Ordblind i grundskolen
Undervisning, støtte og samarbejde
Ordblindhed gennem livet
En bogserie fra Ordblindeforeningen Danmark
Ordblind i grundskolen – undervisning, støtte og samarbejde
Forfatter og serieudvikling
Anna Ljundal, direktør for Ordblindeforeningen Danmark
Serien er udviklet på baggrund af mange års arbejde med rådgivning, formidling og udvikling af indsatser for mennesker med ordblindhed i Danmark.
Faglig sparring
Rasmus Meldal, fagkonsulent i Ordblindeforeningen Danmark
Korrektur
Gitte Zinkernagel-Jensen
Udgiver
Ordblindeforeningen Danmark – www.ordblindeforeningen.dk
1. udgave, 1. oplag, 2026
© Ordblindeforeningen Danmark, 2026
Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale med Ordblindeforeningen Danmark.
ISBN: 978-87-977074-0-1
Citaterne i bogen er baseret på erfaringer fra ordblinde og pårørende og er anonymiserede.
Forord
Mit barn er ordblind – hvad nu?
Kære forælder
Måske har du netop fået at vide, at dit barn er ordblind. Det kan vække mange tanker og følelser. Nogle oplever en lettelse, fordi der endelig er en forklaring på de vanskeligheder, barnet har haft. Andre bliver bekymrede og spørger sig selv: Hvad betyder det for mit barns skolegang og for fremtiden? Uanset hvad du føler, er det helt naturligt. Mange forældre har stået præcis dér, hvor du står nu.
Ordblindhed er et livsvilkår, men det er ikke en hindring for at lære, udvikle sig og deltage aktivt i skolen. Med de rette hjælpemidler og støtte fra både skole og hjem kan undervisningen blive tilgængelig og meningsfuld. Mange børn med ordblindhed finder deres egne veje til læring – og opdager ofte styrker, som bliver vigtige for deres videre udvikling.
Der findes gode løsninger, og der er hjælp at hente. I dag ved vi langt mere om ordblindhed end tidligere, og der findes både viden, redskaber og mennesker, som kan støtte dit barn undervejs. Du og dit barn står ikke alene. Sammen med skolen og de rette støttemuligheder kan der skabes gode rammer for læring, trivsel og tro på egne muligheder.
Derfor har vi i Ordblindeforeningen skrevet denne lille bog til dig. Vi møder hver dag forældre med de samme spørgsmål og bekymringer, og mange af deres erfaringer og råd er samlet i denne bog. Den er udarbejdet for at give dig viden, gode råd og konkrete idéer, som kan støtte dig i rollen som forælder til et barn med ordblindhed – og samtidig minde dig om, at du ikke står alene. Vi håber, at bogen kan give dig både indsigt og ro, og måske vigtigst af alt styrke troen på dit barns muligheder og styrker.
Med varme hilsner – Ordblindeforeningen Danmark
Ordblindhed er en del af dit barns liv, men den behøver ikke at definere, hvem barnet er.
Sådan bruger du bogen
Når et barn får konstateret ordblindhed, står mange forældre pludselig med mange spørgsmål og nye ting at forholde sig til. Der kan opstå tvivl om både ordblindhed, støtte i grundskolen og samarbejdet med lærerne. Denne bog er skrevet for at give dig et klart overblik over ordblindhed i grundskolen og støtte dig i samarbejdet med skolen.
I bogen kan du blandt andet få hjælp til at:
• forstå, hvad ordblindhed er, og hvordan det kan påvirke dit barns skolegang
• få overblik over den støtte og de muligheder, der findes i grundskolen
• få idéer til, hvordan du kan støtte dit barn derhjemme
• få et bedre grundlag for samarbejdet med skolen
Måske har du fået udleveret bogen af dit barns læsevejleder eller dansklærer ved et skolemøde, efter at ordblindheden er blevet konstateret. Måske har du selv fundet frem til den. Uanset hvordan bogen er kommet i dine hænder, kan det være overvældende at skulle forholde sig til både ordblindhed og samarbejdet med skolen – især lige efter en samtale på skolen.
Du kan begynde med at bladre bogen igennem og vende tilbage til den efter nogle dage, når du har haft tid til at tænke over den information, du har fået fra skolen. Det vigtigste er ikke, at du læser det hele på én gang, men at du ved, at der findes viden og støtte, som kan hjælpe dit barn godt igennem skolegangen.
Kapitlerne er korte og overskuelige. Du kan læse dem fra start til slut eller gå direkte til det, der er relevant for dig lige nu. Undervejs finder du faktabokse og tydelige overskrifter med de vigtigste pointer og konkrete råd. Bagerst i bogen finder du ordforklaring, tjeklister og plads til noter. Brug siderne aktivt: Skriv spørgsmål ned, notér aftaler og skab overblik over det, du vil tage op med skolen.
Bogen kan også være en støtte, hvis I er flere voksne omkring barnet.
Den kan give et fælles udgangspunkt for jeres samtaler, så du står bedre forberedt i mødet med skolen.
Du behøver ikke have styr på det hele fra starten. Med den rette viden og et godt samarbejde med skolen kan du støtte dit barn trygt gennem grundskolen.
Det var en lettelse endelig at få sat ord på det, vores barn kæmpede med. Ordblindhed gav os en forklaring – og et sted at begynde.
- Forælder til et barn med ordblindhed
Kapitel 1:
Ordblindhed – hvad betyder det?
Ordblindhed er medfødt og handler om, hvordan hjernen bearbejder og kobler sproglyde til bogstaver. Det har altså ikke noget med bogstaver, der »hopper« rundt på siden eller dårligt syn at gøre. Det handler om, at hjernen har svært ved at omsætte og koble bogstaver til lyd.
Hvor andre børn hurtigt kan koble bogstaver og lyde, er det anderledes for et barn med ordblindhed.
