Tandlægebladet 4 - 2026

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD

DANISH DENTAL JOURNAL

N°04 APRIL 2026 #130

Klar effekt, uklar mærkat

Rodfyldte tænder, koronal erstatning BMI, fjernelse af tredjemolarer

Parodontitis, maculadegeneration

Dental screening, infektiøs endocarditis

Æstetik med system –Kompositter fra TOKUYAMA

Specialister & allroundere: ESTELITE-familien – et enestående system til moderne fyldningsterapi baseret på sfæriske fyldningselementer.

Individuelle anvendelsesmuligheder takket være forskellige viskositeter

Høj belastbarhed

takket være optimalt tilpassede sfæriske fyldningselementer

Hurtig dybdehærdning

Fremragende polerbarhed & håndtering præmieret flere gange af Dental Advisor

takket være kontrollerede brydningsindekser & RAP-Technology

Varebestilling gjort enkelt

- med Nordenta Favoritkøb

Med Nordenta Favoritkøb får din klinik et enkelt system til varebestilling.

• Hurtigere varebestilling - scan og bestil på få minutter

• Klart lageroverblik - med gennemsigtige kasser

• Mere plads i skabe og skuffer - pladsen udnyttes bedre med ruminddelte kasser

• System tilpasset jeres klinik - ikke omvendt

• Ingen abonnement eller driftsomkostninger - du betaler ikke for at bruge systemet

• Undgå overraskelser - tydelig pop-up besked ved restordrer

“Favoritkøb giver os et langt bedre overblik og gør indkøbet nemmere, hurtigere og med færre fejlbestillinger.”

Christina Sørensen

Klinikassistent

Tandlægerne i Vivild

Book et uforpligtende møde og få overblik over jeres muligheder med Favoritkøb.

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

FAGREDAKTION

Anders Troels Damgaard Adm. redaktør, atd@tdl.dk

Sofie Stokholm Jacobsen Redaktør og journalist, ssj@tdl.dk

Sofie Sparre Journalist, ssp@tdl.dk

Kim Andreasen Journalist, kia@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Skriv til tbredaktion@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Thomas Nielsen

BAGGRUND

Når strømmen går i tandlægestolen /290

Da strømmen gik i januar på Bornholm, rejste det et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad gør tandlæger, hvis forsyningerne svigter?

Bliv klogere på principperne bag parallelteknik, og hvordan den anvendes i praksis i denne faglige guide.

NYHED

Europæiske tandlæger i opråb om klassificeringen af fluorid

Natriumfluorid er genstand for vigtige drøftelser i EU. Det bekymrer europæiske tandlæger, der advarer imod at revidere klassificeringen af stoffet.

/286

FAGSTAFETTEN

”Beslutningen har afsløret nogle blinde vinkler”

I denne måneds fagstafet svarer overtandlæge Marie-Louise Berntsen på, hvilke udfordringer den kommunale tandpleje står overfor efter indførelsen af det udvidede vederlagsfrie tandplejetilbud.

/296

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 251

KAABER WA, RANJKESH B, KIRKEVANG LL

Prognostiske faktorer relateret til langtidsoverlevelse af rodfyldte tænder / 252

MITANGU AN, JENSEN SS, LARSEN MK Body Mass Index og risiko for postoperative gener og komplikationer efter fjernelse af tredjemolar / 262

BOBERG-ANS S, ARNOLD-VANGSTED F, SCHEEL-BECH AB, BOBERG-ANS LC, ARNOLD-VANGSTED A, JAKOBSEN C, STOKBRO K, SUBHI Y

Parodontitis og aldersrelateret maculadegeneration – systematisk oversigtsartikel og metaanalyse / 270

STOKBRO K, NØRHOLT SE, STARCH-JENSEN T, JENSEN SS, DAHL JS, KRASNIQI L

Odontologisk screening før hjerteklapoperation og risiko for infektiøs endocarditis / 278

FAST STOF

Leder / 236

Update / 238

Guide / 284

Kom til orde / 298

Medlemsservice / 302

Et døgn med / 312

Det er ikke en skam at få kolde fødder

Valget til Folketinget er slut. Og der skal til at begynde med lyde et stort tillykke til alle de nye folkevalgte. Et valg, en ny regering og en ny parlamentarisk situation er også en mulighed for en ny begyndelse. En mulighed for at rette op på ting, der er gået skævt, og en mulighed for at skabe forandringer til det bedre.

Der bliver udstedt mange løfter op til og under en valgkamp. Det netop overståede valg er ingen undtagelse: Fødevarecheck, ældrecheck, højere Arne-pension, demenspakke, milliarder til folkeskolen og ældreplejen, bare for at nævne nogle.

Sundhed står som regel også højt på vælgernes dagsorden over vigtigste temaer, men denne gang har der været forbavsende stille på den front. Det gælder også den orale sundhed.

Det sidste er måske ikke så mærkeligt, eftersom et flertal af alle Folketingets partier – på nær ét – lige inden jul landede en ny reform af voksentandplejen, hvor de besluttede, at der ikke skulle investeres så meget som en krone ekstra i danskernes tandsundhed.

Alligevel var der i hvert fald ét parti og mindst et par kandidater fra aftalepartierne, som gik til valg på et slogan om ”gratis tandpleje”. Jeg hæfter mig også ved, at gruppeformanden for et af aftalepartierne midt i bedste sen-

Det interessante er selvfølgelig ikke, hvad der bliver sagt i en valgkamp, men hvad der så bliver gjort efterfølgende

detid i Aftenshowet på DR undsagde den nye aftale med ordene ”ikke særlig god” og lovede patienter med tandsygdomme et større tilskud. Også den nu forhenværende formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, er kritisk over for aftalen. I valgkampen var han ude med et budskab om, at det er ulogisk, at patienterne selv skal betale for behandling af en sygdom som parodontitis.

Det interessante er selvfølgelig ikke, hvad der bliver sagt i en valgkamp, men hvad der så bliver gjort efterfølgende. Det er dog bemærkelsesværdigt, at så relativt mange repræsentanter for de partier, der indgik aftalen om voksentandplejen og tandkontoen, nu erkender, at det slet ikke er godt nok. Og det er ikke en skam at få kolde fødder, hvis det er fordi, man rent faktisk er blevet klogere og vil rette op på det.

Den gode nyhed til både nyvalgte og genvalgte folketingsmedlemmer er, at det stadig ikke er for sent at gøre noget ved den mildest talt uambitiøse aftale, der blev indgået før jul. Loven er ikke vedtaget endnu, og tandkontoen træder først i kraft fra 2028.

Faktum er, at hvis der ikke gøres noget, vil mange hundrede tusinde voksne danskere stå helt alene med regningen for parodontitis og andre tandsygdomme. Og mange vil være tvunget til at vælge behandlingen fra. ♦

TORBEN SCHØNWALDT Formand for Tandlægeforeningen

KLINISK BEVIST AT DE GODE BAKTERIER ØGES PÅ 14 UGER

• Zendium styrker mundens naturlige forsvar og indeholder de samme naturlige enzymer og proteiner, som din mund bruger til at beskytte sig selv.

• Med sin præbiotiske fordel er det klinisk bevist, at Zendium øger de gode bakterier i munden, mens de dårlige bakterier reduceres*, hvilket skaber balance i det orale mikrobiom.

Gode bakterier Dårlige bakterier Ikke associerede bakterier

*Adams SE et al. Nature Scientific Reports 2017: 7: 43344

Spørgsmål? Kontakt os: zendiumprofessional@unilever.com

Små klinikker under pres

EN NY BRANCHEANALYSE for tandklinikker fra PwC peger på, at indtjeningen hos klinikkerne står stille, selv om patientgrundlaget vokser. Paradokset gemmer på muligheder for at optimere driften.

Selv om der potentielt er flere patienter end tidligere, ser tandklinikkerne dem sjældnere. Det fremgår af en ny brancheanalyse for tandlæger udgivet i februar 2026 af PwC.

Den årlige analyse er udarbejdet på baggrund af regnskabstal fra de virksomheder, PwC betjener inden for branchen, og indeholder en række nøgletal.

Den viser bl.a., at udviklingen i antallet af tandlæger er gået fra 5.211 i 2010 til 4.931 i 2024. Og at indbyggertallet er steget i samme periode, så der er flere indbyggere pr. tandlæge. Hvor der i 2010 var 1.052 indbyggere pr. tandlæge, var der i 2024 1.215 indbyggere pr. tandlæge, ifølge Danmarks Statistik.

Større kundegrundlag

Klinikkerne har altså i praksis i gennemsnit fået 15,5 % flere potentielle patienter – alligevel er indtjeningen på klinikkerne stort set uændret. Rapporten rejser derfor spørgsmålet, om branchen kan blive bedre til at optimere driften og udnytte mulighederne.

- Det giver grobund for at lave en god forretning – både som klinikejer og ansat tandlæge – fordi der er et større kundegrundlag, siger Paw Hjelmberg Laursen, der som senior manager og ansvarlig for tandlægebranchen i PwC har været med til at udarbejde analysen.

Af analysen fremgår det også, at mindre klinikker har det sværere end de større. For første gang i længere tid er der et markant fald på mere end 5 % i omsætningen på klinikker med en omsætning på under tre mio. kr. Til sammenligning har de øvrige klinikker vokset sig større – og klinikker med en omsætning på over seks mio. kr. er i gennemsnit steget med 14 %.

der er stort set det samme for små og store klinikker, og det presser de små, siger hun.

Land versus by

Samtidig viser analysen, at antallet af tandlæger og klinikker ikke overraskende er steget i byerne, hvor der er høj koncentration af patienter, mens der er tegn på stagnation eller fald i antal klinikker i landdistrikterne. Det skyldes primært, at det er sværere at rekruttere medarbejdere uden for de store byer.

Det giver grobund for at lave en god forretning

PAW HJELMBERG LAURSEN

Ansvarlig for tandlægebranchen i PwC

Ifølge Signe Johanne Rasmussen, der er formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen, er det en tendens, man har set gennem årene.

- Det giver da stof til eftertanke og kan godt vække en opmærksomhed mod de mindre klinikker. De administrative byr-

- Men der er også fordele ved at etablere sig uden for byerne. Her er omkostningerne mindre, og i byen er der langt mere konkurrence om patienterne, så man skal ikke være bange for at kaste sig ud i det, mener Signe Johanne Rasmussen.

Rapporten fremhæver også, at omkostninger til personale er den største post i regnskabet på klinikkerne og udgør ca. 44 % af omsætningen. ♦

Mindre frugt, mere sukker

Nye tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at danskernes kostvaner har ændret sig markant siden 2011–2013: Frugten fylder mindre, det søde mere –og fisk er fortsat en mangelvare i forhold til anbefalingerne.

Frugt

Særligt frugtforbruget har taget et kraftigt dyk, siden DTU Fødevareinstituttet senest kortlagde danskernes kostvaner i 2011–2013. For voksne er det faldet med 57 %, mens det er faldet med henholdsvis 43 og 30 % blandt børn og unge.

Mens frugten forsvinder, fylder det søde til gengæld mere end nogensinde. Forbruget af slik og sukker er steget kraftigt sammenlignet med 2011–2013, og blandt unge mellem 11 og 17 år er indtaget steget med hele 53 %.

Forskelle i kostens indhold af frugt (målt i gram om dagen) 2011-13 2021-24 2011-13 2021-24

Forskelle i kostens indhold af sukker, honning og sukkervarer (målt i gram om dagen)

Rapporten viser også, at kun 25 % af danskerne lever op til anbefalingen om at spise mindst 350–400 gram fisk om ugen.

Indtaget af mælk og andre mælkeprodukter er faldet med 45 % blandt børn og 30 % blandt voksne.

Mens vi drikker færre mælkeprodukter, så er indtaget af ost steget med 60 % blandt børn og 16 % blandt voksne.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet, “Danskernes kostvaner 2021–2024” – hovedresultater fra DANSDA (februar 2026)

I Danmark kan vi stadig behandle de fleste infektioner, men øget antibiotikaresistens kan betyde, at vi i fremtiden får sværere ved at behandle nogle sygdomme. Derfor skal antibiotika bruges med omhu

KIRSTINE MOLL HARBOE

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen

Sådan lyder det i en nyhed fra Sundhedsstyrelsen, der udgiver nyt materiale til almen praksis for at styrke dialogen om antibiotika til børn.

Ny hjemmeside om tandsundhed og autisme

ET NYT ONLINE rådgivningscenter kaldet toothPASTE til forældre til børn med autisme skal hjælpe dem med at passe på deres børns tænder. Akademikere ved University of Leeds School of Den tistry i England står bag hjemmesiden i samarbejde med forældre til børn med autisme. Den er oversat til 13 sprog og giver forældre praktiske råd om tandbørstning, tandlægebesøg og mad og drikke og byder på videoer, værktøjer og et forum, hvor forældre kan dele erfaringer.

Kilde: BBC

Nyt netværk for kvindesundhed

KUN FÅ DAGE EFTER at idéen om et nyt forskningsnetværk for kvinders sundhed blev luftet sidste år, havde 50 forskere på Aarhus Universitet skrevet under. Nu er Women's Health Network en realitet og åbent for alle forskere på tværs af institutter og discipliner. Det nye netværk skal arbejde med biologiske, kliniske, folkesundheds- og samfundsvidenskabelige perspektiver på kvinders livsforløb.

Kilde: Aarhus Universitet

30

år

lå Nordisk Retsodontologisk Forening i dvale. Men nu er foreningen genopstået og blev i efteråret relanceret under navnet Nordic Organization for Forensic OdontoStomatology (NOFOS). Formålet er at styrke samarbejdet mellem de nationale retsodontologiske foreninger og skabe rammer for fælles møder og kurser. I februar 2026 afholdt NOFOS sin første nordiske retsodontologiske konference på Det Odontologiske Fakultet i Oslo med 44 deltagere fra Norden og Ukraine og netværk på tværs af landegrænser.

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af

utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Komplikation ved fjernelse af visdomstand

PATIENTTILFÆLDE

En patient skal have fjernet en visdomstand, der i længere tid har givet mange symptomer. Tandlægen bedøver og udfører en incision i regio 8+ midt på knoglekammen for at rouginere fri. Tanden lukseres og bliver mobil i 2. grad. Patienten oplever smerte ved lukseringen og en pludselig hævelse ved øjet. Og har svært ved at synke og tale og har smerter, der går op til øret. Tandlægen stopper ekstraktionen, og der lægges et koldt indlæg for at mindske hævelse og symptomer. Patientens egen læge kontaktes, og der er tvivl om, hvorvidt der er tale om en allergisk reaktion eller et hæmatom. Der rekvireres en ambulance, og patienten kommer på sygehuset til udredning.

LÆRING

Man skal udvise forsigtighed ved fjernelse af visdomstænder i overkæben, fordi:

¾ Tænderne kan have en tæt relation til kæbehulen. Rødderne på overkæbens visdomstænder kan ligge meget tæt på – eller endda vokse ind i kæbehulen. Ved fjernelse kan der opstå en åbning mellem mundhulen og bihulen, hvilket kan give bihulebetændelse eller blødning som i dette eksempel.

¾ Knoglen i overkæben er ofte mere porøs og tynd end i underkæben, så der er større risiko for, at knoglen beskadiges eller brækker under indgrebet. Et blodkar kan være bristet, og dette kan give anledning til et hæmatom, som kan brede sig til øjenomgivelserne og give et blåt øje. Samtidig kan der opleves dunkende smerte og spænding.

Patientens synkebesvær kan skyldes, at blødningen har bredt sig fra tuberegionen til spatium infratemporale, videre til spatium pterygomandibulare og endelig til spatium parapharyngeum. Spatium parapharyngeum ligger ved siden af svælget og i tæt relation til luftvejene.

Situationen blev håndteret korrekt ved at tilkalde en ambulance. Alarmsymptomerne er følgende:

¾ Synkebesvær

¾ Følelse af klump i halsen

¾ Smerter ved synkning

¾ Ændret stemme ("kartoffel i munden")

¾ Åndedrætsbesvær eller stridor (pibende mislyd ved vejrtrækning)

Det spørger I om

Hvad er mit opsigelsesvarsel som privatansat tandlæge?

SVAR: Hvis du er funktionær, følger dit opsigelsesvarsel funktionærlovens regler. Du kan normalt sige

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

SEPTEMBER 3

Middelfart

Intro til nyuddannede

Tilmeldingsfrist: 21. august 2026

SEPTEMBER 15

Onlinekursus

Vågen sedering

Tilmeldingsfrist: 1. september 2026

DECEMBER 31

Onlinekursus

Fjernelse af visdomstand

Tilmeldingsfrist: 18. december 2026

op med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre I har aftalt et længere varsel. Arbejdsgiverens varsel afhænger af din anciennitet og stiger fra en til seks måneder, jo længere du har været ansat. Har I aftalt et længere opsigelsesvarsel, skal det fremgå af din kontrakt, og så vil forlængelsen gælde for begge parter.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt fra Tdlnet

OK26: Tandlæger i regionerne

De regionalt ansatte tandlæger får en ny treårig overenskomst, der sikrer generelle lønstigninger, en fritvalgsordning, fri ved barns tredje sygedag og en seniorbonus. Det er Tandlægeforeningen og Akademikerne (AC), der er blevet enige med Regionernes Lønnings- og Takstnævn om den nye overenskomstaftale.

Dom: Ansatte på deltid har krav på overtidsbetaling 464

klik

Vidste du, at…

Du kan spare op til 24 % hos Kjær & Sommerfeldt. Som medlem af Tandlægeforeningen kan du få attraktive rabatter på et bredt udvalg af vine og spiritus i webshoppen. Helt konkret får du hele 24 % rabat på bordvin samt mousserende vin, dessertvin og hedvin og 10 % på spiritus. Med over 1.000 vine fra udvalgte producenter verden over er der rigeligt at vælge imellem.

Værktøjer og inspiration til oplæring af KA-elever

Et nyt katalog med gode råd og værktøjer, der skal sikre bedre praktikforløb for klinikassistenter, er på gaden. Det nye katalog indeholder over 20 aktiviteter, inspirationsforslag og vejledende principper, som klinikejere kan bruge til at styrke deres oplæring af elever.

Gratis tandpleje til kontanthjælpsmodtagere

I den nye ordning med vederlagsfri tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere bør det kun være tandlæger, der vurderer behovet for behandling, mens kommunerne alene bør beslutte, om den enkelte borger opfylder de økonomiske betingelser for at få tilskud, mener Tandlægeforeningen.

En leverandør, der forstår moderne klinikdrift

Jeg vægter Plandent meget højt, fordi jeg har stor tillid til medarbejderne. Der er styr på tingene hele vejen rundt, og de forstår virkelig, hvordan en moderne tandklinik skal drives. Uanset om det gælder materialer, udstyr eller it, er medarbejderne klædt på til at hjælpe. Thomas Kofoed, klinikejer og tandlæge, Tandlægerne i Sportsbyen

Vil du også have en leverandør, der forstår din klinik? Ring til os på 43 66 44 44 og hør, hvordan vi kan hjælpe dig og din klinik.

Scan QR-koden og hør interviewet

Et hold russiske forskere har fundet tegn på en 2.500 år gammel, primitiv protese i kæben på en mumificeret kvinde fra Pazyrykfolket i det sydlige Sibirien. Fundet tyder på, at hun gennemgik en kompleks kæbeoperation i oldtiden.

CT-scanninger af kraniet viser, at kvinden, der formodentlig var omkring 2530 år gammel, havde en alvorlig skade på sit højre temporomandibulære led. Forskerne mistænker, at hun kan være kommet til skade ved et fald fra en hest. Skaden blev behandlet med rekonstruktiv kirurgi. Under indgrebet blev der boret tynde kanaler i knoglerne, som derefter blev stabiliseret med hestehår eller dyresener. Konstruktionen fungerede som en rudimentær protese, der gjorde det muligt for hende at bevæge kæben i begrænset omfang.

Spor af ny knoglevækst samt slid på tænderne i venstre side af munden viser, at kvinden overlevede operationen i måneder eller år, selv om hun ikke kunne tygge på den skadede side.

Fundet kan være et af de tidligste kendte eksempler på rekonstruktiv kæbekirurgi og vidner om avanceret medicinsk viden blandt Pazyryk-folkets nomadiske samfund i jernalderen. ♦

Kilde: Livescience / Novosibirisk Statsuniversitet

Oldtidskirurgi i kæben

Drømmelokaler til tandlægeklinik

Lejemålet er på 412 m2 og lejen er

43.280 kr. pr. måned inkl. drift, varme, vand og el

– plads, lys og nem adgang for patienter

Med sine 7.500 m² rummer Sundheds- og Kvartershuset et stærkt og mangfoldigt sundhedsfagligt miljø i hjertet af 9220, en bydel med over 20.000 borgere og et solidt lokalt patientgrundlag.

Som tandlæge bliver du en del af et hus, der opleves som et fagligt hjem: et sted hvor høj faglighed, tryghed og moderne rammer går hånd i hånd.

Fakta

> 412,20 m² – lyst og funktionelt erhvervslejemål

> Elevator

> Separat venteområde og adgang til køkken

> Gratis parkering og el-ladestandere

> Gode parkerings- og transportmuligheder

> Højhastigheds Wi-Fi

> Service fra Himmerland

Boligforening

Lokalet

Et stort, lyst og moderne lejemål på 1. sal med elevatoradgang er nu ledigt på Fyrkildevej 7 i det østlige Aalborg. Med flere rum, separat venteområde og adgang til køkken får du rammer, der passer til en tandlægeklinik.

Planløsningen er ligetil: Langs en central gang ligger lejemålets mange lokaler i forskellige størrelser. Det giver gode muligheder for at indrette behandlingsrum, steril-/klargøringsrum, depot, kontor og personalefunktioner. Det separate rum kan fungere som venteværelse.

Adgangen er nem for dine patienter med elevator til 1. sal. Der er gratis parkering lige ved huset, el-ladestandere og gode transportmuligheder – og flere buslinjer stopper tæt på.

Book en fremvisning / få plantegning og vilkår her: https://sundhedsogkvartershuset.dk/ erhvervslokaler-til-leje/

En del af Himmerland Boligforening

Moderate sammen hænge mellem orale sygdomme og systemiske tilstande

ET NYT STUDIE PUBLICERET I SCIENTIFIC REPORTS har undersøgt styrken af sammenhængene mellem almindelige orale sygdomme og udvalgte systemiske tilstande i en voksen population. På baggrund af en stor, repræsentativ amerikansk stikprøve fandt forskerne moderate statistiske associationer mellem parodontitis og diabetes samt mellem caries og hypertension. Parodontitis var moderat associeret med diabetes med en Cramér’s V-værdi på 0,14 (P < 0,001), mens caries var moderat associeret med hypertension med en Cramér’s V-værdi på 0,12 (P < 0,001).

Undersøgelsen er baseret på data fra National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) fra perioden 2017–2020 og omfattede 13.772 voksne deltagere med komplette kliniske registreringer af orale forhold og oplysninger om systemiske sygdomme. De orale sundhedsindikatorer omfattede klinisk registreret parodontitis og caries, mens de systemiske tilstande bl.a. inkluderede diabetes og hypertension.

Formålet var at kvantitere styrken af associationer mellem orale og systemiske tilstande

Formålet var at kvantitere styrken af associationer mellem orale og systemiske tilstande ved hjælp af effektstørrelser frem for udelukkende statistisk signifikans.

Til denne vurdering anvendte forskerne Cramér’s V i kombination med chikvadrat-test.

Resultaterne placerede associationerne mellem parodontitis og diabetes samt mellem caries og hypertension i kategorien moderate, mens øvrige undersøgte systemiske tilstande kun udviste svage eller ingen målbare associationer med de orale sygdomme.

Studiet er baseret på et tværsnitsdesign og kan derfor ikke fastslå årsagssammenhænge, men beskriver udelukkende samtidige associationer i den analyserede NHANES-population.

Nyt

studie undersøger periapikal heling efter rodkanalrebehandling

CALCIUMSILIKATBASEREDE SEALERE anvendes i stigende grad i endodontisk praksis, men den kliniske dokumentation for deres effekt på periapikal heling er fortsat begrænset. Et nyt studie har derfor undersøgt helingen af periapikale læsioner efter rodkanalrebehandling, vurderet ved CBCT.

Studiet viste, at der efter rodkanalrebehandling udført i ét besøg og rodkanalfyldning med enten en calciumsilikatbaseret sealer anvendt i single-cone-teknik eller en epoxyresinbaseret sealer ikke var signifikant forskel i volumenændringen af de periapikale læsioner efter ét års opfølgning. Når brede succeskriterier blev anvendt, hvor både fuldstændig og delvis radiologisk heling blev betragtet som succes, var succesraten 94,7 % i gruppen behandlet med calciumsilikatbaseret sealer og 82,9 % i gruppen behandlet med epoxyresinbaseret sealer. De præ- og postoperative læsionsvolumener adskilte sig imidlertid ikke signifikant mellem grupperne (P > 0,05).

Studiet var et prospektivt, randomiseret klinisk forsøg med 50 patienter med kronisk apikal parodontitis og tidligere rodkanalbehandlede tænder. Inklusionskriterierne omfattede asymptomatiske utilstrækkeligt behandlede rodkanaler og periapikale læsioner større end fem mm. Patienter med parodontal sygdom, vertikale rodfrakturer, nylig antibiotikumbehandling, graviditet eller kompromitteret immunsystem blev ekskluderet. Alle behandlinger blev udført som rebehandlinger udført i ét forsøg af samme endodontist, og patienterne blev randomiseret til rodkanalfyldning med enten en calciumsilikatbaseret sealer (BioRoot RCS) eller en epoxyresinbaseret sealer (AH Plus). Helingen blev vurderet som ændring i volumen af de periapikale læsioner målt ved CBCT før behandling og ved ét års opfølgning. Volumenmålingerne blev udført ved tredimensionel segmentering og udgjorde studiets primære effektmål.

Natarajan P, Madanian S, Marshall S. Investigating the link between oral health conditions and systemic diseases: a cross-sectional analysis. Sci Rep 2025;15:10476.

Pažin B, Lauc T, Kapetanović Petričević G et al. Periapical lesion healing after retreatment and root canal filling with a bioceramic-based sealer: a randomized clinical study with 1-year follow-up. J Clin Med 2025;14:8267.

Er højere BMI forbundet med mere caries hos voksne?

EN RÆKKE STUDIER har undersøgt sammenhængen mellem overvægt/fedme og oral sundhed, men resultaterne har været uensartede blandt voksne.

I et norsk tværsnitsstudie baseret på data fra en stor norsk befolkningsbaseret sundhedsundersøgelse (HUNT4 Oral Health Survey (2017–2019)) har man undersøgt sammenhængen mellem body mass index (BMI), fysisk aktivitet og caries hos voksne. Formålet var at analysere, om BMI alene eller i kombination med fysisk aktivitet var associeret med carieserfaring, ubehandlet caries, tandtab og antal sunde tænder baseret på kliniske og radiografiske registreringer.

Studiet omfattede 4.752 voksne med en gennemsnitsalder på 51,9 år. BMI blev inddelt i normalvægt (< 25,0 kg/ m²), overvægt (25,0 – 29,9 kg/m²) og fedme (≥ 30,0 kg/m²). Fysisk aktivitet blev klassificeret som aktiv eller inaktiv,

og kombinationen af BMI og fysisk aktivitet blev opdelt i fire grupper. Det primære udfaldsmål var det samlede antal tænder med caries, manglende og fyldte tænder (D3MFT) samt antal tænder med ubehandlet caries (D3T). Det sekundære udfald var antal manglende tænder og antal sunde tænder. Der blev anvendt negative binomiale regressionsmodeller til beregning af ratio of means (RM) med 95 % konfidensintervaller efter justering for alder, køn, rygning, indtag af sukkerholdige drikke, uddannelsesniveau og husstandsindkomst.

