet alle deres naturlige tænder end personer uden sygdommen. Og at sammenhængen er tydeligst blandt mennesker, der har en kort uddannelse eller lav indkomst. 4,3 % af personerne med type 2-diabetes havde mistet alle deres tænder, mens det kun gjaldt 1,9 % af personerne uden diabetes i den danske del af studiet. Og når det kom til personerne med kort uddannelse eller lav indkomst, var totalt tandtab fire til fem gange mere udbredt end blandt socioøkonomisk bedre stillede grupper. Studiet omfatter 557.316 voksne fra Danmark og Sverige og blev gennemført i samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus. Kilde: Aarhus Universitet

Vores forskning viser, at fysisk aktivitet i hverdagen spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af stress. Og selv ganske få minutter ser ud til at give gevinst LARS L. ANDERSEN

Professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om et nyt studie, der viser, at 30 minutters daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

588

Sverige giver støtte til tandklinikker i yderområder SVENSKE TANDLÆGEKLINIKKER kan fra august søge om økonomisk støtte, hvis de behandler ældre patienter, der bor i land- og yderområder. Støtten skal gøre det mere attraktivt for både offentlige og private klinikker at tilbyde tandpleje i områder, hvor der er langt mellem tandlægerne. Klinikkerne kan få et ekstra tilskud på 10 eller 20 % af prisen for behandlingen, afhængigt af hvor patienten bor. Målet er ifølge den svenske regering at sikre bedre adgang til tandpleje i hele landet. Kilde: Regeringen.se

Kommuner kan bruge private tandplejere KL OG DANSKE TANDPLEJERE har indgået en ny overenskomst, som betyder, at kommunerne for første gang kan indgå aftaler med privatpraktiserende tandplejere om tandpleje til børn og unge under 22 år. Aftalen skal bl.a. bidrage til at øge kapaciteten i børne- og ungdomstandplejen, som er blevet presset efter udvidelsen af den gratis tandpleje til 18-21-årige. Samtidig skal den gøre det lettere at sikre tandpleje i områder med rekrutteringsudfordringer. Overenskomsten trådte i kraft den 1. juli og gælder i tre år.

LÆR AF FEJLEN Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Iatrogen skade ved brug af pudseskive

Kilde: KL.dk

52,1 % Så mange danskere skifter deres tandbørste eller tandbørstehoved hver 2.-3. måned. Det viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Bilendi for tandlægekæden Godt Smil blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 16 og 65 år. Kilde: Godtsmil.dk

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

PATIENTTILFÆLDE En patient får holdt underlæben væk med en finger i forbindelse med pudsning af en fyldning. Da Sof-Lex skiven startes på motoren, glider underlæben ind under tandlægens finger, og skiven læderer læben. Der er tale om en ekstra grov OptiDiscpudseskive på 12,6 mm, og læben må syes med fire enkeltsuturer. Patienten informeres om, at der er en risiko for hævelse og dunkende/ svigende fornemmelse de næste 24 timer og får en ny tid otte dage efter til kontrol af læben og til at få fjernet suturerne. Som konsekvens af hændelsen kan der komme et ar på læben.

LÆRING For at forebygge iatrogene skader på nabotænder, gingiva eller mundslimhinde bør man overveje, hvilken størrelse pudseskive man bruger. Mindre skiver giver bedre adgang og kontrol i trange områder og kan derfor reducere risikoen for utilsig-

tet kontakt med blødt væv. Til gengæld roterer kanten, uanset skivens størrelse, med høj hastighed og kan forårsage en skade, hvis den rammer læben eller slimhinden. Rotationsretning, omdrejningshastighed, effektiv retraktion af blødt væv, stabil fingerstøtte og instrumentkontrol er de vigtigste faktorer for at forebygge skader. Det er vigtigt at: ¾ Sikre beskyttelse af nabotænder, gingiva, mundslimhinde og læber under brug af roterende poleringsskiver ¾ Etablere stabil fingerstøtte før aktivering af instrumentet ¾ Anvende anbefalet hastighed og minimalt arbejdstryk ¾ Vende rotationsretningen, så skiven roterer væk fra læbe og slimhinde, hvor det er muligt ¾ Afbryde rotation, før instrumentet flyttes ud af arbejdsområdet ¾ Være særligt opmærksom ved behandling af tænder tæt på underlæben, hvor pladsforholdene er begrænsede.

589

T ∕ update

Det spørger I om Har jeg ret til en årlig medarbejderudviklings­ samtale (MUS)? SVAR: Offentligt ansatte tandlæger har krav på en årlig udviklings­ samtale gennem deres overens­ komster. På private arbejdspladser

er MUS ikke obligatorisk, men mange klinikker vælger alligevel at afholde dem. Hvis du ønsker råd­ givning om, hvordan du får mest muligt ud af samtalerne eller har brug for vejledning til, hvordan du kan tage en samtale med ledelsen om at indføre MUS, er du velkom­ men til at kontakte Tandlæge­ foreningens afdeling for ansatte tandlæger. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

Nyt fra Tdlnet KLINIKEJER:

Opdatering på deltidsafgørelser To afgørelser om overarbejds­ betaling for merarbejde har skabt usikkerhed om klinik­ kernes retsstilling. Afgørel­ serne risikerer at få betydning for fortolkningen af Tandlæge­ foreningens overenskomstaf­ taler på det private område med henholdsvis klinikassisten­ ter og tandplejere. Læs mere på Tdlnet.

NOVEMBER

6-7 Aalborg Symposium 2026 Tilmeldingsfrist: 2. november 2026

NOVEMBER

Nu kan du booke sommerhuset i 2027

197 klik

6 Aalborg Konference for klinikassistenter 2026 Tilmeldingsfrist: 2. november 2026

JANUAR

15 Aarhus Ortodonti med aligners i privat praksis Tilmeldingsfrist: 11. december 2026

590

Vidste du, at… Du kan bestille et skræddersyet kursus? Book en af Tandlæge­ foreningens sundhedsfaglige eller juridiske konsulenter til at komme ud og holde et kursus tilpasset dine behov, og når det passer dig. Kontakt Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 eller efteruddannelse@tdl.dk, hvis du vil høre mere.

FRA ANSAT TIL KLINIKEJER:

Når klinikken bliver din At blive klinikejer kan være et stort karrierespring i tandlæge­ livet. Lyt med i en episode af Odontoverset, hvor vi taler om overvejelserne før sprin­ get, selve overtagelsen og hverdagen som ny klinikejer.

Mød det nye hold bag Årskursus Det nye hold bag Årskursus 2027 er trukket i arbejds­ tøjet. Årskursuskollegiet består af dr.odont., ph.d., tandlæge Daniel Belstrøm, leder af special­, omsorgs­ og social­ tandplejen i Aalborg Kommune Maiken Bagger, tandlæge Jacob Slavensky og tandlæge, MSc (advanced endodontics), Kenneth Vikkelsø Jordy.

Enkel anbefaling. Effektiv mundpleje. Med Change tandbørste med udskifteligt børstehoved kan du tilbyde dine patienter en skånsom og effektiv løsning. Supplér med den modstandsdygtige Easy Reach flosser for interdental rengøring, der bl.a. hjælper med at reducere plak mellem tænderne. Nemt at anbefale – nemt at følge.

Change

Effektiv rengøring med et enkelt klik

Easy Reach

Designet til ikke at trevle eller knække

Scan QR-koden og bestil vareprøver til klinikken.

Change tandbørste

Med et håndtag af genanvendt plastik og et udskifteligt børstehoved, reduceres plataffaldet med 82%*

Easy Reach flosser

Det Y-formede håndtag er designet til at nå selv de bagerste kindtænder og med et enkelt tryk på siden justeres trådspændingen.

T ∕ detaljen

TEKST SOFIE SPARRE FOTO WELLCOME COLLECTION

N

apoleon Bonaparte var ikke kun optaget af krig, magt og strategi. Den franske kejser gik efter alt at dømme også overraskende meget op i sine tænder, som efter sigende skulle have været ”stærke og hvide”. I dag findes en tandbørste, som menes at have tilhørt Napoleon, i Science Museum Groups samling i London. Tandbørsten stammer fra perioden omkring 1790-1821 og har et håndtag i forgyldt sølv samt børster af hestehår. På håndtaget ses kejserens karakteristiske “N”. Ifølge Napoleons førstetjener, Constant, brugte kejseren både en tandstik af buksbom og et opiumbaseret tandpulver til tandrensning. Samtidig beskrives Napoleon som usædvanligt optaget af personlig hygiejne efter datidens standarder. Der findes også beskrivelser af et luksuriøst tandplejesæt med specialinstrumenter til tandrensning og behandling fremstillet til kejseren. Det vidner om, at avanceret mundhygiejne ikke kun er et moderne fænomen, men også var et statussymbol blandt Europas elite for over 200 år siden. ♦ Kilder: Science Museum Group Collection Online, The Guardian

592

Et kejserligt smil

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

593

Anna, 61

Eva, 45

Kræftbehandling

Axel, 73

Kronisk sygdom

Mette, 54

Ældre

Polyfarmaci

Jane, 49 Overgangsalder

Mundtørhed er en accelerator for caries 1 ud af 5 voksne patienter lider af mundtørhed1 Blandt ældre og dem, der tager særlige lægemidler, stiger tallet til 2 av 5

1

Mundtørhed er en accelerator for caries Når spytproduktionen er lav, kan caries udvikles hurtigt. Mundtørhed kan føre til: Reduceret bufferkapacitet

Øget bakterievækst

Mindre effektiv rengøring

Nedsat remineralisation

Overvej at udskrive Duraphat® 5mg/g for at forebygge caries hos patienter med mundtørhed

Øget progression af caries

Fås også i 3-pakke

November 2025

Referencer: 1. Danish Dental Association 2018. Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta - Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/ eller tandroden). Kun til brug af personer i alderen 16 år og derover. Dosering og administration*: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes (fra gumme til tandkant) 3 gange dgl. efter hvert måltid i ca. 3 min. Må ikke synkes. Kontraindikation: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Denne tandpasta har et højt fluorindhold. Derfor bør der søges råd fra en kvalificeret sundhedspersonale, såsom tandlæge, farmaceut, tandplejer, før produktet tages i brug. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning ved beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid. Indeholder natriumbenzoat, som kan forårsage lokal irritation samt et spearmint-smagsstof med allergener (limonen, linalool, citral, geraniol og citronellol), som kan forårsage allergiske reaktioner. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre der er foretaget omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger*: Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering*: Den toksiske fluordosis er 5 mg/kg legemsvægt. Symptomer på overdosering er fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Ved indtag af en betydelig mængde skal der straks foretages maveskylning eller fremprovokeres opkastning; calcium bør indtages (store mængder mælk), patienten holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes >1,5 mg fluor dgl. over flere måneder/år, afhængig af graden af overdosering. Dette efterfølges af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (>8 mg dgl.). Pakningsstørrelser: Tube: 1 x 51 g eller 3 x 51 g. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Dentalsuspension. Indehaver af markeds føringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med* er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 15. april 2024, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Sundkrogsgade 11, 1. sal, 2100 København, tlf.: 43 20 92 00. Opdateret 3. juli 2024.

ny viden ∕ T

FOTO TANDLÆGEBLADET

Orale læsioner kan udfordre diagnostikken

Periapikale læsioner kan snyde STORE PERIAPIKALE LÆSIONER, hævelse og et ikke-afrundet radiologisk udseende bør få tandlægen til at overveje, om der kan være tale om andet end en endodontisk lidelse. Det konkluderer forskerne bag et nyt studie af den diagnostiske præcision ved periapikale læsioner. Forskerne indsamlede over en periode på 20 år kliniske, radiologiske og histopatologiske diagnoser af periapikale læsioner ved nonvitale eller endodontisk behandlede tænder. Af de 1.611 læsioner var 94,4 % endodontisk betingede, mens 90 (5,6 %) havde en ikke-endodontisk oprindelse. Den samlede diagnostiske præcision var 91,4 %. Klinikerne identificerede 95,5 % af de endodontiske læsioner korrekt, men kun 23,3 % af de ikke-endodontiske. I alt blev 69 ikke-endodontiske læsioner fejldiagnosticeret som endodontiske. Det svarer til 4,5 % af de læsioner, der klinisk blev vurderet som endodontiske. Næsten halvdelen af de fejldiagnosticerede læsioner var lokaliseret i den anteriore maksil. Odontogene keratocyster og ameloblastomer var de hyppigste blandt de fejldiagnosticerede læsioner og udgjorde henholdsvis 27,5 og 24,6 %. Maligne neoplasmer udgjorde 5,8 % af de ikke-endodontiske læsioner, og den hyppigste maligne diagnose var intraossøst planocellulært karcinom. De endodontiske læsioner var signifikant oftere mindre end to cm, uden hævelse og med et afrundet radiologisk udseende. Forskerne anbefaler derfor, at tandlægen overvejer en ikkeendodontisk årsag ved læsioner på mindst to cm, ved klinisk hævelse eller ved et diffust, ikke-afrundet radiologisk udseende. Ifølge forskerne er vævsbiopsi afgørende for korrekt og rettidig behandling. Boonkasemsanti W, Padungkarn C, Tewtipsakul S, et al. Periapical lesions: assessment of clinical diagnostic accuracy and prevalence of nonendodontic lesions mimicking endodontic pathoses. Int Endod J. 2025;58:1582-93.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

HVOR GODT DEN KLINISKE DIAGNOSE stemmer overens med den histopatologiske afhænger af typen af oral eller maxillofacial læsion. Mens overensstemmelsen er høj for bl.a. potentielt maligne og epiteliale læsioner, er den lav for knoglelæsioner, udviklingsdefekter og odontogene tumorer. Det viser et nyt brasiliansk multicenterstudie. Forskerne undersøgte 20.005 tilfælde af orale og maxillofaciale læsioner fra fire store offentlige universitetscentre med speciale i oral og maxillofacial patologi. Materialet blev indsamlet fra 2012 til 2023 og udvalgt blandt i alt 70.578 indsendte tilfælde. Forskerne sammenlignede den kliniske diagnose med den efterfølgende histopatologiske diagnose og undersøgte desuden brugen af røntgenundersøgelser som supplement til diagnostikken. Samlet var der overensstemmelse mellem den kliniske og histopatologiske diagnose i 67,8 % af tilfældene. Overensstemmelsen varierede dog betydeligt mellem de forskellige grupper af læsioner. Den var særligt høj ved potentielt maligne, epiteliale, dermatologiskimmunologiske og spytkirtellæsioner, men lav ved knoglelæsioner, udviklingsdefekter og odontogene tumorer. Der var anmodet om røntgenundersøgelse i 25,9 % af alle tilfælde. Odontogene tumorer udgjorde kun en lille del af det samlede materiale, og i denne gruppe var der kun anmodet om røntgenundersøgelse i 19,7 % af tilfældene. Ifølge forskerne kan den begrænsede brug af røntgen have bidraget til den lave overensstemmelse mellem den kliniske og histopatologiske diagnose. Forskerne fremhæver, at studiet bygger på et af de største datasæt på området og strækker sig over mere end et årti. De konkluderer, at der er behov for bedre faglig træning og brug af supplerende undersøgelser, særligt ved diagnostisk komplekse læsioner som odontogene tumorer og udviklingsdefekter.

Diagnoserne stemte overens i 67,8 % af tilfældene

Faria CAB, da Silva WR, Cavalcanti JFS et al. Agreement between clinical and histopathological diagnoses of oral-maxillofacial lesions: a multicenter study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol. 2026;141:832-40.

595

T ∕ internationalt forskningsnyt

Rekonstruktiv kirurgi gav større knoglegevinst ved periimplantitis REKONSTRUKTIV KIRURGI efter indledende ikke-kirurgisk behandling af periimplantitis med intraossøse knogledefekter gav en større radiografisk knoglegevinst end understøttende behandling alene. Det viser et nyt randomiseret klinisk studie. Studiet viste til gengæld også, at der ikke var forskel mellem behandlingerne i andelen af patienter, der opnåede sygdomsophør efter 12 måneder. I studiet indgik 36 patienter med periimplantitis og intraossøse knogledefekter på mindst 3 mm. Alle patienter modtog først en standardiseret ikke-kirurgisk behandling. De patienter, der ikke opnåede sygdomsophør

ved den efterfølgende kontrol, blev derefter randomiseret til enten rekonstruktiv kirurgi eller understøttende behandling med kontrol hver tredje måned. Efter 12 måneder havde begge grupper opnået signifikante kliniske og radiografiske forbedringer. Sygdomsophør blev opnået hos 44,4 % af patienterne i gruppen med understøttende behandling og hos 43,8 % af patienterne, der fik rekonstruktiv kirurgi. Forskellen mellem grupperne var ikke statistisk signifikant. Der var heller ingen signifikante forskelle mellem grupperne i de kliniske parametre. Til gengæld var den radiografiske knoglegevinst omkring tre gan-

ge større hos de patienter, der fik rekonstruktiv kirurgi. Her blev der målt en gennemsnitlig knoglegevinst på 1,21 mm mod 0,36 mm hos patienter, der alene modtog understøttende behandling. Forskerne konkluderer, at der ikke var forskel mellem de to behandlingsstrategier i andelen af patienter med sygdomsophør, mens rekonstruktiv kirurgi resulterede i en signifikant større radiografisk knoglegevinst.

Soldini MC, Pons R, Nart J, et al. Reconstructive therapy of peri-implantitis following non-surgical treatment: a randomized controlled trial. Clin Implant Dent Relat Res. 2025;27:e70024.

Kommentar LONE SANDER

Klinikejer, tandlæge, ph.d., certificeret specialist i parodontologi, European Federation of Periodontology

Flere studier belyser behandling af periimplantitis. Denne publikation undersøger, om rekonstruktiv kirurgi tilfører klinisk gevinst ud over non-kirurgisk behandling alene. Ingen af tilgangene fører til sygdomsresolution, men den kirurgiske behandling resulterer i tre gange så stor radiologisk knogleudfyldning. Studiets stikprøvestørrelse er beregnet til at påvise radiologisk forskel mellem grupperne. Med et begrænset deltagerantal, og under 50 % der opnåede klinisk sygdomsfrihed, bliver konfidensintervallet bredt, og studiet mangler statistisk styrke til at påvise effekt for dette mål. Desuden kan et radiografisk estimat af knogleudfyldning være behæftet med usikkerhed, idet den observerede radiopacitet ikke nødvendigvis afspejler nydannet knogle, men kan stamme fra det anvendte knoglemateriale. Andre studier har undersøgt, om anvendelse af knoglemateriale forbedrer helingen

596

sammenlignet med konservativ kirurgi uden at kunne vise en statistisk signifikant forskel. Dette rejser spørgsmålet, om det kirurgiske indgreb – uafhængigt af materialevalg – er en afgørende faktor for den observerede knogleudfyldning. Denne diskussion inddrages ikke i det aktuelle studie. Det bemærkes, at flere studier kun har 12 måneders opfølgning, mens studier med tre års opfølgningstid viser bedre radiologiske og kliniske resultater ved anvendelse af knoglemateriale – primært i morfologisk gunstige defekttyper. Heling efter behandling af periimplantitis er ofte uforudsigelig, og der ses jævnligt fortsat tilstedeværelse af inflammation. Dette skal muligvis forstås i lyset af, at periimplantitis ofte opstår på baggrund af kirurgiske og protetiske komplikationer, hvilket vanskeliggør fuldstændig sygdomsresolution uanset behandlingsmodalitet.

dansk forskningsnyt ∕ T

ET NYT DANSK STUDIE indikerer, at kendskabet til gennemsigtige tandreguleringsskinner (CAT) stadig er begrænset, især blandt ældre borgere. Studiet, der er fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet, baserer sig på spørgeskemaer. To separate online spørgeskemaer blev udsendt til 1.317 tandlæger fra private tandklinikker i Danmark og til en gruppe på 2.000 borgere på 18 år eller derover. I alt indgik 217 borgere og 200 tandlæger i analyserne. Målet med studiet var at opnå ny viden om borgernes kendskab til og tilfredshed med behandling med gennemsigtige tandreguleringsskinner samt om, hvordan alment praktiserende tandlæger og specialtandlæger i ortodonti vurderer behandlingen af voksne patienter i privat tandlægepraksis i Danmark. Helt generelt var borgernes kendskab til CAT begrænset, men de yngre borgere kendte oftere til behandlingen end de ældre. De fleste havde hørt om CAT gennem deres egen tandlæge eller via familie og venner. Borgerne var generelt tilfredse med deres behandling. Tandlægerne oplyste i spørgeskemaet, at de altid eller ofte informerede patienterne om alle relevante aspekter af behandlingen. Den hyppigste indikation for CAT var kosmetiske ønsker. De alment praktiserende tandlæger mente, at det var en kombination af dem selv og aligner-udbyderen, der var ansvarlig for diagnostik og behandlingsplan, mens samtlige specialtandlæger i ortodonti angav, at de selv som specialtandlæger var ansvarlige. Specialtandlægerne anvendte oftere et profilrøntgenbillede som led i diagnostikken før behandlingen og foretog oftere – og mere omfattende – ændringer i den digitale behandlingsplan. De adspurgte specialtandlæger i ortodonti var samtidig mindre tilfredse med CAT end de alment praktiserende tandlæger.

Den hyppigste indikation for CAT var kosmetiske ønsker

Hartogsohn CR, Rosing K, Sonnesen L. Clear Aligner Treatment in Denmark – A Questionnaire Survey among Citizens and Dental Practitioners in Denmark. Acta Odontol Scand. 2026;85:254-64.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

FOTO SHUTTERSTOCK

Mange kender ikke Clear Aligner Treatment (CAT)

Forældres forventninger kan øge børns smerter ved tandregulering FORÆLDRENES EGNE OPLEVELSER OG FORVENTNINGER til tandregulering kan påvirke, hvordan deres børn oplever behandlingen. Det viser et nyt dansk, prospektivt kohorte studie fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) på Aarhus Universitet. I studiet deltog børn og unge i alderen 12-18 år, som i perioden september 2022 til oktober 2023 skulle opstarte tandregulering med fuldt fast apparatur på IOOS (n=70). Børnenes forældre besvarede inden behandlingen et spørgeskema om deres tidligere erfaringer med tandregulering, deres opfattelse af tandbehandling og deres forventninger til smerter. Inden behandlingen udfyldte børnene spørgeskemaer om tendensen til at forvente eller fokusere på smerte og angst. Tre til fem dage efter behandlingen besvarede børnene opfølgende spørgeskemaer om smerter, funktionsproblemer, brug af smertestillende medicin og deres oplevelse af oral livskvalitet. Data blev analyseret med ikke-parametriske statistiske metoder og regressionsanalyser for at undersøge sammenhængen mellem forældrenes forventninger og de unges egne oplevelser. Analysen kunne dokumentere, at børn af forældre, der forventede smerter eller selv havde negative erfaringer med tandregulering, rapporterede mere angst, større smerteoplevelser og oftere brug af smertestillende medicin. Resultaterne tyder på en såkaldt "nocebo by proxy"-effekt, hvor forældrenes holdninger kan forværre barnets oplevelse af behandlingen. Forskerne peger derfor på, at tandlæger bør være opmærksomme på, hvordan de kommunikerer med både børn og forældre før behandlingsstart.

Schmidt M, Vase L, Kristensen KD, Stoustrup P. Parental expectations and nocebo by proxy effects in adolescent orthodontic treatment outcomes. Sci Rep. 2026;16:17702.

597

Æstetik med system – Kompositter fra TOKUYAMA Specialister & allroundere: ESTELITE-familien – et enestående system til moderne fyldningsterapi baseret på sfæriske fyldningselementer.

