Tandlægebladet 2 - 2026

Bag

den pæne facade

• Er den designet og produceret i Danmark?

• Er den bygget i aluminium og hærdet glas?

• Understøtter den optimal ergonomi?

• Er den fremtidssikret til nye behandlinger?

• Holder den i mere end 20 år?

• Og giver den mulighed for op til 7 års produktgaranti?*

Ofte er svaret nej. Derfor vælger mange en HEKA unit. Kvalitet, holdbarhed og gennemtænkte løsninger betaler sig i længden!

*Produktgaranti iht. Heka Dentals gældende garantibestemmelser.

Fast Lav Pris

kr. 89,-

SIMPLEE KULDESPRAY

Til vitalitetstest.

200 ml

Vælg mellem 2 varianter, neutral og med mint.

Fast Lav Pris

kr. 227,-

SIMPLEEJECT

Sterile skyllesæt, hver med 3 ml skyllesprøjte og 32 mm stump skyllekanyle.

100 sæt

Vælg mellem 3 forskellige kanyletykkelser - 23G, 27G og 30 G (tyndeste).

Stort udvalg – også til dine endo-behandlinger

SIMPLEE-sortimentet består af de produkter, der anvendes allermest på klinikkerne. Fælles for produkterne er, at de er af høj kvalitet og altid kan købes til en Fast Lav Pris.

Fast Lav Pris

fra kr. 575,-

SIMPLEE

RECIPROKERENDE 1-FILSSYSTEMER

Tre forskellige SIMPLEE filsystemer, der modsvarer de mest populære file på markedet.

Pakke med 6 stk.

Vælg mellem SIMPLEE Recip file V, SIMPLEE Recip file V Blue og SIMPLEE W+ Gold.

SIMPLEE-SORTIMENTET

Scan QR-koden for at se hele SIMPLEE kataloget med produkter til Fast Lav Pris. UDFORSK

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

FAGREDAKTION

Anders Troels Damgaard Adm. redaktør, atd@tdl.dk

Sofie Stokholm Jacobsen Redaktør og journalist, ssj@tdl.dk

Sofie Sparre Journalist, ssp@tdl.dk

Kim Andreasen Journalist, kia@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Skriv til tbredaktion@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Rasmus Meisler

BAGGRUND

Bagsiden af emaljen

Stigende udbud og efterspørgsel på kosmetisk behandling kan have en bagside. Og stå i kontrast til den forebyggende og minimalt invasive tradition i Danmark.

/128

Bliv klogere på, hvilke odontologiske problemer patienter med Parkinsons sygdom kan opleve, og hvordan du kan hjælpe dem i denne måneds faglige guide.

/126

BAGGRUND

Tandkonto, gratis tandlæge til kontanthjælpsmodtagere og maksimalpriser

Den nye aftale om voksentandplejen medfører en række ændringer og nye tiltag i forhold til den tilskudsmodel, som gælder i dag. Få det fulde overblik over aftalen.

FAGSTAFETTEN

”Det vigtigste er, at børn kan gå til tandlæge uden at være bange”

I denne måneds fagstafet svarer tandlæge Annette Kjeldsen på, hvorfor hun valgte at beskæftige sig med et vanskeligt og krævende fagområde inden for pædodontien.

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 99

SUNDWALL AJ, BINDSLEV DA, METSÄNIITTY M, KOPPERUD SE, VÍÐISDÓTTIR SR

Retsodontologiens rolle ved identifikation af massekatastrofeofre / 100

LARSEN LS, RICHTER S, KVAAL SI, SUNDWALL AJ

Bidmærker / 106

LYNNERUP N, ADALIAN P, PEDERSEN DD, JØRKOV ML, MAIJANEN H, MARQUEZ-GRANT N, PETAROS A, VILLA C

Retsantropologi / 112

KOPPERUD SE, JÓNSDÓTTIR SR, HURNANEN J, TEILUM A, GAHN R

Tandlægejournaler i de nordiske lande / 118

FAST STOF

Leder / 84

Update / 86

Guide / 126

Medlemsservice / 142

Et døgn med / 156

En aftale blottet for visioner og vilje til at styrke tandsundheden

Det er ikke mange pæne ord, den nye politiske aftale om voksentandplejen har fået med på vejen. Hverken fra eksperter, kommentatorer, tandlæger eller patienter.

Og det er der en god grund til. Den er uambitiøs, den er underfinansieret, og den risikerer at forværre tandsundheden hos de patienter, der har allermest brug for behandling.

Jeg har stadig til gode at møde en tandlæge, der kan se fornuften i, at man fjerner det nuværende tilskud til behandling af fx parodontitis og i stedet bruger hele tilskudsrammen på en tandkonto, hvor pengene smøres tyndt ud på alle – uanset behov.

Ministeren meldte tidligt ud, at der ikke ville komme så meget som en krone ekstra i aftalen. Og sandheden er, at forløbet har været blottet for sundhedsfaglige visioner og politisk vilje til at investere i danskernes tandsundhed. Heldigvis blev forsøget på at sælge aftalen i medierne på et budskab om, at alle danskere nu kunne gå til tandlægen uden at tage penge op af lommen, hurtigt gennemskuet. For hvad er det værd at få et tandeftersyn gratis, hvis man ikke har råd til den efterfølgende behandling? Det spørgsmål kommer vi til at få mange gange ude på klinikkerne, desværre.

Med næsten to år til tandkontoen træder i kraft, er der stadig tid til at rette op på skævheden

Er der så slet ikke noget godt at sige om aftalen? Jo. Der er stadig mange ting, vi mangler at få svar på, men vi kan i hvert fald håbe på, at tandkontoen rent faktisk får flere danskere til at opsøge et regelmæssigt tandeftersyn.

Det er også et plus, at hele budgetansvaret tilsyneladende kommer til at ligge hos regionerne, så privatpraktiserende tandlæger ikke bliver modregnet, når rammen overskrides.

Og endelig er det en sejr, at man efter hårdt pres fra Tandlægeforeningen nu omsider dropper egenbetalingen for patienter på kontanthjælp.

Tilbage står imidlertid, at aftalepartierne skylder en rigtig god løsning på, hvordan vi hjælper de mange hundrede tusinde danskere med parodontitis og andre tandsygdomme, der nu skal betale en endnu større del af tandlægeregningen selv.

Med næsten to år til tandkontoen træder i kraft, er der stadig tid til at rette op på skævheden, inden de negative konsekvenser for tandsundheden slår igennem. I valgåret 2026 ligger den lige til højrebenet for partier, der mangler en rigtig god velfærdsdagsorden, som kan gøre en reel forskel for mange tusinde helt almindelige lønmodtagere –både når det gælder sundhed, trivsel og privatøkonomi.

TORBEN SCHØNWALDT Formand for Tandlægeforeningen

KLINISK BEVIST AT DE GODE BAKTERIER ØGES PÅ 14 UGER

• Zendium styrker mundens naturlige forsvar og indeholder de samme naturlige enzymer og proteiner, som din mund bruger til at beskytte sig selv.

• Med sin præbiotiske fordel er det klinisk bevist, at Zendium øger de gode bakterier i munden, mens de dårlige bakterier reduceres*, hvilket skaber balance i det orale mikrobiom.

Gode bakterier Dårlige bakterier Ikke associerede bakterier

*Adams SE et al. Nature Scientific Reports 2017: 7: 43344

Spørgsmål? Kontakt os: zendiumprofessional@unilever.com

Støjdæmpet bor skal give mindre tandlægeangst

JAPANSKE FORSKERE bruger supercomputere til at kortlægge, hvordan høje og generende borelyde opstår. Men ikke alle tror på, at en mere dæmpet lyd vil have en effekt på tandlægeangst.

For mange patienter er lyden fra tandlægens bor næsten lige så frygtindgydende som selve behandlingen. Den karakteristiske, højfrekvente lyd – som kan nå op på omkring 20 kilohertz – forbindes ofte med ubehag og stress og kan være en afgørende årsag til, at nogle helt undgår tandlægebesøg.

Netop derfor har den japanske tandlæge og professor Tomomi Yamada fra Osaka Universitet i et nyt forskningsprojekt undersøgt, om det er muligt at udvikle et bor, der afgiver mindre støj. Ved hjælp af en supercomputer har forskerne kortlagt både interne og eksterne luftstrømme i bor, som drives af trykluft og roterer med omkring 320.000 omdrejninger i minuttet. Den detaljerede analyse har gjort det muligt at visualisere og identificere præcist, hvilke luftstrømme og komponenter der skaber de lydprofiler, som kan opleves som ubehagelige og udløse tandlægeangst. Det skriver Acoustical Society of America i en pressemeddelelse.

Ekspert tvivler på effekt

Erik Friis-Hasché, lektor emeritus ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet, har beskæftiget sig med odontofobi i mange år. Han er dog ikke overbevist om, at et mere støjsvagt bor

i sig selv vil gøre en afgørende forskel for patienter med tandlægeangst. Ifølge ham er lydene blot én blandt flere faktorer, der kan udløse angst hos denne patientgruppe.

Når man har tandlægeangst, er det ikke kun én sans, der er i spil

ERIK FRIIS-HASCHÉ

Lektor emeritus ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet

– Når man har tandlægeangst, er det ikke kun én sans – i dette tilfælde høresansen – der er i spil. Det er et sammensurium af alle sanserne. Der er fx lyde, lugte og den hvide kittel. Derfor hjælper det ikke alene at skrue ned for lyden, hvis man vil af med tandlægeangsten. Der er helt andre ting, der skal til, siger han.

Selv om Erik Friis-Hasché ikke forventer, at forskningen vil kurere mange for tandlægeangst, peger han på andre mulige gevinster. De mange lyde på en tandklinik, herunder fra boret, kan nemlig give høreskader hos det personale, der arbejder med dem dagligt.

– Derfor er det da fantastisk, hvis forskningen kan være med til at nedbringe støjniveauet på klinikkerne, siger han.

Forskere finjusterer boret

Selv om det altså ikke er alle, der tror på, at et mere støjsvagt bor vil være effektivt mod tandlægeangst, fortsætter Tomomi Yamada og hendes kolleger arbejdet. Ifølge Tomomi Yamada viser forskningen, at det ikke er tilstrækkeligt blot at reducere lydstyrken.

– Det er også nødvendigt at forbedre selve lydkvaliteten for at gøre lyden mindre ubehagelig, siger hun.

Forskerteamet arbejder derfor videre med at optimere borets bladgeometri og udstødningskanaler med henblik på at reducere støj uden at forringe borets ydeevne. ♦

ISLAND

27,0 %

Daglig nikotinbrug omfatter daglig brug af cigaretter, snus/nikotinposer og/eller e-cigaretter. Tallene er baseret på nationale sundhedsundersøgelser og er harmoniseret med henblik på nordisk sammenligning.

FINLAND

18,2 %

NORGE

27,7 %

DANMARK

20,1 %

SVERIGE

25,7 %

Store forskelle i rygning og nikotinbrug mellem de nordiske lande

Danmark placerer sig midt i feltet, når det gælder det samlede daglige nikotinforbrug blandt de nordiske lande. Hvis man graver lidt dybere ned i tallene, kan man til gengæld se, at danskerne fortsat har den højeste andel daglige cigaretrygere i Norden, mens nikotinbruget i nabolandene i højere grad sker i form af snus og nikotinposer. Det viser en ny rapport fra Nordisk Ministerråd.

Kilde: Nordisk Ministerråd, 2025

Usunde

livsstile og madvaner indebærer betydelige risici, ikke kun for individet, men også for vores samfund som helhed

KAREN ELLEMANN

Generalsekretær for Nordisk Ministerråd

Sådan lyder det i forordet i den nye rapport Nordic Monitoring 2025 (NORMO 2025) fra Nordisk Ministerråd, som sætter spot på de nordiske befolkningers sundhed

Ekstra midler til kæbekirurgi på Rigshospitalet

REGION HOVEDSTADEN har afsat ekstra midler til at nedbringe ventetider på udvalgte operationsområder, herunder tand-, mund- og kæbekirurgi på Rigshospitalet. Regionsrådet har prioriteret ca. 8,2 mio. kr. til at styrke indsatsen mod lange ventelister for kæbekirurgiske indgreb. Pengene skal bruges til at tilbyde 200 patienter bøjlebehandling før og efter operation hos privatpraktiserende ortodontister.

Kilde: Region Hovedstaden

Ny national rygestopkampagne

EN NY LANDSDÆKKENDE rygestopkampagne skal støtte de mange rygere, der ønsker at stoppe. Ifølge Sund By Netværket vil omkring 400.000 danskere gerne droppe røgen, men kun få benytter i dag professionel rygestophjælp. Kampagnen samler eksisterende tilbud på ex­ryger.dk for at gøre det lettere at finde gratis rygestopstøtte.

Kilde: Ritzau

Danskerne er vilde med energidrikke

VI DRIKKER langt mere energidrik end andre europæere. Sidste år havde danskerne et forbrug på 12 liter energidrik om året, mens forbruget i Vesteuropa var 7 liter i gennemsnit pr. indbygger, ifølge en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.

Kilde: food.dtu.dk

Så mange forskellige ordninger, der giver udsatte borgere mulighed for at få ekstra tilskud til tandpleje, findes der i dag.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Rodbehandling af forkert tand

PATIENTTILFÆLDE

En patient skal have udført en rodbehandling af en af sine tænder. Da kofferdammen monteres, kommer den forkerte tand op igennem hullet i kofferdammen, og der bores i tandens plastfyldning. Tandlægen opdager, at det er den forkerte tand, der bliver behandlet, og forklarer patienten, hvad der er sket. Tanden lukkes med fornyet plastfyldning. Derefter monteres kofferdammen på den rette tand, som herefter revideres eller rodbehandles.

LÆRING

Forud for alle behandlinger bør man orientere sig grundigt i journalen, på røntgenbilleder og i munden for at være sikker på, hvilken tand der skal behandles.

Det er en god idé at markere den tand, der skal rodbehandles/revideres, med en tuschpen, før kofferdammen monteres.

Efter kofferdammen er anlagt på tanden, og inden behandlingen påbegyndes, bør man kontrollere, at det er den rette tand. Klinikassistenten kan evt. lave et kontroltjek.

Det spørger I om

Kan jeg sige op med et længere varsel?

SVAR: Funktionærlovens varsler om opsigelse er minimumsvarsler. Det

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

MARTS 2026 13-14

København

Årskursus 2026

Tilmeldingsfrist: 6. marts 2026

betyder, at det ifølge funktionærloven er lovligt at sige sin stilling op med et længere varsel end det, der er aftalt i ansættelseskontrakten. Du kan derfor lovligt opsige dit ansættelsesforhold med et varsel på fx to måneder til udgangen af en måned.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt

fra Tdlnet

Få 60 dages gratis lytning med BookBeat

Nyd over én million lydbøger og e-bøger med BookBeat, hvor du får en særlig prøveperiode med 40 timers lytning helt gratis, når du er medlem af Tandlægeforeningen. Med den nye medlemsrabat får du adgang til alt fra nye bestsellere til klassikere, du aldrig glemmer.

Tandlægeforeningen:

Ny aftale om voksentandplejen er uambitiøs og skuffende

Se webinar om ny model

for voksentandplejen

APRIL

Horsens

Ortodonti med aligners i privat praksis - modulforløb

Tilmeldingsfrist: 2. marts 2026

9 SEPTEMBER

4

Børkop Revolution og evolution i parodontologien - modulforløb

Tilmeldingsfrist: 26. juni 2026

Vidste du, at…

Du kan spare 12­38 % på hoteller i hele Danmark. Som medlem af Tandlægeforeningen får du særlige hotelrabatter – uanset om du planlægger en weekendtur, har brug for overnatning i forbindelse med et fagligt kursus eller blot ønsker et afbræk fra hverdagen.

Kort før jul afholdt Tandlægeforeningen et webinar om den nye model for voksentandplejen og dykkede ned i detaljerne i den politiske aftale. Her blev det vigtigste i den nye aftale opridset, og der var mulighed for at stille spørgsmål til deltagerne. Se webinaret i fuld længde på Tdlnet.

Hvis du bliver syg under ferien

Uanset om du er offentligt eller privat ansat, er der en række særlige regler, du skal være opmærksom på, hvis du bliver syg under ferien. For at opnå ret til erstatningsferie, skal to betingelser være opfyldt.

HJÆLPER MED

TANDBØRSTNINGEN

parodontax er en flourtandpasta til daglig brug med en unik 67% natriumbikarbonat formulering, der hjælper med at stoppe og forebygge blødende tandkød*

TEKST SOFIE SPARRE

FOTO LOVE DALÉN, STOCKHOLM UNIVERSITY

En tand fra en mammut, der levede for mere end én million år siden, har vist sig at gemme på et bemærkelsesværdigt biologisk arkiv. I et nyt internationalt studie, forankret på Stockholms Universitet, har forskere udvundet og analyseret bakterielt DNA fra en mammutmolar – og dermed identificeret verdens hidtil ældste kendte værtsassocierede bakterie-DNA.

Studiet, som er offentliggjort i tidsskriftet Cell, bygger på analyser af mikrobielt DNA fra 483 mammutrester, hvoraf 440 prøver blev sekventeret for første gang. I materialet indgik også rester fra en mammut, der levede for cirka 1,1 mio. år siden.

Netop denne tand viste sig at være særlig informativ. Her lykkedes det forskerne delvist at rekonstruere genomet fra bakterien Erysipelothrix. Fundet udgør det ældste kendte eksempel på værtsassocieret bakterielt DNA, og det peger på, at tænder kan bevare spor af et mikrobiom over ekstremt lange tidsrum.

Forskerne identificerede i alt seks grupper af bakterier, herunder slægter som Streptococcus og Pasteurella, der også kendes fra moderne dyr og i nogle tilfælde forbindes med sygdom.

Samlet set viser studiet, at knogler – og især tænder – kan fungere som vigtige kilder til viden om fortidens mikrobiomer. ♦

Vidste du, at Colgate® tilbyder

tandpasta uden SLS* skummemiddel?

– til patienter med særlige behov!

Anbefaler du tandpasta uden SLS* skummemiddel til patienter med særlige behov, såsom dem der anvender Klorhexidin mundskyl post-operativt, lider af tilbagevendende blister (RAU) eller har tør mund? Colgate har nogle skånsomme alternativer, der giver samme gode effekt på tandsundheden som vores andre tandpastaer.

Nyt studie kortlægger risikofaktorer for tidligt implantattab efter sinusløft

ET NYT STUDIE identificerer en række patientrelaterede, radiologiske og kirurgiske faktorer, som hver for sig er statistisk signifikant forbundet med tidligt implantattab efter sinusløft. De påviste risikofaktorer spænder fra demografiske forhold og tidligere sygdomshistorik til knogleforhold og implantatindsættelse.

Studiet er et multicenterstudie, der omfatter i alt 402 implantater, hvoraf 129 gik tabt inden for de første 12 måneder efter indsættelsen, mens 273 implantater ikke blev tabt i samme periode. Undersøgelsen blev gennemført som et nested case­control­studie på otte kliniske centre i Tyskland i perioden 2016 til 2021. Data blev analyseret ved hjælp af multivariat logistisk regressionsanalyse med henblik på at identificere uafhængige risikofaktorer for tidligt implantattab.

Hos mænd var der en

øget risiko for tidligt implantatsvigt

Resultaterne viste bl.a., at hos mænd var der en øget risiko for tidligt implantatsvigt.

Rygning på behandlingstidspunktet viste også en tydelig statistisk sammenhæng med implantattab. Tidligere alvorlig parodontitis var blandt de stærkest associerede risikofaktorer, og der sås desuden en stigende risiko i takt med antallet af manglende tænder før implantatbehandling.

Også præoperative og intraoperative forhold havde betydning. En lav restknoglehøjde før sinusløftet var tydeligt forbundet med øget risiko for implantatsvigt, og sammenhængen blev mere udtalt, jo mindre knoglehøjden var.

Samlet set giver studiet et overblik over de faktorer, der i datasættet forekom hyppigere blandt implantater, som gik tabt inden for det første år efter sinusløft, sammenlignet med implantater, der ikke mistedes i samme periode.

Tekstbeskeder til forældre kan ændre mundhygiejnevaner, men ikke børns cariesudvikling

ENKLE, MÅLRETTEDE TEKSTBESKEDER til forældre kan over længere tid forbedre både børns og voksnes mundhygiejnevaner. I et randomiseret klinisk studie fandt man dog ingen effekt på børns cariesudvikling over to år. Studiet viser dermed, at digitale lavtærskel­interventioner kan ændre adfærd, uden at det nødvendigvis afspejles i kliniske cariesmål.

Studiet Interactive Parent­Targeted Text Messaging in Pediatric Clinics to Reduce Caries Among Urban Children (iSmile) omfattede 754 forældre med børn under syv år. Deltagerne blev rekrutteret fra pædiatriske klinikker i Boston, som betjener etnisk mangfoldige befolkningsgrupper med lav indkomst. Deltagerne blev randomiseret til enten at modtage mundsundhedsrelaterede tekstbeskeder (oral health texts, OHT) eller kontrolbeskeder med fokus på generel børnesundhed (child wellness texts, CWT).

OHT­beskederne omhandlede bl.a. tandbørstning, brug af fluorholdig tandpasta og forebyggende tandlægebesøg. Beskederne var automatiserede, interaktive, tilpassede og sendt på enten engelsk eller spansk. Kontrolgruppen modtog beskeder om fx læsning, kost og børnesikkerhed.

Studiets primære formål var at undersøge, om børnene udviklede ny caries over 24 måneder. Resultatet viste ingen forskel mellem grupperne, idet knap 43 % af børnene i begge grupper fik ny caries i perioden.

Derimod viste analysen, at OHT­interventionen havde en signifikant effekt på flere orale sundhedsadfærdsmønstre. Sammenlignet med kontrolgruppen levede børn i OHT­gruppen oftere op til anbefalingerne om tandbørstning, brug af fluorholdig tandpasta og forebyggende tandlægebesøg. Også forældrenes egen adfærd omkring tandbørstning blev forbedret i forhold til kontrolgruppen.

Bonsmann B, Abughalia M, von See C et al. Risk factors for early implant failure following sinus augmentation: a multi-centre nested case-control study. J Clin Periodontol 2025;52:1306-13.

Borelli B, Endrighi R, Heeren T et al. Parent-targeted oral health text messaging for underserved children attending pediatric clinics: a randomized clinical trial. Jama Netw Open 2025;8:e2452780.

D­vitamin kan spille en rolle i tidlig cariesudvikling

HØJE NIVEAUER AF D-VITAMIN gennem hele graviditeten er forbundet med en lavere risiko for, at kvindernes børn udvikler tidlig caries (early childhood caries, ECC). Det viser et nyt kinesisk studie, som samtidig peger på, at lavere D­vitaminstatus er associeret med både højere dmft­score og højere cariesrate. I alt blev 4.109 mor­barn­par fulgt fra første trimester af graviditeten og frem til børnenes tandundersøgelser op til knap seksårsalderen. Mødrenes niveauer af 25­hydroxyvitamin D (25(OH)D) blev målt i alle tre trimestre, mens børnenes tandsundhed blev vurderet ud fra ECCforekomst, dmft­score og cariesrate.

Når D­vitamin blev analyseret som et kontinuert mål, fandt forskerne, at hø­

jere niveauer var forbundet med lavere odds for ECC i alle tre trimestre. Ved opdeling af D­vitaminstatus i kategorier viste analyserne, at tredje trimester udviste de tydeligste forskelle: Børn af mødre med utilstrækkeligt D­vitamin og svær D­vitaminmangel havde højere odds for ECC end børn af mødre med tilstrækkelig D­vitaminstatus.

I analyser, der fulgte børnene fra et til seks år, var højere maternelt D­vitamin ligeledes forbundet med en lavere risiko for at udvikle ECC i denne periode.