For et barn med ordblindhed er forbindelsen mellem bogstaver og sproglyde vanskeligere at automatisere, og derfor kræver læsning og stavning ofte mere tid, energi og koncentration.
At være ordblind betyder, at læsning og skrivning bliver ved med at være en udfordring, også selvom barnet øver sig. Du kan opleve, at dit barn læser langsommere end klassekammeraterne, har svært ved at huske nye ord eller bliver hurtigt træt, når der skal læses. Ordblindhed viser sig forskelligt fra barn til barn: Nogle læser egentlig okay, men kæmper med stavning, mens andre kan stave nogenlunde, men læser langsomt og upræcist – og nogle har vanskeligt ved begge dele. I Danmark regner man med, at cirka 8 % af befolkningen er ordblinde, hvilket svarer til omkring to børn i hver skoleklasse.
Det vigtigste er, at dit barn mødes med forståelse, tålmodighed og de rette værktøjer. Ordblindhed forsvinder ikke, men med støtte fra både skole og hjem samt adgang til hjælpemidler kan dit barn deltage i undervisningen og få adgang til læring. Mange ordblinde finder deres egne måder at lære på og udvikler strategier, der passer til dem. Det styrker deres selvtillid og giver dem kompetencer, som også kan bruges langt ud over skolen.
Når du har en grundlæggende forståelse af, hvad ordblindhed er, bliver det også lettere at tage de første skridt i samarbejdet med skolen.
Vigtigt at vide om ordblindhed:
• Ordblindhed har ikke noget med intelligens at gøre.
• Ordblindhed kan ikke trænes væk, men børn kan lære strategier og bruge hjælpemidler, der gør læsning og skrivning lettere.
• Ordblindhed skyldes ikke manglende øvelse, dårlig undervisning eller dårligt syn.
Kapitel 2:
Første skridt – samarbejdet med skolen
Når du lige har fået at vide, at dit barn er ordblind, kan det føles overvældende. Men du står ikke alene. Det første skridt er at få en god dialog med skolen. Når skole og hjem arbejder tæt sammen, giver det dit barn både tryghed og klare rammer.
Det er dig, der kender dit barn bedst. Du ser styrkerne, udfordringerne og behovene i hverdagen. Lærerne har den pædagogiske viden og erfaring. Når jeres viden bliver lagt sammen, får dit barn den bedst mulige støtte.
Gode steder at starte som forælder:
Tal med skolen
Drøft med skolen, hvilken støtte dit barn får, og hvordan du bedst kan hjælpe derhjemme.
Del din viden
Fortæl lærerne, hvad der fungerer godt for dit barn og hvilke udfordringer, I oplever.
Følg op løbende
Aftal opfølgningsmøder, så I sammen kan justere støtten, hvis barnets behov ændrer sig.
Et godt samarbejde kan for eksempel være, at du hjælper dit barn med at bruge LST (læse- og skriveteknologi, se side 39) til lektierne, mens læreren sørger for, at barnet bruger de samme værktøjer i timerne. Så bliver indsatsen sammenhængende, og samtidig oplever dit barn, at hjemmet og skolen arbejder i samme retning.
Spørg skolen om:
• hvordan det kan sikres, at alle faglærere ved, at mit barn er ordblind?
• hvordan og hvornår klassen bliver informeret?
• hvilke LST-værktøjer barnet skal bruge i undervisningen?
• hvem der kontaktes, hvis der er udfordringer med LST?
Dit barns lærere
Ordblindhed påvirker ikke kun danskfaget. Dit barn møder skriftlige tekster og opgaver i stort set alle fag. Derfor er det vigtigt, at alle lærere kender til barnets behov, så undervisningen bliver tilgængelig med de hjælpemidler, der støtter læsning og skrivning. LST bør derfor bruges i alle fag, hvor der arbejdes med tekst og ikke kun i dansk.
Det er skolens ansvar at sikre, at alle relevante lærere er informeret om dit barns ordblindhed og om de hjælpemidler, som barnet bruger i undervisningen. Når lærerne har den viden, bliver det lettere at tilrettelægge undervisningen, så dit barn kan deltage på lige fod med de andre elever.
Som forælder kan du spørge skolen, hvordan de sikrer, at alle faglærere er informeret. Du kan også spørge, om der er noget, du kan bidrage med, som kan hjælpe lærerne til bedre at forstå dit barns styrker og behov.
Klassekammeraterne
En vigtig beslutning er, om klassekammeraterne skal vide, at dit barn er ordblind – og i så fald hvornår og hvordan. Nogle børn oplever det som en lettelse, at klassen ved det fra start, mens andre har brug for tid, og selv skal være klar, før det bliver delt.
Som forælder kan du støtte dit barn ved at:
Tale med læreren
Læg en plan sammen om, hvornår og hvordan klassen skal informeres.
Inddrage dit barn
Lad barnet være med til at bestemme, hvem der skal vide det og hvordan.
Gå trinvis frem
Start med en ven eller en lille gruppe, hvis barnet føler sig mere trygt ved det.
Lade læreren fortælle det
Hvis barnet ikke selv vil sige det, kan læreren gøre det på en god måde.
Følge op
Tal efterfølgende med dit barn om, hvordan det gik.
Skoler kan have forskellige måder at gribe det an. På nogle skoler taler læreren med klassen om ordblindhed som en del af undervisningen, mens det andre steder sker mere individuelt eller først på et senere tidspunkt.
Det vigtigste er, at dit barn bliver inddraget i beslutningen og føler sig tryg ved den måde, det bliver præsenteret for klassen på. Når barnet selv er med i processen, opleves situationen ofte mere positiv og mindre sårbar. Mange børn oplever, at klassekammeraterne reagerer med nysgerrighed og forståelse, når de får en enkel forklaring på, hvad ordblindhed betyder.
