KlinikLiv 2 - 2020

Page 30

--- KLINIK ---

Hvordan har I håndteret COVID-19? Utålmodige forældre og længere ventelister er nogle af konsekvenserne af corona-pandemien i den kommunale tandpleje. Det har krævet et omstillingsparat personale og nye metoder at behandle på. Læs hvordan fire kommunalt ansatte tandlæger har håndteret COVID-19-pandemien. Af: Louise Bolvig Hansen

Foto: Private

Anne Henneberg Overtandlæge i den kommunale tandpleje i Hørsholm Corona har især lært os, hvor vigtigt det er, at man er et godt team. Den sociale kapital er virkelig kommet i brug, og det er kommet os til gavn, at vi tidligere har arbejdet med vores kerneværdier. Det har betydet, at personalet har været gode til at omstille sig. Det har der været brug for med de skiftende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Men det har også været en udfordring at få personalet testet for COVID-19, og det har sat os standby og givet yderligere ventetid. Jeg synes dog, at vi er kommet godt efter vores ventelister, hvor alle mand har gjort en ekstra indsats.

Mitra Andersen Tandlæge i den kommunale tandpleje i Gladsaxe Vi har fulgt og følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. I starten af lock down, hvor der kun måtte udføres akutte tandbehandlinger, var det udfordrende at skulle lade nogle patienter vente på fx profylaktisk behandling. Forældrene sendte kliniske fotos til os, som fungerede ret godt i forhold til at vurdere den enkelte case, og patienter fik via telefonkonsultation hjælp fra os, uden at de behøvede at møde ind på klinikken. Grundet løbende ændringer hos Sundhedsstyrelsen har vi brugt en del tid og afholdt møder på klinikken, så vi hele tiden har været godt opdateret på retningslinjerne og opfyldt alle kravene.

30


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
KlinikLiv 2 - 2020 by Tandlaegebladet - Issuu