Skip to main content

SvømDanmarks Danish Open-magasin 2026

Page 1


DANISH OPEN

BOOK PLADS TIL DEN OPTIMALE TRÆNINGSLEJR

- VI HAR VANDET OG DE MANGE MULIGHEDER

To dejlige svømmehaller - Svømmecenter Falster og Nordfalster Svømmecenter - med plads til og mulighed for at skabe det optimale træningsophold.

Svømmecenter Falster i Nykøbing F. har 25 meters bassin med 8 baner, varmtvandsbassin og morskabsbassin med vandrutchebane og spapool.

Nordfalster Svømmecenter - et stenkast fra Nørre Alslev station - har sportsbassin

YDERLIGERE

INFORMATION

OG/ELLER ET ET GODT TILBUD 2518 1841

SVØMMECENTRENE PÅ FALSTER 4800 NYKØBING FALSTER 4840 NØRRE ALSLEV TELEFON 5473 1545

GULDBORGSUND HALLERNE

Sammen om dansk svømming

Som stolt sponsor for Svøm Danmark klæder vi de danske svømmelandshold på – og støtter klubber over hele landet. Vi leverer performance- og fritidstøj til timerne før og efter løbene, til tør-træningen, rejserne, opvarmningen og podiet. For sejrene vindes ikke kun i vandet.

SWIMKING SWIMKING SWIM TOGETHER DIN KLUB PARTNER DIN KLUB PARTNER

ALT-I-EN WEBSHOP ALT-I-EN WEBSHOP

En løsning tilpasset til din klub

EGNE

CUSTOM KLUB

PRODUKTER

TRYK PÅ

KLUB OG

SVØMME TØJ

Lad os styre alt adminstration af klubbens tøj og udstyr, så du får mere tid til at fokusere på klubben.

HVAD KAN VI?

Håndtering af alt klubtøj og badetøj med tryk

Rabat aftale med fordelagtige priser

Mulighed for special produceret produkter i høj kvalitet

DANISH OPEN

SÆTTER NAVNE PÅ SÆSONENS LANDSHOLD

Danish Open er noget helt særligt, og i år er bestemt ingen undtagelse. For dansk svømmesport er i rivende udvikling – senest eksemplificeret ved EM i december, hvor Danmarks bedste præsterede to guldmedaljer, en af sølv samt tre nordiske rekorder og 15 danske.

Individuelt såvel som i holdkapper viste svømmere i alle aldersgrupper i fjor glimt af den store talentmasse og det store resultatpotentiale, som dansk svømmesport rummer, og i år skal landets foreninger og træningsmiljøer bygge videre på det gode fundament.

Det skal de til Danish Open, hvor senior- og juniorsvømmere fra hele landet skal forsøge at kvalificere sig til årets internationale mesterskaber, heriblandt VM, EM og EM U23 samt europæiske og nordiske juniormesterskaber. Det er nu eller aldrig.

Der er rigeligt at holde styr på, så derfor har vi samlet alt om Danish Open og gjort det nemt for danske svømmefans at følge med i det hele.

Gå fx på opdagelse i magasinets mange historier, og lad dig inspirere. Find svømmeprogrammet, kravtiderne til mesterskaberne og meget, meget mere.

DØREN ER ÅBEN TIL VM, EM OG NÆSTE ÅRS LANDSHOLD

Danish Open. Fire dages konkurrencer, hvor præstationer kan sikre adgang til stribevis af internationale mesterskaber og næste års landsholdgrupper. Slaget skal endnu en gang slås på Bellahøj Svømmestadion, hvor Hovedstadens Svømmeklub igen er vært og har skabt en fantastisk ramme, som giver svømmere såvel som trænere mulighed for at præstere deres bedste.

SvømDanmarks bestyrelse og sportslige ledelse har i samarbejde med Team Danmark en strategisk målsætning om at opnå resultater på højeste internationale niveau ved OL samt VM og EM på langbane. Derfor er Danish Open en vigtig aktivitet, for det er her, holdene til mesterskaberne bliver sat.

Danish Open kan i år give adgang til:

• VM i Beijing, 1.-6. december

• EM i Paris, 10.-16. august

• EM Junior i Tyskland, 7.-12. juli

• NM Junior i Norge, 29.-30. juni

En del af jer deltager i Danish Open for første gang, men forhåbentligt ikke sidste gang: Ekstra stort velkommen til jer. Det at opnå højt internationalt niveau kræver mange års træning og deltagelse i et stort antal stævner, og det ultimative mål ligger måske helt fremme ved OL 2032. Vi skal turde at drømme og kigge langt – men også nyde de resultater, der kommer på vejen.

Klubberne og svømmerne har i de sidste årtier bevist, at dansk svømning kan levere medaljer ved internationale mesterskaber både på junior- og seniorniveau. Det gør målet om fortsatte resultater på højeste internationale niveau til en realistisk ambition – også i år.

Til EM på kortbane i december 2025 viste landsholdet karakter, vandt flere medaljer og satte en stribe danske rekorder. De flotte takter håber vi, at svømmere, trænere og deres træningsmiljøer bygger videre på i langbanesæsonen – men EM viste også, hvor højt niveauet er internationalt, og at en dansk rekord ofte end ikke rækker til en finaleplads.

Det understreger, at dansk svømmesport fortsat skal udvikle sig.

Ved sommerens EM er der to sæt kravtider, hvor det ene er for U23-svømmere. Her forsøger vi at sikre overgangen mellem junior- og senior, og vi håber at få et stort dansk hold med til Paris, så endnu flere kan konkurrere internationalt og opleve, hvad der skal til for at være med på næste niveau.

Kære svømmere, trænere og klubber: Gå efter de store mål. Et fyldt Bellahøj Svømmestadion hepper på jer og håber, I lykkes og svømmer jer til den kvalifikation, som I drømmer om. Hvad end I er junior- eller seniorsvømmer, der banker på til næste niveau. I ønskes alle et fantastisk stævne og rigtig god fornøjelse. Jeg glæder mig til at følge jer.

Morten Lindholm

Bestyrelsesansvarlig for Sportsafdelingen i SvømDanmark

Søgaard-Andersen,

HOVEDSTADENS SVØMMEKLUB BYDER VARMT VELKOMMEN

Kære svømmer, træner, holdleder og tilskuer

Hovedstadens Svømmeklub er stolte over, at vi endnu engang kan byde jer velkommen til landets hurtigste svømmestævne, Danish Open, hvor der altid er masser på spil. Denne gang med kvalifikationer til blandt andet VM, EM, junior-EM og nordiske juniormesterskaber. Vi elsker intensiteten, når landets bedste svømmere dyster om internationale udtagelser på vores flotte hjemmebane.

I Hovedstadens Svømmeklub arrangerer vi masser af svømmestævner, nogle i samarbejde med SvømDanmark og nogle af vores egne. Det er fx Copenhagen AL Sydbank Cup (50 m) på Bellahøj fra 29. maj til 31. maj, hvor årgangsog børnesvømmere prøver kræfterne af på langbane eller måske klarer den endelige kravtid til DÅM langbane. Det er stadig muligt at tilmelde sin klub via Svømmetider, dog kun til ventelisten.

Til at afvikle og udvikle stævnerne har Hovedstadens Svømmeklub fået samlet en stærk og engageret gruppe af frivillige stævneledere og hjælpere, som løbende suppleres af nye frivillige. De er alle tilknyttet stævnegruppen. Dem skylder vi alle en kæmpe tak. Uden dem ingen stævner. Tak!

Siden etableringen af Hovedstadens Svømmeklub i 2012 har vi arbejdet målrettet på at skabe et stærkt og nytænkende svømmemiljø, som også tør mene noget. I 2025 løftede vi sløret for et helt nyt værdisæt, hvor visionen er:

Sammen skaber vi resultater, bevægelse og bølger i vandet, der sætter nye standarder, som ingen andre klubber i Danmark tidligere har skabt.

Det seneste års tid har klubben arbejdet intenst med at udarbejde en strategiplan, der sammen med det nye værdisæt kommer til at sætte retningen for Hovedstadens Svømmeklub i de kommende år. Det glæder vi os til at fortælle mere om senere i 2026.

Vores bedste senior- og juniorsvømmere, der stiller til start ved Danish Open, har i februar været 14 dage på træningslejr i Tyrkiet – og nogle har forlænget med en ekstra uge for at blive 110 % klar og konkurreret intenst ved langbanestævner nationalt og internationalt. Vi advarer derfor om, at vi er knivskarpe og klar til kamp om stærke tider og måske også nogle af de eftertragtede internationale mesterskabskvalifikationer.

Tjek gerne en fed video ud fra DM-hold i Kastrup i november 2025. Intensitet, nerve og konkurrencesvømning, når det er bedst.

Hurtige svømmehilsner Klubdirektør, Lars Sørensen

Vidste du det om Hovedstadens Svømmeklub?

Vi har mere end 11.000 medlemmer igennem klubben hver sæson. Vi udbyder hver uge svømmeundervisning på ca. 700 svømmehold i 17 svømmehaller. Vi har mere end 350 trænere på kontrakt og vi er 16 fastansatte i klubben og ikke mere end 300 frivillige.

Holdfoto fra eliteholdets træningslejr i Egypten i oktober 2025

SVØMMETIDER

DANSK SVØMMESPORTS NATIONALE TIDSDATABASE

VIDSTE DU, AT...

• systemet samler alle værktøjer til afvikling af og deltagelse ved svømmestævner?

• der er adgang til stævnekalenderen, resultater for afviklede stævner og alle svømmernes ranglisteplaceringer?

• prisen for at få tilgang til systemets værktøjer er på kr. 1.500,- pr. år pr. klub?

mere om Svømmetider

Besøg Svømmetider allerede i dag. Henvendelser vedrørende systemet og dets funktioner bedes rettes til SvømDanmark på mail: svoem@svoem.dk

SANDHEDENS TIME FOR DANSK SVØMNING

Med EM-medaljer og rekordregn i ryggen skal landets bedste levere toppræstationer til Danish Open, hvis drømmen om et succesfuldt EM og senere VM og OL skal leve videre.