Når dit barn oplever opbakning fra både hjem og skole, styrker det trygheden – også i mødet med klassekammeraterne. En fælles forståelse for ordblindhed i klassen kan gøre det lettere for dit barn at føle sig inkluderet og få støtte i hverdagen. Når samarbejdet med skolen er på plads, er næste skridt at få indblik i, hvordan støtten konkret ser ud i undervisningen.
Det ændrede alt, da vi begyndte at dele viden og lytte til hinanden. Så blev skolen ikke en modstander, men en vigtig samarbejdspartner.
- Forælder til et barn med ordblindhed
Kapitel 3:
Støtte i skolen – hvad betyder det i praksis?
Når et barn har ordblindhed, kan skolen tilrettelægge undervisningen, så barnet får bedre muligheder for at arbejde med tekster og deltage på lige fod med de andre elever. For mange forældre kan det være svært at gennemskue, hvad støtten konkret betyder i hverdagen. Støtte er ikke én bestemt løsning, men en kombination af tiltag, der tilsammen gør undervisningen tilgængelig for dit barn.
Hvordan kan støtten se ud?
I praksis vil støtten ofte bestå af:
• brug af LST i undervisningen
• tilpasning af opgaver og materialer
• variation i arbejdsformer
• i nogle tilfælde ekstra støtte i perioder
For de fleste børn er det vigtigste, at de lærer at bruge LST og får mulighed for at anvende det i alle fag – og ikke kun i dansk.
Når du er i tvivl om, støtten er nok
Det er helt naturligt at sammenligne med andre børn. Måske hører du om andre ordblinde elever, der får mere støtte eller en anden type støtte, end dit barn. Det kan skabe usikkerhed. Her er det vigtigt at vide, at støtten altid tilpasses det enkelte barn. Ordblindhed kan komme til udtryk på forskellige måder, og børn har forskellige behov. Mere støtte er ikke nødvendigvis bedre støtte – det afgørende er, at den passer til dit barns behov. Hvis du er i tvivl, er det vigtigt at reagere.
Du kan for eksempel: • bede om et møde med skolen
• spørge, hvordan støtten konkret fungerer i timerne
• få indblik i, hvordan dit barns udvikling følges
Det er helt legitimt at stille spørgsmål, og det er en vigtig del af samarbejdet.
Støtte til elever med ordblindhed i grundskolen
Støtte til elever med ordblindhed kan organiseres på forskellige måder. Ofte kombinerer skolen flere former for støtte.
I den almindelige undervisning:
• Tilpasning af opgaver og materialer.
• Brug af LST.
• Forskellige arbejdsformer i klassen.
Supplerende støtte:
• Ekstra faglig støtte i mindre grupper.
• Kortere forløb i læse- eller kompetencecenter.
• Støttetimer i undervisningen.
Skolen vurderer dit barns behov og tilpasser støtten derefter. Det sker gennem test, observationer og samtaler med dig og dit barn – og din viden om dit barn er en vigtig del af grundlaget.
Tal med skolen om støtte
Hvis du er i tvivl om, hvilken støtte der kan være relevant for dit barn, kan det være en god idé at tale med skolen om:
• hvordan undervisningen tilpasses elever med ordblindhed
• hvilke støtteformer skolen har erfaring med
• hvordan skolen følger dit barns faglige udvikling
• hvem du kan kontakte, hvis der opstår spørgsmål undervejs
• hvordan skole og hjem kan samarbejde om støtten
En central del af den støtte, dit barn får i skolen, handler om brugen af LST, som vi ser nærmere på i næste kapitel.
Kapitel 4:
LST – dit barns vigtigste redskab
En stor del af den støtte, dit barn får i skolen, handler om brugen af LST. For et barn med ordblindhed er computer, tablet eller smartphone derfor ikke blot et hjælpemiddel, men en forudsætning for at kunne følge undervisningen. LST kan bruges på både computer, tablet og smartphone. En smartphone kan være særlig nyttig i situationer, hvor undervisningen foregår uden for klasselokalet – for eksempel på ture, i naturen eller ved orienteringsløb. Her kan en app eller et LST-program hjælpe barnet med at læse tekst på skilte, opgaver eller instruktioner undervejs.
Derfor er LST et af de vigtigste redskaber, dit barn skal lære at bruge. Jo hurtigere dit barn bliver fortrolig med værktøjerne, jo lettere bliver hverdagen. Når dit barn ikke længere skal bruge al sin energi på at afkode (afkodning, se side 39) ord, kan barnet i stedet fokusere på indholdet og selve læringen. Derfor er det vigtigt, at du i samarbejde med skolen sikrer, at dit barn har adgang til hjælpemidlerne, og at de fungerer, som de skal, så barnet ikke oplever unødige udfordringer hverken i skolen eller derhjemme.
Ud over LST er det også vigtigt, at dit barn har adgang til et par gode høretelefoner. Høretelefonerne gør det lettere for barnet at følge undervisningen, fordi de gør det muligt at bruge oplæsningsprogrammer og lytte til bøger fra Nota (Det Kgl. Biblioteks Nota-service, se side 39) uden at forstyrre andre i klassen.
Det er samtidig vigtigt, at computeren med de nødvendige programmer kan tages med hjem. hvis lektierne skal laves derhjemme. På den måde kan dit barn lave lektier med den samme støtte som i skolen og arbejde videre med de digitale værktøjer, der understøtter læsning og skrivning.
Spørg skolen, hvilke LST-programmer de bruger, og hvordan dit barn bliver introduceret til og undervist i dem. Jo mere dit barn bruger LST i hverdagen og i flere fag, desto mere naturligt bliver det at bruge teknologien, når der er brug for den – også til prøver og eksamener.
Ud over at lære LST programmerne godt at kende er det vigtigt, at I også får nogle gode vaner i brugen af dem.
Eksempler på teknologisk støtte:
Oplæsning: Tekster læses højt, så barnet kan koncentrere sig om indholdet.