Resultaterne viste, at både overvægt og fedme var associeret med et højere gennemsnitligt antal D3MFT og D3T sammenlignet med normalvægt efter justering for konfunderende faktorer. Derudover var højere BMI forbundet med flere manglende tænder og færre sunde tænder. Der blev ikke påvist nogen sammen-

Kommentar

SVANTE TWETMAN

Professor emeritus, odont. dr. Odontologisk Institut, Københavns Universitet

STUDIET VISER EN VIS KOMORBIDITET mellem caries og BMI hos voksne. Det er ikke overraskende, da både caries og overvægt/fedme har fælles forbindelser til et højt sukkerindtag og lav socioøkonomisk status. I dette arbejde var forskellene dog ikke dramatiske; voksne med fedme havde 10 % mere carieserfaring (D3MFT) end normalvægtige efter justering for livsstil, uddannelsesniveau, indkomst og alder. Dette svarede i gennemsnit til en forskel på 0,4 carierede tænder. Studiets styrke er den store population, og at data stammer fra et højindkomstland, som i vid udstrækning ligner Danmark. Der findes dog også begrænsninger i form af selektionsbias (et relativt sundt udvalg med relativt højt uddannelsesniveau) og svarbias (selvrapporterede oplysninger vedrørende kost og motion m.m.).

sat effekt af BMI og fysisk aktivitet på caries. Ved aldersstratificering fandtes en sammenhæng mellem BMI og caries hos deltagere under 65 år, mens der ikke blev observeret tilsvarende associationer hos ældre deltagere.

Ifølge forfatterne har tidligere studier rapporteret både positive, manglende, inverse og U-formede sammenhænge mellem BMI og caries hos voksne. De fremhæver, at studiet er baseret på omfattende kliniske og radiografiske data samt kontrol for flere livsstils- og socioøkonomiske faktorer. Studiets tværsnitsdesign begrænser dog muligheden for at drage konklusioner om årsagssammenhænge.

Jiang L, Kordy N, Myhr A et.al. Body mass index, physical activity and dental caries: cross-sectional HUNT4 oral health study. Sci Rep 2025;15:28453.

Hvordan kan vi så forstå resultaterne? Et højt BMI har ganske vist ikke en stærk prædiktiv evne for caries hos voksne, men bør indgå som en komponent i den kliniske risikovurdering. Resultaterne taler også for, at tandplejepersonale bør inddrage kosten i den rådgivende samtale. Et sundt kostindtag med en reduceret andel af sukker og ultraforarbejdede fødevarer er en central del af behandlingen af både orale sygdomme og fedme. Kostvejledning er dog en vanskelig opgave, som kræver viden og erfaring i arbejdet med komplekse adfærdsændringer. Det er derfor ønskeligt, at tandlæger samarbejder med eller henviser til kvalificeret personale for at kunne tilbyde den optimale forebyggende behandling til deres overvægtige og cariesaktive patienter, både voksne og børn.

Faglig kløft mellem tandpleje og ældrepleje kan

forværre ældres mundsundhed

MUNDPLEJEN FOR ÆLDRE MED PLEJEBEHOV afhænger af, hvem der har opgaven. Det viser et nyt kvalitativt studie fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet, der peger på forskelle mellem personale i ældreplejen og tandplejepersonale, hvad angår både viden, prioritering og praksis. Forskelle, som ifølge forskerne kan få betydning for ældres mundsundhed.

Studiet bygger på fokusgruppeinterviews og individuelle interviews med medarbejdere og ledere fra både ældrepleje og tandpleje i to danske kommuner.

Forskerne fandt frem til, at tandplejepersonale generelt har en mere omfattende faglig viden om mundsundhed. De ser mundpleje som en højt prioriteret opgave. I ældreplejen er billedet anderledes. Her beskriver medarbejdere, at de ofte må prioritere andre presserende plejeopgaver over mundpleje.

Uenigheden

bliver

tydelig, når en borger afviser mundpleje

Desuden arbejder tandplejepersonalet primært kompenserende og vil ofte hurtigere tilbyde hands-on-støtte, hvorimod ældreplejepersonalet arbejder rehabiliterende med fokus på træning og hjælp til selvhjælp.

Uenigheden bliver tydelig, når en borger afviser mundpleje. Her lægger personale i ældreplejen stor vægt på borgerens ret til selvbestemmelse. Tandplejefaglige fremhæver derimod omsorgspligten og de sundhedsmæssige konsekvenser ved manglende mundpleje. Begge parter gav dog udtryk for et ønske om bedre samarbejde, hvor deres fagligheder kan supplere hinanden.

Forskerne konkluderer, at det kræver større fælles forståelse, tydeligere rollefordeling og mere tværfaglig dialog, hvis ældres mundsundhed skal styrkes.

Journaldata kan bruges som strategisk ressource

ELEKTRONISKE JOURNALSYSTEMER udgør en hidtil underudnyttet ressource til datadrevet kvalitetsudvikling. Pochedybdemålinger er samtidig det mest systematisk registrerede kliniske parameter, hvilket bør indgå i behandlingsplanlægning og sygdomsmonitorering.

Det viser PlanPerioMed-studiet, som er den første store populationsbaserede undersøgelse baseret på mere end 2,5 mio. patientjournaler indsamlet over to årtier. Det skriver Journal of Clinical Periodontology.

PlanPerioMed-studiet er gennemført i et tværgående samarbejde mellem Københavns Universitet, Plandent, privatpraktiserende tandlæger og læger.

Alle patienter i studiet var over 18 år og havde et dansk CPRnummer, og forskerne anvendte data fra patienternes tandjournaler.

I alt deltog 1.473.428 patienter, hvoraf 302.604 (20,5 %) opfyldte definitionen af parodontitis baseret på en pochedybde på ≥ 5 mm. Derudover opfyldte 130.688 (8,9 %) den gældende klassifikation fra American Association of Periodontology og European Federation of Periodontology fra 2018.

Studiet viste også, at patienter med parodontitis havde mere end dobbelt så høj forekomst af diabetes mellitus, hjerte-karsygdom og reumatoid artrit sammenlignet med den samlede patientpopulation. Det understreger, at tandklinikker kan bidrage til tidlig opsporing af disse sygdomme.

Kaur S, Hansen PR, Nielsen CH, Holmstrup P, Havemose Poulsen A, Markvart M, Nygaard N, Damgard C. Descriptive aanalysis of periodontitis case detection and selected comorbidities in Danish private dental practices. J Clin Periodontol 2026;53:214-21. de Almeida EL, Folker L, Andersen C, Astrid Pernille Jespersen, Esben Boeskov Øzhayat. Co-existence of divergent oral care approaches in Danish aged care: a qualitative study. Gerodontology 2026. [Online ahead of print].

BONE DOCTOR

r.zirkonzahn.com/f9b

SOFTWAREMODUL TIL AUTOMATISK OMSÆTNING AF DICOM-DATA TIL PRÆCISE 3D-FILER TIL EFFEKTIV PLANLÆGNING AF IMPLANTATER SAMT REALISTISK ANALYSE AF BEVÆGELSE OG BEHANDLING

Få mere at vide om Bone Doctor og Zirkonzahn.Modifier på Zirkonzahns nye 2026-forelæsningsturné: The Full Power of Zirkonzahn.Modifier – Digital Design Advantages | København, 11. maj 2026

Du kan få flere oplysninger og tilmelde dig ved at scanne koden eller kontakte:

Martina Milani +39 0474 066 653 martina.milani@zirkonzahn.com

r.zirkonzahn.com/71f

Vi ser på sammenhænge i dette nummer af Tandlægebladet

1. Hvad betyder typen af den koronale restaurering for langtidsoverlevelsen for rodfyldte tænder?

2. Hvad betyder BMI for risikoen for postoperative komplikationer ved fjernelse af tredjemolarer?

3. Er der sammenhæng mellem parodontitis og aldersbetinget maculadegeneration?

4. Hvad betyder præoperativ screening af patienter, som skal gennemgå en hjerteklapoperation for risikoen for udvikling af infektiøs endocarditis?

Originalartiklen vedrørende det første spørgsmål omfattede 119 patienter, hvor de rodfyldte tænder hos 73 af patienterne blev afsluttet med indirekte restaureringer og 92 patienter med direkte restaureringer. Langtidsoverlevelse (8 år) var signifikant bedre for rodfyldte tænder med indirekte restaureringer. Undersøgelser viste endvidere, at god rodfyldningskvalitet medvirkede til bedre overlevelse, mens lavt marginalt knogleniveau medvirkede til dårligere overlevelse. En opfølgende større undersøgelse er dog ønskelig.

I en oversigtsartikel belyses det andet spørgsmål. Det er velkendt, at overvægt og fedme er forbundet med systemisk inflammation, hvorfor det er muligt, at overvægtige personer har større risiko for postoperative komplikationer ved fjernelse af tredjemolarer sammenlignet med normalvægtige personer. En litteratursøgning inkluderede 51 relevante studier, og heraf viste to studier ingen sammenhæng mellem BMI og postoperative komplikationer. Ét studie viste, at højere BMI var forbundet med øget postoperativ smerte og større risiko for komplikationer. På grundlag af denne oversigtsartikel må det konkluderes, at risikoen for komplikationer ved højt BMI er ukendt. I de tre undersøgelser var antallet af indgående patienter begrænset, hvorfor

det er nødvendigt med undersøgelser, som omfatter større populationer.

Det er første gang, at en artikel i Tandlægebladet belyser det tredje spørgsmål. Ved aldersbetinget maculadegeneration (AMD) ses lavgraderet inflammation som ved parodontitis. AMD er den hyppigste årsag til blindhed, hvor årsagsfaktorer involverer genetisk disposition og alder. Den systematiske oversigtsartikel med metaanalyse inkluderede syv studier og omfattede 149.217 personer. Metanalysen viste en signifikant association mellem parodontitis og AMD. Som for andre sammenhænge mellem parodontitis og anden sygdom, er det også her vigtigt at være opmærksom på patienter i risiko for at udvikle AMD, da parodontitis kan forebygges og behandles.

Det fjerde spørgsmål belyses i en fokusartikel, som sammenfatter resultaterne fra to nylige danske registerstudier, som har været publiceret internationalt. En odontologisk screening og sanering har hidtil været anbefalet at gennemføre forud for hjerteklapoperationer for at mindske risikoen for infektiøs endocarditis. Disse to undersøgelser omfattede 2.300 patienter og sammenlignede behandlingsforløb med og uden odontologisk screening. Resultaterne viste ingen signifikant forskel i postoperativ infektiøs endocarditis mellem grupperne. Dette resultat har medført ændret praksis, så patienterne nu alene screenes medicinsk og kirurgisk. Dog underbygger studierne, såfremt der er mistanke om et odontologisk infektionsfokus, at patienterne henvises til odontologisk undersøgelse med eliminering af infektionsfokus på en sådan måde, at en tandbevarende tilgang til fokussanering gennemføres.♦

NILS-ERIK FIEHN

Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør

ABSTRACT

FORMÅL – Formålet med studiet var at undersøge langtidsoverlevelsen af rodfyldte tænder med særligt fokus på betydning af den koronale restaurering.

MATERIALE OG METODER – I undersøgelsen indgik patienter, som havde fået rodbehandlet en eller flere tænder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, i perioden 2014-2019. Præoperative kliniske og radiologiske fund blev hentet i patientjournalen, og inkluderede patienter blev tilbudt en opfølgende klinisk og radiologisk undersøgelse af deres rodbehandlede tænder i 2024-2025. Faktorer, der påvirkede overlevelsen af rodfyldte tænder, inklusive restaureringstype, blev analyseret ved hjælp af Cox-regressionsanalyse. Gennemsnitlig observationstid var otte år.

RESULTATER – I alt deltog 119 patienter med 165 rodfyldte tænder; indirekte restaureringer omfattede 73 patienter, og 92 havde fået en direkte restaurering. Ud af de 165 tænder var 55 blevet ekstraheret. Der sås en statistisk signifikant bedre overlevelse af rodfyldte tænder, der havde modtaget en indirekte restaurering sammenlignet med en direkte restaurering (HR: 0,44; P = 0,02; CI: 0,22-0,87). Rodfyldningstæthed var associeret med bedre overlevelse, og lavt marginalt knogleniveau var associeret med dårligere overlevelse.

KONKLUSION – Studiet viste en signifikant bedre langtidsoverlevelse af rodfyldte tænder med indirekte restaureringer fremfor direkte restaureringer. Resultatet skal tages med forbehold for en sandsynlig selektion af, hvilke tænder man vælger at restaurere med en indirekte restaurering.

Prognostiske faktorer relateret til langtidsoverlevelse af rodfyldte tænder

WILLIAM ASTRUP KAABER, tandlægestuderende, forskningsstipendiat. Sektion for Oral Radiologi og Endodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet

BAHRAM RANJKESH, adjunkt, ph.d., Sektion for Protetik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet

LISE-LOTTE KIRKEVANG, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Oral Radiologi og Endodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet

Accepteret til publikation den 15. december 2025

Tandlægebladet 2026;130:252-60

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: WILLIAM ASTRUP KAABER williamkaaber@dent.au.dk

DET PRIMÆRE MÅL for en rodbehandling er at forebygge eller behandle apikal parodontitis, at behandle smerter relateret til endodontisk sygdom og sikre funktion, æstetik og fonetisk brug af en rodfyldt tand (1-5). At bevare sine naturlige tænder forbindes i dag med forøget selvsikkerhed, bedre tyggefunktion, ernæringstilstand og en positiv forøgelse af livskvalitet (6,7). En rodbehandling kan ses som en forebyggelse af tandtab, hvis en tand har udviklet pulpal- eller periapikal sygdom.

Anvendelse af en aseptisk teknik, inkluderende sterilt arbejdsfelt med kofferdam, er sammen med kemomekanisk kanalpræparation og rodfyldning afgørende for et godt behandlingsresultat. S3-niveau kliniske guidelines udarbejdet af European Society of Endodontology anbefaler alle førnævnte aspekter af rodbehandling som bedste praksis ved behandling af tænder med pulpitis eller apikal parodontitis (6). Studier har vist, at rodfyldte tænder har dårligere overlevelsesrater end ikkerodfyldte tænder (8). Dog er årsager til ekstraktion af rodbehandlede tænder ikke kun relaterede til endodontiske faktorer. Ekstraktion kan også skyldes kompromitteret parodontalt fæste- og knogleniveau, mængden af tilbageværende koronal tandsubstans, fraktur og tandtypen (9).

Flere studier har vist, at forlænget retention af rodfyldte tænder samt lavere risiko for tilbagevendende apikal sygdom

er tæt knyttet til den koronale restaurering og deri tilhørende forsegling af kanalsystemet fra mundhulen (10,11). Nogle studier har vist en forøget overlevelse af rodfyldte tænder, når de restaureres med indirekte restaureringer (kroner og broer) fremfor direkte restaureringer (fyldninger) (12,13). Da indirekte restaureringer ofte har en omsluttende præparation, bliver de generelt forbundet med en lavere frakturrisiko af især rodfyldte tænder (14,15). Valget af koronal restaurering afhænger ikke blot af tand- og mundhulefaktorer, men også af patientens økonomi og præferencer, samt af den behandlende tandlæges oplevelser og erfaringer (16).

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge prognostiske faktorer, der påvirker langtidsoverlevelsen af rodfyldte tænder behandlet af tandlægestuderende på Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS), Aarhus Universitet, i perioden 2014-2019 med særligt fokus på betydning af den koronale restaurering.

MATERIALER OG METODER

I perioden 2014-2019 modtog 1.216 patienter rodbehandling af én eller flere tænder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS), Aarhus Universitet. Protokollen for udførelse af rodbehandlinger på IOOS kan læses i Tabel 1. De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland blev kontaktet, sagsnr. 1-10-72-6-24.

I perioden fra 2024-2025 blev 937 patientjournaler med 1.204 rodbehandlede tænder gennemgået systematisk (Fig. 1), og relevante kliniske og radiologiske fund vedrørende de rodfyldte tænder blev registreret (Tabel 2). Patienter blev inkluderet i undersøgelsen, hvis journalen indeholdt tilstrækkeligt materiale til registrering af præ-, intra- og postoperative faktorer for den rodbehandlede tand. Faktorerne omfattede tandtype, rodfyldningskvalitet, resttandsubstans og apikal parodontitis ved behandlingsstart. Når journalmaterialet var vurderet som inklusivt, kontaktedes patienterne med brev med tilbud om

Behandlingsprotokol

Protokol for rodbehandling og koronal restaureringsvalg på IOOS

Præoperativt

1. Tanden gøres klar til aseptisk behandling. Ekskavering af caries og opbygning ved behov.

Intraoperativt

1. Oplukning og påsættelse af kofferdam

2. Rodmålsbestemmelse med elektronisk apexlokator og røntgenkalibrering

3. Glidespor (Glide path) med K-Flex håndfile

4. Kemomekanisk præparation af kanalerne

a. Skylning af kanalerne med NaOCl

b. Mekanisk præparation med ProTaperNext-file

c. Evt. mellemseanceindlæg med CaOH2 mellem udrensningsbesøg

d. Masterpoint-røntgen og tilpasning af masterpoints

e. Slutskylning af præparerede kanaler med NaOCl og EDTA

5. Rodfyldning med gutta-percha og AH+ med kold, lateral kondenseringsteknik

6. Overdækning af færdig rodfyldning med Fuji Triage Pink

7. Fyldning af oplukningskaviteten med IRM

Postoperativt

1. Endelig fyldning i plast

2. Vurdering af opheling og rodforhold efter 6-12 måneder

3. Ved sufficient tegn på heling og fravær af symptomer, da krone og opbygning, hvis indiceret

Tabel 1. Behandlingsprotokol, der benyttes til rodbehandling og efterfølgende restaurering af tænder på IOOS.

Table 1. Treatment protocol used for root canal treatment and subsequent restoration of teeth at

Oversigt

Journaler gennemgået i 2024-2025

937 pt (1204 tænder)

Tilbudt undersøgelse i 2024-2025

327 pt (482 tænder)

Manglende journalmateriale

581 pt (680 tænder)

Døde 29 pt (42 tænder)

Afslog 30 pt (38 tænder)

Ingen kontakt 178 pt (279 tænder)

Klinisk og røntgenundersøgelse

119 pt (165 tænder)

en opfølgningsundersøgelse, og de blev derefter kontaktet telefonisk for deltagelse. Ved accept af deltagelse i undersøgelsen fik patienterne en tid til en klinisk og radiologisk undersøgelse på IOOS. Undersøgelsen blev foretaget af en forskningsstuderende under opsyn af vejledere. Patienternes anamnese blev optaget med fokus på de rodfyldte tænder. Periapikale røntgenbilleder af tænderne blev taget, og de periapikale forhold blev vurderet med Periapical Index Score (PAI-score) af en kalibreret observatør (17). De kliniske registreringer omfattede tand-

Behandlingsforløb og radiologisk opfølgning

Patient 1

Præoperativt 2014

Patient 2

Præoperativt 2015

Patient 3

Præoperativt 2017

type og restaureringstype. I den nærværende undersøgelse vil fremover benyttes betegnelserne direkte restaureringer omfattende fyldninger, og indirekte restaureringer omfattende kroner, partielle kroner, onlays og broer. Begge dele er uafhængige af materialetype. Kvaliteten af restaureringen blev vurderet ud fra modificerede FDI-kriterier (18). Radiologisk blev niveauet af den marginale knogle målt fra emaljecementgrænsen til rodspidsen og udtrykt i procent som den tilbageværende marginale knogle. Kvaliteten af rodfyldningen blev vurderet som afstand

1

i 2014

Patient 2 Rodfyldt i 2016

Patient 3

Rodfyldt i 2017

Patient 2 Undersøgt i 2025

Patient 3 Tand ekstraheret i 2021

Fig. 2. Eksempler på behandlingsforløb og radiologisk opfølgning af tre patienter. Billeder A og B er historiske og indhentet i patientjournalerne. Billede C er taget ved en klinisk og radiologisk undersøgelse på IOOS. Billederne er vist med patientsamtykke.

Fig. 2. Examples of treatment courses and radiological follow-up of three patients. Images A and B are historical and obtained from the patient records. Image C was ex-posed during a clinical and radiological examination at IOOS. Images are shown with patient consent.

fra apex målt på røntgen samt tæthed og homogenitet vurderet ligeledes radiologisk (Tabel 2). Mængden af tandsubstans (resttandsubstans) på rodfyldningstidspunktet blev estimeret ud fra en kombination af de kliniske registreringer fra patientjournalen samt røntgenbilleder på rodfyldningstidspunktet. Se Fig. 2 for eksempler på opfølgning af patienter.

Datamanagement og analyse

Data blev overført til et regneark for senere analyse. Cox-regressionsanalyse blev brugt til at estimere relativ risiko for ekstraktion mellem indirekte og direkte restaurerede tænder, samtidigt med at der blev korrigeret for prognostiske faktorer. Der blev korrigeret for korrelation mellem tænder fra samme patient. I analysen startede alle tænder i den direkte gruppe.

Variabelbeskrivelse

klinisk relevans

Denne undersøgelse viser, at rodfyldte tænder har bedre langtidsprognose, når de forsynes med en indirekte restaurering (fx krone) frem for en direkte fyldning. Efter ca. otte års opfølgning var overlevelsen markant højere for tænder med indirekte restaureringer. En tæt rodfyldning øgede chancen for, at tanden blev bevaret, mens lavt marginalt knogleniveau var forbundet med dårligere overlevelse. Resultaterne understøtter vigtigheden af god rodfyldningskvalitet og en holdbar koronal restaurering. Resultaterne skal dog tolkes med forbehold for, at antallet af behandlinger er begrænset, og at der kan være selektion i, hvilke tænder der restaureres indirekte.

Tabel 2. Beskrivelse af variable. Antal samt andel rodfyldte tænder samt andel af rodfyldte tænder med hhv. direkte og indirekte restaurering for hver variabel.

Table 2. Description of studied variables. Number of and proportion of root filled teeth and proportion of root filled teeth with direct or indirect restoration for each variable.

De tænder, der efterfølgende modtog en indirekte restaurering, blev på tidspunktet for fastsættelse af denne flyttet over i den indirekte gruppe. For hver variabel blev resultatet af analysen præsenteret som en hazard ratio (HR) med tilhørende 95 % konfidensinterval (CI) og en P-værdi (P) for hypotesen om ingen sammenhæng. En HR angiver forholdet mellem risikoen for ekstraktion i en kategori i relation til risikoen for ekstraktion i en referencekategori. Hvis HR er 1, betyder det, at der ikke er forskel på de to grupper. Hvis HR er højere end 1, vil den givne intervention have en større risiko end referencegruppen, hvorimod en HR lavere end 1 betyder, at risikoen er lavere end i referencegruppen.

RESULTATER

I perioden fra september 2024 til juli 2025 inkluderedes 119 patienter med 165 rodfyldte tænder. Se Fig. 1 for det fulde overblik over patientdeltagelsen. Den gennemsnitlige observationsperiode for de rodfyldte tænder var 7,9 år (0,14 år – 11 år).

Af de 165 rodfyldte tænder var 55 tænder blevet ekstraheret. I alt havde 73 tænder fået en indirekte koronal restaurering under observationsperioden, og 92 tænder havde fået direkte koronale restaureringer. I gruppen med de indirekte restaurerede tænder var 14 blevet ekstraheret, hvilket gav en overlevelse på 80,2 %. I gruppen med de direkte restaurerede tænder var 41 blevet ekstraheret, hvilket gav en overlevelse på 55,4 %.

Analyse af ekstraktionsrisiko mellem de to restaureringsgrupper

Resttandsubstans

Tabt ≤ 2 tandflader Vurderet klinisk og på røntgen

Tabt ≥ 3 tandflader Vurderet klinisk og på røntgen

Præmolar og front Både under- og overkæbe 1

Restknogle, marginalt

≥ 60 % Vurderet på periapikalt røntgen 1 < 60 % Vurderet på periapikalt røntgen

Tabel 3. Overlevelse af rodfyldte tænder restaureret med direkte eller indirekte restaurering. Cox-regressionsanalyse, med justering for mulige prognostiske faktorer. Hazard Ratio, HR, p-værdi (p) og konfidensinterval (CI).

Table 3. Survival of root filled teeth restored with direct or indirect restoration. Cox regression analysis with adjustment for possible prognostic factors. Hazard ratio, HR, p-value (p) and confidence interval (CI).

Andelen af indirekte og direkte restaureringer for de forklarende faktorer blev beregnet (Tabel 2). I Cox-regressionsanalysen blev indirekte og direkte restaurerede rodfyldte tænder sammenlignet, og analysen blev justeret for forekomst af apikal parodontitis ved rodfyldningstidspunktet, rodfyldningskvalitet, resttandsubstans, tandtype og den marginale restknogle (Tabel 3). Overordnet sås en statistisk signifikant bedre overlevelse af rodfyldte tænder, der havde modtaget en indirekte restaurering i løbet af observationsperioden (P = 0,02). Risikoen for ekstraktion var lavere, hvis den rodfyldte tand var blevet behandlet med en indirekte restaurering i løbet af observationsperioden i forhold til risikoen for ekstraktion, hvis tanden havde modtaget en direkte restaurering (HR 0,44; P = 0,02; CI: 0,22-0,87). Sufficient rodfyldningstæthed var statistisk signifikant for en bedre overlevelse af tænderne i den indirekte gruppe (P = 0,04). Et marginalt restknogleniveau på < 60 % var statistisk signifikant for en dårligere overlevelse af tænderne i den indirekte gruppe sammenlignet med den direkte gruppe (P < 0,001).

DISKUSSION

Denne historisk prospektive kohorte bestod af patienter på IOOS, som betaler mindre for tandbehandling og forventes at skulle bruge mere tid i tandlægestolen, end hvis de blev behandlet i privat praksis. Resultaterne skal derfor også ses i lyset af det lave antal af inkluderede tænder og høje frafald i kohorten. Derudover foretages en selektion gennem forundersø-

Illustration af de to gruppers observationstid

gelser, og patienterne og tænderne vurderes som egnede eller uegnede til behandling i studenterregi. Samlet medfører det, at patientpopulationen på IOOS sandsynligvis ikke er direkte sammenlignelig med patienter, der generelt behandles i privat praksis grundet selektion og patientkarakteristik. Det kan overvejes, om der foretages flere ekstraktioner på IOOS sammenlignet med privat praksis, simpelthen fordi patienterne har en dårligere tandstatus og ofte opsøger IOOS pga. økonomi. Til gengæld vil man ikke forvente, at den mulige selektion vil ændre væsentligt på estimaterne, når man ser på associationer mellem de beskrevne prognostiske faktorer og behandlingsresultatet.

Det økonomiske aspekt i relation til selektion underbygges i Tabel 2, hvor 2/3 af tænder med få resttandflader har fået direkte restaureringer, selvom studier har vist, at sådanne tænder frakturerer oftere og har dårligere overlevelsesrater, hvis de ikke indirekte restaureres (14,19).