Clara Rybak-Andersen, Gentofte Svømmeklub

Når det torsdag går løs til Danish Open, er det med masser af rygvind, at dansk svømmesport springer i bassinet for at jagte internationale kvalifikationer til sommerens mesterskaber.

Tre medaljer, to af guld og en af sølv, samt masser af nordiske og danske rekorder præsterede landsholdet under december måneds kortbane-EM. Den positive udvikling med stærke præstationer af forskellige svømmere ser SvømDanmarks landsholdschef gerne fortsætte, når Bellahøj Svømmestadion samler Danmarks bedste.

”EM viste tegn på mange af alle de gode ting, der sker lige nu på tværs af dansk svømmesport, men mesterskabet var også en understregning af, at vi fortsat skal udvikle os i toppen og bredden,” siger Thomas Stub.

Landsholdschefen glæder sig over de mange danske præstationer. Men på trods af rekordregnen pointerer han også, at når en nordisk eller dansk rekord end ikke er nok til en medalje eller finale, så står svømmesporten med et fortsat akut udviklingsbehov.

”Danish Open bliver på mange måder en definerende konkurrence. Mange er i spil til EM i Paris, og det skal der eksekveres på, for derefter hedder det VM og OL, hvor det kræver endnu højere niveau at gøre sig gældende i konkur-

rencerne. De, som har de ambitioner, håber jeg, er klar fra start, for toppræstationer er påkrævet, hvis de skal trække i landsholdsdragten senere i år,” siger Thomas Stub.

Danish Open bliver et pejlemærke for landsholdsprofil frem mod EM

En af dem, som ved, at udvikling er altafgørende for at gøre sig gældende blandt verdenseliten, er 22-årige Clara RybakAndersen.

Landsholdssvømmeren fra Gentofte Svømmeklub har været i samtlige internationale finaler siden sommeren 2024 og har krydret det med blandt andet sølv til EM Langbane og guld til EM U23 i 200m brystsvømning.

I fjor satte hun under Danish Open årets næsthurtigste tid i verden på distancen, og Gentofte-svømmeren håber på endnu en god præstation søndag, når favoritdisciplinen er på programmet.

”Om det bliver endnu en toppræstation på årets verdensrangliste, er svært at sige. Men jeg kommer til at svømme efter en hurtig tid – gerne personlig rekord – så jeg ved, hvor jeg står henne inden Paris og bliver skarpere på, hvor jeg skal hente de næste procenter i forhold til at forbedre mig,” siger Clara Rybak-Andersen.

Clara Rybak-Andersen, Gentofte Svømmeklub guld til EM U23 2025

Mens landsholdsprofilen allerede er kvalificeret til EM i Paris, mangler hun 0.14 sekund for at booke en billet til årets kortbane-VM.

”Det er klart, det ligger i baghovedet, så den vil jeg gerne tjekke af under Danish Open. Men det vigtigste er, at jeg sætter et løb sammen, som jeg kan bygge videre på frem mod sommer – særligt mentalt, så jeg sammen med min træner Kasper kan lægge den bedst mulige plan frem mod Paris.”

Hvordan det går Clara Rybak-Andersen til Danish Open, og om det lykkes Gentoftesvømmeren at kvalificere sig til verdensmesterskaberne, kan du følge som enten tilskuer på Bellahøj Svømmestadion eller som seer på SvømTV.

I magasinet finder du udtagelseskriterierne og kravtiderne til alle de internationale mesterskaber, som danske svømmere har mulighed for at kvalificere sig til i løbet af de fire konkurrencedage.

Clara Rybak-Andersen, Gentofte Svømmeklub, EM U23
Landsholdschef, Thomas Stub under EM Kortbane 2025

FÅ RABAT PÅ HOTELVÆRELSER

SOV GODT PÅ SCANDIC

OG STØT SAMTIDIGT DANSK SVØMNING

SvømDanmark har indgået et samarbejde med Scandic Hotels, så alle i svømmeDanmark får rabat, når de booker et eller flere værelser på et af Scandics hoteller i hele Norden. En del af den pris, du betaler, går direkte til at støtte dansk svømning. Rabatkoden kan både bruges i foreningslivet og privat.

Få fingre i rabatkoden og læs vilkårene ved at scanne QR-koden eller besøg www.svoem.dk/scandic

Robert E. Falborg Pedersen Gladsaxe Svømmeklub

TRE KANDIDATER I SPIL

TIL SVØMDANMARKS TRÆNERPRIS 2025

Nu

er det op til landets licenstrænere at afgøre vinderen blandt de nominerede.

Komiteen bag SvømDanmarks trænerprisen har behandlet alle indkomne indstillinger og har på baggrund af en grunding vurderingsproces valgt at nominere tre trænere til den særlige pris.

Priskomiteen består af fem medlemmer, heriblandt SvømDanmarks trænercoach Kim Dietrichsen, der om nomineringen af de tre svømmetrænere siger:

“Der har været mange kompetente kandidater i spil –også på tværs af de forskellige discipliner – og derfor har udvælgelsen ikke været let. De tre nominerende er alle dygtige trænere, som på hver sin måde har markeret sig gennem det seneste år med flotte trænerpræstationer og resultater. Feltet repræsenterer både internationale toppræstationer samt et stærkt arbejde med at udvikle træningsmiljøer. Nu er det op til trænerkollegaerne at beslutte, hvem der skal modtage prisen og hyldes foran hele dansk svømmesport under Danish Open.”

Trænerprisen har i sin nuværende form eksisteret siden 2018, og det er andet år i træk, at landets licenstrænere skal afgøre hvem af de nominerende, der skal vinde.

Fra den 21. marts til og med søndag den 29. marts kan licenstrænere stemme på den af de tre trænere, de mener, der skal hyldes og anerkendes for deres præstation i det forgangne år.

Afstemningen foregår på svømmetider.dk og tilgås for licenstrænere ved login.

Kåring af vinderen

Vinderen af SvømDanmarks trænerpris 2025 kåres under Danish Open 16.-19. april på Bellahøj Svømmestadion.

Læs mere om SvømDanmarks trænerpris og se tidligere prismodtagere her

Bjørn Sørensen

Cheftræner i Aalborg Svømmeklub

Bjørn Sørensen har i 2025 stået i spidsen for et træningsmiljø, der igen har placeret Aalborg Svømmeklub i toppen af dansk svømning. Klubben vandt i år de danske holdmesterskaber for andet år i træk, hvilket vidner om et stærkt og stabilt elite- og talentmiljø.

Under Bjørns ledelse har Helena Rosendahl Bach fortsat markeret sig internationalt og nåede en VM-finale, hvor hun igen viste, at hun kan konkurrere med verdens bedste. Bjørn træner også den islandske profil, Snæfridur Sól, der repræsenterer Island internationalt ved blandt andet VM.

Bjørn er kendt for sin evne til at skabe et miljø, hvor både etablerede landsholdssvømmere og yngre talenter udvikler sig side om side. Resultaterne i 2025 viser et miljø, hvor daglig træningskvalitet, fællesskab og internationale ambitioner går hånd i hånd. Hans arbejde er et stærkt eksempel på, hvordan en træner kan løfte både enkeltatleter og en hel klub til topniveau.

Kasper Linddal

Cheftræner i Gentofte Svømmeklub

Kasper Linddal har i 2025 stået bag et træningsmiljø, der fortsat producerer internationale resultater i dansk svømning.

Clara Rybak-Andersen tog et stort skridt frem i sin karriere med en VM-finale. Finalen cementerede hendes position blandt verdens bedste i disciplinen og kom i kølvandet på hendes triumf til EM U23, hvor hun sejrede i 200m brystsvømning. Dansk svømmesports første guldmedalje nogensinde. Samtidig har Elisabeth Sabroe Ebbesen fortsat sin internationale udvikling og været en vigtig del af Danmarks landshold, blandt andet på holdkapniveau.

Kaspers arbejde er kendetegnet ved en stærk faglig tilgang til træning, hvor test, data og målrettet planlægning spiller en central rolle. Resultaterne kommer ikke tilfældigt, men fra et miljø hvor svømmere udvikler sig stabilt fra national top til international konkurrence. I 2025 har det igen vist sig, at Kaspers træningsmiljø kan bringe danske svømmere helt ind i verdenseliten.

Thomas Lund

1. halvår elitetræner i KVIK Kastrup, 2. halvår træner på Nationalt Træningscenter (NTC)

Thomas Lund har i 2025 været en central figur i udviklingen af nogle af dansk svømnings største talenter. Thomas har gennem flere år arbejdet målrettet med talentudvikling i KVIK Kastrup og senere på Nationalt Træningscenter (NTC), hvor hans tilgang kombinerer teknisk detaljearbejde, data og en stærk relation til svømmerne.

Særligt arbejdet med Martine Damborg har været bemærkelsesværdigt. Hun vandt VM-bronze ved juniorVM og har samtidig markeret sig som en af Danmarks mest lovende svømmere. I løbet af året har hun også taget store skridt på seniorniveau med blandt andet en dansk rekord i 50m butterfly og to EM-titler på kortbane. Udviklingen vidner om et træningsmiljø med både høje ambitioner og stærk faglighed.

Svømmere og kolleger fremhæver ofte hans evne til at skabe progression og struktur i den daglige træning. Resultaterne i 2025 viser tydeligt effekten af et miljø, hvor talent udvikles til international topklasse.