Individuelle anvendelsesmuligheder takket være forskellige viskositeter

Fremragende polerbarhed & håndtering præmieret flere gange af Dental Advisor

Høj belastbarhed

takket være optimalt tilpassede sfæriske fyldningselementer

Hurtig dybdehærdning

takket være kontrollerede brydningsindekser & RAP-Technology

For det ideelle workflow:

Vores

I N F O & MERE

ESTEPOLISHER tokuyama-dental.eu

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Diagnostik og differentialdiagnostik

I

dette nummer af Tandlægebladet er der fokus på diagnostik, og i hvilke kliniske situationer histopatologisk undersøgelse er indiceret. Det belyses i en indledende oversigtsartikel og eksemplificeres i tre efterfølgende kasuistikker. Oversigtsartiklen er skrevet af tandlægelige forskere fra forskellige odontologiske fag fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet og patologer på Rigshospitalet. Erfaringsmaterialet, som artiklen er baseret på, er vokset markant i perioden fra 2017 til 2023/2024 fra 600 prøver årligt til 8.649 prøver samlet. Et centralt spørgsmål i artiklen er, hvornår det er relevant at tage en biopsi og efterfølgende udføre en histopatologisk undersøgelse, og hvornår en sådan ikke tilfører den kliniske og røntgenologiske undersøgelse yderligere nødvendig information. Artiklen konkluderer, at inflammationsbetingede periapikale lidelser og udviklingsbetingede odontogene kæbecyster som udgangspunkt ikke kræver histopatologisk undersøgelse i modsætning til lidelser, hvor der er begrundet mistanke om malignitet. Indsendelse af biopsier bør derfor begrænses til sidstnævnte gruppe af patienter, hvilket vil bidrage til en mere hensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenets ressourcer og modvirke den eksplosive stigning i antallet af histopatologiske undersøgelser.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

De tre efterfølgende kasuistikker drejer sig om 1) gingival metastase fra dissemineret coloncancer, 2) juvenilt trabekulært ossificerende fibrom og 3) persisterende fistel i kinden. Ved de to første tilstande er histopatologisk diagnostik indiceret, mens klinisk og radiologisk undersøgelse er tilstrækkelig ved den tredje lidelse. Ved de to første patienttilfælde er de differentialdiagnostiske overvejelser gennem den histopatologiske undersøgelse helt afgørende for korrekt diagnostik, efterfølgende behandling og prognosevurdering. Patienttilfældet med den persisterende fistel i kinden med udgangspunkt i periapikal sygdom er ret sjældent, hvorfor patienten gennem et længere forløb først var blevet behandlet af patientens egen læge, hudlæge, plastikkirurg samt på en øre-næse-hals-kirurgisk afdeling, før panoramarøntgen viste en apikal opklaring på +6.♦

NILS-ERIK FIEHN Faglig-videnskabelig redaktør

599

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Afdeling for Patologi på Rigshospitalet har siden oktober 2017 modtaget vævsprøver fra tandlæger og specialtandlæger i Region Hovedstaden. Antallet af indsendte vævsprøver har været markant stigende, især siden 2021. I en opgørelse for 2023 og 2024 udgjorde periapikalt væv, væv fra retineret tand, cystevæv og knoglevæv 89 % af de indsendte vævsprøver. Den histopatologiske undersøgelse bekræftede den kliniske mistanke om granulationsvæv, tandsæk, uspecificeret cystevæv og uspecifik kronisk inflammation i 99 % af disse prøver. Ved inflammatoriske periapikale forandringer, der kan ses som resultat af rodkanalinfektioner, granulationsvæv og radikulære cyster eller ved granulationsvæv relateret til fx en semiretineret visdomstand, har den histopatologiske undersøgelse beskeden diagnostisk værdi. Den kan undlades, idet diagnosen kan stilles på baggrund af de kliniske og radiologiske fund. Histopatologisk diagnostik forbeholdes tilfælde, hvor der er mistanke om udviklingsbetingede kæbecyster, tumorer (neoplasier) eller andre patologiske tilstande, hvor vævsanalysen kan bidrage afgørende til korrekt diagnostik, behandling og/eller opfølgning. I denne artikel gennemgås indikationer for biopsitagning, herunder de forskellige sygdomme i kæbeknogle og mundslimhinde, hvor en histopatologisk undersøgelse kan være afgørende for at kunne stille den endelige diagnose og iværksætte den korrekte behandling. Desuden gennemgås generelle kirurgiske principper ved biopsitagning samt forsendelse af biopsi.

EMNEORD

Biopsy | periapical tissue | apical periodontitis | oral mucosa | jaw cysts

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN amlp@sund.ku.dk

600

Hvornår er der indikation for indsendelse af oralt væv til histopatologisk undersøgelse? ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN, professor, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet LARS BJØRNDAL, professor, dr.odont., ph.d., Cariologi og endodonti, Sektion for Klinisk Oral mikrobiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet SIMON STORGÅRD JENSEN, professor, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet RASMUS SØNDENBROE, tandlæge, ph.d., Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet GIEDRIUS LELKAITIS, overlæge, Afdeling for Patologi, Rigshospitalet SØREN DAUGAARD, overlæge, Afdeling for Patologi, Rigshospitalet TINA KLITMØLLER AGANDER, overlæge, ph.d., Afdeling for Patologi, Rigshospitalet Accepteret til publikation den 8. juli 2026 Tandlægebladet 2026;130:600-9

S

IDEN OKTOBER 2017 har Rigshospitalets Afdeling for Patologi modtaget vævsprøver fra praktiserende tandlæger og specialtandlæger i Region Hovedstaden. Opgaven, der i udgangspunktet omfattede 600 prøver i 2017, er vokset markant over årene og toppede i 2021 med hele 5.500 prøver, svarende til en stigning på > 800 %. Rigshospitalets Afdeling for Patologi har retrospektivt gennemgået alle vævsprøver, der blev modtaget i 2023 og 2024 fra tandlæger og specialtandlæger. Efter eliminering af 65 skrab til diagnostik af gærsvamp og 34 vævsprøver, som var uegnede til diagnostik, var det samlede antal vævsprøver 8.649. Periapikalt væv (især granulationsvæv, radikulær cystevæv og uspecificeret cystevæv),

knoglevæv og væv fra retineret tand, tandsæk og pericoronitis udgjorde 89 % af vævsprøverne (Fig. 1A). De resterende prøver stammede fra gingiva og øvrig mundslimhinde, små spytkirtler og blandet knogle- og blødtvæv, taget på mistanke om mundslimhindesygdomme, spytkirtelcyster, odontogene og nonodontogene neoplasier og udviklingsbetingede kæbecyster. For efterhånden en del år siden var anbefalingen, at alt fjernet væv principielt skulle indsendes til histopatologisk undersøgelse. Men det er ikke længere lege artis og kan derfor ikke forklare stigningen i antallet af indsendte prøver. Den overordnede in-

dikation for at indsende væv til histopatologisk undersøgelse er mistanke om sygdom, herunder cancer, forstadie til cancer eller godartede sygdomme, hvor vævsanalysen er afgørende for endelig og korrekt diagnostik og dermed af betydning for behandling, prognose og/eller opfølgning. Af ydelsesbeskrivelsen i bekendtgørelsen for tilskud til behandling hos privat tandlæge fremgår det mere specifikt, at ”der foretages biopsi, når diagnose stillet på baggrund af en histologisk undersøgelse har betydning for tandlægens tilrettelæggelse af nødvendig medicinsk eller kirurgisk behandling, opfølgning samt vurdering af prognose” (1).

Tentative kliniske diagnoser og oplysninger for vævsprøver udtaget pga. patologiske forandringer periapikalt eller i kæbeknoglen i øvrigt (n = 7.773) A. Kliniske henvisningsdiagnoser for periapikale og andre knoglevævsprøver 0,4 % 1,1 % 0,3 %

B. Histopatologiske diagnoser for periapikale og andre knoglevævsprøver 2,0 % 1,9 % 0,4 % 1,1 % 0,2 % 0,3 %

6,5 %

3,6 %

15,7 % 30,8 %

22,7 %

10,6 %

67,3 %

7,4 %

17,1 %

Granulationsvæv

Follikulær cyste

Granulationsvæv

Keratocyste

Anden apikal patologi

Keratocyste

Uspecifik forandring/inflammation

Knoglevæv, sekvester, exostose

Tandsæk, pericoronitis

Uspecificeret knoglevæv

Uspecificeret cyste

Benign odontogen neoplasi

Uspecificeret cyste

Benign odontogen neoplasi

Radikulær cyste

Benign non-odontogen neoplasi

Radikulær cyste

Follikulær cyste

Fig. 1. A. Diagrammet viser fordelingen af de tentative kliniske henvisningsdiagnoser baseret på automatisk søgning i vævsprøvens kliniske information og materialebeskrivelse. ”Uspecifik forandring/inflammation” indbefatter apikal parodontitis, retineret tand, tandrod, tandsæk, pericoronitis, periimplantitis, fremmedlegeme, bihuleslimhinde, absces og fistel. ”Knoglevæv” omfatter primært sekvester og uspecificeret knogle samt sklerose. Anden odontogen og nonodontogen cyste omfatter andre udviklingsbetingede odontogene cyster end keratocysten og den follikulære cyste. For de nonodontogene er det den nasopalatinale cyste. ”Benign odontogen neoplasi” er bl.a. ameloblastom, myksom og odontom, og ”nonodontogen” er bl.a. osteom. B. Diagrammet viser fordeling af diagnoser baseret på histopatologisk undersøgelse af indsendte prøver, der vedrører patologiske periapikale og andre kæbeknoglepatologiske forandringer (n = 7.773). 99 % af prøverne viste granulationsvæv, uspecifik forandring med akut eller kronisk inflammation, uspecificeret cyste, knoglesekvester og uspecificeret knogle og ingen tegn på benigne eller maligne neoplasier. Diagnoserne radikulær og follikulær cyste udgjorde en mindre andel histopatologisk end klinisk og primært kategoriseret som granulationsvæv, anden uspecifik forandring og uspecificeret cyste. Den histopatologiske undersøgelse har således begrænset diagnostisk værdi i disse tilfælde, men er vigtig for de andre udviklingsbetingede cyster og odontogene og nonodontogene neoplasier. Fig. 1. A. The diagram shows the distribution of the tentative clinical referral diagnoses based on automatic search of the clinical information and material description related to the submitted tissue sample. “Non-specific changes/inflammation” includes apical periodontitis, impacted tooth, root, dental follicle, pericoronitis, periimplantitis, foreign body, sinus mucosa, abscess and fistula. “Bone tissue” primarily includes sequesters and unspecified bone as well as sclerosis. Other odontogenic and non-odontogenic cysts include developmental odontogenic cysts other than the keratocyst and the follicular cyst. For the non-odontogenic ones, it is the nasopalatine cyst. “Benign odontogenic neoplasia” includes ameloblastoma, myxoma and odontoma and “non-odontogenic” includes osteoma. B. The diagram shows the distribution of diagnoses based on histopathological examination of submitted samples related to periapical lesions and other jawbone lesions (n = 7.773). 99% of the samples revealed granulation tissue, unspecific changes with acute or chronic inflammation, unspecified cyst, bone sequester and unspecified bone, and no signs of benign or malignant neoplasia. The diagnoses radicular and follicular cyst comprised a lower portion histopathologically than clinically, and were primarily categorized as granulation tissue, other unspecific changes and unspecified cyst. The histopathological examination has limited diagnostic value in these cases, but important for the other developmental cysts, and odontogenic and non-odontogenic neoplasia.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

601

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Den eksplosive udvikling i antallet af indsendte vævsprøver, som i øvrigt har fundet sted, efter at ydelsen er kommet ind under sygesikringsoverenskomsten, har givet anledning til overvejelser om, hvorvidt der for alle prøver er en reel faglig berettigelse for histopatologisk undersøgelse. Hvis ikke, er det væsentligt at få afklaret, hvorledes vi sikrer, at ydelserne indenfor oral patologi, herunder biopsier, fremover anvendes i overensstemmelse med gældende retningslinjer og med størst muligt udbytte for både patienter og sundhedsvæsen. På den baggrund har vi i et interdisciplinært samarbejde mellem fagpersoner inden for endodonti, tand-, mund- og kæbekirurgi og oral patologi og medicin på Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og inden for patologi, Afdeling for Patologi, Rigshospitalet, fundet det relevant at udfærdige denne artikel. I artiklen gennemgås indikationer for at indsende oralt væv til histopatologisk undersøgelse, herunder diagnostiske og differentialdiagnostiske overvejelser ved bl.a. periapikale forandringer, knogleforandringer, blødtvævshævelser og mundslimhindeforandringer. Desuden gennemgås principperne for biopsitagning og indsendelse af vævsprøver. INFLAMMATIONSBETINGEDE PERIAPIKALE FORANDRINGER Apikal parodontitis Apikal parodontitis er den mest udbredte periapikale forandring. Det er en inflammationstilstand ved tandens apex, primært forårsaget af en bakteriel infektion i en nekrotisk pulpa, som har spredt sig gennem rodkanalen til apex. De bakterielle affaldsprodukter og toksiner fremkalder inflammationen i den periapikale knogle. Ofte beskrives det periapikale inflammationsvæv klinisk som et granulom, hvilket er misvisende, idet der ikke er granulomatøs inflammation (2). I det følgende anvendes apikal parodontitis som betegnelse for det inflammerede periapikale væv. Radiologisk ses et velafgrænset radiolucent område symmetrisk omkring apex, hvor knoglen er nedbrudt (3). Histopatologisk ses granulationsvæv og ofte kollagent bindevæv med kronisk inflammation. Bindevævet har typisk karakter af arvæv, idet det er meget cellefattigt og fibrøst (2). Uanset symptombilledet vil en apikal parodontitis altid kræve en endodontisk behandling (ortograd eller om nødvendigt retrograd), drænage af evt. absces eller tandekstraktion, hvis tanden ikke er bevaringsværdig. I langt de fleste tilfælde indsendes periapikalt væv til histopatologisk undersøgelse i forbindelse med revisionsbehandling af tidligere udførte rodbehandlinger. I enkelte tilfælde kan der være forekomst af specifikke ekstraradikulære mikroorganismer fx Actinomyces-arter. I andre tilfælde er der histopatologisk observeret en fremmedlegemereaktion i forbindelse med en synlig radiologisk forandring, fx omkring overskud af rodfyldningsmaterialet (4). Overordnet kan røntgendiagnostik ikke anvendes til bestemmelse af fremmedlegemereaktioner, og det er sjældent, at den kan ses på et røntgenbillede, hvis ikke der også er tilstedeværelse af bakterier (5). Den histopatologiske undersøgelse giver sjældent anden forklaring på den persisterende eller nyopståede periapikale

602

forandring, end det vi ved fra klassiske rotteforsøg, hvor den apikale histologiske reaktion kausalt kobles til den bakterieinficerede rodkanal (6). Det histopatologiske svar bidrager primært til at bekræfte den kliniske og radiologiske diagnose. Det er uden betydning for behandlingen, idet patienten er færdigbehandlet. Den histopatologiske undersøgelse kan derfor undlades. En betydelig afvigende klinisk og radiologisk udvikling efter endt ortograd eller retrograd endodontisk behandling eller tandekstraktion, eller et afvigende og uventet fund under operationen, skal dog give anledning til revurdering, herunder behov for histopatologisk undersøgelse. Opgørelsen over indsendte prøver til Afdeling for Patologi i perioden 2023 og 2024 viste, at de hyppigste tentative kliniske henvisningsdiagnoser var ”granulationsvæv”, ”anden apikal sygdom”, ”retineret tand/tandsæk”, ”uspecificeret cyste” og ”radikulær cyste” (Fig. 1A). Den histopatologiske undersøgelse bekræftede i > 95 % af tilfældene det, der allerede var klinisk (og radiologisk) antaget, og tilføjede ikke ny information af betydning for patientens videre behandling (Fig. 1B). Radikulær cyste Den periapikale proces ved apikal parodontitis kan indeholde rester af Hertwigs rodepitelskede (Malassezske epiteløer og -strenge), som potentielt kan føre til udvikling af en radikulær cyste (2). Klinisk og radiologisk kan det være vanskeligt at skelne mellem en apikal parodontitis og en radikulær cyste. En større, cirkulær og velafgrænset periapikal radiolucens er dog ofte forenelig med en radikulær cyste. Diagnosen radikulær cyste stilles på baggrund af de radiologiske og kliniske fund. Den histopatologiske undersøgelse er ikke afgørende for valg af behandling. Den histopatologiske diagnostik kan desuden være vanskeliggjort af, at det fjernede apikale blødtvæv er fragmenteret eller kun udgør dele af den fjernede patologiske proces, og at vævet ofte af indlysende grunde ikke sendes sammen med tanden, hvilket umuliggør bestemmelse af processens eksakte lokalisation i forhold til apex (2). Residualcysten er en inflammatorisk cyste, der opstår som følge af en ufuldstændig fjernelse af en cyste (oftest radikulær cyste), som oprindeligt har siddet på en ekstraheret tand. Histopatologisk undersøgelse er nødvendig for at udelukke udviklingsbetinget kæbecyste og ved ukendt tandhistorik og mangel på tidligere røntgenoptagelser. Blandt de indsendte vævsprøver til Afdeling for Patologi var der ingen med den specifikke tentative kliniske diagnose residualcyste. Opgørelsen viste, at der for ca. 50 % af de indsendte ”cysteprøver” var mistanke om radikulær cyste. Diagnosen blev imidlertid kun bekræftet histopatologisk i 11 % af tilfældene, og de resterende prøver blev enten karakteriseret som granulationsvæv eller uspecifik cyste med inflammation (Fig. 1B). UDVIKLINGSBETINGEDE ODONTOGENE KÆBECYSTER Ved mistanke om en udviklingsbetinget odontogen kæbecyste, fx keratocyste, lateral periodontal cyste og follikulær cyste (Tabel 1), er den histopatologiske undersøgelse afgørende for den endelige diagnose og dermed for den videre behandlings- og opfølgningsstrategi (7,8). Keratocysten, og den sjældnere glandulære odontogene cyste, kan ligne en radikulær cyste, når de

optræder i tæt relation til tænder og tandrødder (2,7,8). Den laterale periodontale cyste, som er lokaliseret mellem rødderne på to tænder, oftest præmolarer i underkæben, kan også forveksles med en lateralt stillet radikulær cyste/apikal parodontitis. Tænderne vil dog være vitale (medmindre de er rodbehandlede) og parodontalmembranen er oftest intakt. Det skal understreges, at der i udviklingsbetingede odontogene cyster kan opstå udtalt sekundær inflammation, hvorved det histopatologiske billede kan fejlfortolkes som værende en inflammationsbetinget cyste (7,8). I opgørelsen over indsendte vævsprøver var der i 0,4 % af tilfældene mistanke om keratocyste. Diagnosen blev bekræftet histopatologisk i ca. 33 % af tilfældene, mens ca. 61 % viste sig at være granulationsvæv, uspecificeret cyste og uspecifik forandring med kronisk inflammation, og de resterende (ca. 6 %) en ortokeratiniseret odontogen cyste og en follikulær cyste (Fig.1A og B). Desuden blev der påvist syv tilfælde af nasopalatinal cyste (nonodontogen cyste), hvoraf ca. 50 % bekræftede den kliniske diagnose. Disse fund understreger, at histopatologisk diagnostik er velbegrundet ved mistanke om udviklingsbetingede odontogene cyster. Det kan tænkes, at nogle biopsier af udviklingsbetingede cyster er taget i områder med inflammation og derfor histopatologisk misfortolkes som inflammatoriske eller uspecificerede cyster. I 560 tilfælde (6,5 % af 7.773 vævsprøver med

klinisk relevans Som tandlæge er det væsentligt at have kendskab til, hvornår der er indikation for biopsitagning, og hvordan denne foretages korrekt. Histopatologisk undersøgelse af granulationsvæv, periapikalt væv (ved apikal parodontitis), tandsæk og radikulær cystevæv har begrænset diagnostisk og klinisk værdi. Indsendelse af denne type væv kan ofte undlades. Det vil bidrage til en mere hensigtsmæssig og bæredygtig brug af sundhedsvæsenets ressourcer. Ved malignitetssuspicio skal patienten straks henvises til udredning via pakkeforløb for hoved- og halskræft. I tvivlstilfælde anbefales straks at kontakte nærmeste tand-, mund- og kæbekirurgiske hospitalsafdeling eller specialafdeling på en af tandlægeskolerne for rådgivning.

periapikal sygdom og/eller knoglesygdom) var der klinisk mistanke om en follikulær cyste. I ca. 30 % af tilfældene blev diagnosen bekræftet histopatologisk. De resterende viste granulationsvæv, kronisk uspecifik inflammation og uspecificeret cyste.

WHO-klassifikation af odontogene keratocyster Odontogene kæbecyster

Alder

Køn

Lokalisation/karakteristika

40-50 år

Flest mænd

60 % af alle odontogene cyster. Velafgrænset, cirkulær, periapikal radiolucens (eller ved bikanaltand), oftest i maksillen, avital eller rodbehandlet tand.

Inflammatorisk betingede Residual cyste Residual cyste

Unilokulær radiolucens i et område, hvor der tidligere er fjernet en avital tand og efterladt en apikal proces.

Paradental cyste

40 år

Mandibulær bukkal bifurkationscyste

10-20 år

Flest mænd

Ses på delvist erupterede 8- eller -8, med forudgående pericoronitis, hæfter til den bukkale og/eller distale del af tanden ved emalje-cement-grænsen. Bukkalt på mandiblens 1. eller 2. molar, hævelse, forsinket eruption.

Udviklingsbetingede Follikulær cyste

20-30 år

Flest mænd

Cirkulær radiolucens omkring kronen på en ikkeerupteret 8-/-8 eller 3+/+3. Cysten hæfter til emalje-cement-grænsen.

Keratocyste

30-40 år

Lidt flere mænd

Velafgrænset uni- eller multilokulær radiolucens med tydelig kortikal afgrænsning, oftest posteriort i mandiblen og ramus, af og til tanddisplacering.

Gingival cyste: Epsteins perler Adult variant

Nyfødte 50-60 år

1:1 1:1

Forsvinder spontant Cyster på gingiva i mandiblens hjørnetands- og præmolarregion.

Ortokeratiniseret cyste

30-40 år

Flest mænd

Mandiblen (angulus og ramus region), tandbærende del.

Glandulær cyste

50-70 år

1:1

Anteriort i mandiblen, tandbærende del.

Lateral periodontal cyste/ Botryoid cyste

50-70 år

Flest mænd

Lille, cirkulær og velafgrænset radiolucens i mandiblens hjørnetands- og præmolarregion, mellem vitale tandrødder. Botryoid-cysten er multilokulær.

Tabel 1. WHO’s klassifikation af odontogene kæbecyster (7,8). Table 1. WHO’s classification of odontogenic jaw cysts (7,8).

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

603

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Det skal fremhæves, at der ikke er behov for indsendelse af væv omkring kronen på retinerede ektopiske hjørnetænder eller tredjemolarer, der typisk vil vise tandsæk eller follikulær cyste, men uden konsekvens for differentialdiagnostik eller videre kontrol og behandling. Desuden vil histopatologisk undersøgelse af granulationsvæv relateret til en semiretineret tredjemolar eller pga. et udvidet perikoronarrum sjældent bidrage differentialdiagnostisk eller have indflydelse på videre behandling eller kontrol. Opgørelsen over indsendte vævsprøver viste da også, at alle tilfælde af tandsæk og granulationsvæv

relateret til en semiretineret tand eller pga. udvidet perikoronarrum blev bekræftet histopatologisk. ANDRE PATOLOGISKE PROCESSER I KÆBEKNOGLE Odontogene neoplasier kan medføre forandringer i kæbeknogle og i tændernes apikale område og er derfor af differentialdiagnostisk betydning. Tabel 2 viser en oversigt over de benigne odontogene neoplasier og deres kliniske og radiologiske karakteristika (7,8). De benigne odontogene neoplasier er oftest velafgrænsede og enten radiolucente eller radiopake

WHO-klassifikation af benigne odontogene tumorer Benigne odontogene tumorer Alder

Køn

Lokalisation/karakteristika

Epiteliale Ameloblastom

40-50 år

1:1

Radiolucent, oftest multicystisk og lokal aggressiv vækst, posteriort i mandiblens molarregion, lokal høj recidivtendens

Ameloblastom, unicystisk

20 år

Lidt flere mænd

Radiolucent, ét cystisk hulrum, posteriort i mandiblen

Ameloblastom, ekstraossøst

50-70 år

Lidt flere mænd

Kun blødtvæv, mandiblens præmolarregion og maksillens molarregion

Ameloblastom, metastaserende 45 år

Lidt flere mænd

Sjælden, aggressiv vækst, mandiblen, oftest spredning til lunge

Squamous odontogenic tumor

35 år

1:1

Unilokulær afrundet eller trekantet radiolucens, anteriort i maksillen og posteriort i mandiblen, displacering af rødder

Forkalkende epitelial odontogen tumor

40 år

1:1

Blandet radiopak og radiolucent, corpus mandibulae, undertiden rodresorption

Adenomatoid odontogen tumor

20-30 år

Flest kvinder

Unilokulær radiolucens, anteriort i maksillen, oftest omkring en ikkeerupteret hjørnetand

Ameloblastisk fibrom

10-20 år

Lidt flere mænd

Radiolucens, oftest unilokulær, relateret til ikke-erupteret molar, posteriort i mandiblen, rodresorption kan ses

Primordial odontogen tumor

10-20 år

Lidt flere mænd

Unilokulær radiolucens undertiden med radiopake elementer, oftest relateret til ikkeerupteret tand, posteriort i mandiblen

Odontom – Komplekst – Sammensat

20-30 år

1:1

Radiopak struktur med tandlignende fragmenter omgivet af en radiolucent zone, posteriort corpus mandibulae (komplekst) og anteriort i maksillen (sammensat)

Dentinogenic ghost cell tumor

30-50 år

Flest mænd

Radiolucent/radiopak, uni- eller multilokulære, posteriort i maksillen og mandiblen

Odontogent fibrom

34 år

Flest kvinder

Velafgrænset uni- eller multilokulær radiolucens med tydelig kortikal afgrænsning, oftest posteriort i mandiblen og ramus, af og til tanddisplacering.