Metode

Ofte vælger man at observere resultatet af en rodbehandling i 6-12 måneder, før man overvejer at foretage en kronebehandling på en rodfyldt tand. Hvis man har en fast observationsperiode, vil dette medføre, at den reelle observationstid for effekt af en indirekte restaurering bliver tilsvarende kortere. Det er derfor vigtigt at inkludere reel tid med en direkte eller indirekte restaurering, når man vurderer overlevelse af

Indirekte restaurering

Immune overfor ekstraktion

Indirekte gruppe

Tid i direkte gruppe

Tid i indirekte gruppe

Follow-up undersøgelse

Direkte gruppe

Fig. 3. Illustration af beregning af observationstiden. Tænder, der får en indirekte restaurering, kan af gode grunde ikke ekstraheres (være immune overfor ekstraktion) indtil tidspunktet for den indirekte restaurering. Det medfører, at observationsperioden for de to typer restaureringer ikke er lige lang, og at tænder, der er ekstraheret inden en evt. indirekte restaurering, altid vil have været i den direkte gruppe.

Fig. 3. Illustration of the calculation of observation time. Teeth receiving an indirect restoration cannot be extracted for good reasons (will be immune to extraction) until the time of the indirect restoration. This means that the observation period for the two types of restorations will not be of equal length, and that teeth extracted before a possible indirect restoration always will have belonged to the direct restoration group.

rodfyldte tænder i relation til restaureringstype. Alle rodfyldte tænder fik efter rodfyldning en direkte restaurering og var dermed i den direkte gruppe. De tænder, der senere fik en indirekte restaurering, blev på restaureringstidspunktet flyttet til den indirekte gruppe. Tiden fra rodfyldningstidspunktet til en indirekte restaurering varierede (min. tre måneder, maks. ni år) Observationstiden for de indirekte restaureringer blev derfor tilsvarende kortere (Fig. 3).

Blandt andre studier, der har vurderet effekten af direkte eller indirekte restaurering på overlevelse af rodfyldte tænder, finder man kun få studier, der har inkluderet reel tid ved fastsættelse af observationsperioden for de to behandlingstyper (20,21). De fleste studier har ikke nævnt, om man har taget højde for denne effekt i analyserne og heller ikke diskuteret problematikken (19,22-28). Forskelligheden i metode vanskeliggør en direkte sammenligning mellem studierne.

Overlevelse

Behandlingsresultatet i denne undersøgelse var overlevelse af den rodfyldte tand. Dette blev valgt på baggrund af European Society of Endodontology’s nyligt publicerede guideline for behandling af pulpal og periapikal sygdom, hvori man definerede tandoverlevelse som det mest kritiske behandlingsresultat set ud fra et patientcentreret synspunkt (6). I nærværende undersøgelse blev der ikke skelnet, om en tand havde apikal parodontitis efter endt observationsperiode.

Den overordnede overlevelse af de rodfyldte tænder var 66,7 % over gennemsnitlig observationsperiode på ca. otte år. Andre studier har rapporteret overlevelse varierende fra 7995 % over observationsperioder på 4-20 år, og generelt har man rapporteret en faldende overlevelse ved længere observationsperioder (23,29). Den relativt lave overlevelse i nærværende undersøgelse kan muligvis være forbundet med forskelle i patientgrundlag, men dette er ikke undersøgt yderligere.

Overlevelsen af de rodfyldte tænder med direkte restaureringer var ca. 25 % dårligere end af de rodfyldte tænder, der modtog en indirekte restaurering, uafhængigt af de prognostiske faktorer nævnt i Tabel 3. Det kan der være flere forklaringer på. En indirekte restaurering er i udgangspunkt en dyrere behandling end en direkte restaurering, og både patienter og tandlæger vil inkludere faktorer som bl.a. resttandsubstans og parodontal status i beslutningen, om tanden skal restaureres med den ene eller anden restaureringstype. Dette studie var et historisk prospektivt kohortestudie, og derfor blev der ikke trukket lod mellem koronale restaureringstyper, som man ville have gjort, hvis det havde været en randomiseret, klinisk undersøgelse.

I Cox-regressionsanalysen fandt man en øget risiko for ekstraktion af tænder med en direkte restaurering, selv efter at der blev justeret for effekten af specifikke parametre (Tabel 3). Flere systematiske reviews har ligeledes rapporteret, at evidensen tyder på en signifikant bedre overlevelse af rodfyldte tænder, når der sættes krone på efter rodbehandling (11,3033). Studierne sår dog også tvivl om den reelle kliniske effekt af den indirekte restaurering, da det ikke er muligt at adskille resultatet fra effekten af, hvilke rodfyldte tænder man vælger

at restaurere indirekte. Man kan ikke afgøre endegyldigt, om forskellen i overlevelsen skyldes de indirekte restaureringers formodede beskyttende effekt, eller om de rodfyldte tænder, der får foretaget denne behandling, overlever bedre, fordi de helt overordnet har bedre tandspecifikke og orale forhold.

Rodfyldningskvalitet

Der sås en statistisk signifikant sammenhæng mellem rodfyldningstætheden og overlevelse af rodfyldte tænder med indirekte restaureringer (Tabel 3). Det er dog vigtigt at sætte disse resultater i kontekst, da flere studier har vist, at rodfyldte tænder med en sufficient rodfyldning modtager indirekte restaureringer hyppigere end tænder, der har en insufficient rodfyldning (34,35).

Rodbehandlingerne i denne undersøgelse var foretaget af tandlægestuderende under supervision af tandlæger med speciel endodontisk interesse. Et tidligere studie har vist, at 2/3 af rodfyldninger foretaget under lignende forhold blev vurderet acceptable, og at en acceptabel rodfyldning medførte forøget overlevelse af tanden (36). I en oversigtsartikel konkluderede man, at den tekniske kvalitet af rodfyldninger foretaget af studerende var lav, men denne oversigt inkluderede dog kun studier, der rapporterede resultater af rodbehandlinger udført med håndinstrumentering (36). I den nærværende undersøgelse var alle rodbehandlinger udført med roterende nikkeltitanium (NiTi)-instrumenter og blev vurderet til at have en overvejende tilfredsstillende kvalitet. Dette stemmer overens med andre studier, der viser, at brug af roterende NiTi-instrumenter højner kvaliteten af rodfyldningen og øger både endodontisk succes og rodfyldte tænders overlevelse (37,38). Henholdsvis 89,1 % og 73,3 % af rodfyldningerne blev vurderet tilfredsstillende på røntgenbilleder i tæthed og længde (Tabel 2).

Marginal restknogle

Den marginale restknogle viste også en statistisk signifikant sammenhæng i analysen, men modsatrettet. Der sås en statistisk signifikant højere HR for rodfyldte tænder med indirekte restaureringer, når den marginale restknogle var < 60 %. Dette er dog ikke så mærkeligt, da fast protetik primært udføres på tænder med en favorabel krone-rod-ratio. Parodontalt kompromitterede tænder har dårligere prognose, når de bruges som krone- og bropiller (39). I den nærværende undersøgelse var der dog relativt få tænder med en marginal restknogle < 60 %, og konfidensintervallet var bredt (Tabel 2). Flere observationer er nødvendige for at validere dette fund.

Resttandsubstans, tandtype, PAI

De øvrige prognostiske faktorer havde ikke signifikant betydning for overlevelsen af rodfyldte tænder. En lille mængde resttandsubstans, om tanden var en molar, og om tanden havde apikal parodontitis præoperativt, viste ikke tendens til forringet overlevelse mellem restaureringsgrupperne over observationsperioden. Dette var overraskende, da andre studier har vist, at disse variable var associerede med en dårligere overlevelse af rodfyldte tænder (9,11,14,15,30).

Begrænsninger

Studiet var et historisk prospektivt kohortestudie uden randomisering til de forskellige typer af koronale restaureringer. Man kan forvente, at der er en selektion i, hvilke tænder man vælger at sætte en indirekte restaurering på, da en indirekte restaurering er væsentlig dyrere end en direkte restaurering. Man vil derfor være tilbageholdende med at sætte indirekte restaureringer på tvivlsomme tænder.

Andre begrænsninger ved nærværende undersøgelse var generalisering af restaureringstyper. Der var ikke fokus på årsager til ekstraktion, men dette kunne være relevant at undersøge i fremtidige studier. Disse bør ligeledes udformes som randomiserede, kliniske studier, der vil kunne give en mere

sikker vurdering af effekten af forskellige typer af koronal restaurering.

KONKLUSION

Studiet viste en signifikant bedre langtidsoverlevelse af rodfyldte tænder med indirekte restaureringer fremfor direkte restaureringer. En tæt rodfyldning var associeret med bedre overlevelse af indirekte restaurerede, rodfyldte tænder, mens en marginal restknogle på < 60 % var associeret med en dårligere overlevelse. Resultatet skal tages med forbehold for usikkerhed forbundet med antallet af tænder i studiepopulationen samt en sandsynlig selektion af, hvilke tænder man vælger at restaurere indirekte.

ABSTRACT (ENGLISH)

PROGNOSTIC FACTORS RELATED TO LONG-TERM SURVIVAL OF ROOT-FILLED TEETH

PURPOSE – The purpose was to investigate long-term survival of root filled teeth with focus on the influence of the coronal restoration.

MATERIAL AND METHODS – The study included patients who had root canal treatment performed in the period between 2014 to 2019. Preoperative information was retrieved from the patient record. Included patients were offered a follow-up examination of their root filled teeth in 2024-2025. Mean observation period was 8 years. Factors influencing the survival of root filled teeth, including the effect of restoration, were analyzed using Cox regression analysis.

LITTERATUR

1. Caplan DJ, Cai J, Yin G et al. Root canal filled versus non-root canal filled teeth: a retrospective comparison of survival times. J Public Health Dent 2005;65:90-6.

2. Kirkevang LL, Vaeth M, Wenzel A. Ten-year follow-up of root filled teeth: a radio-graphic study of a Danish population. Int Endod J 2014;47:980-8.

3. Razdan A, Schropp L, Kirkevang LL et al. Root filled teeth in two parallel Danish co-horts: A repeated longitudinal cohort study. Int Endod J 2023;56:558-72.

4. Bjørndal L, Kirkevang LL, Whitworth J, eds. Textbook of endodontology, 3rd ed. Hoboken, NJ: Wiley-Blackwell, 2018;16:292-8.

5. Ørstavik D. Essential Endodontology. Prevention and treatment of apical periodontitis, 3rd ed. Oxford, UK: Wiley-Blackwell, 2019.

6. Duncan HF, Kirkevang LL, Peters OA et al. Treatment of pulpal and apical disease: The European Society of Endodontology (ESE) S3-level clinical practice guideline. Int Endod J 2023;56 (Supp 3):238-95.

7. Dugas NN, Lawrence HP, Friedman S et al. Quality of life and satisfaction outcomes of endodontic treatment. J Endod 2002;28:81927.

8. Kirkevang LL, Ørstavik D, Bahrami G et al. Prediction of periapical status and tooth extraction. Int Endod J 2017;50:5-14.

RESULTS – A total of 119 patients with 165 root filled teeth participated, 73 had received an indirect restoration, and 92 had received a direct restoration. Out of the 165 teeth, 55 had been extracted. There was a statistically significantly better survival of root filled teeth with an indirect restoration compared to a direct restoration (HR: 0.44; p = 0.02; CI: 0.22-0.87).

A dense root filling was associated with better survival, and low marginal bone level was associated with worse survival. CONCLUSION – Root filled teeth restored with indirect restorations showed significantly better long-term survival compared to those with direct restorations. However, this finding should be interpreted cautiously, as there may be a selection bias in choosing the restoration type.

9. EUROPEAN SOCIETY OF ENDODONTOLOGY. European Society of Endodontology position statement: The restoration of root filled teeth. Int Endod J 2021;54:1974-81.

10. Kirkevang LL, Hörsted-Bindslev P, Vaeth et al. Risk factors for developing apical periodontitis in a general population. Int Endod J 2007;40:290-9.

11. Fransson H, Dawson V. Tooth survival after endodontic treatment. Int Endod J 2023;56 (Supp 2):140-53.

12. Ng YL, Mann V, S Rahbaran et al. Outcome of primary root canal treatment: systematic review of the literature – Part 2. Influence of clinical factors. Int Endod J 2008;41:6-31.

13. DL Borén, Jonasson P, Kvist T. Long-term survival of endodontically treated teeth at a public dental specialist clinic. J Endod 2015;41:176-81.

14. Dammaschke T, Nykiel K, Schäfer E et al. Influence of coronal restorations on the fracture resistance of root canal-treated premolar and molar teeth: a retrospective study. Aust Endod J 2013;39:4856.

15. Suksaphar W, Banomyong D, Ngoenwiwatkul Y et al. Survival rates from fracture of endodontically treated premolars restored with full-coverage crowns or direct resin composite restorations: a retrospective study. J Endod 2018;44:233-8.

16. Dawson VS, Fransson H, Wolf E. Coronal restoration of the root filled tooth – a qualitative analysis of the dentists’ decision-making process. Int Endod J 2021;54:490500.

17. Ørstavik D, Kerekes K, Eriksen HM. The periapical index: a scoring system for radio-graphic assessment of apical periodontitis. Endod Dent Traumatol 1986;2:20-34.

18. Hickel R, Mesinger S, Opdam N et al. Revised FDI criteria for evaluating direct and indirect dental restorations-recommendations for it’s clinical use, interpretation, and reporting. Clin Oral Investig 2023;27:2573-92.

19. Aquilino SA, Caplan DJ. Relationship between crown placement and the survival of endodontically treated teeth. J Prosthet Dent 2002;87:256-63.

20. Pratt I, Aminoshariae A, Mickel A et al. Eight-year retrospective study of the critical time lapse between root canal completion and crown placement: It’s influence on the survival of endodontically treated teeth. J Endod 2016;42:1598-1603.

21. Stenhagen S, Skeie H, Bårdsen A et al. Influence of the coronal restoration on the outcome of endodontically treated teeth. Acta Odontol Scand 2020;78:81-6.

22. Bijelic-Donova J, Myyryläinen T, Karsila V et al. Direct short-fiber reinforced compo-site resin restorations and glass-ceramic endocrowns in endodontically treated molars: a 4-year clinical study. Eur J Prosthodont Restor Dent 2022;30:284-95.

23. Ng YL, Mann V, Gulabivala K. A prospective study of the factors affecting outcomes of non-surgical root canal treatment: part 2: tooth survival. Int Endod J 2011;44:610-25.

24. Smith R, Drummond K, Lovell A et al. A comparison of radiographically determined periapical healing and tooth survival outcomes of root canal (re)treatment performed in two care pathways within the United Kingdom Armed Forces. Int Endod J 2024;57:66781.

25. Tickle M, Milsom K, Qualtrough A et al. The failure rate of NHS funded molar endo-dontic treatment delivered in general dental practice. Br Dent J 2008;204:E8; discussion 254-5.

26. Skupien JA, Opdam N, Winnen R et al. A practice-based study on the survival of restored endodontically treated teeth. J Endod 2013;39:1335-40.

27. Fransson H, Dawson VS, Frisk F. Survival of root-filled teeth in the

swedish adult population. J Endod.2016;42:216-20.

28. Prati C, Pirani C, Zamparini F. A 20-year historical prospective cohort study of root canal treatments. A Multilevel analysis. Int Endod J 2018;51:955-68.

29. Ng YL, Mann V, Gulabivala K. Tooth survival following nonsurgical root canal treatment: a systematic review of the literature. Int Endod J 2010;43:171-89.

30. Sequeira-Byron P, Fedorowicz Z, Carter B et al. Single crowns versus conventional fillings for the restoration of root-filled teeth. Cochrane Database Syst Rev 2015;2015:CD009109.

31. Shu X, Mai QQ, Blatz M et al. Direct and indirect restorations for endodontically treated teeth: a systematic review and meta-analysis. J Adhes Dent 2018;20:18394.

32. Stavropoulou AF, Koidis PT. A systematic review of single crowns on endodontically treated teeth. J Dent 2007;35:761-7.

33. Chugal NM, Clive JM, Spångberg LS. Endodontic treatment outcome: effect of the permanent restoration. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2007;104:576-82.

34. Göransson H, Lougui T, Castman L et al. Survival of root filled teeth in general dentistry in a Swedish county: a 6-year follow-up study. Acta Odontol Scand 2021;79:396401.

35. Ribeiro DM, Réus JC, Felippe WT et al. Technical quality of root canal treatment performed by undergraduate students using hand instrumentation: a meta-analysis. Int Endod J 2018;51:269-83.

36. Burke FM, Lynch CD, Ní Ríordáin et al. Technical quality of root canal fillings performed in a dental school and the associated retention of root-filled teeth: a clinical follow-up study over a 5-year period. J Oral Rehabil 2009;36:50815.

37. Pettiette MT, Delano EO, Trope M. Evaluation of success rate of endodontic treatment performed by students with stainless-steel K-files and nickel-titanium hand files. J Endod 2001;27:124-7.

38. Schäfer E, Bürklein S. Impact of nickel-titanium instrumentation of the root canal on clinical outcomes: a focused review. Odontology 2012;100:130-6.

39. Grossmann Y, Sadan A. The prosthodontic concept of crown-to-root ratio: a review of the literature. J Prosthet Dent 2005;93:559-62.

Axel, 73

Ældre

Anna, 61

Kræftbehandling

Mette, 54

Polyfarmaci

Eva, 45

Kronisk sygdom

Jane, 49

Overgangsalder

Mundtørhed er en accelerator for

caries

1 ud af 5 voksne patienter lider af mundtørhed1

Blandt ældre og dem, der tager særlige lægemidler, stiger tallet til 2 av 5 1

Mundtørhed er en accelerator for caries

Når spytproduktionen er lav, kan caries udvikles hurtigt. Mundtørhed kan føre til:

Reduceret bufferkapacitet

Mindre effektiv rengøring

Øget bakterievækst Nedsat remineralisation Øget progression af caries

Overvej at udskrive Duraphat® 5mg/g for at forebygge caries hos patienter med mundtørhed

Referencer: 1. Danish Dental Association 2018. Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta - Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/ eller tandroden). Kun til brug af personer i alderen 16 år og derover. Dosering og administration*: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes (fra gumme til tandkant) 3 gange dgl. efter hvert måltid i ca. 3 min. Må ikke synkes. Kontraindikation: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Denne tandpasta har et højt fluorindhold. Derfor bør der søges råd fra en kvalificeret sundhedspersonale, såsom tandlæge, farmaceut, tandplejer, før produktet tages i brug. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning ved beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid. Indeholder natriumbenzoat, som kan forårsage lokal irritation samt et spearmint-smagsstof med allergener (limonen, linalool, citral, geraniol og citronellol), som kan forårsage allergiske reaktioner. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre der er foretaget omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger*: Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering*: Den toksiske fluordosis er 5 mg/kg legemsvægt. Symptomer på overdosering er fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Ved indtag af en betydelig mængde skal der straks foretages maveskylning eller fremprovokeres opkastning; calcium bør indtages (store mængder mælk), patienten holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes >1,5 mg fluor dgl. over flere måneder/år, afhængig af graden af overdosering. Dette efterfølges af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (>8 mg dgl.). Pakningsstørrelser: Tube: 1 x 51 g eller 3 x 51 g. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Dentalsuspension. Indehaver af markeds føringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med* er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 15. april 2024, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Sundkrogsgade 11, 1. sal, 2100 København, tlf.: 43 20 92 00. Opdateret 3. juli 2024.

ABSTRACT

INTRODUKTION OG FORMÅL – Overvægt og fedme er forbundet med systemisk inflammation og forskellige sygdomme. Derudover synes kirurgisk morbiditet og risikoen for komplikationer at være højere hos patienter med overvægt og fedme. Indflydelsen af overvægt og fedme ved oral kirurgi er dog ukendt. Body Mass Index (BMI) er det mest anvendte værktøj til at kategorisere kroppen som undervægtig, normalvægtig, overvægtig og fed. Formålet med denne systematiske oversigtsartikel er at evaluere, om overvægt og fedme er forbundet med øget risiko for postoperative komplikationer sammenlignet med normalvægtige patienter ved fjernelse af tredjemolarer.

MATERIALE OG METODER – En litteratursøgning blev udført i MEDLINE (PubMed) og Cochrane Library kombineret med manuel søgning i relevante tidsskrifter. Inklusionskriterierne var prospektive kontrollerede studier, der undersøgte BMI og kirurgisk fjernelse af tredjemolarer. Søgningen identificerede 51 artikler, hvoraf tre studier blev inkluderet.

RESULTATER – To studier fandt ingen signifikant sammenhæng mellem BMI og postoperative komplikationer. Ét studie viste en sammenhæng mellem højere BMI og øget postoperativ smerte samt højere risiko for komplikationer.

KONKLUSION – Umiddelbart er der ikke evidens for, at et højere BMI er forbundet med øget risiko for komplikationer efter kirurgisk fjernelse af tredjemolarer. Konklusionerne bør dog tolkes med forsigtighed pga. lille population samt forskelle i undersøgelsesmetoder og udfald. Yderligere veldesignede studier med større populationer og ensartede metoder er nødvendige, før endelige konklusioner kan drages.

EMNEORD Body mass index | obesity | pain | postoperative complications | third molar

Body Mass Index og risiko for postoperative gener og komplikationer efter fjernelse af tredjemolar

ANASTHASIE NDAYE MITANGU, tandlæge, Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

SIMON STORGÅRD JENSEN, professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

MARIE KJÆRGAARD LARSEN, adjunkt, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 12. november 2025 Tandlægebladet 2026;130:262-8

OKorrespondanceansvarlig sidsteforfatter:

MARIE KJÆRGAARD LARSEN marie.kjaergaard@sund.ku.dk

VERVÆGT OG FEDME er tilstande karakteriseret ved en større ophobning af kropsfedt, hvilket kan føre til øget risiko for helbredskomplikationer (1). Body Mass Index (BMI) er det mest anvendte indeks til at skelne mellem undervægt, normalvægt, overvægt og fedme. BMI beregnes ved at dividere en persons vægt (kg) med kropshøjden i meter i anden (m²). Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer overvægt som et BMI over 25,0 og fedme som et BMI lig med eller over 30,0 hos voksne (2). Selvom BMI er et nyttigt screeningsværktøj, tager det ikke højde for faktorer som muskelmasse og kropssammensætning (3). Overvægt og fedme synes at være multifaktoriel og afhængig af kost, fysisk inaktivitet, genetik, miljømæssige og psykologiske faktorer, medicinske tilstande og medicin (4). Overvægt og fedme er væsentlige risikofaktorer for udvikling af en række kroniske sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, visse kræftformer (fx i bryst og tyktarm) samt respiratoriske og muskulære lidelser (5). Derudover kan øget visceralt fedtvæv medføre forøget sekretion af proin-

flammatoriske cytokiner og ændret immunrespons (1). Ligeledes viser et studie, at der er en positiv sammenhæng mellem forhøjet BMI og systemisk kronisk inflammation (6).

Overvægt og fedme er også betydelige risikofaktorer, der kan påvirke resultatet af kirurgiske procedurer generelt samt risikoen for komplikationer og bivirkninger (7). Litteraturen om overvægt og fedmes indflydelse på oralkirurgiske procedurer er imidlertid på nuværende tidspunkt begrænset.

Kirurgisk fjernelse af tredjemolar er den hyppigst udførte procedure inden for oral kirurgi. Proceduren er forbundet med postoperativ smerte, hævelse og nedsat gabeevne (8). Derudover kan den være forbundet med komplikationer såsom infektion, blødning, nerveskade, forsinket heling, mandibelfraktur, skade på nabotand og bløddelsskade (8). Køn, alder, rygevaner, medicinsk status, angst, operationstidspunkt og kirurgisk erfaring er kendte faktorer, der påvirker risikoen og graden

Udvælgelse af artikler

Identification

Titler identificeret ved databasesøgning: MEDLINE (PubMed) og Cochrane (n = 116)

Screening

Eligibility

Included

af postoperative gener og komplikationer (9,10). Et forhøjet BMI kan dog også tænkes at have indflydelse på risikoen og graden af postoperative gener (herunder smerte, hævelse og nedsat gabeevne) og komplikationer efter fjernelse af tredjemolar. Forståelse af, om overvægt og fedme påvirker postoperativ morbiditet og risikoen for komplikationer efter fjernelse af tredjemolar, kan formodentlig være med til at forbedre patientbehandlingen.

Formålet med denne systematiske oversigtsartikel er at undersøge, om overvægt og fedme er forbundet med en øget risiko for postoperative gener og komplikationer sammenlignet med normalvægtige patienter ved kirurgisk fjernelse af tredjemolarer. Hypotesen var, at patienter med overvægt og fedme havde en øget risiko for postoperative gener og komplikationer sammenlignet med normalvægtige patienter efter kirurgisk fjernelse af tredjemolarer.

Yderligere titler identificeret via andre kilder: manuel søgning (n = 8)

Titler efter fjernelse af dubletter (n = 51)

Titler screenet (n = 14)

Fuldtekstartikler vurderet for relevans (n = 12)

Titler ekskluderet (n = 2)

Fuldtekstartikler ekskluderet (n = 9)

• Opfylder ikke inklusionkriterier (n = 7)

• Evaluerer intraoperative komplikationer (n = 2)

Studier inkluderet i kvalitativ syntese (n = 3)

MATERIALE OG METODER

Denne systematiske oversigtsartikel blev udført i overensstemmelse med PRISMA-retningslinjerne (Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analyses) for rapportering af systematiske oversigtsartikler (Fig. 1) (10). Protokollen blev registreret i det internationale register for systematiske oversigtsartikler (PROSPERO) med registreringsnummer CRD42024601321. Det fokuserede spørgsmål blev udviklet i henhold til PICOmodellen (Patient, Intervention, Comparison, Outcome) (Tabel 1). Fokusspørgsmål var: Har patienter med overvægt og fedme en øget risiko for postoperative gener og komplikationer sammenlignet med normalvægtige patienter efter kirurgisk fjernelse af tredjemolarer?

Databaserne MEDLINE (PubMed) og Cochrane Library blev anvendt til at identificere relevante studier, suppleret med en manuel søgning i relevante tidsskrifter samt i referencelister fra identificerede studier.

Søgestrategi

Søgestrategien anvendte en kombination af MeSH-termer (Medical Subject Headings) og fritekstsøgning. Søgningen blev gennemført den 31. oktober 2024 af én reviewer (ANM). Følgende søgestrategi blev anvendt:

”Body Mass Index” AND ”Third Molar” OR ”Third Molars”.

Inklusionskriterier og dataudtræk blev udviklet i henhold til PICOS-retningslinjerne (Tabel 1).

Inklusionskriterier:

• Prospektive studier

• Studier på mennesker

• Studier på engelsk

• Studier, som undersøger sammenhængen mellem BMI og postoperative gener og komplikationer efter fjernelse af tredjemolarer

Eksklusionskriterier:

• Studier med utilstrækkelig beskrivelse af procedure og opfølgning

PICOS guidelines

Komponent

Beskrivelse

Patientpopulation (P) Patienter > 18 år med indikation for fjernelse af tredjemolarer

Intervention (I) Fjernelse af tredjemolarer

Comparison (C) Normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige personer

Outcomes (O) Postoperative smerter, hævelse, nedsat gabeevne, komplikationer

Study design (S) Kontrollerede studier

Tabel 1. Viser søgekomponenterne: patientpopulation, intervention, sammenligning og behandlingsresultat samt fokusspørgsmål, som blev udviklet i henhold til PICO-modellen.