Desuden viste modellerne, at højere Dvitaminstatus hos moderen var associeret med både lavere dmft­score og lavere cariesrate, særligt baseret på målingen i tredje trimester.

Kommentar

NUNO VIBE HERMANN

Ifølge forfatterne er der behov for yderligere forskning for at forstå de underliggende mekanismer og for at vurdere, om indsatser rettet mod D­vitaminstatus under graviditeten kan være relevante.

Xu N, Chen Z, Wang B et al. Vitamin D levels during pregnancy and dental caries in offspring. JAMA Netw Open 2025;8:e247689.

Lektor, dr.odont., ph.d., Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet

Et nyligt publiceret kinesisk kohortestudie beskriver sammenhængen mellem D­vitaminstatus under graviditeten og børns senere tandsundhed, målt ved forekomst af ECC samt dmft­score og cariesrate. Individer eksponeret for højt D­vitaminniveauer i forstertilværelsen udvikler mindre caries i det primære tandsæt frem til seksårsalderen. Der konkluderes ikke på årsagssammenhængen.

Det er velkendt, at D­vitaminmangel kan føre til kvalitative mineraliseringsdefekter af emaljen, og fundene er derfor ikke overraskende, idet lavere mineralisering af emaljen er forbundet med en øget cariesrisiko.

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen rutinemæssigt et dagligt tilskud på 10 mikrogram (400 IE) D­vitamin gennem hele graviditeten samt i barnets første to leveår. Senere behov for D­vitamintilskud afhænger bl.a. af medicinske tilstande, livstilsfaktorer, etnicitet mm. Et overdrevent indtag af D­vitamin kan medføre alvorlige forgiftningstilstande og udviklingsforstyrrelser hos småbørn. Det anbefales derfor, at man følger Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger om D­vitamintilskud. Disse er afstemt efter den danske befolknings behov.

3D­scanning kan styrke identifikationen af ofre i retsodontologien

NÅR EN RETSODONTOLOG skal identificere ofre, afhænger resultatet i høj grad af at sammenligne tandarbejde fra ofre med tandjournaler fra potentielle ofre. Denne proces kan være udfordrende, især når det drejer sig om ofre med minimal eller ingen tandbehandling.

Derfor har forskere på Aarhus Universitet undersøgt muligheden for at anvende de meget detaljerige intraorale 3D­fotoscanninger i identifikationsprocessen. Metoden tager udgangspunkt i overflademorfologien på tænderne og anvender en automatisk kvantitativ analyse til at vurdere ligheden mellem tandoverflader.

Den nyudviklede

metode

peger på et stort

potentiale

Højtopløselige 3D­fotoscanninger af tandsæt indeholder imidlertid hundredtusindvis af datapunkter fra hver enkelt kæbe, hvilket gør søgninger i databaser både vanskelige og langsomme. Forskerne har efterfølgende gjort scanningerne enklere ved kun at fokusere på nøglepunkter – små områder med høj krumning, de såkaldte kurvaturer. En metode ved navn Difference of Curvature (DoC) anvendes til at finde disse områder, og derefter repræsenteres områderne ved hjælp af en teknik kaldet Signature of Histograms of OrienTations (SHOT).

Studiet, som omfatter udvidede datasæt med 1.800 match og 57.420 ikke­match, viser, at kombinationen af DoC og SHOT effektivt kan adskille match fra ikke­match. Den nyudviklede metode peger på et stort potentiale for automatiseret vurdering af ligheden mellem tandoverflader og indikerer, at metoden kan blive en integreret del af den retsodontologiske identifikationsproces.

Antibiotika: Lad aldrig diagnosen definere behovet

DET KAN ALDRIG ANBEFALES, at tandlægen ukritisk overvejer eller anvender antibiotika i behandlingen af parodontitis, og det kan ikke anbefales at lade diagnosen definere behovet. Det er konklusionen i en ny oversigtsartikel om anvendelsen af antibiotika i behandlingen af parodontitis ud fra et mikrobiologisk perspektiv. Artiklen er skrevet af to forskere fra henholdsvis Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet og Odontologisk Institut på Københavns Universitet. Artiklen er skrevet på baggrund af, at antibiotikumresistens udgør en verdensomspændende trussel mod sundheden og forventes at føre til millioner af menneskers død. Og selv om der kun er få indikationer for brug af antibiotika i tandlægepraksis, er der i de senere år sket en stigning i tandlægers ordinationen af antibiotika i Danmark ­ i modsætning til Sverige og Norge, hvor tandlæger udskriver stadig mindre antibiotika. Forfatterne har gennemgået tidligere kliniske studier, og der er ikke entydighed omkring effekten af antibiotika, når man behandler parodontitis. Der er også forskelle i design og metoder ­ fx i forhold til udvælgelse af patientgrupper, antibiotikumdosis og længden af den periode, patienten får antibiotikumbehandling.

Til gengæld er der generel enighed blandt forskere om, at behandling med antibiotika kan forårsage væsentlige problemer ­ både for den enkelte patient og for samfundet. Først og fremmest ved at bidrage til at udvikle antibiotikumresistens, som kan betyde, at banale infektioner ikke kan behandles. For patienten kan antibiotika betyde bivirkninger i form af fx kvalme, opkast og diarré.

Vi har styr på materialerne – så du kan fokusere på patienterne

Forbrugsmaterialer skal bare være der, uden jeg skal tænke over det. Plandent har motoren til at levere og rådgive, så vi undgår tabt stoletid og sikrer en god oplevelse for patienterne.

Michael Kristensen, klinikejer og tandlæge, Aarhus Tandcenter

Vil du også tænke på andet end forbrugsmaterialer?

Ring til os 43 66 44 44 og hør, hvordan vi kan sikre dig tryg forsyning – og færre bekymringer i hverdagen.

Scan QR-koden og hør interviewet

Fællesnordisk tema 2026: Retsodontologi

Idette nummer fortsætter det fællesnordiske tema i retsodontologi. Temaet er tilrettelagt af en ad hocredaktionskomité bestående af Sigríður Rósa Víðisdóttir (Island), Dorthe Arenholt Bindslev (Danmark), Anna Jinghede Sundwall (Sverige), Simen E. Kopperud (Norge) og Mari Metsäniitty (Finland) med Svend Richter (Island) som koordinerende redaktør. I år kan vi fejre 30-års jubilæum for de nordiske temaer. Det første tema blev offentliggjort i 1995, og det første emne var endodonti. I forordet til det første tema angav redaktørerne med stolthed, at det drejede sig om et historisk projekt, som gav startskuddet til et unikt nordisk samarbejde. 30 år senere er vi i den aktuelle redaktionskomité stolte over at kunne præsentere en række artikler inden for emnet retsodontologi. Det er på tide, at dette fagområde optræder i dette forum.

Retsodontologi indebærer hensigtsmæssig håndtering, undersøgelse og vurdering af odontologisk materiale, som er relevant for retsvæsenet. Retsodontologiens væsentligste ansvarsområder er identifikation af menneskerester, aldersvurdering, identifikation efter massekatastrofer, vurdering af bidmærker, vurdering

i forbindelse med sager om vold i hjemmet (partnervold, vold mod børn og ældre), afdækning af svindel i sundhedsforsikringssystemet og bistand i forbindelse med sager om malpraksis.

Temaet består af 10 artikler, og hensigten er at dække så mange dele af fagområdet som muligt. Ikke mindre end 24 forfattere fra de nordiske lande har lagt et stort arbejde i at frembringe denne udgivelse, som er den første af sin art. Vi retter en dybtfølt tak til hver enkelt forfatter samt til de nordiske tandlægetidsskrifter, som har gjort dette fællesnordiske tema muligt.

Vi håber, du vil få lige så meget glæde ud af at læse dette tema, som vi har haft af at udarbejde det.♦

REDAKTIONSKOMITÉEN

SIGRÍÐUR RÓSA VÍÐISDÓTTIR

Island

Ad hoc-redaktionskomitéens formand

DORTHE ARENHOLT BINDSLEV

Danmark

ANNA JINGHEDE SUNDWALL

Sverige

SIMEN E. KOPPERUD

Norge

MARI METSÄNIITTY

Finland

SVEND RICHTER

Island

Koordinerende redaktør

ABSTRACT

Massekatastrofer, hvad enten de er naturskabte, menneskeskabte eller en kombination af disse, forårsager ofte talrige dødsfald og stiller komplekse udfordringer til identifikation af ofrene. DVI (Disaster Victim Identification) er en struktureret, tværfaglig proces, som har til formål at finde, identificere og hjembringe afdøde personer. Moderne DVI­indsatser, som de udføres i de nordiske lande, hviler på globalt accepterede standarder som INTERPOL’s DVI­retningslinjer. De primære metoder til identifikation er retsodontologisk vurdering, DNAanalyse og sammenligning af fingeraftryk, og den odontologiske identifikation spiller her en fremtrædende rolle, især når ligresterne er fragmenterede eller nedbrudte. Effektiv DVI forudsætter samarbejde mellem politi, retsmedicinske eksperter og sundhedsarbejdere. Denne artikel beskriver organisationen, protokollerne og identifikationsteknikkerne, som anvendes ved massekatastrofer, og fokuserer især på en nordisk kontekst. Vi omtaler også aktuelle udfordringer som manglende ante mortem­data, kontamination af DNA og teknologiske begrænsninger og understreger vigtigheden af beredthed, træning og journalføring af høj kvalitet. Da massekatastrofer uvægerligt vil ske også i fremtiden, må tandlægerne fortsat være beredt på at skulle bidrage til DVI­indsatser ved at sikre præcis og tilgængelig dokumentation og indgå i retsodontologiske netværk.

EMNEORD Mass disaster victim | mass fatality event | disaster victim identification | personal identification

Retsodontologiens rolle ved identifikation af massekatastrofeofre

ANNA JINGHEDE SUNDWALL, police officer/crime scene investigator, retsodontolog, tandlæge, MSc Swedish Police Authority, Section of Forensics, Police Region Bergslagen Örebro, Sweden og doctorandstuderende, Karolinska Institutet, Department of Oncology and Pathology, Stockholm, Sweden

DORTHE ARENHOLT BINDSLEV, professor emerita, ph.d., retsodontolog, specialtandlæge i ortodonti, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, Danmark

MARI METSÄNIITTY, retsodontolog, tandlæge, ph.d., Finnish Institute for Health and Welfare, Forensic Medicine, Department of Government Services, Forensic Medicine, Helsinki, Finland

SIMEN E. KOPPERUD, lektor, ph.d., Department of Paediatric Dentistry, Behavioural Science and Forensic Dentistry, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway

SIGRÍÐUR RÓSA VÍÐISDÓTTIR, adjunkt, tandlæge, University of Iceland, Faculty of Odontology, Reykjavík, Island Accepteret til publikation den 5. maj 2025

Tandlægebladet 2026;130:100-5

IGENNEM MENNESKEHEDENS HISTORIE er der jævnligt forekommet massekatastrofer (1). Nutidige eksempler er terrorangrebet den 11. september 2001, terrorbombardementerne på Bali i 2003 og den asiatiske tsunami i 2004. Derudover forekommer der hyppigt mindre omfattende ulykker i form af forlis af migrantbåde, brande og terrorangreb (2). Globalisering, klimaforandringer og avanceret transportteknologi bidrager til, at hyppigheden og omfanget af katastrofer stiger betragteligt (3).

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter:

ANNA JINGHEDE SUNDWALL anna.jinghede@polisen.se

Ifølge FN’s kontor for katastroferisikoreduktion (UNDRR) defineres en katastrofe som en alvorlig ”disruption” i et stort eller lille samfunds eller fællesskabs funktioner som følge af alvorlige begivenheder i samspil med lokale forhold. Disruptionen fører til tab eller ødelæggelse af mindst én af følgende: menneskeliv, materiel, økonomi og miljø (4). Begreberne Mass Disaster Incident (MDI) og Mass Fatality Incident (MFI) anvendes i flæng til beskrivelse af enhver situation, hvor antallet af dødsfald overstiger, hvad de lokale myndigheders kapacitet og resurser kan magte (5).

De største katastrofer kan ramme titusindvis eller endog hundredtusindvis af ofre og kræve støtte på nationalt eller internationalt plan. Katastrofer af mindre omfang rammer derimod typisk et antal ofre, som overstiger, hvad lokalsamfundet kan håndtere (4). Der har været foreslået flere klassifikationer til yderligere definition af diverse katastrofetyper. En hyppigt anvendt klassifikation skelner mellem ”naturskabte” og ”menneskeskabte” katastrofer (6). En storkatastrofe kan selvfølgelig også skyldes en kombination af flere forhold, fx et flystyrt som følge af et terrorangreb. En massekatastrofe betegnes som lukket, hvis man på forhånd ved, hvilke personer der er involveret, fx via passagerlister eller andre pålidelige kilder. I modsætning hertil er der ved en åben katastrofe kun begrænset information om ofrene; dette ses typisk ved naturkatastrofer. En blandet katastrofe indeholder elementer fra både lukkede og åbne katastrofer, som fx når et fly styrter ned i et indkøbscenter; nogle ofre er kendte (fx passagererne), mens andre er uidentificerede (kunder og forbipasserende) (1). Uanset årsagen rummer hver enkelt katastrofe særlige udfordringer vedrørende tilvejebringelse, identifikation og hjembringelse af ofrene (1). Katastrofer kan variere med hensyn til omfang, område og arbejdsbetingelser, men de medfører betydelige udfordringer for de retsmedicinske undersøgelsesteams (1,7). Identifikation af humane ligrester er og bliver en retsmedicinsk nøgleaktivitet, dels som en fundamental menneskeret, dels af juridiske, etiske, medborgerlige og kriminaltekniske grunde (3).

DVI-operation – Thailand 2005

IDENTIFIKATION AF KATASTROFEOFRE (DVI)

Resultatet af indsatsen efter en massekatastrofe med mange ofre, der skal identificeres, afhænger i høj grad af, om der er en struktureret og effektiv organisering af hele arbejdsprocessen. Operationens kompleksitet forudsætter en koordineret indsats af et velforberedt tværfagligt team. Til dette formål er der udviklet adskillige internationale retningslinjer for indsats efter katastrofer.

INTERPOL udgav sin første DVI (Disaster Victim Identification) -retningslinje i 1984. Disse retningslinjer opdateres og forbedres løbende af en international DVI-arbejdsgruppe bestående af retsvidenskabelige og juridiske eksperter, som på årlige møder deler deres erfaringer og videreudvikler procedurerne (1). Det primære formål med INTERPOL’s DVI Guide er at fastlægge grundlæggende standarder for udførelse af DVI-operationer på globalt plan. Guiden indeholder også standardiserede skemaer til struktureret dokumentation af ante mortem (AM) og post mortem (PM) -data med henblik på at sikre en præcis og ensartet identifikation af ofre (8,9).

Efter tsunamien i Sydøstasien i 2004-2005 (Fig. 1A, B) blev retningslinjerne udbygget betydeligt på baggrund af de erfaringer, man gjorde under en af de hidtil største internationale DVI-operationer. Den seneste udgave blev publiceret i 2023. Retningslinjerne er bredt anerkendt af INTERPOL’s 196 medlemsstater og har været anvendt ved utallige internationale DVI-indsatser (3). De nordiske lande følger nøje denne standard og deltager aktivt i INTERPOL’s DVI-arbejdsgruppe. I

Fig. 1A, B. Under DVI-operationen i Thailand i 2005 deltog et stort antal retsodontologer fra en række lande, herunder de nordiske lande. Til venstre ses de containere, der blev anvendt til midlertidig opbevaring af de afdøde, der skulle undersøges. Til højre ses en retsodontolog, der sammen med en retspatolog og en gerningsstedstekniker er i færd med at undersøge en afdød person.

Fig. 1A, B. During the DVI operation in Thailand in 2005, a large number of forensic odontologists from various countries, including the Nordic nations, participated. On the left, containers used for temporary storage of the deceased awaiting examination. On the right, a forensic odontologist works alongside a forensic pathologist and crime scene technicians in the examination of a deceased individual.

militære sammenhænge følger DVI-operationer specifikke standarder. Fx har NATO udgivet en retningslinje om retsodontologisk identifikation, som lægger sig tæt op ad INTERPOL’s retningslinje. Desuden er der pga. de stigende udfordringer med identifikation af omkomne migranter udarbejdet nye protokoller for sammenligning af ansigtsbilleder post mortem og ante mortem (10).

IDENTIFIKATIONSMETODER VED MASSEKATASTROFER

Ved massekatastrofer vælges metoderne til identifikation af ofrene på baggrund af den tilstand, de humane rester foreligger i. Man skelner mellem primære og sekundære identifikationsmetoder. Der er kun tre internationalt anerkendte primære identifikationsmetoder: sammenlignende odontologisk analyse, analyse af hudaftryk (finger-, hånd- og fodaftryk) samt DNA-analyse. Principielt kan en positiv konklusion fra blot en af disse tre metoder alene fastlægge identiteten, men ved massekatastrofer foretrækker man at anvende mindst to for at reducere risikoen for bias. Unikke serienumre fra medicinske implantater (fx hofteimplantater) kan også anvendes som pålidelige identifikationsmarkører. Sådanne serienumre findes indtil videre ikke i forbindelse med dentale implantater, om end nogle producenter mærker deres implantater med batchnumre. Sekundære identifikationsmetoder kan understøtte en konklusion, der er baseret på primære metoder, men har ikke styrke nok til alene at sikre identiteten. Det kan fx dreje sig om medicinsk information og anamnestiske oplysninger, sygdomstegn, frakturer, kirurgiske indgreb, ar, pacemakere og protetisk eller andet medicinsk udstyr. Tatoveringer, piercinger og modermærker kan også bruges som sekundære identifikationstegn, hvis der findes tilgængelige AM-data at sammenligne med. Sekundære identifikationsmetoder kan desuden være politiets tekniske fund, informationer, alle genstande, der findes på liget, dvs. smykker, tøj og personlige identifikationspapirer, samt observationer på findestedet. Visuel identifikation ved et vidne eller en pårørende forårsager voldsomt psykisk stress under konfrontationen med den afdøde og anses ikke for en pålidelig identifikationsmetode (9).

ORGANISATION AF DVI I DE NORDISKE LANDE

Alle de nordiske lande er medlemmer af INTERPOL og anvender organisationens DVI-retningslinjer. Repræsentanter fra DVI-teams i de nordiske lande deltager aktivt i det løbende arbejde med at opdatere INTERPOL’s DVI-retningslinjer. Igennem årtier har de nordiske DVI-teams afholdt regelmæssige DVI-konferencer på skift i de nordiske lande. På disse møder gennemføres fælles øvelser, og der udveksles erfaringer mellem de nordiske kolleger inden for alle DVI-discipliner (politi, patologer, retsodontologer, genetikere, antropologer). Regelmæssige nordiske møder styrker samarbejdet mellem de nordiske DVI-teams, som har samarbejdet med stor succes i forbindelse med flere internationale og nordiske DVI-aktioner som fx Scandinavian Star (1990) og Thai Tsunami (2004-2005), blot for at nævne nogle få. Nordiske retsodontologiske eksperter har i fællesskab udarbejdet et intensivt internationalt træningsforløb for retsodontologisk identifikation af katastrofeofre. Retsodon-

Retsodontologisk nordisk samarbejde

Fig. 2. Retsodontologer arbejder side om side med gerningsstedsteknikere om undersøgelse af de afdøde. Foto taget under den fællesnordiske øvelse Barents Rescue 2019.

Fig. 2. Forensic odontologists working side by side with crime scene technicians in the management of the deceased. Photo taken during the Nordic exercise Barents Rescue 2019.

tologer deltager desuden regelmæssigt i fælles øvelser for de nordiske lande (Fig. 2).

DVI: EN STRUKTURERET TILGANG FRA SIKRING AF FINDESTEDET TIL HJEMBRINGELSE

DVI-arbejdet inddeles i fire strukturerede faser. Korrekt gennemførelse af disse faser sikrer videnskabelig nøjagtighed, juridisk validitet, respektfuld behandling af den afdøde og sluttelig hjembringelse af liget og støtte til de berørte familier.

1. Sikring af findestedet

Meget tidligt i forløbet foretager et særligt hold eksperter (Immediate Response Teams, IRT) en hurtig rekognoscering af katastrofeområdet. Det er deres opgave at danne sig et initialt overblik over hændelsens natur og omfang samt logistiske behov i forbindelse med hele DVI-operationen. Denne tidlige vurdering er essentiel for sikring af, at det efterfølgende genfindingsarbejde forløber effektivt og i overensstemmelse med de retsmedicinske standarder.

Først når findestedet er blevet vurderet og sikret, kan den systematiske søgen efter ligdele og andet bevismateriale påbegyndes. Denne fase gennemføres af særligt uddannede gerningsstedsteknikere (crime scene investigators, CSI). De arbejder under strikte beviskædeprotokoller, der skal sikre bevismaterialets integritet og forhindre kontamination (8,11). Hvert fund bliver omhyggeligt dokumenteret in situ med særlig opmærksomhed på kontekstfaktorer som påklædning, personlige ejendele og kropsstilling, der alle kan vise sig at være identifikationsmarkører. I tilfælde hvor katastrofestedet også klassificeres som gerningssted for en forbrydelse, må traditionelle CSI’ere og DVI-teknikere arbejde side om side (11).

2. Post mortem-dataindsamling

Når ligene er blevet transporteret til obduktionsområdet, kan den detaljerede post mortem (PM)-undersøgelse gennemføres (Fig. 3). Retspatologer, retsodontologer, retsantropologer og DNA-analytikere indsamler i fællesskab primære identifikationstegn som odontologisk information, fingeraftryk og DNAprøver. Sekundære identifikationstegn som ar, tatoveringer, implantater og personlige genstande bliver ligeledes registreret. I komplicerede tilfælde, hvor liget er nedbrudt, fragmenteret eller traumatiseret, anvender man digitale billeddiagnostiske metoder som CT-scanning, 3D-rekonstruktion og virtuel autopsi for at opnå bedst mulig dokumentation og analyse (12). PM-data indsamles ved hjælp af INTERPOL’s standardiserede skemaer med henblik på at sikre ensartet dokumentation af alle tilfælde.

3. Ante mortem-dataindsamling

Det omfatter alle signalement informationer, herunder ante mortem (AM)-data indhentes hos familiemedlemmer, sundhedsarbejdere og officielle registre. Det omfatter tandlægejournaler, lægejournaler, fotografier, fingeraftryk og biologisk referencemateriale fra nært beslægtede. I tilfælde hvor do-

PM-undersøgelse

klinisk relevans

• Tandlæger kan blive bedt om hjælp i forbindelse med DVI-indsatser efter massekatastrofer, såvel nationalt som internationalt.

• Omhyggelige tandlægejournaler, inklusive registreringsskemaer og røntgenoptagelser af høj kvalitet, er afgørende for vellykket identifikation.

• I Danmark, Sverige og Norge skal tandlægejournaler bevares i 10 år efter patientens seneste besøg. I Finland skal journalerne opbevares indtil 12 år efter patientens død eller 120 år efter vedkommendes fødsel. I Island er det lovpligtigt at opbevare alle journaler, så længe man praktiserer som tandlæge, og man skal overdrage journalerne til de islandske sundhedsmyndigheder, når man ophører med at praktisere.

• Beredthed inden katastrofen kommer, herunder fortrolighed med DVI-procedurer og INTERPOL’s retningslinjer, fremmer tandlægestandens evne til at respondere effektivt.

• Retsodontologien udgør en vigtig mulighed for, at tandlæger kan yde noget for samfundet i krisetider.

kumentationen er begrænset, er internationalt samarbejde og datadelingsplatforme betydende for indhentning af relevant information (8). Alle AM-data bliver digitaliseret og formateret, så de er sammenlignelige med PM-registreringerne, og begge datasæt klargøres til sammenligningsfasen.