Cementoblastom

20-30 år

1:1

Cirkulær radiolucens omkring kronen på en ikkeerupteret 8-/-8 eller 3+/+3. Cysten hæfter til emalje-cement-grænsen.

Cemento-ossificerende fibrom

30-40 år

Flest kvinder

Velafgrænset uni- eller multilokulær radiolucens med tydelig kortikal afgrænsning, oftest posteriort i mandiblen og ramus, af og til tanddisplacering.

Odontogent myksom

20-30 år

Oftest kvinder

Anteriort i mandiblen, tandbærende del.

Både epiteliale og mesenkymale

Mesenkymale

Tabel 2. WHO’s klassifikation af benigne odontogene tumorer (7,8). Table 2. WHO’s classification of benign odontogenic tumours (7,8).

604

eller blandede radiolucente og radiopake strukturer. De vokser sædvanligvis langsomt. Nogle kan dog udvise lokal aggressiv vækst med displacering af tandrødder og rodresorption. Tumorerne kan være umulige at skelne fra hinanden klinisk og radiologisk, og diagnosen er derfor primært baseret på det specifikke histopatologiske billede. Maligne odontogene tumorer er sjældne. De er kendetegnet ved aggressiv og infiltrativ vækst, displacering af tænder, mobilitet af tænder og rodresorptioner, smerter, paræstesier samt diffus afgrænsning og ofte ”mølædt” udseende radiologisk (6,7). Ved mistanke om malignitet skal patienten straks henvises til en praktiserende øre-næse-hals-speciallæge eller hospitalsafdeling for øre-næse-hals-kirurgi i henhold til pakkeforløb for hoved- og halskræft (9). Andre knogleforandringer, som fx fibrøs dysplasi, fokal ossøs dysplasi og osteom, kan udgøre differentialdiagnostiske udfordringer. Nogle er specifikt lokaliseret til tændernes apices, som fx periapikal ossøs dysplasi, der kan forveksles med et cementoblastom, eller idiopatisk osteosklerose, som kan ligne en skleroserende apikal parodontitis (2). Idiopatisk osteosklerose er ofte et tilfældigt, men ikke usædvanligt radiologisk fund. Det er en velafgrænset radiopak struktur uden radiolucent randzone, og den relaterede tand er vital og har hverken dybe cariesangreb eller store tandrestaureringer. Ved idiopatisk osteosklerose, skleroserende apikal parodontitis eller osteom vil en histopatologisk undersøgelse ikke bidrage til diagnostisk afklaring, idet det er uspecifikt og blot vil vise knoglevæv. Avanceret billeddiagnostisk undersøgelse vil her have større diagnostisk værdi. I ca. 0,3 % af de vævsprøver, som blev indsendt til Afdeling for Patologi, var der mistanke om odontogen neoplasi. Den histopatologiske undersøgelse bekræftede dette i 59 % af tilfældene, idet der blev påvist hhv. odontom (42 %) og cemento-ossificerende fibrom (17 %), mens de resterende viste keratocyste (13 %) og uspecificerede cyster og forandringer (Fig.1B). Den histopatologiske undersøgelse er således velbegrundet ved mistanke om odontogene neoplasier. Det skal bemærkes, at to tilfælde med den kliniske diagnose ”uspecifik cyste” viste sig histopatologisk at være en adenomatoid odontogen tumor og et odontogent myksom. Et tilfælde af klinisk mistanke om radikulær cyste viste sig at være et ameloblastom. NONNEOPLASTISKE OG NEOPLASTISKE VÆVSFORØGELSER I MUNDSLIMHINDEN Nonneoplastiske reaktive vævsforøgelser Polypøse ekskrescenser er oftest nonneoplastiske og reaktivt betingede. De ses hyppigst på gingiva, efterfulgt af tungen og kindslimhinden. De fremstår som stilkede eller bredbasede udvækster, der typisk er opstået som følge af akutte eller kroniske irritamenter, herunder calculus, tandfraktur og tandrestaurering med ringe kanttilslutning eller påbidning (10). De kan udgøre differentialdiagnostiske udfordringer i forhold til benigne og maligne mundslimhindeneoplasier (Tabel 3). De fjernes ved excision, og det fjernede væv bør altid sendes til histopatologisk undersøgelse (10).

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

Orale papillomer Orale papillomer er lokaliserede, kroniske, vortelignende vævsforøgelser. De mest velkarakteriserede er verrucae vulgaris, de planocellulære og filiforme papillomer, kondylomer og multifokale epiteliale hyperplasier (Tabel 3). Sidstnævnte adskiller sig fra de øvrige papillomer ved at være flade eller afrundede

Hævelser/fortykkelser Kategori Non-neoplastiske, reaktive, irritations­ betingede hævelser

Pyogent granulom (nu: lobulært, kapillært hæmangiom) Fokal fibrøs hyperplasi (”irritationsfibrom”) Perifert kæmpecellegranulom Fibroblastisk granulom med ossifikation Normal slimhinde­farve Papillære hyperplasier i ganen* eller rødlige/blålige/ Protesehyperplasier* hvidlige Hyperplastisk oral candidose** Sygdoms- og medicininducerede hævelser Normal slim­hindefarve eller rødlige/blålige

Hyperplasier med granulomatøs inflammation ved morbus Crohn, sarkoidose og orofacial granulomatose Leukæmiske infiltrater ved akut myeloid leukæmi Medicin-inducerede gingivale hyperplasier

Udviklings­betingede

Fibromatose

Virusbetingede hyperplasier

Orale papillomer: Verruca vulgaris Pladeepitelcellepapillom Kondylom Filiformt papillom Fokal epitelial hyperplasi*

Overvejende hvid blomkåls­agtig, fliget eller glat overflade Neoplasier (tumorer):

Fibrom Lipom Benigne Leiomyom Normal slimhindefarve, Rhabdomyom rødlige /blålige eller Neurofibrom, neurilemmom, gullige granulærcelletumor Hæmangiom Lymfangiom Maligne (udvalgte ift. differential­diagnostik)

Planocellulært karcinom Lymfom Malignt melanom Sarkom

Mucosacyster Benigne eller maligne spytkirteltumorer Normal slimhindefarve, rødlige/ blålige

Mukocele og sialocyste Benigne (hyppigste pleomorft adenom) eller maligne spytkirteltumorer (fx adenocystisk karcinom)

*Fjernes kun ved gener og mistanke om anden sygdom. Histopatologisk undersøgelse af begrænset værdi. **Biopsi ved candidose, der persisterer efter behandling og ved mistanke om dysplasi og malignitet. Tabel 3. Forskellige årsager til hævelser og fortykkelser i mundslimhinden. Table 3. Different causes of enlargements and thickenings of the oral mucosa.

605

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel hvidlige bredbasede papler. Orale papillomer er histopatologisk kendetegnede ved hyperplasi af overfladeepitelet. De antages forårsaget af forskellige typer af lavrisiko humane papillomvirus. Orale papillomer fjernes kirurgisk og undersøges histopatologisk (10). Benigne neoplasier i mundslimhinden Benigne mundslimhindeneoplasier er relativt sjældne, langsomt voksende, glatte i overfladen og asymptomatiske, medmindre de under væksten trykker på omgivende nerver (10). Behandlingen er excision, og vævet skal altid sendes til histopatologisk undersøgelse. Recidiv ses sjældent. Maligne neoplasier i mundslimhinden Maligne mundslimhindeneoplasier er sjældne. De er karakteriserede ved hurtig vækst, induration, ulceration i overfladen, diffus afgrænsning, smerter, paræstesier, displacering og mobilitet af tænder samt hævelse af regionære lymfekirtler. Ved mistanke om malignitet skal patienten straks henvises iht. pakkeforløb for hoved- og halskræft (9). Mucosacyster Mucosacyster omfatter ekstravasationscyster (mucoceler) og retentionscyster (sialocyster) (10). Førstnævnte er uægte cyster, da de ikke har epitelbeklædning. De udgør 90 % af alle mucosacyster. De kan opstå som følge af traume på spytkirtelvævet, fx ved påbidning, og optræder hyppigst i underlæbens slimhinde. Retentionscyster er ægte cyster og opstår ofte som følge af obstruktion af en spytudførselsgang. Mucosacyster fjernes kirurgisk ved enten cystektomi eller marsupialisation. Hvis årsagen er spytsten, skal den selvsagt også fjernes. Recidiv kan ses. Alle mucosacyster bør sendes til histopatologisk undersøgelse. Differentialdiagnostiske overvejelser kan være vaskulær malformation, hæmangiom, fibrom, lipom, benign eller malign spytkirteltumor (Tabel 3) (10). Spytkirteltumorer Spytkirteltumorer er sjældne, men vigtige differentialdiagnostiske overvejelser, især ved unilaterale hævelser i ganen. Ca. 50 % af tumorer i ganen er potentielt maligne spytkirteltumorer. Klinisk er det ofte umuligt at adskille benigne spytkirteltumorer fra maligne. Opgørelsen fra Afdeling for Patologi viser, at prøver fra mundslimhinden udgjorde omtrent 10 % af de 8.649 indsendte vævsprøver. I ca. 40 % af mundslimhindebiopsierne var den tentative kliniske diagnose ”irritationsfibrom” eller ”fibrom”, hvilket blev bekræftet histopatologisk i 99 % af tilfældene som fokale fibrøse hyperplasier. Der var klinisk mistanke om kondylom og papillom i 75 tilfælde og histopatologisk bekræftet i 90 % af tilfældene som planocellulære papillomer og de resterende uspecifikke fokale hyperplasier. Inden for den kliniske diagnose ”benign mundslimhindetumor” viste den histopatologiske undersøgelse tilfælde af pyogene granulomer og perifere kæmpecellegranulomer samt uspecifikke forandringer. I et tilfælde (0,1 %) blev der histopatologisk påvist et planocellulært karcinom, hvor den kliniske diagnose var ”hyperplasi”. Alle ni

606

tilfælde (ca. 1 %) af klinisk mistanke om hæmangiom/vaskulær malformation blev bekræftet histopatologisk. Spytkirtelvævsprøver udgjorde ca. 1 % af samtlige vævsprøver. Ca. 45 % af spytkirtelvævsprøverne var mucoceler og spytsten/spytkirtelvæv og blev histopatologisk bekræftet i ca. 98 % af tilfældene. Det er dog værd at bemærke, at ét tilfælde viste sig at være et plasmocytom (malign plasmacellesygdom). Ca. 7 % af læbespytkirtelbiopsierne blev taget som led i udredning for Sjögrens sygdom og i ét tilfælde påvistes forandringer forenelige med diagnosen. Opgørelsen understreger den centrale betydning af histopatologisk undersøgelse ved hævelser i mundslimhinden og af de submukøst beliggende små spytkirtler, idet der blev påvist to polymorfe adenokarcinomer, et mukoepidermoidt karcinom og to kanalikulære adenomer uden tilstedeværende klinisk mistanke. MUNDSLIMHINDEFORANDRINGER Det er uden for rammerne af denne artikel at gennemgå alle typer af mundslimhindeforandringer og sygdomme. Her gennemgås kort de væsentligste, og der henvises til nyere oversigtsartikler i Tandlægebladet for yderligere detaljer (10-15). Oral lichen planus Oral lichen planus (OLP) er en relativt almindelig immunmedieret kronisk sygdom forbundet med en let forøget risiko for malignitetsudvikling. Der findes seks forskellige kliniske former. Diagnosen stilles på baggrund af de kliniske karakteristika og det histopatologiske billede. I mange tilfælde udgør det kliniske billede dog et tilstrækkeligt diagnostisk grundlag (11-15). Biopsi og histopatologisk undersøgelse er imidlertid af central betydning, når der er tvivl om diagnosen, når de lichenoide forandringer ændrer karakter og kan vække mistanke om dysplasi eller malign transformation, eller når udtalt sygdom persisterer eller forværres på trods af flere behandlingsforsøg. Lichenoide reaktioner, herunder kontaktreaktioner og lægemiddelreaktioner, udgør de væsentligste differentialdiagnostiske overvejelser. Det kan være vanskeligt at skelne mellem OLP og lichenoid reaktion både klinisk og histopatologisk. Andre differentialdiagnostiske overvejelser omfatter leukoplaki, lupus erytematosus (diskoid), slimhindepemfigoid og allergisk stomatitis (11-15). Leukoplaki Leukoplaki er en klinisk diagnose, der stilles, når der ikke kan identificeres en indlysende årsag til en uafskrabelig hvid forandring. Det vil sige efter udelukkelse af fx plaklignende OLP, kronisk hyperplastisk candidose, diskoid lupus erytematosus, håret leukoplaki, leukødem, white sponge nevus eller traumatisk påvirkning. Leukoplaki er en potentielt malign tilstand. Hvis den hvide forandring ikke mindskes eller forsvinder efter ca. fire ugers forsøg på eliminering af mulige udløsende faktorer, er en biopsi ofte påkrævet. I den forbindelse kan graden af eventuel epiteldysplasi bestemmes. Nonhomogene leukoplakier er forandringer med både hvidlige og erytematøse elementer, hvori der kan ses nodulære eller verrukøse forandringer. De er ofte

diffust afgrænsede, og det underliggende bindevæv er inflammeret. De skal undersøges histopatologisk, da de har større risiko for malign transformation end de homogene (11). En eventuel sekundær oral candidose skal behandles inden biopsitagning, idet infektionsbetingede forandringer kan føre til fejlfortolkning af det histopatologiske billede. Biopsitagning og opfølgende kontrol bør foregå i specialtandlægeregi. Det kræver ekspertise at udvælge et repræsentativt område for biopsi af leukoplaki (16). Erytroplaki En erytroplaki er et rødt område i slimhinden, som hverken klinisk eller histopatologisk kan diagnosticeres som en anden veldefineret sygdom. Differentialdiagnoser er erytematøs lichen planus, erytematøs candidose, erythema migrans eller vaskulær forandring. Biopsi er nødvendig, idet næsten alle (90 %) erytroplakier har svær epiteldysplasi eller viser sig at være et planocellulært karcinom på biopsitidspunktet (12). Pemfigoid og pemfigus Blæredannelser, erytematøse og erosive forandringer kan give mistanke om slimhindepemfigoid eller pemfigus vulgaris. Diagnostik af bulløse autoimmune sygdomme kræver en kombination af klinik, histologi og immunologi. Diagnosen bekræftes ved indirekte eller direkte immunfluorescensundersøgelse eller ELISA-test og i samråd med behandleren. Ved pemfigoid dannes der autoantistoffer mod komponenter i epitel-basalmembran-komplekset. Histopatologisk ses subepitelial spaltedannelse, og ved immunfluorescensundersøgelse ses antistofbinding til basalmembranen. Pemfigus er en sjælden, men vigtig differentialdiagnose til pemfigoid. Histopatologisk ses intraepitelial spaltedannelse, og ved immunfluorescensundersøgelse ses binding af autoantistoffer mod epitelcellemembraner (14). Mundslimhindesår og malignitetssuspicio De fleste sår i mundslimhinden skyldes traumer. Årsagen er ofte oplagt, og efter eliminering af denne heler såret hurtigt og spontant. Sår, der ikke heler normalt, og tilbagevendende sår kan skyldes alvorlig lokal eller systemisk sygdom. Et sår, der ikke heler eller viser tegn på heling inden for 2-3 uger, skal altid henvises til biopsi med henblik på vurdering af tilstedeværelse og sværhedsgraden af evt. epiteldysplasi og evt. malignitet. Andre malignitetstegn er kraterlignende ulceration, induration, regional lymfeknudesvulst, og invasiv vækst kan føre til smerter, øget blødningstendens, tandmobilitet og paræstesier og følelsesløshed (10,15). Den hyppigste kræftform i mundhulen er det planocellulære karcinom, som udgør ca. 95 % af tilfældene. I opgørelsen over indsendte prøver til Afdeling for Patologi var der i 12 % af tilfældene klinisk mistanke om dysplasi eller malignitet, hvilket blev bekræftet histopatologisk i henholdsvis 20 % (epiteldysplasi) og 100 % (planocellulært karcinom) af tilfældene. Leukoplaki og oral lichen planus var de fremherskende tentative kliniske diagnoser og udgjorde ca. 79 % af mundslimhindebiopsierne.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

INDIKATIONER FOR AT INDSENDE BIOPSI TIL HISTOPATOLOGISK UNDERSØGELSE Mange forskellige mundslimhindeforandringer og -sygdomme kan diagnosticeres af praktiserende tandlæger. Nogle sygdomstilstande kan diagnosticeres alene på anamnestiske oplysninger, symptomatologi, kliniske manifestationer og eventuelle radiologiske fund. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at tage en biopsi for at understøtte den tentative kliniske diagnose med en histopatologisk undersøgelse (Tabel 4). De fleste tandlæger vælger at henvise patienten til specialtandlæger i tand-, mundog kæbekirurgi (enten i privatpraksis eller på hospitalsafdeling) eller til kolleger med den nødvendige ekspertise inden for

Indikationer for biopsi Når der er behov for at understøtte og sikre endelig diagnose fx ved mundslimhindeforandringer som oral lichen planus, blødtvævshævelser, herunder orale papillomer, hyperpigmentforandringer, vaskulære anomalier/forandringer (ved risiko for ukontrollerbar blødning hospitalshenvisning) Når der er behov for en histopatologisk diagnose for at sikre optimal behandling, opfølgning og foretage prognosevurdering Når der ved erkendte, tidligere diagnosticerede sygdomstilstande er ændrede symptomer, kliniske manifestationer og evt. radiologiske ændringer Ved manglende effekt og evt. forværring af sygdomme på trods af relevant behandling Ved mistanke om potentiel malign tilstand, herunder især leukoplaki og erytroplaki samt erytematøs og ulcerøs oral lichen planus Ved uforklaret sår, som ikke heler eller viser tegn på heling inden for 2-3 uger Alle radiolucente processer, som fx kan være udviklingsbetingede odontogene cyster eller odontogene tumorer, og hvor histopatologisk undersøgelse er afgørende Alle malignitetssuspekte forandringer (NB! Henvisning i kræftpakkeforløb) Forandringer med mistanke om systemisk sygdom, herunder granulomatøs inflammation ved sarkoidose og morbus Crohn og bulløse autoimmune sygdomme (pemfigoid og pemfigus) Mistanke om en potentielt malign sygdomstilstand, fx sår der ikke heler inden for 2-3 uger, herunder sår på læbe, tunge og gane samt manglende heling efter tandekstraktion Læbespytkirtelbiopsi som led i udredning for Sjögrens sygdom Ved usædvanlige periapikale forandringer i forbindelse med tandekstraktion eller kirurgisk endodontisk behandling Biopsi kan undlades, når det kliniske og radiologiske billede er velforeneligt med apikal parodontitis (granulationsvæv og radikulær cyste) samt tandsæk. Tabel 4. Indikationer for at tage en biopsi af oralt væv til histopatologisk undersøgelse. Table 4. Indications for a biopsy of oral tissue for histopathological examination.

607

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel området. En væsentlig forklaring er manglende rutine og usikkerhed i forhold til at foretage og håndtere biopsien. I tilfælde af malignitetssuspicio skal tandlægen straks henvise patienten i henhold til pakkeforløb for hoved- og halskræft (9). Ved henvisning skal patienten have en tid til undersøgelse enten hos privatpraktiserende øre-næse-hals-læge eller på hospitalsafdeling for øre-næse-hals-kirurgi inden for 48 timer. Tandlægen kan også konferere med specialtandlæge eller tandlæger med ekspertise i oral medicin ved usikkerhed om, hvorvidt der i et givent tilfælde er grundlag for henvisning til pakkeforløb. Endelig vil der være grundlag for henvisning til relevante kolleger og praktiserende læge ved mistanke om systemisk sygdom eller for patienter med komplekse medicinske sygdomstilstande med risiko for komplikationer ved biopsi. PRINCIPPER VED BIOPSITAGNING OG HÅNDTERING AF BIOPSIEN Forud for biopsitagningen er det vigtigt at sikre sig, at der ikke er absolutte eller relative kontraindikationer, fx pågående infektion eller dysreguleret antitrombotisk behandling. Lokalanalgesi kan lægges regionalt eller som infiltration rundt om forandringen for at undgå direkte injektion og ødem i forandringen. Ved incisionsbiopsier anvendes oftest skalpel. Stansebiopsi (cylinderformet kniv) kan også anvendes, fx ved biopsi i den hårde gane og gingiva. Der bør anvendes en diameter på mindst 5 mm for at få tilstrækkeligt med væv til den histopatologiske undersøgelse. Ved excisionsbiopsi anvendes skalpel (17). Biopsien tages i et område, der er repræsentativt for forandringen. Desuden skal mængden af væv også være repræsentativt, fx kan det ved diagnostik af mundslimhindesygdomme være afgørende at medtage epitel og underliggende submucosa. Biopsien skal være tilstrækkeligt bred og dyb. Hvis forandringen er omfattende, eller der er flere forandringer, anbefales det at tage flere incisionsbiopsier i områder, der er repræsentative for de forskellige vævsreaktionsmønstre (hvide, røde, blærer, sår etc.). Ved sårdannelser tages biopsien i periferien af såret. En biopsi af ulcerationen alene er ofte ikke diagnostisk. Ved gingivale biopsier skal man ned til periost for at få tilstrækkeligt med underliggende bindevæv og for at sikre korrekt diagnostik. Generelt anbefales det at medtage lidt sundt væv i periferien af biopsien, men hvis det ikke kan lade sig gøre, prioriteres repræsentativ biopsi af selve forandringen. Det er vigtigt at undgå at beskadige vævet ved fx at klemme eller brænde forandringen. Derfor frarådes det generelt at anvende laser eller elektrokauter til biopsitagning. Disse procedurer beskadiger morfologien og kan umuliggøre immunhistokemiske og evt. molekylærbiologiske undersøgelser. Det anbefales desuden altid at anvende kirurgisk fremfor anatomisk pincet. Ved biopsi af dybe vaskulære forandringer kan der være stor blødningsrisiko. Det kræver særlige forholdsregler, og derfor bør patienten henvises til biopsitagning i hospitalsregi (17). Oral candidose kan ændre det kliniske og det histopatologiske billede af slimhindeforandringer. En eventuel sekundær infektion bør elimineres med antimykotisk behandling forud for biopsitagningen. Ved malignitetssuspicio skal patienten dog

608

henvises i pakkeforløb. Mistanke om eller eventuelt verificeret oral candidose skal anføres i henvisningen. Når der findes indikation for histopatologisk undersøgelse af ossøse forandringer, og således også når der i sjældne tilfælde findes indikation for histopatologisk undersøgelse af periapikalt blødtvæv, udtages vævet oftest med en skarpske, med den skarpe flade mod knoglekaviteten under hensyntagen til vigtige anatomiske strukturer. På denne måde sikres bedst muligt en så sammenhængende og komplet ekskokleation af forandringen som muligt. Vævet skal umiddelbart efter udtagning fikseres i 10 % formalin (4 % fosfatbufret formaldehyd). Mængden af fiksationsvæske i forhold til biopsiens størrelse er ca. 1:10. Prøverøret skal opbevares ved stuetemperatur. Fiksationstiden afhænger af biopsiens størrelse (formalin penetrerer vævet med ca. 1 mm i timen). Prøverøret skal mærkes med stregkodemærkat. Det pakkes i et transportrør og sendes i en foret kuvert. Den relevante patologiafdeling kan kontaktes for specifikke retningslinjer for forsendelse. Ved mistanke om blæredannende (bulløs) sygdom (pemfigoid og pemfigus) tages biopsien i nærheden af en blære (eller bristet blære/ulceration), det vil sige i normalt udseende mundslimhinde. Biopsitagningen er vanskelig pga. slimhindens skrøbelighed og bør tages af specialtandlæge. Frysebiopsi og blodprøver til antistofbestemmelse er også et hospitalsanliggende. En ”mikroinvasiv” biopsiteknik er tidligere beskrevet (18). Der skal tages to biopsier, én, som fikseres i 4 % fosfatbufret formalin til rutinemæssig histopatologisk undersøgelse. Den anden biopsi tages som frysebiopsi eller lægges i en ikkefikserende opløsning, Histocon, til immunfluorescensundersøgelse. Ved skelnen mellem lichen planus- og lupus erytematosus-forandringer vil det også være relevant med supplerende immunfluorescensundersøgelse. Biopsien sendes til det lokale regionale hospitals patologiafdeling, og analysen rekvireres via WebReq. I rekvisitionen anføres, hvilken type væv der fremsendes, region det er taget fra, om det er en incisions- eller excisionsbiopsi, hvor mange prøverør der sendes, prøvetagningstidspunktet og fikseringsmediet. Desuden skal det anføres, om der ønskes specialfarvninger eller -undersøgelser som fx immunfluorescens. Den aktuelle problemstilling og tentativ(-e) diagnose(-r) angives. I udgangspunktet kan der medsendes kliniske fotos og røntgenoptagelser, men aktuelt giver opsætningen af rekvisitionssystemet ikke denne mulighed. Der arbejdes på at løse problemstillingen for privatpraktiserende tandlæger og specialtandlæger, idet indsendelse af supplerende klinisk og radiologisk materiale vil bidrage til at optimere den histopatologiske diagnostik. KONKLUSION En biopsi med henblik på histopatologisk undersøgelse er et vigtigt diagnostisk redskab, når det ikke er muligt at stille en endelig diagnose på baggrund af kliniske og øvrige parakliniske fund, og når den histopatologiske diagnose har betydning for tilrettelæggelse af nødvendig medicinsk eller kirurgisk behandling, opfølgning og prognose. Det er vigtigt at anvende sundhedsvæsenets ressourcer med omtanke. De seneste års stigning

i antallet af indsendte vævsprøver, hvoraf hovedparten er vævsprøver fra inflammatoriske periapikale forandringer, indikerer en praksis, der ikke harmonerer med ydelsesbeskrivelsen, som beskriver indikationer for biopsi. Tandlægestuderende undervises i, at inflammatoriske periapikale forandringer forårsaget af apikal parodontitis og radikulære cyster som udgangspunkt ikke kræver histopatologisk undersøgelse. Revurdering af diagnose og biopsitagning er selvsagt påkrævet, hvis de intraope-

rative fund afviger fra det forventede, eller hvis den periapikale proces udviser atypisk udvikling efter afsluttet ortograd og retrograd endodontisk behandling. Med denne artikel anbefales praktiserende tandlæger og specialtandlæger nøje at overveje den faglige indikation for indsendelse af periapikalt væv og dermed bidrage til rationel brug af sundhedsvæsenets ressourcer.