Table 1. Show search the components: patientpopulation, intervention, comparison, and outcome as well as the focus question developed according to the PICO model.

PRISMA-flowdiagrammet giver et overblik over udvælgelsesprocessen (Fig. 1) (10). Titler og abstracts på de identificerede artikler blev først screenet. Såfremt abstract manglede eller abstract var relevant, blev artiklen gennemlæst. Data blev udtrukket af én reviewer (ANM). Følgende data blev indsamlet: forfattere, udgivelsesår, studietype, antal patienter, kønsfordeling, gennemsnitsalder, BMI-grupper, smerte, hævelse, maksimal gabeevne og komplikationer/bivirkninger. Alle typer af komplikationer, som studierne registrerede, blev udtrukket. Kvalitetsvurderingen af de inkluderede studier blev udført af to reviewere (ANM og MKL), Newcastle-Ottawa-skemaet til kohortestudier blev anvendt til vurdering af risiko for bias (11). Tre kriterier (udvælgelse, sammenlignelighed og behandlingsresultater) med underpunkter blev brugt til at klassificere biasrisikoen for hvert studie. Studierne kunne opnå ni stjerner. Hvis det ikke var muligt at vurdere et kriterie, blev det vurderet ved -. De ikkerandomiserede studier blev kategoriseret som: lav kvalitet (0-3 stjerner), moderat kvalitet (4-6 stjerner) og høj kvalitet (7-9 stjerner) (12). Hvis der var uoverensstemmelse i vurderingen mellem reviewere, blev en tredje reviewer adspurgt (SSJ). Metaanalyse blev ikke udført pga. forskellige studiedesign og rapportering af resultater.

RESULTATER

I alt blev 51 titler identificeret, og 14 abstracts blev gennemgået (13-26). Fuldtekstanalyse blev udført på 12 artikler (13-20,2326), og tre studier opfyldte inklusionskriterierne. Den manuelle søgning resulterede ikke i yderligere relevante studier. De inkluderede artikler var publiceret i perioden 2009 til 2022 (se Fig. 1). Syv studier (15,18-20,24-26) blev ekskluderet, da de ikke opfyldte inklusionskriterierne (Tabel 1), og to studier blev ekskluderet, da de udelukkende vurderede intraoperative komplikationer (20,26).

Studiekarakteristika

• Ét prospektivt studie inkluderede 1.205 patienter og undersøgte sammenhængen mellem BMI og risikoen for postoperative komplikationer efter dentoalveolær kirurgi (13). Patienterne blev opdelt i fire grupper efter BMI: undervægt, normalvægt, overvægt og fedme. Komplikationer omfattede infektion, forsinket knogleheling, nerveskade, knoglesekvester, alveolitis sicca dolorosa, dehiscens, oro-antral fistel, forstoppelse, kvalme, bløddelsdefekter og forværring af kæbeledsdysfunktion. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel i smerte eller komplikationer mellem BMI-grupperne (Tabel 2).

• Ét prospektivt studie inkluderede 108 patienter og havde til formål at evaluere effekten af BMI på smerte syv dage efter kirurgisk fjernelse af tredjemolarer (16). Smerte blev vurderet med en visuel analog skala. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel i smerte mellem grupperne (normalvægt, overvægt og fedme) efter syv dage (Tabel 2).

• Ét prospektivt studie med 84 patienter vurderede indflydelsen af BMI på postoperativ smerte, hævelse og nedsat gabeevne efter kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar (14). Smerte blev vurderet med en visuel analog skala, hævelse

med en firetrins skala (0 = ingen hævelse, 3 = svær hævelse), og gabeevne blev målt som afstanden mellem fortænderne. BMI blev opdelt i fire grupper. Der blev fundet en signifikant forskel i smerte mellem normalvægtige og overvægtige patienter inden for de første 24 timer (P = 0,01) (Tabel 2).

Kvalitetsvurdering af studier

Newcastle-Ottawa-skemaet blev anvendt til vurdering af bias. Alle inkluderede studier blev vurderet som værende af høj kvalitet (Tabel 3). To studier opnåede otte stjerner (lav risiko for bias) (13) (14), og ét studie opnåede syv stjerner (16).

DISKUSSION

Overordnet viser resultaterne af denne systematiske oversigtsartikel, at der ikke er evidens for, at overvægt og fedme øger risikoen for intra- og postoperative komplikationer ved kirurgisk fjernelse af tredjemolarer.

klinisk relevans

Viden om forventede kirurgiske udfordringer hos overvægtige og svært overvægtige patienter kan forbedre kirurgiske resultater og reducere risikoen for komplikationer og forlænget helingstid. Den globale forekomst af overvægt og fedme er steget markant i de seneste årtier, og tandlæger samt kæbekirurger behandler derfor ofte disse patienter. Risikoen for komplikationer og forlænget helingstid ved oral kirurgi hos patienter med højt BMI synes dog stadig ukendt.

Andre studier har også vist, at overvægt og fedme er betydelige risikofaktorer for komplikationer både under og efter kirurgi (26,27). Årsagen skal formodentlig findes i de fysiologiske ændringer, som er forbundet med fedme, herunder overskydende fedtvæv, ændret stofskifte og tilstedeværelsen af komorbiditeter som diabetes og hjerte-kar-sygdomme (1). Derudover er der øget risiko for infektioner på operationsstedet hos overvægtige og

Studiekarakteristika

Studie Udgivelsesår Studiedesign Patienter BMI-grupper Opfølgning Smerte

Waisath et al. (13) 2009 Prospektivt, kontrolleret studie

Matijevic et al. (16)

Prospektivt, kontrolleret studie

- 18 til 52 Undervægtige, normalvægtige, overvægtige, svært overvægtige

21 til 43 Normalvægtige, overvægtige, svært overvægtige

Coga et al. (14) 2022 Prospektivt, kontrolleret studie 84 45 M/3 9 K 20 til 30 Undervægtige, normalvægtige, overvægtige, svært overvægtige 3 dage 24 timer (P = 0.01) *

*Undervægtige og normalvægtige >< overvægtige og svært overvægtige

** Komplikationer omfattede infektion, forsinket knogleheling, nerveskade, knoglesekvester, alveolitis sicca dolorosa, dehiscens, oro-antral fistel, forstoppelse, kvalme, bløddelsdefekter og forværring af kæbeledsdysfunktion.

- = ikke oplyst; M = mand; K = kvinde; NS, ikke-signifikant.

Tabel 2. Oversigt over de inkluderede studier, herunder forsøgspersoner og resultater.

Table 2. Overview over the included studies regarding participants and results.

Kvalitetsvurdering

Waisath et al. (13)

Coga et al. (14)

Matijevic et al. (16)

betyder, at kriteriet ikke er opfyldt.

Tabel 3. Kvalitetsvurdering af inkluderede studier ved hjælp af Newcastle-Ottawa Scale for kohortestudier.

Table 3. Quality assessment of the included studies using Newcastle-Ottawa scale for cohort studies.

svært overvægtige patienter, da det overskydende fedtvæv reducerer blodgennemstrømningen (28). Den dårlige vaskularisering af fedtvæv og den højere spænding i operationssåret kan ligeledes føre til sårdehiscens, seromer og hæmatomer, hvilket yderligere kan øge infektionsrisikoen og forlænge helingstiden (28).

To andre studier vurderede intraoperative udfordringer ved forskellige vægtkategorier og viste, at overvægtige patienter havde en signifikant højere forekomst af gener under fjernelse af tredjemolarer sammenlignet med normalvægtige patienter (20,26). Disse udfordringer kan bl.a. skyldes vanskeligere adgang til operationsfeltet.

Tre studier vurderede postoperative gener, som sandsynligvis er relateret til fysiologiske og metaboliske forhold (29). Ét studie viste, at patienter med overvægt og fedme oplevede signifikant mere postoperativ smerte end normalvægtige patienter (14). Dog fandt to studier ingen signifikant forskel i smerte mellem normalvægtige og overvægtige/svært overvægtige patienter (13,16).

De inkluderede studier beskrev ikke en øget forekomst af postoperative komplikationer hos overvægtige og svært overvægtige patienter sammenlignet med normalvægtige. Dog kan ændret stofskifte påvirke risikoen og sandsynligheden for komplikationer.

Ét studie har vist, at patienter med overvægt og fedme har forhøjede niveauer af C-reaktivt protein (CRP) sammenlignet med normalvægtige patienter (15). Forhøjet CRP er en indikator for infektion/inflammation i kroppen. Fundene indikerede også, at højere BMI var forbundet med højere præoperative VAS-smerteværdier og en forhøjet inflammatorisk tilstand baseret på CRP (15).

Denne oversigtsartikel har flere begrænsninger, herunder variationer i studiedesign, størrelse på populationen og patientkarakteristika, hvilket komplicerer direkte sammenligning mellem

studier. Desuden gør manglen på standardiserede definitioner af gener og komplikationer samt forskellige opfølgningsperioder det vanskeligt at drage konklusioner (Tabel 2). Ligeledes varierer studierne i forhold til fjernelse af tredjemolarer, hvor det ene studie inkluderer patienter med dentoalveolær kirurgi (13), mens et andet studie kun inkluderer patienter med fjernelse af mandiblens tredjemolarer (14). Formodentlig vil smerteintensiteten være anderledes afhængigt af operationstypen og kan have påvirket udfaldet, hvorfor der bør tages forbehold for dette. Fremtidige studier bør undersøge dette ved at dokumentere større populationer og mere ensartede metoder. Ligeledes mangler der også studier, som undersøger de underliggende biologiske mekanismer, der kan forbinde fedme med højere komplikationsrater herunder inflammation og immunresponsets indvirkning på sårhelingen.

KONKLUSION

Kun tre studier kunne inkluderes i denne systematiske oversigtsartikel, hvilket afslørede betydelig heterogenitet i population, studiedesign og behandlingsresultater. Umiddelbart er der ikke evidens for en øget risiko for postoperativ smerte samt flere bivirkninger hos overvægtige og svært overvægtige patienter sammenlignet med normalvægtige patienter. Et studie viste dog en forøget forekomst af postoperative smerter.

Den globale stigning i forekomsten af overvægt og fedme understreger vigtigheden af, at tandlæger og kirurger er opmærksomme på risikoen for gener og komplikationer i forbindelse med oral kirurgi for at minimere disse.

Der er dog behov for yderligere veldesignede studier med større populationer og standardiserede målemetoder, før der kan drages endelige konklusioner om BMI’s indflydelse på postoperative gener og komplikationer.

ABSTRACT (ENGLISH)

BODY MASS INDEX AND RISK OF POSTOPERATIVE DISORDERS AND COMPLICATIONS AFTER THIRD MOLAR REMOVAL

INTRODUCTION AND OBJECTIVES – Overweight and obesity is associated with systemic inflammation and various diseases. In addition, surgical morbidity and the risk for complications seems higher in patients with overweight and obesity. The influence of overweight and obesity in oral surgery seems unknown. The body mass index is the most frequently used tool to categorize the body into underweight, normal weight, overweight, and obesity. The objective of this systematic literature review is to evaluate if overweight and obesity is associated with an increased risk for postoperative morbidity and complications compared to normal weight patients in third molars surgery.

MATERIAL AND METHODS – A literature search was conducted using MEDLINE (PubMed) and the Cochrane Library in com-

bination with a hand search of relevant journals. Inclusion criteria were prospective controlled studies examining body mass index and surgical removal of third molars. The search identified 51 articles, whereas three studies were included.

RESULTS – Two studies found no significant correlation between body mass index and postoperative morbidity. One study showed an association between higher body mass index and increased postoperative pain, and higher risk of complications.

CONCLUSIONS – At present, there is no evidence that a higher BMI is associated with an increased risk of complications following surgical removal of third molars. However, conclusions should be interpreted with cautions due to the included studies with small sample sizes, description of method, and different outcome measures. Further well-designed studies with larger sample sizes are needed.

LITTERATUR

1. Ellulu MS, Patimah I, Khaza’ai H et al. Obesity and inflammation: the linking mechanism and the complications. Arch Med Sci 2017;13:851-63.

2. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Obesity and overweight. (Set 2025 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.who.int/ news-room/fact-sheets/detail/ obesity-and-overweight

3. NATIONAL HEALTH SERVICE. Body mass index (BMI). NHS inform 2024 (Set 2025 november). Tilgængelig fra: URL: https:// www.nhsinform.scot/healthyliving/weight-loss/understandinghealthy-weight/how-do-i-measuremy-body-mass-index-bmi

4. NATIONAL HEARTH, LUNG, AND BLOOD INSTITUTE. Overweight and obesity – What are overweight and obesity? NHLBI, NIH 2022 (Set 2025 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.nhlbi.nih.gov/ health/overweight-and-obesity

5. NATIONAL INSTITUTE OF DIABETES AND DIGESTIVE AND KIDNEY DISEASES. Health risks of overweight & obesity. NIDDK 2023. (Set 2025 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.niddk.nih. gov/health-information/weightmanagement/adult-overweightobesity/health-risks

6. Liqiang S, Fang-Hui L, Minghui Q et al. Threshold effect and sex characteristics of the relationship between chronic inflammation and BMI. BMC Endocr Disord 2023;23:175.

7. Al-Mulhim AS, Al-Hussaini HA, Al-Jalal BA et al. Obesity disease and surgery. Int J Chronic Dis 2014;2014:652341.

8. Sayed N, Bakathir A, Pasha M et al. Complications of third molar

extraction. Sultan Qaboos Univ Med J 2019;19:e230-5.

9. Bouloux GF, Steed MB, Perciaccante VJ. Complications of third molar surgery. Oral Maxillofac Surg Clin North Am 2007;19:11728, vii.

10. Moher D, Liberati A, Tetzlaff J et al. Preferred reporting items for systematic reviews and metaanalyses: the PRISMA statement. PLoS Med. 2009;6 e1000097.

11. Wells GA, Shea B, O’Connell D et al. Ottawa Hospital Research Institute 2021. (Set 2025 november). Tilgængelig fra: URL: https:// www.ohri.ca/programs/clinical_ epidemiology/oxford.asp

12. Gierisch JM, Beadles C, Shapiro A et al. Newcastle-Ottawa scale coding manual for cohort studies. In: Health disparities in quality indicators of healthcare among adults with mental illness. Department of Veterans Affairs (US) 2014. (Set 2025 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.ncbi.nlm.nih. gov/books/NBK299087/

13. Waisath TC, Marciani RD, Waisath FD et al. Body mass index and the risk of postoperative complications with dentoalveolar surgery: a prospective study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2009;108:169-73.

14. Coga M, Jerkovic D, Gavic L et al. Correlation between body mass index and the occurrence of postoperative complications after surgical removal of the lower third molar. Acta Stomatol Croats 2022;56:12-21.

15. Lee E, Jee YJ, Jung J et al. Extraction of mandibular third molars: relationship of preoperative anxiety with body mass index, serum high-sensitivity C-reactive

protein levels, and visual analog scale scores and predictors of postoperative complications. J Korean Assoc Oral Maxillofac Surg 2023;49:252-61.

16. Matijević M, Uzarević Z, Gvozdić V et al. Does body mass index and position of impacted lower third molar affect the postoperative pain intensity? Coll Antropol 2012;36:1279-85.

17. de Santana-Santos T, de SouzaSantos AAS, Martins-Filho PRS et al. Prediction of postoperative facial swelling, pain and trismus following third molar surgery based on preoperative variables. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2013;18:e65-70.

18. Pérez-González JM, EsparzaVillalpando V, Martínez-Rider R et al. Clinical and radiographic characteristics as predictive factors of swelling and trismus after mandibular third molar surgery: a longitudinal approach. Pain Res Manag 2018;7938492.

19. Gbotolorun OM, Arotiba GT, Ladeinde AL. Assessment of factors associated with surgical difficulty in impacted mandibular third molar extraction. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:1977-83.

20. de Carvalho RWF, do Egito Vasconcelos BC. Is overweight a risk factor for adverse events during removal of impacted lower third molars? Sci World J 2014; 589856.

21. Al Harbi MJ, Alomaym MAA, Aldohan MFM et al. Necessity of antibiotics to reduce inflammatory complications after third molar extractions: a prospective study. J Pharm Bioallied Sci 2019;11:S137.

22. Weckwerth GM, Dionísio TJ, Costa YM et al. Multifocal analy-

sis of acute pain after third Molar removal. Front Pharmacol 2021;12:643874.

23. Adetayo AM, Adetayo MO, Somoye MS et al. Comparison of operative “difficulty” with post-operative sequelae in lower third molar surgery. Ann Health Res 2019;5:7384.

24. AlHammad ZA, Alomar AF, Alshammeri TA et al. Maximum mouth opening and its correlation with gender, age, height, weight, body mass index, and temporomandibular joint disorders in a Saudi population. Cranio 2021;39:303-9.

25. Goel MR, Shringarpure MD, Shewale VV et al. Evaluation of demographic and radiological risk factors for assessment of difficulty in surgical removal of impacted mandibular third molar – a prospective study. Int J Med Surg Sci 2019;6:10-3.

26. de Carvalho RWF, do Egito Vasconcelos BC. High weight standard and removal of third molars: a prospective randomized study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2015;120:554-61.

27. Thelwall S, Harrington P, Sheridan E et al. Impact of obesity on the risk of wound infection following surgery: results from a nationwide prospective multicentre cohort study in England. Clin Microbiol Infect 2015;21:1008.e1-8.

28. Cotterell A, Griffin M, Downer MA et al. Understanding wound healing in obesity. World J Exp Med 2024;14:86898.

29. Kawai T, Autieri MV, Scalia R. Adipose tissue inflammation and metabolic dysfunction in obesity. Am J PhysiolCell Physiol 2021;320:C375-91.

Bilag

Søgestrategi i PubMed og Cochrane Library.

number

9 ((body mass index) AND (third molars)) OR (third molars)

8 ((body mass index) AND (wisdomteeth)) AND (third molars) –Spellcheck off

7 ((body mass index) AND (wisdom teeth)) AND (third molars)

3 (body mass index) AND (third molars)

((”body mass index”[MeSH Terms] OR (”body”[All Fields] AND ”mass”[All Fields] AND ”index”[All Fields]) OR ”body mass index” [All Fields]) AND (”molar, third”[MeSH Terms] OR (”molar”[All Fields] AND ”third”[All Fields]) OR ”third molar”[All Fields] OR (”third”[All Fields] AND ”molars”[All Fields]) OR ”third molars” [All Fields])) OR (”molar, third”[MeSH Terms] OR (”molar”[All Fields] AND ”third”[All Fields]) OR ”third molar”[All Fields] OR (”third”[All Fields] AND ”molars”[All Fields]) OR ”third molars”[All Fields])

(”body mass index”[MeSH Terms] OR (”body”[All Fields] AND ”mass”[All Fields] AND ”index”[All Fields]) OR ”body mass index”[All Fields]) AND ”wisdomteeth”[All Fields] AND (”molar, third”[MeSH Terms] OR (”molar”[All Fields] AND ”third”[All Fields]) OR ”third molar”[All Fields] OR (”third”[All Fields] AND ”molars”[All Fields]) OR ”third molars”[All Fields])

(”body mass index”[MeSH Terms] OR (”body”[All Fields] AND ”mass”[All Fields] AND ”index”[All Fields]) OR ”body mass index” [All Fields]) AND (”molar, third”[MeSH Terms] OR (”molar”[All Fields] AND ”third”[All Fields]) OR ”third molar”[All Fields] OR (”wisdom” [All Fields] AND ”teeth”[All Fields]) OR ”wisdom teeth”[All Fields]) AND (”molar, third”[MeSH Terms] OR (”molar”[All Fields] AND ”third”[All Fields]) OR ”third molar”[All Fields] OR (”third”[All Fields] AND ”molars”[All Fields]) OR ”third molars”[All Fields])

(”body mass index”[MeSH Terms] OR (”body”[All Fields] AND ”mass”[All Fields] AND ”index”[All Fields]) OR ”body mass index” [All Fields]) AND (”molar, third”[MeSH Terms] OR (”molar”[All Fields] AND ”third”[All Fields]) OR ”third molar”[All Fields] OR (”third” [All Fields] AND ”molars”[All Fields]) OR ”third molars”[All Fields])

39 06:58:46

46 06:57:41

6 ((body mass index) AND (wisdom teeth)) AND ((body mass index) AND (third molars))

5 (body mass index) AND (wisdomteeth)Spellcheck off

(”body mass index”[MeSH Terms] OR (”body”[All Fields] AND ”mass”[All Fields] AND ”index”[All Fields]) OR ”body mass index”[All Fields]) AND (”molar, third”[MeSH Terms] OR (”molar”[All Fields] AND ”third”[All Fields]) OR ”third molar” [All Fields] OR (”wisdom”[All Fields] AND ”teeth”[All Fields]) OR ”wisdom teeth”[All Fields]) AND ((”body mass index”[MeSH Terms] OR (”body”[All Fields] AND ”mass”[All Fields] AND ”index”[All Fields]) OR ”body mass index”[All Fields]) AND (”molar, third”[MeSH Terms] OR (”molar”[All Fields] AND ”third”[All Fields]) OR ”third molar”[All Fields] OR (”third”[All Fields] AND ”molars” [All Fields]) OR ”third molars”[All Fields])) 39 06:53:42

(”body mass index”[MeSH Terms] OR (”body”[All Fields] AND ”mass”[All Fields] AND ”index”[All Fields]) OR ”body mass index”[All Fields]) AND ”wisdomteeth”[All Fields]

0 06:52:55

4 (Body mass index) AND (wisdom teeth) (”body mass index”[MeSH Terms] OR (”body”[All Fields] AND ”mass”[All Fields] AND ”index”[All Fields]) OR ”body mass index”[All Fields]) AND (”molar, third”[MeSH Terms] OR (”molar”[All Fields] AND ”third”[All Fields]) OR ”third molar” [All Fields] OR (”wisdom”[All Fields] AND ”teeth”[All Fields]) OR ”wisdom teeth”[All Fields]) 39 06:52:55

2 (”Body Mass Index”[Mesh]) AND ”Molar, Third”[Mesh] Most Recent ”Body Mass Index”[MeSH Terms] AND ”molar, third”[MeSH Terms] 9 06:51:33

1 ”Body Mass Index”[Mesh] Most Recent ”Body Mass Index”[MeSH Terms]

06:51:02

TANDKLINIKKER

Kvalitet i behandlingen, frihed i klinikken, styrke i fællesskabet

OVERVEJER DU FREMTIDEN FOR DIN KLINIK?

Bliv en del af et stærkt klinikfællesskab med fokus på kvalitet, klinisk frihed og langsigtet samarbejde.

Implantatklinikken København og SMILEDESIGNS er nu en del af OC Tandklinikker – og markerer de første klinikker i fællesskabet.

Claus Rislin, Lucas Kromann, Hasse Rønager

Lucas Kromann Lucas.kromann@octandklinikker.dk

25 25 93 51

www.octandklinikker.dk

ABSTRACT

INTRODUKTION OG FORMÅL – Parodontitis og aldersrelateret maculadegeneration (AMD) er begge udbredte og alvorlige sygdomme med inflammationsbiologiske fællestræk. AMD er en nethindesygdom, hvor der akkumuleres affaldsstoffer i macula, som fører til synstab. Det er den mest udbredte årsag til blindhed i vestlige lande. Ved begge tilstande ses forhøjede niveauer af systemiske inflammatoriske markører. Formålet med denne systematiske oversigtsartikel og metaanalyse var at undersøge et potentielt overlap i forekomsten af parodontitis og AMD.

MATERIALE OG METODER – Der blev gennemført en systematisk søgning i 11 videnskabelige databaser efter studier, der undersøgte sammenhængen mellem diagnosticeret parodontitis og prævalent eller incident AMD. Studievalg, dataekstraktion og biasevaluering blev udført i henhold til PRISMAretningslinjerne.

RESULTATER – Syv studier med i alt 149.217 personer blev inkluderet. Studierne varierede i design, diagnosticering og definitioner af både parodontitis og AMD. Metaanalysen viste en signifikant association mellem parodontitis og AMD (odds ratio 1,42; 95 % CI: 1,12-1,78; P = 0,003).

KONKLUSION – Parodontitis er associeret med AMD. Denne sammenhæng er vigtig at kende, da parodontitis kan forebygges og behandles, i modsætning til de ikkemodificérbare faktorer til AMD, såsom genetisk disposition og alder. Et øget fokus på tandsundheden hos patienter i risikogruppen for at udvikle AMD kan potentielt forebygge og bremse udviklingen af både tandtab og blindhed.

EMNEORD Periodontitis | age-related macular degeneration | inflammation | association | meta-analysis

Parodontitis og aldersrelateret maculadegeneration –systematisk oversigtsartikel og metaanalyse

SOPHIE BOBERG-ANS, tandlæge, Nord Specialtandlæger, Kongens Lyngby, og Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og Klinisk Institut, Syddansk Universitet

FREDERIKKE ARNOLD-VANGSTED, tandlæge, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

ANNA BONDE SCHEEL-BECH, hoveduddannelseslæge, Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet

LARS CHRISTIAN BOBERG-ANS, hoveduddannelseslæge, Oftalmologisk Afdeling, Region Syddanmark og Øyeavdelingen, Innlandet Hospital Trust, Norge

ANDREAS ARNOLD-VANGSTED, hoveduddannelseslæge, Afdeling for Øjensygdomme, Region Syddanmark, Oftalmologisk Afdeling, Region Syddanmark

CHRISTIAN JAKOBSEN, cheftandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital

KASPER STOKBRO, forskningsansvarlig overtandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, klinisk lektor, Afdelingen for Kæbekirurgi, Odense Universitetshospital, og Institut for Klinisk Forskning, Syddansk Universitet

YOUSIF SUBHI, speciallæge i oftalmologi, klinisk lektor, ph.d., Institut for Klinisk Forskning, Syddansk Universitet, Oftalmologisk afdeling, Rigshospitalet, og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

Artiklen er oprindeligt publiceret i J Pers Med 2025;15:145. Tandlægebladet 2026;130:270-6

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter:

SOPHIE BOBERG-ANS sophie.boberg-ans@rsyd.dk

PARODONTITIS er en kronisk inflammatorisk sygdom, som medfører tab af alveolær knogle og i sidste ende tandtab (1). Flere studier har vist, at parodontitis er forbundet med systemisk lav grad af inflammation, hvor proinflammatoriske mediatorer, såsom interleukin-1, interleukin-6 og tumor-nekrose-faktoralfa, frigives til kredsløbet og medfører forhøjede niveauer af C-reaktivt protein (1-8). Denne type inflammation er associeret til en række systemiske sygdomme, herunder metaboliske sygdomme (fx diabetes mellitus) og kardiovaskulære sygdomme (fx aneurismer, forhøjet blodtryk o.l.) (3).