DEN 16. APRIL

KL. 9:30 – HEATS

100m rygsvømning Damer

100m butterfly Herrer

400m fri svømning Damer

200m brystsvømning Herrer

100m brystsvømning Damer

200m rygsvømning Herrer

200m medley Damer

50m fri svømning Herrer

50m butterfly Damer

800m frisvømning Herrer

PROGRAM TORSDAG PROGRAM FREDAG

DEN 17. APRIL

KL. 9:30 – HEATS

400m medley Herrer

200m butterfly Damer

50m rygsvømning Herrer

100m fri svømning Damer

50m brystsvømning Herrer

200m fri svømning Herrer

1500m fri svømning Damer

KL. 17:00 – C-, B- & A-FINALER

100m rygsvømning Damer

100m butterfly Herrer

400m fri svømning Damer

800m fri svømning Herrer

200m brystsvømning Herrer

100m brystsvømning Damer

200m rygsvømning Herrer

200m medley Damer

50m fri svømning Herrer

50m Butterfly Damer

KL. 17:00 – C-, B- & A-FINALER

400m medley Herrer

200m butterfly Damer

50m rygsvømning Herrer

1500m fri svømning Damer

100m fri svømning Damer

50m brystsvømning Herrer

200m fri svømning Herrer

mer

DEN

18. APRIL

KL. 9:30 – HEATS

400m medley Damer

200m butterfly Herrer

50m rygsvømning Damer

100m fri svømning Herrer

50m brystsvømning Damer

200m fri svømning Damer

1500m fri svømning Herrer

PROGRAM LØRDAG PROGRAM SØNDAG

DEN 19. APRIL

KL. 9:30 – HEATS

100m rygsvømning Herrer

100m butterfly Damer

400m fri svømning Herrer

200m brystsvømning Damer

100m brystsvømning Herrer

200m rygsvømning Damer

200m medley Herrer

50m fri svømning Damer

50m butterfly Herrer

800m fri svømning Damer

KL. 17:00 – C-, B- & A-FINALER

50m fri svømning Damer (para DIF/DM)

50m fri svømning Herrer (para DIF/DM)

400m medley Damer

200m butterfly Herrer

50m rygsvømning Damer

1500m fri svømning Herrer

100m fri svømning Herrer

50m brystsvømning Damer

200m fri svømning Damer

50m brystsvømning Damer (para DIF/DM)

50m brystsvømning Herrer (para DIF/DM)

KL. 17:00 – C-, B- & A-FINALER

50m rygsvømning Damer (para DIF/DM)

50m rygsvømning Herrer (para DIF/DM)

100m rygsvømning Herrer

100m butterfly Damer

400m fri svømning Herrer

800m fri svømning Damer

200m brystsvømning Damer

100m brystsvømning Herrer

200m rygsvømning Damer

200m medley Herrer

50m frisvømning Damer

50m butterfly Herrer

50m butterfly Damer (para DIF/DM)

50m butterfly Herrer (para DIF/DM)

Sportspakke pr. pers. 420 kr/døgn (dækker overnatning og fuld forplejning)

Ring og hør nærmere

Tallerupvej 85 • 5690 Tommerup • Tlf.: +45 6376 7670 info@fyrtom.dk • fyrtårntommerup.dk

SIGNE BROS LIV MED VAND

Hun har svømmet under OL-ringene, stået på startskamlen til VM og repræsenteret Danmark i rødt og hvidt gennem en årrække. Hun var en profil og personlighed, der kunne samle svømmelandet om bassinet – alligevel valgte hun at tage sit sidste svømmetag som blot 25-årig.

Efter adskillige år med tidlige morgentræninger, krævende mesterskaber, nederlag og sejre handler hendes liv i dag om meget andet end tider og resultater. Men klorvandet er stadig en del af hendes historie.

I dette interview reflekterer Signe Bro over sit liv med vand.

Hvornår gik svømning fra leg til også at være sport? Jeg har altid forsøgt at holde svømning som en legende sport. Det er klart, at det ændrede sig for mig, da det blev mere seriøst, men jeg har forsøgt at holde fast i den del af mig, der elsker at lege i vandet. Det gik fra at hoppe fra vipper og lege med skumdyr, til at det legende element blev det, at blive bedre til teknikøvelser og udfordre mig selv med ting, jeg vidste, jeg ikke var god til. Så tror jeg, at alle mine trænere gennem tiden kan skrive under på, at jeg har forsøgt at holde humoren ved lige under de hårde og lange træningspas, som også var noget af det, der gjorde, at det blev ved med at være sjovt for mig. Til sidst nødt jeg stadig at lave sjove holdkapper eller forhandle med min træner om, at hvis jeg kunne gøre noget godt eller hurtigt, så kunne jeg skære 200m af udsvømningen, haha.

Hvis vandet kunne tale, hvad ville det så sige om dig som menneske?

Uha, det er et godt spørgsmål. Jeg er næsten ikke sikker på, jeg ville vide det. Vandet ville i hvert fald vide, hvor mange mærkelige sange, jeg har sunget for at få tiden til at gå og hvor mange gange, jeg har tænkt på alt muligt andet end det, jeg skulle koncentrere mig om. Det kunne fx være, hvad jeg skulle have til aftensmad, eller hvordan jeg kunne pjække fra gymnasiet for at komme hjem og få en lang lur i stedet.

Er der et øjeblik, som stadig står helt klart for dig –på godt og ondt?

Der er enormt mange øjeblikke, der står klart for mig. Mine vigtigste øjeblikke er nok VM-finalen i 4x100 fri i 2017, som jeg svømmede med min søster. Også min individuelle semifinale til OL i 2021 i 100 fri. Jeg husker dog også tilbage i måske 2014, hvor jeg svømmede 800 fri til EJM i Holland –et løb jeg virkelig hadede, og jeg gad slet ikke svømme det. Undervejs gav jeg op og glædede mig bare til at komme op af vandet. Det kunne min træner godt se, så det tog vi lige en snak om efterfølgende. Jeg anbefaler det ikke, fordi der er langt igen, når man ikke gider at svømme så langt et løb, og jeg havde også lidt af et forklaringsarbejde efter. Det er dog al sammen ting, der har været med til at forme den svømmer, jeg var. Det var derefter, hvor jeg langsomt gik fra at svømme lang crawl og medley til de lidt kortere distancer.

Hvad er det vigtigste, svømmekarrieren lærte dig?

Her på den anden side vil jeg nok sige, at det vigtigste min karriere har lært mig er disciplin og viden om, hvor meget mere man kan, end hvad man tror. Jeg er overrasket og imponeret over det, jeg har udrettet både i træning og til mesterskaber. Nu kæmper jeg, ligesom alle andre, med at komme ud at løbe 5 km eller at stå op før kl. 8 om morgenen.

Hvad savner du mest?

Jeg savner træningen helt vildt meget. Det var altid det, jeg bedst kunne lide ved at svømme. Jeg elskede at presse mig selv og lære nye ting. Jeg savner også alle de sjove timer i omklædningsrummene, hvor man hygger sig og taler om alt andet end svømning. Og så savner jeg selvfølgelig også træningslejr under solen og særligt i de kolde lange vintermåneder. Det er virkelig gode tider, og det er noget, jeg ser tilbage på med et stort smil.

Hvad savner du absolut ikke?

Jeg savner ikke at svømme konkurrencer, nervøsiteten og det pres, jeg følte. Det kan lyde lidt paradoksalt, når man jo træner alle de timer for at indløse det hårde arbejde til mesterskaberne. Jeg følte bare aldrig, jeg var, eller blev, specielt god til at håndtere mig selv i de situationer, og det var noget, der satte en stopper for mig til stævnerne. Det er hårdt, fordi jeg tror, jeg ville være blevet ved lidt endnu, hvis jeg også nød den del. Jeg gik enormt meget til sportspsykolog, som hjalp mig en del, og det rustede mig til at gøre det på trods af mine tanker og følelser. >>

Elitesport er ikke for alle, og jeg gjorde det i mange år, men jeg følte aldrig helt, at jeg passede ind i det mindset, det kræver for at kunne blive ved i endnu flere år. Jeg følte mig lidt for blød og følsom til at kunne præstere på samme niveau, som mine konkurrenter, og jeg blev ofte meget intimideret af at være i callroom med de bedste svømmere i verden også selvom, at jeg til sidst havde prøvet det en del gange. Det var som om, at jeg bare aldrig rigtig blev komfortabel nok til det.

Sidst du hoppede i vandet, hvad følte du så?

Jeg følte samme ro og glæde, som jeg gjorde, da jeg svømmede 10 gange om ugen. Der gik lang tid fra jeg stoppede til, at jeg svømmede igen, og det kan stadig tælles på en

hånd hvor mange gange, jeg har haft badehætte og briller på. Jeg vil dog sige, at jeg altid vil se en svømmehal som et trygt og dejligt sted med enormt mange gode minder. Jeg har det lidt sådan, at jeg har ændret mig meget siden, jeg stoppede med at svømme, men når jeg er i svømmehallen, føler jeg mig stadig som lille Signe, der startede med at svømme i Kildeskovshallen. Hun havde helt blå læber, hoppede på bunden og trak i banetorvet – det ændrede sig desuden aldrig, men jeg havde en stor kærlighed for vand og for den ro, jeg oplevede i vandet.

Hvilken plads har svømning i dit liv i dag?

Svømning har en helt unik plads i mit hjerte. Jeg føler, jeg har meget viden og kompetence jeg har lært gennem min

sport, som jeg har haft lidt svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle udnytte. Nu underviser jeg et svømmehold for ensomme og udsatte voksne gennem Københavns Kommune, og det giver enormt meget mening for mig. Jeg synes, det er vildt sjovt at lære fra mig, og det er et område, jeg brænder meget for. Det er også interessant for mig at se, hvad sport og vand kan gøre for folk, der ellers har det rigtig svært og som kæmper med flere forskellige ting.

Hvad håber du, unge svømmere kan lære af din historie?

Jeg håber, man vil høre mig sige, at selvom svømning kan være en svær og hård sport, så er det også enormt givende. Både fællesskaberne og sporten i sig selv er noget, der altid

har drevet mig gennem de svære tider. Jeg håber også, man hører mig sige, at det er vigtigt at holde fast i det, der gjorde, at man blev ved fra børnesvømning og videre op gennem svømmeholdene. For mig var det at have det sjovt, men det kan naturligvis være individuelt.