ABSTRACT (ENGLISH) WHEN IS AN ORAL TISSUE BIOPSY FOR HISTOPATHOLOGICAL EVALUATION INDICATED? The Department of Pathology at Rigshospitalet has received tissue samples from dentists and dental specialists in the Capital Region of Denmark since October 2017. The number of submitted tissue samples has been increasing significantly, especially since 2021. In an evaluation of oral tissue samples from 2023 and 2024, periapical tissue, tissue from retained/ semiretained tooth, and bone cysts comprised 89% of the submitted tissue samples. The histopathological examination confirmed the clinical suspicion of granulation tissue, dental follicle, unspecified cyst tissue and unspecific chronic inflammation in 99% of these samples. In periapical inflammatory changes, as seen due to root canal infections, granulation

tissue and radicular cysts, and in granulation tissue related to e.g. a semiretained wisdom tooth, histopathological examination is of limited diagnostic value. It can be omitted, as the diagnosis is based on the clinical and radiological findings. Histopathological diagnostics are reserved for cases where there is suspicion of developmental jaw cysts, tumours (neoplasia) or other pathological conditions, where tissue analysis can contribute significantly to correct diagnosis, treatment and/or follow-up. This article reviews indications for biopsy, including the various diseases of the jawbone and oral mucosa, where a histopathological examination can be crucial for a definitive diagnosis and initiation of effective treatment. In addition, general surgical principles for biopsy taking and sending the biopsy are reviewed.

LITTERATUR 1. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET. Bekendtgørelse (BEK) nr. 1370 af 24/11/2025; Bekendt­ gørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge. ­https://www.retsinformation.dk/ documents. Læst 14. december 2025. 2. Reibel J. Patologiske aspekter af periapikale forandringer. Tandlægebladet 2014;118:43846. 3. Rôças IN, Siqueira JF. Root canal microbiota of teeth with chronic apical periodontitis. J Clin Microbiol 2008;46:3599-606.

ings – histological and radiological comparison. Acta Odontol Scand 2023;81:622-26. 6. Kakehashi S, Stanley HR, Fitzgerald RJ. The effects of surgical exposures of dental pulps in germ-free and conventional laboratory rats. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1965;20:340-9. 7. Soluk-Tekkesin M, Wright JM. The World Health Organization Classification of Odontogenic Lesions: a summary of the changes of the 2022, 5th ed. Turk Patoloji Derg 2022;38:168-84.

4. Nair PN, Sjögren U, Krey G et al. Therapy-resistant foreign body giant cell granuloma at the periapex of a root-filled human tooth. J Endod 1990;16:589-95.

8. WORLD HEALTH ORGANIZATION. WHO Classification of Tumours, 5th ed. Head and Neck Tumours. WHO Classification of Tumours Editorial Board. Lyon: IARC Publications, 2024;9.

5. Huopainen P, Virkkunen S, Snäll J et al. Periapical foreign body find-

9. S U N D H E D S S T Y R E L S E N . Pa k ke fo rl ø b fo r h ove d - o g

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

h a l s k r æ f t ( S et 2 0 2 6 j u l i ) , Tilgængelig fra: URL:GUID_ DAHANCA_­Pakkeforlob_hoved_­ halskraeft_2020.pdf. 10. Pedersen AML, Larsen KR, Jørgensen MR. Non-neoplastiske og neoplastiske hævelser i mundslimhinden. Tandlægebladet 2023;127:894-901.

14. Larsen KR, Jørgensen MR, Pedersen AML. Mundslimhindeforandringer med blæredannelser. Tandlægebladet 2023;127:87680. 15. Pedersen AML, Jørgensen MR, Larsen KR. Sår i mundslimhinden. Tandlægebladet 2023;127:88292.

11. Jørgensen MR, Larsen KR, Pedersen AML. Hvidlige mundslimhindeforandringer. Tandlægebladet 2023;127:766-73.

16. Holmstrup P, Vedtofte P, Reibel J et al. Oral premalignant lesions: is a biopsy reliable? J Oral Pathol Med 2007;36:262-66.

12. Jørgensen MR, Larsen KR, Pedersen AML. Blålige, rødlige og blålige/rødlige mundslimhindeforandringer. Tandlægebladet 2023;127:774-81.

17. THE EUROPEAN ASSOC IATION OF ORAL MEDICINE. (Set 2026 juli). Tilgængelig fra: URL: ­h ttps://eaom.eu/wp-content/­ uploads/2020/08/oral_biopsy.pdf.

13. Jørgensen MR, Larsen KR, Pedersen AML. Brunlige, sorte, blålige og grålige mundslimhindeforandringer. Tandlægebladet 2023;127:782-8.

18. Schiödt M, Dabelsteen E, MacKenzie IC. An improved technique in the diagnosis of pemphigus. Int J Oral Surg 1975;4:211-3.

609

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – 1-3 % af maligne sygdomme i den maksillofaciale region er metastaser. Diagnostik af orale metastaser kan være udfordrende pga. manglende specifikke kliniske tegn og/eller symptomer. Orale metastaser forekommer typisk i sene stadier af cancersygdommen, og prognosen er derfor ofte dårlig med kort interval mellem debut af metastase og død. PATIENTTILFÆLDE – En 82-årig mand blev henvist fra onkologisk regi med en større hævelse i gingiva til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling. Patienten blev henvist med mistanke om malignitet. Patienten var kendt med coloncancer og blev fulgt i onkologisk regi. Hævelsen var asymptomatisk, men kosmetisk generende for patienten, da den var synlig ved smil, og patienten var præget af udtalt dårlig ånde (foetor ex ore). Der blev foretaget en excisionsbiopsi, som påviste en oral metastase fra coloncancer. KONKLUSION – Mundslimhindeforandringer skal diagnosticeres rettidigt. Ofte er der behov for en histologisk undersøgelse for at fastlægge en diagnose samt udelukke eventuel malignitet.

EMNEORD

Oral metastasis | colorectal cancer | gingiva | oral mucosal lesions | biopsy

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: NADIA MOUSAVIANPOUR-KOUHKAMARI nmous@regionsjaelland.dk

610

Gingival metastase fra dissemineret coloncancer NADIA MOUSAVIANPOUR-KOUHKAMARI, standlæge, Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge TANJA CRUUSBERG WEBLE, onkolog og postgraduat klinisk lektor, Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital, Roskilde KRISTIAN MICHAEL WOOD-KURLAND, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge LONE FORNER, lektor, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge og Institut for Klinisk og Præventiv Odontologi, Syddansk Universitet, Odense Accepteret til publikation den 26. juli 2026 Tandlægebladet 2026;130:610-4

O

RALE METASTASER er en sjælden tilstand. 1-3 % af maligne sygdomme i den maksillofaciale region er metastaser (1). De hyppigste primære tumorer, der metastaserer til den maksillofaciale region, har oprindelse i mammae, pulmones, ventrikel, colon eller renes (2,5). Orale metastaser forekommer typisk i sene stadier af cancersygdommen, og prognosen for patienten er ofte dårlig med kort interval mellem debut af metastase og død (3,4). I denne kasuistik præsenteres en 82-årig mand, der blev henvist på baggrund af en hurtigvoksende hævelse i gingiva. Den kliniske og radiologiske undersøgelse gav anledning til flere differentialdiagnostiske overvejelser, og diagnosen blev stillet på baggrund af histologisk undersøgelse af en biopsi. Kasuistikken bringes med patientens informerede samtykke. PATIENTTILFÆLDE En 82-årig mand blev i 2021 diagnosticeret med adenocarcinom i colon ascendens og behandlet med en makroradikal højresidig hemikolektomi for at fjerne al tumorvæv. I 2024 blev patienten diagnosticeret med adenocarcinom i venstre lunges overlap. Dette fund repræsenterede en metastase fra tidligere coloncancer. Patienten blev sat i pallierende kemoterapi samt

pallierende stråleterapi, men trods behandling progredierede sygdommen med tilkomst af multiple lungemetastaser. Pga. fortsat progression og skrøbelig almentilstand blev al onkologisk behandling seponeret i juni 2025 efter aftale med patienten. I september 2025 blev patienten henvist fra onkologisk afdeling til Tand-, Mund-, og Kæbekirurgisk Afdeling pga. en tiltagende hævelse i gingiva. Patienten oplyste, at egen tandlæge i primærsektoren havde foretaget en tandrensning i området uden klinisk effekt. Tandlægen havde desuden haft en mistanke om malignitet, og havde bedt patienten om at kontakte onkologisk afdeling, som patienten allerede var tilknyttet. Anamnese og klinisk undersøgelse Af anamnesen fremgik det, at hævelsen var tiltaget i størrelse over de seneste tre uger. Periodevis gik der hul på hævelsen med efterfølgende blødning. Patienten angav ingen smerter fra området, men var generet af hævelsens størrelse grundet synlighed ved smil. Derudover angav patienten udtalt foetor ex ore. Ved den objektive undersøgelse sås en større cirkulær velafgrænset tumor lokaliseret til den fastbundet gingiva regio 3+,

Den kliniske manifestation

2+, 1+ facialt og palatinalt. Tumoren var eksofytisk med stilket tilhæftning og blød ved palpation. (Fig. 1) Tumoren fremstod rødlig med partielle områder med fibrindække og mistanke om superficielle ulcerationer. På baggrund af de kliniske fund blev der fundet indikation for supplerende radiologisk udredning med henblik på at vurdere eventuel knogleinvolvering af maksillen. Røntgenundersøgelse i form af Cone Beam CT viste intakt kortikal knogle uden tegn på knogleinvolvering. Som bifund sås let fortykket slimhinde svarende til højresidig sinus maxillaris (Fig. 2). Tentativ diagnose og udredning De differentialdiagnostiske overvejelser inkluderede pyogent granulom og perifert kæmpecellegranulom. Da malignitet ikke kunne udelukkes og for at afklare diagnosen, blev patienten booket til hurtigst mulig behandling. I kæbekirurgisk regi blev der foretaget en excisionsbiopsi af hele tumorvævet i lokal analgesi. Det exciderede væv blev fikseret i formalin og sendt til histologisk undersøgelse (Fig. 3). Histologisk undersøgelse og endelig diagnose Den histologiske undersøgelse viste, at overfladen af vævet var beklædt med et veldifferentieret, flerlaget pladeepitel med overgang til ulceration og underliggende vækst af et malignt epitelialt tumorvæv. Tumorvævet var opbygget af irregulære glandulære, fokalt kribriforme strukturer med stedvis luminal nekrose svarende til, at der var tale om et adenocarcinom. Da patienten allerede var kendt med metastatisk coloncancer, og morfologien var karakteristisk herfor, blev der ikke fundet indikation for supplerende immunhistokemiske analyser. Immunhistokemiske analyser anvendes i tilfælde, hvor den morfologiske vurdering alene ikke er tilstrækkelig til at stille en sikker diagnose (Fig. 4).

Cone Beam CT-undersøgelse A

B Fig. 1. Kliniske fotos fra patientens første besøg i afdelingen i september 2025. Fig. 1. Clinical photographs from the patient’s first visit to the department in September 2025.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

Fig. 2. Koronalt snit viser ingen sygdom. Som bifund ses fortykket slimhinde af højresidig sinus maxillaris. Fig. 2. Coronal CBCT image shows no disease. An incidental finding is mucosal thickening of the right maxillary sinus.

611

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Biopsi

A

B

C

Fig. 3. Mundslimhindeforandringen excideres. Fig. 3. The oral mucosal lesion is excised.

Histologisk billede af det udtagne væv

A

B

C

D

Fig. 4. A+B. Der ses overgang fra et veldifferentieret flerlaget pladeepitel til ulceration og et underliggende malignt epitelialt tumorvæv. C. Tumorvævet er opbygget af maligne epitelceller arrangeret i glandulære, stedvist kribriforme strukturer med luminal nekrose. D. Tumorcellerne har hyperkromatiske, pleomorfe kerner, og der er talrige mitoser. Hæmatoxylin-eosin (H&E)-farvninger. Fig. 4. A+B. Transition from well-differentiated stratified squamous epithelium to an ulcer with an underlying malignant epithelial tumour. C. The tumour is composed of malignant epithelial cells arranged in glandular structures with focal cribriforme structures and luminal necrosis. D. The tumour cells show hyperchromatic, pleomorphic nuclei and numerous mitotic figures. Haematoxylin and eosin (H&E) staining.

612

Behandling og opfølgning Den endelige diagnose blev konfereret med den patientansvarlige onkolog. Der blev ikke fundet indikation for palliativ strålebehandling grundet patientens skrøbelige almentilstand. Som alternativ behandling blev planlagt debulking ved evt. recidiv af den gingivale tumor. Debulking defineres som kirurgisk fjernelse af så meget tumorvæv som muligt, når totalfjernelse af tumoren ikke kan lade sig gøre. Fire uger efter excisionen af den oprindelige gingivale tumor henvendte patienten sig til afdelingen pga. en nytilkommen hævelse i tandkødet. Patienten oplyste, at den nye hævelse var opstået ca. to uger efter fjernelse af den første tumor og var tiltaget gradvist i størrelse. Ved den kliniske undersøgelse sås recidiv af tumoren. Tumoren sås i samme region som tidligere tumor, regio 3+, 2+, 1+ facialt og palatinalt (Fig. 5). Patienten blev tilbudt debulking af den recidiverede tumor. På dette tidspunkt havde patienten ingen væsentlige gener, og grundet mistanke om fortsat tumorvækst valgte patienten at udskyde debulking. I oktober 2025 afgik patienten ved døden. DISKUSSION I nærværende kasuistik præsenteres en patient med verificeret oral metastase. Patienten havde en kendt anamnese med coloncancer samt metastasering til venstre lunge, og fundet i mundhulen medførte ingen ændring i den onkologiske behandling. Metastaser til den maksillofaciale region forekommer ifølge litteraturen relativt sjældent og udgør omtrent 1-3 % af alle maligne sygdomme i den maksillofaciale region (1). Ansvaret for den initiale udredning påhviler den sundhedsfaglige behandler. Som tandlæge i primærsektoren har man ikke adgang til patientens fulde sundhedsjournal, hvilket kan indebære risiko for utilstrækkelig indsigt i væsentlige helbredsoplysninger. Derfor er det vigtigt at optage en grundig anam-

klinisk relevans I tandlægepraksis ses jævnligt patienter med forandringer i mundslimhinden. Som tandlæge er det vigtigt at optage en fyldestgørende medicinsk anamnese forud for den kliniske og radiologiske undersøgelse. De fleste slimhindeforandringer er benigne, men i sjældne tilfælde kan de være maligne. Da det klinisk ikke er muligt at skelne mellem en primær malign tumor i mundhulen og en metastase fra en kendt eller endnu udiagnosticeret cancersygdom, er histologisk undersøgelse afgørende for at sikre korrekt diagnostik og efterfølgende behandling.

nese, hvor der systematisk spørges ind til både generelle og alvorlige sygdomme, herunder maligne lidelser. Ved mistanke om cancer bør der desuden foretages udspørgen om evt. Bsymptomer, såsom utilsigtet vægttab og øget svedtendens. I tilsvarende kliniske tilfælde er det ligeledes relevant at afdække udviklingshastigheden af mundslimhindeforandringen. Som led i den diagnostiske proces bør relevante differentialdiagnoser overvejes, indtil diagnosen foreligger. Ved alle malignitetssuspekte fund er det afgørende, at der reageres rettidigt, og at patienten henvises til videre udredning uden unødig forsinkelse. Tidlig diagnostik kan være afgørende for prognosen – både hos patienter med metastaser, hvor den orale læsion udgør det første kliniske tegn på en underliggende malign sygdom, men også hos patienter, hvor der er tale om primær tumor i hoved-hals-området. Ved mistanke om malignitet kan der med fordel rettes henvendelse til nærmeste kæbekirurgiske afdeling, der i flere af landets regioner fungerer som visitationsenhed for tandlæger i regionen.

Recidiv af gingival tumor

A

B

Fig. 5. Tumoren ses i samme område som tidligere tumor. Fig. 5. The tumor is seen in the same area as the previous tumor.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

613

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT (ENGLISH) GINGIVAL METASTASIS FROM COLORECTAL CANCER BACKGROUND – Metastases account for 1-3% of all malignant tumours in the maxillofacial region. The diagnosis of oral metastases can be challenging due to the lack of specific clinical signs and/or symptoms. Oral metastases typically occur in advanced stages of cancer, and the prognosis is therefore often poor, with a short interval between the onset of the metastasis and death. STUDY CASE – An 82-year-old man was referred to the department of oral and maxillofacial surgery with a large gingival swelling. The patient was referred with suspected malignancy.

The patient had a known diagnosis of colorectal cancer and was followed by the oncology department. The lesion was asymptomatic but caused cosmetic concern for the patient, as it was visible when smiling. The patient also reported pronounced halitosis (foetor ex ore). A complete excisional biopsy was performed, revealing an oral metastasis originating from colorectal adenocarcinoma. CONCLUSION – Oral mucosal lesions should be diagnosed promptly. Histopathological examination is often required to establish a definitive diagnosis and to exclude malignancy.

LITTERATUR 1. Pakfetrat A, Dalirsani Z, Saghravanian N et al. Tumor metastasis to the oral soft tissues and jaw bones: A retrospective study and review of the literature. Clin Exp Dent Res 2024;10:e70011.

614

2. Hirshberg A, Shnaiderman-Shapiro A, Kaplan I et al. Metastatic tumours to the oral cavity – pathogenesis and analysis of 673 cases. Oral Oncol 2008;44:743-52. 3. Irani S. Metastasis to the oral soft tissues: a review of 412 cases. J

Int Soc Prev Community Dentistry 2016;6:393-401. 4. Kumar GS Manjunatha BS. Metastatic tumors to the jaws and oral cavity. J Oral Maxillofac Pathol 2013;17:71-5.

5. Kaplan I, Raiser V, Shuster A et al. Metastatic tumors in oral mucosa and jawbones: Unusual primary origins and unusual oral locations. Acta Histochem 2019;121:151448.

TRYKLUFT

|

SUG

|

BILLEDDANNELSE

60 Years X-ray. Follow us into the future.

|

TANDPLEJE

|

HYGIEJNE

Se din tilbud e nu!

Følg os!

Fejr med os, og lad din klinik skinne. I 60 år har vi sat standarden inden for tandpleje – med en komplet portefølje af innovativ røntgenteknologi, der blandt andet understøtter dig med AI-funktioner og gør din klinik klar til fremtiden. Få mere at vide på duerrdental.com/60years

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Juvenilt trabekulært ossificerende fibrom er en sjælden benign knogletumor hos børn, der viser sig som en hurtigtvoksende, velafgrænset hævelse i kæberne. Tumoren er lokalt aggressiv med høj recidivtendens og behandles kirurgisk. PATIENTTILFÆLDE – En toårig dreng blev henvist med en hurtigtvoksende hævelse i højre maksil. Klinisk fandtes en velafgrænset, knoglehård udfyldning. Røntgen viste ingen sikre patologiske fund. Tumoren blev kirurgisk excideret, og histologi bekræftede juvenilt trabekulært ossificerende fibrom uden malignitet. Forløbet var ukompliceret, og der var ingen recidiv efter seks måneder. KONKLUSION – Hurtigtvoksende kæbehævelser hos børn kræver hurtig udredning for at udelukke malignitet og minimere skade på nabostrukturer. ­Juvenilt trabekulært ossificerende fibrom er benignt, men kræver kirurgisk behandling og langvarig opfølgning pga. recidivrisiko.

EMNEORD

Juvenilt trabekulært ossificerende fibrom SØREN TANGE HØGSBRO, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital HANNA HEJLESEN, cheftandlæge, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital ROMINA GIACOMODONATO, afdelingslæge, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital CHRISTIAN SANDER DANSTRUP, afdelingslæge, klinisk lektor, ph.d., Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., dr.med., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Accepteret til publikation den 4. juni 2026 Tandlægebladet 2026;130:616-20

Diagnosis | jaw disease | juvenile trabecular ­ossifying fibroma | operative procedure

E

N HURTIGTVOKSENDE HÆVELSE i kæberne hos børn kan være tegn på både benign og malign sygdom og kræver hurtig udredning. Juvenilt trabekulært ossificerende fibrom (JTOF) er en sjælden benign knogletumor, som kan præsentere sig med aggressiv vækst og kliniske fund, der ligner malignitet. I den seneste WHO-klassifikation klassificeres ossificerende fibromer i fire undergrupper (Tabel 1). Formålet med denne kasuistik er at præsentere et tilfælde af JTOF hos et lille barn med fokus på kliniske fund, diagnostiske overvejelser og behandling.

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: SØREN TANGE HØGSBRO Soren_tange@yahoo.dk

616

PATIENTTILFÆLDE En toårig dreng blev henvist fra privatpraktiserende øre-næsehals-læge til kæbekirurgisk afdeling med henblik på udredning af en tre uger gammel, hurtigtvoksende hævelse i højre side af overkæben. Hævelsen var asymptomatisk, men havde medført tiltagende ansigtsasymmetri. Der var ingen feber, smerter eller øvrige systemiske symptomer, og anamnesen var i øvrigt ukompliceret.