Aldersrelateret maculadegeneration (AMD) er den hyppigste årsag til irreversibelt synstab blandt ældre i den vestlige verden (9). Tilstanden inddeles i en tør og våd form, og oftest udvikler den tørre form sig til den våde. Den tørre type skyldes gradvis celletab i macula grundet ophobning af lipoproteiner, mens den våde type opstår ved utætte blodkar, som danner væske under nethinden (10,11). Symptomerne viser sig som synsnedsættelse og billedforvrængning. Sygdommens ætiologi er kompleks og involverer en kombination af genetisk disposition, aldersbetingede ændringer i både retina og immunsystemet samt systemisk lav grad af inflammation (12-22). Kronisk lav grad af inflammation er således fundamental ved både parodontitis og AMD. Sammenhængen kan skyldes en fælles patofysiologisk virkningsmekanisme udløst af en lav grad af inflammation eller patientrelaterede faktorer, som påvirker kroppens respons på den lave grad af inflammation. Genetiske faktorer og høj alder kan ikke ændres, mens parodontitis er en tilstand, der kan behandles og potentielt elimineres. Sammenhængen mellem de to sygdomme kan potentielt have klinisk betydning, men yderligere forskning er nødvendig for at afgøre, om en individualiseret tilgang til forebyggelse af parodontitis kan nedsætte risikoen for AMD.

Formålet med denne systematiske oversigtsartikel og metaanalyse er at sammenfatte den eksisterende litteratur og beregne et samlet estimat for den statistiske association mellem parodontitis og AMD.

METODE

Denne undersøgelse blev udført som en systematisk litteraturgennemgang med metaanalyse af inkluderede studier. Arbejdet fulgte retningslinjerne i Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions og blev udført i overensstemmelse med Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analyses (PRISMA) (23,24). Protokollen blev registreret i PROSPERO (journalnummer CRD42025643558). Ifølge dansk lovgivning kræver systematiske litteraturgennemgange ikke godkendelse fra en videnskabsetisk komité.

Søgestrategi og udvælgelse af studier

Den 16. december 2024 blev der udført en systematisk søgning i 11 videnskabelige databaser: PubMed, Embase, Cochrane Central, Web of Science, BIOSIS Previews, Current Contents Connect, Data Citation Index, Derwent Innovations Index, KCIKorean Journal Database, Preprint Citation Index, ProQuest Dissertations & Theses Citation Index og SciELO Citation Index. Søgningen omfattede alle tilgængelige studier i databaserne fra oprettelsen til søgedatoen.

Titler og abstracts blev gennemgået for dubletter og studier, der ikke opfyldte inklusionskriterierne, hvorefter potentielt relevante artikler blev vurderet i fuld tekst. Inklusionskriterierne omfattede studier af voksne mennesker, hvor der var diagnosticeret parodontitis, og hvor prævalent eller incident AMD var angivet som udfald. Alle observationsstudier (tværsnits-, casekontrol- og kohortestudier) blev inkluderet, mens kasuistikker, konferenceresuméer og ikkefagfællebedømte studier blev ekskluderet. Kun engelsksprogede artikler blev inkluderet (Fig. 1).

FAKTABOKS 1

Hvad er AMD?

Aldersrelateret maculadegeneration (AMD) er en øjensygdom, der rammer nethindens macula (skarpsynscenter). Ved AMD bliver de lysfølsomme celler i macula langsomt beskadiget, ofte pga. aldersbetingede forandringer og betændelseslignende processer i øjets væv. I begyndelsen ses små gule aflejringer (druser), som kan udvikle sig til to former af sygdommen:

• Tør AMD, hvor cellerne i macula langsomt går til grunde.

• Våd AMD, hvor utætte blodkar vokser ind under nethinden og giver hurtigere synstab.

AMD er den hyppigste årsag til svær synsnedsættelse hos ældre i den vestlige verden. Tidlig opsporing, rygestop, sund kost og et velreguleret blodtryk kan bl.a. nedsætte risikoen for sygdommens udvikling.

FAKTABOKS 2

Parodontitis og AMD – to sygdomme med fælles inflammationsfortegn

Parodontitis er en kronisk tandkødssygdom, som fører til knogletab og systemisk lav grad af inflammation. Ny forskning viser, at denne inflammation kan øge risikoen for aldersrelateret maculadegeneration (AMD), som er den hyppigste årsag til blindhed hos ældre.

En systematisk gennemgang af syv studier (over 149.000 deltagere) viser, at personer med parodontitis har ca. 40 % øget risiko for AMD. Da parodontitis er behandlingsbar, kan et tæt samarbejde mellem tandlæger og øjenlæger bidrage til en mere målrettet forebyggelse af AMD. Fokus på mundhygiejne og regelmæssig tandpleje kan dermed få betydning langt ud over det orale helbred.

Dataudtræk og kvalitetsvurdering

Studiernes resultater blev indsat i standardiserede skemaer med oplysninger om studiedesign, population, diagnostiske metoder for parodontitis og AMD samt resultater. Risiko for

Studieudvælgelse (PRISMA)

Identifikation af studier gennem databaser og andre registre

Identificering

Artikler identificeret fra*: Databaser (n = 1081) Andre kilder (n = 0)

Artikler titelscreening (n = 1004)

Screening

Artikler abstract gennemgået (n = 29)

Artikler vurderet for kvalificering (n = 9)

Inkluderet

Studier fjernet før screening: Dubletter (n = 77)

Studier ekskluderet** (n = 975)

Studier ekskluderet (n = 20)

Artikler ekskluderet: Manglende originale data (n = 2)

bias i de enkelte studier blev vurderet med Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ)-tjeklisten for tværsnitsstudier (25). Dataudtræk og vurdering af bias blev udført uafhængigt af to forfattere, og uenigheder blev afgjort i samråd med en seniorforfatter.

Statistisk analyse

Data blev udtrukket i standardiserede skemaer, og den statistiske analyse (herunder metaanalyse) blev gennemført i MetaXL 5.3 (EpiGear International, Australien). Den primære effektparameter var sammenhængen mellem parodontitis og AMD udtrykt som odds ratio (OR). Hvor det var muligt, blev OR udtrukket direkte fra de enkelte studier eller beregnet ud fra de rapporterede data. Metaanalysen blev udført ved brug af random effects-modellen for at tage højde for heterogenitet. Risiko for publikationsbias blev vurderet med funnel-plot, og robustheden af estimatet blev testet ved hjælp af en sensitivitetstest, hvor hvert studie blev fjernet enkeltvis.

GENNEMGANG AF FORELIGGENDE VIDENSKABELIG LITTERATUR

I alt syv studier opfyldte inklusionskriterierne og blev inkluderet i den kvalitative og kvantitative analyse, svarende til i alt 149.217 deltagere (Fig. 1) (26-32). Seks studier var prospektive, og ét var retrospektivt. Fem studier anvendte et tværsnitsdesign, og to var casekontrolstudier. Studierne var udført i USA, Finland, Italien, Sydkorea, Storbritannien og Taiwan. Deltagernes gennemsnitsalder varierede fra 56 til 76 år (Tabel 1).

Studier inkluderet i artikel (n = 7)

Fig. 1. Udvælgelsesprocessen for de inkluderede studier i den systematiske litteraturgennemgang i henhold til PRISMA-retningslinjerne.

Fig. 1. The study selection process for the systematic literature review according to the PRISMA guidelines.

Oversigt over inkluderede studier

Di Spirito et al., 2021

De diagnostiske metoder for at fastslå parodontitis varierede betydeligt mellem studierne. Fire studier anvendte kliniske tandundersøgelser med vurdering af fæstetab, pochemål og radiologisk knogletab, mens to studier benyttede spørgeskemaer, og ét studie anvendte nationale registerdata baseret på ICD-diagnosekoder. Diagnosen af AMD blev typisk baseret på fundusfotografi eller optisk kohærenstomografi (OCT) i de nyere studier, mens to studier anvendte selvrapporterede oplysninger eller diagnosekoder (Tabel 2) (27,30).

Karesvuo et al., 2013 Finland Tværsnitsstudie 1.751 deltagere Gennemsnitsalder 66 år, 70 % kvinder

Klein et al., 2008 USA Tværsnitsstudie 5.887 deltagere Gennemsnitsalder 61 år

Shin et al., 2017 Sydkorea Tværsnitsstudie 13.072 deltagere Gennemsnitsalder 64 år, 62 % kvinder

Sun et al., 2020 Taiwan Registerkohorte 83.322 deltagere Gennemsnitsalder 60 år, 51 % kvinder

Wagley et al., 2015 USA Tværsnitsstudie 8.208 deltagere 68 % > 60 år, 52 % kvinder

Wagner et al., 2024 Storbritannien Tværsnitsstudie 36.897 deltagere Gennemsnitsalder 56 år, 54 % kvinder

Tabel 1. Tabellen viser en samlet oversigt over de inkluderede studier med land, studiedesign, population og deltagerkarakteristika. Table 1. The table presents an overview of the included studies, including country, study design, population, and demographics.

Diagnostiske metoder for parodontitis og AMD

Reference Diagnose af parodontitis Diagnose af AMD

Di Spirito et al., 2021

Klinisk undersøgelse og røntgen (fæsteog knogletab)

Karesvuo et al., 2013 Panoramarøntgen

Klein et al., 2008 Spørgeskema om tandstatus

Shin et al., 2017 WHO CPI-score ved klinisk undersøgelse

Sun et al., 2020 Registerdata (ICD-koder)

Wagley et al., 2015

Klinisk undersøgelse

Wagner et al., 2024 Spørgeskema om tandtab og blødning

OCT og klinisk fundusvurdering

Selvrapporteret AMD-status

Fundusfoto

Kommentar

Viste klar sammenhæng mellem svær parodontitis og AMD

Risiko for recall bias

Objektiv AMDvurdering, men usikker tandstatus

Fundusfoto Nationalt repræsentativt datasæt

ICD-koder

Stor population, men risiko for misklassifikation

Fundusfoto Justeret for socioøkonomi og livsstil

OCT Vurderede fotoreceptortykkelse som surrogat for AMD

Tabel 2. Tabellen beskriver de anvendte diagnostiske metoder for parodontitis og aldersrelateret maculadegeneration i de respektive studier.

Table 2. The table describes the diagnostic methods used for periodontitis and agerelated macular degeneration in each study.

Justerede variabler i analyserne

Reference Justerede variabler

Di Spirito et al., 2021 Alder, køn, blodtryk, kolesterol

Karesvuo et al., 2013 Alder, diabetes, rygning, systolisk BT, bakterieforekomst

Klein et al., 2008 Alder, køn, etnicitet, center

Shin et al., 2017 Alder, køn, uddannelse, indkomst, rygning, hypertension, CVD, BMI

Sun et al., 2020 Alder, køn, hypertension, diabetes, hyperlipidæmi, astma/COPD, nyresygdom

Wagley et al., 2015 Alder, køn, race, uddannelse, BMI, hypertension, CVD, CRP

Wagner et al., 2024 Alder, køn, etnicitet, diabetes, hypertension, rygning, alkohol, refraktion

Tabel 3. Tabellen viser de variabler, der blev inkluderet i analyserne for at kontrollere for konfunderende faktorer.

Table 3. The table lists the variables included in the analyses to adjust for potential confounding factors.

klinisk perspektiv

Aldersrelateret maculadegeneration (AMD) er den hyppigste årsag til blindhed i vestlige lande. Kurativ behandling er ikke mulig, hvorfor forebyggelse er særlig vigtig. Resultater fra dette studie viser, at parodontitis er markant associeret med aldersrelateret maculadegeneration gennem tilstedeværelsen af lav grad af inflammation. Etablering af en association er første skridt på vejen til at fastslå, om der findes en kausalitet mellem de to sygdomme. For klinikeren betyder det, at behandling og forebyggelse af parodontitis kan have betydning for både oral sundhed og samtidig reducere risikoen for synstab hos ældre patienter.

Seks studier justerede for alder, køn og systemiske sygdomme, såsom hypertension og diabetes, for at tage højde for potentielle influerende faktorer (Tabel 3) (27-32).

Samlet set vurderes risikoen for bias som lav til moderat på samtlige inkluderede studier ifølge AHRQ-tjeklisten (Tabel 4).

Metaanalyse af sammenhæng mellem parodontitis og AMD

Tre ud af syv inkluderede studier fandt en statistisk signifikant association mellem parodontitis og AMD, mens de resterende studier viste en ikkesignifikant tendens i samme retning (27,30,32). I metaanalysen blev den samlede odds ratio beregnet til 1,42 (95 % konfidensinterval: 1,12-1,78; P = 0,003), hvilket indikerer, at personer med parodontitis har en signifikant øget risiko for at have eller udvikle AMD. Der var anseelig heterogenitet på tværs af studierne (I² = 88 %), hvilket afspejler forskelle i studiedesign, populationskarakteristika og diagnostiske definitioner (Fig. 2).

Tre studier fandt, at alderen havde en betydning for sammenhængen mellem parodontitis og AMD (29-31). Yngre personer (< 60-65 år) udviste en stærkere sammenhæng mellem AMD og paro-dontitis, mens sammenhængen var svagere eller ikke signifikant hos ældre deltagere (29,31).

To studier fandt omvendt tegn på en sammenhæng mellem parodontitis og tidlige retinale forandringer (28,32). Et studie fra USA viste, at personer med parodontitis oftere havde pigmentforandringer i retina, som anses for tidlige markører for AMD (28). Ligeledes viste et studie fra England, at personer med udtalt parodontitis havde signifikant tyndere fotoreceptorlag på OCT (32).

Bias og metodologiske begrænsninger

De inkluderede studier var generelt veldesignede, men kvaliteten varierede. De fleste beskrev tydeligt inklusionskriterier, studiedesign og rekrutteringsperiode. Den største kilde til bias var variationen i diagnostiske metoder for både parodontitis og AMD. Enkelte studier baserede sig på selvrapporterede oplysninger om tandstatus eller øjensygdom, hvilket kan føre til fejl i klassifikationen. Desuden var der forskelle i de variable, som blev justeret for i de statistiske analyser – typisk alder,

Risiko for bias

Reference Definerer kilde Inklusions- og eksklusionskriterier Angivet tidsperiode

Konsekutiv rekruttering

Kvalitetssikring beskrevet Forklaring af eksklusioner

Di Spirito et al., 2021 Ja Ja Nej Nej Nej Ikke relevant

Karesvuo et al., 2013 Ja Ja Ja Ja Nej Ja

Klein et al., 2008 Ja Ja Ja Ja Nej Ja

Shin et al., 2017 Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Sun et al., 2020 Ja Ja Ja Ja Nej Ikke relevant

Wagley et al., 2015 Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Wagner et al., 2024 Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Tabel 4. Tabellen viser vurderingen af risiko for bias i de inkluderede studier baseret på Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ)-tjeklisten.

Vurderingen omfatter seks hovedpunkter: definition af datakilde, angivelse af inklusions- og eksklusionskriterier, specificeret tidsperiode, fortløbende rekruttering, beskrivelse af kvalitetssikring samt forklaring af eventuelle eksklusioner.

Table 4. The table presents the risk of bias assessment of the included studies based on the Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ) checklist. The evaluation includes six key criteria: defined data source, stated inclusion/exclusion criteria, specified time period, consecutive recruitment, described quality assurance, and explanation of exclusions.

Metaanalyse-forest plot

Di Spirito et al., 2021

Karesvuo et al., 2013

Klein et al., 2008

Shin et al., 2017

Sun et al., 2020

Wagley et al., 2015

Wagner et al., 2024

Samlet effekt

Studie OR 95 % KI Vægt (%)

Di Spirito et al., 2021 1,24 0,34-4,43 2,8

Karesvuo et al., 2013 2,69 1,33-5,48 7,1

Klein et al., 2008 1,32 0,98-1,79 15,6

Shin et al., 2017 1,13 0,95-1,33 19,0

Sun et al., 2020 1,81 1,68-1,96 20,7

Wagley et al., 2015 1,36 0,98-1,90 14,8

Wagner et al., 2024 1,20 1,06-1,35 20,0

Samlet effekt 1,42 1,12-1,78 100,0 Q = 51,09 p = 0,00 I2 = 88 %

Fig. 2. Forest plot, som viser den samlede estimerede sammenhæng mellem parodontitis og aldersrelateret maculadegeneration. Den samlede odds ratio (OR) var 1,42 (95 % CI: 1,12-1,78; P = 0,003). De enkelte studiers OR-værdier vises som firkanter og den samlede effekt som en diamant. Forkortelser: OR = odds ratio; CI = konfidensinterval.

Fig. 2. Forest plot showing the pooled estimate of the association between periodontitis and age-related macular degeneration. The summary odds ratio (OR) was 1.42 (95% CI: 1.12 – 1.78; P = 0.003). Individual study estimates are depicted as squares and the summary estimate as a diamond. Abbreviations: OR = odds ratio; CI = confidence interval.

køn og kardiovaskulære risikofaktorer, men ikke altid livsstilsfaktorer såsom kost, BMI eller rygestatus.

Metaanalysen viste ingen tydelig tegn på publikationsbias, og sensitivitetstests viste, at resultaterne var robuste. Eksklusion af enkelte studier ændrede ikke effektens retning eller størrelsesorden væsentligt.

DISKUSSION

Denne systematiske oversigtsartikel og metaanalyse bekræftede, at der eksisterer en sammenhæng mellem parodontitis og AMD, men kan dog ikke fastslå en direkte årsagssammenhæng. Der foreligger dog en biologisk plausibel forklaring på denne association: Parodontitis medfører systemisk lav grad af inflammation med forhøjede niveauer af C-reaktivt protein og proinflammatoriske cytokiner, som potentielt kan påvirke den okulære mikrocirkulation og fremme inflammatoriske forandringer i retina. Flere studier har ligeledes påvist forhøjede niveauer af nævnte inflammatoriske markører hos patienter med AMD. Det påfaldende aldersmønster, hvor sammenhængen mellem parodontitis og AMD var tydeligst i den yngre befolkningsgruppe, kan skyldes, at andre aldersrelaterede faktorer, såsom vaskulære eller genetiske forhold, overskygger den inflammatoriske effekt af parodontitis i den ældre befolkning. I denne sammenhæng kan parodontitis derfor ses som en tidlig markør for systemisk inflammation.

Lav grad af inflammation er også kendt som en central faktor i den patofysiologiske mekanisme bag både den tørre og våde type AMD (33). Kronisk oral inflammation kan derfor teoretisk bidrage til denne proces gennem vedvarende systemisk cytokinpåvirkning. Den kausale relation kan dog ikke fastslås ud fra

de nuværende data, da væsentlige kriterier såsom tidsmæssig rækkefølge og biologisk evidens endnu ikke er opfyldt (34).

Sammenligning med tidligere oversigtsartikler

Tre tidligere systematiske oversigtsartikler (2019-2021) har rapporteret tilsvarende resultater med odds ratio i intervallet 1,3-1,6 baseret på fire til fem studier med ca. 100.000 deltagere (35-37). Denne oversigtsartikel inkluderede syv studier med ca. 149.000 personer og viste en 42 % øget risiko for AMD blandt personer med parodontitis. Trods det øgede datagrundlag forbliver estimatet stabilt, selv efter justering for væsentlige konfunderende faktorer.

KONKLUSIONER

Denne systematiske oversigtsartikel og metaanalyse viser, at der er en sammenhæng mellem parodontitis og AMD. Den tilgængelige evidens består udelukkende af observationsstudier med metodologiske begrænsninger, herunder variation i diagnostiske kriterier og potentielle konfunderende faktorer. Ikke desto mindre peger den samlede evidensretning på, at kronisk oral inflammation kan spille en rolle i patogenesen ved synstruende AMD.

Parodontitis kan behandles og forebygges i modsætning til genetiske risikofaktorer og alder. Dette vidner om behov for en mere individualiseret og tværfaglig tilgang omkring AMD, hvorfor der opfordres til en markant øget opmærksomhed på tandstatus hos ældre eller genetisk disponerede patienter. Fremtidige prospektive studier og interventionsforsøg bør undersøge, om behandling af parodontitis kan reducere risikoen for udvikling eller progression af AMD.

ABSTRACT (ENGLISH)

ASSOCIATION BETWEEN PERIODONTITIS AND AGERELATED MACULAR DEGENERATION: A SYSTEMATIC REVIEW AND META-ANALYSIS

BACKGROUND AND OBJECTIVE – Periodontitis and age-related macular degeneration (AMD) are both common and clinically significant diseases with shared inflammatory characteristics. AMD is a retinal disease characterized by the accumulation of metabolic waste products in the macula, leading to progressive central vision loss. It is the leading cause of blindness in Western countries. Both conditions are associated with elevated levels of systemic inflammatory markers. The aim of this systematic review and meta-analysis was to investigate whether a statistical association exists between periodontitis and AMD.

METHODS – A systematic literature search was conducted in 11 scientific databases for studies examining the association

between clinically diagnosed periodontitis and prevalent or incident AMD. Study selection, data extraction, and risk of bias assessment were performed in accordance with PRISMA guidelines.

RESULTS – Seven studies with a total of 149,217 individuals were included. The studies varied in design and in their diagnostic definitions of both periodontitis and AMD. Meta-analysis demonstrated a significant association between periodontitis and AMD (odds ratio 1.42; 95% CI: 1.12 – 1.78; P = 0.003).

CONCLUSIONS – Periodontitis is associated with AMD. This association is clinically relevant, as periodontitis is a preventable and treatable condition, in contrast to non-modifiable AMD risk factors such as age and genetic predisposition. Increased attention to oral health in individuals at risk of AMD may help reduce the likelihood of both tooth loss and vision impairment.

1. DF, Stathopoulou PG, Papapanou PN. Periodontal diseases. Nat Rev Dis Primers 2017;3:17038.

2. Martínez-García M, HernándezLemus E. Periodontal inflammation and systemic diseases: an overview. Front Physiol 2021;12:709438.

3. Hajishengallis G, Chavakis T. Local and systemic mechanisms linking periodontal disease and inflammatory comorbidities. Nat Rev Immunol 2021;21:426-40.

4. Zimmerman MA, Selzman CH, Cothren C et al. Diagnostic implications of C-reactive protein. Arch Surg 2003;138:220-4.

5. Rifai N. C-reactive protein and coronary heart disease: diagnostic and therapeutic implications for primary prevention. Cardiovasc Toxicol 2001;1:153-7.

6. Ridker PM, Moorthy MV, Cook NR et al. Inflammation, cholesterol, lipoprotein(a), and 30-year cardiovascular outcomes in women. N Engl J Med 2024;391:2087-97.

7. Tuomisto K, Jousilahti P, Sundvall J et al. C-reactive protein, interleukin-6 and TNF-alpha as predictors of incident coronary events and total mortality: a population-based prospective study. Thromb Haemost 2006;95:511-8.

8. Ridker PM. From C-reactive protein to interleukin-6 to interleukin-1: moving upstream to identify novel targets for atheroprotection. Circ Res 2016;118:145-56.

9. Wong WL, Su X, Li X et al. Global prevalence of age-related macular degeneration and disease burden projection for 2020 and 2040: a systematic review and meta-analysis. Lancet Glob Health 2014;2:e106-16.

10. Rozing MP, Durhuus JA, Krogh Nielsen M et al. Age-related macular degeneration: a two-level model hypothesis. Prog Retin Eye Res 2020;76:100825.

11. Fleckenstein M, Keenan TDL, Guymer RH et al. Age-related macular degeneration. Nat Rev Dis Primers 2021;7:31.

12. Kwong A, Zawistowski M, Fritsche LG et al. Whole genome sequencing of 4,787 individuals identifies gene-based rare variants in agerelated macular degeneration. Hum Mol Genet 2024;33:374-85.

13. Fritsche LG, Fariss RN, Stambolian D et al. Age-related macular degeneration: genetics and biology coming together. Annu Rev Genom Hum Genet 2014;15:151-71.

14. Harris J, Subhi Y, Sørensen TL. Effect of aging and lifestyle on photoreceptors and retinal pigment epithelium: cross-sectional study in a healthy Danish population. Pathobiol Aging Age Relat Dis 2017;7:1398016.

15. Subhi Y, Forshaw T, Sørensen TL. Macular thickness and volume in the elderly: a systematic review. Ageing Res Rev 2016;29:42-9.

16. Subhi Y, Nielsen MK, Molbech CR et al. T-cell differentiation and CD56+ levels in polypoidal choroidal vasculopathy and neovascular AMD. Aging 2017;9:2436- 52.

17. Feng C, Krogh Nielsen M, Sørensen TL, Subhi Y. Systemic levels of C-reactive protein in patients with age-related macular degeneration: a systematic review with meta-analyses. Mech Ageing Dev 2020;191:111353.

18. Nahavandipour A, Krogh Nielsen M, Sørensen TL et al. Systemic levels of interleukin-6 in patients with age-related macular degeneration: a systematic review and meta-analysis. Acta Ophthalmol 2020;98:434-44.

19. Liu X, Cao Y, Wang Y et al. Systemic inflammatory regulators and age-related macular degeneration: a bidirectional mendelian randomization study. Front Genet 2024;15:1391999.

20. Khan AH, Pierce CO, De Salvo G et al. Systemic TNF-alpha and complement pathway activity on outcomes of VEGF inhibition in neovascular AMD. Eye 2022;36:2192-9.

21. Seddon JM, George S, Rosner B et al. Progression of age-related macular degeneration: assessment of C-reactive protein, interleukin 6, and other cardiovascular biomarkers. Arch Ophthalmol 2005;123:774-82.

22. Subhi Y, Sørensen TL. New neovascular AMD is associated with systemic leucocyte activity. Acta Ophthalmol 2017;95:472-80.

23. Higgins J, Thomas J, Chandler J et al. Cochrane handbook for systematic reviews of interventions. Version 6.5. Cochrane 2024.

24. Moher D, Liberati A, Tetzlaff J et al. Preferred reporting items for systematic reviews and metaanalyses: the PRISMA statement. BMJ 2009;339:b2535.

25. Zeng X, Zhang Y, Kwong JS et al. Methodological quality assessment tools for preclinical and clinical studies, systematic review and meta-analysis. J Evid Based Med 2015;8:2-10.

26. Di Spirito F, La Rocca M, De Bernardo M et al. Possible association of periodontal disease and macular degeneration: a case-control study. Dent J 2020;9:1.

27. Karesvuo P, Gursoy UK, Pussinen PJ et al. Alveolar bone loss associated with age-related macular degeneration in males. J Periodontol 2013;84:58-67.

28. Klein R, Knudtson MD, Klein BE et al. Inflammation, complement factor H, and age-related macular degeneration: the multi-ethnic study of atherosclerosis. Ophthalmology 2008;115:1742-9.

29. Shin YU, Lim HW, Hong EH et al. Association between periodontal disease and age-related macular degeneration in the Korea National Health and Nutrition Examination Survey: a cross-sectional study. Medicine 2017;96:e6418.

30. Sun KT, Hsia NY, Chen SC et al. Risk of age-related macular degeneration in patients with periodontitis: a nationwide population-based cohort study. Retina 2020;40:2312-8.

31. Wagley S, Marra KV, Salhi RA et al. Periodontal disease and agerelated macular degeneration: results from NHANES III. Retina 2015;35:982-8.

32. Wagner SK, Patel PJ, Huemer J et al. Periodontitis and outer retinal thickness: a cross-sectional analysis of the UK Biobank cohort. Ophthalmol Sci 2024;4:100472.

33. Chakravarthy U, Wong TY, Fletcher A et al. Clinical risk factors for age-related macular degeneration: a systematic review and meta-analysis. BMC Ophthalmol 2010;10:31.

34. Fedak KM, Bernal A, Capshaw ZA, Gross S. Applying the Bradford Hill criteria in the 21st century: how data integration has changed causal inference in molecular epidemiology. Emerg Themes Epidemiol 2015;12:14.

35. Javed F, Sculean A, Romanos GE. Association between AMD and periodontal and peri-implant diseases: a systematic review. Acta Ophthalmol 2021;99:351-6.

36. Pockpa ZAD, Struillou X, Kone D et al. Periodontal diseases and AMD: is there a link? a review. Perm J 2019;23:18.260.