Ordforslag: Hjælper barnet med at stave korrekt og skrive med færre stavefejl.
Tale-til-tekst: Barnet taler, og computeren omdanner talen til skrevet tekst.
Nota: Digitalt bibliotek med adgang til bøger som lyd og e-bog.
Gode rutiner i hverdagen:
• Lav faste aftaler om lektietid og pauser.
• Hjælp dit barn med at bruge oplæsning i lektier og skolearbejde.
• Blive ved med at opfordre dit barn til at spørge om hjælp, hvis noget er svært.
• Mind dit barn om, at hjælpemidler ikke er snyd – det er en anden måde at lære på.
At føle sig anderledes
Det kan ske, at dit barn føler sig lidt udenfor, fordi barnet måske er den eneste elev i klassen, som arbejder med computer, bruger oplæsning eller får ekstra tid til opgaver. Her kan du gøre en forskel ved at minde barnet om, at alle lærer forskelligt. En åben snak i klassen om, at nogen har brug for andre værktøjer, kan gøre det lettere for dit barn at føle sig inkluderet.
Når dit barn lærer at bruge LST som et naturligt redskab, får det bedre mulighed for at deltage i undervisningen på lige fod med de andre elever. Det får også betydning for, hvordan undervisningen tilrettelægges –for eksempel i perioder med skærmfri skole.
Kapitel 5:
Skærmfri skole – hvad betyder det for ordblinde elever?
Nogle skoler arbejder i dag med perioder med »skærmfri skole«. Målet er ofte at skabe mere ro i undervisningen og mindske distraktion fra digitale medier. For elever med ordblindhed er skærmen imidlertid ikke blot et valg af arbejdsform. Den er et vigtigt redskab til at kunne læse, skrive og arbejde med tekster.
For dit barn med ordblindhed er skærmen derfor ikke bare underholdning. Den er ofte selve nøglen til at kunne følge med i undervisningen. Når et barn er ordblind, er computer, tablet eller smartphone med LST et nødvendigt redskab i mange opgaver.
Derfor gælder principper om skærmfri undervisning ikke på samme måde for elever med ordblindhed. Hvis resten af klassen i en periode arbejder uden skærm, betyder det ikke, at ordblinde elever skal undvære deres hjælpemidler på en skærm.
For en elev med ordblindhed kan det være nødvendigt at bruge computer eller tablet for at kunne læse, skrive og arbejde med opgaverne. At tage disse redskaber væk vil svare til at bede en elev med briller om at tage brillerne af – og derefter forsøge at løse de samme opgaver som resten af klassen.
Hvis barnet føler sig udstillet
Nogle børn synes, det kan være svært at være den eneste i klassen med en computer eller tablet fremme. Måske føler de, at de skiller sig ud, eller at andre kigger. Nogle børn oplever også, at klassekammerater spørger, hvorfor de må bruge computer, eller om det er »snyd«.
I sådanne situationer er det vigtigt at skole og hjem samarbejder om at skabe forståelse i klassen og at gøre brugen af hjælpemidler til noget naturligt. Når læreren forklarer, at nogle elever har brug for andre redskaber for at kunne arbejde med de samme opgaver som resten af klassen, bliver det ofte lettere for barnet at bruge sine hjælpemidler uden at føle sig anderledes.
Derfor er det vigtigt, at både du og skolen hjælper med at skabe forståelse og normalisere brugen af digitale hjælpemidler.
Sådan kan du støtte dit barn i skolen:
Tal med læreren
Spørg, hvordan undervisningsmaterialer og opgaver kan tilpasses, så dit barn kan deltage på lige fod med de andre elever.
Støt brugen af hjælpemidler
Hjælp dit barn med at bruge oplæsning, ordforslag og andre værktøjer i lektier og skolearbejde.
Gør hjælpemidler naturlige
Forklar dit barn, at mange børn og voksne bruger digitale værktøjer til at læse og skrive.
Giv opmuntring
Mind dit barn om, at ordblindhed ikke handler om evner, og at gode strategier kan gøre skolearbejdet lettere.
Med LST og støtte fra både skole og hjem får dit barn bedre mulighed for at følge undervisningen og deltage aktivt i hverdagen. Når dit barn har adgang til de rette digitale redskaber, åbner der sig også nye muligheder for at arbejde med tekster – blandt andet gennem lyttelæsning.
Kapitel 6:
Lyttelæsning med bøger fra Nota
Måske har du oplevet det … Dit barn kommer hjem med lektier og har fået at vide, at der skal læses 20 minutter hver dag. For mange børn kan det være en hyggelig rutine. For et barn med ordblindhed kan det føles som en kæmpe udfordring, og nogle børn kan helt miste lysten til at læse.
Her kan lyttelæsning være en stor hjælp. Lyttelæsning betyder, at dit barn lytter til bøger og tekster i stedet for selv at kæmpe sig igennem hvert ord. På den måde kan barnet bruge sin energi på at forstå indholdet i teksten. Når barnet lytter til teksten, får det stadig adgang til historier, viden og faglige begreber og kan arbejde med det samme indhold som resten af klassen.
Nogle forældre kan være bekymrede for, om deres barn lærer at læse ordentligt, hvis barnet ofte lytter til tekst med oplæsning. Men lytning og læsning skal ikke ses som modsætninger. For børn med ordblindhed hænger de to ting tæt sammen og understøtter hinanden. Når barnet lytter til en tekst samtidig med, at ordene vises på skærmen, får barnet adgang til indholdet og kan følge med i teksten. På den måde udvikler barnet både sit ordforråd, sin sprogforståelse og sin læsekompetence. Lyttelæsning betyder derfor ikke, at barnet ikke lærer at læse. Tværtimod kan oplæsning være en vigtig støtte, der giver barnet mulighed for at lære og deltage i undervisningen, samtidig med at læsefærdighederne gradvist udvikles.