Ved klinisk undersøgelse fandtes ekstraoralt en velafgrænset, knoglehård og immobil hævelse lateralt for højre næsefløj med let asymmetri. Hudoverfladen var normal uden rødme eller varmeøgning. Intraoralt palperedes en ca. 2,0 × 2,5 cm velafgrænset proces i omslagsfolden regio 3+, dækket af intakt slimhinde med let blålig misfarvning (Fig. 1). Der var ingen ømhed ved palpation, og okklusionen var upåvirket. Panoramarøntgen viste ingen sikre patologiske forandringer i kæbeknoglen, og tandanlæggene fremstod normale med upåvirket frembrudsretning (Fig. 2). På baggrund af den hurtige vækst blev der rejst mistanke om neoplasi. Malign tumor kunne ikke udelukkes, hvorfor kirurgisk eksploration og biopsi blev indiceret. I generel anæstesi blev der foretaget kirurgisk eksploration via marginal incision fra 05+ til 02+ med bilateral aflastning. Der sås ekspansion af den faciale kortikale knogle med udtynding og stedvis perforation (Fig. 3A). Tumoren kunne løsnes intakt fra det underliggende knoglevæv uden blottelse af de permanente tandanlæg (Fig. 3B). Efter afglatning af knogle og sårtoilette blev der foretaget primær suturering. Tumorvævet blev fikseret i formalin og sendt til histologisk undersøgelse ved Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital. Det postoperative forløb var komplikationsfrit. Histologisk undersøgelse viste en fibro-ossøs neoplasi med cellulært stroma og umodne knogletrabekler forenelig med JTOF uden tegn på malignitet (Fig. 4A, B). Det postoperative forløb var ukompliceret med tilfredsstillende sårheling. Ved klinisk kontrol efter seks måneder fandtes ingen tegn på recidiv. Patienten følges fortsat med regelmæssige kliniske og radiologiske kontroller med henblik på tidlig identifikation af eventuelt tilbagefald. DISKUSSION OG KONKLUSION JTOF er en sjælden benign fibro-ossøs knogletumor, der primært forekommer i over- og underkæben hos børn og unge (1,2). Tilstanden forekommer hyppigst hos børn og yngre unge med en gennemsnitsalder på ca. 8-12 år (3). Forekomst hos et toårigt barn er derfor usædvanlig. JTOF er karakteriseret ved at være en hurtigtvoksende, velafgrænset hævelse med ekspansion og udtynding af den kortikale knogle, hvilket kan medføre ansigtsasymmetri og påvirkning af tandfrembrud (1,4). Radiologisk ses ofte en velafgrænset radiolucent forandring, eventuelt med varierende grad af mineralisering (2,5). I tidlige stadier kan de radiologiske fund dog være beskedne trods betydelig klinisk ekspansion, hvilket også sås i nærværende tilfælde. Diagnosen stilles ved histologisk undersøgelse efter kirurgisk fjernelse, hvor der typisk ses et cellulært stroma med fibroblastlignende celler og umodne knogletrabekler (1,5). Trods benign natur er JTOF lokalt aggressiv og associeret med en betydelig recidivtendens, hvorfor langvarig klinisk og radiologisk opfølgning anbefales (4,6). Nyere litteratur angiver recidivrater på op mod 30-58 %, særligt ved inkomplet fjernelse af læsionen (7). JTOF er en sjælden, men klinisk vigtig differentialdiagnose ved hurtigtvoksende hævelser i kæberne hos børn. Tilstanden kan klinisk og radiologisk efterligne maligne tumorer, hvilket nødvendiggør hurtig og systematisk udredning (4,5). I det ak-

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

klinisk relevans Tumorer i ansigtsskelettet hos børn og unge er oftest benigne, mens en hurtigtvoksende hård hævelse kan være et symptom på en malign tumor. Henvisning til relevant hospitalsafdeling er således nødvendig med henblik på hurtig udredning og iværksættelse af relevant behandling. Juvenilt trabekulært ossificerende fibrom er en sjældent forekommende benign knogletumor, der kendetegnes ved hurtig vækst og høj recidivtendens. Tumoren præsenterer sig med kliniske og radiologiske karakteristika forenelig med en malign knogletumor. Kendskab til de kliniske og radiologiske fund ved juvenilt trabekulært ossificerende fibrom samt differentialdiagnostiske overvejelser er derfor relevant ved behandling af børn og unge.

WHO klassifikation Ossificerende fibrom: • Cemento-ossificerende fibrom • Juvenil trabekulær ossificerende fibrom • Juvenil psammomatoid ossificerende fibrom • Ossificerende fibrom i ansigtsskelletet Tabel 1. WHO klassifikation af ossificerende fibromer fra 2022. Table 1. WHO classification of ossifying fibroms from 2022.

Præoperativt

Fig. 1. Præoperativt billede visende unilateral ekspansion i højre side af overkæben. Fig. 1. Preoperative clinical photo showing unilateral enlargement of the right maxilla.

617

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Panoramarøntgen

Fig. 2. Panoramaoptagelse viser ingen patologiske forandringer i den omliggende knogle. Tandanlæggene og frembrudsretningen af de primære og permanente tænder ses upåfaldende. Fig. 2. The panoramic radiograph shows no pathological changes in the surrounding bone. The tooth germs and the eruption direction of the primary and permanent teeth appear unremarkable.

Peroperativt

A

B

Fig. 3. A. Peroperativt billede visende slimhinde og periost frirougineret svarende til tumorens udstrækning. Tydelig ekspansion af dækkende knogle, hvor den faciale kortikale knogle ses udtyndet og stedvis perforeret. B. Peroperativt billede visende clivage og løsning af den intakte tumor fra det underliggende knoglevæv. Fig. 3. A. Intraoperative clinical photo showing mucosa and periosteum reflected in accordance with the extent of the tumor. The expansion of the overlying bone is evident, with thinning of the facial cortical bone and focal perforations. B. Intraoperative clinical photo showing cleavage and separation of the intact tumor from the underlying bone tissue.

tuelle tilfælde var den kortvarige anamnese og hurtige progression særligt alarmerende. Differentialdiagnostisk bør bl.a. overvejes fibrøs dysplasi (9), osteoblastom (10), osteosarkom (8) og Burkitts lymfom (11) (Tabel 2). Disse tilstande kan have overlappende kliniske fund, men adskiller sig i vækstmønster, radiologisk fremtoning og prognose. Særligt Burkitts lymfom er karakteriseret ved eks-

618

tremt hurtig vækst og kræver akut behandling. Endelig diagnose forudsætter derfor histopatologisk undersøgelse. Behandlingen af JTOF er kirurgisk excision, og der er beskrevet en sammenhæng mellem recidiv og utilstrækkelig fjernelse af læsionen (4,6). Samtidig bør behandlingen hos børn være så skånsom som muligt for at bevare tandanlæg og sikre normal vækst. I nærværende tilfælde blev tumoren

Histopatologi

Differentialdiagnostik Infektiøse tilstande: • Akut apikal granulom • Inficeret eruptionscyste Benigne tumorer: • Fibrøs dysplasi • Cemento-ossøs dysplasia • Cemento-ossificerende fibrom

A

• Osteoblastom • Langerhanscellehistiocytose Maligne tumorer: • Osteosarkom • Non-Hodgkin lymfom Tabel 2. Hyppigste differentialdiagnostiske overvejelser til juvenil trabekulær ossificerende fibrom. Table 2. Most common differential diagnostic considerations for juvenile trabecular ossifying fibrom.

B Fig. 4A. Histologisk billede visende cellulær fibrøs proliferation af plumpe og stellate fibroblastlignende celler. B. Histologisk billede visende anastomoserende ikkelamellære knogletrabekler indeholdende store osteocytter, hvilke er beliggende i et cellerigt fibroblastisk stroma. Fig. 4A. Histological image showing cellular fibrous proliferation of plump and stellate fibroblast-like cells. B. Histological image showing anastomosing trabeculae of woven bone containing plump osteocytes and lying in a cellular fibroblastic stroma.

fjernet med bevarelse af omgivende strukturer og uden komplikationer. På trods af benign histologi er JTOF karakteriseret ved en relativt høj recidivtendens. Langvarig klinisk og radiologisk opfølgning er derfor nødvendig. Hurtig diagnostik, korrekt behandling og systematisk kontrol er afgørende for et gunstigt behandlingsforløb.

ABSTRACT (ENGLISH) JUVENILE TRABECULAR OSSIFYING FIBROMA BACKGROUND – Juvenile trabecular ossifying fibroma is a rare benign bone tumor in children, presenting as a rapidly growing, well-defined swelling of the jaws. The tumor is locally aggressive with a high recurrence rate and is treated surgically. CASE STUDY – A 2-year-old boy was referred with a rapidly growing swelling in the right maxilla. Clinical examination revealed a well-defined, bony hard mass. Radiographic imaging showed no definite pathological findings. The tumor was

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

surgically excised, and histological examination confirmed juvenile trabecular ossifying fibroma without malignancy. The postoperative course was uneventful, and no recurrence was observed after 6 months. CONCLUSION – Rapidly growing jaw swellings in children require prompt evaluation to exclude malignancy and minimize damage to adjacent structures. Juvenile trabecular ossifying fibroma is benign but requires surgical treatment and longterm follow-up due to the risk of recurrence.

619

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik LITTERATUR 1. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral and maxillofacial pathology. 3rd ed. St. Louis: Saunders Company, 2009;553-7. 2. Prabhu S, Sharanya S, Naik P et al. Fibro-osseous lesions of the oral and maxillo-facial region: Retrospective analysis for 20 years. J Oral Maxillofac Pathol 2013;17:36-40. 3. El-Mofty S. Psammomatoid and trabecular juvenile ossifying fibroma of the craniofacial skeleton: two distinct clinicopathologic entities. Oral Surg Oral Med

620

Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002;93:296-304. 4. Kawasaki M, Doi R, Fuji N et al. A Case of Juvenile Trabecular Ossifying Fibroma Arising from the Maxilla in a 2-Year-Old Child. Yonago Acta Med 2025;68:68-74. 5. Osunde O, Iyogun C, Adebola R. Juvenile aggressive ossifying fibroma of the maxilla: A case report and review of the literature. Ann Med Health Sci Res 2013;3:288-90. 6. Almeida Júnior V, Dultra J, Cerqueira P et al. Simultaneous presenta-

tion of juvenile ossifying fibroma in the maxilla and mandible: a case report. Int J Surg Case Rep 2020;71:285-9. 7. Gautier B, Dugast S, Guyonvarc’h P et al. Ossifying fibroma and juvenile ossifying fibroma: A systematic review on clinical and radiological parameters, treatment modalities and recurrence. J Stomatol Oral Maxillofac Surg 2025;126:102185. 8.

Chaudhary M, Chaudhary SD. Osteosarcoma of jaws. J Oral Maxillofac Pathol 2012;16:233-8.

9. Menon S, Venkatswamy S, Ramu V et al. Craniofacial fibrous dysplasia: Surgery and literature review, Ann Maxillofac Surg 2013;3:6671. 10. Manjunatha B, Sunit P, Amit M et al. Osteoblastoma of the Jaws: report of a case and review of literature. Clin Pract 2011;1:e118 11. Paaske NH, Helgestad J, Asschenfeldt PB et al. Burkitts lymfom. Tandlægebladet 2016;120:620-6.

1 MIN.

DET TAGER KUN AT SCREENE FOR ISNINGER

54 % AF DINE PATIENTER SIGER INGENTING1

Tal med dine patienter i dag Repair & Protect med NovaMin® danner et beskyttende hydroxyapatitlignende lag, op til 50 % hårdere end dentin,1 over og inde i de eksponerede dentinkanaler*2-4

Læs mere om Sensodyne og bestil gratis vareprøver her

Nr. 1

TANDPASTA ANBEFALET MOD ISNINGER**5

*Ved kontinuerlig tandbørstning 2x dagligt. **Spørgeundersøgelse udarbejdet af Ipsos på 200 tandlæger og 50 tandplejere i DK i 2025 1. Baker S et al., The Dentine Hypersensitivity Experience Questionnaire, J Clin Periodontol, 2014. 2. La Torre G and Greenspan DC. J ClinDent 2017; 21 (Sepc Iss): 72-76. 3. Earl JS et al. J ClinDent 2011; 22(3): 62-67(A). 4. Parkinson et al. J Clin Dent 2011; 22(3): 74-81. 9. Reducing dentinal hypersensitivity improves oral health-related quality of life, Hall C, et al. J Dent Res 2017;96:B062, Haleon Data on Study RH01897; 2014. 5. Claim study, Ipsos, Dec 2025. Haleon Denmark ApS, tlf: 80 25 16 27. Trade marks owned or licensed by Haleon. ©2026 Haleon or licensor. PM-DK-SENO-26-00002 13/01/2026

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Odontogene infektioner kommer oftest til udtryk ved intraorale hævelser, abscesser eller fistler i gingiva i det aktuelle område. I sjældne tilfælde sker spredning via alternative veje, hvorfor den kliniske manifestation kan variere. Korrekt multidisciplinær diagnostik er nødvendig for den optimale behandling. PATIENTTILFÆLDE – En 84-årig mand blev henvist til Kæbekirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, grundet mangeårigt problem med produktiv fistel i venstre kind, som flere gange var blevet behandlet lokalt af egen læge, hudlæge og plastikkirurg og sidenhen viderehenvist til Øre-næse-halskirurgisk afdeling på mistanke om sygdom i sinus maxillaris. Røntgen viste apikal parodontitis på +6. Behandlingen bestod af fjernelse af +6 samt excision af fistlen og resulterede i komplet heling af læsionen. KONKLUSION – Kendskab til tandinfektioners kliniske manifestationer er vigtigt for korrekt diagnostik. Derudover er kommunikation mellem læger og tandlæger vigtig for at forhindre unødigt lange forløb samt utilstrækkelig behandling såvel kirurgisk som medicinsk.

EMNEORD

Diagnosis | diagnostic techniques and procedures | maxillary disease | operative procedure | radiology

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: JULIE BUCHHOLDT VITENSON j.vitenson@rn.dk

622

Persisterende fistel i kinden JULIE BUCHHOLDT VITENSON, uddannelsestandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Aalborg HANNA CECILIA HEJLESEN, overtandlæge, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Aalborg SVEN ERIK NØRHOLT, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Accepteret til publikation den 15. juni 2026 Tandlægebladet 2026;130:622-5

E

KSTRAORALE FISTLER af odontogen oprindelse er en sjælden klinisk manifestation af kronisk apikal infektion og kan udgøre en diagnostisk udfordring (1-2). Her præsenteres et patienttilfælde med en mangeårig fistel i kinden, som blev undersøgt og behandlet af flere lægelige specialer, før den odontogene årsag blev erkendt. Tilfældet understreger betydningen af at inkludere odontogene infektioner i differentialdiagnostiske overvejelser ved persisterende fistler i hovedog halsregionen. PATIENTTILFÆLDE En 84-årig alment rask mand blev henvist til Kæbekirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, fra Øre-næse-halskirurgisk afdeling (ØNH) grundet CT-verificeret infektion i tand +6. Patienten havde i ca. tre år haft en produktiv fistel i huden på venstre kind, som ad flere omgange blev excideret af egen læge, hudlæge samt plastikkirurg, men uden effekt. Histologien viste absces og granulationsvæv med mistanke til abscederet, rumperet follikulit. Patienten var desuden vurderet af egen tandlæge uden fund af odontogent fokus. Ved fornyet vurdering ved plastikkirurg ca. tre år efter første excision blev patienten henvist til ØNH på mistanke om en sygdomsproces i sinus maxillaris. CT-scanning af bihulerne viste apikal opklaring på +6, hvorefter patienten blev henvist til kæbekirurgisk vurdering. Klinisk og radiologisk undersøgelse Patienten oplyste, at han aldrig havde haft symptomer fra tanden eller fra mundhulen i øvrigt og gik regelmæssigt til tandlæge.

Præoperativt

klinisk relevans Infektioner spreder sig i den retning, hvor der er mindst modstand. Odontogene infektioner viser sig oftest som intraorale fistler og hævelser og kan medføre både akutte og kroniske symptomer for patienten. I sjældne tilfælde sker spredning af infektionen dog via alternative veje, og den kliniske manifestation kan således variere og ikke umiddelbart give mistanke om odontogen infektion. Korrekt multidisciplinær diagnostik er således nødvendig for den optimale behandling, og kendskab til odontogene infektioners spredning er relevant for både tandlæger og læger.

Objektiv undersøgelse viste produktiv fistel i venstre kind (Fig. 1). Intraoralt sås et velholdt tandsæt, hvor +6 havde en sufficient fyldning, ingen perkussionsømhed eller mobilitet og ej heller med fordybede pocher eller forandringer i omgivende slimhinde. Panorama bekræftede apikal opklaring på +6, som tidligere var blevet beskrevet på CT (Fig. 2). Dette sandsynligvis grundet en tidligere pulpanekrose relateret til caries eller som følge af fyldningsterapien.

Fig. 1. Klinisk præsenterede patienten sig med en større, skorpebelagt fistel sv.t. venstre kind. Fig. 1. Clinically the patient presented with a large, encrusted fistula on the left cheek.

Behandling På grundlag af diagnosen parodontitis apicalis chronica cum fistula +6 blev der planlagt kirurgisk fjernelse af +6 med udrensning i ekstraktionsalveolen samt overfladisk rensning og excision af fistlen i huden med efterfølgende suturering. ­Behandlingen

Panoramarøntgen og CT-scanning

A

B

Fig. 2. A. Panoramarøntgen viste apikal opklaring på tand +6. B. Sagittalt snit fra CT-scanning. Fig. 2. A. Panoramic radiograph showed a periapical lesion on tooth +6. B. Sagittal slice from CT-scan.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

623

T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik blev udført under dække af penicillin og metronidazol, som blev startet tre dage før behandling og fortsatte syv dage efter behandling. Ved kontrol én og fem uger efter tandfjernelse sås ukompliceret, tilfredsstillende heling sv.t. ekstraktionsalveolen, fuldstændig lukning af fistlen og ingen symptomer fra bihulen (Fig. 3). Ved telefonisk kontrol ca. halvandet år efter behandlingen var patienten fortsat symptomfri og uden recidiv. DISKUSSION Lokale odontogene infektioner viser sig oftest som intraorale hævelser, abscesser eller fistler i gingiva, hvor klinisk og radiologisk undersøgelse hos tandlægen typisk fører til korrekt diagnose. I sjældne tilfælde spredes infektionen via alternative veje, og den kliniske manifestation kan således variere (1-2). Ekstraorale fistler grundet tandinfektion er sjældne, men velbeskrevet i litteraturen. Ofte kan de forveksles med hudlidelser, patienterne har typisk ingen symptomer, og inspektion af mundhulen viser upåfaldende forhold. Derfor søger patienterne som regel først læge, hvilket kan medføre medicinsk og/ eller kirurgisk behandling uden effekt (3). Kendskab til odontogene infektioners spredning er derfor vigtigt for sundhedsprofessionelle i hoved- og halsområdet (4). Patientens eneste symptom var en produktiv fistel i venstre kind. De initiale behandlinger blev udført uden billeddiagnostik, og da patienten ikke havde symptomer fra tænderne, vakte det kliniske billede i første omgang ikke mistanke om et tandfokus. Da mistanken blev rejst af hudlæge samt plastikkirurg, og patienten blev set af tandlægen, fandtes ingen radiologiske tegn på tandsygdom. Rodspidser på præmolarer og molarer i overkæben har ofte direkte eller tæt relation til bunden af sinus maxillaris, og en apikal parodontitis kan derfor medføre en infektion i sinus og derfra eventuel spredning. Dette vil ofte medføre symptomer på kronisk sinuitis maxillaris. Flere studier viser, at op mod 40 % af kroniske unilaterale sinuitis maxillaris er associeret med odontogene foci (5). I dette tilfælde fremstod patienten ikke med nogen former for klassiske symptomer på dette. Mistanken om sygdomsproces i sinus blev ligeledes afkræftet hos ØNH-læge. I nogle tilfælde af kronisk inflammation kan der dannes en fistel, som er defineret som kommunikation mellem det inflammerede område og en epiteloverflade. Disse fistler dannes mod områder med mindst modstand og kan opstå både intra- og ekstraoralt og hyppigst sv.t. kinder, hage, kæbevinkel samt næsebunden. De ekstraorale fistler er relativt sjældne og kan misdiagnosticeres som lokale hudinfektioner, nedgroede hår og lignende (4,6,7). En af årsagerne til forsinket diagnose er, at ca. halvdelen af patienterne ikke har symptomer fra tænderne, og tiden fra at fokus opstår, til patienten præsenterer sig med en ekstraoral fistel, kan være lang (8,9).

624

Fem uger postoperativt

Fig. 3. Fem uger postoperativt præsenterede patienten sig med komplet heling sv.t. den tidligere fistel. Fig. 3. Five weeks postoperatively the patient presented with complete healing of the former fistula.

Patienttilfældet understreger vigtigheden af korrekt diagnostik, hvorfor alle specialer inden for hoved- og halsområdet bør kende til eventuelle sammenhænge mellem tandinfektioner og deres kliniske manifestationer, der – som i dette tilfælde – ikke nødvendigvis fremstår med klassiske symptomer. Kommunikation mellem privatpraktiserende og hospitalsansatte læger og tandlæger er vigtig i denne sammenhæng for at forhindre unødigt lange forløb og utilstrækkelig behandling såvel kirurgisk som medicinsk. Korrekt diagnostik og behandling i form af sanering af infektionsfokus medfører komplet helbredelse. Patienten har givet informeret samtykke til at bringe de kliniske billeder samt røntgen billede.

ABSTRACT (ENGLISH) PERSISTENT FISTULA IN THE CHEEK BACKGROUND – Odontogenic infections most commonly present as intraoral swellings, abscesses, or fistulas in the gingiva of the affected area. In rare cases, the infection spreads through alternative pathways, causing variation in the clinical presentation. Correct multidisciplinary diagnostics are necessary to ensure optimal treatment. CASE STUDY – An 84-year-old man was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery at Aalborg University Hospital due to a persistent productive fistula on the left cheek. The condition had repeatedly been treated locally by his general

practitioner, dermatologist, and plastic surgeon, and he was subsequently referred to the Department of Otorhinolaryngology on suspicion of disease in the maxillary sinus. Radiographic examination revealed apical periodontitis associated with tooth +6. Treatment consisted of extraction of the tooth and excision of the fistula, resulting in complete healing of the lesion. CONCLUSION – Knowledge of the clinical manifestations of dental infections is important for accurate diagnosis. Furthermore, communication between physicians and dentists is essential to prevent unnecessarily prolonged treatment courses as well as inadequate surgical and medical management.

LITTERATUR 1. Johnson BR, Remeikis NA, Van Cura JE. Diagnosis and treatment of cutaneous facial sinus tracts of dental origin. J Am Dent Assoc 1999;130:832-6. 2. Abuabara A, Schramm CA, Zielak JC et al. Dental infection simulating skin lesion. An Bras Dermatol 2012;87:619-21. 3. Bondo LJ, Lambaa S. Fisteldannelse i huden som følge af en ubehandlet

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

asymptomatisk tandinfektion. Ugeskr Laeger 2015;177:V12140674. 4. Azizlou E, Sobhani MA, Ghabraei SH et al. Extraoral sinus tracts of odontogenic origin: a case series. Front Dent 2020;17:29. 5. Ghawsi S, Philipsen BB, Kjeldsen AD. Kronisk sinusitis maksillaris med en odontogen baggrund. Tandlægebladet 2021;125:107680.

6. Curvers F, De Haes P, Lambrechts P. Non-surgical endodontic therapy as treatment of choice for a misdiagnosed recurring extraoral sinus tract. Eur Endod J 2017;2:1-6. 7. Gupta M, Das D, Kapur R et al. A clinical predicament – diagnosis and differential diagnosis of cutaneous facial sinus tracts of dental origin: a series of case reports. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;112:e132-6.

8. Yasui H, Yamaguchi M, Ichimiya M et al. A case of cutaneous odontogenic sinus. J Dermatol 2005;32:852-5. 9. Sammut S, Malden N, Lopes V. Facial cutaneous sinuses of dental origin – a diagnostic challenge. Br Dent J 2013;215:555-8.

625

T ∕ guide

Brug af botulinumtoksin A ved vedvarende myogene TMD-smerter DENNE UDGAVE AF GUIDEN gennemgår den tilgængelige evidens og

de forholdsregler, du bør være opmærksom på, når du overvejer at behandle med botulinumtoksin A (BTX-A) ved vedvarende myogene smerter relateret til temporomandibulær dysfunktion (TMD). TEKST EDUARDO E. CASTRILLÓN, LEKTOR, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET, LENE BAAD-HANSEN, PROFESSOR, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET, OG KIM ANDREASEN, JOURNALIST

1

2

Hvad er botulinumtoksin, og hvordan virker det?

Orofaciale myogene smerter

Botulinumtoksin A (BTX-A) er et neurotoksin, der produceres af bakterien Clostridium botulinum. BTX-A hæmmer den præsynaptiske frigivelse af acetylkolin fra kolinerge nerveender. Ved den neuromuskulære endeplade medfører dette en midlertidig og dosisafhængig reduktion af muskelaktiviteten. BTX-A kan også påvirke aktiviteten i intrafusale muskelfibre og dermed reducere afferent signalering fra muskeltenene. Den mulige smertelindrende virkning ved myogene TMD-smerter er imidlertid ikke fuldt afklaret og kan ikke alene forklares ved muskelsvækkelse.