37. Lv X, Li W, Fang Z et al. Periodontal disease and AMD: a meta-analysis of 112,240 participants. Biomed Res Int 2020;2020:4753645.

Mavefornemmelse er dyrt.

Knowyn giver tandklinikker fuld kontrol over det, der faktisk skaber indtægter og sikrer maksimal behandlingskvalitet.

Læs mere på knowyn.se

ABSTRACT

Nationale og internationale retningslinjer omhandlende hjerteklapoperationer anbefaler odontologisk screening og sanering med henblik på at mindske risikoen for infektiøs endocarditis (IE). To nylige danske registerstudier har undersøgt effekten af denne praksis hos patienter, der gennemgår henholdsvis kirurgisk hjerteklapudskiftning (SVR) og transkateter-aortaklapimplantation (TAVI). Studierne omfattede over 2.300 patienter og sammenlignede behandlingsforløb med odontologisk screening med en kontrolgruppe uden odontologisk screening. Resultaterne viste ingen signifikant forskel i forekomsten af postoperativ IE eller dødelighed mellem grupperne på trods af markant flere tandekstraktioner i den screenede gruppe. Mikrobiologiske fund fra inficerede hjerteklapper understøttede ligeledes fraværet af en dental årsagssammenhæng til IE. I en befolkningsgruppe sammenlignelig med de skandinaviske lande med generelt god oral sundhed tyder resultaterne på, at odontologisk screening inklusive fokussanering ikke nødvendigvis mindsker risikoen for IE. Dette åbner for en mere tandbevarende tilgang i primærsektoren, hvor odontologisk fokussanering målrettes de mest kritiske infektionsfoci.

EMNEORD Dental focal infection | cardiovascular infections | bacterial endocarditis | cardiac surgical procedure | heart valve prosthesis

Odontologisk screening før hjerteklapoperation og risiko for infektiøs endocarditis

KASPER STOKBRO, klinisk lektor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og Klinisk institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

SVEN ERIK NØRHOLT, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, dr.med., ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

SIMON STORGÅRD JENSEN, professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

JORDI SANCHEZ DAHL, overlæge, dr.med., ph.d., Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital, og Department of Cardiovascular Medicine, Mayo Clinic, Rochester, Minnesota, USA

LYTFI KRASNIQI, afdelingslæge, ph.d., Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, Odense Universitetshospital

Denne sekundærartikel er udarbejdet som en fokusartikel og tager udgangspunkt i to tidligere publicerede internationale artikler, referencerne 7 og 8 i litteraturlisten.

Tandlægebladet 2026;130:278-82

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter

KASPER STOKBRO Kasper.stokbro@rsyd.dk

INFEKTIØS ENDOCARDITIS (IE) er en alvorlig tilstand med høj mortalitet og morbiditet (1). Patienter med aortaklapprotese er særligt udsatte for udvikling af IE med en årlig incidens på ca. 1 % og en samlet incidens på ca. 5 % over en 10-års periode (2,3). På baggrund af denne risiko anbefaler European Society of Cardiology (ESC), American Heart Association (AHA) og Dansk Cardiologisk Selskab (DCS), at potentielle kilder til dentale infektioner elimineres mindst to uger før implantation af en hjerteklapprotese med undtagelse af akutte procedurer (4-6). Disse anbefalinger hviler dog primært på internationale

registre og observationsstudier. Her stemmer den orale status og mikrobielle udfordringer ikke nødvendigvis overens med risikoprofilen for den danske population. Da behandlingstiltag og risikoprofiler ændres over tid, er det afgørende, at kliniske retningslinjer løbende revurderes.

To nylige danske studier har undersøgt risikoen for IE ved at sammenligne to forskellige praksisformer: en med og en uden rutinemæssig prækirurgisk odontologisk screening (POS) (7,8). Studierne viste ingen signifikant effekt på udviklingen af IE ved at foretage POS med forebyggende fjernelse af dentale infektionskilder før indsættelse af en hjerteklapprotese enten ved en transkateter-aortaklap-implantation (eng. transcatheter aortic valve implantation) (TAVI)-procedure eller ved en kirurgisk hjerteklapudskiftning (eng. surgical valve replacement) (SVR). Formålet med denne fokusartikel er at formidle resultaterne fra disse undersøgelser samt belyse den kliniske betydning af odontologisk screening og risikoen for IE hos patienter, der gennemgår hjerteklapoperationer.

HISTORISK SAMMENHÆNG MELLEM ORALE INFEKTIONER OG INFEKTIØS ENDOCARDITIS

Sammenhængen mellem oral sundhed og resultatet af kirurgiske hjerteklapprocedurer blev oprindeligt foreslået i 1923 af Lewis og Grant (9). Teorien blev yderligere understøttet i 1935, da Okell og Elliot viste, at 75 % af individer oplevede forbigående bakteriæmi efter tandekstraktion (10). I 1999 udfordrede Hakeberg et al. dette synspunkt i et studie med 253 patienter, der gennemgik hjertekirurgi, hvor de ikke kunne påvise en signifikant stigning i forekomsten af sepsis og endocarditis hos de patienter, der havde modtaget tandbehandling før det kirurgiske indgreb (11).

VIDENSKABELIGT GRUNDLAG

De to aktuelle studier var populationsbaserede observationsstudier med fokus på effekten af forskellige POS-praksisformer på tre universitetshospitaler i henholdsvis Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark. Ved Aalborg og Odense Universitetshospitaler tilrettelægges patientforløbene som standard med prækirurgisk odontologisk screening (MPOS). Ved Aarhus Universitetshospital har man siden 2020 tilrettelagt patientforløbene uden prækirurgisk odontologisk screening (UPOS). Data til disse studier blev indhentet via VestDansk Hjertedatabase og suppleret med data fra Landspatientregistret samt en gennemgang af de medicinske journaler på patienter, der udviklede IE (12,13). Inklusionsperioden varede fra januar 2020 til april 2022. Samtlige patienter blev fulgt frem til død eller afslutningen af opfølgningsperioden i november 2023. Ingen patienter udgik fra opfølgningen, og alle datapunkter kunne identificeres ved journalgennemgang.

I perioden blev der indsamlet data på i alt 2.340 patienter, heraf 1.133 patienter behandlet med TAVI (565 MPOS og 568 UPOS) og 1.207 patienter behandlet med SVR (805 MPOS og 402 UPOS). Den samlede opfølgning omfattede i alt 5.244 personår, heraf 2201 personår for TAVI-patienterne, samt 3.043 personår for SVR-patienterne. I alt 1.312 patienter gennemførte POS, heraf 38 patienter i UPOS-gruppen grundet mistanke

om odontogen infektion ved den lægelige samtale og undersøgelse forud for hjerteklapoperationen på Kardiologisk eller Thoraxkirurgisk afdeling.

EFFEKTEN AF POS PÅ UDVIKLINGEN AF IE

Studierne viste en generel lav risiko for IE, uanset hvilken POSpraksis der blev anvendt. I studieperioden blev der verificeret 46 IE-tilfælde (3,4 %) blandt patienter i MPOS-gruppen og 25 tilfælde (2,6 %) blandt patienter i UPOS-gruppen (P = 0,347) (Tabel 1). Den årlige incidensrate af IE var henholdsvis 1,3 % for SVR og 1,4 % for TAVI uden statistisk signifikante forskelle mellem de to screeningspraksisser. I SVR-gruppen var incidensen af IE højere i MPOS-gruppen. Denne gruppe var også gennemsnitlig ældre, havde flere symptomer og en højere grad af komorbiditet målt med EuroSCORE2 (14). Blandt SVR-patienter var dødeligheden af andre årsager end IE ligeledes højere i MPOS-gruppen med 52 patienter (6,5 %) sammenlignet med UPOS-gruppen med 11 patienter (2,7 %). Når grupperne blev matchet på alder, køn, komorbiditet og operationstype, var der ingen forskelle i forekomsten af IE og den overordnede dødelighed.

Odontologisk screening og fokussanering før hjerteklapoperation reducerede således ikke risikoen for IE eller dødelighed. De faktorer, der signifikant øgede risikoen for IE ved patienter behandlet med SVR-procedurer, var tidligere endocarditis og implantation af ny hjerterytmeenhed (CIED). Ved patienter behandlet med TAVI-procedurer var mandligt køn den eneste statistisk signifikante risikofaktor. Implementeringen af POS havde dog stor betydning for antallet af patienter, der gennemgik dentoalveolære kirurgiske behandlinger og tandekstraktioner før deres hjerteklapoperation.

MARKANT STIGNING I TANDFJERNELSE VED POS Undersøgelsen af mundhulen medførte, at signifikant flere patienter fik foretaget dentoalveolære kirurgiske behandlinger, primært tandekstraktion, ved de kæbekirurgiske afdelinger. I TAVI-gruppen gennemgik 22 % af patienterne dentoalveolære kirurgiske behandlinger, hvoraf de 15 % var tandekstraktioner. I SVR-gruppen fik 28 % foretaget dentoalveolære kirurgiske behandlinger, heraf var næsten alle tandekstraktioner (27 %). Forskellen i andelen af ekstraktioner mellem de to grupper kan muligvis indikere en større forsigtighed i POS-protokollerne ved åben hjertekirurgi (SVR) frem for mindre invasive transkateterprocedurer (TAVI) (15). På trods af de omfattende fokussaneringer i MPOS-gruppen var der ingen målbar forskel i forekomsten af IE sammenlignet med UPOS-gruppen. Imidlertid må det forventes, at de to grupper har en sammenlignelig oral status og infektionsbyrde, som i disse studier ikke blev påvirket af den odontologiske fokussanering.

Studierne undersøgte ikke, om patienterne havde opsøgt egen tandlæge til undersøgelse og fokussanering før hjerteklapoperationen, da disse data ikke registreres i de anvendte registre. Der kan således være foregået odontologisk undersøgelse og fokussanering, som ikke er medtaget i studierne. Eftersom forekomsten af IE var lav i begge grupper, kan begge behandlingsforløb dog anses som sikre i en dansk population.

Kohorteoversigt

* χ2-test.

Forkortelser: POS, præoperativ odontologisk screening.

Tabel 1. Oversigt over den samlede studiepopulation.

Table 1. Overview of the entire study population.

I de to studier fandt den odontologiske screening i gennemsnit sted to uger før hjerteklapoperationen. Selvom næsten halvdelen af patienterne fik foretaget den efterfølgende odontologiske fokussanering mindre end 14 dage før hjerteklapoperationen, kunne der ikke påvises nogen øget risiko for IE hos disse patienter. En nylig mindre undersøgelse fandt tilsvarende ingen forskel i IE-forekomsten efter opdaterede retningslinjer i Nordirland, hvor odontologisk fokussanering mindre end to uger før hjerteklapoperationen blev accepteret (16). En stor amerikansk undersøgelse har tidligere vist en sammenhæng mellem dentale procedurer og øget IE-risiko hos højrisikopatienter (patienter med hjerteklapprotese), men kun hvis indgrebet blev foretaget uden antibiotikaprofylakse (17).

DYRKNING FRA INFICEREDE HJERTEKLAPPER

Dyrkning af bakterier fra hjerteklapperne til bestemmelse af ætiologien blev foretaget ved samtlige tilfælde af IE. En gennemgang af bakteriearterne viste ingen nævneværdig forskel i fordelingen mellem POS-grupperne (Tabel 1). Retningslinjerne fra ESC, AHA og DCS anbefaler POS for at reducere forekomsten af sen endocarditis, primært forårsaget af Streptococcus spp. (4-6). Dentale infektioner er dog komplekse og består af flere bakterielle arter. Særligt Enterococcus spp. udgør en del af den orale mikroflora, der kan påvises ved endodontiske infektioner, og som har potentiale til hæmatogen spredning fra dentale foci (18). Selvom Enterococcus spp. forekommer ved

dentale infektioner og fandtes i større andel i UPOS-gruppen, findes disse bakterier dog hovedsageligt i mave-tarm-kanalen, som også anses for at være en mere oplagt infektionsvej.

I alt 13 patienter fik foretaget tandekstraktion, men udviklede alligevel IE efter hjerteklapoperationen (otte tilfælde ved SVR og fem tilfælde ved TAVI). Dyrkning fra hjerteklapperne viste ingen forskelle i fordelingen af de arter, der forårsagede IE. Blandt de patienter, der fik foretaget ekstraktion og udviklede IE, påviste ingen af dyrkningerne fund af Streptococcus spp. Der var således ingen indikation på, at dentoalveolære kirurgiske procedurer som fx tandekstraktioner hverken forårsagede eller beskyttede mod IE i disse studier.

ODONTOLOGISK FOKUSSANERING I EN DANSK KONTEKST

Overordnet sås der ingen påvirkning af de bakterielle infektioner, som forårsagede IE, og odontologisk screening og fokussanering kunne hverken tolkes som beskyttende eller inducerende faktorer ved IE. Disse resultater kan muligvis tilskrives den generelle forbedring af den orale sundhed i den danske befolkning over tid. To studier af danske kohorter har vist et fald i antallet af manglende og rodbehandlede tænder samt en forbedring i kvaliteten af rodbehandlinger (rodfyldningslængde og tæthed) (18,19). Disse studier viste dog også, at andelen af patienter med mindst et tilfælde af apikal parodontitis steg med alderen, og at prævalensen var høj, op til 64 %, blandt ældre aldersgrupper (19,20).

Saneringsprotokol

Tænder, som skal fjernes i forbindelse med odontologisk forundersøgelse:

Tænder med akut infektion omkring rodspidsen med fistel, pus eller symptomer.

Tænder med pocher over 5 mm med pus eller mobilitet af 3. grad. Rodstumper og ikke bevaringsværdige tænder med stor destruktion. Semiretinerede tænder med aktiv eller recidiverende pericoronitis.

Tænder med patologiske forandringer i form af cyster o.l.

Tænder, som kan behandles med endodonti eller parodontal behandling:

Tænder med kronisk apikal infektion uden symptomer, hvor infektionsfrie forhold kan opnås med endodonti.

Tænder med marginal parodontitis, hvor infektionsfrie forhold kan opnås med parodontal behandling eller kirurgi.

Tabel 2. Saneringsprotokol baseret på anbefalingerne fra Dansk Cardiologisk Selskab med fokus på sanering af odontogene infektionsfoci.

Table 2. Protocol for dental sanitization based on recommendations from the Danish Society of Cardiology, focusing on the elimination of infectious dental foci.

klinisk relevans

Sundhedsvæsnets begrænsede ressourcer skal prioriteres til behandlingstiltag, der giver mest sundhed for pengene. Evidensbaserede retningslinjer skal kontinuerligt revurderes, da risikoprofiler og behandlingstiltag ændres over tid. Nyligt publicerede danske undersøgelser viste ingen beskyttende effekt på udviklingen af infektiøs endocarditis ved systematisk præoperativ odontologisk screening. Dette resultat har ændret praksis, så patienter nu screenes af lægerne på henholdsvis hjertemedicinske og thoraxkirurgiske afsnit. Kun ved mistanke om odontogent infektionsfokus henvises patienterne til odontologisk undersøgelse og fokussanering. Det er vigtigt, at tandlæger kender baggrunden for denne ændring, da eliminering af symptomgivende infektionsfokus stadig er essentielt. Imidlertid underbygger studierne en mere tandbevarende tilgang til odontologisk fokussanering. Området monitoreres nøje for at sikre, at den ændrede screeningspraksis ikke medfører øget forekomst af infektiøs endocarditis.

Den høje andel af patienter med apikal parodontitis vurderes at være den primære årsag til den betydelige andel af dentoalveolære kirurgiske behandlinger og tandekstraktioner (22-28 %) blandt patienterne, der gennemgik POS.

Korrekt radiologisk diagnostik af aktiv apikal parodontitis, særligt på endodontisk behandlede tænder, er ligeledes vanskelig både med panoramaoptagelser og CBCT-scanninger (21). Et dansk studie har også vist, at selv ved CBCT-diagnosticerede behandlingskrævende apikal parodontitis var 42 % af tilfældene inaktive (22). Det må derfor formodes, at der foretages fokussanering af tænder, som diagnosticeres med aktiv apikal parodontitis, men som i realiteten ikke udgør en infektionsrisiko.

KLINISK BETYDNING AF STUDIERNE

De kliniske implikationer af dette studie bør have indflydelse på tandlægernes tilgang til odontologisk screening og fokussanering forud for hjerteklapoperationer.

Det er vigtigt at skelne mellem, om odontologisk screening og sanering foretages som forebyggelse af IE, eller om der er tale om sanering som led i behandling af en igangværende IE. De omtalte studier omhandler udelukkende screening forud for hjerteklapoperationer. Ved mistanke om eller manifest IE kan der fortsat være behov for en mere radikal fokussanering, og disse patienter henvises fortsat til en kæbekirurgisk afdeling. Den begrænsede forskel mellem POS-praksisformer til forebyggelse af IE medfører, at patienter i flere regioner ikke længere henvises til odontologisk screening på kæbekirurgiske afdelinger. Derfor kan privatpraktiserende tandlæger fremover i højere grad møde patienter, der skal have foretaget hjerteklapoperationer.

Den begrænsede forskel i IE-forekomsten på trods af markant flere tandekstraktioner i MPOS-gruppen indikerer, at der

muligvis ikke er behov for radikal fokussanering. Dette åbner mulighed for en mere tandbevarende tilgang, herunder endodontisk behandling og parodontalbehandling (Tabel 2) (6). Behandlinger med risiko for bakteriæmi foretaget efter hjerteklapoperationer skal altid foretages under antibiotikumprofylakse (6). Tænder, der ikke kan restaureres, eller som udgør et kronisk infektionsfokus, bør naturligvis stadig fjernes.

KONKLUSION

De to registerstudier viser, at præoperativ odontologisk screening ikke kan relateres til ændringer i risikoen for udvikling af endocarditis eller dødelighed hos patienter, der gennemgår hjerteklapoperation i Danmark. Forekomsten af endocarditis var lav i begge undersøgte kohorter, uanset om patienterne blev odontologisk screenet eller ej.

Resultaterne tyder på, at den nuværende internationale anbefaling om radikal fokussanering mindst to uger før kirurgi bør genovervejes i en dansk population, hvor den generelle orale sundhed er høj. For den praktiserende tandlæge betyder det, at man med fordel kan anlægge en mere tandbevarende strategi. Odontologisk fokussanering bør fokusere på tænder med oplagt infektionsrisiko, mens endodontisk behandling og parodontalbehandling kan være et alternativ til ekstraktion.

TAK

Tak til forfatterne bag de oprindelige publikationer: Poul Erik Mortensen, Emil Johannes Ravn, Marlene Tofterup, Henrik Nissen, Christian Juhl Terkelsen, Niels Holmark Andersen, Ivy Modrau, Jonas A. Povlsen, Oke Gerke, Jesper Hallas, Marie-Annick Clavel og Lars Peter Schødt Riber.

ABSTRACT (ENGLISH)

DENTAL SCREENING BEFORE CARDIAC VALVE REPLACEMENT AND RISK OF INFECTIVE ENDOCARDITIS

National and international guidelines for cardiac valve surgery recommend preoperative dental screening (PDS) to reduce the risk of developing infective endocarditis (IE). Two recent Danish registry-based studies have investigated the impact of this practice in patients undergoing either surgical valve replacement (SVR) or transcatheter aortic valve implantation (TAVI). The studies included more than 2,300 patients and compared patients in treatment protocols with

LITTERATUR

1. Que YA, Moreillon P. Infective endocarditis. Nat Rev Cardiol 2011;8:322-36.

2. Piper C, Körfer R, Horstkotte D. Prosthetic valve endocarditis. Heart 2001;85:590-3.

3. Østergaard L, Valeur N, Ihlemann N et al. Incidence and factors associated with infective endocarditis in patients undergoing left-sided heart valve replacement. Eur Heart J 2018;39:2668-75.

4. Baddour LM, Wilson WR, Bayer AS et al. Infective endocarditis in adults: diagnosis, antimicrobial therapy, and management of complications: a scientific statement for healthcare professionals from the American Heart Association. Circulation 2015;132:1435-86.

5. Habib G, Lancellotti P, Antunes MJ et al. 2015 ESC Guidelines for the management of infective endocarditis: The Task Force for the Management of Infective Endocarditis of the European Society of Cardiology (ESC). Endorsed by: European Association for CardioThoracic Surgery (EACTS), the European Association of Nuclear Medicine (EANM). Eur Heart J 2015;36:3075-128.

6. DANSK CARDIOLOGISK SELSKAB. Håndtering af potentielle infektiøse tandfoci i forbindelse med hjerteklapintervention (kirurgi eller kateterbehan -

dling). København: Dansk Cardiologisk Selskab, 2019. (Set februar 2026) Tilgængelig fra: URL: https://www.cardio.dk/ handtering-af-potentielle-infektiose-tandfoci-i-forbindelse-medhjerteklap-intervention-kirurgieller-kateter-behandling.

7. Krasniqi L, Mortensen PE, Ravn EJ et al. Impact of mandatory preoperative dental screening on infective endocarditis in patients undergoing surgical valve replacement. JACC Adv 2025;4:101571.

8. Krasniqi L, Riber LPS, Nissen H et al. Impact of mandatory preoperative dental screening on postprocedural risk of infective endocarditis in patients undergoing transcatheter aortic valve implantation: a nationwide retrospective observational study. Lancet Reg Health Eur 2023;36:100789.

9. Lewis T, Grant RT. Observations Relating to Subacute Infective Endocarditis. Heart 1923;10:21-77.

10. Okell CC, Elliott SD. Bacteriæmia and oral sepsis with special reference to the aetiology of subacute endocarditis. Lancet 1935;226:869-72.

11. Hakeberg M, Dernevik L, Gatzinsky P et al. The significance of oral health and dental treatment for the postoperative outcome of heart valve surgery. Scand Cardiovasc J 1999;33:5-8.

dental screening with a control group receiving no dental screening. The results demonstrated no significant difference in the incidence of postoperative IE or mortality, despite a significantly higher number of dental extractions in the screened group. Microbiological findings from infected heart valves further supported the absence of a dental causal link to IE. In populations with generally high oral health, these results suggest that mandatory screening does not necessarily reduce the risk of IE. This allows for a more tooth-preserving approach in primary care, where dental focus sanitization is targeted at the most critical infectious foci.

12. Schmidt M, Maeng M, Jakobsen CJ et al. Existing data sources for clinical epidemiology: The Western Denmark Heart Registry. Clin Epidemiol 2010;2:137-44.

13. Schmidt M, Schmidt SA, Sandegaard JL et al. The Danish National Patient Registry: a review of content, data quality, and research potential. Clin Epidemiol 2015;7:449-90.

14. Nashef SA, Roques F, Sharples LD et al. EuroSCORE II. Eur J Cardiothorac Surg 2012;41:734-44; discussion 44-5.

15. Diz Dios P, Monteiro L, Pimolbutr K et al. World Workshop on Oral Medicine VIII: Dentists’ compliance with infective endocarditis prophylaxis guidelines for patients with high-risk cardiac conditions: a systematic review. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2023;135:757-71.

16. Ramadan M, Stewart V, Elsherif N et al. Infective endocarditis and oral surgery input before cardiac surgery: time to prick the paradigm of pre-cardiac surgery assessments? Br Dent J 2023;234:67881.

17. Thornhill MH, Gibson TB, Yoon F et al. Antibiotic prophylaxis against infective endocarditis before invasive dental procedures. J Am Coll Cardiol 2022;80:102941.

18. Komiyama EY, Lepesqueur LS, Yassuda CG et al. Enterococcus species in the oral cavity: prevalence, virulence factors and antimicrobial susceptibility. PLoS One 2016;11:e0163001.

19. Kirkevang L, Kruse C, Væth M. Udvikling i endodontisk status i en dansk population fulgt fra 1997 til 2008. Tandlægebladet 2014;118:560-7.

20. Razdan A, Schropp L, Væth M et al. Longitudinal study of endodontic and periapical status of an adult Danish population examined in 2009, 2014, and 2019: a repeated cohort study. Acta Odontol Scand 2024;83:20-9.

21. Kruse C, Spin-Neto R, Wenzel A et al. Impact of cone beam computed tomography on periapical assessment and treatment planning five to eleven years after surgical endodontic retreatment. Int Endod J 2018;51:729-37.

22. Kruse C, Spin-Neto R, Reibel J et al. Diagnostic validity of periapical radiography and CBCT for assessing periapical lesions that persist after endodontic surgery. Dentomaxillofac Radiol 2017;46:20170210.

Specialiseret rådgivning til din tandlægeklinik

Redmark rådgiver tandlægeklinikker om alt fra drift og økonomi til køb, salg og generationsskifte. Med et specialiseret brancheteam får du en fast sparringspartner, der forstår din klinik og hjælper dig med at træffe de rigtige beslutninger.

Vi hjælper med regnskab, skat, budgetter, klinikanalyser og strategisk udvikling – så du kan fokusere på patienterne.

RÅDGIVNING | REVISION | SKAT

Hvis jobannoncen bliver indrykket på både Dentaljob.dk og i Tandlægebladet, får du 50 % rabat på annoncen i bladet

dentaljob.dk

Parallelteknik - principper og anvendelse

I DENNE GUIDE får du et indblik i principperne bag parallelteknik, og hvordan den anvendes i praksis.

TEKST LOUISE HAUGE MATZEN, LEKTOR, INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET OG KIM ANDREASEN, JOURNALIST

Intraorale røntgenundersøgelser

For at kunne sikre sufficiente røntgenbilleder til god diagnostik er det nødvendigt, at tandlæger har solidt kendskab til projektion. Der anvendes særlige teknikker, når der skal tages røntgenbilleder af tænder og kæbeknogle.

Den mest almindelige form for røntgenundersøgelse er intraorale røntgenoptagelser, og det er oftest førstevalg, når der skal stilles en diagnose.

Da man ved en røntgenundersøgelse udsætter patienten for røntgenstråling, skal man altid balancere stråledosis og den diagnostiske værdi ved valg af røntgenmetode.

Læren om projektion

Projektion handler om, hvordan tanden, knoglen og anatomiske strukturer fremstår på røntgenbillederne. Udseendet på et røntgenbillede påvirkes af forholdet mellem røntgenstrålernes retning, objektet og receptorens placering. Intraorale røntgenbilleder er såkaldte summationsbilleder, som gengiver tredimensionel anatomi på en todimensionel flade, og strukturerne overlapper således på det færdige røntgenbillede. Røntgenstråler divergerer fra fokus. Det betyder, at forstørrelse og distortion af det objekt, der skal tages et billede af, altid forekommer. Graden heraf afhænger af afstanden mellem fokus, objekt og receptor samt vinklen mellem disse. Ved at øge fokus­objekt­afstanden opnår man en større geometrisk skarphed i sit røntgenbillede. Afstanden mellem objekt og receptor bør derimod være så lille som muligt.

Principper for billedoptagelser

Man ønsker at afbilde en tand så naturtro (isometrisk) som muligt på et røntgenbillede. For at opnå dette, anbefales det at anvende en receptorholder og parallelteknik.

Ved parallelteknik placeres receptoren parallelt med tandens længdeakse. Røntgenstrålerne rettes vinkelret på både tand og receptor. Det reducerer distortion og overlap.

Fordele ved parallelteknik er:

¾ Korrekt isometrisk gengivelse af tænder

¾ Mindre overlap af anatomiske strukturer.