4. Sammenligning

Sammenligningsfasen står centralt i identifikationsprocessen. Her sammenligner de tværfaglige teams AM- og PM-data med henblik på at finde matches. Positiv identifikation kan etableres ved overensstemmelse mellem primære identifikationstegn, fx odontologisk eller DNA-match, og kan understøttes af sekundære indikatorer og baggrundsmateriale (13). Hvert enkelt tilfælde bliver revurderet for at sikre nøjagtigheden, inden den formelle identifikationsrapport udstedes.

Det bør understreges, at det er politimyndigheden i det katastroferamte land, der formelt etablerer og bekræfter de afdøde personers identitet. Først når denne juridiske identifikation er blevet foretaget, kan de pårørende blive orienteret om det bekræftede dødsfald, og hjembringelsen af liget kan påbegyndes.

UDFORDRINGER I FORBINDELSE MED DVI

Der kan opstå udfordringer i forbindelse med DVI, hvis de humane ligdele er fragmenterede, brændte eller sammenblandede. I sådanne tilfælde er der brug for særlig ekspertise, typisk retsarkæologer eller -antropologer, som ved systematisk inddeling af ulykkesområdet kan registrere nøjagtig placering af de enkelte fund. Dette med henblik på rekonstruktion af ulykken eller politiefterforskning. Specialister sikrer, at stærkt fragmenterede og skrøbelige ligdele forsigtigt bliver emballeret og transporteret fra findestedet til obduktionsstuen (14). I forbindelse med naturkatastrofer og væbnede konflikter kan den odontologiske identifikation vanskeliggøres af forhold som ødelagt infrastruktur, destruktion af AM-journaler fra lokale tandklinikker og usikre kommunikationslinjer (3,15,16). Der skal foreligge en formodet identitet på den afdøde, hvis man skal finde frem til AM-tandlægejournaler. Det samme gælder for DNA-analyser, da man har brug for prøvemateriale fra familiemedlemmer til sammenligning for at kunne identificere den afdøde. En særlig udfordring består i, at en DNA-test ikke kan skelne mellem helsøskende af samme køn (17). Selvom DNA-analyse er en vigtig og pålidelig identifikationsmetode, er teknikken en meget sårbar og undertiden tidskrævende procedure, der kræver sofistikeret udstyr og særligt uddannet laboratoriepersonale (3). I fremtiden kan fuldautomatiske og

hurtige DNA-identifikationssystemer, som er skræddersyet til feltarbejde, komme til at spille en vigtig rolle ved DNA-analyse. Ved massekatastrofer er der stor risiko for DNA-kontamination, især fra sammenblanding med andre ligdele (19). Søgningen efter ligdele kan blive forsinket med risiko for, at fundene nedbrydes, hvilket kan komplicere analyse af DNA og fingeraftryk (19). Eftersom tænderne er menneskelegemets hårdeste væv, og pga. placeringen i mundhulen og kæbeknoglerne i vid udstrækning er beskyttet mod udefrakommende påvirkninger, er intakte tænder gode kilder til DNA-analyse (20). DNA nedbrydes ved høje temperaturer, men tandvæv kan gemme på bevismateriale selv efter eksponering for temperaturer på 900 °C (21). Med den nyeste DNA-teknologi er man i stand til ud fra genetisk materiale at beskrive en persons fysiske karakteristika ved at identificere øjen-, hår- og hudfarve og dermed få endnu et redskab til at identificere en person (22).

Ved analyse af hånd-, fod- og fingeraftryk fra nedbrudte og mumificerede ekstremiteter er det muligt ved hjælp af diverse avancerede teknikker at rehydrere huden. Fordelen ved disse analyser er den verdensomspændende samling af AM-fingeraftryk fra databaser for udstedelse af pas og visa, som kan anvendes til sammenligning. Der er udviklet en ny digital teknologi til fingeraftrykstagning, og den kom for nylig i anvendelse i forbindelse med DVI ved flyulykken med Malaysian Airlines Flight 17 (MH17) (17).

KONKLUSIONER

Massekatastrofer, hvad enten de er naturskabte eller menneskeskabte, medfører betydelige udfordringer med hensyn til tilvejebringelse og identifikation af ofrene. Tandlæger spiller en nøglerolle ved identifikation af katastrofeofre (DVI), især når andre identifikationsmetoder ikke kan anvendes. En standardiseret og effektiv tilgang sikres ved, at man nøje følger INTERPOL’s DVI-retningslinjer. I de nordiske lande har et veletableret DVI-samarbejde og -beredskab bidraget til vellykkede internationale og nationale indsatser. Da massekatastrofer uvægerligt vil forekomme i fremtiden, er det væsentligt vedblivende at fremme det retsodontologiske identifikationsberedskabs integration i de nationale DVI-strategier. Dette indebærer løbende uddannelse i retsodontologi, deltagelse i DVI-netværk og et konstant fokus på nøjagtige og fyldestgørende journaloptegnelser. Gennem beredthed og samarbejde kan tandlægestanden være med til at sikre rettidig og værdig identifikation og hjembringelse af katastrofeofre og dermed bidrage til at løfte både et juridisk og et medmenneskeligt ansvar.

ABSTRACT (ENGLISH)

THE ROLE OF FORENSIC ODONTOLOGY IN MASS DISASTER VICTIM IDENTIFICATION

Mass disasters, whether natural, man­made, or a combination, often result in numerous fatalities and present complex challenges in victim identification. Disaster Victim Identification (DVI) is a structured, multidisciplinary process that aims to recover, identify, and repatriate deceased individuals. Globally accepted standards, such as the INTERPOL DVI guidelines, form the foundation of modern DVI operations and are actively applied across the Nordic countries. Key identification methods include dental records, DNA analysis, and fingerprint comparison, with dental identification playing a vital

LITTERATUR

1. Hinchliffe J. Forensic odontology, part 2. Major disasters. Br Dent J. 2011;210:269-74.

2. Rai B, Kaur J. Evidence-based forensic dentistry. 1st ed. Berlin: Springer, 2012.

3. Prajapati G, Sarode SC, Sarode GS et al. Role of forensic odontology in the identification of victims of major mass disasters across the world: a systematic review. PLoS One 2018;13:e0199791.

4. UNITED NATIONS OFFICE FOR DISASTER RISK REDUCTION (UNDRR). Definition: disaster. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.undrr.org/ terminology/disaster

5. ORGANIZATION OF SCIENTIFIC AREA COMMITTEES FOR FORENSIC SCIENCE (OSAC). OSAC 2022 ‐ S ‐ 0022 Standard for disaster victim identification. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.nist.gov/system/ files/documents/2024/04/16/ OSAC%202022-S-0022%20 Standard%20for%20Disaster%20 Victim%20Identification%20 Version%202.0.pdf

6. Severin PN, Jacobson PA. Types of disasters. Nursing Management of Pediatric Disaster 2020;14:85-197.

7. Lessig R, Rothschild M. International standards in cases of mass disaster victim identification (DVI). Forensic Sci Med Pathol 2012;8:197-9.

8. INTERPOL. Disaster victim identification guide. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www.interpol.int/content/ download/589/file/DVI_DVI%20 Guide%202023.pdf

9. INTERPOL. Disaster victim identification (DVI). (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www.interpol.int/How-wework/Forensics/Disaster-VictimIdentification-DVI

10. Wilkinson C, Pizzolato M, Angelis DD et al. Post-mortem to ante-mortem facial image comparison for deceased migrant identification. Int J Legal Med 2024;138:2691-706.

11. de Boer HH, Blau S, Delabarde T et al. The role of forensic anthropology in disaster victim identification

role, especially when remains are fragmented or degraded. Effective DVI requires collaboration between police, forensic experts, and healthcare professionals. This paper outlines the organisation, protocols, and identification techniques used in mass fatality incidents, with a focus on the Nordic context. It also addresses current challenges, such as loss of ante­mortem data, DNA contamination, technological limitations, and emphasizes the importance of preparedness, training, and high­quality dental record keeping. As future mass disasters are inevitable, the dental profession must remain ready to contribute to DVI efforts by ensuring accurate and accessible documentation and engaging in forensic odontology networks.

(DVI): recent developments and future prospects. Forensic Sci Res 2018;4:303-15.

12. Fischer-Preßler D, Bonaretti D, Bunker D. Digital transformation in disaster management: a literature review. J Strateg Inf Syst 2024;33:101865.

13. Vigeland MD, Egeland T. Joint DNA-based disaster victim identification. Sci Rep 2021;11:13661.

14. de Boer HH, Roberts J, Delabarde T et al. Disaster victim identification operations with fragmented, burnt, or commingled remains: experience-based recommendations. Forensic Sci Res 2020;5:191-201.

15. Mishalov VD, Goncharuk-Khomyn MY, Voichenko VV et al. Forensic dental identification in complicated fractured skull conditions: case report with adapted algorithm for image comparison. J Forensic Odontostomatol 2021;39:45-57.

16. Reid KM, Martin LJ, Heathfield LJ. Understanding the burden of unidentified bodies: a systematic review. Int J Legal Med 2023;137:1193-202.

17. Johnson BT, Riemen JAJM. Digital capture of fingerprints in a disaster victim identification setting: a review and case study. Forensic Sci Res 2018;4:293-302.

18. de Boer HH, Maat GJR, Kadarmo DA et al. DNA identification of human remains in Disaster Victim Identification (DVI): an efficient sampling method for muscle, bone, bone marrow and teeth. Forensic Sci Int 2018;289:253-9.

19. Turingan RS, Brown J, Kaplun L et al. Identification of human remains using Rapid DNA analysis. Int J Legal Med 2020;134:863-72.

20. Higgins D, Austin JJ. Teeth as a source of DNA for forensic identification of human remains: a review. Sci Justice 2013;53:433-41.

21. Çarıkçıoğlu B, Misilli T, Deniz Y et al. Effects of high temperature on dental restorative materials for forensic purposes. Forensic Sci Med Pathol 2021;17:78-86.

22. Nathan MDE, Sakthi DS. Dentistry and mass disaster – a review. J Clin Diagn Res 2014;8:ZE01-3.

ABSTRACT

Denne artikel giver et indblik i bidmærkeanalyse, som er en kontroversiel disciplin inden for retsodontologien. Den retsmedicinske pålidelighed er en afgørende faktor, og da bidmærker dækker næppe synlige spor til afrevet væv, kan det ofte være meget vanskeligt og kompliceret at foretage sammenligning mellem et bidmærke og tandsættet på en mistænkt gerningsperson. Kvaliteten af bidmærker er ofte så ringe, at man bør undlade analyse, især når det drejer sig om bidmærker i hud. Eksperten bør udtale sig med forsigtighed og ikke oversælge fundene. Historisk set er ekspertvurderinger af bidmærker blevet fremsat på yderst tvivlsomt grundlag, og efter at DNA­ profilering er kommet i anvendelse, er bidmærkevurderinger i flere alvorlige tilfælde blevet modbevist, og oprindelige domsafsigelser er blevet omstødt. Korrekt og hurtig indsamling af data i forbindelse med bidmærker er af afgørende betydning for at sikre det bedste bevismateriale til det retsmedicinske teams videre arbejde. Hvis alment praktiserende tandlæger får til opgave at indsamle bidmærkedata, er det vigtigt, at de søger hjælp og vejledning hos en retsodontolog eller politiet med henblik på at opnå dokumentation af god kvalitet.

EMNEORD Bites, human | forensic dentistry | evidence gaps

Bidmærker

LINE STAUN LARSEN, tenure track-adjunkt, tandlæge, retsodontolog, ph.d., Institut for Retsmedicin og Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, Danmark

SVEND RICHTER, lektor emeritus, Faculty of Odontology, University of Iceland, Island

SIGRID INGEBORG KVAAL, lektor, dr.odont., Faculty of Dentistry, University of Oslo, og chief dental officer, DVI Norway, Norge

ANNA JINGHEDE SUNDWALL, tandlæge, detective inspector/crime scene investigator, forensic odontologist, doktorandstuderende, Polisregion Bergslagen, Forensiska Sektionen/Örebro, Sverige Accepteret til publikation 21. maj 2025 Tandlægebladet 2026;130:106-11

”A BITE MARK represents a patterned injury or mark caused by teeth during the biting process, while a tooth mark represents a patterned mark as a result of teeth being forced against the skin or an inanimate object by various forms of trauma” (citation) (1). I denne artikel vil alle ovennævnte mærker eller spor blive benævnt bidmærker. Bidmærker dækker et bredt spektrum af læsioner fra næppe synlige mærker til læsioner med afrevet væv. Alle tilfælde er unikke, og nogle er mere komplekse end andre.

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: LINE STAUN LARSEN line.staun@dent.au.dk

Analyse af et bidmærke på levende og døde, både mennesker og dyr eller genstande, omfatter beskrivelse af mærket og en vurdering af overensstemmelse mellem bidmærket og det tandsæt, der mistænkes for at have afsat mærket. Bidmærkeundersøgelser har igennem årtier været et arbejdsfelt inden for retsodontologien; men ifølge den videnskabelige litteratur om emnet har de været udsat for alvorlig kritik igennem lige så mange år. Området er kontroversielt, fordi den videnskabelige dokumentation i væsentlig grad er baseret på kasuistikker (2). Dette påvirker de konklusioner, der kan drages fra analyserne, da evidensniveauet for kasuistikker anses for lavt (2). Ydermere beskrives bidmærkeanalyse som en temmelig subjektiv og meget kompleks procedure (3). Især bør man være tilbageholdende med at drage vidtrækkende konklusioner, når det drejer sig om bidmærker i hud, hvor kompleksiteten beror på mange faktorer, heriblandt placeringen på kroppen, alvorligheden af bidlæsionen og bedømmerens erfaring (3,4). At sidestille bid-

mærkeanalyse med metoden klassisk mønstergenkendelse kan kun komme på tale, når det drejer sig om bidmærker på hårde genstande, mens man må udvise stor agtpågivenhed, når det er bidmærker i menneskehud, der skal vurderes (5).

HISTORISK

I de nordiske lande har bidmærkeanalyse aldrig rigtig vundet indpas, men andre steder i verden, ikke mindst i USA, har anvendelsen været meget udbredt. Uheldigvis har dette ført til adskillige fejlagtige domsafsigelser – og sågar medført idømt dødsstraf med afsoning på dødsgangen til uskyldige personer (6). Der har været en særdeles intens debat i USA’s retshistorie, især efter at DNA-profilering vandt indpas i slutningen af halvfemserne (7). Resultaterne af DNA-profilanalyse viste sig i flere tilfælde at modsige vidnesbyrdene fra bidmærkeeksperterne (7,8).

En yderst omtalt amerikansk retssag er sagen mod Ray Krone, hvor bidmærkeanalyse havde en central placering (6,9). I 1991 blev Ray Krone dømt til døden plus 21 års fængsel for drab på en kvindelig bartender. Hun blev stukket ihjel, og det eneste fysiske bevismateriale, der blev fundet på liget, var bidmærker på bryst og hals. Bidmærkeanalysen, i hvilken der blev lagt særlig vægt på en prominerende fortand på en model af Ray Krones tandsæt, blev det afgørende lod på vægten, der førte til dommen (6). I 2002 efter 10 år i fængsel blev Ray Krone frikendt for alle anklager og fuldstændig renset, da DNA-profilanalyse af saliva, der blev fundet på ofret, viste, at han umuligt kunne være gerningsmanden (6). I USA er der mindst fem andre velkendte sager, hvor bidmærkeanalyse ligeledes var hovedgrundlag for domfældelsen, der imidlertid senere blev modbevist af DNAprofilering (6). I denne forbindelse er det værd at nævne the Innocence Project, en nonprofit juridisk organisation, der blev stiftet i USA i 1992. Organisationen har til formål at få uskyldige dømte personer ud af fængsel på baggrund af DNA-test og har til dato bidraget til frifindelse af mere end 200 personer. Innocence Project har ikke været direkte involveret i frifindelsen af Ray Krone, men fremhæver ofte hans sag som et klassisk eksempel på, hvordan fejlagtig bidmærkeanalyse kan ødelægge uskyldige menneskers liv (10,11).

Den bedst kendte bidmærkesag fra de nordiske lande i nyere tid er ”Torgersen sagen”, der igennem flere årtier har været heftigt debatteret i den norske tandlægeforenings medlemsblad og de norske dagblade. Den norske statsborger Fredrik Fasting Torgersen blev i 1958 dømt for voldtægt og mord på en ung pige (12). Et bidmærke på pigens venstre bryst viste sig at blive et meget omdiskuteret teknisk bevis. Flere eksperter udtalte sig om bidmærket og drog modstridende konklusioner (12). Torgersen blev dømt til livsvarigt fængsel ikke mindst pga. bidmærkeeksperternes udtalelser. Han blev løsladt efter 16 år. Igennem årene blev sagen revurderet flere gange i det norske retssystem, og jo flere eksperter man spurgte om bidmærket, jo flere forskellige og indbyrdes modstridende erklæringer fik man – erklæringer, der ifølge kommissionsrapporten var baseret på personlige erfaringer og retsodontologiske retningslinjer og kun i mindre grad på videnskabelig evidens (12). Torgersen døde i 2015, og i 2017 bad hans arvinger om genåbning af sagen med påstand om, at bevisbyrden var utilstrækkelig

til at knytte Torgersen til gerningsstedet. Anmodningen blev afvist, selvom kommissionen nu afviste et af de tre oprindelige fældende beviser, nemlig bidmærkeanalysen (12). I kommissionens nyeste rapport blev bidmærket bedømt som ikke signifikant (12). Denne kontroversielle sag viser tydeligt, at bidmærkeanalyse kan være meget vanskelig, og at retssikkerheden kan være truet.

MENNESKEBID KONTRA DYREBID

Når man præsenteres for et muligt bidmærke, er det første skridt at overveje nøje, om det faktisk drejer sig om et bidmærke. Andre skader kan ligne bidmærker, men omhyggelig undersøgelse og anamneseoptagelse vil hjælpe til at afgøre, om læsionen skyldes kraftig kontakt med fortænder fra dyr eller mennesker, eller om den kan stamme fra en krum genstand med et lignende mønster.

Et bid kan stamme enten fra et dyr eller et menneske. De fleste dyrebid stammer fra kæledyr, hyppigst hunde, men katte kan også bide fra sig (13). Undertiden ser man rottebid på små børn, men bidlæsioner kan også stamme fra vilddyr eller sågar hajer. Når man skal skelne mellem et dyrebid og et humant bid, må man vurdere omstændighederne. Ved dyreangreb vil der ofte forekomme adskillige kradsemærker sammen med bidmærkerne (14). Man bør desuden overveje bidmærkernes størrelse og form. Er de kompatible med et humant tandsæt? Sammenlignet med humane bidmærker vil mærker fra dyretænder snarere have karakter af skærende end knusende, kæberne være smallere, og mærkerne fra hjørnetænderne for de fleste dyrs vedkommende være dybere og mere spidse (14).

BIDMÆRKER I MENNESKEHUD

Bidmærker i menneskehud dækker et bredt spektrum fra næppe synlige mærker til tydelig afrivning af væv (2) (Fig. 1). Endvidere afhænger kvaliteten af et bidmærke af omstændighederne omkring afsættelsen, fx tiden, kraften og ofrets og gerningspersonens eventuelle bevægelser, mens mærket blev afsat. Disse forvrængningsfaktorer bidrager til et bidmærkes kvalitet (15). Datakvaliteten er af stor betydning for den retsodontologiske vurdering, for jo bedre bidmærkedatakvaliteten er, jo sikrere konklusioner kan man drage. I midten af nullerne udviklede og validerede den retsodontologiske ekspert og forsker Iain A. Pretty (2,16) en bidmærkeskala. Skalaen er tænkt som en hjælp til at give en generel vurdering af bidmærkelæsioners alvorlighed og deres retsmedicinske anvendelighed (2,16) (Fig. 1). Den humane huds gengivelse af det tandsæt, der har afsat et bid, er åben for fortolkninger, og der er ingen facitliste ved bidmærkeanalyser. Studier med eksperimentelle bidmærker i huden kan kritiseres for beskeden validitet og for at ligge for langt fra virkeligheden (2); men ”virkelige” bidmærker er heller ikke sandhedsvidner, da de beror på en bedømmelse, der, som historien har vist, heller ikke kan kaldes ”sandheden” (2,17).

I den forbindelse bør nævnes, at uoverensstemmelser inden for området uimodsigeligt blev afsløret i et studie, hvor praktiserende retsodontologer skulle bedømme seks afbildninger af seks formodede bidmærker (4). På trods af at retsodontologerne alle anvendte Prettys bidmærkeskala (2,16), var deres

Bidmærkegrader

1) Very mild bruising, no individual tooth marks present, diffuse arches visible, may be caused by something other than teeth – low forensic significance.

2) Obvious bruising with individual, discrete areas associated with teeth, skin, remains intact, moderate forensic significance.

3) Very obvious bruising with small lacerations associated with teeth on the most severe aspects of the injury, likely to be assessed as definite bitemark, high significance.

4) Numerous areas of laceration, with some bruising, some areas of the wound may be incised. Unlikely to be confused with any other injury mechanism and a high forensic significance.

5) Partial avulsion of tissue, some lacerations present indicating teeth as the probable cause of the injury. Moderate forensic significance.

6) Complete avulsion of tissue, possible some scalloping of the injury margins suggested that teeth may have been responsible for the injury. May not be an obvious bite injury – low forensic significance.

High forensic significance

Fig. 1. Skala for bidmærkers alvorlighed og pålidelighed samt det tilknyttede visuelle efter Iain A . Pretty (Pretty, 2007). Skalaen tydeliggør, at sammenhængen mellem alvorligheden af bidlæsionen og den retstekniske pålidelighed absolut ikke er lineær. Copyright © 2007 by American Academy of Forensic Sciences.

Fig. 1. The bitemark severity and significance scale, and the associated visual index by Iain A . Pretty (Pretty, 2007). The severity and significance scale shows that the association between the level of severity of the bite mark injury and the forensic significance is anything but linear. Copyright © 2007 by American Academy of Forensic Sciences.

bedømmelser stærkt modstridende (4). Fx var der et af billederne, som én tandlæge afviste som uegnet til bidmærkeanalyse, mens en anden fandt, at det var et ”ganske godt billede at arbejde med” (4). Bidmærker forandres med tiden, især i huden pga. det biologiske respons, hvorved de undergår forandring fra det øjeblik, de afsættes. Ikke mindst derfor er hurtig indsamling og data af god kvalitet af afgørende betydning.

BIDMÆRKER PÅ GENSTANDE

Selvom bidmærker i forbindelse med kriminalsager ofte forbindes med hudlæsioner på enten offer eller gerningsperson, kan bidmærker på genstande som tøj, madvarer, blyanter, sutter eller andre personlige ejendele udgøre værdifuldt retsmedicinsk bevismateriale, der kan forbinde en person med en hændelse, et sted eller en anden person (18). Bidmærker på sådanne genstande fremstår ofte som et tredimensionelt aftryk af en persons tandsæt og giver mulighed for en sammenligning af biddets størrelse og orientering, samt vinkling og form af tænderne (19). Sammenlignet med hudlæsioner kan bidmærker

på madvarer ofte resultere i meget detaljerede, specifikke og påviselige karakteristika (18), som efter analyse kan bidrage til en højere pålidelighed (20).

Bidmærker på madvarer og andre genstande er ofte beskrevet i kasuistikker og juridiske optegnelser (20). Alligevel har de fleste studier og retningslinjer vedrørende bidmærker fokuseret på læsioner i menneskehud (20,21). Med undtagelse af Webster, som i 1982 foreslog en klassifikation, er der i nyere tid hverken fremsat en specificeret klassifikation eller en standardprocedure for analyser af bidmærker i madvarer og andre genstande (20,22).