Det er ikke snyd
Måske vil dit barn eller andre spørge: »Er det ikke snyd at få teksten læst højt?« Svaret er nej. Det er en nødvendig støtte, som giver dit barn adgang til undervisningen og mulighed for at arbejde med det samme faglige indhold som resten af klassen.
Gennem Nota kan dit barn få adgang til mange af de undervisningsbøger, der bruges i skolen.
Hvis dit barn endnu ikke er tilmeldt Nota, kan du tale med skolens læsevejleder eller dansklærer.
Adgang til Nota:
• Elever med ordblindhed kan få gratis adgang til Nota, som er et digitalt bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder.
• Det er normalt skolen, der tilmelder dit barn til Nota, når ordblindheden er dokumenteret. Når barnet først er tilmeldt, har barnet adgang til Nota resten af livet.
• Her kan dit barn finde undervisningsbøger, fagtekster og frilæsningsbøger som lydbøger og e-bøger.
Gennem Nota kan dit barn derfor arbejde med de samme historier, viden og fagtekster som sine klassekammerater, men på en måde, der passer bedre til barnets behov.
De fleste undervisningsbøger fra grundskolen findes hos Nota som lydbog eller e-bog. Der findes også et stort udvalg af frilæsningsbøger på
Sådan kan du støtte dit barn derhjemme:
Brug bøger fra Nota
Find skolebøger og andre bøger i Nota, og vis dit barn, hvordan de kan lyttes til.
Lyt sammen
Lyt til en bog sammen, og tal bagefter om indholdet.
Kombinér lytning og læsning
Lad dit barn følge teksten i bogen eller på skærmen, mens der lyttes.
Gør lyttelæsning til en vane
Brug lyttelæsning i hverdagen – for eksempel i bilen, på gåturen eller som godnathistorie.
alle niveauer. Skolen sørger for, at dit barn bliver meldt ind, så I kan få adgang til materialerne.
Det er en god idé at hjælpe dit barn med at finde og downloade sine undervisningsbøger fra Nota, så bøgerne er lette at tilgå både i skolen og derhjemme. Når bøgerne ligger klar digitalt, bliver det nemmere for dit barn at bruge oplæsning og andre hjælpemidler i arbejdet med teksterne.
Hvis en bog mangler, kan du eller dit barn gøre faglæreren opmærksom på det, så skolen kan bestille den hos Nota.
I skolen
Når dit barn har adgang til bøger via Nota og bruger høretelefoner, kan lyttelæsning indgå som en naturlig del af undervisningen. Det gør det muligt at arbejde med de samme tekster som resten af klassen og deltage mere aktivt i undervisningen.
For at det fungerer godt, er det vigtigt, at lyttelæsning bliver en anerkendt arbejdsform i klassen, både hos læreren og blandt klassekammeraterne. Det er ikke en genvej, men et redskab, der gør det muligt for dit barn at lære og følge med på egne vilkår.
Som forælder kan du understøtte ved at tale med dit barn om, hvordan det oplever at bruge lyttelæsning i klassen. Spørg ind til, hvornår det hjælper, og hvornår det er svært. Du kan også tage dialogen med læreren: Er teksterne tilgængelige i god tid? Bliver lyttelæsning tænkt ind i undervisningen? Og er der en fælles forståelse i klassen af, at børn lærer på forskellige måder?
Når lyttelæsning fungerer både i skolen og derhjemme, kan det styrke dit barns motivation, deltagelse og tro på egne evner.
Hjælpemidlerne ændrede ikke alt
fra den ene dag til den anden, men de gav håb – og det var det, vi havde mest brug for.
- Forælder til et barn med ordblindhed
Kapitel 7:
Støt dit barns selvtillid og trivsel
I de tidligere kapitler har du fået konkrete råd til, hvordan du kan støtte dit barn i hverdagen og i samarbejdet med skolen. I dette kapitel handler det om noget lige så vigtigt: dit barns selvtillid, motivation og trivsel.
Ordblindhed er en del af dit barns liv, men den behøver ikke at definere, hvem barnet er. Når dit barn lærer at bruge sin LST, åbner der sig nye muligheder for læring og deltagelse. Det vigtigste er, at dit barn mærker, at du tror på barnet. Selvtilliden vokser, når både hjem og skole viser tillid til barnets evner.
Husk, at dit barn først og fremmest er et barn med sine egne styrker og interesser. Med støtte, nysgerrighed og opbakning kan dit barn trives i skolen, udvikle sig fagligt og finde sin egen vej videre i livet.
Styrk dit barns selvtillid
Selvtillid opstår ofte i det små, og derfor har dit barn brug for at opleve små sejre i hverdagen. Det kan være alt fra at klare en lektieopgave med hjælpemidlerne til at lykkes i en fritidsaktivitet. Når barnet mærker, at noget lykkes, vokser selvværdet.
Læg mærke til de små fremskridt i hverdagen. Det kan være, at dit barn:
• bruger oplæsning selvstændigt
• gennemfører en lektie uden konflikter
• tør række hånden op i timerne
Fortæl dit barn, at mange børn og voksne er ordblinde, og at ordblindhed ikke behøver at stå i vejen for drømme og muligheder senere i livet. Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser. Når ordblindheden ikke bliver skjult, men noget man kan tale om, skaber det tryghed og styrke.
Støtte i hverdagen
Som forælder gør du allerede meget for at støtte dit barn i hverdagen. I forhold til skolearbejdet kan det gøre en forskel at skabe rolige rammer
omkring lektier og opgaver derhjemme. Når dit barn oplever forståelse og støtte i arbejdet med læsning og skrivning, bliver det lettere at håndtere de udfordringer, som ordblindhed kan give.
Ros indsatsen – ikke kun resultatet. Dit barn har brug for at vide, at du ser, hvor meget barnet arbejder. Samtidig kan det være en hjælp at skabe balance i hverdagen, så skolearbejde og lektier ikke fylder det hele, men også giver plads til fritid, interesser og almindeligt familieliv.