GOD DIAGNOSTIK. To periapikale røntgenbilleder taget med parallelteknik.

4

Fejl i projektion

Hvis røntgenstrålerne ikke er vinkelrette på tand og receptor, kan det betyde:

¾ For stejl projektion, hvor rødder fremstår forkortede, apikale strukturer projiceres ind i billedet, og kroner kan falde uden for røntgenbilledet

¾ For flad projektion, hvor rødder fremstår forlængede, apex projiceres uden for røntgenbilledet, og der ses meget luft ved kronerne.

5

Modificeret parallelteknik

Variationer i anatomien kan gøre det umuligt at placere receptoren helt parallelt med en tand - fx pga. ganens morfologi. I de tilfælde anvendes modificeret parallelteknik. Her er receptoren i sagens natur vinklet lidt i forhold til tandens længdeakse, og røntgenstrålerne skal således vinkles med mindst mulig vinkel mellem receptor og tand. ♦

Kilder:

Ekstam M. Parallellteknik – Dental radiologi (Set 2026 februar). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/radiologi/ parallellteknik/

Schropp L, Matzen LH. Røntgenoptagelser i hverdagen. Tandlægebladet 2024;128:294-9.

Europæiske tandlæger i opråb om klassificeringen af fluorid

STOFFET NATRIUMFLUORID er kommet på dagsordenen i EU.

Europæiske tandlæger advarer imod, at det kan få uheldige konsekvenser, hvis man reviderer klassificeringen af stoffet.

TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

FOTO THOMAS NIELSEN

Fluoridtandpasta bliver ofte fremhævet som den helt afgørende faktor for den markante nedgang i caries, vi har oplevet i den vestlige verden. I øjeblikket er det hvide, krystalliske stof imidlertid genstand for vigtige drøftelser i EU. Her er klassificeringen af stoffet nemlig ved at blive testet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), og det bekymrer tandlæger i Europa.

Council of European Dentists (CED) frygter nemlig, at det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis man ændrer klassificeringen af stoffet. Ifølge CED kan det risikere at påvirke folks brug af fluorid i tandpasta, der er en helt afgørende hjørnesten i forebyggelsen af caries. ¾¾

- Vi er bekymrede for, om folk i mindre grad vil bruge fluoridtandpasta, hvis man ændrer lovgivningen om det. Hvis man skal pege på én enkelt ting, som har forbedret vores tandsundhed væsentligt, er det netop fluoridholdig tandpasta, siger Freddie Sloth-Lisbjerg, der er præsident for CED. Forslaget om at genoverveje klassificeringen af stoffet natriumfluorid er opstået, fordi en rapport fra det franske Agentur for Fødevarer, Miljø og Arbejdsmiljø (ANSES) analyserede stoffet som hormonforstyrrende og reproduktionstoksisk.

Der er ikke noget konkret, der tyder på, at en eventuel ny klassifikation af stoffet vil omhandle tandpasta eller tandplejeprodukter i det hele taget.

Vi er bekymrede for, om folk i mindre grad vil bruge fluoridtandpasta

FREDDIE SLOTH-LISBJERG

Præsident for Council of European Dentists

Alligevel er Freddie Sloth-Lisbjerg bekymret, fordi han er bange for, at det vil sprede sig som ringe i vandet og påvirke folk til at fravælge fluoridtandpasta. Det har man set før, når modstanden mod fluorid er dukket op til overfladen, mener han.

- Hvis det her gør, at færre vil bruge fluoridtandpasta, kommer vi til at vende tilbage til tidligere tider med væsentligt forøget caries. Det vil være den største trussel mod folks tandsundhed, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Det skal også ses i lyset af, at sukkerforbruget er steget, påpeger han. En ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet fra februar 2026 viser, at danskernes sukkerforbrug er vokset fra 2021-2024.

Særligt blandt børn og unge på 11-17 år er de søde sager steget med 50 %. Ved en høring for nylig i EU-regi fremhævede CED derfor natriumfluorid som afgørende i den moderne forebyggende tandpleje og opfordrede til, at man opvejer risikoen mod de mange fordele. Samtidig understregede de europæiske tandlæger, at det er vigtigt, at man tager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at minimere indtaget af fluoridholdige tandprodukter. De mener, at den nuværende mærkning af indholdet i tandpasta er sikker nok. Og at den faktisk er ret striks.

Vent og se

Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og står bag flere studier på området, tager den igangværende proces i EU roligt. Han mener ikke, der er grund til at tage sorgerne på forskud.

- Det lyder som en storm i et glas vand. Vi ved ikke endnu, hvad en klassificering kommer til at betyde. Den vil ikke nødvendigvis sige noget som helst om tandpasta, siger Philippe Grandjean.

Ifølge professoren i miljømedicin kan den nye klassificering muligvis få den konsekvens, at natriumfluorid fx ikke må tilsættes i vand og levnedsmidler. Det er fornuftigt nok, mener han. Men han tror, det er meget usandsynligt, at det kommer til at vedrøre tandpasta.

Philippe Grandjean er langt mere optaget af, hvordan man sikrer, at gravide og fostre undgår stoffet, da det har stor betydning, bl.a. for fostrets udvikling af hjernen. Og han er stødt på høje koncentrationer af fluorid i urinprøver hos gravide, som sluger tandpastaen.

- Der bør stå med store bogstaver på tandpasta, at stoffet ikke må sluges, siger han.

Tandlæger skal rådgive

Især når det gælder børn, er det netop vigtigt, at anbefalingerne på området følges, forklarer Line

Staun Larsen, der er lektor ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet.

Det handler både om en passende dosering af tandpasta, at tandpastaen holdes uden for mindre

børns rækkevidde og om forældreovervågning ved tandbørstning helt frem til 10-12-årsalderen.

Hun fremhæver, at selv om vi i Danmark generelt har et lavt niveau af fluorid i drikkevandet, er der også fluorid i vores omgivelser, bl.a. i te og fisk, hvor det ophobes. Derfor er det vigtigt at opretholde sikkerheden omkring stoffet og altid følge med i ny viden på området.

Det lyder som en storm i et glas vand

PHILIPPE GRANDJEAN

Professor i miljømedicin på Syddansk Universitet

- Vi skal huske, at der er forskel på systemisk og lokal eksponering. Det sidste ønsker vi med tandpasta. Men det er altså ikke farligt at komme til at sluge lidt rester af tandpasta og skum. Dog er der også fluorid i vores omgivelser, og det hele summerer op, forklarer Line Staun Larsen. Hun vil ikke afvise, at der er en risiko for, at en ny revidering af stoffet kan påvirke patienters tilgang til fluoridtandpasta. Når hun oplever, at patienter i dag fravælger fluoridtandpasta, er det både voksne, der gør det på egne vegne, og forældre, der er bekymrede for, hvad deres børn får puttet i munden. Hun kender ikke til tal på området, men vurderer, at det er et fåtal.

- Som tandlæger skal vi være gode til at oplyse vores patienter om den korrekte brug af tandpasta og den samlede cost-benefit ved at børste tænder med fluoridtandpasta, mener Line Staun Larsen og fortsætter:

- Den mekaniske effekt af både tandbørstning og fluorid er en virkelig god cocktail. Vi skal passe på ikke at smide noget så fantastisk og veldokumenteret ud, fortæller hun. ♦

Sådan kan du rådgive dine patienter

¾ Korrekt odontologisk brug af fluorid i meget små mængder er ufarligt.

¾ Indtaget af fluorid fra dentalprodukter udgør kun en lille del af det samlede daglige fluoridindtag, der i væsentlig grad udgøres af fluorid fra naturlige kilder, fx drikkevand, te og visse fødevarer.

¾ Nogle patienter kan forveksle fluorid i dentalprodukter og fluorerede stoffer. Fluorid er et helt andet kemisk stof end gruppen af fluorerede stoffer og besidder ikke de negative egenskaber, der kendetegner de fluorerede stoffer.

¾ Fluorerede stoffer fremstilles kunstigt, har lang nedbrydningstid og ophober sig. Findes bl.a. i fødevareemballage, imprægneringsprodukter og rengøringsmidler.

Når strømmen går i tandlægestolen

DA STRØMMEN GIK på Bornholm i januar, blev det tydeligt, hvor sårbare tandklinikker er uden en klar plan. Det står i kontrast til regeringens ambitioner om et totalberedskab, hvor tandlæger endnu ikke har fået en fast rolle i sundhedsberedskabet.

TEKST SOFIE SPARRE OG KIM ANDREASEN

ILLUSTRATION RASMUS MEISLER

Klokken var kvart over ti en kold onsdag den 21. januar 2026, da strømmen gik på hele Bornholm. Det betød, at både lyset, boret, suget og computerne stod af på tandlæge Balázs Rostas to klinikker i Rønne og Klemensker. - Vi var meget heldige ikke at have patienter i gang med deciderede behandlinger, da strømmen gik den formiddag. Det er umuligt at færdiggøre fx en fyldning, når man ikke kan bruge bor eller sug. Havde vi været i gang med at fjerne en visdomstand, ville det muligvis have kunnet lade sig gøre at fortsætte, men vi vil aldrig fortsætte en behandling i sådan en situation, medmindre det er

absolut nødvendigt og sikkert for patienten, siger Balázs Rosta.

Meldingen fra myndighederne var, at strømmen tidligst ville være tilbage om aftenen. Derfor havde den bornholmske klinikejer ikke andet valg end at lukke begge klinikker og sende både medarbejdere og patienter hjem.

Hændelsen på Bornholm varede kun én dag. Men strømafbrydelsen rejste et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad gør tandlæger egentlig, hvis forsyningerne svigter?

Et totalberedskab

Netop den type spørgsmål er baggrunden for det nye totalberedskab, som regeringen for nylig præsenterede.

Hele fire ministre stod på række i Eigtveds Pakhus på Asiatisk Plads ¾¾

i København for at fortælle om en samlet plan, der skal træde i kraft, hvis Danmark rammes af alvorlige kriser som forsyningssvigt, cyberangreb eller andre samfundstruende hændelser.

Formålet med totalberedskabet er at sikre, at samfundet som helhed – myndigheder, borgere, virksomheder og civilsamfund – er bedre forberedt på større hændelser, kriser, katastrofer og i værste fald krig.

Samtidig har regeringen besluttet, at Bornholm skal spille en særlig rolle i arbejdet med det nye totalberedskab. Øen skal fungere som testområde for en række af de tiltag, der skal styrke Danmarks samlede beredskab, bl.a. fordi Bornholm er særligt afhængig af stabile forsyningslinjer til resten af landet.

Men mens ambitionen er, at beredskabet skal favne hele samfundet, er der fortsat dele af sundhedsvæsenet, hvor ansvaret er uklart. Ét af dem er tandlægeområdet.

Vi var meget heldige ikke at have patienter i gang med deciderede behandlinger, da strømmen gik den formiddag

BALÁZS ROSTAS

Tandlæge, Bornholm

For hvad sker der, hvis strømmen går midt i en rodbehandling? Hvis IT-systemerne lægges ned af et cyberangreb? Eller hvis forsyningssvigt betyder, at tandklinikker må lukke i dage eller uger?

Ifølge lektor i samfundssikkerhed på Roskilde Universitet, Rasmus Dahlberg, er forklaringen på, hvorfor tandlægerne ikke er tænkt tydeligere ind i beredskabet, både enkel og bekymrende.

- Det korte svar er: Fordi der ikke er nogen, der har tænkt på det, siger han.

30 års beredskabspause

Manglen på konkrete beredskabsplaner for tandlæger er ifølge Rasmus Dahlberg ikke et isoleret problem, men et symptom på en mere grundlæggende forsømmelse.

- Vi har stort set ikke tænkt i beredskaber siden den kolde krigs afslutning. Ikke før COVID-19 ramte i 2020, siger han.

I Danmark bygger beredskabet på sektoransvar, hvor hver minister har ansva-

ret for sit eget område. På sundhedsområdet har fokus ifølge Rasmus Dahlberg i årtier været rettet mod drift, effektivitet og kræftpakker – ikke mod kriser og beredskab.

Konsekvenserne blev tydelige under COVID-19, hvor hospitalerne havde svært ved hurtigt at omstille sig. Bl.a. fordi sundhedsvæsenet i forvejen kører tæt på maksimal kapacitet.

- Hvis man kører et sundhedsvæsen op til maksimum, så har man ikke 300 sengepladser, man pludselig kan tage i brug ved en sikkerhedsmæssig hændelse, siger han.

Først i 2024 kom sundhedssektoren for alvor i gang med egentlige beredskabsplaner – dog uden at tandlægerne blev skrevet tydeligt ind.

Konsekvensen er, at tandlægerne i praksis i høj grad er overladt til sig selv, når forsyningerne svigter. Hvor der mangler klare nationale retningslinjer, må den enkelte klinik indtil videre selv finde løsningerne.

Solceller på taget

På Bornholm mærkes konsekvenserne af det manglende beredskab helt konkret. Øen har i løbet af de seneste år oplevet flere strømafbrydelser.

Alligevel erkender Balázs Rosta da også, at han – trods erfaringerne med strømafbrydelser – ikke tidligere har haft en egentlig plan for, hvad der skal ske, når sådanne hændelser rammer. Og så alligevel. For selv om det altid er en ubehagelig overraskelse, når strømmen forsvinder, så har Balázs Rosta tænkt i løsninger, der skal sikre klinikkernes drift.

- Da jeg fik mulighed for at købe min klinik i Klemensker, som jeg tidligere havde lejet, var en af mine første tanker at sætte solceller på taget, så vi selv kan lagre noget strøm til nødsituationer som den i januar, fortæller han.

Som en direkte konsekvens af strømafbrydelserne har Balázs Rostas klinikker også lagret ekstra vand, så igangværende behandlinger kan afsluttes, hvis vandforsyningen svigter.

- Hver morgen er vi desuden begyndt at udskrive et fysisk eksemplar af dagens patientliste, så vi kan kontakte patienterne og aflyse deres tider uden at være afhængige af computere, siger Balázs Rosta.

Hans tiltag illustrerer ifølge Rasmus Dahlberg netop det hul, der eksisterer i det officielle beredskab.

Hvor Balázs Rosta har taget konkrete skridt for at sikre sine klinikker, findes der ingen tilsvarende klare retningslinjer for tandlægernes rolle i det overordnede sundhedsberedskab.

Ingen fast rolle for tandlæger Sundhedsstyrelsen bekræfter, at tandlæger ikke har nogen specifikt fastlagt rolle i sundhedsberedskabet.

I et skriftligt svar lyder det:

- Som en del af sundhedsvæsenet forventes tandlæger – ligesom andre sundhedspersoner – at forholde sig til beredskab inden for deres eget område. Tandlæger har ikke en specifik fastlagt rolle i sundhedsberedskabet.

Det kan du overveje som tandlæge

¾ Hvordan får personalet fat i hinanden, hvis systemerne er nede?

¾ Hvad gør man, hvis strømmen ryger midt i en kompliceret behandling?

¾ Kan klinikken fungere uden IT – og i hvor lang tid?

¾ Hvad betyder et cyberangreb for patientjournaler?

¾ Har vi vand nok til at klare os?

Kilde: Rasmus Dahlberg

Ansvaret placeres dermed i praksis hos den enkelte klinik. Ifølge Sundhedsstyrelsen forventes tandlæger med egen praksis selv at identificere klinikkens kritiske funktioner og udarbejde planer for fx strømafbrydelser, cyberangreb eller tab af adgang til elektroniske patientjournaler.

Tandlæger ansat i den kommunale tandpleje kan dog få en anden rolle i en krisesituation, skriver Sundhedsstyrelsen:

- For tandlæger ansat i den kommunale tandpleje kan rollen også omfatte deltagelse i kommunens samlede sundhedsberedskab, fx ved at bidrage til ¾¾

Det nye totalberedskab

¾ Regeringen præsenterede i februar 2026 en ny plan for et totalberedskab i Danmark.

¾ Totalberedskabet skal styrke samfundets evne til at håndtere alvorlige kriser, forsyningssvigt, cyberangreb, katastrofer og i værste fald krig.

¾ Planen lægger op til, at myndigheder, virksomheder, civilsamfund og borgere alle bidrager til beredskabet.

¾ Der er afsat en akutpakke på ca. 1,2 mia. kr. i 2026 til at styrke beredskabet i bl.a. energi-, vand-, sundheds- og transportsektoren.

¾ Det videre arbejde skal bl.a. afklare roller og ansvar på tværs af sektorer.

Kilde: Regeringen.dk - Danmark skal have et totalberedskab

psykosociale indsatser i forbindelse med større beredskabshændelser.

Totalberedskab - men hvem gør hvad?

Den nye plan for totalberedskab lægger op til, at hele samfundet – både offentlige og private aktører – skal tænkes sammen i beredskabet.

Men ifølge Rasmus Dahlberg er udmeldingen foreløbig mere vision end konkret handleplan.

- I virkeligheden sagde de bare, at sektorerne skal samtænkes. Nu mangler arbejdet med at definere rollerne.

Ifølge Rasmus Dahlberg giver de relativt luftige udmeldinger brancheforeningerne en mulighed for at positionere sig, mens erfaringerne fra COVID-19 stadig spøger.

- COVID-19 var en slags generalprøve. Vi fik et fingerpeg om, hvad der bliver vigtigt næste gang. Problemet er, at det er for sent at afklare ansvarsfordelingen, når krisen først står i døren. Derfor må brancheforeningerne afkræve styrelserne klare svar på, hvem der har ansvaret for hvad – og hvem der skal betale, siger han.

Hvad kan tandlægerne selv gøre?

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan den enkelte klinik med fordel have en beredskabsplan, der sikrer fortsat drift eller en forsvarlig nedlukning ved større sikkerhedsmæssige hændelser.

Også Rasmus Dahlberg opfordrer tandlægerne til ikke at vente på klare nationale udmeldinger.

- I virkeligheden bør alle virksomheder – små som store – have en beredskabsplan. Alligevel har mellem 60 og 80 % af små og mellemstore virksomheder ikke én, siger han.

Et godt første skridt er ifølge ham at lave en simpel afhængighedsanalyse ved at stille sig selv en række spørgsmål om, hvordan man kan holde klinikken

kørende, hvis Danmark skulle blive ramt af samfundskritiske hændelser.

Ifølge Rasmus Dahlberg er det oplagt at bruge en personaledag på at gennemgå scenarierne.

I virkeligheden bør alle virksomheder have en beredskabsplan

RASMUS DAHLBERG

Lektor i samfundssikkerhed, RUC

- Det handler ikke om dommedagstænkning, men om at være forberedt, siger han.

Når beredskabet bliver lokalt

Selv om Balázs Rosta allerede før havde gjort sig tanker om forsyningssikkerhed, har strømafbrydelsen i januar fået ham til at arbejde mere systematisk med beredskabet på sine klinikker på Bornholm.

Solcellerne på taget i Klemensker, ekstra vand på lager og daglige udskrifter af patientlister er ikke resultatet af nationale retningslinjer, men af konkrete erfaringer med, hvor sårbar driften bliver, når el, vand og IT svigter.

På Bornholm er beredskabet derfor blevet noget, der løses lokalt – én klinik ad gangen. Indtil videre er det også sådan, det ser ud for mange andre tandlæger i landet. ♦

Har du hørt Tandlægeforeningens podcast?

I podcasten Odontoverset nørder vi odontologi og stiller skarpt på arbejdsliv, karriere og faglighed.

Find Odontoverset i din foretrukne podcast-app.

MARIE-LOUISE BERNTSEN

Ansat som overtandlæge i Svendborg Kommune i 2023

Uddannet tandlæge fra Københavns Universitet i 2011

Beslutningen har afsløret nogle blinde vinkler

Inge Aarslev spørger:

Hvordan ser du de udfordringer, den kommunale tandpleje står overfor efter indførelsen af det udvidede vederlagsfrie tandplejetilbud?

Det korte svar er økonomien: Pengene rækker ikke til opgaven. Intentionen bag det udvidede vederlagsfri tandplejetilbud var god, men beslutningen blev truffet med nogle blinde vinkler.

En af de største udfordringer er den markante stigning i fjernelser af visdomstænder hos de 18–21-årige. Anbefalingerne ændrede sig samtidig med indførelsen af den vederlagsfri tandpleje for aldersgruppen, så flere nu anbefales at få fjernet visdomstænderne, inden de fylder 25 år. Det har skabt et økonomisk – og etisk – dilemma.

Fritvalgsordningen er en anden væsentlig faktor. Den er både administrativt og økonomisk tung. Patienterne har politisk fået et frit valg, men når de vælger privat behandling, ender udgiften alligevel hos den kommunale tandpleje. Selvom vi ikke udfører arbejdet, bruger vi stadig mange ressourcer på at vurdere og godkende behandlingerne, og det koster mange mandetimer.

Økonomien er presset. Når der kommer flere patienter ind, bliver prioritering uundgåelig, fordi udgifterne ikke matcher de midler, vi får. Forebyggelsen risikerer at blive nedprioriteret til fordel for behandling. Samtidig er målgruppen mere behandlingskrævende.

Rekruttering forstærker presset. Der mangler allerede tandlæger og tandplejere, og nye medarbejdere kan ikke uden videre løfte opgaven fra første dag. Det kræver tid og erfarne kolleger at oplære nyuddannede.

Udfordringerne fordeler sig også skævt geografisk. Mange 18–21-årige flytter til de større byer for at studere, hvilket betyder, at en stor del af udgifterne ender dér.

Hos os i Svendborg har vi tydeligt kunnet mærke tilgangen af patienter. Heldigvis har vi kunnet følge med og er i gang med at bygge ud, så vi kan rumme de ekstra patienter. Men sådan er det ikke alle steder. Der har været en pulje til udbygning og modernisering, men den har været så begrænset, at ikke alle kommuner har kunnet få del i den.

Hvad kan man gøre for at få det på rette spor?

Vi leverer fortsat et godt tilbud, men omlægningen kalder på en grundlæggende diskussion af hvilke opgaver, vi skal løfte og hvordan. Når ressourcerne er begrænsede, må man se på, hvor snittet skal lægges. Et oplagt område er håndteringen af visdomstænder. Kriterierne for behandling er allerede restriktive, men man kan diskutere, om de bør skærpes yderligere – fx i forhold til, hvad der kan fjernes før og efter det 22. år.

Samtidig ser vi en stigning i ortodontiske behandlinger blandt de 18–21-årige. Det skaber nye dilemmaer, fordi behandlingerne på dette tidspunkt i væksten ofte er omfattende og kan strække sig ud over det 22. år.

Der er altså et behov for en bredere samtale om, hvad den kommunale tand-

pleje fremover skal kunne og prioritere. Med flere patienter og en mere behandlingskrævende målgruppe er der brug for klare rammer, hvis vi fortsat skal sikre høj faglig kvalitet uden at lade forebyggelsen blive taberen.

Er der ikke også gode ting ved omlægningen?

Jo, bestemt – ikke mindst for patienterne. Det giver god mening, at unge bliver ført godt ind i voksenlivet og får gode vaner med sig. For os i den kommunale tandpleje giver det også større variation i behandlingerne og en større faglig bredde. Samtidig betyder det en større volumen i behandlingerne, som giver gode muligheder for at udvikle kompetencer og fastholde en høj faglig standard.

Jeg tror grundlæggende på, at den kommunale tandpleje kan noget helt særligt. De 18–21-årige hører naturligt til hos os. Men den nye målgruppe har også synliggjort et pres, som kræver en åben samtale om opgaver, prioritering af, hvad der skal laves og ikke laves, rammer og ansvar – hvis vi fortsat skal levere. Det kræver også, at økonomien følger med opgaverne.

Hvem vil du gerne give stafetten videre til og hvorfor?

Den kommunale tandpleje har udviklet sig markant fra den gamle skoletandpleje til i dag at være store enheder med høj specialisering og komplekse opgaver. Derfor vil jeg gerne give stafetten videre til Nuno Vibe Hermann, lektor ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet og formand for Pædodontisk Selskab, og spørge til hendes syn på denne udvikling.

Marie-Louise Berntsen spørger:

Hvordan vurderer du udviklingen og de fremtidige perspektiver for den kommunale tandpleje – ud over udvidelsen til de 18–21­årige? ♦

I fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg:

Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord

Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord

Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør

Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

kronik: ←

Af MINA MOUSAVI Tandlæge

De usynlige kolleger

Klinikker i ruiner, dræbte kolleger, umulige behandlingssituationer og traumer. Beretninger fra tandlægestanden i Gaza.

DAGENE PÅ KLINIKKEN flyver af sted i faste rutiner. Patienterne virker taknemmelige, udstyret spiller, og jeg værdsætter den fælles indsats fra kolleger og ledelse - forudsætningen for en veldrevet arbejdsplads. Men når hverdagen kører på skinner, skal der lidt til at afspore den.

Hvis teknikken ved tandlægestolen svigter, adgangen til det fælles medicinkort blokeres, lokalbedøvelsen ikke virker optimalt, eller rodmåleren og scanneren melder fejl, føles det som en uoverstigelig hindring. Det hæmmer præcisionen og det flow, vores faglige stolthed bygger på. Men konsekvensen er til at overskue: I værste fald får patienten en ny tid, mens fejlen udbedres. Vi lever i en verden af redundans, hvor vi kan optimere og lære af fejl.

Kontrasten bliver skærende, når de hjemlige rammer sættes i perspektiv af en anden virkelighed. Den virkelighed, jeg ønsker at belyse, er den, vores kolleger i Gaza oplever lige nu.

FRA RWANDA TIL VESTBREDDEN

Mit kendskab til Palæstina opstod tilfældigt. Efter en udsendelse til Rwanda året forinden spurgte jeg i 2018 Tandlæger uden Grænser (TUG), hvor der var brug for en hånd i min ferieuge. Det blev Vestbredden.

Her fik jeg mit første indblik i sundhedsvæsenets strukturelle udfordringer. Siden 1967 har Vestbredden været under israelsk besættelse og opdelt i enklaver med varierende kontrol. Checkpoints og restriktioner gør adgangen til sundhedsydelser vanskelig, især i isolerede landsbyer. Sammen med lokale partnere i Betlehem kørte vi ud med en mobil

klinik, der ydede akut tandbehandling til børn uden adgang til pleje.

Kontrasten til Rwanda var slående. Her var tandlægedækningen i 2017 ekstremt lav med kun én behandler pr. 344.000 indbyggere. I Danmark er det ca. én pr. 1.250. I Palæstina er den akademiske tradition dog så stærk, at tandlægetætheden faktisk er 50 % højere end i Danmark – svarende til én tandlæge for hver 800-900 indbyggere.

Interessen for regionen har holdt ved. Det fik mig i efteråret til at række ud gennem PalMed, som er en organisation for sundhedsprofessionelle, der bygger faglige broer til det palæstinensiske sundhedsvæsen for at få information om tandlægesituationen i Gaza. Herigennem fik jeg kontakt til Dr. Amr Abotaqiya (Amr). Han er tandlæge og under uddannelse til kæbekirurg på Al-Aqsa Martyrs Hospital.

NÅR ANATOMIEN BLIVER UIGENKENDELIG

Amrs dedikation gør et stort indtryk på mig. Selvom hans egen klinik blev lagt i ruiner allerede i oktober 2023, har han ikke forladt sin post.

Han møder ind på hospitalet hver eneste dag, og når der ikke er behov for hans ekspertise som tandlæge eller kæbekirurg, arbejder han frivilligt som paramediciner. Jeg har set en video af Amr, hvor han i sit virke som paramediciner holder en fireårig dreng med et åbent kraniebrud. Jeg deler den tydelige afmagt over de voldsomme skader i videoen og tænker straks på mit eget barn i børnehavealderen.