BIDMÆRKEANALYSE – DATAINDSAMLING

Det første og afgørende skridt, inden man kaster sig ud i en analyse, er naturligvis at definere et bidmærke. En anerkendt definition på bidmærkeanalyse lyder således: ”the detection, recognition, description and comparison of bitemarks that occur on living and inanimate objects caused by humans and animals” (8). Denne definition er ganske bred og åben for fortolkninger,

mens andre definitioner beskriver analysen som en form for mønstergenkendelse – ligesom analyse af værktøjsmærker (1). Som nævnt ovenfor i afsnittet Bidmærker i menneskehud bør man afstå fra sådan analyse eller anvende den med stor varsomhed, når det drejer sig om vurdering af bidmærker i huden. Igennem mange år var overføringsmetoden den foretrukne metode ved bidmærkeanalyse i hud. Her blev gipsmodeller af det tandsæt, der skulle undersøges, dækket med transparent plastfolie (en overheadtransparant) og incisivernes incisalkanter og hjørnetændernes cuspistoppe aftegnet manuelt (23). Derefter blev plastfolierne lagt hen over bidmærket og analysen gennemført. Den xerografiske metode, hvor man anvender en kopimaskine i stedet for at tegne manuelt, var den naturlige videreudvikling af metoden (23). I dag anvender man typisk 3D-teknologi, hvilket fører til forbedret datakvalitet pga. formindsket forvrængning. Det er essentielt i metoden så vidt muligt at frigøre sig fra det manuelle aspekt (subjektiviteten), om end man må være opmærksom på, at forvrængning stadig kan forekomme.

Den grundlæggende dataindsamling bør frem for alt inkludere et DNA-skrab fra bidmærket, som kan anvendes til DNAprofilanalyse (24). Læsionen skal dokumenteres med fotografier af god kvalitet. Fotografierne skal tages vinkelret på læsio-

Bidmærkemåling

Fig. 2. Officiel målestok fra the American Board of Forensic Odontology (ABFO) anbragt ved siden af et eksperimentelt bidmærke på human hud (højre underarm). Fotoet er taget så vinkelret på læsionen som muligt. Denne målestok kan stærkt anbefales, da den også siger noget om kameraets vinkling.

Fig. 2. Official scale from the American Board of Forensic Odontology (ABFO) placed next to an experimental bite mark in human skin (right forearm). The photo is taken to the best extent possible perpendicular to the lesion. This ruler is highly recommendable since it ”tells” on the angulation of the camera.

klinisk relevans

For at sikre de bedste betingelser for en bidmærkeanalyse er det yderst vigtigt, at dataindsamlingen sker så hurtigt som muligt, efter at bidmærket er afsat. Dette indebærer, at retsodontologen først og fremmest skal sikre et DNA-skrab fra bidmærket. Næste trin er dokumentation i form af fotos og om muligt 3D-scanning af læsionen. Fotografier skal tages med korrekt vinkling for at sikre minimal forvrængning samt ledsages af en måleskala – en lineal anbragt ved siden af mærket. Dataindsamlingen bør også indeholde en grundig beskrivelse af hændelsesforløbet, hvis dette er muligt.

nen for at sikre minimal fotografisk forvrængning. Desuden bør man tilstræbe optimale lysforhold, og alle billeder skal ledsages af en måleskala – en lineal anbragt ved siden af mærket (3,21,25) (Fig. 2). Hvis det er muligt, bør fotografierne ledsages af 3D-dokumentation. Endelig bør dataindsamlingen omfatte en grundig beskrivelse af hændelsesforløbet, hvis dette er muligt. Hvis der i sagen er en formodet gerningsperson, bør man indsamle en salivaprøve til DNA-profilanalyse og dokumentere tandsættet i 3D med henblik på potentiel analyse. Desuden er det afgørende for analysen at tage en kontrolprøve fra et område uden for bidlæsionen på ofrets hud (26). Generelt bør man følge retningslinjer fra en officiel kilde, en anerkendt version findes fx på the American Board of Forensic Odontology’s hjemmeside (21).

Fra et politisynspunkt er omhyggelig indsamling og dokumentation af bidmærker på livløse genstande lige så vel som fra bidmærker i hud essentiel for at opbygge et robust bevismateriale, der kan holde i retten. Bevismateriale kan indsamles med diverse metoder, herunder fotografering, skrab, aftrykstagning og alternative teknikker som sporafbildning på transparent plastfolie (27-30).

Eftersom bidmærker på forgængelige strukturer er udsat for hurtig og betydelig forvrængning, afhænger deres pålidelighed som bevismateriale af flere faktorer som fx sammensætningen af fødevaren, dens tilbøjelighed til at dehydrere og ændre form ved stuetemperatur, tydeligheden af det aftryk, den mistænktes tandsæt har afsat, samt den tid der er gået, før bevismaterialet er indsamlet og konserveret. Det er derfor yderst vigtigt at tage fotos af genstandene og at putte fødevarer i lufttætte poser og opbevare dem i køleskab (31).

Ultraviolet reflektionsfotografering (UVA), infrarøde og andre lyskilder, som anvendes i kriminalteknisk arbejde, kan også være nyttige ved dokumentation af bidmærker (21,32). Ligesom ved bidmærker i hud er det afgørende at tage DNAskrab fra det afficerede område på en genstand så kort tid efter forbrydelsen som muligt. Selv i de tilfælde, hvor ugerningen bliver anmeldt, flere timer efter at biddet er afsat, er det stadig muligt at finde DNA fra gerningspersonen (33).

Yderligere dataindsamling fra det formodede bidmærke kan inkludere 3D-dokumentation, digitaliseret eller med aftryks-

materiale. Disse teknikker anbefales ved analyse af bidmærker i fødevarer (34). Indsamling af bevismateriale fra den formodede ophavsperson til biddet følger samme protokol som beskrevet ovenfor.

Tilgængelige retningslinjer som fx manualen fra the American Board of Forensic Odontology (ABFO), foreslår forskellige analysemetoder, selvom de fokuserer på bidmærker i human hud (20,21). Blandt de traditionelle teknikker ved bidmærker på genstande er ”docking”-proceduren (35), hvor man sammenligner en model af en mistænkt persons tandsæt med en model af bidmærkerne på genstanden og ser, om sporene matcher. Bidspor på plane overflader som papir kan man analysere ved hjælp af overføringsmetoden ligesom ved hudlæsioner (23).

Hvis en alment praktiserende tandlæge bliver udpeget til at indsamle bidmærkedata – fx på anmodning fra en forsvarsadvokat, der ikke nødvendigvis søger en objektiv udtalelse –anbefales det, at tandlægen henvender sig til en retsodontolog eller til politiet for hjælp og vejledning om, hvordan man opnår dokumentation af god kvalitet. Det er essentielt, at tandlægen

anerkender fagområdets kompleksitet og den afgørende betydning, bevismaterialets kvalitet kan få for alle involverede.

KONKLUSIONER

I de nordiske lande er det sjældent, at retsodontologer betjener sig af bidmærkeanalyse. Det er ikke ofte, man finder et mærke, der utvetydigt kan klassificeres som et bidmærke, der også har tilstrækkelig retsmedicinsk vægt og yderligere ved nærmere analyse kan stå for en kritisk vurdering. Dette er ikke ensbetydende med, at retsodontologer kun sjældent udtaler sig på baggrund af formodede bidmærker. Selvom bidmærkeanalyse i nogle tilfælde bør undgås, kan det stadig være relevant at foretage en professionel vurdering af et bidmærkes alvorlighed og et muligt hændelsesforløb. En forsigtig udtalelse om et muligt bidmærke uden angivelse af en specifik gerningsperson kan stadig bidrage til den overordnede forståelse af et forløb, selvom den vil have mindre styrke end en definitiv udtalelse. Omhyggelig og rettidig indsamling af bidmærkespor er afgørende for at opnå dokumentation af høj kvalitet, som kan være dét, der gør forskellen.

ABSTRACT (ENGLISH)

BITE MARK TRACES

This article provides an insight into bite mark analysis, which is a controversial discipline within forensic odontology. The forensic significance is a crucial factor, and as bite marks cover barely visible traces to avulsed tissue, bite mark analysis comparing the bite mark with the dentition of a suspected offender can be very difficult and complex. The quality of a bite mark is often so poor that analysis should be omitted, especially considering bite marks in skin. The expert must be cautious with her/his statement and not oversell the fin­

LITTERATUR

1. Bernitz H, Kloppers BA. Bite mark collection and analysis. In: Brkic H, ed. Textbook of forensic odonto-stomatology by IOFOS. 1st ed. Jastrebarsko: Naklada Slap, 2021;263-81.

2. Pretty IA. The barriers to achieving an evidence base for bitemark analysis. Forensic Sci Int 2006;159 Suppl 1:110-20.

3. Pretty IA. Forensic dentistry: 2. Bitemarks and bite injuries. Dent Update 2008;35:48-50, 53-4, 57-8.

4. Page M, Taylor J, Blenkin M. Expert interpretation of bitemark injuries – a contemporary qualitative study. J Forensic Sci 2013;58:66472.

5. Larsen LS. Bidmærkeanalyse. Tandlægebladet 2023;127:67885.

6. Pretty IA, Sweet DJ. The judicial view of bitemarks within the United States criminal justice system. J Forensic Odontostomatol 2006;24:1-11.

dings. Historically, expert opinions on bite marks have been presented on highly dubious grounds, and as DNA profiling found its use, in several serious cases bite mark statements have been disproved and original court rulings reversed. Correct and fast collection of data in bite mark cases is critical to secure the best evidence for the forensic team to work on. In case general dentists are forced to collect bite mark data, they are urged to seek help and instructions from a forensic odontologist or the police to obtain good quality documentation.

7. Bowers CM. Problem-based analysis of bitemark misidentifications: the role of DNA. Forensic Sci Int 2006;159 Suppl 1:S104-9.

8. Pretty IA, Sweet D. A paradigm shift in the analysis of bitemarks. Forensic Sci Int 2010;201:38-44.

9. ARIZONA SUPREME COURT. 182 Ariz.319, 897 P.2d 621 (Ariz. Sup. Ct) (Set 2025 Jun1). Tilgængelig fra: URL: https://law.justia. com/cases/arizona/supremecourt/1995/cr-92-0480-ap-2.html

10. WITNESS TO INNOCENCE. Ray Krone. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www.witnesstoinnocence.org/ single-post/Ray-Krone

11. INNOCENCE PROJECT. Innocence project. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// innocenceproject.org/

12. KOMMISJONEN FOR GJENOPPTAKELSE AV STRAFFESAKER. 17.06.2012 Frederik Fasting Torgersen. (Set 2025 juni).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.gjenopptakelse.no/ pressemeldinger/article/17062021

13. Jaffe AC. Animal bites. Pediatr Clin North Am 1983;30:405-13.

14. Souviron RR. Animal bites. In: Dorion RBJ, ed. Bitemark evidence. New York: Marcel Decker, 2005.

15. Sheasby DR, MacDonald DG. A forensic classification of distortion in human bite marks. Forensic Sci Int 2001;122:75-8.

16. Pretty IA. Development and validation of a human bitemark severity and significance scale. J Forensic Sci 2007;52:687-91.

17. Arheart KL, Pretty IA. Results of the 4th ABFO Bitemark Workshop – 1999. Forensic Sci Int 2001;124:104-11.

18. Naether S, Buck U, Campana Let al. The examination and identification of bite marks in foods using 3D scanning and 3D comparison methods. Int J Legal Med 2012;126:89-95.

19. Stavrianos C, Vasiliadis L, Emmanouil J et al. In vivo evaluation of the accuracy of two methods for the bite mark analysis in foodstuff. Res J Med Sci 2011;5:25-31.

20. Rivera‐Mendoza F, Martín‐de‐las‐Heras S, Navarro‐Cáceres P et al. Bite mark analysis in foodstuffs and inanimate objects and the underlying proofs for validity and judicial acceptance. J Forensic Sci 2018;63:449-59.

21. AMERICAN BOARD OF FORENSIC ODONTOLOGY (ABFO). Diplomates reference manual section IV standards & guidelines, february 2021 edition. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://abfo.org/wp-content/ uploads/2021/10/ABFO-DRMSection-4-Standards-GuidelinesFeb-2021.pdf

22. Webster G. A suggested classification of bite marks in foodstuffs in forensic dental analysis. Forensic Sci Int 1982;20:45-52.

23. Maloth S, Ganapathy KS. Comparison between five commonly used two-dimensional methods of human bite mark overlay production from the dental study casts. Indian J Dent Res 2011;22:493.

24. Simonsen BT, Montelius K. Personidentifikation ved anvendelse af DNA-analyser. Er eller bliver retsodontologisk identifikation overflødig? Tandlægebladet 2023;127:690-5.

Gratis kursus om PA-behandling og kirurgi

Kirurgisk parodontalbehandling giver stadig nye muligheder for at bevare tænder, der tidligere blev vurderet håbløse. Det rejser spørgsmål om indikation, prognose og patientkommunikation.

Det sætter vi fokus på til et gratis kursus den 15. april 2026.

Det starter med patientdialog

Mange klinikker oplever patienter, der i højere grad end tidligere efterspørger ekspertise efter AI-genererede råd. Det skærper behovet for den nyeste viden inden for f.eks.

Emdogain, antibiotika og knogleopbygning. Behandlingsplaner inden for parodontologien er for nogle af os stadig lidt utrygt. Hvad kan lade sig gøre, når vi tager skridtet ud over det non-kirurgiske?

Cases, overvejelser og kollegial sparring

Med udgangspunkt i konkrete cases deler tandlæge

Maria Justesen perspektiver på overvejelser før, under og efter kirurgi. Der er lagt op til spørgsmål, sparring og vidensdeling.

25. Fixott R. American Board of Forensic Odontology standards and guidelines for evaluating bitemarks. J Calif Dent Assoc 2023;51:2210329.

26. Johnson LT, Cadle D. Bite mark evidence Recognition, preservation, analysis and courtroom presentation. N Y State Dent J 1989;55:3841.

27. Bernitz H, Piper SE, Solheim T et al. Comparison of bitemarks left in foodstuffs with models of the suspects’ dentitions as a means of identifying a perpetrator. J Forensic Odontostomatol 2000;18:2731.

28. McKenna CJ, Haron MI, Brown KA et al AJ. Bitemarks in chocolate: a case report. J Forensic Odontostomatol 2000;18:10-4.

29. Nambiar P, Carson G, Taylor JA et al. Identification from a bitemark in a wad of chewing gum. J Forensic Odontostomatol 2001;19:5-8.

30. Fournier G, Savall F, Galibourg A et al. Three-dimensional analysis of bitemarks: a validation study using an intraoral scanner. Forensic Sci Int 2020;309:110198.

31. David TJ, Haugseth RM, Hauptle MB. A comparative study of the methods of preservation of bitemarks in foodstuffs. Seattle: Proceedings of the Annual Meeting on American Academy of Forensic Sciences, Odontology Section 2001.

32. Garcia JE, Wilksch PA, Spring G et al. Characterization of digital cameras for reflected ultraviolet photography; implications for qualitative and quantitative image analysis during forensic examination. J Forensic Sci 2014;59:11722.

33. Ishikawa N, Nakamura Y, Miura Y et al. Influence of the amount of saliva deposition and time elapsed after deposition on bite mark analysis. Forensic Sci Med Pathol 2024;20:886-95.

34. Palma AD, Bianchi I, Focardi M et al. Bitemark analysis comparing the use of digital scans and 3D resin casts. J Forensic Odontostomatol 2024;42:76-86.

35. Daniel MJ, Pazhani A. Accuracy of bite mark analysis from food substances: a comparative study. J Forensic Dent Sci 2015;7:222-6.

Praktisk

Kurset er målrettet tandlæger og tandplejere.

Onsdag 15. april 2026 kl. 17-19

Field’s Shoppingcenter

Arne Jacobsens Allé 16, 2. sal, 2300 København S

Du tilmelder dig på

Del det også meget gerne med dine kolleger på klinikken.

Kurset er gratis. Vi serverer en sandwich og drikkevarer undervejs.

ABSTRACT

Retsantropologi er et specialiseret område indenfor biologisk antropologi, hvor skeletanalyse og arkæologiske teknikker anvendes i en retslig og humanitær kontekst, hovedsageligt for at bidrage til identifikation. I denne artikel giver vi et kort overblik over, hvordan retsantropologi er organiseret i de nordiske lande, samt over retsantropologers hovedopgaver. Disse inkluderer analyse af humane skeletrester med særligt fokus på at konstruere en biologisk profil af den afdøde. Vi berører de nyeste udviklinger på området, der vedrører fortolkning og forståelse af knogletraumer samt brugen af moderne medicinske billeddannelsesteknologier.

EMNEORD forensic anthropology | human remains | bone | taphonomy | identification

Retsantropologi

NIELS LYNNERUP, professor, dr.med.sci., ph.d., Retsmedicinsk Institut Forensic Medicine, Københavns Universitet, Danmark

PASCAL ADALIAN, professor, BONES research team, Aix-Marseilles University, CNRS, EFS, ADES, France

DORTHE DANGVARD PEDERSEN, adjunkt, bioarkæolog og biologisk antropolog, ph.d., Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, Danmark

MARIE LOUISE JØRKOV, seniorforsker, bioarkæolog og retsantropolog, MSc, ph.d., Globe Institute, Københavns Universitet, Danmark. mljorkov@sund.ku.dk

HELI MAIJANEN, universitetslektor, arkæologi/biologisk antropologi, University of Oulu, Finland

NICHOLAS MARQUEZ-GRANT, lektor, retsantropolog, Cranfield Forensic Institute, UK

ANJA PETAROS, retspatolog og antropolog, The National Board of Forensic Medicine, Sweden

CHIARA VILLA, lektor, retsantropolog, ph.d., Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, Danmark

Accepteret til publikation 5. maj 2025

Tandlægebladet 2026;130:112-6

RKorrespondanceansvarlig førsteforfatter:

NIELS LYNNERUP nly@sund.ku.dk

ETSANTROPOLOGI er et specialiseret område indenfor biologisk antropologi, hvor skeletanalyse og arkæologiske teknikker anvendes i en retslig og humanitær kontekst. I Danmark praktiseres retsantropologi primært af retsantropologer eller -patologer med tilknytning til et af landets tre retsmedicinske afdelinger. Området vinder aktivt indpas i Sverige og Finland. I Sverige formaliseres rollen gennem den retsmedicinske myndighed (Rättsmedicinalverket), mens retsantropologer i Finland samarbejder med det finske kriminalpoliti (1). Der findes også en finsk sammenslutning for retsantropologi og -arkæologi (2). I Norge er politiet afhængige af ekstern ekspertise fra biologiske antropologer eller arkæologer fra museer eller universiteter. I de nordiske lande er der ingen officielle krav om certificeringer, før man kan udøve retsantropologi, men det kræver kontinuerlig praksis og udvikling af ens færdigheder. Selvom der er overlap og tydelige forbindelser mellem retsarkæologi og retsantropologi, så udfylder de forskellige roller og kræver

forskellige specialistfærdigheder. Formaliseringen af retsarkæologi hos det svenske politi begyndte i 2018 og omfatter i dag tre retsarkæologstillinger på fuldtid (3). I Danmark er der et etableret samarbejde mellem museumsarkæologer og politiet (4-6). I Norge ser man også på retsarkæologiens vækst med voksende opmærksomhed (7).

Fordi retsmedicinere i dag håndterer alsidige sager, der involverer alt fra nedbrudte lig til meget fragmenterede ligrester, er det nødvendigt at integrere forskelligartede specialområder. Dette tværfaglige samspil er blevet helt centralt i moderne retsmedicin, hvor antropologer arbejder i professionelle netværk med bl.a. patologer, odontologer, genetikere og arkæologer. Samarbejdet mellem retsantropologer og -patologer er et af områdets mest veletablerede partnerskaber (8). Dette samarbejde mellem nærtliggende fagområder forbedrer det retsantropologiske arbejdes samfundsmæssige slagkraft og cementerer den menneskeretslige dimension af arbejdet med at give afdøde deres navne tilbage.

ANALYSER AF JORDISKE RESTER

Langt de fleste retsantropologiske sager involverer knoglefund. Derfor er det første fundamentale trin at finde ud af, om det pågældende materiale faktisk er knogle. Næste trin er at fastslå, om knoglen eller knoglefragmentet stammer fra et menneske. Når det vurderes, at skeletresterne i en retsmedicinsk undersøgelse er humane, er næste trin at fastslå deres retsmedicinske relation. Hvad der har retsmedicinsk og legal betydning, besluttes normalt i konsultation med de relevante autoriteter, herunder politiet, og afhænger af behovet for at fortsætte til en indledende undersøgelse samt af sandsynligheden for at identificere de jordiske rester. Skæringspunktet mellem arkæologi vs. retsmedicin varierer fra land til land og afhænger af landenes egen jurisdiktion. I Danmark er grænsen fx fra 100 år før dags dato, mens den i Sverige er fastlagt til 1850.

Lokalhistorisk viden, findested og kroppens stilling, menneskelig manipulation af liget post mortem samt nærved liggende artefakter kan være til hjælp, når tidslinjen for jordiske rester skal fastslås.

En vigtig teknik til at fastslå, hvor lang tid der er gået siden dødstidspunktet, samt om ligresterne er nutidige eller fra oldtiden, er kulstof 14-datering (9). Ved nyere ligrester er det endda muligt at estimere et fødselsår med kulstof 14-datering ved at bruge den såkaldte ”bombepuls”: forøgelsen af kulstof 14 i atmosfæren efter 1950’erne og 1960’ernes atomprøvesprængninger (9).

Der forskes meget i de forandringer, som en menneskekrop gennemgår efter døden og frem til findetidspunktet og derefter. Det meste af forskningen fokuserer på at estimere et post mortem-interval. Dette inkluderer forskellige metoder såsom nedbrydelsen af blødt væv, insektaktivitet, mikrobiomer, metabolomer, lipidomer og proteomer (10-13). Forrådnelsesstudier udføres normalt på tafonomiske forskningsfaciliteter. De fleste af disse ligger i USA, men også Canada, Australien og Holland har deres egne faciliteter (14). Der findes endnu ingen tafonomiske faciliteter i de nordiske lande.

klinisk relevans

Det retsantropologiske arbejde har overvejende fokus på specifik knoglemorfologi for at kunne fastslå bl.a. alder på dødstidspunktet, biologisk køn, kropsbygning samt befolkningsmæssige tilhørsforhold, og kendskab til de retsantropologiske metoder i udarbejdelsen af biologiske profiler på baggrund af knoglemateriale er derfor relevant for retspatologer og -odontologer. Retsantropologers kendskab til knoglestrukturer gør dem desuden i stand til at samarbejde med retspatologer i analyser, herunder billeddiagnostik, af bl.a. knogletraumer. Retsantropologer arbejder typisk med arkæologiske fund af jordiske rester og er derfor veludrustede til at deltage i eftersøgning og bjergning af lig.

BIOLOGISK PROFIL

En biologisk profil omfatter biologisk køn, alder, etnicitet samt kropsbygning. Biologisk profilering på baggrund af skeletmateriale er en hjælp i identifikationsprocessen og indsnævrer, hvem individet kan være på en liste over savnede personer (15). Knoglefrakturer, fra før døden indtraf, knoglemorfologi og patologier kan også være til hjælp i identifikationen, når ante mortem-data er tilgængelige.

Kønsestimeringer på voksne baseres generelt på morfologi og/eller målinger. Her er bækkenet det mest pålidelige skeletelement efterfulgt af kraniet og lange knogler. Man har udviklet nogle metriske metoder til kønsestimering på baggrund af de nordiske befolkninger (16-18). Kønnet på børn kan ikke alene bestemmes med osteologiske metoder, idet kønsdimorfe kendetegn først udvikles i puberteten (19). Dog har ny forskning vist, at proteomer (peptidanalyse) kan bruges til at estimere kønnet hos børn (20). DNA-analyse kan naturligvis også anvendes (21).