626

Myogene smerter er smerter i tyggemuskulaturen, som ofte beskrives som dumpe eller trykkende, og som kan opleves lokalt eller meddele sig til andre områder. Myogene smerter udgør en klinisk relevant undergruppe af smertefuld temporomandibulær dysfunktion (TMD). Udvikling og vedligeholdelse af TMDsmerter er multifaktorielle og kan forklares ud fra en biopsykosocial model, hvor biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan have forskellig betydning hos den enkelte patient. Stress og overbelastning af tyggemuskulaturen kan være relevante faktorer, men bør ikke betragtes som generelle eller selvstændige årsager til TMD. Førstevalgsbehandlingen bør som udgangspunkt være reversibel og ikkeinvasiv og tilpasses patientens diagnose, symptomer og individuelle behov. Behandlingen kan bl.a. omfatte informa-

tion, egenomsorg og relevante bevægelsesøvelser. Hos nøje udvalgte patienter med vedvarende myogene TMD-smerter trods relevant førstevalgsbehandling kan behandling med botulinumtoksin A (BTX-A) i særlige tilfælde overvejes. Behandlingen er off-label, og evidensen for den smertelindrende effekt og langtidssikkerheden er fortsat usikker.

3

Behandling - hvornår og hvordan? 3.1. HVORNÅR KAN BTX-A OVERVEJES? Behandling med botulinumtoksin A (BTX-A) ved myogene TMD-smerter er off-label og ikke en standardbehandling. Den bør kun overvejes i særlige tilfælde hos nøje udvalgte voksne patienter.

Patienten skal have en verificeret myogen TMD-diagnose, hvor muskelhyperaktivitet (bruksisme) vurderes at være en betydelig medvirkende årsag. Smerter bør have varet i mindst tre måneder med væsentlig påvirkning af funktion eller livskvalitet. Relevante differentialdiagnoser skal være vurderet, og patienten skal have gennemført relevant reversibel og ikke-invasiv førstelinjebehandling med information og rådgivning til patienten, øvelsesterapi, eventuelt bidskinne, TENS-smertebehandling samt lokal og/eller systemisk NSAID-behandling. Tidligere behandlinger og deres effekt skal dokumenteres. Efter dansk ret må en tandlæge som led i tandlægevirksomhed gennembryde slimhinden i munden, mens gennembrud af huden i behandlingsøjemed som udgangspunkt er forbeholdt lægefaglig virksomhed. En tandlæge kan derfor ikke selvstændigt foretage ekstraorale injektioner med BTX-A eller andre substanser alene på baggrund af sin tandlægeautorisation. Hvis ekstraoral injektion udføres af en tandlæge, skal det ske på baggrund af en delegation fra en læge. Den delegerende læge skal sikre oplæring, skriftlig instruks og nødvendigt tilsyn. Tandlægen skal have dokumenterede kompetencer, følge instruksen og sige fra, hvis behandlingen ikke kan udføres forsvarligt. Herudover er BTX-A-præparater placeret i udleveringsgruppe Nærmere Bestemte Speciallæger og Sygehuse (NBS). Det betyder, at de kun kan udleveres til sygehuse eller ordineres af speciallæger inden for dermatovenerologi, neurologi, oftalmologi, plastikkirurgi eller urologi. Således kræver behandling med botulinumtoksin et tæt samarbejde med relevante lægelige specialer.

3.2. FØR BEHANDLINGEN Der skal optages en relevant medicinsk og smerterelateret anamnese. Patientens helbred, medicin, kontraindikationer, interaktioner og risikofaktorer skal vurderes. Smerteintensitet, maksimal gabeevne, tyggefunktion og relevante

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

BEHANDLING. Det er off-label og ikke en standardbehandling at behandle med botulinumtoksin A (BTX-A) ved myogene TMD-smerter.

kliniske fund bør registreres, så effekt og bivirkninger senere kan vurderes. Før behandlingen skal patienten informeres om og acceptere: ¾ at behandlingen er off-label ¾ den usikre evidens for effekt og langtidssikkerhed ¾ alternativer og muligheden for manglende effekt ¾ relevante bivirkninger og alarmsymptomer Patientens informerede samtykke skal indhentes og journalføres.

3.3. PRÆPARAT, DOSIS OG ADMINISTRATION Der findes ikke en myndighedsgodkendt standarddosis for BTX-A ved myogene TMD-smerter. Præparat, koncentration, dosis og injektionssteder skal derfor følge det aktuelle produktresumé og en kvalitetssikret og præparatspecifik instruks. Enheder for forskellige botulinumtoksinpræparater er ikke indbyrdes udskiftelige. Doser og rekonstitutionsanvisninger for Botox® må derfor ikke overføres direkte til Dysport® eller andre præparater. Journalen skal bl.a. indeholde præparat, batchnummer, dosis, injektions-

steder og oplysninger om ordination, delegation og udførelse.

3.4. INFORMATION OG OPFØLGNING Patienten skal have mundtlig og skriftlig information om det forventede forløb, bivirkninger og alarmsymptomer. Ved tiltagende muskelsvaghed, nedsat tyggefunktion, ændret ansigtsmimik, taleproblemer eller synkebesvær skal patienten kontakte behandlingsstedet. Ved vejrtrækningsbesvær eller alvorlige synkeproblemer skal patienten søge akut hjælp. Effektens indtræden og varighed varierer mellem patienter og afhænger bl.a. af præparat, dosis og injektionssteder. Ved opfølgningen bør de samme smerte- og funktionsmål som før behandlingen anvendes. Behandlingen må ikke gentages automatisk, men kræver dokumenteret effekt, acceptable bivirkninger, fornyet vurdering og aktuelt informeret samtykke.

3.5. VIDENSKABELIGT GRUNDLAG Behandling med BTX-A ved myogene TMD-smerter er fortsat kontroversiel.

627

T ∕ guide Studierne varierer betydeligt i diagno­ stik, patientudvælgelse, præparat, dosis og opfølgning. Nogle systematiske oversigter har fundet bedre smertelindring end placebo, mens andre ikke har fundet en sikker forskel. Der er heller ikke ensartet dokumentation for forbedret kæbefunktion. Samtidig er der risiko for muskulære og mulige knoglerelaterede skadevirkninger. En mulig kortvarig smertelindring skal derfor vejes op imod risikoen for muskel­ svækkelse, muskelatrofi, nedsat tygge­ funktion og usikre langtidsvirkninger. Evidensen støtter ikke rutinemæssig eller langvarig brug.

3.6. KONTRAINDIKATIONER, FORSIGTIGHEDSREGLER OG INTERAKTIONER Kontraindikationer og forsigtigheds­ regler skal vurderes for det konkrete præparat ud fra produktresuméet.

Behandlingen er kontraindiceret ved: ¾ overfølsomhed over for det aktive stof eller hjælpestoffer ¾ infektion ved injektionsstedet Der skal udvises særlig forsigtighed ved: ¾ neuromuskulære sygdomme ¾ tidligere synke- eller vejrtrækningsproblemer ¾ muskelsvaghed eller atrofi ¾ øget blødningsrisiko ¾ tidligere bivirkninger efter botuli­ numtoksin ¾ samtidig brug af andre botulinumtoksinpræparater eller lægemidler, der påvirker den neuromuskulære transmission Behandling inden for de seneste tre måneder er ikke en formel kontraindi­ kation, men interval og samlet dosis skal vurderes præparatspecifikt. På grund af begrænset dokumentati­ on anbefales behandling som udgangs­ punkt ikke under graviditet. Behandling under amning kræver særskilt lægelig vurdering.

628

4 Kilder:

Bivirkninger og mulige risici på længere sigt

De la Torre Canales G, Câmara-Souza MB, Ernberg M, Al-Moraissi EA, Grigoriadis A, Poluha RL, et al. Botulinum Toxin-A for the Treatment of Myogenous Temporomandibular Disorders: An Umbrella Review of Systematic Reviews. Drugs. 2024 Jul;84(7):779–809.

Da behandlingen er off­label, kan hyp­ pigheden af bivirkninger ikke uden videre overføres fra andre godkendte indikationer.

Manfredini D, Haggman-Henrikson B, Al Jaghsi A, Baad-Hansen L, Beecroft E, Bijelic T, et al. Temporomandibular disorders: INfORM/IADR key points for good clinical practice based on

Mulige bivirkninger omfatter: ¾ smerte, hævelse eller hæmatom ¾ lokal muskelsvaghed og nedsat tyg­ gefunktion ¾ muskelatrofi ¾ ændret ansigtskontur eller ansigts­ mimik ¾ paræstesier og mundtørhed Spredning af toksinets virkning kan medføre ptose, talepåvirkning, synkebesvær, generaliseret muskelsvaghed, aspiration eller respiratorisk påvirkning. Synke­ og vejrtrækningsproble­ mer kræver hurtig eller akut lægelig vurdering. Studier har desuden rejst bekymring for reduceret kortikal knog­ letykkelse, knogletæthed og knoglevolu­ men i mandiblen. Betydningen hos men­ nesker er usikker, men kan være særlig relevant ved gentagne behandlinger. Denne usikkerhed skal indgå i patien­ tinformationen. Formodede alvorlige bivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at tandlægen eller den behandlingsansvarlige læge har fået mistanke om bivirkningen. ♦

standard of care. Cranio- J Craniomandib Sleep Pract. 2024 Oct 3;1–5. Saini RS, Ali Abdullah Almoyad M, Binduhayyim RIH, Quadri SA, Gurumurthy V, Bavabeedu SS, et al. The effectiveness of botulinum toxin for temporomandibular disorders: A systematic review and meta-analysis. PLOS ONE. 2024 Mar 14;19(3):e0300157.

T ∕ interview

630

Når to er bedre end én ET GODT MAKKERSKAB handler om mere end at kende

hinandens rutiner. Det handler om tillid, om at udfordre hinanden og om at spille hinanden bedre. Vi har mødt tre makkerpar, der på hver deres måde viser, hvordan stærke relationer kan løfte både arbejdsglæden, fagligheden og mødet med patienterne. ¾¾

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

631

632

interview ∕ T

Vi kommer ikke i mål uden hinanden KÆBEKIRURGEN, KRISTIAN THESBJERG, OG PROTETIKEREN, MORTEN TANG JENSEN, er forskellige som dag og nat.

Alligevel – eller måske netop derfor – har de gennem otte år udviklet et makkerskab, der bygger på tillid, ærlighed og en fælles ambition om at skabe de bedst mulige resultater for patienterne. TEKST SOFIE SPARRE FOTO MARTIN RIES

M

orten er sådan en type, der bare gør tingene. Hos ham er der aldrig langt til et ja. Kristian Thesbjerg kigger over på sin makker. - Og Kristian er mere eftertænksom. Han vil gerne være sikker på tingene først, svarer Morten Tang Jensen. De griner begge. Når man møder de to tandlæger på klinikken i Sædding uden for Esbjerg, står det hurtigt klart, at de er meget forskellige. Morten Tang Jensen er hurtig på aftrækkeren og kalder en spade for en spade. Kristian Thesbjerg er den mere nørdede og detaljeorienterede type, som gerne vil have styr på alle brikker, før han træffer en beslutning. Alligevel har de gennem de seneste otte år opbygget et makkerskab, som de ikke mener, de kunne undvære. - Vi kommer ikke i mål uden hinanden, siger Morten Tang Jensen.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

Det er fredag formiddag, og Morten Tang Jensen er ved at afslutte en patient, som han har haft i et langt forløb sammen med Kristian Thesbjerg. Imens viser Kristian Thesbjerg rundt i de lyse lokaler. Midt i klinikken ligger et fælles arbejdsområde med fem computere. Her sidder tandlægerne side om side og skriver journaler i stedet for at lukke døren til hvert sit kontor. - På den måde kan man spørge hinanden til råds. Det kan vi alle have brug for nogle gange. Det er hjertet i klinikken, siger Kristian. Beskrivelsen passer også meget godt på samarbejdet mellem ham og Morten Tang Jensen. Får man et nej fra mor... Historien om deres makkerskab begyndte ikke med et venskab. Den begyndte med en idé. På et kursus i udlandet stødte Kristian Thesbjerg på en bestemt type operation, som han gerne ville prøve af hjemme på klinikken. Først gik han til en af de andre ejere. Svaret var nej. Men som alle ved: Får man et nej fra mor, så kan man prøve far. Derfor ¾¾

633

T ∕ interview

gik Kristian Thesbjerg videre til Morten Tang, som også er medejer af klinikken på Fyrvej. Denne gang blev det et ja. Siden har de to arbejdet tæt sammen om immediate implantater – en behandling, hvor implantatet indsættes umiddelbart efter, at tanden er fjernet, i stedet for at man først lader området hele i flere måneder. Behandlingen er teknisk krævende, og ikke alle patienter er kandidater til den. Til gengæld kan den både bevare vævet bedre og forkorte patientens samlede behandlingstid.

Det er sindssygt vigtigt, at vi ved, hvor vi vil hen hver især KRISTIAN THESBJERG Specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi

MORTEN TANG JENSEN Tandlæge med speciale i protetik Uddannet tandlæge fra Aarhus Universitet i 2010 Medejer af Tandlægerne Fyrvej siden 2019

634

Men det er ikke kun behandlingen, der har udviklet sig siden den første idé. Det har samarbejdet også. Arkitekterne Når de skal beskrive deres samarbejde, vender de begge tilbage til det samme billede. De er arkitekter. - Det er som om, vi bygger et hus, hvor vi begge er arkitekter i planlægningsfasen, og så bygger vi hver vores del bagefter, siger Morten Tang Jensen. Planlægningen er omfattende. Via en fælles app kan de følge patientforløbet fra start til slut og diskutere alle detaljer, før behandlingen går i gang. - Det er sindssygt vigtigt, at jeg ved, hvor Morten vil hen, og at han ved, hvad jeg kan levere, siger Kristian Thesbjerg.

Han beskriver sig selv som den, der bygger fundamentet i huset. Morten Tang Jensen står for resten af huset. - Men vi har planlagt det sådan, at delene passer perfekt til hinanden. To forskellige veje At samarbejdet fungerer så godt, skyldes ikke, at de ligner hinanden. Nok nærmere det modsatte. - Morten er sådan en type, der bare kaster sig ud i det og løser tingene undervejs, siger Kristian Thesbjerg. Morten Tang Jensen protesterer ikke. - Jeg er nok mere tilbøjelig til at sige: Lad os prøve det. Kristian vil gerne have styr på alle detaljerne først. Ifølge Morten Tang Jensen hænger det sammen med, at hans makker er drevet af en næsten ekstrem trang til at forfine tingene. - Han er tidligere dansk mester i bueskydning – en egosport, hvor man skal fintune det hele til perfektion. Når vi skyder med rifler, skyder jeg 100 meter, og Kristian skyder 200 meter.

KRISTIAN THESBJERG

Hver gang vi har lavet noget, skal vi helst finde en fejl MORTEN TANG JENSEN Tandlæge med speciale i protetik

Forskellen kommer også til udtryk i deres syn på udvikling. - Hvis jeg har fundet noget, der virker, så har jeg en tendens til at holde mig til det. Så er det godt nok. Kristian vil hele tiden videreudvikle og ¾¾

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

Tilknyttet Tandlægerne Fyrvej og deltidsansat på Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Udannet tandlæge fra Københavns Universitet i 2009 Specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi i 2016

635

T ∕ interview

gøre tingene endnu bedre – også selv om det bare er en lille smule. Og bagefter kan jeg jo godt se, at det faktisk blev bedre. Kristian Thesbjerg griner. - Det er nok ikke helt forkert. At forskellighederne er blevet en styrke er dog ikke noget, de tager for givet. Tværtimod tror de begge, at timingen har været afgørende. - Hvis vi havde mødt hinanden på studiet, er jeg ret sikker på, at vi ikke havde fået et samarbejde op at køre, siger Morten Tang Jensen. Han mener, at de dengang sandsynligvis ville være stødt sammen på grund af deres meget forskellige måder at gribe tingene an på. - Så var vi nok clashet. Det, at vi har mødt hinanden lidt senere og har taget det skridt for skridt, gør, at vi stille og roligt har fået en forståelse for hinanden og respekt for det, vi hver især kan. Kristian Thesbjerg nikker. - Ja, det har nok været meget sundt. Ærlighed frem for nulfejl Noget af det, der går igen gennem hele samtalen, er ordet ærlighed. På klinikken skal man kunne sige tingene til hinanden. Også når det ikke er behageligt. - Vi kan godt sige til hinanden, når det går i ged, eller vi har lavet noget lort. Det skal vi kunne. Det er det stærke i det, siger Morten Tang Jensen. Efter hver behandling forsøger de aktivt at finde de ting, der kunne have været gjort bedre. - Hver gang vi har lavet noget, skal vi helst finde en fejl. Ellers lærer vi ikke noget af det. Han mener, at tandlægefaget generelt er præget af en nulfejlskultur. - Vi er sateme alle sammen så hellige. Og det prøver vi at lave om på. Mere end kolleger Gennem årene er samarbejdet også blevet til et venskab. Indimellem tager de på jagt sammen. Og selv om de ser mest til hinanden på arbejdet, rækker relationen længere end det. - Jeg vil betegne Morten som en af mine gode venner mindst lige så meget, som jeg ville sige, at han er min kollega og chef. Hvis jeg stod med et privat problem, ville jeg også ringe til ham, siger Kristian Thesbjerg. Morten Tang Jensen mener, at det er svært at undgå. - Når man arbejder så tæt sammen og bruger så meget tid sammen, bliver man nødt til at kende den anden og kunne lide den anden.

636

Samtidig ved de præcis, hvornår de skal presse hinanden – og hvornår de skal lade være. - Du er god til at komme til mig, når jeg kører lidt for meget ud ad en tangent, siger Kristian Thesbjerg. - Så siger jeg til ham, at han lige skal basse ned, svarer Morten Tang Jensen. Vi gør hinanden bedre Måske er det netop forskellighederne, der gør samarbejdet stærkt. Begge er overbeviste om, at de ikke ville kunne lave det, de gør i dag, uden den anden. - De ting, jeg forlanger, Kristian skal kunne levere, kan jeg ikke få fra andre. Han er uundværlig for mig, når vi laver det, vi gør, siger Morten Tang Jensen.

Det er lidt som et uønsket ægteskab KRISTIAN THESBJERG Specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi

Kristian Thesbjerg smiler. - Det er lidt som et uønsket ægteskab, hvor vi har svært ved at flette os ud af hinanden rent arbejdsmæssigt, siger Kristian Thesbjerg Han skynder sig at tilføje, at de heller ikke ville kunne lykkes uden resten af holdet omkring dem. For selv om de er et makkerpar, er de også en del af et større team, som er uundværlige. Da de til sidst bliver bedt om at sætte ét ord på deres samarbejde, er de ikke helt enige. Men efter lidt diskussion bliver de enige om ét ord: Ærlighed. - Vi tør sige tingene til hinanden. Ingen er fejlfrie, og vi kan ikke kvalitetssikre os selv. På den måde skubber vi til hinanden og gør hinanden bed- ¾¾ re, siger Morten Tang Jensen.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

637

638

interview ∕ T

Vi mødes på midten DIANA KABBANI OG FATMANUR CAN er vidt

forskellige. Den ene trykker på speederen, den anden på bremsen. Alligevel har de bygget et liv, et venskab og en tandklinik sammen. TEKST SOFIE SPARRE FOTO THOMAS LEKFELDT

D

er er nok ikke noget menneske, jeg har tilbragt mere tid sammen med end Fatmanur. Diana Kabbani siger det med et smil og kigger over på sin makker. De to tandlæger mødte hinanden på første studiedag på odontologi for ni år siden. Siden har de været læsemakkere, klinikmakkere, rejsemakkere og i dag medejere af Tandlægerne Pistolstræde. Klinikken ligger godt gemt bag restauranter og butikker i Pistolstræde i det indre København. I venteværelset på tredje sal ligger en bog med billeder, fra dengang klinikken åbnede, mens de nyrenoverede lokaler omkring den vidner om, at en ny generation har overtaget.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

Under interviewet taler Diana Kabbani og Fatmanur Can ofte i munden på hinanden. Den ene afslutter den andens sætninger, grinene kommer let, og uenigheder bliver hurtigt vendt til drillerier. De virker på én gang meget forskellige, men også usædvanligt tætte. - Jeg er den vovede og risikovillige type, siger Diana Kabbani. - Og jeg er superforsigtig. Den praktiske. Måske den lidt firkantede, siger Fatmanur Can. Netop forskellighederne er ifølge dem selv forklaringen på, at de stadig – ni år efter deres første møde – både er bedste veninder, kolleger og forretningspartnere. Hun så lidt nørdet ud Historien begyndte i 2017 på første studiedag på odontologi på Københavns Universitet. Blandt ¾¾

639

T ∕ interview

640

omkring 100 nye studerende fik Diana Kabbani hurtigt øje på en lidt stille, ung kvinde. - Jeg spottede hende som en lille krøltop med briller. Hun så lidt nørdet ud, og så tænkte jeg: Hende dér skal jeg lære at kende. Hun skal være min læsemakker. Jeg kunne mærke hendes energi på lang afstand. Fatmanur Can husker også mødet klart. - Diana kom bare hen og sagde: "Hej, hvem er du?" Jeg var meget introvert, så det var lidt atypisk for mig, at folk kom hen på den måde. Invitationen til at blive læsemakkere blev faktisk afvist i første omgang. Men Diana Kabbani gav ikke op. Kort tid efter endte de i samme læsegruppe, siden blev de klinikmakkere, og da Fatmanur Can blev forsinket et år af en barsel, fortsatte Diana Kabbani med at læse sammen med hende. - Da Diana var blevet færdig med tandlægestudiet, kom hun hver dag og læste med mig. Jeg stod med en lille baby, og helt ærligt tror jeg ikke, at jeg var kommet igennem uden hendes hjælp, siger Fatmanur Can. Hun holder en kort pause. - Det stod hurtigt klart, at der bare var en helt speciel vibe mellem os. Vi havde en særlig kemi.

Men i januar 2025 blev drømmen om at arbejde sammen til virkelighed, da de overtog Tandlægerne Pistolstræde. - Det var sindssygt surrealistisk, siger Diana Kabbani. Det første år som klinikejere beskriver de begge som det hårdeste i deres liv. De skulle finde deres ben som ledere, håndtere mangel på personale og vinde patienternes tillid som nye ejere. Samtidig skulle de træffe beslutninger om alt fra økonomi og inventar til arbejdsgange. De lægger heller ikke skjul på, at forskellighederne indimellem giver anledning til diskussioner.

Speeder og bremse Selv om de tænker ens fagligt, går de til livet på vidt forskellige måder. Diana Kabbani får idéerne. Fatmanur Can vurderer, om de kan lade sig gøre. Den ene er til budget, den anden er til luksus. - Hvis Fatmanur skal vælge noget til klinikken, så bliver det IKEA. Jeg går efter Georg Jensen og Royal Copenhagen, siger Diana Kabbani med et grin. Fatmanur Can kalder sig selv klinikkens økonomiminister. - Vores forskelligheder gør, at vi begge kommer ud af vores comfortzone. Diana skal nogle gange ud af sin luksusboble, og jeg skal turde noget mere. Men vi har lært af hinanden og taget nogle af den andens styrker til os. Allerede på tandlægestudiet begyndte de at tale om, at de en dag skulle arbejde sammen. - Vi har altid begge drømt om, at vi skulle arbejde sammen. Men faktisk ikke som klinikejere, siger Diana Kabbani. Fatmanur Can griner. - Alt er Dianas idé. Hvis det stod til mig, sad vi derhjemme og trillede tommelfingre og arbejdede i et 8-16-job.

FATMANUR CAN

Vores forskelligheder gør, at vi begge kommer ud af vores comfortzone Tandlæge

- Vi clasher da nogle gange, når vi skal træffe store beslutninger. Men vi ved også, at det er vores forskellige måder at tænke på, der gør os stærkere, siger Diana Kabbani. Fatmanur Can oplever, at de med tiden har lært at stole på hinandens dømmekraft. - Nu ved vi efterhånden, hvor den anden kommer fra. Vi mødes på midten, siger hun. Alligevel er de ikke i tvivl om, at de kom igennem det, fordi netop de to var sammen om projektet. - Jeg havde ikke gjort det uden dig, siger Fatmanur Can og kigger taknemmeligt på sin veninde og forretningspartner. Og de lægger ikke relationen fra sig, når de slukker lyset og låser klinikdøren for at gå hjem. De facetimer næsten hver aften for at vende stort og småt fra både arbejdet og privatlivet. Nogle morgener mødes de til kaffe, før de åbner klinikken. - Vi er nok i et forhold. Bare uden den romantiske del, siger Fatmanur Can med et glimt i øjet. Diana Kabbani griner.