Hvordan vil du opsummere dit liv med vand i én sætning?

En meget sjov og givende rejse, der har været hård og udfordrende, og som til tider har føltes som at løbe mod en mur, men som altid har været det hele værd.

TEAM DANMARK FORÆLDREGUIDE

Er du forældre til et barn, der dyrker elitesport? Så tag et kig på Team Danmarks forældreguide. Direkte link i QR koden her:

VI STÅR BAG DE DANSKE ATLETER

LYDEN AF DANSK SVØMMESPORT

Tre gode grunde til at lytte med:

1. Podcasten er relevant for trænere, svømmere, forældre og frivillige.

2. Podcasten er gratis og uden reklamer.

3. Der kommer løbende nye afsnit med sportens nøglepersoner.

Lyt med ved at scanne QR-koden eller find podcasten der, hvor du plejer at lytte til podcasts.

Uddannelser for hele klubbens konkurrenceafdeling

SvømDanmark tilbyder hvert år et hav af kurser til stor glæde for vores medlemsklubber og landets kommuner – mere end 2200 deltager årligt i vores kurser og uddannelser. Frem mod en ny sæson oplever vi altid stor efterspørgsel på en række af vores uddannelsestilbud, så derfor har vi allerede nu åbnet for tilmeldingen til flere af dem.

Træneruddannelser - den røde tråd i foreningens konkurrenceafdeling

SvømDanmarks Børnetræneruddannelse er målrettet trænere, der arbejder med klubbens yngste konkurrencesvømmere eller de ældste børn i svømmeskolen. Uddannelsen giver de vigtigste redskaber til at tage ansvar på børne- og ungdomshold og skabe en tryg og motiverende start på svømmernes første sæsoner i konkurrencesporten.

På kurset får du en stærkere forståelse for børns behov, progression i undervisningen og hvordan du skaber en rød tråd fra svømmeskole til konkurrencehold. Derudover arbejder vi med effektiv læring, tydelig formidling og konstruktiv feedback, så du kan udvikle svømmerne både teknisk og mentalt.

Uddannelsen har også fokus på grundlæggende motorik og tekniske elementer i alle fire stilarter, og du bliver klædt på til at samarbejde professionelt med forældre og håndtere de typiske udfordringer, der opstår i børns første stævneoplevelser.

SvømDanmarks Årgangstræneruddannelse er for svømmetrænere med ambitioner om at være konkurrencetræner på årgangsniveau samt udvikle og træne unge svømmere. Uddannelsen har til formål at klæde trænerne grundigt på til at kunne varetage træningen og ledelsen af svømmeklubbens årgangshold.

Trænerne får kendskab til og udvikler kompetencer inden for coaching og ledelsesstil, motivation og trivsel, udvikling af mentale kompetencer, biomekaniske principper, teknisk stilartsanalyse, starter og vendinger, svømmeregler og kommunikation med officials, træningsfysiologi og arbejdsintensiteter, træningsplanlægning samt sportsernæring. For at deltage på uddannelsen skal du have gennemført en Børnetræneruddannelse.

Efter gennemført uddannelse udstedes en trænerlicens. Se datoer for næste uddannelse her.

Diplomtræneruddannelsen er for trænere, der vil være blandt de bedste og gøre svømmetrænerfaget til et karrierevalg. Med uddannelsen bliver trænerne i stand til at opbygge og varetage stærke talentmiljøer samt træne og udvikle både junior- og seniorsvømmere til et nationalt niveau. Uddannelsen består af tre dele. Den første del er i regi af Danmarks Idrætsforbund, den anden del er SvømDanmarks specialforbunds- >>

modul og den sidste del er et valgfrit uddannelsesmodul. Der er tilmeldingsfrist til uddannelsen den 21. juni. Læs mere og tilmeld her.

Officialkurser i hele landet

Til alle svømmestævner skal der bruges officials for at kunne afvikle stævnerne korrekt. SvømDanmark udbyder disse kurser for frivillige og forældre, som ønsker at være officials ved svømmestævner. Læs mere om de forskellige officialkurser og se datoer for kurser her

SvømDanmark tilpasser kursustilbud efter klubbernes behov

Vi arbejder målrettet på at udvikle og tilpasse vores kursustilbud, så de i højere grad matcher foreningernes behov og hverdag. Derfor justerer vi løbende vores kursustyper og introducerer nye muligheder, der kan styrke både klubdrift og undervisning.

I år kan klubberne blandt andet se frem til et bredt udvalg af kurser som fx fundraising, der hjælper foreningerne med at finde nye økonomiske muligheder, og introduktion til bestyrelsesarbejde for dem, der ønsker at blive klogere på ledelse og organisering i foreningslivet.

Derudover udbyder vi kurser for undervisere, som arbejder med børn med særlige behov. Disse kurser gennemføres i samarbejde med Parasport Danmark og har fokus på at skabe inkluderende og trygge rammer i undervisningen.

Endelig tilbyder vi også workshops målrette disciplinerne, som skal give deltagerne en introduktion til forskellige vandsportsdiscipliner og inspirere til videre udvikling i klubberne.

Spar tid og penge med jeres egen livredderdommer

Med en uddannet bassinlivredderdommer i svømmeklubben kan I hurtigt og let uddanne egne trænere, instruktører og frivillige inden for livredning og vandsikkerhed. Alle får udstedt et gyldigt livredderbevis efter uddannelsen. Derudover er det også en økonomisk fordel at have en livredderdommer in-house, så klubben ikke skal tilkøbe dommerydelser eksternt i løbet af sæsonen.

Har jeres trænere aflagt Trænerløftet?

Trænerløftet er en del af Danmarks Idrætsforbunds (DIF’s) trænerstrategi, som SvømDanmark bakker op om. Når jeres træner logger ind ”som træner” på Idrættens e-læringsportal, vil vedkommende første gang blive bedt om at aflægge trænerløftet.

Trænerløftet styrker trænernes kompetencer og hjælper dem med at skabe udviklende, god og trivselsfremmende træning samt et godt træningsmiljø. Det sker blandt andet ved

at gøre træneren bevidst om sine værdier, og hvordan disse værdier bedst bringes i spil i træningen. Forløbet afsluttes med, at træneren aflægger en ed – også kaldet Trænerløftet.

På Idrættens e-læringsportal kan trænere, ansatte, frivillige og nysgerrige finde flere lærerige og inspirerende e-læringsmoduler – helt gratis. Der er et bredt udvalg af emner lige fra spiseforstyrrelser, idrætsskader og seksuelle krænkelser i idrætsforeninger til klubben som arbejdsgiver, klubbens årshjul og den moderne forening.

Trænerværktøjskassen

Det er også inde på Idrættens E-læring, at I finder

Trænerværktøjskassen – en vidensbank og inspirationskilde for trænere i dansk svømmesport. Den indeholder en samling af værktøjer, eksempler og baggrundsmateriale, som understøtter indholdet i SvømDanmarks træneruddannelser og bygger på anbefalingerne i Team Danmarks ATK 2.0. Se værktøjerne i trænerværktøjskassen.

Hold dig altid orienteret i vores nyhedsbrev I vores nyhedsbrev og på svoem.dk finder du vores kursuskalender, der rummer samtlige af vores uddannelser og kursusforløb. Mangler nogle – eller har du et konkret ønske – er du altid velkommen til at kontakte vores kursusafdeling på kursus@svoem.dk

GREVE SVØMMEHAL

Greve Svømmehal byder på motionssvømning, vandgymnastik, 1 og 3 meter vipper, 5, 7,5 og 10 meter tårne, baby- og småbørnsbassin samt motionscenter.

Se vores aktuelle åbningstider på vores hjemmeside www.gsh.dk Velkommen i Greve Svømmehal – din svømmehal

Jørgen Bachs Plads 1 • 2670 Greve • Tlf. 43 97 95 27

OPLEV

Nørresundby

Overnatning på 3-4 mands værelser

SKANSEN Nørresundby tæt ved Aalborg har 8 stk 50-meter svømmebaner samt fitnesscenter og haller til alternativ træning.

Book Jeres forårstræningsophold på info@oplevskansen.dk

Fuld forplejning målrettet idræts udøvere

Fedt fitnesscenter til alternativ træning

Døgnpris fra 530,- per person ved fuld forplejning

UDTAGELSESKRITERIER

TIL VM KORTBANE

Verdensmesterskaberne på kortbane 2026 afvikles i perioden d. 1. - 6. december 2026 i Beijing, Kina. Formålet med deltagelsen er at konkurrere om medaljer og top-8 placeringer samt medaljer i holdkapper.

Individuel kvalifikation

Individuelle kravtider kan udelukkende opnås ved følgende stævner/mesterskaber.

• EM Kortbane 2025

• DM Kortbane 2025

• Danish Open 2026

• DM Langbane 2026

• EM Langbane 2026

• Øst og Vest Junior/Senior Kortbane 2026

Kravtider kan opnås i direkte finaler, indledende heats, semifinaler, finaler og på 1. tur i holdkap. Tiderne vægtes ens. Tider opnået på udlæg tages ikke i betragtning. Der kan udtages op til to svømmere af hvert køn i hver disciplin. De hurtigste to på tværs af alle udtagelsesstævnerne udtages. Kvalifikationer på kortbane og langbane sammenlignes procentuelt ift. den relevante kravtid.

Martine Damborg (KVIK Kastrup), Robert E. Falborg Pedersen (Gladsaxe Svømmeklub), Frederik Møller (GTI Swim) og Julie Kepp Jensen (A6)

INDIVIDUELLE KRAVTIDER

Disciplin

Damer Herrer

Svømmere, der har præsteret at svømme under kravtiderne:

• Martine Damborg, KVIK Kastrup, 50m butterfly

• Helena Rosendahl Bach, Aalborg Svømmeklub, 200m butterfly

• Robert E. Falborg Pedersen, Gladsaxe Svømmeklub, 100m medley

• Oliver Søgaard-Andersen, Hovedstadens Svømmeklub, 200m frisvømning

Bemærk: Svømmerne kan have svømmet under flere kravtider til VM. Listen viser den disciplin, hvor svømmeren har præsteret en tid længst under kravtiden i procent.