Et andet og vigtigt aspekt ved biologisk profilering er at fastslå alderen på dødstidspunktet. Alderen på børn vurderes på baggrund af udviklingen af tænder og skelet (fx om epifyser og diafyser er vokset sammen) samt knoglemålinger (22). At vurdere alderen på dødstidspunktet hos voksne er mere udfordrende, da det ofte afhænger af, hvordan degenerative forandringer i leddene fortolkes. Metoderne til måling heraf har vist sig at være noget upræcise, når de bruges alene. Man har gjort forsøg på at udføre grundigere morfometriske undersøgelser eller udvikle tilgangsmåder, der kombinerer adskillige led og metoder (23). Transitionsanalyse (TA3), hvor man kombinerer vurderingen af flere skeletelementer og benytter statistiske metoder til beregning af den mest sandsynlige alder, giver bedre resultater og er særligt brugbar til at aldersbestemme ældre individer sammenlignet med tidligere metoder (24). Ud over makroskopiske metoder er histomorfometriske metoder, der evaluerer knoglens mikrostruktur, også en mulighed (25). Etnicitet eller geografisk tilhørsforhold estimeres typisk ud fra kraniet ved brug af morfologi og metrik (26). Flere computerprogrammer med store referencedatasæt kan bruges til at

holde mål på kranium og det øvrige skelet op mod forskellige grupper (27,28). Derudover kan ikkemålelige dentale karakteristika anvendes til at estimere etnicitet (29).

Kropsbygningsestimeringer baseres på anatomiske metoder, hvor man beregner summen af skeletmålinger og korrigerer for det bløde væv (30), eller på matematiske metoder, der bruger befolkningsspecifikke regressionsmodeller ud fra måling af primært lår- og skinneben (31,32).

Måling af knoglers indhold af stabile isotoper (fx strontium, kulstof, svovl, ilt m.m.) kan give værdifuld information om et individs geografiske oprindelse, kost og migrationer gennem livet. Ved at undersøge isotopsignaturer i menneskeligt væv kan det vise sig muligt at rekonstruere aspekter af en persons livshistorie, som kan være afgørende i identifikationen af ukendte jordiske rester (33-35).

TRAUMEANALYSE

Traumeanalyse er et bredt specialiseret område, der er i hastig udvikling indenfor retsantropologi. Traumeanalysen benyttes til at fortolke de omstændigheder, der omgiver døden, og den kræver en dyb forståelse af knoglers biologi, traumers biomekanik og skelettets respons på belastninger. Når det kommer til traumer, undersøger retsantropologer to hovedpunkter – tidspunkt (ante mortem, peri mortem, post mortem) og mekanisme (stump vold, knivvold, projektil-, termisk, eksplosionstraume) (36).

OPGRAVNINGER, RETSARKÆOLOGI, EFTERSØGNINGSOG BJERGNINGSARBEJDE, BRANDSCENER, IDENTIFIKATION AF KATASTROFEOFRE

Udover deres medvirken i bjergningsoperationer af humane skeletrester og deres rolle i sektionsstuen eller på laboratorier bliver retsantropologer i stigende grad bedt om at deltage i eftersøgninger sammen med politiet. Denne deltagelse er særlig vigtig i sager, hvor personer meldes savnet (formodet døde), og hvor der kan være sket spredning, begravelse, fragmentering eller anden manipulation såsom brand af ligrester i mordsager, frihedsberøvelsessager og masseulykker, herunder terrorangreb og fatale brande (37-40).

BILLEDDANNELSE INDENFOR RETSANTROPOLOGI

I de seneste årtier har retsantropologer tilføjet forskellige billeddannelsesteknologier til deres værktøjskasse, herunder konventionel radiografi, post mortem-computertomografi (PMCT), mikro-CT, overfladescanninger, fotogrammetri og 3D-printning (41). Når knogler stadig er dækket af blødt væv, kan man ved at bruge CT-scanninger undgå at foretage macerationer. CT-scanninger, hvor traditionelle metoder anvendes på billederne, kan også være en hjælp til artsidentifikation såvel som i vurderingen af alder, køn, kropsbygning og befolkningsmæssige tilhørsforhold (fx 42,43). Det har været vellykket at bruge PMCT til at identificere ulykkesofre og andre dødfundne personer (44). I tilfælde, der involverer forbrændte eller kremerede ligrester, afhænger metodens brugbarhed af ligets tilstand og dets fragmentationsgrad. Traumeanalyse på baggrund af billeddannelse er særligt værdifuld, når blødt væv stadig er til stede og maceration ikke er en mulighed (43,45,46). Både CT og mikro-CT er fundamentale for dannelsen af 3D-modeller, som understøtter avancerede anvendelsesmuligheder såsom biomekaniske tests (47) og 3Dprintning (48).

Derudover er fotogrammetri og overfladescanninger meget udbredte indenfor retsantropologi. Med disse teknologier er man i stand til at skabe virtuelle 3D-modeller af tænder og knogler, som kan analyseres med metriske og matematiske tilgange. Disse metoder kan også spille en vigtig rolle i efterforskningen af gerningssteder og kan integreres med andre teknikker (49).

ANDRE RETSANTROPOLOGISKE METODER, DER BRUGES INDENFOR RETSMEDICIN

Selvom retsantropologer generelt er mest kendt for at arbejde med de døde, så arbejder mange af dem også med de levende, hvad enten der er tale om på baggrund af fotomateriale at fastslå alder i sager om børnemishandling, at identificere individer ud fra overvågningskameraer eller at vurdere de levendes alder ud fra røntgenbilleder eller andre billeddannelsesteknikker (50).

ABSTRACT (ENGLISH)

FORENSIC ANTHROPOLOGY

Forensic anthropology is a specialized field of biological anthropology that applies skeletal analysis and archaeological techniques within a legal and humanitarian context, mainly to contribute to individual identification. In this paper we provide a brief overview of how forensic anthropology is organized in the Nordic countries, and the main tasks performed by forensic anthropologists. These include the analysis of human skeletal remains, particularly aiming at constructing a biological profile of the deceased. We touch upon recent developments in the field regarding the interpretation and understanding of bone trauma and the use of modern medical imaging technologies.

LITTERATUR

1. Mäkinen T, Maijanen H, Seitsonen O. The status and future of forensic archaeology and anthropology in Finland. Scand J Forensic Sci 2022;28:32-9.

2. Seitsonen O. FAFFA: A short history of the Finnish Association of Forensic Archaeology and Anthropology. In: Kunnas L, Marila M, Heyd V et al., eds. Celebrating 100 years of archaeology at the University of Helsinki. ISKOS 27. Helsinki: Kijapaino Hermes, 2023;220-4.

3. Alfsdotter C, Petaros A, Güvencel A et al. Development and implementation of forensic anthropology in Swedish forensic practice. Scand J Forensic Sci 2022;28:10-9.

4. Jørkov ML, Lynnerup N. Forensic archaeology in Denmark. In: Groen WJM, Márquez-Grant N, Janaway RC, eds. Forensic archaeology: a global perspective. Chichester: Wiley-Blackwell, 2015;55-7.

5. Krants L. Forensic archaeology in Denmark: a work in progress. In: Barone PM, Groen WJM, eds. Multidisciplinary approaches to forensic archaeology, soil forensics. Cham: Springer International Publishing AG, 2018;165-76.

6. Villa C, Lynnerup N, Boel LWT et al. Forensic archaeology and anthropology in Denmark. Scand J Forensic Sci 2022;28:3-9.

7. Schotsmans EMJ, Georges P, Coulombeix A et al. Forensic archaeology in Europe. In: Vivas M, ed. (Re)lecture archéologique de la justice en Europe médiévale et moderne. Bordeaux: Ausonius Scripta Mediaevalia 35, 2021;34364.

8. Dirkmaat DC, Chapman EN, Kenyhercz M et al. Enhancing scene processing protocols to improve victim identification and field detection of human remains in mass fatality scenes. Research Report Submitted to the U.S. Department of Justice. Enhancing Scene Processing Protocols to Improve Victim Identification and Field Detection of Human Remains in Mass Fatality Scenes. 2012 (ojp.gov).

9. Ubelaker DH. Radiocarbon analysis of human remains: a review of forensic applications. J Forensic Sci 2014:59:1466-72.

10. Secco L, Palumbi S, Padalino P et al. “Omics” and postmortem interval estimation: a systematic review. Int J Mol Sci 2025;26:1034.

11. Bambaradeniya TB, Magni PA, Dadour IR. A summary of concepts, procedures and techniques used

by forensic entomologists and proxies. Insects 2023;14:536.

12. Hauther KA, Cobaugh KL, Jantz LM et al. Estimating time since death from postmortem human gut microbial communities. J Forensic Sci 2015;60:1234-40.

13. Megyesi MS, Nawrocki SP, Haskell NH. Using accumulated degreedays to estimate the postmortem interval from decomposed human remains. J Forensic Sci 2005;50:618-26.

14. Schotsmans EMJ, Márquez-Grant N, Forbes SL. Introduction. In: Schotsmans E, Márquez-Grant N, Forbes SL, eds. Taphonomy of human remains: forensic analysis of the dead and the depositional environment. New Jersey: WileyBlackwell, 2017; 1-7.

15. Spradley MK. Metric methods for the biological profile in forensic anthropology: sex, ancestry, and stature. Acad Forensic Pathol 2016;6:391-9.

16. Brůžek J, Santos F, Dutailly B et al. Validation and reliability of the sex estimation of the human os coxae using freely available DSP2 software for bioarchaeology and forensic anthropology. Am J Phys Anthropol 2017;164:440-9.

17. Maijanen H, Junno JA, Keisu A et al. Sex estimation from knee breadth dimensions in a Finnish population. Leg Med (Tokyo) 2021;51:101873.

18. Maijanen H, Lynch J, Junno JA et al. Sex estimation from humeral and femoral head diameters using CT-scans of living Finns. Leg Med (Tokyo) 2023;21:102341.

19. Black S. Forensic osteology in the United Kingdom. In: Cox M, Mays S, eds. Human osteology: in archaeology and forensic science. Cambridge: Cambridge University Press, 2000;49-503.

20. Stewart NA, Gerlach RF, Gowland RL et al. Sex determination of human remains from peptides in tooth enamel. Proc Natl Acad Sci U S A 2017;114:13649-54.

21. Thomas RM. Sex determination using DNA and its impact on biological anthropology. In: Klales AR, ed. Sex estimation of the human skeleton: history, methods, and emerging techniques. London: Academic Press, 2020:343-50.

22. Baccino E, Sinfield L, Colomb S et al. Technical note: the two step procedure (TSP) for the determination of age at death of adult human remains in forensic cases. Forensic Sci Int 2014;244:247-51.

23. Milner G, Getz S, Weise S et al. Ongoing work with adult skeletal age estimation: what works and what doesn’t. Forensic Anthropol 2024;7:187-96.

24. Boldsen JL, Milner GR, Konigsberg LW et al. Transition analysis: a new method for estimating age from skeletons. In: Hoppa RD, Vaupel JW, eds. Paleodemography: age distributions from skeletal samples. Cambridge: Cambridge University Press, 2002;73-106.

25. Bantavanou P, Siegmund F, Moraitis K et al. Histomorphometric method for age-at-death estimation using the anterior side of the femoral midshaft. J Archaeolog Sci Rep 2025;62:105012.

26. Hefner JT. Cranial nonmetric variation and estimating ancestry. J Forensic Sci 2009;54:985-95.

27. Jantz RL, Ousley SD. Introduction to fordisc 3. In: Langley NR, Tersigni-Tarrant MTA, eds. Forensic anthropology: an introduction. Massachusetts: Academic Press, 2013;253-69.

28. Hefner J, Ousley S, Richardson R. MaMD Analytical 1.0: a computer program for macromorphoscopic trait analysis. Forensic Anthropol 2024;7:119-40.

29. Scott GR, Navega DS, d’Oliveira Coelho J et al. rASUDAS2: a new iteration of the application for assessing the population affinity of individuals by tooth crown and root morphology. Forensic Anthropol 2024:8:1-9.

30. Raxter MH, Auerbach BM, Ruff CB. Revision of the Fully technique for estimating statures. Am J Phys Anthropol 2006;130:374-84.

31. Trotter M, Gleser GC. A re-evaluation of estimation of stature taken during life and of long bones after death. Am J Phys Anthropol 1958;16:79-123.

32. Ruff CB, Holt BM, Niskanen M et al. Stature and body mass estimation from skeletal remains in the European Holocene. Am J Phys Anthropol 2012;148: 601-17.

33. Bartelink EJ, MacKinnon AT, Prince-Buitenhuys JR et al. Stable isotope forensics as an investigative tool in missing persons investigations. In: Morewitz SJ, Sturdy Colls C, eds. Handbook of missing persons. New York: Springer, 2016;443-62.

34. Schoeninger MJ, DeNiro MJ. Nitrogen and carbon isotopic composition of bone collagen from marine and terrestrial animals.

Geoch Cosm Act 1984;48:625-39.

35. Bartelink EJ, Chesson LA. Recent applications of isotope analysis to forensic anthropology. Forensic Sci Res 2019;4:29-44.

36. AAFS STANDARDS BOARDS, LLC. Standard for analyzing skeletal trauma in forensic anthropology. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.aafs. org/sites/default/files/media/ documents/147_Std_Ballot04.pdf

37. Dirkmaat DC, Adovasio JM. The role of archaeology in the recovery and interpretation of human remains from an outdoor forensic setting. In: Haglund WD, Sorg MH, eds. Forensic taphonomy: the postmortem fate of human emains. Boca Raton: CRC Press, 1997;39-64.

38. de Boer HH, Blau S, Delabarde T et al. The role of forensic anthropology in disaster victim identification (DVI): recent developments and future prospects. Forensic Sci Res 2018;4:303-15.

39. Márquez-Grant N, Roberts J. Redefining forensic anthropology in the 21st century and its role in mass fatality investigations. Eur J Anat 2021;25:19-34.

40. Kendall A, Galloway A, Milligan C. The path of flames: understanding and responding to fatal wildfires. Boca Raton: CRC Press, 2024.

41. Brough A,Villa C, Colman KL et al. The benefits of medical imaging and 3D modelling to the field of forensic anthropology positional statement of the members of the forensic anthropology working group of the International Society of Forensic Radiology and Imaging. J Forensic Radiol IM 2019;18:18-9.

42. Villa C, Buckberry J, Lynnerup N. Evaluating osteological ageing from digital data. J Anat 2019;235:386-95.

43. Dedouit F, Savall F, Mokrane FZ et al. Virtual anthropology and forensic identification using multidetector CT. Br J Radiol 2014;87:20130468.

44. Rutty GN, Robinson C, Morgan B et al. Fimag: the United Kingdom disaster victim/forensic identification imaging system. J Forensic Sci 2009:54:1438-42.

45. Kranioti EF, Spanakis K, Flouri DE et al. Post-mortem CT in the investigation of homicides. Clin Radiol 2023;78:832-38.

46. Norman DG, Watson DG, Burnett B et al. The cutting edge – microCT for quantitative toolmark analysis of sharp force trauma to bone. Forensic Sci Int 2018;283:156-72.

47. Lindgren N, Henningsen MJ, Jacobsen C et al. Prediction of

skull fractures in blunt force head traumas using finite element head models. Biomech Model Mechanobiol 2024;23:207-25.

48. Henningsen MJ, ThorlaciusUssing L, Jensen LG et al. 3D printed skulls in court – a benefit to stakeholders? Int J Legal Med 2023;137:1865-73.

tal approaches in heritage science. Cham: Springer, 2022;115-32.

49. Villa C, Jørkov ML, Madsen CK et al. 3D documentation of stone sites at Ilulissat, West Greenland. In: Ch’ng E, Chapman H, Gaffney V, et al., eds. Visual heritage: digi-

50. Cunha E, Baccino E, Martrille L et al. The problem of aging human remains and living individuals: a review. Forensic Sci Int 2009;193:1-13.

Effektiv plakfjernelse kræver mere end et godt produkt

For mange patienter er interdentalrutinen svær at fastholde i praksis. Udfordringen handler sjældent om manglende viden, men om vaner, brugervenlighed og tydelige anbefalinger.

Jordan arbejder med interdentalprodukter som en del af et samlet behovsfokus, der gør det lettere for dig som tandlæge at matche løsning til patient.

Sortimentet er udviklet med fokus på funktion, ergonomi og variation, så rådgivningen kan tilpasses forskellige behov – uden at blive mere kompleks.

3-i-1 Flosser

Kombinerer tandtråd, tandstik og tungeskraber i ét redskab og kan være relevant for patienter, der har behov for en enkel interdentalrutine.

Easy Clean Flosser

Med et langt skaft og udskiftelige hoveder, der gør det nemt at komme til –og giver god kontrol, så det er lettere at bruge tandtråd i hverdagen.

Scan QR-koden og bestil vareprøver til klinikken.

ABSTRACT

Retsodontologisk identifikation hviler på sammenligning mellem odontologiske post mortem ­ data fra en ukendt afdød person og ante mortem ­ data fra en savnet person og forudsætter, at der findes udtømmende og præcise tandlægejournaler. Journalmaterialet omfatter både skreven tekst, billeder, modeller og digitale scanninger. Hvor skrevne optegnelser kan være subjektive og behæftede med fejl, især i perioder med stort arbejdspres, giver billedmateriale som røntgenoptagelser og kliniske fotos objektive beviser, som er afgørende for identifikation. En kombination af skrevne optegnelser og tilgængelige billeder, modeller og scanninger giver dog det bedste grundlag for en effektiv identifikation.

Ved massedødsfald med ofre fra mange forskellige lande kan afvigelser i journalføring som følge af forskellige sprog og regelsæt give udfordringer, hvilket understreger vigtigheden af standardiserede optegnelser og internationalt samarbejde.

I de nordiske lande har man høje standarder for tandlægelig journalføring, herunder at de skal indeholde detaljerede oplysninger, som kan identificere patienten, diagnoser, information om behandlinger, samt at optegnelserne skal være daterede, og at alle journaler skal opbevares i en nærmere angivet periode, der reguleres af national lovgivning.

I de nordiske lande er der af hensyn til fortrolighed strenge regler for politiets adgang til tandlægejournaler til identifikationsformål. Internationalt samarbejde er fortsat kritisk i bestræbelserne på at ensrette de retsmedicinske identifikationsprocesser.

EMNEORD Forensic dentistry | dental records | human identification

Tandlægejournaler i de nordiske lande

SIMEN E. KOPPERUD, lektor, ph.d., Department of Paediatric Dentistry, Behavioural Science and Forensic Dentistry, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norge

SONJA RUT JÓNSDÓTTIR, Sonja Rut Jónsdóttir, adjunkt, tandlæge, Faculty of Odontology, University of Iceland, Island

JAANA HURNANEN, retsodontolog, ph.d., Forensic Medicine Unit, Finnish Institute for Health and Welfare, Helsinki, Finland

ASTA TEILUM, retsodontolog, tandlæge, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

REBECCA GAHN, retsodontolog, tandlæge, Department of Forensic Medicine, the National Board of Forensic Medicine, Sverige

Accepteret til publikation 21. maj 2025

Tandlægebladet 2026;130:118-24

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter

SIMEN E. KOPPERUD simen.kopperud@odont.uio.no

RETSODONTOLOGISK IDENTIFIKATION af en ukendt afdød person beror på en objektiv sammenligning mellem den afdødes tandstatus (post mortem-data) og indsamlet odontologisk information om en savnet person (ante mortem-data). Processen er således afhængig af, at tandlæger leverer gode journaler. Tandlægejournaler består af skrevne optegnelser, billeder, modeller og digitale scanninger. De skrevne optegnelser er subjektive beskrivelser, som tandplejepersonale har nedfældet, og kan være behæftede med fejl. Højt arbejdspres, tidsnød og situationer, hvor klinikeren dikterer information til en assistent, som derefter foretager nedskrivningen, kan øge risikoen for unøjagtigheder (1,2). Det er derfor problematisk, hvis man i identifikationsprocessen udelukkende forlader sig på den skrevne journal, da denne fortolker og beskriver fundene i stedet for at give objektive data (3). Billedmateriale som røntgenoptagelser, kliniske fotos og scanninger giver derimod objektivt evidensmateriale og gør det muligt at skelne unikke mønstre i både ante mortem- og post mortembilleder. Dette gør billedmateriale uvurderligt til bekræftelse af identifikation (4). Det er imidlertid ikke givet, at alle tænder er gengivet på billederne, og derfor er en kombination af skrevne optegnelser og alle tilgængelige billeder, modeller og scanninger det bedste referencemateriale til identifikationsarbejde.

Ved massekatastrofer, hvor der er ofre fra forskellige lande, kan tandlægejournaler give udfordringer pga. forskelle i sprog, traditioner og regler for journalføring, samt ikke at forglemme, at der er forskellige tandregistreringssystemer og forskellige måder at betegne behandlinger på i forskellige lande. Vigtigheden af standardiserede journalføringsregler og en fælles forståelse på tværs af landegrænser, især inden for en region som de nordiske lande, kan ikke overvurderes. Ved massekatastrofer som den sydøstasiatiske tsunami i 2004 (5) eller flyulykken på Kebnekaise i 2012 (6) var internationalt samarbejde essentielt. INTERPOL’s DVI (Disaster Victim Identification)-retningslinje indeholder standardiserede formularer til systematisk dokumentation af ante mortem- og post mortem-data (Fig. 1) (7). Retningslinjerne bliver revideret og forbedret hvert femte år på baggrund af de erfaringer, der er indhentet gennem internationalt samarbejde i DVI-operationer. I dag følger både de nordiske lande og en lang række andre lande verden over disse standarder, når de udfører identifikationsarbejde. Selvom de nationale retsodontologer

Ante mortem-formular

normalt ville transskribere informationen fra “deres” patientjournaler til INTERPOL’s standardiserede ante mortem-optegnelser, kan forskelle i, hvordan tandlægejournaler føres og fortolkes, besværliggøre det internationale samarbejde i en identifikationsproces. Fælles rammer på tværs af grænser sikrer derfor et gnidningsløst samarbejde og giver tandlæger og retsmedicinere fra forskellige lande gode betingelser for at udføre et effektivt og formålstjenligt arbejde.

GENERELLE REGLER FOR JOURNALFØRING OG OPBEVARING AF TANDLÆGEJOURNALER I DE NORDISKE LANDE

Under arbejdet med at identificere en ukendt person har retsodontologen brug for sufficiente ante mortem-data. Derfor er nøjagtig og grundig journalføring essentiel. I dag er de fleste tandlægejournaler digitale, men andre formater er lige så vigtige. Det er afgørende at fremskaffe alt tilgængeligt journalmateriale uanset kvaliteten, da hver eneste information kan være af værdi i identifikationsprocessen.

Fig. 1. INTERPOL’s standardiserede formular til registrering af odontologiske ante mortem-data.

Fig. 1. INTERPOL’s standardized form for registration of dental ante mortem data.

Pligten til og reglerne for tandlægernes journalføring er i Danmark fastlagt i Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (8) og Vejledning om journalføring på det tandfaglige område (9), i Sverige i Patientdatalagen (SFS 2008:355) og Socialstyrelsens föreskrifter och allmänna råd om journalföring och behandling av personuppgifter i hälso- och sjukvården (HSLF-FS 2016:40) (10,11), i Finland i Laki sosiaali- ja terveydenhuollon asiakastietojen käsittelystä 703/2023 (12), i Norge i Helsepersonelloven § 39 (13) og i Island i Lög um sjúkraskrár 55/2009 (14). Alle disse regelsæt fastslår, at autoriserede sundhedspersoner som tandlæger og tandplejere har pligt til at føre patientjournaler med den infor-

Standardiseret journalisering

mation, der er nødvendig for at yde sikker og effektiv tandpleje. Tandlægejournaler spiller en afgørende rolle i retsmedicinsk identifikation af afdøde. Alle de nordiske lande har høje og på mange måder ensartede standarder for tandlægelig journalføring (Fig. 2). Fra et retsodontologisk synspunkt er følgende punkter de vigtigste: Journalen skal indeholde patientens fulde navn, fødselsdato og eventuelt en beskyttet identitetskode. Journalen skal være koncis og anvende standardiserede forkortelser, og alle notater skal nedskrives samme dag, behandlingen er udført. Diagnoser skal være dokumenteret inden behandling og understøttet af røntgenoptagelser eller kliniske fotos, hvis dette er relevant. Behandlinger skal beskrives detaljeret,

herunder hvilke materialer der er anvendt. Hvis der foretages henvisninger, skal specialistens kontaktinformation inkluderes. Ideelt set bør tanddiagrammet udfyldes ved første besøg og opdateres kontinuerligt. Hvert notat skal kunne henføres til den ansvarlige behandler.