FATMANUR CAN Uddannet tandlæge fra Københavns Universitet i 2023 Uddannet klinik­ assistent i 2015 Medejer af Tand­ lægerne Pistolstræde

DIANA KABBANI Uddannet tandlæge fra Københavns Universitet i 2022 Uddannet tandplejer i 2011 Medejer af Tandlæ­ gerne Pistolstræde

- Vi bliver simpelthen aldrig trætte af hinanden. Livliner Begge er født og opvokset i Danmark som børn af familier, der kom hertil fra henholdsvis Tyrkiet og Libanon. De beskriver begge deres opvækst som hård, og de mener selv, at det er en del af forklaringen på, hvorfor de forstår hinanden så godt. - Vores baggrund gør, at vi har en anden forståelse for hinanden. Når vi møder udfordringer, tager vi dem i stiv arm. Vi er vant til at kæmpe for det, vi gerne vil opnå, siger Fatmanur Can. Den fælles kampgejst har båret dem gennem både studiet og det første år som klinikejere. Og den har gjort dem til meget mere end kolleger.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

- Fatmanur har været med til at skabe mit liv, som det er i dag, siger Diana Kabbani. Fatmanur Can bliver stille et øjeblik. - Jeg er virkelig glad for, at Diana blev ved med at skubbe på, selv om jeg ikke lukkede hende ind med det samme. Det er et af de vigtigste forhold i mit liv. Vi har så meget kærlighed og forståelse for hinanden. Planen er allerede lagt. De næste mange år skal de fortsat sidde side om side i Pistolstræde. ¾¾

641

642

interview ∕ T

Mere end tandlæge og klinikassistent DA MARIA SELMAR OG RANDI SHELDON blev ansat som

makkerpar, fandt de hurtigt ud af, at de delte både humor, arbejdsglæde og synet på patienterne. I dag er de blevet langt mere end kolleger. TEKST SOFIE SPARRE FOTO METTE JOHNSEN

S

elvom Maria Selmar og Randi Sheldon har hver deres rolle ved tandlægestolen, oplever de ikke selv, at samarbejdet følger en klassisk opdeling mellem tandlæge og klinikassistent. På klinik tre hos Aabybro Tandlægerne arbejder de som et team med et fælles mål om at skabe trygge rammer og gode oplevelser for patienterne. - Vi har et samarbejde på lige fod, hvor vi begge har noget at sige, siger Maria Selmar. Det kan Randi Sheldon genkende. - Maria får mig til at føle, at jeg ikke bare er hende, der spritter af og dækker op. Jeg er faktisk sådan en, der er med i tingene. Vi er et rigtigt team. For Maria Selmar er det netop en vigtig del af samarbejdet. - Randi har klart hjulpet mig til at blive en bedre tandlæge. Da vi begyndte at arbejde sammen, var jeg mere grøn, mens hun havde mange års erfaring som klinikassistent og havde masser af tips og tricks at lære fra sig. Ifølge Randi Sheldon går læringen begge veje.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

- Maria har også hjulpet mig til at blive en bedre klinikassistent. Jeg har aldrig haft et så godt kollegialt samarbejde med en tandlæge før. De to arbejder i dag som tandlæge og klinikassistent hos Aabybro Tandlægerne i Nordjylland. Men historien begyndte allerede, inden de startede på klinikken. Makkerpar fra første dag Begge voksede op i samme by, gik i samme børnehave og senere på samme skole. - Så jeg vidste godt, hvem Randi var. Men jeg er ikke helt sikker på, at hun vidste, hvem jeg var. Hun gik jo lige en årgang over mig, siger Maria Selmar med et grin. Da de i 2019 blev ansat på klinikken, var det faktisk som et makkerpar. Klinikken manglede både en tandlæge og en klinikassistent, og derfor blev de ansat som en slags samlet løsning. Før de overhovedet havde deres første arbejdsdag, blev de sendt på kursus sammen. Det viste sig hurtigt at være en god idé. - Vi svingede godt sammen og fandt ret hurtigt ud af, at vi havde mange ting til fælles. Vi har ¾¾

643

T ∕ interview

MARIA SELMAR Uddannet tandlæge fra Aarhus Universitet i 2013 Ansat hos Aabybro Tandlægerne

lidt den samme humor, og vi er begge store Friendsfans, siger Maria Selmar. Friends-referencerne flyver stadig gennem luften på klinik tre, hvor Maria Selmar og Randi Sheldon i dag har deres gang som fast makkerpar. Det samme gør grinene. - Vi har en god hverdag, hvor vi har det virkelig sjovt, siger Maria Selmar. Hun kan læse mine tanker Mange tandlæger har et tæt samarbejde med deres klinikassistent. Men ifølge Maria Selmar er der noget særligt ved samarbejdet med Randi Sheldon. - Randi kan læse mine tanker, inden jeg selv har dem. Det er meget nemt for mig, fordi hun gør min arbejdsdag nemmere. Jeg behøver ikke tænke på noget, for hun har allerede gjort de ting klar, som jeg gerne vil have, siger hun med et smil. Randi Sheldon oplever det på samme måde. - Man skal ofte bruge lidt tid på at finde ind til hinanden som tandlæge og klinikassistent. Men med Maria og jeg sad den bare lige i skabet med det samme. Vi var ret hurtige til at kunne læse hinanden. Resultatet er et samarbejde, hvor meget sker helt af sig selv. - Alt bliver meget nemmere, når vi er så gode til at læse hinanden, siger Randi Sheldon. Det tætte samarbejde handler om mere end humor og gode grin. Begge fremhæver, at de med

644

tiden er blevet dygtige til at fornemme, når den anden ikke har det store overskud. - Vi siger det højt, når vi har en dårlig dag. Og vi ved som regel også, hvad den anden har brug for, når der er svære perioder, siger Maria Selmar. Den oplevelse deler Randi Sheldon.

Vi svingede godt sammen og fandt ret hurtigt ud af, at vi havde mange ting til fælles MARIA SELMAR Tandlæge

- Vi kender hinanden så godt efterhånden, at vi hurtigt kan mærke, hvis noget ikke er, som det plejer. Så er man måske lidt bedre til at hjælpe hinanden eller tage nogle af de ting, der fylder.

RANDI SHELDON Uddannet klinikassistent i Aalborg i 2005 Ansat hos Aabybro Tandlægerne

Patienterne kan mærke det Det tætte samarbejde er ikke kun noget, de selv lægger mærke til. Det gør patienterne også. - Jeg får mange kommentarer om, hvor Randi er, hvis hun har fri. Jeg kan også høre, at der bliver snakket ude i venteværelset om, at det er sjovere at komme til tandlæge hos mig, når Randi også er der, siger Maria Selmar. Hun tror, at patienterne kan mærke den tryghed og lethed, der er mellem dem. For selv på travle eller svære dage forsøger de at holde fast i humoren. - Vi er gode til at grine af tingene i stedet for at græde, hvis tingene ikke går helt, som vi havde tænkt. Det vigtigste er jo, at patienten har en god oplevelse, konstaterer Randi Sheldon. Fra kolleger til veninder Med tiden er samarbejdet flyttet uden for klinikken. Det begyndte med løb. Siden er koncerter, foredrag, fødselsdage og andre fælles oplevelser kommet til. - Det er kommet helt naturligt, at vi er begyndt at se hinanden privat, siger Randi Sheldon. I dag har de svært ved at forestille sig en hverdag uden hinanden. - Jeg ved godt, at man også kan finde en anden god tandlæge at arbejde sammen med, men det er svært at forestille sig, at det ville blive lige så godt. Jeg ville synes, det var megatræls ikke at skulle arbejde sammen, siger Randi Sheldon.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

Maria får mig til at føle, at jeg ikke bare er hende, der spritter af og dækker op RANDI SHELDON Klinikassistent

Maria Selmar er enig. Faktisk har de allerede lagt en plan for fremtiden. - Nogle gange joker vi med, at Randi skal have en rollator, som hun kan tulre rundt med på klinikken, indtil vi begge kan gå på pension, griner hun. Og selv om pensionen forhåbentlig ligger mange år ude i fremtiden, virker det ikke som om, at nogen af dem har travlt med at opløse makkerskabet på klinik tre. ♦

645

T ∕ baggrund

646

Hackere kan lukke din tandklinik ned CYBERKRIMINELLE ER PÅ JAGT efter både penge og følsomme data,

og truslen bliver kun større, advarer ekspert. Tandklinikker kan være attraktive mål – og et hackerangreb kan sætte klinikken ud af drift. En nyudviklet cyberalarm kan måske blive et våben for tandlægerne mod it-angrebene. TEKST KIM ANDREASEN ILLUSTRATION RASMUS JUUL

¾¾

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

647

T ∕ baggrund

D

et er en lørdag i maj sidst på eftermiddagen. Tandlæge Lars Knudsen fra Vordingborg er på vej til fest, da der tikker en besked ind på hans telefon. - Jeg tør næsten ikke åbne den. Det er en besked fra vores it-firma, og på det tidspunkt kan det næsten kun betyde én ting – at klinikken er blevet udsat for et hackerangreb, fortæller Lars Knudsen. Han får desværre ret i sin formodning, men har ikke mulighed for at gøre noget før søndag morgen, hvor han skynder sig ind til klinikken og kan konstatere, at netværket er nede. Alle ikoner på serveren er ændret til standardformat. - Midt på skærmen ligger en read-me-tekst, som går på, at serveren er blevet krypteret, og at det kræver et beløb for at blive låst op igen.

Alle data bliver herefter slettet fra klinikkens oprindelige server. Der bliver oprettet et nyt styringssystem, og de inficerede maskiner får nye Windowslicenser. Samtidig bliver der lagt et kraftigt antivirusprogram på alle maskiner. Mandag eftermiddag kommer klinikken op at køre normalt igen.

Sundhedsdata spændende for kriminelle Historien fra Vordingborg er et eksempel på det trusselsbillede, små og mellemstore virksomheder står overfor, forklarer Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet. Truslen om hackerangreb kommer ifølge ham dels fra cyberkriminelle, som gør det for pengenes skyld, dels fra andre aktører – fx aktivistiske grupper, som er mere eller mindre politisk motiverede, og som synes, at det er spændende at udstille vores samfund som sårbart. - Når det gælder tandklinikker, formoder jeg, at det primært er kriminelle. Jeg kan ikke sige noget konkret om En klassisk kryptovirus tandlægeklinikker, men geDet er en helt klassisk kryptovirus. Med al sandsynlighed nerelt er små og mellemstore er nogen kommet til at klikvirksomheder i Danmark ikke ke på en vedhæftet fil, som beskyttet godt nok. Det særJENS MYRUP PEDERSEN derefter har krypteret servelige for sundhedsområdet er, Professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet ren og to lokale computere. at man ligger inde med store I løbet af søndagen får Lars mængder af personfølsomme Knudsen afkoblet alle comsundhedsdata, som er særligt putere, og meget tidligt mandag morgen går han spændende for de kriminelle at komme i nærheden sammen med it-firmaet i gang med at genoprette af og bruge som afpresningsmiddel, siger Jens Myde skader, hackerne har forvoldt. rup Pedersen og fortsætter: - Anbefalingen fra it-firmaet er klar: Lad være med - Og så er en tandlægeklinik jo også sårbar, fordi at kontakte hackerne og lad endelig være med at den er fuldstændig afhængig af it-systemet for at begynde at betale dem. Der sker bare det, at de kunne holde åbent – akkurat som i eksemplet fra kun fjerner krypteringen for dele af systemet og Vordingborg. så forlanger en yderligere sum for at frigive resten, fortæller Lars Knudsen og fortsætter: Hjælp til at opdage sårbarheder - Men det er jo noget rod, fordi vi aner ikke, hvilke Hos de praktiserende læger står man med nøjagpatienter der kommer, hvilken behandling de skal tigt de samme udfordringer som i tandlægepraksis. have, eller hvad der står i deres journal. Bortset fra Her har truslen om angreb fra cyberspace og neden enkelt, der kommer med en knækket tand, må vi brud fået Sundhedsdatastyrelsen til at udvikle en sende patienter hjem indtil kl. 11, hvor vi får etabsåkaldt cyberalarm, fordi det ifølge styrelsen netop leret en midlertidig server, hvor vi kan genskabe er de mindre enheder i sundhedsvæsenet, som står stort set alle vores data. uden så mange hjælpemidler.

Jo mere digitale vi bliver, jo større bliver konsekvensen af angreb også

648

Søren Bank Greenfield er afdelingschef for cyberog informationssikkerhed i Sundhedsdatastyrelsen. Det er ham, der sammen med sin kollega, Ole Fisker, har udviklet cyberalarmen. Han forklarer, at alarmen skal hjælpe de mindre lægeklinikker med at opdage potentielle angreb og sårbarheder i lægernes it-systemer, så de kan blive håndteret så hurtigt som muligt.

Dels en tablet, som med røde, gule og grønne smileys viser status, som personalet løbende kan holde øje med. Hvis cyberalarmen støder på en alvorlig hændelse, undersøger Sundhedsdatastyrelsens enhed Sund-CERT – det nationale center for cybersikkerhed i sundhedssektoren, der døgnet rundt, året rundt holder øje med aktivitet og trusler relateret til it-systemerne på sundhedsområdet – om der er en egentlig trussel. En rød smiley Idéen til alarmen fik de to kolleHvis det er tilfældet, udløser tabger, da de sad i en lufthavn. På letten en rød smiley og en høj LARS KNUDSEN det tidspunkt var de i gang med alarmlyd. Den skal klinikken så Tandlæge at finde ud af, hvordan man kan reagere på, og it-leverandøren hjælpe og kommunikere til små skal kontaktes øjeblikkeligt. enheder i sundhedsvæsenet. Cyberalarmen har indtil nu - Vi kom til at kigge op i lufthavnens loft, og der med succes været testet på 10 lægeklinikker i Revar en brandalarm. Så tænkte vi: Hvad nu hvis vi gion Sjælland og Region Syddanmark. kunne lave en alarm, der på en enkel måde kunne - Den tekniske løsning fungerer rigtig godt. Enadvare klinikkerne, hvis der er mistænkelig aktiviheden har eget modem, så det ikke belaster kliniktet i it-systemerne, fortæller Søren Bank Greenfield. kens netværk. Vi arbejder stadig med at sikre, at Cyberalarmen består af to dele. Dels en teknisk tabletten ikke giver unødvendige advarsler, forklaenhed – selve cyberalarmen – der registrerer hænrer Søren Bank Greenfield, der af sikkerhedshensyn delser. Den kobles direkte på klinikkens netværk. ikke kan komme nærmere ind på, hvilke trus- ¾¾

Det allervigtigste er, at man har styr på sin backup

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

649

T ∕ baggrund

ler der har været, eller hvor mange der har været i forsøgsperioden. Løsningen er i foråret kommet ud til yderligere ca. 70 klinikker. Projektet er kommet i stand i et samarbejde mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Danske Regioner og Sundhedsdatastyrelsen. Pilot og testudbredelse er finansieret af overenskomstmidler. På sigt er det målet at gøre cyberalarmen landsdækkende.

- Problemet er bare, at jeg ikke kan se, hvor det skal komme fra, fordi vi har en verden, der ser ud, som den gør. Og den politiske aktivisme og hybride krigsførelse er også kommet for at blive. Af den grund opfordrer Jens Myrup Pedersen klinikkerne til selv at gøre ekstra meget for at være beskyttet mod angreb. Han mener, at cybersikkerhed handler meget om kultur og om at tænke på sikkerhed i sine daglige handlinger. - Du kommer utrolig langt med at have styr på nogle grundlæggende ting: Hvem har adgang til systemerne? Er de opdaterede? Har du en backupløsning? Og hvis du bruger to-faktorgodkendelse, er det begrænset, hvor galt det kan gå. Endelig skal du have en plan for, hvad du gør, hvis der kommer et angreb, anbefaler Jens Myrup Pedersen.

Cyberalarm kan nytte i tandklinikker Formanden for klinikejerne i Tandlægeforeningen, Signe Johanne Rasmussen, kan sagtens genkende de udfordringer med cyberangreb og hacking, som ses hos de praktiserende læger. - Det er noget, alle klinikejere er meget opmærksomme på. Høj it-sikkerhed er helt fundamentalt for os, da vi Pas ekstra på ligesom lægerne ligger inde Tilbage i Vordingborg glæmed personfølsomme sundder Lars Knudsen sig over, at hedsdata om vores patienter, hackerangrebet i maj trods alt som ikke må komme i de forikke var omfattende. Ingen følsomme sundhedsoplyskerte hænder, siger hun. Derfor vurderer klinikejerninger blev kompromitteret, formanden også, at cybeog han betalte ikke hackerne. ralarmen er et værktøj, som Han har indskærpet over for tandklinikkerne kunne have personalet, at de skal passe på og være ekstra opmærkgavn af. - Jeg synes, at det ligger lige somme. SØREN BANK GREENFIELD Men i en travl hverdag med til højrebenet at få sat gang i Afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen en forsøgsordning med cybeforskellige mennesker i recepralarmer i tandklinikker. Det tionen – og nogle med nye er oplagt at tage med til de forhandlinger om en ny funktioner – er det umuligt at garantere, at ingen aftale for tandlægeområdet, som forhåbentlig snart kommer til at åbne et link til en faktura, der viser kommer i gang, siger hun. sig at være et angreb. - Min erfaring er, at det allervigtigste er, at man Truslen bliver stadig større har styr på sin backup. Det er bøvlet, at man er nede i et stykke tid, men det kan man leve med, siger For truslen fra it-kriminelle mod tandklinikker og Lars Knudsen. ♦ alle andre virksomheder bliver ifølge Jens Myrup Pedersen kun større og større. - Jo mere digitale vi bliver, jo større bliver angrebsfladen, og jo større bliver konsekvensen af angreb også. Det vil virkelig batte noget, hvis vi får et bedre internationalt politisamarbejde, så det bliver mindre risikofrit at lave den her type kriminalitet, siger han og fortsætter:

Hvad nu hvis vi kunne lave en alarm, der på en enkel måde kunne advare klinikkerne

650

KRAV TIL IT-SIKKERHED HOS TANDKLINIKKER Tandklinikker behandler følsomme helbredsoplysninger og skal derfor sørge for et sikkerhedsniveau, der passer til risikoen. GDPR stiller ikke krav om én bestemt it-løsning, men klinikken skal vurdere risikoen og iværksætte passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

BEGRÆNS ADGANGEN Kun medarbejdere, der har behov for patientoplysninger i deres arbejde, skal have adgang til dem. Adgange skal løbende holdes ajour, fx når medarbejdere skifter funktion eller stopper.

BESKYT IT-SYSTEMERNE Klinikken skal på baggrund af en risikovurdering sørge for passende it-sikkerhed. Det kan fx være stærke adgangskoder, to-faktorgodkendelse, opdateret software, antivirus, adgangsstyring og kryptering.

ANMELD ALVORLIGE SIKKERHEDSBRUD Et brud skal som udgangspunkt anmeldes til Datatilsynet uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer, medmindre det er usandsynligt, at bruddet indebærer en risiko for de berørte personers rettigheder og frihedsrettigheder. Er der sandsynligvis høj risiko for patienterne, skal de som udgangspunkt også underrettes. Datatilsynet har udarbejdet et univers, der er målrettet små virksomheder og indeholder gode guides til overholdelse af databeskyttelsesreglerne. Du kan finde GDPR-universet for små virksomheder på Datatilsynets hjemmeside. Kilde: Datatilsynet

SØRG FOR SIKKER BACKUP Patientoplysninger skal kunne genskabes, hvis klinikken fx rammes af ransomware. Backup skal samtidig beskyttes mod uvedkommendes adgang.

HAV STYR PÅ IT-LEVERANDØRERNE Hvis eksterne virksomheder behandler patientoplysninger på klinikkens vegne, skal klinikken bl.a. have de nødvendige databehandleraftaler og sikre sig, at leverandørerne beskytter oplysningerne tilstrækkeligt.

HAV EN PLAN FOR SIKKERHEDSBRUD Klinikken bør på forhånd have fastlagt, hvem der gør hvad, hvis den bliver hacket, mister data eller på anden måde oplever et brud på persondatasikkerheden.

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

651

T ∕ fagstafetten

MIA HERNING Uddannet tandlæge fra Københavns Universitet 1997 Ansat som tandlæge ved Sehested Tandlægerne på Frederiksberg

652

Jeg blev mere fagligt sulten TEKST SOFIE SPARRE FOTO THOMAS LEKFELDT

Karen Geismar spørger:

Hvordan har du løbende videreuddannet dig? De første ti år efter, at jeg blev kandidat, havde jeg rigeligt at gøre med at blive god til helt almindelig tandbehandling. Min vigtigste uddannelse og oplæring kom derfor fra dygtige og erfarne kolleger på klinikken, som lærte mig håndværket. Samtidig tog jeg en række mindre kurser, primært i Danmark. Med tiden følte jeg dog, at de korte kurser gav mindre udbytte. Jeg var blevet mere fagligt sulten, kastede mig over mere komplekse behandlinger og ønskede en tungere faglig ballast. Derfor tog jeg en master i Aesthetic Dentistry på King's College i London og senere en diplomuddannelse i alignerbehandling, også i London. Det var krævende og ekstremt lærerige år. Uddannelserne har gjort mig mere sikker i mit arbejde og bedre til at forklare patienterne, hvad den bedste behandling er og hvorfor. Siden har jeg primært søgt faglige kurser og netværk i udlandet. Lige nu holder jeg lidt igen med kurser, fordi jeg efter 27 år på samme klinik netop har skiftet job. Fokus er at komme godt ind i det nye. Men snart bliver det igen tid til at dygtiggøre mig mere – måske denne gang med de stærke kursustilbud, vi også har i Danmark. Hvilken faglig udvikling tror du kommer til at præge tandlægefaget de næste år? Jeg er nysgerrig på OMFT (orofacial myofunktionel træning), som er målrettet træning af musklerne i mund, tunge, læber og ansigt. Formålet er bl.a. at op-

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

timere vejrtrækningen via træning af tungens position ved hvile og synkning. Tungens placering i mundhulen er med til at påvirke tandstillingen, så træningen kan indirekte fungere som en bøjle og få tandbuerne gjort bredere. Det er et komplekst område, som kræver stor motivation hos patienten, men jeg tror, det kommer til at fylde mere – især hos de tandlæger, der interesserer sig for bidfunktion. Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Jeg kan lide at skabe overblik og diagnosticere, lægge en behandlingsplan og føre den ud i livet. Tandlægejobbet består i virkeligheden af en lang række projekter, og det passer godt til mig. Jeg sætter også stor pris på kontakten med patienterne. Det er vigtigt, at de forstår deres udfordringer og er med til at træffe beslutninger om behandlingen. Derfor bruger jeg ofte lige så meget tid på dialog som på selve behandlingen. Især ved slidbehandling er den fælles forståelse en vigtig del af resultatet. Samtidig holder jeg meget af håndværket. Med årene er det gået mere og mere op for mig, hvor tilfredsstillende det er at arbejde kreativt med hænderne. At formgive smil kræver både teknisk præcision og æstetisk sans, og den kombination motiverer mig. Jeg trives også med tempoet på en tandklinik. Der er mange følelser, tid, tænder og penge på spil, og det stiller krav til både præcision og kommunikation. Patienten skal opleve et trygt og velfungerende forløb fra start til slut, og det kræver et stærkt samarbejde i hele klinikken. Netop samarbejdet betyder meget for mig. Især min klinikassistent, som jeg

har arbejdet sammen med i omkring 15 år, har en særlig plads i mit hjerte. Hun gør mig ganske enkelt til en bedre tandlæge, og det er både jeg og vores patienter dybt taknemmelige for. Endelig sætter jeg stor pris på de muligheder, faget giver. Jeg har for nylig været frivillig tandlæge med Tandsundhed Uden Grænser i Guatemala, og det var en fantastisk oplevelse. At vi som tandlæger kan rejse ud i verden og bruge vores fag til at gøre en forskel, ser jeg som et stort privilegium. Hvem vil du sende stafetten videre til – og hvorfor? Jeg vil gerne sende stafetten videre til tandlæge Karin Kornø Rasmussen, fordi hun var meget inspirerende at arbejde sammen med i Guatemala, hvor jeg var på dentalmission for nylig.