Oliver Søgaard-Andersen, Hovedstadens Svømmeklub

KLUBCHEF OM NY

RAMMEAFTALE FOR NTC:

AF GODE

INTENTIONER

Rammeaftalen tydeliggør det fælles samarbejde mellem svømmer, klub og NTC. Sådan lyder det fra klubchefen i KVIK Kastrup.

Martine Damborg fra KVIK Kastrup og Julie Kepp Jensen fra A6

Hvad vil det sige at være svømmer på Nationalt Træningscenter (NTC), hvad betyder det for klubtrænerne, og hvor stiller det klubben?

De spørgsmål (og mange flere!) besvarer den nye rammeaftale, som er blevet til efter en grundig proces, hvor klubber med svømmere på NTC har været inddraget undervejs.

”Det er rart, der nu er et officielt papir på samarbejdet, så vi i klubben kan kigge på, om vi har bidraget med det, vi skal – og omvendt om NTC har leveret den anden vej,” siger Jan Hansen, som er klubchef i KVIK Kastrup.

Formålet med rammeaftalen er at sikre en fælles forståelse af roller, ansvar og forventninger – og understøtte et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem klub, træner og NTC med den enkelte svømmers individuelle udvikling og trivsel i centrum.

Jan Hansen har af flere omgange haft svømmere tilknyttet Nationalt Træningscenter – i øjeblikket Martine Damborg, og han ser en tydelig ændring i samarbejdsvilligheden fra forbundets side.

”Der er større åbenhed og forståelse af, at NTC og SVØM er nødt til at have klubberne med og inddrage dem.

Og det er vigtigt, for hvis ikke NTC aktivt går ind og tager ansvar, risikerer man let at glide fra hinanden – og miste forbindelsen til den eller de svømmere, klubben sender ind på NTC,” siger klubchefen.

To streger under klubsamarbejdet

Målsætningen med NTC er at skabe de bedst mulige rammer for udvikling inden for International High Performance og svømme med om medaljer internationalt. Her spiller svømmernes klubber en central rolle, for selvom svømmeren har sin daglige træningsbase på NTC, bevarer vedkommende stadig sin klubtilknytning og repræsenterer sin klub i foreningsregi, ved danske mesterskaber og på landshold.

”Det betyder meget, at vi fortsat kan bringe vores svømmere i spil på forskellige måder i klubben. Martine er en kulturbærer og et produkt af vores talent- og udviklingsarbejde, som vi har investeret adskillige ressourcer og økonomi i. Den fortælling og hendes viden vil vi gerne give videre til fx årgangssvømmere og klubben generelt, så det ikke bare går tabt. Det muliggør rammeaftalen, og det ser jeg positivt på,” siger Jan Hansen.

Den nye rammeaftale tydeliggør samspillet, som klubchefen i KVIK beskriver, og hvordan samarbejdet mellem

NTC-træner Jon Langberg
Frederik Møller, GTI Swim

svømmer, klub og NTC med fordel kan tilrettelægges. Fx med henblik på ansvarsfordeling og at skabe den bedste ramme om svømmerens hverdag med træning, konkurrence, studie/arbejde og privatliv i fokus.

”Der er masser af gode intentioner bag aftalen – både fra NTC og klubber, men det vil hverken være første eller sidste gang, at intentioner forbliver ved det. Nu skal der eksekveres på handlingerne, og så kan vi løbende evaluere på, om rammeaftalen er en succes, eller om den ender som en målsætning på et stykke papir i skrivebordsskuffen,” siger Jan Hansen.

Et fælles udgangspunkt med plads til individuelle løsninger

Rammeaftalen fungerer som et fælles udgangspunkt og en forventningsafstemning, men er dynamisk og kan udvikles over tid. Den tager højde for, at samarbejdet kan se forskelligt ud afhængigt af svømmerens situation, klubbens behov og svømmerens udviklingsniveau.

Aftalen har særligt fokus på samarbejdet og er opdelt i fire overordnede temaer:

• Rammer for nye svømmere hos NTC

• Rammer for svømmere med fast eller midlertidig base hos NTC

• Sparring for trænere

• Redskaber til klub og NTC-svømmer

Svømmerens sportslige mål, udvikling og aktivitetsplan fastlægges fortsat i en individuel udviklingsplan mellem svømmer og NTC, som supplerer rammeaftalen.

Er du nysgerrig på rammeaftalen, så kontakt Christine Eilertsen direkte på che@svoem.dk

Klarhed, tryghed og fælles retning

Rammeaftalen er en indsats i udviklingsplanen for NTC, der skal styrke og understøtte samarbejdet mellem svømmer, klub, klubtræner og NTC. Klarheden skal øge trygheden lige fra opstart på NTC og det daglige samarbejde til, hvis forholdet ændrer karakter eller helt afsluttes.

Rammeaften danner også grundlaget for at præcisere, hvad NTC tilbyder svømmere, trænere og klubber.

De mange forskellige muligheder kan du finde på svoem.dk/ntc

NTC-træner Thomas Lund
Victoria Bierre, Gladsaxe Svømmeklub

Siden 1991 har Rejsechefen arrangeret svømmerejser og især træningslejre for SvømDanmark.

Skal vi arrangere jeres næste svømmetræningslejr? Vi arrangerer også rejser til EM i langbanesvømning i Paris 2026.

UDTAGELSESKRITERIER

TIL EM LANGBANE

De europæiske mesterskaber på langbane 2026 afvikles i perioden d. 10.- 16. august 2026 i Paris, Frankrig.

Formålet med deltagelsen er todelt for henholdsvis en seniorgruppe og en U23-gruppe:

• For seniorgruppen er målet at konkurrere om medaljer og top-8 placeringer i individuelle løb samt medaljer og top-6 placeringer i holdkapper.

• For U23-gruppen er målet at give danske svømmere, der har afsluttet juniorkarrieren, mulighed for at udvikle relevante kompetencer og få internationale erfaringer i bestræbelserne på at flytte deres niveau til internationalt seniorniveau og præstere til OL, VM og EM i seniorgruppen.

Individuel kvalifikation

Svømmere kan opnå individuelle kravtider ved følgende stævner/mesterskaber.

• Øst eller Vest Junior/Senior Langbane 2026

• Danish Open 2026

For seniorgruppens vedkommende kan kvalifikation

også ske på baggrund af opnåede præstationer ved VM Langbane 2025, og alle opnåede resultater fra mesterskabet vil blive regnet med i den samlede kvalifikation til EM Langbane.

Kravtider kan opnås i direkte finaler, indledende heats, semifinaler, finaler og på 1. tur i holdkap. Tiderne vægtes ens. Tider opnået på udlæg tages ikke i betragtning. Der kan udtages op til tre svømmere af hvert køn i hver disciplin. De hurtigste tre på tværs af alle udtagelsesstævnerne udtages.

KRAVTIDER (LANGBANE)

Disciplin

Damer

Kvalifikation af holdkapper Kvalifikation af holdkapper sker, hvis fire svømmere i løbet af kvalifikationsstævnerne på kortbane samlet svømmer under nedenstående kravtider, som svarer til bronzemedaljen ved EM Langbane 2022 +1% tillagt 1,5 sekund for at kompensere for flyvende starter. Individuelle tider opnået på holdkapper ved kvalifikationsstævnerne kan bruges som

KRAVTIDER - KORTBANE

Forud for Danish Open er følgende svømmere kvalificeret til europamesterskaberne:

• Helena Rosendahl Bach, Aalborg Svømmeklub, 200m butterfly

• Clara Rybak-Andersen, Gentofte Svømmeklub, 200m brystsvømning

• Robert E. Falborg Pedersen, Gladsaxe Svømmeklub, 50m rygsvømning

• Julie Kepp Jensen, A6, 50m fri svømning

• Oliver Søgaard-Andersen, Hovedstadens Svømmeklub, 200m fri svømning

• Jonas Gaur, AGF Svømning, 50m brystsvømning

• Martine Damborg, KVIK Kastrup, 50m butterfly

• Casper Puggaard, Hovedstadens Svømmeklub, 100m butterfly

Herrer

kvalifikation på lige fod med individuelle starter. Ved flyvende start fraregnes skiftetiden, og tiden tillægges 0,8 sekund.

Ikke-kvalificerede holdkapper kan på baggrund af en sportslig vurdering af niveau og muligheder sammensættes af allerede kvalificerede svømmere.

Og følgende er kvalificeret via kravtiderne for U23-svømmere:

• Elias Marius Elsgaard, AGF Svømning, 50m brystsvømning

• Schastine Tabor, Hovedstadens Svømmeklub, 100m rygsvømning

• Shawn Wolf, Pro Swim Esbjerg, 50m brystsvømning

Udover de individuelle kvalifikationer er også holdkapperne i 4x100m medley for herrer og mix kvalificeret.

Bemærk: Svømmerne kan have svømmet under flere kravtider. Listerne viser den disciplin, hvor svømmerne har været længst under kravtiden i procent.

HVAD VIL DET EGENTLIG SIGE AT VÆRE LANDSHOLDSSVØMMER?

SvømDanmarks landshold har sammen skabt et værdikompas, der holder kursen i stormvejr og mod medaljer.

Hvordan er det at være landsholdssvømmer, og hvad forventes der af den enkelte – europamesteren såvel som debutanten?

Svære spørgsmål, som ofte afføder fluffy svar, som ingen rigtig forstår. Det resulterer i mystik og usikkerhed – faktorer, der på ingen måde taler ind i landsholdenes præstationskultur.