Røntgenoptagelser og fotos skal betragtes som journalmateriale og behandles i overensstemmelse hermed. Røntgenoptagelser skal udstyres med patientens navn og datoen for optagelsen, og journalen bør også indeholde en skriftlig beskrivelse af røntgenoptagelsen. Selvom studie- og arbejdsmodeller ikke betragtes som journalmateriale i alle lande, kan de være vigtige til dokumentation af behandlingsresultater, og de bør derfor

klinisk relevans

Korrekt journalføring er obligatorisk for alle tandlæger. Den er også afgørende for mulighederne for at foretage en retsodontologisk identifikation, der hviler på en objektiv sammenligning mellem den afdødes tandstatus (post mortemdata) og indsamlet odontologisk information om en savnet person (ante mortem-data). Vigtigheden af standardiseret journalføring og en fælles forståelse på tværs af grænser, især inden for en region som de nordiske lande, kan ikke understreges nok.

opbevares efter behandlingens afslutning. Da der kan være udfordringer med hensyn til lagerplads, kan det være praktisk at fotografere eller scanne modellerne. Hvis modeller erstattes af fotos, indgår disse fotos som journalmateriale.

I Danmark, Sverige og Norge skal tandlægejournaler gemmes i 10 år efter den seneste optegnelse (8-10,13). I Finland skal journalerne opbevares i 12 år efter døden eller 120 år efter fødslen (12). I Island er det forbudt at skille sig af med tandlægejournaler, medmindre man har fået lov i henhold til Artikel 24 i loven om offentlige arkiver No.77/201 (15). Hvis tandlægen ikke længere kan opbevare journalerne, skal de overdrages til det islandske nationalarkiv i et specifikt format, som sikrer, at journalerne kan genfindes, hvis behov opstår (14,15).

TANDNUMMERERINGSSYSTEMER

Eksistensen af flere forskellige måder at nummerere tænder på kan give anledning til forvirring, når man indsamler ante mortem-data på ofre fra flere lande, fx i forbindelse med massekatastrofer. Fig. 3 viser fire tandnummereringssystemer, som stadig er i anvendelse forskellige steder i verden. Desværre er det hidtil ikke lykkedes at standardisere måden, tandlæger betegner tænder på. FDI’s (Federation Dentaire International) system er af ISO blevet foreslået som et standardiseret system, der burde anvendes i hele verden (16), og INTERPOL anbefaler også systemet til DVI-operationer (7). FDI-systemet anvendes i dag i de fleste nordiske lande, men i Danmark er Victor Haderups system stadig mest udbredt. I USA insisterer man stadig

Tandregistreringssystemer

på at bruge Universal-systemet, og i Storbritannien har Palmersystemet fortsat stor udbredelse. Undertiden kan man også finde andre nummereringssystemer i gamle tandlægejournaler, og der kan også være lokalt tilpassede systemer, som enkelte klinikere, regioner eller institutioner anvender. Ved gennemlæsning af gamle journaler bør tandlæger altid kigge efter en tegnforklaring eller et tanddiagram, hvis sådanne kan findes. I tvivlstilfælde kan man sammenligne med tanddiagrammer som vist i Fig. 3.

HVORDAN KAN POLITIET FÅ ADGANG TIL

TANDLÆGEJOURNALER I FORBINDELSE MED IDENTIFIKATION AF SAVNEDE PERSONER?

Adgangen til tandlægejournaler er reguleret af lovgivningen med henblik på at sikre patienternes privatliv og fortrolighed. I alle nordiske lande kan politiet anmode om adgang til tandlægejournaler i forbindelse med identifikation af savnede personer (8,9,13,14,17-19). I processen indgår bl.a. kontakt til pårørende for at få oplysning om den savnede persons tandlæge, så man kan bede vedkommende om at udlevere materialet.

I Sverige er der et statsligt understøttet tilskudssystem til tandpleje, som kan give oplysning om, hvilke klinikker der har udført tandplejeydelser til en given patient, idet borgere over 20 år får offentligt tilskud, mens børn og unge får gratis tandpleje (20,21). Det svenske sygesikringssystem (Försäkringskassan) har ansvaret for at udbetale tilskud til voksne og fører derfor optegnelser over tandlægebesøg, som politiet

Fig. 3. Fire forskellige tandregistreringssystemer, som stadig anvendes af tandlæger rundt om i verden.

Fig. 3. Four different tooth notation systems that are still in use among dentists internationally.

kan udbede sig information fra, hvis man har en formodet identitet (21). I Danmark bliver patientens personnummer og tandklinikkens ydernummer kædet sammen, når patienten er blevet behandlet på en klinik. Politiet kan dermed ved at kontakte sundhedsmyndighederne finde frem til den savnede persons tandlæge. Hvis den savnede person er under 21 år, kan politiet rekvirere journalen fra den kommunale tandpleje. I Island kræves der i henhold til artikel 15 i Lög um sjúkraskrár samtykke fra en pårørende for at opnå journalindsigt, hvad enten det sker fra den nationale sundhedsforsikrings database eller direkte fra en tandklinik (14). Sundhedsforsikringen i Island (Sjúkratryggingar Íslands) (22) fører en database over tandbehandlinger, da de dækker en del af udgifterne for visse grupper, fx børn under 18 år, handicappede og pensionister over 67 år. For personer uden for disse kategorier har politiet ikke andre muligheder end at kontakte den savnede persons pårørende for at finde ud af, om de ved, hvilken tandlæge den savnede har benyttet. Gamle tandlægejournaler opbevares i det islandske nationalarkiv (15). I Finland er der både en offentlig og en privat tandplejesektor, og man er derfor nødt til at søge adgang fra begge disse. Finland er opdelt i 21 regionale velfærdstjenester, som har ansvar for den offentlige sektors tandlægejournaler. Til tandpleje i privat regi ydes der tilskud fra den offentlige sundhedsforsikring (KELA), som derfor er i stand til at angive, hvilke private tandklinikker den savnede person har frekventeret. Politiet kan rekvirere journaler fra begge disse systemer. Den nationale sundhedsinformationstjeneste (Kanta) opretholder et nationalt arkiv over patientoplysninger, men hverken politi eller retsodontologer kan tilgå dette system, efter at en person er afgået ved døden (12). I Norge er der ikke noget nationalt patientregister, hverken i den offentlige tandpleje eller i privat praksis, så politiet må selv iværksætte en undersøgelse for at finde frem til den savnede persons tandlæge. I Norges 15 amter behandler den offentlige tandpleje børn, unge og særlige grupper som fx plejehjemsbeboere. Hvis politiet er bekendt med, hvilket amt den savnede boede i, kan de kontakte den offentlige tandpleje i det pågældende amt. Voksne betaler typisk selv for deres behandling i privat praksis, men visse særlige kliniske procedurer kan få et vist tilskud fra den norske sundhedsøkonomiske administration (Helfo). Politiet kan således kontakte denne institution for information om tandbehandling; men i de fleste tilfælde må de foretage en almindelig politiefterforskning og fx udspørge familie og venner eller finde frem til tandlægeregninger i den savnede persons hjem.

I alle de nordiske lande er det politiet, der har ansvar for at fremskaffe ante mortem-journaler. Det er ofte tidskrævende at finde frem til den offentlige eller private klinik eller tandlæge, som har udført behandlingerne, især i lande uden et nationalt register over, hvilke klinikker der har ydet tandpleje til en given patient. En anden udfordring kan være, at politiet ikke har mulighed for eller kompetence til at vurdere, om materialet er komplet. Derfor opstiller vi som afslutning på denne artikel en liste over de dele af en tandlægejournal, som retsodontologer forventer, at politiet fremskaffer, når de udbeder sig journaler om en savnet person:

• Tandlægens navn og kontaktoplysninger

• Den savnede persons navn og personnummer

• Alle skriftlige optegnelser (fra første til seneste besøg på klinikken)

• Alle røntgenoptagelser (digitale eller originale analoge). Obs: Print af røntgenoptagelser har som regel for dårlig kvalitet

• Et tanddiagram (fx et screenshot fra den digitale patientjournal, hvis muligt)

• Alle kliniske fotos

• Henvisninger til og fra andre sundhedspersoner

• Alle modeller, analoge eller digitale scanninger

• Relevante dokumenter fra tandtekniker

• Øvrig information, der kan være til gavn i identifikationsprocessen

Det er vigtigt at understrege, at retsodontologerne ikke stiller sig til dommer over tandlægerne, og at de hverken har interesse i eller pligt til at indberette mulige tilfælde af malpraksis til myndighederne. Vores opgave er at udføre et sikkert identifikationsarbejde, og til det formål har vi brug for adækvate tandlægejournaler.

RESUMÉ OG KONKLUSION

Den retsodontologiske identifikationsproces er dybt afhængig af tandlægejournalernes kvalitet og nøjagtighed, hvilket understreger behovet for standardiserede rutiner for journalføring på tværs af landegrænser. I de nordiske lande opretholder man høje standarder for føring og håndtering af tandlægejournaler, og man opfordrer til ensartede statslige regler for journalføring, så man kan opnå effektivt samarbejde og ensartede regelsæt og dermed strømline de retsmedicinske processer. Effektive protokoller for journaladgang og samtidig beskyttelse af patienters privatliv letter det retsmedicinske opklaringsarbejde og understreger vigtigheden af en integreret tilgang til retsodontologisk identifikation.

ABSTRACT (ENGLISH)

DENTAL RECORDS IN THE NORDIC COUNTRIES

Forensic dental identification relies on comparing the post mortem dental data of an unknown deceased individual with the ante mortem data of a missing person, necessitating comprehensive and accurate dental records. These records encompass written notes, images, casts, and digital scans. While written records can be subjective and prone to errors, particularly during periods with high workload, images like radiographs and photographs provide objective evidence crucial for identification. Effective identification benefits from a combination of written records and accessible images, casts, and scans.

In mass casualties with victims from many different countries, discrepancies in dental record ­ keeping due to lan­

LITTERATUR

1. Alotaibi S, Deligianni E, Riley P et al. Prevalence and incidence of stress among UK dental students: a systematic review and meta-analysis. Int Dent J 202475:2314-22 .

2. Plessas A, Nasser M, Hanoch Y et al. Impact of time pressure on dentists’ diagnostic performance. J Dent 2019;82:38-44.

3. Forrest A. Forensic odontology in DVI: current practice and recent advances. Forensic Sci Res 2019;4:316-30.

4. Storer CA, Berketa J, Higgins D. Dental identification practices across Australia. Aust J Forensic Sci 2021;54:1-14.

5. Schuller-Götzburg P, Suchanek J. Forensic odontologists successfully identify tsunami victims in Phuket, Thailand. Forensic Sci Int 2007;171:204-7.

6. STATENS HAVERIKOMMISSION (SWEDISH ACCIDENT INVESTIGATION AUTHORITY). Sluttrapport RM, 2013:02. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://shk. se/download/18.2d6f089b18fac a29dc81a445/1698926651182/ RM-2013_02_no.pdf

7. INTERPOL. Disaster victim identification guide. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www.interpol.int/content/ download/589/file/DVI_DVI%20 Guide%202023.pdf

8. STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED. Lovtidende A. Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.). (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.retsinformation.dk/ eli/lta/2024/713/pdf

9. INDENRIGS OG SUNDHEDSMINISTERIET. Vejledning om journalføring på det tandfaglige område. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www. retsinformation.dk/api/ pdf/224424

10. SOCIALDEPARTEMENTET. Patientdatalag (2008:355). (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.riksdagen.se/sv/ dokument-och-lagar/dokument/ svensk-forfattningssamling/ patientdatalag-2008355_sfs2008-355/

11. SOCIALSTYRELSEN. Socialstyrelsens föreskrifter och allmänna råd om journalföring och behandling av personuppgifter i hälso- och sjukvården (HSLFFS 2016:40), 2016. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.socialstyrelsen.se/ kunskapsstod-och-regler/regleroch-riktlinjer/ foreskrifter-ochallmanna-rad/ konsolideradeforeskrifter/201640-omjournalforing-och-behandlingav-personuppgifter-i-halso--ochsjukvarden/

guage and regulatory differences pose challenges, underscoring the importance of standardized records and international collaboration. The Nordic countries maintain high standards in dental record ­ keeping, emphasizing the inclusion of patient identification details, diagnoses, treatment information, and dated entries for forensic purposes, and all records must be preserved for a specified period regulated by national laws.

In the Nordic countries, police access to dental records for identification purposes is regulated vigorously to ensure confidentiality. Collaborative international efforts remain critical in streamlining forensic identification processes.

12. SUIMEN SÄÄDÖSKOKOELMA. 703/2023. Laki sosiaali- ja terveydenhuollon asiakastietojen käsittelystä. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www.finlex.fi/fi/lainsaadanto/ saadoskokoelma/2023/703

13. NORGES REGJERING. Lov om helsepersonell m.v. (helsepersonelloven). In: omsorgsdepartementet H-o, ed., 2024. (Set 2025juni). Tilgængelig fra: URL: https://lovdata.no/ dokument/NL/lov/1999-07-0264?q=helsepersonelloven.

14. ALBINGI. Lög um sjúkraskrár. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.althingi.is/lagas/ nuna/2009055.html

15. ALPINGI. Lög um opinber skjalasöfn. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www.althingi.is/lagas/ nuna/2014077.html

16. INTERNATIONAL ORGANIZATION FOR STANDARDIZATION (ISO). ISO 3950:2016(en) Dentistry – Designation system for teeth and areas of the oral cavity. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.iso.org/ obp/ui/en/#iso:std:iso:3950:ed4:v1:en

17. SIÄMINISTERIÖ. 872/2011. Poliisilaki. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.finlex.fi/ en/legislation/2011/872

18. INDENRIGS OG SUNDHEDSMINISTERIET. Bekendtgørelse af sundhedsloven. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www.retsinformation.dk/eli/ lta/2025/275

19. SOCIALDEPARTEMENTET. Patientsäkerhetslag (2010:659). (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.riksdagen.se/sv/ dokument-och-lagar/dokument/ svensk-forfattningssamling/ patientsakerhetslag-2010659_sfs2010-659/

20. SOCIALDEPARTEMENTET. Tandvårdslag (1985:125). (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.riksdagen.se/sv/ dokument-och-lagar/dokument/ svensk-forfattningssamling/ tandvardslag-1985125_sfs-1985125/

21. SOCIALDEPARTEMENTET. Lag (2008:145) om statligt tandvårdsstöd. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.riksdagen.se/sv/ dokument-och-lagar/dokument/ svensk-forfattningssamling/ lag-2008145-om-statligttandvardsstod_sfs-2008-145/

22. ALBINGI. Lög um sjúkratryggingar. (Set 2025 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.althingi. is//lagas/nuna/2008112.html

...søger partnerskaber

Tandbro er et privatejet tandlægebrand, og vi driver i dag 6 veletablerede tandklinikker i København med mere end 150 medarbejdere og samlet 65 units.

Der står ingen fond bag – Tandbro er bygget af tandlæger med fokus på faglighed, kvalitet og langsigtet udvikling.

Vi står nu over for næste fase i vores vækstrejse og ønsker at udvide med flere klinikker i hele Danmark, primært i storbyerne.

Vi søger

Tandklinikker eller klinikejere, der vil være en del af et stærkt brand

Ansatte tandlæger, som drømmer om at købe den klinik, de arbejder i, men som ikke har mulighed for – eller ønske om –at gøre det alene

Samarbejdet kan tage form som enten:

Fuldt salg af klinik

Partnerskab – helt eller delvist ejerskab

Tandbro tilbyder

Kapital, sparring og ejerskabsstruktur

Driftssupport, administration, HR og processer

Ledelses- og forretningsudvikling

Stærkt brand, marketing og fælles strategi

Mathias Rud Jacobsen - Tandlæge

Vores ambition er at skabe et langsigtet samarbejde, hvor klinik, medarbejdere og ejere udvikler sig sammen.

Har dette vakt din interesse, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til tandlæge Mathias Rud Jacobsen for en fortrolig og uforpligtende dialog.

admin@tandbro.dk

www.tandbro.dk

Bliv klogere på: Parkinsons sygdom, orofacial funktion og tandsundhed

I DENNE MÅNEDS FAGLIGE GUIDE kan du læse om, hvilke odontologiske problemer patienter med Parkinsons sygdom kan opleve som følge af deres sygdom, og hvordan du kan hjælpe dem.

TEKST MERETE BAKKE, PROFESSOR, DR.ODONT., PH.D., ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET, OG KIM ANDREASEN, JOURNALIST

Baggrund

Parkinsons sygdom (PS) er en fremadskridende og snigende neurodegenerativ sygdom med gradvis ødelæggelse af hjerneceller, der producerer signalstoffet dopamin. Samtidig påvirkes de motoriske centre. Ætiologien er ukendt i de fleste tilfælde, og sygdommen udvikler sig typisk langsomt over mange år og starter ofte år før diagnosen stilles, fordi symptomerne er svære at erkende i starten. PS er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme og forekommer lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder. Den opstår typisk i 60­65­årsalderen. I takt med at der bliver flere ældre, kan tandlæger forvente at se flere patienter med PS på klinikken i fremtiden. I Danmark vurderes det, at op mod 12.000 mennesker lider af PS.

1 2

over er klodsethed og langsomme og nedsatte bevægelser sammen med muskelstivhed og balanceproblemer typiske symptomer. Endelig kan der ske reduktion af smags­ og lugtesans, ligesom der sent i forløbet kan opstå kognitive problemer med let demens og depression. PS er ofte asymmetrisk og responderer på dopaminerg behandling, men medicinen kan give bivirkninger som mundtørhed, nedsat madlyst og kvalme samt dyskinesi (gumlen).

Orofaciale og dentale problemer

Sygdommen har både motoriske og ikke­motoriske symptomer. Hovedsymptomerne er typisk håndrysten i hvile (tremor), som er det første tegn på PS hos de fleste patienter. Derud­

Orofacialt medfører PS ofte et stift og maskelignende ansigtsudtryk, reduceret blinkerefleks samt lav, sløret og monoton stemme. De stive muskler, langsomme bevægelser og rysten ved PS kan både hæmme patientens gabe­ og tyggefunktion samt mundhygiejnen. Så-

ledes kan PS gøre det sværere at spise, især hårde og seje fødeemner, ligesom mange får synkebesvær. Patienterne har også ofte generelle problemer med mund­ og tandsundheden. Flere undersøgelser viser, at personer med PS har mere caries og parodontitis end personer uden PS, ligesom de ofte har mistet flere tænder. I takt med at sygdommen udvikler sig, får patienterne sværere ved at styre tandbørste, tandstikker og tandtråd. Kognitive udfordringer som demens eller depression kan også bevirke, at patienterne ikke husker at udføre den daglige mundhygiejne.

Ud over risikoen for forringet mundhygiejne lider patienter med PS ofte af mundtørhed, som er en almindelig bivirkning ved den medicinske behandling. Det er formodentlig en væsentlig årsag til, at patienter med PS har øget risiko for at få tand­ og mundsygdom, særligt caries. Mundtørheden medfører også reduceret selvrensning af mundhulen. Symptomet er et almindeligt, men ofte glemt problem hos patienter med PS. Når man ser PS-patienter savle, skyldes det ikke øget spytsekretion, men nedsat synkefunktion.

Standardbehandlingen for PS er levodopa og antikolinergika. Disse midler er de mest effektive til at lindre symptomerne ved PS. Men midlerne medfører også en risiko for bivirkninger - ikke kun i form af mundtørhed, men også ufrivillige mundbevægelser som gumlen og dystoni. Kombinationen af de to bivirkninger kan både give øget tandslid og vanskeliggøre anvendelsen af aftagelige tandproteser.

Tandbehandling og hjælp

Har du en patient, som lider af PS, er det vigtigt at være på forkant. Den orale tilstand kan hurtigt forværres. Patienten skal så tidligt som muligt i sygdomsforløbet orienteres om den øgede risiko for at få spise-, tand- og mundproblemer som følge af diagnosen, og patientens aktuelle og fremtidige tilstand skal indtænkes i planlægningen af tandbehandling. Det er derfor vigtigt, at du har

relevant og opdateret information om patientens aktuelle sygdomssituation, og hvilken medicin patienten tager. Der kan også være behov for samarbejde med patientens læge, pårørende og eventuelle hjælpere.

Hold behandlingerne i korte seancer, men afsæt gerne tid til forklaring og instruktion. Ud over at påvirke motorikken kan sygdommen bevirke træthed, depression og demens. Sørg for at lægge behandlingen på et tidspunkt på dagen, hvor PS­medicinen virker bedst. Effekten af medicinen aftager efter nogle år og begynder at variere i løbet af dagen med on­ og off­perioder.

Der anbefales hyppig kontrol af tandsystemet med tandrensning samt instruktion i hjemmetandpleje tilpasset det aktuelle behov. Mange patienter er glade for en elektrisk tandbørste eller Dr. Barmans tandbørste (med to børstehoveder).

Tjek gabeevnen. Giv evt. patienten nogle gabeøvelser. En JawTrainer har fx vist sig at være et godt redskab. Den presser kæberne fra hinanden og medfører udspænding af musklerne.

Har du en mistanke om, at en af dine patienter med PS har nedsat spytsekreti­

Symptomer, som kan hæmme orofacial funktion og øge risikoen for tand- og mundsygdomme

¾ Hyposalivation/xerostomi

¾ Nedsat ansigtsmotorik og mimik

¾ Smagsforandringer, nedsat smagsevne og sukkertrang

¾ Dyskinesi og attrition

¾ Nedsat gabeevne

¾ Depression

¾ Demens

on, bør du screene patienten for hyposalivation. Her kan du anbefale patienten tyggegummi med fluorid eller almindeligt sukkerfrit tyggegummi. Det kan stimulere spytsekretionen, træne musklerne og virke cariesforebyggende. For at nedbringe risikoen for caries og andre tandsygdomme, kan du også med fordel gennemgå patientens kostvaner og evt. justere den daglige fødeindtagelse. Således bør søde sager, kager, slik, is og lignende så vidt muligt reduceres.

Kilde:

Bakke M., Baram S. Odontologiske aspekter ved Parkinsons sygdom - inkluderende patienttilfælde. Tandlægebladet 2022;126:1018-22.

Moberg US, Bergquist F, Klinge B et al. Parkinsons Sjukdom - så säkerställs en god munhälsa. Tandläkartidningen 2024;8:52-60.

Bakke M. I stolen: Patienter med Parkinsons sygdom. Tandlægebladet 2020;124:673.

Blaabjerg M. Parkinsons sygdom. Lægehåndbogen på sundhed.dk (Set 2026 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.sundhed.dk/ sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/ tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/ parkinsons-sygdom/

Bagsiden af emaljen

I DANMARK HAR VI TRADITION for at behandle minimalt invasivt med fokus på det funktionelle og naturlige. Men stigende udbud og efterspørgsel på kosmetisk behandling kan stille tandlæger i dilemmaer.

TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

ILLUSTRATION RASMUS MEJSLER

Tandblegning, indsprøjtning i læber og tandudsmykning. Normalt ynder vi at fremhæve, at danskerne har en tandpleje i verdensklasse. Og naturlige og autentiske tænder. Men de seneste år har udseendet i sig selv fået en tiltagende rolle. Reklamer og popkultur kan have skubbet på tendensen til, at flere ønsker det perfekte hvide smil. Men smilet har også en bagside, lyder det fra flere forskere på området.

- Vi ser en stigende tendens til, at flere tandlæger udvider deres behandlingstilbud til også at omfatte kosmetiske indgreb. Det er en uheldig udvikling, siger Anne Marie Lynge Pedersen, der er professor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet. For i Norden har vi tradition for en forebyggende tilgang til tandsundhed, og vi behandler så minimalt invasivt som muligt, understreger hun.

Anne Marie Lynge Pedersen har bemærket, at det er blevet populært at byde ind med, at man i forbindelse med kosmetisk tandregulerende behandling

samtidig kan få slebet og bleget tænder, uden at det er funktionelt betinget. Og det kan få negative konsekvenser.

- Ved at have øget fokus på kosmetisk tandpleje bidrager vi som tandlæger til at understøtte dyrkelsen af bestemte skønhedsidealer i stedet for at have fokus på sundhed og forebyggelse. Det kan blive uheldigt for børns og unges tandsundhed, hvis de i højere grad efterspørger kosmetisk behandling end det forebyggende og sundhedsfremmende, siger hun.

Tandlægens dilemma

Problemet lader til at være det samme i Sverige, fortæller hun. Og hun tror, at forklaringen er enkel: Der er gode indtjeningsmuligheder. Samtidig er der en stigende efterspørgsel i befolkningen. Det er et åbenlyst dilemma.

Den stigende efterspørgsel fra patienter gør, at flere tandlæger finder sig nødsaget til at have disse behandlingstilbud på hylderne. En tandklinik er også en forretning, der skal generere indtægter, understreger Anne Marie Lynge Pedersen.

Men det risikerer samtidig at forskyde grænsen for, hvad der er minimalt invasivt og sundhedsfagligt nødvendigt. Og der er risiko for overbehandling. I Danmark uddannes tandlæger til at være sundhedspersoner med fokus på at fremme den orale sundhed og dermed den almene sundhed –og ikke behandle på kosmetisk indikation:

- Jeg har stor forståelse for, at personer med fx usædvanligt misfarvede tænder kan have behov for kosmetisk behandling. Det kan være voldsomt skæmmende og medføre psykosociale problemer. Dem skal vi som tandlæger naturligvis tage os af.

Men det skal være fagligt begrundet, siger Anne Marie Lynge Pedersen.

- Det hjælper intet at rette skæve tænder, hvis patienten ender med et for stort overbid. Den diagnostiske viden er helt afgørende, siger Michael Holmqvist og fortsætter:

- Vi skal holde fanen højt og passe på, at tandlægestanden ikke bliver en købmandsforretning. Hvis man ikke laver det ordentligt, er der ingen undskyldning.

Anne Marie Lynge Pedersen uddyber, at kosmetiske indgreb langt fra altid er omkostningsfrie for patienten.

- Det koster tandsubstans at få bleget tænder. Tænderne kan blive ekstremt følsomme og gøre ondt. Og det kan gå hårdt ud over tandkødet, siger

Anne Marie Lynge Pedersen.

Det hjælper intet at rette skæve tænder, hvis patienten ender med et for stort overbid

MICHAEL HOLMQVIST

Specialtandlæge i ortodonti

Kosmetik har konsekvenser

Michael Holmqvist er specialtandlæge i ortodonti og har erfaring fra praksis og sygehuse. Han har lavet invisalign siden starten af 00’erne og er også bekymret for den heftige reklame for aligners. Det hænder, at han får patienter ind på klinikken, der har fået lavet noget kosmetisk med uheldige konsekvenser.

Selv en mindre tandregulering kan medføre parodontale problemer i form af forværring af parodontitis, øget tandmobilitet og resorptioner af tandrødder. Også en tandslibning kan skabe uoprettelig skade på tænderne, forklarer hun.

- Det er der mange patienter, der ikke ved. Kosmetisk behandling kan skabe unødige, nye problemer og føre til nye behandlingsbehov. Der er også risiko for psykiske og økonomiske problemer, hvis den kosmetiske behandling mislykkes. Det fjerner tandlægeressourcer fra andre patienter, siger Anne Marie Lynge Pedersen.

Forebyggelse og sundhed

Og i Danmark er vi netop verdenskendte for det modsatte, nemlig fokus på sundhed og forebyggelse, som begynder i vores børne- og ungdomstandpleje. Især indførelsen af den gratis landsdækkende tandpleje for børn i 1972 har været udslagsgivende for at forbedre tandsundheden markant.

- Vi har kæmpe succes i Norden med børne- og ungetandplejen, der præger folk ind i voksenlivet. Det fundament skal vi værne om og ikke tage for givet, siger Siri Beier Jensen, der er institutleder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet.

- Vi forsøger at præge de studerende til at arbejde forebyggende og sygdomskontrollerende, herunder non-operativt, inden for det tandfaglige og sundhedsfremmende område. Det er en nordisk tilgang. Men det er krævende at fastholde det store forebyggende arbejde, siger Siri Beier Jensen. Hun peger på, at vi har et samfundsmæssigt ansvar for, hvad vi bruger ressourcerne på. Når der er mangel på kræfter i tandplejen, kan man have en etisk drøftelse af, hvor man mest hensigtsmæssigt bruger kræfterne.

- I USA fx har man historisk været mere optaget af den kosmetiske tandpleje. Men også herhjemme er der en større og større forventning om det æstetiske, siger Siri Beier Jensen.

sine udsagn på sin generelle viden om tandsundheden i samfundet.

I USA derimod er der større fokus på æstetik – et flot smil er et sundt smil. Her er der kortere vej til, at både patient og tandlæge vil have ting fikset, forklarer Esben Boeskov Øzhayat.

- Et godt eksempel er skuespilleren Nicolas Cage, hvor tænderne nærmest kommer gående med ham. Eller den amerikanske skuespiller Steve Buscemi, der som en af de få ikke har fået lavet det ikoniske Hollywoodsmil. Jeg tror, det har defineret hans roller – han er altid undermåleren og aldrig helten, siger Esben Boeskov Øzhayat.

- Kridhvide tænder er ikke sundhed. Men det er ved at skride, og der er en udvikling i gang i forhold til æstetik. På busser ser vi reklamer med flotte hvide smil, siger Esben Boeskov Øzhayat.

Et godt eksempel er skuespilleren Nicolas Cage, hvor tænderne nærmest kommer

gående med ham

ESBEN BOESKOV ØZHAYAT

Lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet

Naturlig eller kunstig

I Danmark har vi tradition for, at det er kosme tik, hvis ikke der er en sundhedsmæssig gevinst. Det er hele vores tandplejesystem bygget op om kring, forklarer lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet Esben Boeskov Øzhayat, der ikke har forsket specifikt i emnet og baserer

Han tror, at popkulturen har gjort meget i forhold til at udbrede perfekthed. Og han forklarer samtidig, at den massive forbedring i tandsundhed også har en bagside.

- Det er selvfølgelig godt, at vi har fået bedre tænder, men det har også gjort uligheden tydeligere. Når man ser flere pæne smil, kan det forstærke stigmatiseringen af dem, der ikke har sådan et smil, siger han. ♦

A ftaleom voksentandplejen

Tandkonto, gratis tandlæge til kontanthjælpsmodtagere og maksimalpriser

LIGE FØR JUL indgik alle Folketingets partier på nær Borgernes Parti en ny aftale om voksentandplejen. Det medfører en række ændringer og nye tiltag i forhold til den tilskudsmodel, som gælder i dag. Tandlægebladet giver dig overblikket.

En tandkonto til alle danskere over 21 år, gratis tandlægebehandling til kontanthjælpsmodtagere, maksimalpriser og en digital tandlægevælger. Det er hovedindholdet i den nye politiske aftale om voksentandplejen, som alle partier i Folketinget med undtagelse af Borgernes Parti blev enige om i ugen op til jul. Den nye aftale erstatter den særlov, som har været gældende for voksentandplejen, siden Danske

Regioner opsagde overenskomsten med de privatpraktiserende tandlæger i 2018. Særloven har betydet, at tandlægerne reelt har været uden indflydelse på de rammer og vilkår, de arbejder under, når de løser opgaver for det offentlige.

Fornyet indflydelse Tandlægerne får med den nye aftale muligheden for igen at få indflydelse. I aftaleteksten lyder det således, at de samlede honorarer og ydelser, som den nye tandkonto kan bruges på, fremover skal

forhandles mellem regionerne og den organisation, der repræsenterer de privatpraktiserende tandlæger, som er Tandlægeforeningen.

Tandkonto ændrer tilskudsmodellen

Aftalen vil ændre fundamentalt på den model for offentlige tilskud til tandlægebehandlinger, der eksisterer i dag. Hele den samlede tilskudsramme på 1,6 mia. kr. – som ikke hæves – skal bruges til den nye tandkonto til alle danskere over 21 år. Alle nuværende tilskud til behandlinger bortfalder.

Tandkontoen giver et årligt beløb på mellem 450-

850 kr., afhængig af alder, som både kan bruges på regelmæssige tandeftersyn og tandbehandling. Der indføres desuden en ny tandplejeydelse – et ”tandtjek”. Det må maksimalt koste, hvad der svarer til minimumsbeløbet på tandkontoen (450 kr.). Hvilke ydelser et tandtjek skal indeholde, skal aftales mellem regionerne og Tandlægeforeningen. Ifølge aftaleteksten er det fremover Danske Regioner, som bærer hele budgetansvaret i voksentandplejen. Tandlægeforeningen tolker det således, at indførelsen af tandkontoen betyder, at der ikke længere vil ske en modregning i tandlæger-

Ny model for voksentandplejen - helt kort

Tandkonto til alle over 21 år

Alle danskere over 21 år får et fast årligt beløb på en personlig tandkonto, som kan anvendes til behandling hos tandlæger og tandplejere. Beløbet afhænger af alder, hvor unge og ældre får det højeste tilskud. Beløbet kan opspares over maksimalt to år.

Gratis tandpleje til økonomisk trængte

Den nuværende egenbetaling på 600 kr. afskaffes for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ydelser på kontanthjælpsniveau.

Aftalesystemet ændres

Overordnede principper beskrives i lovgivningen. Regionerne og tandlægernes organisation aftaler de elementer, der ikke besluttes ved lov, fx honorarer og ydelsesbeskrivelser – herunder hvilke ydelser, der skal omfattes af et såkaldt tandtjek.

Maksimalpriser

De nuværende faste priser på en række tandlægeydelser droppes. I stedet kommer der maksimalpriser.

Ejerskabsregler lempes

Ejerskabsreglerne lempes, så tandlæger får mulighed for at eje op til fire klinikker i stedet for de nuværende to klinikker.

Informationsindsats styrkes

Borgernes kendskab til de eksisterende 15 tilskudsordninger til tandpleje og tandbehandling skal styrkes.

Tandplejere får læseadgang til Det Fælles

Medicinkort (FMK)

Tandplejere tildeles selvstændig adgang til at læse i FMK.

Digital tandlægevælger

En ny digital platform skal gøre det lettere for borgerne at vælge en tandlæge eller tandplejer.

Bedre adgang til data

Adgang til data om danskernes tandsundhed og det samlede forbrug af tandlægeydelser skal forbedres for, at man kan finde ud af, hvordan man opnår mest tandsundhed for pengene.

En omvendt

Robin Hood

BEGEJSTRINGEN FOR DEN NYE AFTALE om voksentandplejen er til at overse hos klinikejerformanden i Tandlægeforeningen.

En politisk bestemt aftale uden et sundhedsfagligt grundlag, hvor man tager fra de patienter, der allerede nu har store udgifter til tandbehandling, og giver til dem, der i forvejen har råd. Formanden for klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen (KEU), Signe Johanne Rasmussen, lægger ikke fingrene imellem i sin beskrivelse af den nye aftale om voksentandplejen.

- Det kan undre mig, at man i et samfund som det danske kan vælge den løsning. Det bliver jo til en omvendt Robin Hood, når der ikke følger flere penge med aftalen, og når den er skruet sammen, som den er, med en tandkonto med det samme beløb til alle, siger hun.

Men aftalen er en realitet, og som repræsentant for klinikejerne i Tandlægeforeningen skal hun og KEU i den kommende tid både forhandle og derefter formidle detaljerne i aftalen – bl.a. honorarer og ydelser.

- Resultaterne af de forhandlinger, vi skal have med regionerne, kommer til at have stor betydning i forhold til, om vi kan få en aftale, som vi kan se os selv i. Her vil vi have stor fokus på økonomien og administrationen, siger Signe Johanne Rasmussen.

Hun understreger, at KEU vil kæmpe for, at pengene på tandkontoen bliver en sag mellem regionerne og patienterne, så klinikejere ikke kommer i klemme, og der ikke må kunne snydes.

- Der skal bygges et administrativt system op, som skal være knivskarpt, og udgifterne til det bør ligge hos regionerne eller staten og skal ikke afholdes af klinikejerne, siger KEU-formanden.

Forhandlingerne mellem KEU og regionerne kommer efter tidsplanen først til at ske sidst i 2027. Men indtil da vil Tandlægeforeningen, ifølge Signe Johanne Rasmussen, blive ved med at presse på for at få rettet op på de skævheder, den nye aftale vil skabe rent sundhedsfagligt.

- Det kunne fx være at få nogle tilskudsordninger til patienter med parodontitis. Det er nok den patientgruppe, der tydeligst bliver kastet under bussen i den nye aftale, siger hun. ♦

Tidslinje for den nye aftale om voksentandplejen

FØRSTE KVARTAL

Den digitale tandlægevælger og tandplejernes læseadgang i FMK lanceres.

FØRSTE HALVÅR

Oplæg til en styrket informationsindsats om tilskudsordningerne præsenteres for aftalekredsen.

1. JULI

Gratis tandpleje til kontanthjælpsmodtagere (lovforslag om udvidelse og forenkling af tilskudsordning til tandpleje efter aktivlovens § 82 a) forventes at træde i kraft.

ANDET HALVÅR Lovforslag om tandkonto, aftalemodel, maksimalpriser, ejerskabsregler og data forventes fremsat.

A

nes honorarer, hvis tilskudsrammen på 1,6 mia. kr. overskrides.

Gratis tandpleje til kontanthjælpsmodtagere

Selv om den økonomiske ramme på 1,6 mia. kr. ikke forøges, har regeringen og de øvrige aftalepartier afsat ca. 34 mio. kr. i 2026 og ca. 66 mio. kr. i 2027 og frem til at udvide og forenkle ordningen om tilskud til tandpleje for personer, der modtager kontanthjælp eller ydelser på kontanthjælpsniveau efter lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at man fjerner egenbetalingen og indfører gratis tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ydelser på kontanthjælpsniveau.

Udgifter over 10.000 kr. skal dog fortsat forhåndsgodkendes af kommunen.

Målgruppen, der kan få tilskud til betaling for tandpleje efter aktivlovens §82 a, udvides også, så personer, der er økonomisk trængte, får mulighed for at søge om tilskud – selvom de ikke modtager kontanthjælp eller andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik på kontanthjælpsniveau.

Maksimalpriser erstatter faste priser

Med indførelsen af en tandkonto bortfalder de nuværende tilskud til alle behandlinger, og de nuværende ydelser med faste priser erstattes af ydelser med maksimalpriser. Som udgangspunkt vil det være de samme ydelser, der i dag er omfattet af faste priser, der fremadrettet vil være omfattet af

tilsvarende maksimalpriser. Den endelige ydelsesstruktur vil dog afhænge af forhandlinger mellem Tandlægeforeningen og regionerne.

Digital tandlægevælger

Aftalepartierne er også blevet enige om at oprette en ny digital tandlægevælger. Ifølge aftaleteksten skal tandlægevælgeren muliggøre en sammenligning af priser hos forskellige tandlæger og tandplejere, så man lettere kan vælge, hvor man vil have tandbehandling. Den digitale tandlægevælger skal efter planen allerede lanceres i første kvartal af 2026.

Ejerskab, FMK-læseadgang og en styrket information Udover ovennævnte indeholder aftalen en række andre elementer. Bl.a. lempes de nuværende regler for, hvor mange klinikker en tandlæge må eje. Fremover får tandlæger lov til at eje op til fire klinikker i stedet for to som i dag. Tandplejere får fremover læseadgang til Det Fælles Medicinkort (FMK), og så skal danskernes kendskab til de forskellige tilskudsordninger til tandpleje og behandling styrkes ved hjælp af en informationsindsats. Endelig skal der være bedre adgang til data i voksentandplejen, og de nuværende data om danskernes tandsundhed skal forbedres, som det hedder i aftaleteksten. Hvordan det konkret skal ske aftales nærmere med de partier, der har indgået aftalen. ♦

1. JANUAR

Lempelse af ejerskabsregler forventes at træde i kraft.

ANDET HALVÅR

Aftale mellem Regionernes Lønnings­ og Takstnævn og Tandlægeforeningen forventes at blive indgået.

ULTIMO 2027

Lovforslag om tandkonto, aftalemodel, maksimalpriser og data forventes at træde i kraft.

Reaktioner på den nye aftale

Selvom danskernes tandsundhed er forbedret markant de seneste år, så er der stadig for mange danskere, der ikke går regelmæssigt til tandlæge. Derfor indfører vi en ny tandkonto, så alle kan få et årligt tandeftersyn uden selv at skulle have penge op af lommen

SOPHIE LØHDE (V)

Indenrigs- og sundhedsminister, pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Reformen risikerer at øge uligheden markant. Syge patienter kommer til at betale mere, mens raske får mere støtte. Det er svært at se logikken i, at dem med størst behov skal fratages en del af tilskuddet

MORTEN FREIL

Direktør i Danske Patienter, Sundhedsmonitor

Hvorfor skal jeg have et gratis tandeftersyn, når pengene tages fra borgere med syge tænder, der, ud over at have ondt i tænderne, ofte har ondt i økonomien

METTE BRYDE LIND

Direktør i Gigtforeningen, Altinget Sundhed

Der, hvor kæden hopper af, er, når man fra starten har bundet sig til, at det ikke må koste en rød øre mere. Partierne må reparere på det i næste finanslov

MICHAEL TEIT NIELSEN

Vicedirektør i Ældre Sagen, Altinget Sundhed A

Det er en illusion, at det at komme én gang til tandlægen og få en tandrensningsom er det, der vil være råd til for det beløb (som tandkontoen giver, red) - vil øge folkesundheden. Det er simpelthen en utopi

ESBEN BOESKOV ØZHAYAT

Lektor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet, Politiken

Vi har ventet syv år på en ny aftale for voksentandplejen, men jeg synes den aftale, der ligger nu, er decideret uambitiøs. Hvis ambitionen var at rette op på uligheden i tandsundhed, er regeringen og aftalepartierne ikke kommet i mål

TORBEN SCHØNWALDT

Formand for Tandlægeforeningen, tandlægebladet.dk

NY AFTALE:

Hvad mener tandlægerne?

TANDLÆGEBLADET har spurgt to tandlæger om deres holdning til den nye aftale om voksentandplejen.

Tandlæge Lone Vester er klar i mælet, når hun skal sætte ord på, hvad hun mener om den nye aftale om voksentandplejen:

- Som jeg ser det, rokerer man rundt på midlerne, så man faktisk fjerner det tilskud, som patienter med kroniske tandsygdomme som høj cariesaktivitet og parodontitis får til behandling i dag.

I Danmark har vi et sundhedssystem, hvor vi normalt ikke straffer de syge. Men det er det, der sker nu, og det er virkelig ærgerligt, siger hun og fortsætter:

- Jeg har intet imod, at folk kan få gratis undersøgelser og tandrensning. Det vil formodentlig få flere til tandlægen,

Det er ærgerligt og udansk, når aftalen flytter midler fra de syge

til de raske

LONE VESTER

Klinikejer, Holbæk

og det er godt. Men når det bliver struktureret på en måde, så tilskudspengene fjernes fra de patienter, der er syge, er det for mig at se udansk.

Hun er bekymret for den store gruppe i befolkningen med kroniske tandsygdomme, som er relativt lavtlønnet, og som har flere børn i den alder, hvor man skal betale for at få dem passet.

- Måske er de ovenikøbet enlige forsørgere. De har simpelthen ikke et rådighedsbeløb, hvor der er plads til tandlægebesøg.

Lone Vester mener også, at der i aftalen burde have været afsat flere midler til tandsundhed.

- Tandsundhed hænger sammen med hele kroppens sundhed. Sygdomme i mundhulen påvirker resten af kroppen, siger Lone Vester, der også synes, at kommunikationen om den nye aftale er gået galt.

- Langt den største del af befolkningen har forstået det sådan, at det bliver gratis at gå til tandlæge. Vores reception på klinikken taler hver dag med patienter, der har misforstået tandkontoen. De bliver virkelig overraskede, når det går op for dem, at man fjerner tilskud fra syge patienter, siger Lone Vester.

Som jeg opfatter tandkontoen, kommer den til at tage penge fra de sygdomsramte, som gives til de sunde. De velstillede – og ofte dem med den bedste tandsundhed – kommer til at få et gratis tandeftersyn, som de hidtil har skullet betale for. Omkostningerne til det bliver taget fra dem med dårlig tandsundhed og økonomi, som ikke kan få de tilskud, de får i dag. Derfor har jeg også meget svært ved at se, at politikernes mål om at øge ligheden i tandsundhed bliver opfyldt –snarere tværtimod, siger Mette Marie Weinrich, der er ansat tandlæge på en privat klinik i Aarhus. Hun tror heller ikke, at det beløb på mellem 450 og 850 kr. til tandpleje, som følger af tandkontoen, får ret mange flere til at gå til tandlæge.

Jeg tvivler på, at vi får mere lighed i tandsundhedsnarere tværtimod

METTE MARIE WEINRICH

Ansat i privat praksis, Aarhus

- Det kan godt være, tanken har været, at dem, der ikke går til tandlæge, fordi de tænker, at de ikke har råd, pludselig skynder sig til tandlægen, fordi de har fået 450 kr. til et eftersyn. Jeg tror bare ikke, at det bliver tilfældet. De kan godt regne ud, at de sandsynligvis får konstateret, at de har en del, der skal behandles efterfølgende, som de så ikke får en krone i tilskud til, siger Mette Marie Weinrich og understreger, at det store problem med aftalen er, at den økonomiske ramme ikke bliver større.

Men aftalen indeholder også positive elementer, mener hun. Bl.a. at egenbetalingen droppes for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ydelser på kontanthjælpsniveau, og at information om de eksisterende tilskudsordninger bliver styrket.

- Det er også godt, at der allokeres ekstra penge til de økonomisk trængte, som ikke er kontanthjælpsmodtagere eller ikke er dækket ind under de andre tilskudsordninger, siger Mette Marie Weinrich. ♦

ANNETTE KJELDSEN

Uddannet tandlæge fra Aarhus Universitet i 2005

Ansat som afdelingstandlæge på Tandklinikken Tovshøjskolen og på Aarhus Tandregulering i Aarhus Kommune

Det vigtigste er, at børn kan gå til tandlæge uden at være bange

FOTO CHRISTIAN B. YELLOWS

Marie-Louise Milvang

Nørregaard spørger:

Hvorfor valgte du at beskæftige dig med lige netop dette vanskelige og krævende fagområde inden for pædodontien?

- Det var lidt en tilfældighed, at jeg endte med at arbejde med kirurgi inden for den kommunale tandpleje. Jeg havde egentlig ikke planer om, at jeg skulle specialisere mig inden for noget særligt, men da jeg begyndte på jobbet i tandplejen i Aarhus, var en af deres tandlæger med speciale i kirurgi lige stoppet, fordi hun skulle læse videre til kæbekirurg. Fra mit tidligere job i privat praksis havde jeg erfaring med at fjerne visdomstænder, så jeg tog chancen og sagde ja, da de spurgte, om opgaven var noget for mig. Og det har jeg ikke fortrudt.