De billeder og videoer, Amr sender, viser et brutalt skifte fra gængse tandlægeopgaver til akut behandling af krigstraumer. Det er omfattende ansigtsskader, hvor kæber er sprængt i stykker, og store dele af ansigtets blød- og hårdtvæv mangler. Nogle af billederne er af børn – et af dem viser en dreng på omkring 10 år med ansigtet sønderrevet. Han viser også et billede af en kvinde, de modtog; traumet var så udtalt, at de vante anatomiske landemærker var ophævet. Jeg kunne ikke skelne mellem ører, næse eller øjne i det, der engang var et ansigt. Amr fortalte, at hun omkom, mens de forsøgte at behandle hende. Synet af de faktiske skader fra Gaza har været så voldsomme, at det er gået op for mig, at ord som ”traume” og ”skade” er blevet normaliseret til det betydningsløse. Når den reelle fysiske destruktion ikke vises, mister vi evnen til at begribe rædslernes reelle omfang.

NØDVENDIG OPFINDSOMHED

Mangel på strøm, medicin og udstyr vanskeliggør arbejdet. WHO, FN og Human Rights Watch dokumente-

For vores kolleger i Gaza findes der et indtrængende ønske om, at omverdenen ser de handlinger, de udsættes for

rer, hvordan kirurgiske forsyninger systematisk blokeres ved checkpoints.

Manglen på materiel bliver dog mødt med en imponerende klinisk opfindsomhed på kæbekirurgisk afdeling. Amr fortæller om sin kollega, den kæbekirurgiske reservelæge Dr. Samah Abu Nahla, der har fundet på at bruge de tynde metaltråde fra mundbind til midlertidig fiksering af kæbebrud. Amr har sendt mig billeder af patienter, hvor denne improvisation har været den eneste mulighed for at stabilisere komplekse frakturer.

Truslen er også sygdomme, der normalt kan forhindres. Læger uden Grænser rapporterer om middelalderlige forhold, hvor patienter dør af banale infektioner. Amr har behandlet en baby på blot fem måneder for voldsomme abscesser på læberne. Det, der under normale omstændigheder ville være rutine, bliver her livstruende pga. udbredt underernæring og mangel på medicin og basal hygiejne.

Amr forklarer, hvordan over 1.300 hospitalsprøver har påvist farlige antibiotikaresistente bakterier, der spreder sig hurtigt grundet vandforurening. Han har delt historien om en 18-årig patient med en kraftig submandibulær hævelse, som slet ikke responderede på intravenøst antibiotikum efter fire dages behandling. Også hudsygdomme er i voldsom stigning; alene på én dag blev der registreret 300 nye tilfælde, som de står uden midler til at behandle. Som behandler må det være skræmmende at se til, mens situationen udvikler sig så katastrofalt. ≥

OVERBLIK OVER TABET

Data fra den palæstinensiske tandlægeforening, delt af Amr og bekræftet af foreningens formand, Dr. Irfan Ishtiwi, tegner et dystert billede af tandlægesektorens tilstand i Gaza. En omfattende skadesopgørelse dokumenterer næsten total ødelæggelse af den faglige infrastruktur.

Mere end 500 af de i alt 730 private klinikker i Gaza er jævnet med jorden. Det svarer til, at samtlige private praksisser i København, Aarhus, Odense og Aalborg blev lagt i ruiner.

Også uddannelsesinstitutionerne er hårdt ramt. Både Al-Azhar University og Palestine University er blevet ødelagt, hvilket efterlader en hel generation af studerende uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse.

Ifølge foreningen er mindst 63 tandlæger blevet dræbt. Mangel på specialister forværrer situationen yderligere: I hele Gazastriben er der nu kun to uddannede kæbe- og ansigtskirurger tilbage, assisteret af et lille antal erfarne frivillige.

Flere tandlæger er desuden blevet tilbageholdt uden tiltale. Blandt dem er Dr. Khaled Jarad, der for nylig blev løsladt efter 19 måneders fangenskab, Dr. Sameh Kaheil, som fortsat sidder fængslet på andet år, og Dr. Hamed Abu Al-Khair, der blev løsladt efter to måneders fangenskab.

Andre har lidt alvorlige skader. Dr. Sameh Zaqoul har fået amputeret begge ben over knæet. Ifølge Amr er flere kolleger ligeledes hårdt sårede, men fordrivelse og manglende kommunikation gør det vanskeligt at få overblik over den fulde menneskelige pris.

NÅR KITLEN BLIVER TIL EN FANGEDRAGT

Internationale organisationer som WHO, MAP (Medical Aid for Palestinians) og FN har rapporteret om gentagne tilbageholdelser af sundhedspersonale under deres arbejde på hospitalerne. Foruden disse anholdelser foreligger der data, som belyser de omfattende tab i sektoren. Opgørelser per januar 2026 bekræfter, at mindst 1.722 sundhedsarbejdere er blevet dræbt siden oktober 2023.

Dr. Tanya Haj-Hassan, pædiatrisk intensivlæge med erfaring fra Gaza for Læger uden Grænser, udtalte i april 2024 følgende:

- De fortæller, at civile giver dem almindeligt tøj, når de skal forlade hospitalet, fordi det at bære en kittel svarer til at sætte en skydeskive på ryggen. Så systematisk er sundhedsvæsenet blevet angrebet. Jeg spurgte Amr om omstændighederne for de tandlæger, der er blevet tilbageholdt. Han tog kon-

Selvom hans egen klinik blev lagt i ruiner allerede i oktober 2023, har han ikke forladt sin post

takt til sin kollega, Dr. Hamed Abu Al-Khair, som sendte et vidnesbyrd via WhatsApp, som jeg her bringer oversat til dansk:

Al-Shifa-hospitalet blev belejret den 18/3/2024 mens jeg var på arbejde på kæbekirurgisk afdeling. Jeg var indespærret i to dage uden adgang til hverken mad eller drikke, før hæren beordrede personalet til at forlade bygningen.

Da vi kom ud, blev vi underlagt et ”sikkerhedstjek”. De beordrede os til at tage alt vores tøj af, gav os bind for øjnene, bandt vores hænder og førte os til en bygning, hvor de begyndte at slå os med jernstænger.

Derefter blev vi transporteret i lastbiler til et ukendt sted. Først efter min løsladelse fandt jeg ud af, at det var det berygtede Sde Teiman fængsel.

Fra det øjeblik vi trådte ind i fængslet, begyndte forskellige stadier af tortur: slag af forskellig art, 'shabh' (ophængning i stresspositioner), angreb med hunde og elektriske stød.

Jeg havde bind for øjnene og havde hænderne lænket bag ryggen i hele perioden; mine fødder var ligeledes lænket døgnet rundt.

Jeg tilbragte 60 dage i Sde Teiman uden nogen form for sigtelse eller retssag. Min eneste 'forbrydelse' var, at jeg er sundhedspersonale.

Jeg pådrog mig brud på brystbenet og en skulderluksation. Desuden tabte jeg mig mere end 30 kilo i løbet af de to måneder.

Helt ærligt, rædslerne i fængslet var så omfattende, at pladsen slet ikke ville række, hvis jeg forsøgte at beskrive dem. Dette er blot et lille indblik i, hvad jeg har været igennem.

Dr. Hamed Abu Al-Khair, Den løsladte fange

Dr. Hameds vidnesbyrd understøttes af den israelske organisation B’Tselem, der i rapporten ”Welcome to Hell” (2024) dokumenterer et institutionaliseret system af tæsk, søvnmangel og seksuel vold mod de tilbageholdte i Sde Teiman. Grundet den totale mangel på brændsel og elektricitet har Amr beskrevet, hvordan han har været nødt til at brænde sit faglige bibliotek. I august 2025 måtte han tænde ild til de medicinske opslagsværker, han havde vogtet i tyve år, for at få varme nok til at tilberede brød til sin familie. Han har sendt billeder af bøger som ”Burket’s Oral Medicine” og ”Carranza’s Clinical Periodontology”, der endte som aske.

Vilkårene er ekstreme. WHO rapporterer om sundhedspersonale, der besvimer ved operationsbordet af sult og udmattelse – en direkte følge af den hungersnød, som IPC (Det Internationale Klassificeringssystem for Fødevaresikkerhed) har dokumenteret, og som ifølge Human Rights Watch og B’Tselem skyldes en systematisk israelsk blokade af fødevareforsyninger.

Amrs oplevelser har efterladt ham med en forståelig PTSD. Det er en tilstand, der kun udfordres yderligere af de fortsatte omfattende restriktioner på mad og medicin på trods af den nuværende våbenhvile. Israel har vedtaget, at Læger uden Grænser og 36 andre organisationer pr. 1. marts 2026 bliver nægtet adgang til Gaza. Dermed forsvinder den begrænsede adgang til medicin og hjælp, som disse organisationer hidtil har formået at bringe frem. Det er dybt bekymrende.

ET FÆLLES VIDNESBYRD

Selvom vi med rette kan være stolte af den høje faglige standard og tryghed, vi har i Danmark, må vi også anerkende, at vores hverdag hviler på et geografisk privilegium. Ingen af os har indflydelse på de vilkår, vi fødes ind i, og den professionelle tryghed, vi nyder, er i sidste ende et resultat af livets grundlæggende vilkårlighed.

Da krigen i Ukraine brød ud, reagerede vores faglige fællesskab med en prisværdig solidaritet. Vi læste om deres kår, og vi følte deres tab. Det var humaniserende og rigtigt. Men hvorfor er de kolleger, jeg skriver om nu, så usynlige i vores faglige spalter?

Amr udtrykte en overvældende taknemmelighed over blot at blive spurgt ind til sin situation. For vores kolleger i Gaza findes der et indtrængende ønske om, at omverdenen ser de handlinger, de udsættes for – forhold, som Den Internationale Domstol betegner som en plausibel risiko for overtrædelse af folkedrabskonventionen.

Amr har tilsendt mig den fulde liste med navne på samtlige 63 bekræftede dræbte kolleger. Jeg har set portrætterne af omkring halvdelen af dem. Jeg ville ønske, jeg kunne nævne hvert enkelt navn her, for de er ikke blot tal i en statistik. De er mennesker med familier og liv, der var rundet af den samme profession, som binder os sammen.

Jeg ville ønske, at mine samtaler med Amr handlede om faglig sparring og vidensdeling frem for den omfattende destruktion og håbløshed, der lige nu omgiver ham. Det er min drøm en dag at besøge ham i en genopbygget klinik, hvor han forhåbentlig har haft mulighed for at færdiggøre sin specialisering i kæbekirurgi. Jeg håber, at jeg igen kommer til at opleve den udtalte gæstfrihed, som palæstinenserne er kendt for, og som skinner så tydeligt igennem i vores samtaler.

Tak for den energi, du har brugt på at besvare mine spørgsmål, Amr. Jeg sender dig tanker hver dag, kære kollega.

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 15/4-5/5 2026

30

Sofie Bjerregaard Thomsen, Aarhus C, 24. april

Mohamed Madht Ali Taha, Rødovre, 26. april

Rasmus Schweigler Laursen, Silkeborg, 27. april

Emma Thulstrup Bruhn, Vejle øst, 29. april

Charo Nobert, Lunderskov, 30. april

Lone Rousing Lauridsen, Holstebro, 5. maj

40

Diana Andresen, Odense SØ, 17. april

Lea Yung Mejnertz, Esbjerg V, 21. april

Morten Højte Dahl, Hellerup, 23. april

Hani Naderi, Sakskøbing, 26. april

50

Jane Tang-Pedersen, Odense NV, 17. april

Marie Seier-Petersen, Egå, 19. april

Puk Bergmann, Haderslev, 28. april

60

Jens-Eike Hartwig, Flensburg, 23. april

Lise-Lotte Friis, Kolding, 29. april

70

Susanne Groth, Skanderborg, 15. april

Inge Marie Porsborg Gatten, Aalborg SV, 18. april

Michael Nørgaard, Svendborg, 25. april

Theresa Elisabeth Bernstein, Næstved, 27. april

Peter Skyttegård Sørensen, Svendborg, 2. maj

Birger Nielsen Skoven, Skals, 3. maj

Peter Aspe, Nykøbing F, 4. maj

75

Susanne Nabe-Nielsen, Næstved, 20. april

Arno Walther Poulsen, Vedbæk, 24. april

Hanne Theil Jensen, Virum, 26. april

Bjørn Anderson, Nakskov, 30. april

Nils Ole Garnæs, Frederiksberg, 2. maj

Milan Petø, Svendborg, 4. maj

80

Jan Axel Frederiksen, Dragør, 22. april

90

Per Noes, Nyon, 23. april

Per Grøn, Grenaa, 24. april

Dødsfald

† Anne Ibsen

Fødselsår: 1944, kandidatår: 1970

Afgået ved døden 20. februar 2026

† Jørn Sædam Frandsen

Fødselsår: 1947, kandidatår: 1974

Afgået ved døden 6. marts 2026

60 mio. kr. til forskning i sammenhængen mellem mund og krop

SAMMENHÆNGEN MELLEM MUNDENS

SUNDHED og alvorlige kroniske sygdomme får nu markant forskningsmæssig opmærksomhed. Professor Torben Hansen fra Københavns Universitet har modtaget en bevilling på 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme til et seksårigt forskningsprojekt, som undersøger relationen mellem oral sundhed og kardiometaboliske sygdomme. Med på projektet er også odontolog og lektor Christian Damgaard fra Københavns Universitet.

Bevillingen går til projektet “Cardiometabolic Diseases, Periodontitis and Dental Caries: Deciphering the Role of Intrinsic and Extrinsic Regulatory Mechanisms” (CARPE DIEM). Formålet er at opnå en bedre forståelse af de biologiske mekanismer, der kan forbinde orale infektioner som caries og parodontitis med sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og metaboliske forstyrrelser.

– Projektet varetages af en meget stærk tværfaglig gruppe med samarbejder på tværs af universitet og regioner. Projektet markerer sig ved at se på kroppen og munden som et hele i stedet for at se på det opdelt, siger Christian Damgaard.

Projektet vil bl.a. tage afsæt i data fra danske sundhedsregistre og biobanker samt avancerede molekylærbiologiske analyser. Ved at sammenholde genetiske oplysninger med kliniske og epidemiologiske data ønsker forskerne at identificere centrale signalveje og biomarkører,

som kan have betydning for sygdomsudvikling på tværs af organsystemer.

CARPE DIEM gennemføres i samarbejde med flere nationale og internationale forskningsmiljøer, herunder Institut for Odontologi ved Københavns Universitet, Sjællands Universitetshospital og Kiel University. Der indgår desuden data fra forskellige befolkningsgrupper, herunder fra Grønland, for at sikre et bredt og varieret datagrundlag.

Torben Hansen fremhæver, at projektet giver mulighed for at samle ekspertise fra både metabolismeforskning og odontologisk forskning. Bevillingen skaber dermed rammerne for et tværfagligt samarbejde, hvor sammenhængen mellem mundens sundhed og den generelle sundhed kan undersøges systematisk.

For odontologerne giver bevillingen samtidig mulighed for at styrke forskningsindsatsen på området.

– Det er et væsentligt hjørne af projektet, som vi fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet varetager. Bevillingen betyder bl.a., at vi får mulighed for at bestemme indflydelsen af parodontitis og parodontalbehandling på diabetes og hjerte-kar-sygdomme fra det molekylære niveau til klinik og samfund, siger Christian Damgaard.

Novo Nordisk Fondens Challenge Programme støtter hvert år ambitiøse forskningsprojekter inden for sundhed og biovidenskab. I den seneste uddelingsrunde blev der i alt bevilget knap 479 mio. kr. til ni projekter - herunder CARPE DIEM.

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 42,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 11 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

TBT - www.tbt.dk

klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Birgitte Skadborg

Tlf. 75 75 12 36

Bidfunktion og oral bidrehabilitering www.implantatcenter.dk

Sjælland

Holte Klinikken

Specialtandlæge Lena H. Møller

Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann

Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS

Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv

3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus

• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Holte Klinikken

CBCT op til 30x30cm, Panorma og Ceph

Beskrivelse af Hanne Hintze

Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D)

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Birgitte Skadborg

Martin Persson

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner

• 3D scanning Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold &

Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9

6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann

Nørregade 11 6100 Haderslev

Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik Torvegade 8

7330 Brande

Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden:

https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense

Implantat, kæbekirurgi, narkose

Torben Thygesen

Gregory Tour 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Ryhl Kirurgi - Kæbekirurgisk klinik

Henvisningsklinik for:

• alle former for kirurgi

• endodonti

• CBCT/OTP

Bondovej 3, 5250 Odense SV Tlf. 69 89 60 80 www.ryhlkirurgi.dk info@ryhlkirurgi.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Martin Persson

Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne

Kolding

Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297

Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86

Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja

Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d

Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/klinikker/ lyngby-implantatcenter/ specialtandlaeger

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi

Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk

Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre

Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal

1200 København K

Tlf. 33 12 14 38

Oral Medicin og Patologi

NORD Specialtandlæger

Camilla Kragelund, Tandlæge ph.d. Udredning, diagnostik og tværfagligt samarbejde.

Henvisning af patienter med oral medicinske problemer fx symptomer som smerter, svien, brænden og tørhed eller kliniske forandringer som farveændringer, sår, blærer eller vævsforøgelser.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantat Center

Carsten Lemor

Peter Stoustrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli

Frederiks Allé 93

8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66

mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti

Jyllandsgade 79 C, 1. sal

6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C

8800 Viborg

Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Sjælland

Holte Klinikken

Specialtandlæge Lena H. Møller

Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk

Specialtandlæge i Holte

Specialtandlæge i ortodonti

Lone Møller

Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti

Michael Holmqvist

Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti

Søren Wiborg Lauesen

Jens Fog Lomholt

Ringstedvej 18, 2. th. 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægen.dk Hundige Strandvej

Specialtandlæge Glen Happel

Hundige Strandvej 182 2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Camilla Kristensen

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Björn Emil Neumann

Iris Möbes Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne Aarhus Ø Anders Heide

Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Tandlægerne Fyrvej

Marianne Sørensen og Sara Vissing Korsbæk Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Henvisning af Parodontalkirurgi Tandlægerne Løgstør Rikke Wedell Nielsen, Tandlæge og Parodontolog Henvisning via EDI eller info@1tdl.dk Tlf. 98 67 18 55

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København

Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne Bredgade Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, dr. odont, ph.d.

Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlæge Maria Mejsig Justesen

Parodontalkirurgi og regenerativ behandling

Borupvang 3C, Ballerup Tlf. 36 70 76 00 mj@plus1.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantat Center

Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Omid Shirazi Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne

Kongensgade Odense Kongensgade 54

5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

RodbehandlingsCenter.dk

v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V mail@rodbehandlingscenter.dk www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Younes Alipanah Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseum Tandlægerne

Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18

5000 Odense C Tlf. 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS

Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22

Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet

Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast

E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, Msc i endodonti

Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

tandlægen.dk Roskilde

Nasim Shirkhanloo

Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Holte Klinikken

Christian B. Møller

Holte Stationsvej 14, 1. 2840 Holte

Tlf. 88 20 88 60 Info@holteklinikken.dk

Tandklinik for Kirurgi og Endodonti

Michael Lindtoft, specialtandlægeuddannet i endodonti.

Lars Bjørndal, Prof., Ph.D., Dr. Odont. Hojka Kuralt, specialtandlægeuddannet i endodonti.

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tel.: 33 14 83 86

Online henvisning via www.endokir.dk eller EDI.

quickannoncer www.dentaljob.dk

Aalborg Kommunale Tandpleje søger tandlæger til et SUN(DT) fællesskab

QUICK NR. 18466

Assens Kommunale Tandpleje søger tandlæge til arbejdsplads, hvor fleksibilitet, frihed og fantastisk arbejdsmiljø tilbydes

QUICK NR. 18597

Klinik på Frederiksberg søger erfaren tandlæge

QUICK NR. 18602

Klinik i Nordsjælland, Hundested søger klinikassistent/ elev med lyst til udfordringer

QUICK NR. 18603

Klinik centralt i Lyngby søger klinikassistent

QUICK NR. 18604

Godt Smil Frederikshavn søger tandplejer

QUICK NR. 18605

Sydthy Tandklinik søger tandplejer med ambitioner

QUICK NR. 18606

Godt Smil klinik i Varde søger tandplejer

QUICK NR. 18607

Godt Smil Fredericia søger tandplejer

QUICK NR. 18608

Tandlægehuset Dragør søger tandplejer

QUICK NR. 18609

Voksentandplejen i Vejle Kommune søger tandlæge

QUICK NR. 18610

Colosseum Tandlægerne Hørsholm søger klinikassistent

QUICK NR. 18611

Klinik på Frederiksberg søger tandplejer 4 dage om ugen

QUICK NR. 18612

Tandlægehuset Køge søger klinikassistent

QUICK NR. 18613

Stor klinik i Horses søger klinikassistent

QUICK NR. 18614

Klinik i Aarhus C søger klinikassistent

Klinik i København K søger tandplejer

QUICK NR. 18616

QUICK NR. 18617

Godt Smil søger driftsstærk Area Manager i Midt- og Sydjylland

QUICK NR. 18618

Tandlægehuset Hillerød søger tandplejer

QUICK NR. 18619

Kalundborg Kommune søger overtandlæge

QUICK NR. 18620

Colosseum Tandlægerne Varde søger Partner/ partnertandlæge

QUICK NR. 18621

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

klinikformidleren.dk

– Køberregister (potentielle købere)

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 klinikformidleren.dk

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 klinikformidleren.dk

10 km syd for Odense sælges tandklinik i eget klinikhus på 240 kvm

2 klinikrum monteret og 1 rum forberedt til klinikrum. Rutineret personale og stabil patienttilgang i dette vækstområde.

Arbejde til 1 - 11/2 tandlæge. Egen parkering.

Du kan respondere på annoncen på tb@tdl.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H) ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Nemt abonnements system hygiejne

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

• Automatisk fremsendelse

• Autoudfyldte oplysninger

www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313

kurser - uddannelse

revision – administration

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt:

Paw Hjelmberg Laursen paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

NYT REVISIONSFIRMA

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

vikarservice

+DEN LILLE TANDFE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk VIKARBUREAUET

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

Jeg har fundet en god balance i mit arbejdsliv

ILIRIDA KRASNIQI er uddannet tandlæge og arbejder på klinik to dage om ugen. Samtidig er hun en populær content creator med over 450.000 følgere på Instagram, hvor hun deler opslag om mode, stil og personlig inspiration.

07.30 / Vækkeuret ringer. Jeg er ikke det, man kan kalde et morgenmenneske og elsker søvn, så jeg snoozer frem til 7.45. Jeg spiser ikke morgenmad og sidder derfor allerede på cyklen klokken 8. Cykelturen fra Frederiksberg til Østerbro bruger jeg på at vågne. Når jeg møder ind på klinikken, har jeg som regel træningsbukser og en blød trøje på – meget modsat af, hvordan jeg ser ud, når jeg er på arbejde i modebranchen. Jeg elsker selve arbejdet som tandlæge og ser det også som en mulighed for at trække mig lidt fra modeverdenen, som er helt anderledes end livet på klinikken.

08.30 / Jeg er klar til dagens første patienter. Jeg begynder med et par akutpatienter, og efterfølgende er der to, der skal have lavet kroner. Jeg elsker at lave kroner. Det er nærmest som meditation for mig, fordi det kræver så meget koncentration. Jeg tror, at det er godt for mit mentale helbred. Jeg blev uddannet tandlæge i 2019, men arbejder kun på klinik to dage om ugen. Resten af tiden er jeg content creator. Rent økonomisk behøver jeg ikke at arbejde som tandlæge, men jeg gør det, fordi jeg også elsker den del af mit liv. I modeverdenen bliver

jeg kreativt udfordret, mens jeg på klinikken bliver logisk og mentalt udfordret. Det har jeg også brug for. Med denne her kombination føler jeg, at jeg har fundet en virkelig god balance i mit arbejdsliv.

12.30 / En af mine kolleger går på barsel, så hun har taget noget lækkert brød med, og en anden af mine kolleger har taget kage med, fordi hun flytter til Jylland, så vi hygger os i frokoststuen. Jeg har nogle virkelig søde og dygtige kolleger på klinikken, og det er noget af det, som jeg virkelig sætter pris på. I modebranchen har jeg ikke kolleger på samme måde, fordi jeg er selvstændig, så det betyder meget at have nogle tætte kolleger, når jeg er på arbejde som tandlæge. Heldigvis er de fleksible og forstående på klinikken, når jeg skal noget, som er relateret til den anden del af mit arbejdsliv. Men jeg sørger også for at være fleksibel den anden vej. Fx arbejder jeg ofte fuld tid i sommerferien, når de andre gerne vil have fri.

16.00 / Jeg cykler hjem til Frederiksberg. Da jeg er kommet hjem, kommer der en makeupartist på besøg. Det er ikke noget, jeg plejer at gøre, men i dag

er lidt særlig, fordi jeg skal hoste en cocktailevent for Dulong Fine Jewellery i forbindelse med modeugen. Dulong har booket mig som co-host, fordi jeg har mange kontakter i modebranchen, som jeg kan trække på. Jeg har lånt nogle af deres smykker, og der bliver taget billeder, som jeg selv deler, og som brandet kan bruge efterfølgende.

20.00 / Sammen med nogle af gæsterne fra eventet tager jeg en taxa til Langelinie, hvor vi skal til middag i anledning af CPH Fashion Weeks 20-års jubilæum. Der er mange mennesker fra branchen, og stemningen er rigtig god. Mine kolleger i modebranchen har stor respekt for, at jeg også arbejder som tandlæge. Mange brands vil gerne samarbejde med mig, netop fordi jeg har noget andet at komme med end mange andre – også selv om jeg sjældent deler indhold fra mit liv som tandlæge. Den akademiske uddannelse giver en vis troværdighed, som virksomheder gerne vil associere sig med. Jeg oplever også ofte, at folk husker mig, netop fordi jeg er tandlæge.

01.00 / Jeg er hjemme igen og kryber under dynen efter en lang dag, hvor jeg har fået det bedste fra begge verdener. Jeg har heldigvis fri fra klinikken næste dag, så jeg kan slappe af efter en travl uge. ♦

ILIRIDA KRASNIQI

Tandlæge og content creator, København

DET TAGER KUN 1 MIN.

AT SCREENE FOR ISNINGER

Tal med dine patienter i dag

Repair & Protect med NovaMin® danner et beskyttende hydroxyapatitlignende lag, op til 50 % hårdere end dentin,1 over og inde i de eksponerede dentinkanaler*2-4

Læs mere om Sensodyne og bestil gratis vareprøver her

TANDPASTA ANBEFALET MOD ISNINGER

**5

Lær alt det, du ikke lærte på tandlægeskolen

Strategi, forretningsudvikling og økonomi lærte vi ikke på tandlægeskolen. Derfor tror jeg på, at Dental mini MBA gør en forskel for dig som klinikejer. Jeg deltager selv i foråret 2026 – der er altid plads til at udvikle sig, uanset hvor du er på din virksomhedsrejse.

Malene Hallund, klinikejer og tandlæge Nord Specialtandlæger.

UDSOLGT – kom på venteliste!

Vær sikker på at få plads på det næste hold – tilmeld dig ventelisten på: plandent.dk/dental-mini-mba