Derfor har SvømDanmarks landshold i fællesskab skabt et værdikompas: En fælles vejviser for svømmere og stab, som tydeliggør landsholdskulturen med sine fire hjørner. Kerneværdien ”Sammen om at opnå mål” bruges nu til at navigere mellem de forskellige udfordringer, som et mesterskab fx byder på.

”Målet har været at skabe en god landsholdskultur defineret af svømmere på alle vores landshold. Værdikompasset er skabt sammen på tværs, er tydeligt og konkret, og alle ved nu, hvad man går indtil som landsholdssvømmer,” siger Helena Rosendahl Bach fra Aalborg Svømmeklub.

Den danske svømmer står noteret for seks individuelle medaljer til VM og EM, og hun kan om nogen skrive under på, at mesterskaber er meget følelsesladede med både op- og nedture.

”Vores behandler, Martin Ladewig, har kompasset med i kufferten og hænger det op i team area, når vi er afsted. Værdierne bliver på den måde tydelige for os alle – også i kampens hede – og minder os om, hvad vi kan forvente af hinanden,” siger landsholdssvømmeren.

Karoline Kjelstrup, Aalborg Svømmeklub

”Skal jeg præstere, skal jeg have det godt” Helena Rosendahl Bach er ikke den eneste Aalborgsvømmer, der har været med til at få landsholdssvømmernes værdikompas oven vande. Også Karoline Kjelstrup, der har deltaget to gange ved junior-EM, har været med i processen.

”Alle kom til orde og fik mulighed for at sætte ord på, hvad en god holdånd er for dem. Der var mange værdier oppe at vende, og til sidst stemte vi om, hvilke der skulle udgøre kompassets verdenshjørner,” siger Karoline Kjelstrup og uddyber:

”Det er bare unikt at være afsted som landsholdssvømmer sammen med Danmarks bedste – og nu med fire stærke værdier i ryggen, som virkelig repræsenterer os som landshold. Personligt er det vigtigt for mig, for jeg har altid præsteret mit bedste, når jeg har haft det godt og været tryg i det miljø, jeg er en del af.”

SvømDanmarks High Performance Advisor, Lars Robl, har faciliteret processen om SvømDanmarks værdikompas. Under Danish Open 16.-19. april kan du følge kvalifikationen til alle sommerens mesterskaber og se hvilke svømmere, der skal arbejde videre med værdikompasset – og som noget helt nyt får udleveret et lille kort med værdikompasset, som kan hænge på fx svømmetasken.

Karoline Kjelstrup og Helena Rosendahl Bach, Aalborg Svømmeklub

Alex Andersen Ølund A/S

Vi kører for det grønne erhver v!

Logistikvej 25 • 5250 Odense SV

Tlf. 66 18 81 97 • ww w.alex-andersen.dk

Nybolig

Brønshøj Byg Aps Arnesvej 1

2700 København

Frederikssundsvej 156A • 2700 Brønshøj

Tlf.: 38 26 28 80 • Mail: 2700@nybolig.dk

Vi hjælper dig med at skabe mere synlighed

Tlf. 81 44 00 55 info@bronshojbyg.dk www.bronshojbyg.dk

Hvorfor vælge FL Digital?

 Erfarne specialister inden for digital markedsføring.

 Skræddersyede løsninger tilpasset din virksomheds behov.

 Transparent kommunikation og rapportering.

Vi har vores samarbejdspartneres ønsker og behov i fokus under hele forløbet, og vores succes måles på den vækst samt succes, vi opnår i fællesskab. I processen vægter vi altid den gode dialog utrolig højt, så vi sammen med jer kan skabe de bedste resultater.

Tag det første skridt mod en stærkere online tilstedeværelse.

Vi tror på, at samarbejde er det som skaber resultater og vækst.

Er Du/I interesseret i at høre mere om hvordan vi kan hjælpe jer, så tøv ikke med at kontakte os!

Agerbakken 21, 8362 Hørning • info@fldigital.dk • fldigital.dk

Vores kernekompetencer

Hjemmesider

SoMe annoncering

SEO / Organisk PPC / Google Ads

FÅ GLÆDE AF

SVØM STOPUR

Svøm Stopur er en app til svømmere, trænere, forældre og fans. Download appen nu og få indblik i svømmerens udvikling, personlige rekorder, kravtider til nationale events og meget, meget mere, som er relevant, når du skal følge med i dansk svømmesport.

Scan QR-koden og hent

Svøm Stopur til Android eller iOS, eller søg efter

Svøm Stopur på App Store eller Google Play.

Top-3: Svømmetrænerens største

dilemmaer

Bevidstheden om problematikkerne gør det lettere at håndtere dem.

Vi taler meget om bæredygtig talentudvikling. Men hvor bæredygtigt er trænerjobbet egentlig? Alt for mange af sportens dygtigste trænere forsvinder, når livet uden for bassinet begynder.

Svømmetrænerjobbet er for mange et kald.

Svømmetrænere er drevet af passion, relationer og ønsket om at udvikle mennesker. Netop derfor rummer jobbet også nogle grundlæggende dilemmaer, som på sigt udfordrer bæredygtigheden i rollen.

Vores egen trænercoach, Kim Dietrichsen, præsenterer nedenfor sin top-3 over de mest udbredte dilemmaer for trænere på tværs af dansk svømmesport.

Listen bygger på de mønstre, han igen og igen har mødt gennem utallige klubbesøg i landets træningsmiljøer og på klubbernes træningslejre. På tværs af niveauer, ambitioner og klubstørrelser går de samme udfordringer igen og igen.

”Er vores svømmesport kun bæredygtig, hvis alt andet i trænerens liv ikke er?” spørger Kim Dietrichsen retorisk.

Det peger på, at der ikke blot er tale om individuelle problemer, men om strukturelle vilkår i svømmetrænerens arbejdsliv.

Hvis man ønsker at fastholde dygtige trænere i klubberne, er det derfor nødvendigt at tale højt om dilemmaerne - og at tage hånd om dem. For mange trænere er det nemlig ikke selve arbejdet i bassinet, der er problemet. Det er strukturen omkring arbejdet.

1. Arbejdets rytme kontra menneskets rytme

Svømmetrænerens arbejde ligger ofte tidligt om morgenen, sent om aftenen og i weekender. Det passer dårligt med både kroppens naturlige rytme og familiens sociale liv. Over tid kan den skæve døgnrytme føre til træthed, mental belastning og slid på relationer.

Hvorfor er det vigtigt at tage hånd om?

Det er ikke bare et spørgsmål om den enkelte træners robusthed. Når restitution og balance systematisk udfordres, bliver det et organisatorisk problem. Klubberne kan ikke ændre træningstidspunkterne, men de kan skabe mere bæredygtige rammer gennem fleksibilitet, arbejdsdeling og realistiske forventninger til tilgængelighed. Ellers risikerer klubben at miste dygtige trænere over tid.

2. Ansvar uden mandat

Mange svømmetrænere forventes at udvikle svømmere,

Svømmesporten mister ikke trænere, fordi de mangler passion. Den mister dem, når passion bliver brugt som erstatning for ledelse.

skabe kultur og levere sportslige resultater. Samtidig har de ofte begrænset indflydelse på økonomi, struktur og prioriteringer. Det skaber frustration, når ansvaret er stort, men beslutningsrummet er lille.

Hvorfor er det vigtigt at tage hånd om?

Ansvar uden reel indflydelse svækker både motivation, ejerskab og kvalitet i arbejdet. Hvis trænere skal lykkes, skal de også have tydelige rammer og mandat til at påvirke det, de holdes ansvarlige for. Klar rollefordeling og tydelig ledelse er ikke bureaukrati – det er en forudsætning for, at træneren kan arbejde professionelt og bæredygtigt.

3. Passion kontra bæredygtighed

For mange trænere er jobbet et kald. Passionen for sporten, fællesskabet og udviklingen af mennesker gør, at de ofte siger ja til flere opgaver, flere timer og mere ansvar, end de egentlig kan holde til – i hvert fald i længden.

Hvorfor er det vigtigt at tage hånd om?

Passion er en stærk drivkraft, men et svagt fundament, hvis

den bliver udnyttet som driftssystem. Når organisationer kommer til at leve af medarbejdernes engagement alene, øges risikoen for overbelastning og frafald. God ledelse handler derfor også om at beskytte passionen, så den ikke brænder ud og i stedet omsættes til et langt og bæredygtigt arbejdsliv.

Tag del i samtalen om dilemmaerne

Det var vores trænercoachs top-3 over de hyppigste dilemmaer, svømmetrænere står over for – men listen kunne sagtens udvides til en top-5 eller top-10.

Fx med familie kontra loyalitet til træningsmiljøet, identitet bundet til resultater eller elitekrav kontra foreningsøkonomi.

Måske har du et dilemma eller to, der skal tilføjes til listen?

Prik gerne til trænercoach, Kim Dietrichsen, under Danish Open, og tag del i samtalen – på bassinkanten, tilskuertribunen eller i forhallen.

Kim Dietrichsen, trænercoach SvømDanmark

5-STJERNEDE FACILITETER

50 M BASSINER I TOPKLASSE

FLY, HOTEL & TRANSFER INKLUDERET FÅ ET SKRÆDDERSYET TILBUD PÅ

Stolt partner af Svøm Danmark

HER KOMMER INSTRUKTØRERNE

AF SIG SELV EFTER MÅLRETTEDE INDSATSER

Små strategiske greb har båret frugt i Svømmeklubben Sønderborg, som er lykkes med at rekruttere og fastholde unge instruktører.

Hvordan gør man foreningslivet attraktivt for unge? Og hvad skal der til for, at instruktører får lyst til at blive – og kommer igen næste sæson?

Spørger man svømmeskoleleder i Svømmeklubben

Sønderborg, Marianne Kristensen, er svaret enkelt: Skab et miljø, hvor instruktørerne føler sig set, trygge og hvor de kender deres formål.