Mia Herning spørger:

Hvad er din opskrift på at have så god en energi og så stort engagement i arbejdet i forbindelse med dentalmissionerne? ♦

I fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med et helt særligt drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

653

T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 16/9-20/10 2026 30

Nina Brandbye Johnsen, Aarhus V, 24. september Nancy Horani, Greve, 25. september

40

Neginossadat Rezvani, Søborg, 16. september Sara Akhavan, København N, 16. september Line Vejrup Ibsen, Ribe, 18. september Anders Vogt Sørensen, Gistrup, 19. september Maria Selmar Pedersen, Aalborg, 19. september Zohreh Reyhani, København SV, 19. september Hanne Fredsgaard Kjeldsen, Virum, 25. september Rasmus Hartmann-Ryhl, Odense M, 28. september Mette Sinkjær Kenney, Risskov, 29. september Nicoline Mie Therkildsen, Højbjerg, 30. september Lotte Buhl Dreyer, Brøndby Strand, 14. oktober Mathias Sand Hauberg, Brande, 14. oktober Nihal Toptas, Jægerspris, 20. oktober

50

Dorte Nielsen, Kastrup, 24. september Trine Palmelund, Horsens, 06. oktober Simon Vedding Kold, Herning, 07. oktober Anne Lind Christiansen, Åbyhøj, 12. oktober Rasmus Frich, København N, 12. oktober Anne Mette Møller Andersen, Ørbæk, 13. oktober Anne-Cathrine Juul Nyholm, Hørsholm, 14. oktober Pernille Lykke Bøtker, Aarhus N, 20. oktober

60

Thomas Rahbek Jønsson, Charlottenlund, 25. september Dorthe Oredsen, Grenaa, 26. september Tina Wittorff Sørensen, Ejby, 03. oktober Tina Winkel Svendsen, Frederiksberg C, 4. oktober Gitte Charlotte Flensborg, Frederikssund, 8. oktober Charlotte Boe Mortensen, Højby, 13. oktober Tina Kjær Rasmussen, Nørre Snede, 15. oktober Karin Folmer, Esbjerg V, 15. oktober

654

70

Lone Ørtoft, Højslev, 16. september Søren Gorm Hansen, Frederikssund, 17. september Liselotte Jyrga Carslund, Egå, 23. september Hanne Jørgensen, Svaneke, 23. september Henrik Holger Ehlers-Hansen, Skodsborg, 25. september Mogens Bøhlke, Aabenraa, 3. oktober Michael Due Jensen, Ballerup, 7. oktober Eva Sidelmann Karring, Skanderborg, 18. oktober

75

Lone Krintel, Taastrup, 18. september Karen Therkelsen Abildgaard, Virum, 19. september Anne Marie Nedergaard Mikkelsen, Skævinge, 21. september Jane Laage Kragh, København S, 23. september Lise Høilund, Aarhus C, 24. september Jørgen Steen Rasmussen, Frederiksværk, 1. oktober Mogens Andersen, Roskilde, 11. oktober

80

Gunnar Skibsholt, Vejle Øst, 20. september Vedel Sandmann, Hjørring, 25. september Marianne Dorith Juhl, Allerød, 5. oktober Poul Folke Christensen, Viborg, 14. oktober

85

Lise Staggemeier, Hørning, 16. oktober

Dødsfald † Oddmar Færø Fødselsår: 1963, kandidatår: 1990 Afgået ved døden 7. juni 2026 † Ole Donatsky Fødselsår: 1944, kandidatår: 1968 Afgået ved døden 14. juli 2026 † Ole Nivaa Fødselsår: 1940, kandidatår: 1964 Afgået ved døden 7. august 2026

Et hvidere smil kan gøre din verden lysere

Hvidere tænder kan give dine patienter større selvtillid til at smile mere.

Opalescence tandblegning har en mission om at give dine patienter lysere, hvidere smil, så de kan se ud og føle sig som den bedste version af sig selv. Så bliver gode dage bare endnu bedre. Læs mere om vores tandblegningsprodukter på ultradent.eu/smilewithpurpose og giv dine patienter flere grunde til at smile.

ULT RAD E N T. E U

eu.ultradent.blog

© 2026 Ultradent Products, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Rengøringsservice 20 år Rengøringsservice Rengøringsservice i 20i 20 år i år

NNINR IRIRRReRenengngøgørørin irnigngg tiltandklinikker tandklinikker til til tandklinikker Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer Vi Vi overholder overholder dede nationale nationale infektionshygiejniske infektionshygiejniske retningslinjer retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores forfor hygiejne hygiejne hoshos tandlæger. tandlæger. Med Med høj høj faglighed faglighed er er vores vores medarbejdere rustet til opgaven. medarbejdere medarbejdere rustet rustet til til opgaven. opgaven.

RingRienlgleRerinlslgekreivsllke–rrivsik–ervirvilae–nrvdliasednræ dlsakdnkædeksndkæ enkdkeende DeltDaeRlteaDneRgleøtanrignRøgerninggøring ApS TegTlveegjlvT1e,4gj 9l1v9,e40j9S19a,04k9sS9kaø0kbsSkinaøgkbsinkøgbing Tlf. T4l0f.544T0lf65.5444066554466546 eltldtaae-@ deltdae@ltdade@ rlteadn-egrelotnaeg-rrioneegnr.gidnokge.rdinkg.dk www.delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

655

T ∕ medlemsservice

Mindeord Forhenværende overtandlæge, Kurt Niels Hesselgren Født den 25. februar 1930. Død den 24. juli 2026, 96 år gammel.

KURT HESSELGREN boede i Frederikssund i 60 år. Her var han kendt for sit mangeårige virke som overtandlæge, sin høje faglighed og sit engagement i livet omkring ham: bl.a. som formand for skolenævnet ved Frederikssund Gymnasium, kasserer i Selsø Slots Venneforening, tennis- og bordtennisspiller, kirkegænger, filminstruktør og frimærkesamler. Hans frimærkesamling ”Your teeth: A tool and a jewel” vandt priser på internationale udstillinger. Det samme gjorde flere af de film, han producerede sammen med sin hustru og venneparret Aksel og Hilda Madsen, bl.a. kortfilmen ”Tvekamp”. I 1960’erne producerede de undervisningsfilmen ”Tænderne – et forsømt kapitel”, som også blev indspillet i en grønlandsk version med lokale børn. Senere fulgte filmene ”Sunde tænder til alle” og ”Professor Visdomstand”. Særligt kendt blev overtandlægen for sin aktive forebyggelse af tandsygdomme, også igennem filmproduk-

656

tionen. I 1978 blev han tildelt Fluocalcin-prisen for sin pionerindsats. Derudover var Kurt Hesselgren i en årrække censor ved Tandlægehøjskolen i København og beklædte tillidshverv som formand for Tandlægeforeningens fluorudvalg og næstformand i Sjællands Tandlægeforening. I 1955 blev han cand.odont. i København og samme år gift med kollegaen Kirsten Rosenkrantz Segelcke Ifversen, som han fik tre døtre med. Parret tog først arbejde ved Folktandvården i Sverige og var derefter i privat praksis i Næstved, indtil han i 1960 blev ansat i Frederikssund Kommunale Tandpleje. Her virkede han frem til pensioneringen i 1995. I deres otium dyrkede parret flittigt slægtsforskning, og han fortsatte med at spille tennis, indtil han fyldte 83. Tre år senere blev han enkemand, og som 89-årig flyttede han sammen med sin yngste datter. I 2021 blev han beboer på Friplejehjemmet GuldBoSund i Sundby på Lolland. Her, som så mange andre steder, spredte han god stemning med sin humor, venlighed og nysgerrighed. Hans efterlevende er tre børn, syv børnebørn og 11 oldebørn.

Merete Ørskov, datter af Kurt Niels Hesselgren

Mindeord Preben Brandt, dr.med. og socialoverlæge, in memoriam Født den 29. december 1944. Død den 13. juli 2026, 81 år gammel.

DET KOSTEDE, at Preben Brandt i det meste af sit professionelle liv kæmpede for hjemløse. Preben Brandt var socialoverlæge på Herbergscentret Sundholm på Amager fra 1986 til 1996. Han stiftede Projekt Udenfor i 1996, som han arbejdede for til sin pensionering. Han ydede en uvurderlig indsats for samfundets mest udsatte. Som formand for Rådet for Socialt Udsatte (2002–2009) mødte han de hjemløse i gadehøjde, ofte aften og nat. Det utrættelige engagement som ildsjæl havde dog en høj personlig pris. Det medvirkede ifølge ham selv til skilsmisse, og han lagde efterfølgende ikke skjul på det moralske dilemma i at have svigtet sine nærmeste for at opnå faglig succes. Preben Brandt støttede stiftelsen af de hjemløses tandklinik, Bisserne, i 2002 og bidrog til videnskabelige artikler om emnet sammen med tandlæge Børge Hede. Gennembruddet kom med Rådet for Socialt Udsattes årsrapport i 2008 med voldsomme før- og efterbilleder af tænderne på en 41-årig mandlig patient. Under overskriften ”Det kunne være så godt... men så er det faktisk skidt”

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

fangede han opmærksomheden hos både folketingspolitikere og embedsmænd. Den umiddelbare effekt var, at Socialministeriet i oktober 2008 bevilgede et engangsbeløb på 5 mio. kr. til at starte hjemløse-tandklinikker rundt om i landet. Her blev jeg – som formand for Bisserne – bedt om at finde kolleger til at etablere disse klinikker. Det blev til mobilklinikker i Aalborg, Randers og Odense samt tandklinikken på Kofoeds Skole, som alle derefter blev drevet af frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Herefter var der mulighed for at søge penge fra Socialministeriet til at etablere yderligere hjemløse-tandklinikker. Denne samlede indsats førte i 2020 til, at den kommunale socialtandpleje kom på finansloven. Den eneste af sin art i verden. Tak for din brede sundhedsfaglige indsats, Preben.

Peter Østergaard, klinikejer, MPH, ansat i den kommunale socialtandpleje, Københavns Kommune, tidl. formand for Bisserne på Mændenes Hjem og Kofoeds Skole

657

T ∕ medlemsservice kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00 Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

658

Helle Gamst Skov Torvet 3, 6100 Haderslev helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Region Midtjylland Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10 – 61 71 36 89

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80 Mail: dagpenge@tdlt.dk

kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 42,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 11 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Bidfunktion

Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre TBT - www.tbt.dk klinik@tbt.dk Tlf. 38 60 20 20 • Invisalign • Kosmetisk makeover • Implantologi • Bidrehabilitering

Jylland

Brædstrup Implantat Center Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 Bidfunktion og oral bidrehabilitering www.implantatcenter.dk

Sjælland Holte Klinikken Specialtandlæge Lena H. Møller Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk Stylvig H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 www.fyrvej.dk Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/­radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Holte Klinikken CBCT op til 30x30cm, Panorma og Ceph Beskrivelse af Hanne Hintze Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Oris Tandlægerne Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk • Panoramarøntgen • CBCT (3D)

Jylland Brædstrup Implantat Center John Jensen Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg Martin Persson • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik

≥

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

659

T ∕ medlemsservice

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl. Immediat implantologi. Blødvævs­ kirurgi • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 • www.tandlaegen.dk/Roskilde Klinikken Vestergade - specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

660

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Implantat, kæbekirurgi, narkose Torben Thygesen Gregory Tour 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

Ryhl Kirurgi - Kæbekirurgisk klinik Henvisningsklinik for: • alle former for kirurgi • endodonti • CBCT/OTP Bondovej 3, 5250 Odense SV Tlf. 69 89 60 80 www.ryhlkirurgi.dk info@ryhlkirurgi.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose www.sptand.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center John Jensen Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Martin Persson Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk • TMK-kirurgi og implantatbeh. • Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti Klinikken Vestergade - specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Fyn

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/klinikker/ lyngby-implantatcenter/ specialtandlaeger NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Narkose Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk • TMK-kirurgi og implantatbeh. • Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes. NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Oral Medicin og Patologi NORD Specialtandlæger Camilla Kragelund, Tandlæge ph.d. Udredning, diagnostik og tværfagligt samarbejde. Henvisning af patienter med oral medicinske problemer fx symptomer som smerter, svien, brænden og tørhed eller kliniske forandringer som farveændringer, sår, blærer eller vævsforøgelser. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk Tandlægerne Store Torv Mette Borgbjerg Ilsøe Mette Kjeldsen, ph.d. Store Torv 6, Aarhus C Tlf. 86 12 73 50 EDI. Søg på ydernummer 481106 post@tdl-storetorv.dk

Ortodonti Jylland

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti Brædstrup Implantat Center Carsten Lemor Peter Stoustrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

≥

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

661

T ∕ medlemsservice

Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Sjælland Holte Klinikken Specialtandlæge Lena H. Møller Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk Specialtandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Ringstedvej 18, 2. th. 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling Fyn

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

662

Jylland Brædstrup Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægerne Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Björn Neumann Malene Gjelstrup Mette Borgbjerg Ilsøe Tlf. 86 12 73 50 post@tdl-storetorv.dk Tandlægerne Aarhus Ø Anders Heide Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk Tandlægerne Fyrvej Marianne Sørensen og Sara Vissing Korsbæk Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Henvisning af Parodontalkirurgi Tandlægerne Løgstør Rikke Wedell Nielsen, Tandlæge og Parodontolog Henvisning via EDI eller info@1tdl.dk Tlf. 98 67 18 55

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour -Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling -Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi) -Behandling af periimplantitis Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde Colosseum Tandlægerne ­Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne Bredgade Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose Nord Specialtandlæger Daniel Midjord-Belstrøm, dr. odont, ph.d. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk Tandlæge Maria Mejsig Justesen Parodontalkirurgi og regenerativ behandling Borupvang 3C, Ballerup Tlf. 36 70 76 00 mj@plus1.dk

Protetik ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk • Fast protetik, inkl. implantat­ forankret protetik

Rodbehandling Brædstrup Implantat Center Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Omid Shirazi Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne ­Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard Vesterbro TandlægeCenter Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V mail@rodbehandlingscenter.dk www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11 Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Younes Alipanah Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf. 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose Tandlægerne Rådhusstrædet Mads Bojer Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Younes Alipanah, Msc i endodonti Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk tandlægen.dk Roskilde Nasim Shirkhanloo Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Holte Klinikken Christian B. Møller Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk Tandklinik for Kirurgi og Endodonti Michael Lindtoft, specialtandlægeuddannet i endodonti. Lars Bjørndal, Prof., Ph.D., Dr. Odont. Hojka Kuralt, specialtandlæge­ uddannet i endodonti. Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tel.: 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk eller EDI.

Mere tid til patienterne – med specialiseret rådgivning

Udfordringerne i tandlægebranchen kræver solide beslutninger. Som din rådgiver skaber vi overblik, styring og sikkerhed i økonomien – så du kan fokusere på patienterne.

RÅDGIVNING | REVISION | SKAT

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

663

T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Godt Smil Frederikshavn søger tandlæge QUICK NR. 18656

Godt Smil i Slagelse søger engageret og dygtig tandplejer QUICK NR. 19035

Godt Smil Frederikshavn søger tandplejer QUICK NR. 18705

The Department of Dentistry and Oral Health at Faculty of Health Sciences at Aarhus University invites applications for a position as Full Professor or Associate Professor per 1 January 2027

Klinik i Nykøbing Sjælland søger erfaren tandlæge 2-3 dage ugentligt QUICK NR. 19036

Klinik i Birkerød søger humørfyldt og selvstændig klinikassistent QUICK NR. 19037

QUICK NR. 18913

Tandlægerne ved Vanløse st. søger ny tandlæge, fuld aftalebog

Tandlægehuset Hillerød søger tandplejer QUICK NR. 19038

QUICK NR. 18970

Godt Smil Fredericia søger dygtig og smilende tandplejer

Den Regionale Specialtandpleje, Kolding, Esbjerg og Sønderborg søger tandlæge QUICK NR. 19039

QUICK NR. 19027 Colosseum Tandlægerne Skibby søger tandlæge Godt Smil Odense M søger tandplejer

QUICK NR. 19040 QUICK NR. 19028 Colosseum Tandlægerne Slagelse søger tandplejer

Fredensborg Kommune søger distriktstandlæge

QUICK NR. 19041

QUICK NR. 19029

Herning Kommunale Tandpleje søger specialtandlæge

Tandlægehuset Køge søger receptionist med smil, overblik og godt humør QUICK NR. 19042

QUICK NR. 19030

Attraktiv klinik i Risskov søger klinikassistent QUICK NR. 19031

Horsens Kommune søger tandlæge til Voksentandplejen QUICK NR. 19033

Klinik Perlesmil.dk søger klinikassistent QUICK NR. 19034

664

Klinik i Roskilde søger klinikassistent QUICK NR. 19046

Klinik i Charlottenlund søger klinikassistent QUICK NR. 19047

Colosseum Tandlægerne Slagelse søger tandlæge QUICK NR. 19048

køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter klinikformidleren.dk klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs klinikformidleren.dk klinikformidleren.dk behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt for klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dine medarbejdere, så så tag gerne fat i tag os. gerne fat i os. Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs Seriøst kliniksalg i hele Danmark. behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk forvores klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dineklinikker, medarbejdere, så Se hjemmeside for aktuelle eller så Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk tag gerne fat i tag os.20 gerne fat96 i os. kontakt os på tlf. 12 47 for at høre nærmere. Tlf. 20124796 Tlf. 20124796 Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 Tlf. 20124796

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

Tandlægeklinik til salg i større nordjysk by Drømmer du/I om at købe jeres egen tandklinik? Muligheden er der nu, hvor sælger ønsker at gå på pension, men gerne fortsætter, såfremt køber ønsker det. Der er tale om en hyggelig, stor og meget centralt beliggende klinik i en driftig, større by i Nordjylland. Der er meget fine parkeringsforhold, og klinikken har elevator. Klinikken indeholder ca. 400 m² lokaler med fem igangværende, fuldt digitaliserede behandlingsrum samt to rum, hvor installationerne er forberedt, og der er mulighed for etablering af endnu flere behandlingsrum. Der er et meget hyggeligt venteværelse, gode personalerum, alt i moderne udstyr, et godt og stabilt personale samt en god patienttilgang. Klinikken har et godt omdømme i byen og udfører ALT inden for moderne tandpleje – herunder også mange implantater. Hvis du/I synes, det lyder spændende og ønsker yderligere oplysninger om klinikken eller en aftale om fremvisning, kan I kontakte os på telefon 98 42 06 77.

665

T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

kurser - uddannelse Invisalign undervisning/sparring

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

Få kursus, workshop, coaching og/eller sparring om Invisalign i din egen praksis. 15 års erfaring 1.500+ behandlinger Foredragsholder for Align

Luca Bastholm

advokater

lb@tbt.dk

3860 2020

SKILLS og 4H FLOW JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Tandlægens og klinikassistentens MANUELLE SKILLS er forudsætningen for teamarbejdets 4H flow og for gode arbejdsstillinger. Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Kursus på din tandlægeklinik eller for Jeres tandlæge gruppe. Læs mere skovsgaardkurser.dk

Kursusgiver tandlæge Herluf Skovsgaard

hs@h-skovsgaard.dk

Tlf. 53 63 50 11

revision – administration

hygiejne Nemt abonnements system

At vælge revisor er en tillidssag

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

• Automatisk fremsendelse • Autoudfyldte oplysninger

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313

NYT REVISIONSFIRMA

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen. Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.: • Driftsoptimering af klinik • Køb/salg klinik • Formueoptimering Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06 Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763 ■ www.powered-by.dk ■ ■

666

vikarservice Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

SYMPOSIUM 2026

Den digitale fremtid 6.-7. november

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Scan QR-koden for at læse mere

∕ 2026 ∕ 130 ∕ 09

667

T ∕ et døgn med

Vi har et unikt sammenhold 26-ÅRIGE CHRISTIAN LØBNER AAEN studerer odontologi

på syvende semester på Københavns Universitet og er tutor for det nye kuld af studerende. Vi følger ham den første dag, han tager imod den nye flok. FORTALT TIL SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

06.00 / Uret ringer. Jeg står op, finder de sidste materialer frem og gør mig klar, så jeg ser nogenlunde pæn og velsoigneret ud, når jeg skal tage imod de nye studerende. Det er mandag den 17. august og første dag for de nye odontologistuderende på Københavns Universitet. Jeg pakker tasken med madpakke og computer og hopper på cyklen fra Rigshospitalets kollegie, hvor jeg bor. 07.00 / Jeg mødes med de andre tutorer til morgenmad. Vi er i vores lokaler i kælderen på Panum Instituttet, hvor Odontologisk Forening holder til. Det er også her, de gode fester er. Vi sætter de sidste plakater og vejvisninger op, og så melder vi klar. 08.30 / Vi tager imod de nye studerende udenfor og siger pænt goddag. Nogle af dem er lidt tidligt på den. Et par af de andre har klædt sig ud og skal være hemmelige tutorer. Ret skægt. Efter vi har minglet lidt, går vi i samlet flok mod auditoriet, hvor vi synger de samme tre vers på repeat. Det er en tradition. Jeg bliver taget tilbage til min egen første dag på odontologi, som jeg stadig kan genkalde tydeligt. Jeg havde masser af kriller i maven. Jeg kom helt fra Jylland,

668

kendte ingen og var i tvivl, om jeg var god nok og kunne med de andre socialt. Men jeg blev hurtigt omfavnet. I dag forsøger jeg at holde øje med, om alle de nye har nogen at snakke med. Samtidig er jeg også meget opmærksom på ikke at bryde for meget ind, men at lade de nye snakke sammen. Det er en balance. 09.00 / Vi tutorer introducerer os selv og kommer med et par fun facts om vores egne tænder. Også for at vise, at vi kan lidt tandlæge-lingo. Så bliver de nye studerende jo lidt imponerede. Jeg fortæller fx, at jeg har haft en luksation af 3. grad på +1. Jeg vil ikke anbefale andre at køre direkte ind i et skilt. Derefter følger en masse oplæg i auditoriet, bl.a. med formanden for elevbestyrelsen, Colgate og en skolarstuderende. 12.30 / Efter en frokostpause står den på rundvisning på Panum. Vi kommer forbi vores studiesal med forskellige præparater, auditoriet, hvor de skal lære at huske talrækker og ting under et klæde, tegn og gæt i Odontologisk Forening, simulationsklinikken, hvor de får lov at bore i en plasttand og min post, hvor de kort bliver introduceret til de instrumenter, vi bruger i klinikken. Formålet er at

lære skolen lidt at kende. Derefter er der fri leg og mulighed for at snakke med hinanden over en sodavand. Kl. 16 sender vi de sidste hjem. Så bruger vi et par timer på at forberede de sidste detaljer til introturen i Tølløse dagen efter. Vi tutorer kigger hinanden i øjnene og sikrer os, at vi er klar. 19.15 / Jeg rammer kollegiet og pakker en taske med gallatøj til hytteturen dagen efter. Jeg er overvældet. Og tror, at jeg er lige så bombet som de nye. Jeg har været på hele dagen, men det var en fed oplevelse. Og en vellykket dag. Vi er i alt 14 tutorer, der har forberedt os godt. Både løbende i foråret, hvor vi har bestilt mad, søgt sponsorater og skrevet til foredragsholdere, og mere intensivt på en sommerhustur ugen op til. Det er intenst, men vi er gode til at hjælpe hinanden, og vi har fået et unikt sammenhold. Det er rart at lære så mange at kende – både nye studerende og andre tutorer. Jeg tænker tilbage på min egen introtur som det fedeste, og det vil jeg gerne give videre til de nye. Jeg lader op til de næste tre dages introtur med at hygge mig med de andre på kollegiet, der stadig har ferie, og se lidt tv. ♦

CHRISTIAN LØBNER AAEN Tutor og syvende semester-studerende på odontologi på Københavns Universitet

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl · 2026.08 · 1546-1

Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis. Er du selvstændig, får du en specialiseret rådgiver med mange års erfaring i at hjælpe klinikejere. En rådgiver, der kender alt til din branche og dit fag. Det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For det, der er vigtigt for dig, er vigtigt for os. Ring 3378 2388 eller gå på lsb.dk/erhverv

En af de bedste lederuddannelser, jeg har været på Jeg vil klart anbefale Dental mini MBA – det er en af de bedste lederuddannelser, jeg har været på. Man får en bredere forretningsforståelse, og teorien bliver gjort praktisk og håndgribelig, så den kan bruges direkte i hverdagen. Hvis man vil være en moderne og fremtidsorienteret leder, forpligter det, at man udvikler sig – både personligt og professionelt. Dorthe Borum, klinikejer hos dinTANDLÆGE Vallensbæk og deltager på Dental mini MBA

Tilmeld dig efterårets hold nu

Hold 2 af Dental mini MBA starter til oktober, og pladserne er begrænsede. Vil du stå stærkere som klinikejer og leder, så reservér din plads i dag på:

plandent.dk/dental-mini-mba