Gode rutiner omkring lektier kan gøre hverdagen mere overskuelig for både barn og forælder. Faste rammer skaber ro og hjælper barnet med at bruge sine strategier. Når lektier bliver en naturlig del af hverdagen, mindskes konflikter og usikkerhed. Hjælp dit barn i gang, men lad barnet selv tage ansvar for at bruge sin LST. Det styrker både selvstændighed og selvtillid.
Når energien slipper op
Der vil være dage, hvor dit barn ikke har lyst til skolearbejde og oplever det som uoverskueligt. Det er helt normalt. For børn med ordblindhed kræver læsning og skrivning ekstra energi, og nogle dage bliver det ganske enkelt for meget.
Det er derfor vigtigt at acceptere, at lektier nogle gange tager længere tid. Nogle dage er dit barn simpelthen for træt til at fortsætte. Det er helt okay og en del af at lære at mærke sine egne grænser.
En pause eller en anden måde at arbejde på er ikke et tilbageskridt. Det er en måde at holde fast i læringen uden at presse dit barn for langt.
Hvis dit barn for eksempel skal læse et afsnit i sin historiebog og er for træt til at læse selv, kan I lytte til kapitlet sammen via Nota og følge med i teksten. Tal bagefter kort om indholdet: Hvad skete der, og hvad var vigtigt?
Målet er, at dit barn gradvist bliver mere selvstændigt i lektielæsningen. Men der vil være dage, hvor energien ikke rækker. Her kan du træde til og hjælpe med at fastholde forståelsen.
Hvis dit barn er træt, kan I for eksempel:
• lytte til teksten sammen via Nota
• tale om indholdet i stedet for at læse selv
• dele læsningen op eller fortsætte næste dag
På den måde tilpasser du støtten efter behov uden at sænke forventningerne – og hjælper dit barn med at fastholde læringen.
Som forælder kan du også tage dialogen med skolen om, hvad der er realistisk, og hvordan I bedst støtter dit barn. Fælles forståelse og tydelige rammer skaber tryghed.
Når dit barn oplever, at du tror på barnet og støtter, vokser modet til at prøve igen. Små succeser i hverdagen kan gøre en stor forskel.
Mange forældre oplever, at det gør en forskel at dele erfaringer med andre. I næste afsnit ser vi på, hvordan et forældrenetværk kan støtte dig.
Små ting, der kan styrke dit barns selvtillid:
• Ros indsatsen – ikke kun resultatet.
• Tal åbent om ordblindhed.
• Hjælp dit barn med at bruge sine hjælpemidler.
• Skab gode rutiner omkring lektier.
• Husk også plads til fritid og interesser.
Det vigtigste er ikke, hvordan mit barn lærer –men at mit barn får mulighed for at lære.
- Forælder til barn med ordblindhed
Kapitel 8:
Forældrenetværk, støtte og erfaringsudveksling
Det kan gøre en stor forskel at være i kontakt med andre forældre, der også har et barn med ordblindhed. Mange oplever, at det giver både ro og overblik at kunne dele erfaringer med nogen, der forstår situationen indefra.
På nogle skoler findes der allerede forældrenetværk. Det kan være en god idé at spørge skolen, om der er et netværk, og hvordan du kan blive en del af det. Hvis der ikke findes et, kan du selv tage initiativ – ofte i samarbejde med skolens ledelse eller læsevejleder.
Et forældrenetværk behøver ikke at være stort eller formelt. Det kan begynde med et enkelt møde, en kontaktliste eller en lille gruppe, hvor I kan skrive sammen og dele erfaringer. Det vigtigste er, at der er et sted, hvor man kan stille spørgsmål og hente inspiration.
Mange forældre har de samme spørgsmål:
• Hvordan støtter vi bedst vores barn derhjemme?
• Hvilke hjælpemidler virker i praksis?
• Hvordan samarbejder vi bedst med skolen?
Her kan et netværk være en konkret støtte. Det kan give idéer til hverdagen, inspiration til nye løsninger og en oplevelse af genkendelse i situationer, der kan være svære.
En forælder fortæller for eksempel, hvordan hun gennem et skolenetværk blev opmærksom på lyttelæsning via Nota. Det blev et vendepunkt i hverdagen, fordi lektierne pludselig blev mere overskuelige for barnet. Den type erfaringer kan andre have stor glæde af at høre.
Samtidig er det vigtigt at huske, at børn er forskellige. Ordblindhed kommer til udtryk på mange måder, og det der virker for ét barn, er ikke nødvendigvis det rigtige for et andet. Et netværk skal derfor være et sted for inspiration – ikke for sammenligning.
Et netværk kan også udvikle sig til et samarbejde med skolen, for eksempel ved at invitere oplægsholdere eller sætte fælles temaer på dagsordenen. Her kan Ordblindeforeningen være en ressource og bidrage med viden og oplæg til forældre.
Et velfungerende forældrenetværk kan dermed styrke både den enkelte familie og samarbejdet mellem skole og hjem. Det kan give både viden og konkrete idéer til hverdagen.
Undervejs i skoleforløbet vil der også opstå situationer, hvor det er vigtigt at have styr på rammer og rettigheder – særligt i forbindelse med prøver og eksamen.
Sådan kan et forældrenetværk komme i gang:
• Spørg skolen, om der findes et netværk.
• Tag initiativ sammen med ledelse eller læsevejleder.
• Start i det små: ét møde eller en kontaktliste.
• Opret evt. en lukket onlinegruppe.
• Aftal et enkelt tema for første møde.
Hvad kan et forældrenetværk bruges til?
• Udveksle erfaringer om støtte i hverdagen.
• Få idéer til brug af hjælpemidler.
• Dele erfaringer med samarbejdet med skolen.