”Vores instruktører er hovedsageligt unge, og de blomstrer ligesom alle andre, når de bliver inddraget og får ansvar. Det er de blevet, og det har gjort det sjovt at komme, og det smitter hurtigt af på humøret i hele foreningen.”

Da Marianne Kristensen startede for halvandet år siden, satte hun instruktørglæden øverst på dagsorden. Siden da har foreningen kun haft behov for at søge instruktører én gang – resten er kommet af sig selv.

”Gode historier spreder sig hurtigt i lokalområdet. Derfor har det været en prioritet at skabe et fællesskab, man hel-

lere vil være en del af end stå udenfor,” siger svømmeskoleleden.

Da Marianne Kristensen begyndte i stillingen, oplevede hun en instruktørgruppe præget af faste relationer. Som ny kunne det være svært at finde sin plads, og derfor har klubben arbejdet målrettet med at skabe en mere åben kultur.

For i et trygt miljø tør man mere, at stille spørgsmål, dele udfordringer og udvikle sig.

”Det har været vigtigt at skabe en kultur, som er let at blive en del af, og hvor de unge føler sig værdsatte. Vi vil dem oprigtigt – ikke kun som instruktører fra fx 17-19 tirsdag og torsdag, men som hele mennesker.”

Små handlinger, stor effekt

For den unge instruktørgruppe betyder relationer rigtig meget. Derfor har Svømmeklubben Sønderborg skruet op for de sociale aktiviteter. Fx med fælles instruktørdage med aktiviteter som Jelly ball og sumobrydning – oplevelser,

Gave til instruktørerne som tak for en god sæson
Teambuilding for instruktørerne - her paintball

der ryster teamet sammen og styrker sammenholdet på tværs.

Derudover har Marianne Kristensen lanceret en række mindre, men meget effektfulde tiltag:

• En guldbar på instruktørernes fødselsdag

• Kollegaquiz med spørgsmål om hinanden, fx drømme og livretter

• En uformel snak på bassinkanten

”Hver enkelt instruktør er guld værd, og det skal de mærke,” siger hun og uddyber: - ”Det er ikke store projekter. Det er små greb, man kan bruge alle steder. Men de små lege og konkurrencer motiverer dem til at lære hinanden at kende og til at dyrke fællesskabet.”

Slip instruktørerne løs

Glæden blandt instruktørerne hænger også sammen med det øgede ansvar, de har fået. I dag er det fx instruktørerne selv, der vurderer, hvornår børnene er klar til næste hold, og de har større indflydelse på, hvilke hold de underviser.

Kombineret med de små sociale tiltag har foreningen fundet formlen på trivsel og fastholdelse.

”De står der hver uge. De er eksperterne,” siger Marianne Kristensen og fortsætter:

Svømmeskoleleder Marianne Kristensen

”Jo større tillid de bliver vist, jo mere vokser deres ejerskab. Og når de oplever, at vi investerer i dem – både socialt og fagligt – stiger deres loyalitet og motivation. Det kommer klubben og i sidste ende vores medlemmer til gode.”

Den øgede glæde kommer dog også med en pris.

Nogle gange kan det hele nemlig blive lidt for hyggeligt, siger svømmeskolelederen med et smil.

”Jeg elsker, at instruktørerne har det så godt sammen, men indimellem skal de også mindes om vores arbejde med at lære børn at svømme. Vores medlemmer forventer kvalitet og progression i undervisningen, og det skal vi levere på uden at gå på kompromis med glæden ved at møde ind en eftermiddag efter en lang skoledag.”

En forening bliver ikke attraktiv af sig selv. Den bliver attraktiv, når dem, som er der, er der af lyst.

Og det er lykkedes i Sønderborg. Ikke kun for instruktørerne, men også medlemmerne. I 2025 talte Svømmeklubben Sønderborg 971 årlige medlemmer –det næsthøjeste antal medlemmer nogensinde.

Lotta har vundet julekonkurrencen for trænerne

TILMELDING AF OFFICIALS TIL NATIONALE EVENTS

HAR I STYR PÅ DE NYE REGLER?

SvømDanmark ændrer fra 1. september 2026 reglerne for klubbers tilmelding af officials til nationale events. Ændringerne varsles allerede nu, så klubberne får god tid til at indstille sig på de nye rammer.

SvømDanmark ændrer rammen for klubbernes tilmelding af officials til nationale events som følge af den nye, moderne uddannelsesstruktur og de nye navne på officialuddannelserne. Ændringerne gælder fra den kommende sæson med virkning fra den 1. september 2026.

Den væsentligste ændring er, at muligheden for at anmelde en official med modul 4 (Ledende tidtager/ måldommer) i stedet for to officials med Modul 2 (Dommeruddannet) bortfalder, når klubber anmelder mere end 50 starter.

Ændringerne vil fremgå af invitationerne til nationale events i sæson 2026/2027, efterhånden som de bliver offentliggjort på Svømmetider.

Scan QR-koden, og find al info om de nye regler.

Vi glæder os over, at uddannelsen

slår to fluer med et smæk, øger

den enkelte officials faglighed

og gør nye officials klar til deres første stævne fra day one.

Mikkel Møller Klubchef, Esbjerg Svømmeklub

UDTAGELSESKRITERIER

TIL

EM JUNIOR

De europæiske mesterskaber for juniorer afvikles i perioden d. 7. - 12. juli 2025 i Tyskland.

Formålet med deltagelsen er at skabe en ramme for, at de bedste danske juniorsvømmere kan konkurrere og præstere på det højeste europæiske juniorniveau. I forløbet bliver svømmerne introduceret til og lærer at anvende en række basale sportspsykologiske redskaber. Desuden udbredes kendskabet til regler vedrørende antidoping og herunder information omkring ergogene stoffer. Der er fokus på at skabe relationer blandt deltagerne.

Kvalifikation til mesterskaberne sker ved opfyldelse af nedenstående udtagelseskriterier i forbindelse med Danish Open 2026.

Der er opstillet både et A- og B-krav. Alle kravtiderne er langbanetider. Kravtider kan opnås i direkte finaler, indle -

dende heats og finaler og de opnåede tider vægtes ens. Tider opnået på udlæg tages ikke i betragtning.

Der vil maksimalt blive udtaget 20 svømmere. Skulle flere end 20 svømmere præstere tider under de opstillede kravtider, vil de 20 svømmere, der procentuelt er længst under B-kravtiden, blive udtaget. Dog reserveres der otte pladser til både drenge og piger, så de otte bedste svømmere af hvert køn, der præsterer tider under B-kravtiden, er sikret deltagelse.

Der kan udtages op til tre svømmere af hvert køn i hver disciplin. Eventuelle holdkapper sammensættes af individuelt kvalificerede svømmere på baggrund af en sportslig vurdering af niveau og muligheder.

Victor Juhl Hansen, Gladsaxe Svømmeklub

KRAVTIDER - LANGBANE

Disciplin

Drenge

Kvalificerede til EM Junior 2025

VÆK MED STOPURET

Hovedstadens Svømmeklub har gemt stopurene væk for at sætte svømmerens udviklingsproces i centrum. Forskning bakker tiltaget op.

I Hovedstadens Svømmeklub er stopuret ikke længere det naturlige omdrejningspunkt for de yngste konkurrencesvømmere. Beslutningen er truffet for at optimere læring og minimere præstationspres.

”Vi arbejder rigtig meget med refleksion, og derfor har vi ønsket at frigøre os fra det, et stopur kan give af pres – både under træning og i konkurrence,” fortæller Kasper Bertelsen.

Han har i to og et halvt år været talentudvikler i Hovedstadens Svømmeklub og fortæller, at når stopurets tider gemmes væk, ændrer samtalen sig og bliver i højere grad udviklingsorienteret.

”I stedet for at feedbacken bliver låst af en hurtig eller langsom tid, løfter vi blikket og kigger på kvaliteten af svømmerens præstation. Det giver mulighed for at tale om teknik, raceplan, og hvad svømmeren faktisk har præsteret – ikke kun, hvilke tal og decimaler, der står på uret.”

Christine Eilertsen er videns- og innovationsansvarlig i SvømDanmark, og hun bifalder det stadig relativt nye initiativ.

”Vi ved fra forskning, at når vi lykkes med at træne børn og unge i at have fokus på processen frem for resultatet, bliver de bedre til at håndtere modgang, når de møder det senere i karrieren som fx junior- eller seniorsvømmer eller i livet generelt. Forskning viser også, at et ensidigt fokus på tider og ranglisteplaceringer øger risikoen for frafald, når tingene ikke lykkes.”

Hun er på dansk svømmesports vegne glad for det nye strategiske tiltag og håber, at andre klubber lader sig inspirere af Danmarks største idrætsforening.

Flyt fokus fra resultat og lad nysgerrigheden vokse Mens de ældste årgangssvømmere er blevet dus med stopuret og dets værdi, har de yngste kun stiftet bekendtskab med urets funktioner siden sæsonstarten i august.

Når det går løs til DM Årgang på kortbane i Gladsaxe i morgen, bliver det første gang, at fx splittider og frekvenser er en del af evalueringen og trænerens feedback i forbindelse med et mesterskab.

”Vi er nået lagt med at flytte fokus i vores samtaler og feedback med svømmerne, og vi føler nu, at de er modne til at lære at forholde sig til flere af processens udviklingselementer,” siger Kasper Bertelsen.

Et kløgtigt træk af talentudvikleren, understreger Christine Eilertsen.

”Desto mindre fx tider og placeringer fylder, desto mere falder præstationspresset. Det giver plads til nysgerrighed og udvikling – og det er ofte her, svømmerens motivation for at dygtiggøre sig vokser.”

Tag først stopuret frem, når det giver mening Motivationen blandt Hovedstadens årgangssvømmere er i top og har efter tiltaget udviklet sig som håbet.

”Det har resulteret i mere nysgerrige svømmere, der i dialo gen med trænerne stiller spørgsmål til forskellige aspekter af udviklingsprocessen som fx vending, startspring og vejr trækning. Tidligere kunne de have svært ved at se udover tiderne på stopuret,” siger Kasper Bertelsen.