For mig er det meget givende at se et barn, der kommer ind ad døren og er vildt bange for det, der skal ske, men alligevel klarer det og går stolt ud ad døren igen. Det betyder noget for mig at hjælpe et barn med at komme igennem noget, som er svært. Børn kan utroligt meget mere, end vi voksne ofte tror.

Selv om det er et arbejde, der giver stor tilfredshed, kan det også være psykisk hårdt, fordi man bruger sig selv enormt meget. Derfor er det vigtigt at passe på sig selv, når man ikke er på arbejde. Det gør jeg bl.a. ved at bruge tid sammen med venner og familie, dyrke motion og komme ud i naturen. Desuden bru-

ger jeg og min klinikassistent altid tid på at evaluere opgaven, når vi har haft et barn i stolen.

Hvordan får du børn og deres forældre til at kunne håndtere behandlinger, der involverer operationer og det, der følger med? - Generelt handler det om at få skabt ro og tillid fra start. Alle skal føle sig trygge ved os og det, der skal ske. Faktisk gælder det særligt for forældrene, som spiller en kæmpe rolle. Børn kan lynhurtigt afkode, hvis deres forældre er nervøse, og det smitter af på dem. Det betyder enormt meget for vores arbejde, at forældrene støtter op og samarbejder. Hvis forældrene tror på, at det kan lade sig gøre og udstråler det over for barnet, så skal det også nok gå.

Derfor gør jeg meget ud af at forklare, hvad der skal ske, og hvordan det skal ske – både over for barnet og forældrene. Der er selvfølgelig en hårfin balance mellem at fortælle for meget og for lidt. Børnene og forældrene må ikke blive bange, men de skal også vide, hvad der foregår. Derfor fortæller jeg som regel ikke alt i detaljer, men jeg lyver aldrig for dem.

En behandling på et barn kan godt tage lang tid. Og i det kommunale er der heldigvis nogle rammer, som gør, at vi kan tage os tiden til at skabe tryghed for børnene. Som regel har vi brugt den første halve time på at tale med barnet og forældrene og på at lægge bedøvelse. Vi bruger også nogle andre ord, end vi ville gøre, hvis det var voksne. Vi bruger fx ord som ”prikker” i stedet for ”stikker” og ”ridser” i stedet for ”skærer”. Vi forsøger at skabe nogle billeder, som bør-

nene kan relatere til, og som ikke lyder helt så voldsomme i deres ører. Og når vi bedøver i ganen, hvor det gør allermest ondt, forsøger vi at aflede ved at tale om alle de dejlige is, de må spise efter behandlingen.

Mange af de børn, vi ser, hopper selv op i stolen og er slet ikke nervøse, men vi har også nogle, hvor vi ikke kan lave den behandling, der er planlagt, fordi de er så bange. Nogle af dem kan vi slet ikke få op i stolen. Normalt afgør vi, om de kan klare behandlingen, mens vi bedøver. Som oftest falder børnene til ro, når de får lidt lattergas, men hvis de ikke gør, bliver vi ofte nødt til at stoppe og fortsætte en anden dag. Så har vi nogle andre virkemidler, vi kan tage i brug –fx fuld narkose.

Når man arbejder med kirurgi på børn og unge, handler det ikke kun om selve indgrebet. Det er faktisk den mindste del af det. Det handler i lige så høj grad om at vurdere, hvornår et barn er klar, og hvornår det ikke er – og om at få det til at blive klar. Nogle gange er det bedst at gennemføre behandlingen, andre gange er det bedre at vente eller vælge en anden løsning. Det kræver erfaring og ro at mærke situationen og tage beslutninger, som både er fagligt forsvarlige og gode for barnet. Man behandler ikke bare tænder – man behandler et barn i en større sammenhæng. For os er det vigtigste, at børnene har ro i maven og kan gå til tandlæge resten af livet uden at være bange.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?

- Jeg vil gerne give stafetten videre til Inge Aarslev, som er leder af Tandreguleringsklinikken i Aalborg Kommune og formand for Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti.

Annette Kjeldsen spørger:

Hvordan får man en hverdag til at fungere, når man har svært ved at rekruttere specialtandlæger til kommunen? ♦

I fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e­mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 11/2-10/3 2026

30

Marie Bachman Jensen, Aarhus C, 6. marts

Truc Ly Tran, København NV, 6. marts

Lasse Fogh Schrøder, Horsens, 7. marts

Abir Hamoud Eissa Khlife, Ringsted, 7. marts

Sahra Mahmoud, Taastrup, 8. marts

40

Roberto Compare, København NV, 24. februar

Lida Bahramian, København S, 24. februar

Mats Gade Philipson, Vanløse, 27. februar

Martine Majken Trane-Restrup, Roskilde, 7. marts

50

Laila Ea Vilhelmsen, Grenaa, 13. februar

Mette Bitsch Kjærgaard, Egå, 18. februar

Elin Mathilda Løvendahl-Rasmussen, Frederikssund, 21. februar

Morten Worsøe, Karlslunde, 29. februar

Morten Godtfredsen Laursen, Risskov, 1. marts

60

Søs Charlotte Ryborg Jørgensen, Faaborg, 14. februar

Inge Elgaard Schrøder, Ebeltoft, 21. februar

Dorte Westergaard, Rønne, 23. februar

Lene Zwinge Bjerregaard, Greve, 28. februar

Ane Liselotte Sonnesen, Taastrup, 1. marts

Charlotte Præstmark, Silkeborg, 5. marts

Katja Merete Remvig, Gentofte, 10. marts

70

Ulla Mørch, Virum, 14. februar

Berit Ersted, Dianalund, 14. februar

Lars Peter Panum, Aabybro, 21. februar

Svend Ulrich Jensen, Hundested, 27. februar

Asger Bindslev, Køge, 3. marts

Kirsten Iben Lauritzen, Holte, 7. marts

75

Johnny Hansen, Frederikshavn, 13. februar

80

Arne Hansen, Helsingør, 23. februar

85

Peter Bagger Nielsen, Valby, 11. februar

Dødsfald

† Erik Mengel Fødselsår: 1942, kandidatår: 1970

Afgået ved døden 17. april 2025

† Christian Rune Petersen Fødselsår: 1946, kandidatår: 1973

Afgået ved døden 21. juli 2025

† Gerd Hjorth

Fødselsår: 1959, kandidatår: 1987

Afgået ved døden 22. december 2025

Nu kan du ansøge om forskningsstøtte fra fonde under Tandlægeforeningen

Forår 2026

DER INDKALDES HERMED ANSØGNINGER

OM FORSKNINGSSTØTTE FRA:

• Tandlægeforeningens Forskningskonto (FORSKU).

• Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF).

• Tandlægeforeningens Forskningsfond (TFFF).

• Ekstraordinære Forskningsmidler fra Fonden til Midler til Fælles Foranstaltninger.

SÅDAN ANSØGER DU

Du finder det fælles elektroniske ansøgningsskema og vejledningen på Tdlnet.dk: tdlnet.dk/ medlemsfordele/forskningsmidler eller ved at søge på "ansøgningsskema". Begge dele kræver login.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt Cecilie Alsted på ca@tdl.dk eller tlf. 33 48 77 90.

ANSØGNINGSFRIST: 1. april 2026.

Nu kan du ansøge om Tandlægeforeningens skolarstipendier, 2026/2027

Forår 2026

DER INDKALDES HERMED ANSØGNINGER OM:

• Tandlægeforeningens Skolarstipendium, 2026/2027

• Skolarstipendium fra Ekstraordinære Forskningsmidler fra Fonden til Midler til Fælles Foranstaltninger, 2026/2027

SÅDAN ANSØGER DU

Du finder det fælles elektroniske ansøgningsskema og vejledningen på Tdlnet.dk: tdlnet.dk/ medlemsfordele/forskningsmidler eller ved at søge på "ansøgningsskema". Begge dele kræver login.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt Cecilie Alsted på ca@tdl.dk eller tlf. 33 48 77 90.

ANSØGNINGSFRIST: 1. april 2026.

Kan tydeligt ses på SEM-billedet: Perlestrukturen i OMNICHROMA sammenlignet med konventionelt knuste partikler.

Bis-GMA-fri formel: for bedre biokompatibilitet

Enkel lagerføring: blot 1 farve er nok til økonomisk bæredygtighed

Strukturelle farvenuancer uden kunstige farvepigmenter: tilpasser sig uden problemer til enhver tandfarve fra A1 til D4

Smart Chromatic Technology –1.000 hvide farver

Vareprøver & Mere tokuyama-dental.eu

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding Turpinsvej 2

2605 Brøndby

Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Louise Vilhelmsdal Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Helle Gamst Skov Torvet 3, 6100 Haderslev helle@gamst-skov.dk

Tlf. 74 52 28 02

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 86 16 85 10 – 61 71 36 89

Region Nordjylland

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

Tlf. 39 46 00 80

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Halsnæs Alkoholambulatorium

Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler

Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80

Mail: dagpenge@tdlt.dk

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e­mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 42,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15

4600 Køge

Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

TBT - www.tbt.dk

klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Birgitte Skadborg

Tlf. 75 75 12 36

Bidfunktion og oral bidrehabilitering www.implantatcenter.dk

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann

Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS

Betina Grønbæk

Stjernegade 22 1 tv

3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og

maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi

Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd

Tlf. 44 98 34 20

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33

slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D) Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Birgitte Skadborg

Martin Persson

• Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner

3D scanning Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding

Banegårdspladsen 9

6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann

Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik

Torvegade 8

7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge

Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Implantat, kæbekirurgi, narkose Torben Thygesen

Gregory Tour 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Ryhl Kirurgi - Kæbekirurgisk klinik

Henvisningsklinik for:

• alle former for kirurgi

• endodonti

• CBCT/OTP Bondovej 3, 5250 Odense SV Tlf. 69 89 60 80 www.ryhlkirurgi.dk info@ryhlkirurgi.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Martin Persson

Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne Kolding

Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn

Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud

Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/klinikker/ lyngby-implantatcenter/ specialtandlaeger

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi

Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10 7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Fyrvej

Fyrvej 26 6710 Esbjerg V

Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk

Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS

v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

TMK-kirurgi og implantatbeh. Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro

Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej

Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal

1200 København K

Tlf. 33 12 14 38

Oral Medicin og Patologi

NORD Specialtandlæger

Camilla Kragelund, Tandlæge ph.d. Udredning, diagnostik og tværfagligt samarbejde. Henvisning af patienter med oral medicinske problemer fx symptomer som smerter, svien, brænden og tørhed eller kliniske forandringer som farveændringer, sår, blærer eller vævsforøgelser.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf. 88 88 80 00

www.nord.dk

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantat Center

Carsten Lemor

Peter Stoustrup

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli

Frederiks Allé 93

8000 Aarhus C

Tlf 86 12 17 66

mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti

Jyllandsgade 79 C, 1. sal

6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge

Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C

8800 Viborg

Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Sjælland

Specialtandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti

Lone Møller

Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte

Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

Specialtandlæger i ortodonti

Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti

Søren Wiborg Lauesen

Jens Fog Lomholt

Ringstedvej 18, 2. th. 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel

Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat

Center

Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Björn Emil Neumann

Iris Möbes Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne Aarhus Ø

Anders Heide

Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Tandlægerne Fyrvej

Marianne Sørensen og Sara Vissing Korsbæk Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København

Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, dr. odont, ph.d.

Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlæge Maria Mejsig Justesen

Parodontalkirurgi og regenerativ behandling Borupvang 3C, Ballerup Tlf. 36 70 76 00 mj@plus1.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33

slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantat Center

Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Omid Shirazi

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti

Younes Alipanah Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti

Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseum Tandlægerne

Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf. 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet Mads Bojer Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, Msc i endodonti Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

tandlægen.dk Roskilde Nasim Shirkhanloo

Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

stillinger

Tandlæge med godt humør søges til velrenommeret klinik i Grenaa

Til en velrenommeret tandklinik i Grenaa søges en tandlæge til en fast stilling fordelt på 4 dage ugentligt. Stillingen byder på en bred vifte af udfordringer indenfor odontologien, der giver en spændende og varierende arbejdsdag med mulighed for en god omsætning.

Derudover har vi et godt samarbejde med en række samarbejdspartnere, indenfor det fagområde vi er i forvejen.

Vi er er en tandlæge, en tandplejer og tre klinikassistenter, der tilsammen fungerer i et erfarent og kompetent team. Der er Al-dente journal system, digital scanning og røntgen på klinikken, der letter det daglige arbejde.

Vi kan tilbyde et hyggeligt og professionelt arbejdsmiljø, hvor trivsel er højt prioriteret samt en sundhedsforsikring.

Derudover er der mulighed for udvikling gennem relevante kurser, både internt på klinikken og eksternt. Klinikken ligger tæt på offentligt transport med gode adgangsforhold og gratis parkering.

Vi søger en tandlæge, der kan indgå i dette team og deltage i de opgaver, vi har i løbet af dagen samt berige os med en positiv indstilling og godt humør. Hvis dette lyder tiltrækkende for dig, er du velkommen til at kontakte klinikken.

Tandlægehuset Grenaa

N.P. Josiassensvej 6, 8500 Grenaa

Mail: info@tandgrenaa.dk

Tlf.: 86 30 10 22

Mobil: 61 44 13 44

Klinik centralt i Vejle søger tandplejer

Vi er en klinik med 2 tandlæger, 1 tandplejer og 4 klinikassistenter. Klinikken ligger centralt i Vejle, på gågaden ovenpå St. Thomas apotek. Vi har 4 moderne og veludstyrede behandlingsrum.

Vi søger en medarbejder, som vil indgå og bidrage positivt i et erfarent team, hvor vi værdsætter god stemning og et godt arbejdsmiljø og som hjælper hinanden i en travl hverdag.

Som klinikkens tandplejer skal du være interesseret i at indgå i et tæt samarbejde med tandlæger og klinikassistenter om behandling af vores patienter.

Vi har stort fokus på forebyggelse og information og dine arbejdsopgaver vil ligge inden for tandplejernes kernekompetencer. Det er derfor vigtigt, at du både er god til og har lyst til at tale med patienterne og erfaring vil være en fordel.

Arbejdstiden udgør 25 - 35 timer pr. uge og fordeling aftaler vi sammen evt. med en ugentlig fridag. Tiltrædelse pr. 1/3 2026 eller efter aftale.

Hvis dette lyder som noget for dig så send os en ansøgning. vi holder løbende samtaler og alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Vi ser frem til at høre fra dig.

www.gravjuul.dk

mail: gravjuul@gravjuul.dk

Palæklinikken, centralt beliggende ved Nyhavn søger klinikassistent

QUICK NR. 18276

Klinik midt i Roskilde by søger tandplejer

QUICK NR. 18401

Tandlægerne i Parken søger klinikkoordinator

QUICK NR. 18407

Fleksibel arbejdsplads i Esbjerg søger tandplejer

QUICK NR. 18456

Klinikhuset Klitgård i Rudkøbing søger tandplejer

QUICK NR. 18457

Faaborg-Midtfyn kommune søger tandlæge

QUICK NR. 18458

Moderne klinik i hjertet af Holstebro søger tandlæge

QUICK NR. 18460

Klinik i Køge søger klinikassistent

QUICK NR. 18461

Tandlægen.dk Esbjerg-Hjerting søger tandplejer

QUICK NR. 18462

Klinik i Søborg søger klinikassistentelev til selvstændigt Tandlægecenter

QUICK NR. 18464

Klinik i Lyngby søger erfaren og imødekommende tandplejer

QUICK NR. 18465

Aalborg Kommunale Tandpleje søger tandlæger til faste stillinger i et SUN(DT) fællesskab

QUICK NR. 18466

Klinik i hjertet af Lyngby søger sød og kærlig klinikassistent

QUICK NR. 18467

Palæklinikken, centralt beliggende ved Nyhavn søger klinikassistent

QUICK NR. 18469

Guldborgsund Kommunal Tandpleje søger specialtandlæge

QUICK NR. 18470

Rødovre Centrum Tandlæge- og ImplantatCenter søger tandplejer

QUICK NR. 18471

Tandlægerne i Parken søger smilende receptionist

QUICK NR. 18472

Moderne og hyggelige tandlægeklinik i Randers søger tandlæge

QUICK NR. 18473

Himmelev Tandlægehus – Roskilde søger klinikkoordinator

QUICK NR. 18475

Tandlægerne på Svaneklinikken København Ø søger fagligt stærk og smilende tandlæge

QUICK NR. 18477

Godt Smil klinik i Varde søger tandplejer

QUICK NR. 18478

Godt Smil Fredericia søger tandplejer

QUICK NR. 18479

Klinik på Frederiksberg søger tandplejer 4 dage om ugen fra den 01.05.26

QUICK NR. 18480

Mere tid til patienterne – med specialiseret rådgivning

Udfordringerne i tandlægebranchen kræver solide beslutninger. Som din rådgiver skaber vi overblik, styring og sikkerhed i økonomien – så du kan fokusere på patienterne.

RÅDGIVNING | REVISION | SKAT

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

NIIR R R Reenngøørriinng

NIR Rengøring til tandklinikker

NIR Rengøring til tandklinikker

til tandklinikker

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv – vi er landsdækkende

Ring eller skriv – vi er landsdækkende

Riing g eller skriv – v vi e er l lannddsdækkkeendde

Delta Rengøring

Delta Rengøring

Deelta Renggøriing g

ApS

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Teglvej 1 1,,4990 S Saakksskøøbing

Tlf 4054 6546

Tlf 4054 6546

Tlf 4054 6 65546

delta@delta-rengoering dk

delta@delta-rengoering dk

deltaa@ddeltaa-renggoeerriing g dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

Klinikbørsen ApS

Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79

E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

klinikformidleren.dk

– Køberregister (potentielle købere)

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 klinikformidleren.dk

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 klinikformidleren.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e­mail: heidi.d@dgmedia.dk

hygiejne

Nemt abonnements system

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

• Automatisk fremsendelse

• Autoudfyldte oplysninger

www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

fotograf

inventar/klinikindretning

Skab Din

Drømmeklinik

Klinikindretning Hjemmeside Visuel Identitet

Kontakt Casper: +45 3013 2156 waitingroomstudio.com

kurser - uddannelse

revision – administration

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt:

Paw Hjelmberg Laursen paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

NYT REVISIONSFIRMA men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

vikarservice

+DEN LILLE TANDFE

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

Har du hørt Tandlægeforeningens podcast?

I podcasten Odontoverset nørder vi odontologi og stiller skarpt på arbejdsliv, karriere og faglighed.

Find Odontoverset i din foretrukne podcast-app.

En dag for dem, der ellers bliver væk

KORT FØR JUL byttede klinikejer Jens Mølgaard Falkner hverdagens klinikdrift ud med en dag som frivillig tandlæge for patienter, der ellers sjældent sidder i tandlægestolen. FORTALT

06.00 / Den mindste af vores fire børn kalder fra værelset. Hans første bemærkning for dagen er det endelige bevis på, at julen er børnenes fest: Han vil gerne have sin gave. Hele december er startet med at vende julestrømpen på hovedet, og nu venter snart glæden ved at forklare, at strømpen skal pakkes væk igen. Normalt starter dagen med fuld fart og mange stemmer, men i dag er der næsten stille. De tre store børn er på en lille juleferie hos deres grandfætter og grandkusine. Stilheden giver plads til, at sommerfuglene i maven for alvor kan melde sig inden dagens arbejde, som er helt specielt netop i dag.

07.45 / Der summer allerede af liv i personaleafdelingen på klinikken. Jeg mødes af både velkendte kollegaer og mange nye ansigter. Fælles for os alle er spændingen og forventningen til dagen. Vi er 26 frivillige fra tre klinikker i Holstebro, der er samlet for at behandle patienter, som af økonomiske årsager har fravalgt almindelig tandpleje. Vi kender ikke alle hinanden, men udgangspunktet for en god dag er klar, da alle har hjertet på rette sted og er klar til at hjælpe hinanden og patienterne.

08.30 / Dagens første patient er en tydeligt nervøs kvinde på 32 år. Hun har

svært ved at finde ro i stolen, og hendes ADHD – kombineret med mine egne sommerfugle – får pludselig 10 års erfaring som tandlæge til at føles utilstrækkelig. Vi fjerner to visdomstænder og behandler to profunde huller. Screeningen afslører mindst ti mellemstore og dybe cariesangreb. Behandlingsbehovet er massivt, og hvis tiden var til det, kunne vi have brugt hele dagen her. Programmet er dog kun lige begyndt, og vi må videre.

12.00 / Dagens sidste patient inden frokost er en kvinde på 43 år. Hele familien er mødt op. Mens børnene spiller brætspil i venteværelset, ligger mor og far i hver sin stol. Kvinden har i lang tid haft en knækket molar med skarpe kanter, der ville kunne motivere selv patienter med tandlægeskræk til at møde op. Tanden kan ikke reddes og må fjernes, og vi laver samtidig en plastfyldning i en anden tand. Undervejs triller en stille tåre – ikke af smerte, men af taknemmelighed.

12.30 / Formiddagen har været intensiv. Når både behandler og patient er indforstået med, at tiden er begrænset, glider behandlingerne hurtigt. Der bliver ikke klaget over stolen, vand i svælget eller tempo. Vi spiser pizza til fro-

kost, og frokostrummet summer igen af liv. Historier deles, og et gennemgående tema er både patienternes taknemmelighed og overraskelsen over, hvor stort behandlingsbehovet har været. Inden eftermiddagen går i gang, tager vi et fælles foto.

15.00 / Dagens sidste patient afsluttes – omkring 50 er det blevet til i løbet af dagen. De fleste frivillige er allerede taget hjem, og en mindre gruppe bliver tilbage til debriefing. Stemningen er positiv, og flere taler om, at dagen burde gentages. Mange af patienterne befinder sig et sted, hvor de reelt kunne få økonomisk støtte til tandbehandling, men mangler overskud til at navigere i systemet. De har brug for mere støtte, end de får. Derfor har vi også brugt en del tid på at tale med dem om, hvilke muligheder de har for at få hjælp til tandbehandling.

16.15 / Afgang fra klinikken og hjem til de vante rammer. Alle børn er hjemme igen, og de tre store spørger nysgerrigt ind til dagen. Jeg forsøger at forklare, så en otteårig kan forstå det – og opdager, at det også hjælper mig selv til at fordøje dagens mange indtryk. Vi nåede i mål med vores ønske: At hjælpe, gøre en forskel og skabe julesmil. Drejebogen for Julesmil 2026 er klar.♦

JENS MØLGAARD FALKNER

Tandlæge og klinikejer

Holstebro

Mød os til Tandlægeforeningens Årskursus 2026

Kalder alle tandlæger! Kom og bliv klogere på, hvad du som tandlæge skal være særligt opmærksom på, når det gælder din økonomi – blandt andet, når det gælder køb og salg af tandlægeklinik.

Lån & Spars erhvervsafdeling deltager i Danmarks største tandfaglige begivenhed, Tandlægeforeningens Årskursus, som finder sted i Lokomotivværkstedet i København den 13.-14. marts. Du finder os på stand 110-111.

Ring 3378 2388 eller gå på lsb.dk/erhverv

Ny mini-MBA fra Plandent til dig, der driver din egen klinik

Klar til næste skridt som klinikejer?

Drømmer du om at rykke dig – ikke bare som tandlæge, men som klinikejer og leder? Så er vores nye Dental mini MBA for dig.

På Danmarks første mini-MBA, målrettet dig som klinikejer, får du værktøjerne til at udvikle en sund klinik, hvor mennesker og økonomi trives – og hvor du har overskud til at være den leder, du drømmer om at være.

Se mere og tilmeld dig på: plandent.dk/dental-mini-mba