• Skabe kontakt og fællesskab mellem forældre.
Kapitel 9:
Afgangseksamen i 9. klasse og terminsprøver
Dette afsnit handler om folkeskolens prøver (FP9) – de afsluttende eksamener i 9. klasse.
Det kan måske virke tidligt at læse om, hvis dit barn går i 4. eller 5. klasse. Men tiden går hurtigt, og det kan være en fordel allerede nu at have et overblik over, hvad der venter. Måske er dit barn først blevet udredt for ordblindhed i 8. eller 9. klasse, og så er dette afsnit meget relevant allerede nu. Derfor kan det være en hjælp at kende til mulighederne for støtte og særlige vilkår i god tid, så du bedre kan støtte dit barn, når prøverne nærmer sig.
Prøver i 9. klasse kan gøre mange unge nervøse. Det gælder også elever med ordblindhed. For de fleste hjælper det, når rammerne er klare, og når den unge selv ved, hvilke hjælpemidler der må bruges til de forskellige prøver.
Som forælder er det en god idé at tage en snak med skolen i god tid. Elever med ordblindhed kan gå til prøve på særlige vilkår. Det kan for eksempel være ekstra tid eller mulighed for at bruge oplæsning, ordforslag eller andre digitale hjælpemidler herunder LST. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvad der gælder for netop dit barn.
Tag gerne kontakt til skolens læsevejleder eller en anden relevant person på skolen i god tid, helst allerede i slutningen af november. Fristen for at søge om særlige prøvevilkår til prøverne i 9. klasse er den 1. december, og derfor er det vigtigt, at skolen når at søge inden denne dato.
Det kan også være en stor hjælp for dit barn, hvis I taler om derhjemme, hvordan prøverne foregår. Når man ved, hvad der skal ske på selve dagen, føles situationen ofte mere tryg og overskuelig.
Når skole og hjem er i god dialog, bliver det lettere for dit barn at gå til prøverne med ro og fokus. Med et klart overblik over støtte, redskaber og prøvevilkår står du bedre rustet til at støtte dit barn også i tiden efter prøverne.
Dialog med skolen om prøver og FP9:
Tal med skolens læsevejleder i god tid
Få information om reglerne for prøver og FP9 for elever med ordblindhed.
Tjek ansøgning om særlige vilkår
Sørg for, at skolen har søgt om særlige prøvevilkår inden fristen den 1. december.
Afklar brug af hjælpemidler
Spørg, hvilke hjælpemidler dit barn må bruge til de forskellige prøver og til FP9.
Afklar ekstra tid
Få overblik over, hvilke prøver dit barn kan få ekstra tid til.
Afklar placering under prøven
Find ud af, hvor prøven afholdes, og om det foregår i fælleslokale eller enelokale.
Lav en plan, hvis teknikken svigter
Aftal, hvem I skal kontakte, hvis IT eller LST ikke virker på dagen.
Et par tanker til sidst
Du har nu fået viden om støtte, redskaber, udfordringer og muligheder for dit barn. Det er et vigtigt fundament. Men det er ikke hele fortællingen.
For selv når støtten er på plads, vil der komme dage, hvor det stadig er svært. Dage, hvor dit barn bliver træt, mister modet eller sammenligner sig med andre og føler sig anderledes eller utilstrækkelig. Det er en naturlig del af at være barn med ordblindhed – og ikke et tegn på, at noget er gået galt, eller at du som forældre ikke støtter nok eller forkert.
Netop dér er din rolle afgørende.
Dit barn har brug for at blive set som et helt menneske – ikke kun gennem sin ordblindhed. Det kræver, at du tør sætte ord på det, der er
svært, og samtidig hjælper dit barn med at forstå, hvad ordblindhed er – og hvad det ikke er.
Du skal ikke have alle løsninger klar. Det, der betyder mest, er, at dit barn ikke står alene med det, der er svært. At der er plads til både styrker og sårbarhed – også på de dage, hvor det hele føles tungere.
Med den viden, du nu har, står du stærkere – og endnu bedre rustet til at støtte dit barn.
Når tiden kommer, vil dit barn tage næste skridt videre i uddannelse. Her ændrer rammerne sig, og ansvaret flytter sig gradvist over på den unge selv. Behovet for støtte forsvinder ikke – men det tager en ny form.
Derfor har vi også skrevet en bog til unge med ordblindhed på ungdomsuddannelser. Den henvender sig direkte til den unge og giver støtte til at finde vej i en hverdag med større krav til selvstændighed, overblik og ansvar.
Måske bliver det en bog, I hver især læser. Måske bliver det en bog, I taler sammen ud fra.
Du står et andet sted nu, end da du begyndte. Uanset hvad fortsætter vejen – og dit barn har et stærkt fundament, I har bygget sammen.
Jeg ved stadig ikke alt, men jeg ved nok til at støtte mit barn – og det er det, der betyder mest.
- Forælder til et barn med ordblindhed
Kapitel 10:
Overblik og næste skridt
Dette kapitel giver dig plads til at skrive dine egne noter og samle det, der er vigtigt i dit barns skoleforløb. Tjeklisterne finder du bagerst i bogen og kan bruges som støtte undervejs.
Brug kapitlet sådan:
• Skriv spørgsmål ned, når de opstår
• Notér aftaler fra møder med skolen
• Forbered dig til samtaler ved at samle dine pointer
• Følg op på det, I har aftalt
Kapitlet kan bruges igen og igen – både når du skal forberede noget konkret, og når du har brug for at skabe overblik.
Gratis sparring og rådgivning
Hos Ordblindeforeningen kan du få rådgivning, sparring, kurser, netværk og adgang til den nyeste viden. Hver dag taler vi med familier, der står i samme situation som dig, og vi ved, hvor stor en forskel det kan gøre at dele erfaringer og få støtte fra andre, der forstår. På foreningens hjemmeside kan du også finde meget viden om ordblindhed og få inspiration til, hvordan du kan støtte dit barn i hverdagen.