I svømmeklubbernes medlemsorganisation, SvømDanmark, glæder Christine Eilertsen sig over det minimerede præsta tionsfokus.

Børn og unge – heriblandt konkurrencesvømmere – bliver i forvejen målt og vejet rigeligt. Derfor giver det god mening, at vi der, hvor vi selv har kontrol, nedprioriterer fx tider og prioriterer læring.

”Det handler i bund og grund om kultur. Hvad vi gerne vil have svømmerne til at mestre? Skal de blive gode til at kigge på en tid, eller skal de blive gode til at svømme?” slut ter hun retorisk.

Begge parter pointerer, at tider er undgåelige i en sport, der er fyldt af ambitiøse og konkurrencelystne atleter, men det er heller ikke målet. Opgaven lægger i at bygge et stærkt fundament, før man begynder at måle præstationer i sekun der og inkludere tider i udviklingsprocessen.

Kasper Bertelsen til højre i samtale
klubdirektør Lars Sørensen
Videns- og innovationsansvarlig, Christine Eilertsen

UDTAGELSESKRITERIER TIL NM JUNIOR

De nordiske mesterskaber for juniorer på langbane afvikles i perioden 29.-30. juni 2026 i Oslo, Norge.

Formålet med deltagelsen er at skabe en ramme for, at de bedste af de yngste danske juniorsvømmere kan konkurrere og præstere på det højeste nordiske juniorniveau. Svømmerne bliver introduceret til den arbejdsform, der er i juniorlandsholdsprogrammet. Derudover giver konkurrencerne svømmerne erfaringer med at konkurrere udenfor sædvanlige rammer, der findes ved nationale mesterskaber, hvor de er omgivet af deres daglige træner, træningskammerater osv.

Kvalifikation til mesterskaberne sker ved opfyldelse af nedenstående udtagelseskriterier i forbindelse med Danish Open 2026.

Kravtider kan opnås i direkte finaler, indledende heats, finaler og de opnåede tiderne vægtes ens. Tider opnået på udlæg tages ikke i betragtning.

Der udtages maksimalt 24 svømmere på tværs af de omfattede årgange og køn jf. nedenstående. Skulle flere end 24 svømmere præstere tider under de opstillede kravtider, vil de 24 svømmere, der procentuelt er længst under kravtiden

KRAVTIDER - LANGBANE

i én disciplin, blive udtaget. Dog reserveres der 10 pladser til både drenge og piger, så de 10 bedste svømmere af hvert køn, der præsterer tider under kravtiden, er sikret deltagelse.

Der kan udtages op til tre svømmere af hvert køn i hver disciplin. Holdkapper sammensættes af individuelt kvalificerede deltagere.

Sigurd S. Kristensen, Aalborg Svømmeklub

DERFOR GIVER DET MENING AT VÆRE LOKALARRANGØR

Lokalarrangørrollen styrker klublivet, fællesskabet og giver klubben klare fordele.

At være lokalarrangør for et af dansk svømmesports nationale events er mere end blot en praktisk opgave. Det er en mulighed for at styrke klublivet, engagere sine frivillige og skabe stolthed – internt såvel som eksternt i samarbejdet med fx sin lokale svømmehal og kommune.

“Når borgmesteren står for åbningen, og halpersonalet føler sig som en del af noget større, så skaber det samhørighed, der rækker langt ud over foreningslivet. Samarbejdet med kommune, halpersonale og lokale aktører styrkes, og klubben viser sig som en professionel og pålidelig vært, og den effekt rækker meget længere end selve stævnet,” siger klubchef i Gladsaxe Svømmeklub Kim Marquardt.

En løftet pegefinger og årsagerne til, det giver mening at være lokalarrangør

Gladsaxe Svømmeklub har de seneste år afholdt flere af dansk svømmesports mesterskaber og var senest lokalarrangør for DM Junior i november.

Værtsrollen har ifølge klubchefen flere fordele. Som det første nævner han sammenholdet, der skabes på tværs af klubben, for det kræver mange hænder at afholde fx et dansk juniormesterskab.

”Der er 4-5 personer, som er rygraden i arrangementet. Det er noget af det mest inspirerende at se som klubmand – hvordan frivillige træder i karakter og tager ansvar. Derudover har vi omkring 45 ildsjæle involveret i alt fra planlægning til afholdelse.”

Mens nogle er frivilligt engageret i få timer, er andre i flere dage, og når mesterskaberne er slut, føler alle en enorm stolthed og at være rykket tættere på hinanden.

”Det styrker virkelig fællesskabet på kort og lang sigt. Ofte ser vi også, at svømmere og trænere lægger en ære i, at afholdelsen bliver en fælles succes, så de giver også en hånd med,” siger Kim Marquardt.

Oliver Niemann Ogstrups reaktion efter at vinde sin første danske juniortitel på hjemmebane i Gladsaxe Svømmehal.

For det andet reduceres klubbens rejseomkostninger for svømmere og trænere også gevaldigt ved at afholde konkurrencen eller mesterskaberne selv.

“Hvis vi hele tiden skulle rejse langt for at deltage i mesterskaber, ville det blive en stor udgift for klubben. Ved at byde ind som arrangør opnår vi en kontant og mærkbar besparelse på fx overnatning, transport og forplejning.”

Klubchefen fortæller, at man som lokalarrangør ikke tjener store summer, men det er heller ikke den primære drivkraft. Det er tværtimod målet om at levere et mesterskab med de bedste betingelser for, at alle kan præstere deres bedste.

Sidst, men ikke mindst påpeger Kim Marquardt også det ansvar, han mener, svømmeklubber generelt har for at anvende de faciliteter, den enkelte klub er begunstiget af at have til rådighed.

“Vi er heldige at have Gladsaxe Svømmehal, der rent fysisk kan løfte et mesterskab, og så føler jeg faktisk en forpligtelse til at udnytte den mulighed. Samtidig er det vigtigt, at mesterskaberne ikke samler sig få steder, men kommer rundt i hele svømme-Danmark.”

Struktur, fællesskab og mod til at sige ja Har man faciliteterne til rådighed, mener Kim Marquardt, at alle SvømDanmarks medlemsklubber – store som små – kan afholde nationale events. For opskriften på en succesfuld mesterskabsafholdelse er ifølge ham ganske enkel.

”Det kræver gejst, tydelig struktur og en klar fordeling af opgaver. Det må aldrig hvile på én eller to personer. Man skal skabe et fællesskab omkring opgaven og gøre det tydeligt, at både to timers hjælp og større ansvar gør en forskel,” forklarer han.

I Gladsaxe Svømmeklub har et simpelt uddelt frivilligskema løst langt det meste, mens det sidste er faldet på plads som følge af personlig kontakt og motivation.

SvømDanmarks værktøjer og støtte er også en vigtig hjælp, men klubben får selv stor værdi ud af at samle eventerfaringerne i en drejebog, som gør hvert mesterskab lettere at afholde.

Skal din svømmeklub være lokalarrangør?

Lige nu søger dansk svømmesport og SvømDanmark lokalarrangører til en række events i 2026.

Det drejer sig blandt andet om:

• Holdstævne Årgang, 12.-13. september (en i Vest- og en i Østdanmark)

• Øst Junior & Senior Kortbane, 2.-4. oktober

• Vestdanske Open Masters, 15. november

Du og din svømmeklub kan ansøge om værtskab for et eller flere af arrangementerne og vise jeres forening frem for resten af svømme-Danmark.

Klubber, der ønsker at afholde nationale events kan fremsende ansøgning til mesterskaber@svoem.dk

REKORDER DAMER

200m

Lotte Friis

Rikke Møller Pedersen

REKORDER HERRER

50m

200m

400m

800m

1500m

50m

50m bryst

100m bryst

200m bryst

50m

Chris Christensen

DANSKE JUNIORREKORDER

400m fri

800m fri

50m ryg

50m bryst

100m bryst

Aslak Nørgaard

200m bryst Chris Christensen

50m fly Casper Puggaard

100m fly Casper Puggaard

200m fly

200m medley

Søgaard-Andersen

Skaaning

400m medley Jacob Carstensen

Frederik Kepp Jensen

GIV DINE HOLDKAMMERATER

EN UDFORDRING

Deltag i Krüger Stafetten med dine holdkammerater, og giv resten af holdene baghjul – eller find ud af, hvem af jer der hurtigst kan tilbagelægge 2000 m i de københavnske kanaler, når startskuddet lyder i eliteheatet.

Scan QR-koden og se reel med Thisted Svømmeklub, som hvert år deltager i Krüger Stafetten og eliteheatet

TRYGFONDEN CHRISTIANSBORG RUNDT

Eventet afholdes den 28.-29. august på kajen ved Den Sorte Diamant på Søren Kierkegaards Plads 1, 1219 København. Scan QR-koden og mærk stemningen.

DANISH OPEN

Københavns Listefabrik

VERDENSREKORD I TRÆLISTER

Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager

Køb og bestil i vores velassorterede webshop på kbhlistefabrik.dk

Hurtig levering

- Vi leverer over hele Danmark, enkelte småøer dog kun til færgekaj

• Bundstykker/Karmtræ

• Fejelister

• Forkantlister

• Glaslister

• Halvstaflister

• Håndløbere

• Hjørnelister

• Hulkehllister

• Indfatninger/Gerigter

• Karmtræ

• Kvartstaflister

• Rundstokke

• Saunalister

• Skurelister

• Skyggelister

Download Listekatalog fra hjemmesiden og se vores lagersortiment

Se også vores Specialprofil katalog

Vi

Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager Alt i trægulve Eg plank Eg sildeben og meget

Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager

+45 3927 6090 · www.kbhlistefabrik.dk

Arbony
Kontakt os · Scan hér

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
SvømDanmarks Danish Open-magasin 2026 by svoemdanmark - Issuu