• Ring til vores vejledningscenter på 69 13 80 07
• Eller besøg vores hjemmeside: ordblindeforeningen.dk
Scan QR-koden, og kom direkte til Vejledningscenterets hjemmeside:
Noter...
Overblik til dig som forælder
Brug tjeklisterne som et lille overblik. Du behøver ikke at kunne sætte kryds ved alt på én gang, men de kan hjælpe dig med at få øje på, hvad der allerede fungerer, og hvor der måske er noget, du vil følge op på.
Tjeklister:
• Tjekliste 1 – Samarbejdet med skolen
• Tjekliste 2 – Støtte til dit barn derhjemme
• Tjekliste 3 – Før prøver i 9. klasse
Tjekliste 1 – Samarbejdet med skolen
Jeg ved, hvem der er skolens læsevejleder eller kontaktperson om ordblindhed.
Jeg har talt med skolen om, hvordan mit barn bliver støttet i undervisningen.
Jeg ved, hvilken type LST mit barn bruger i skolen.
Jeg ved, hvordan mit barn bliver introduceret til LST.
Jeg ved, hvordan skolen sikrer, at alle lærere kender til mit barns behov.
Jeg har aftalt med skolen, hvordan vi følger op på mit barns udvikling.
Jeg ved, hvem jeg skal kontakte, hvis noget ikke fungerer.
Jeg oplever, at skole og hjem arbejder i samme retning.
Tjekliste 2 – Støtte til dit barn derhjemme
Mit barn har adgang til computer eller tablet med de nødvendige programmer.
Mit barn ved, hvordan oplæsning og ordforslag (LST) bruges til lektier.
Vi bruger lyttelæsning eller Nota til bøger og tekster.
Vi har faste og realistiske rutiner omkring lektier.
Jeg taler åbent med mit barn om ordblindhed.
Jeg roser mit barns indsats, ikke kun resultatet.
Mit barn oplever også succes i fritid og andre interesser.
Mit barn ved, at ordblindhed ikke står i vejen for fremtidige muligheder.
Tjekliste 3 – Før prøver i 9. klasse
Jeg har talt med skolen om, hvilke særlige prøvevilkår mit barn har ret til.
Skolen har søgt om særlige prøvevilkår inden fristen den 1. december.
Jeg ved, hvilke hjælpemidler mit barn må bruge til de forskellige prøver.
Jeg ved, hvilke prøver mit barn får ekstra tid til.
Mit barn har øvet sig i at bruge sine LST-programmer og evt. andre hjælpemidler.
Vi har talt derhjemme om, hvordan prøven kommer til at foregå.
Mit barn ved, hvem der skal kontaktes, hvis der opstår tekniske problemer.
Mit barn føler sig tryg ved rammerne omkring prøverne.
Ordforklaringer
Afkodning
Afkodning er, når bogstaver omsættes til lyde og læses som ord. For børn med ordblindhed kan det være svært og kræve ekstra tid og energi.
Hjælpemidler
Redskaber, der støtter barnet i læsning og skrivning. Det kan være både digitale værktøjer og andre former for støtte, fx ekstra tid, struktur eller oplæsning.
Lyttelæsning
Når barnet lytter til en tekst fra en undervisningsbog m.m., samtidig med at barnet følger med i bogen eller på en skærm.
Læse- og skriveteknologi (LST)
Digitale hjælpemidler, der hjælper barnet med at læse og skrive, fx oplæsning, ordforslag og tale-til-tekst. Kaldes også kompenserende hjælpemidler.
Læsevejleder
En lærer med særlig viden om læsning og ordblindhed, som vejleder elever og lærere på skolen.
Ordblindetest (den nationale test for ordblindhed)
En test der bruges til at undersøge, om et barn har ordblindhed. Testen danner grundlag for den støtte, barnet kan få.
Ordblindhed
Ordblindhed er en vedvarende vanskelighed med at koble bogstaver og lyde, som påvirker læsning og stavning. Det har ikke noget med intelligens at gøre.
Nota (Det Kgl. Biblioteks Nota-service)
Nationalt bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Her kan personer med ordblindhed få adgang til lydbøger og e-bøger gratis.
Særlige prøvevilkår
Tilpasninger ved prøver, herunder FP9, som sikrer, at dit barn kan gennemføre prøverne på lige vilkår med andre. Det kan for eksempel være ekstra tid, brug af hjælpemidler eller oplæsning.
Ordblind i grundskolen
Undervisning, støtte og samarbejde
Når et barn er ordblind, kan det påvirke både skolegang, selvtillid og trivsel. Som forælder spiller du en vigtig rolle i at skabe trygge rammer og støtte dit barn i hverdagen.
Denne bog giver dig viden, overblik og konkrete råd til, hvordan du kan støtte dit barn og samarbejde med skolen. Den viser, hvordan den rette støtte og brug af hjælpemidler kan gøre undervisningen mere tilgængelig og styrke dit barns muligheder for at lære og trives.
Bogen bygger på Ordblindeforeningens mangeårige erfaring med rådgivning og støtte og fungerer som et praktisk redskab i samarbejdet mellem hjem og skole.
Med den rette støtte kan børn med ordblindhed udvikle deres styrker og finde deres egne veje til læring.
Bogen er en del af serien Ordblindhed gennem hele livet, som giver et overskueligt og praksisnært overblik over støtte og muligheder i forskellige faser af uddannelsessystemet.
Serien omfatter:
• Ordblind i grundskolen – undervisning, støtte og samarbejde
• Ordblind på ungdomsuddannelse – støtte, teknologi og gennemførelse
• Ordblind på videregående uddannelse – undervisning, støtte og muligheder
Ordblindeforeningens bogserie kan bestilles via foreningens hjemmeside www.ordblindeforeningen.dk